Hvilket tempo og mål skal dit seniorliv følge? Er du til ro og sindighed eller til aktivitet og handlekraft? Filosoffen Wilhelm Schmid har i sin bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse givet en opskrift på et roligt og sindigt seniorliv. Men hvordan kan de gode råd omsættes til praksis? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet et forslag til, hvordan du får din krop med på denne opgave.  Tilsvarende har Bjarne Nybo i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et godt bud på, hvordan du får din bevidsthed motiveret til denne opgave samt får krop og bevidsthed til at arbejde sammen for dig i dit seniorliv.  

Ti skridt i retning af sindighed
Ifølge den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid er der ti skridt, som enhver senior bør gå, hvis man vil leve et smukt liv:
– 1. At udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre.
– 2. At være åben over for det nye, der stadig er mulighed for i denne fase.
– 3. At pleje sine vaner og kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.
– 4. At kunne nyde ens lyster bevidst og opleve lykke i denne situation.
– 5. At styrke evnen til at tage til efterretning og komme overens med skavanker og problemer.
– 6. At søge berøring samt bliver berørt og mærke at man lever.
– 7. At bekymre sig om berørende og bekræftende relationer.
– 8. At besinde sig og søge efter mening og sammenhængen.
– 9. At finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere.
– 10. At åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv.

At en sådan ”højere” mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed og når vi bliver stærkt bevæget af følelser. Når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning. Ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, altforbundenhed og intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Skab ro i din tilværelse med sindighed og nydelse
Et fokus på begreberne ro, sindighed og nydelse vil således ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Åndedrætskontrol og balance med yoga
Hvordan kan du nu komme i gang med denne proces? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet en opskrift på, hvordan du kan få din krop med på denne opgave.  Den nødvendige ro kan opnås ved at koncentrere vores tanker om nuet. Vi har en tendens til at lade vore tanker dreje sig om fortiden og fremtiden. Fortiden og fremtiden kan vi ikke ændre, men nuet kan vi ændre.

Hvad er det så, at yoga-praksis kan give dig? Ved at dyrke yoga vil du opbygge tålmodighed. Du vil opleve, at du kan træde et skridt tilbage, tage en pause og trække vejret. Du vil lære, at du er i stand til at lukke af for distraherende tanker, når du dyrker yoga. Dette opnår du ved at sætte fokus på åndedræt og en krop i balance. Yogaen lærer os, at være til stede i alle dele af vores liv.

Brugervenlig gør det selv-bog/DVD
Bogens mål er at præsentere en effektiv fysisk træningsform, der også er en form for åndelig træning, som kan forbedre dit mentale overskud. Bogen viser dig, hvordan du kan opbygge din fysiske form og smidighed samtidig med, at du forbedrer din koncentrationsevne og viljestyrke. Bogen indeholder et sammenhængende forløb af trin-for-trin yogastillinger. En anatomisk illustration af de muskler, som der anvendes i de forskellige stillinger. En instruktion i den korrekte måde at udføre stillingerne på. En række yoga-serier, blandt andet solhilsen, samt forslag til individuelt tilpassede forløb. Til bogen hører der en DVD, hvor de forskellige stillinger gennemgås.

Yogaøvelserne virker på mig!
Jeg har selv dyrket yoga det sidste år (DHI-huset i Aarhus) og har været igennem de forskelige stillinger, der gennemgås i bogen. Jeg kan bekræfte, at yoga er vanedannende, smidiggør kroppen og skaber ro i krop og bevidsthed. Som en velkommen sidegevinst har jeg fået mere energi og engagement. At dyrke yoga sammen med andre seniorer forpligtiger og fremmer motivationen til at fortsætte den værdifulde træning af kroppen og bevidstheden.

Slå autopiloten fra
Bjarne Nybo har i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et bud på, hvordan du får din bevidsthed med på denne opgave samt får din krop og bevidsthed til at arbejde sammen. De fleste menneskers dagligdag og liv går ud på at gøre noget og nå noget uden nogen dybere refleksion over, hvad vi gør, hvor vi er på vej hen og hvordan det føles og opleves undervejs. Det er som om vores liv er sat på ”autopilot”. Mindfulness handler om at slå autopiloten fra.

At være Mindful handler om at være helt og fuldt til stede i det, som du foretager dig – uanset hvad du foretager dig. Når vi er fuldt opmærksomme på det, vi gør, når vi gør det, vil vi opleve en dybere fornemmelse af nærvær og meningsfuldhed i det, vi foretager os. Det opøver evnen til at mono-taske, fem for kun at multi-taske. Det hjælper til at bringe sindet i ro og giver fornyet energi.

Når man taler om at være bevidst, betyder det, at man er mental nærværende og fokuseret mens handlingen udspiller sig, eller mens sansningen sker. Det er ikke en anstrengt fokusering, men et stille nærvær og tilstedevær i nuet. Det kræver en let og uanstrengt fokusering på handling. Modsat har vi ubevidst nærvær, hvor en hensigt eller handling er mere eller mindre automatiseret.

Proaktiv eller reaktiv
En bevidst handling er proaktiv og en ubevidst handling er reaktiv. Det bevidste er styret af viljens kraft, hvor det ubevidste er uden for viljens kraft. Nærvær, opmærksomhed og fokusering kan defineres som evnen til at være fuldt og helt tilstede. At være fuldt og helt til stede er evnen til at være fuld opmærksom på indtryk og udtryk, mens de finders sted og uden at vurdere, dømme eller stemple dem som dårlige eller gode, men blot være stille opmærksom på dem, mens de udspiller sig.

I Mindfulness træner du dig selv i at gå bag om følelsen og oplevelsen og blot være et stille vidne eller tilskuer til det, der udspiller sig undervejs. Hvis du mister fokus og dine tanker og opmærksomhed vandrer væk fra det, du foretager dig, vil den fokuserede energi ikke længere være så koncentreret. Du er nød til at ville fokuseringen og du er nød til at styre og justere fokuseringen i forhold til, hvad der sker inde i dig og i dine omgivelser.

Hver gang, at opmærksomheden vandrer væk fra det, som du foretager dig, til tanker om i går eller i morgen eller en følelse, der kalder på dig, så må du nænsomt styre opmærksomheden tilbage på fokus. Omvendt, hvis du er for krampagtig i din fastholden på fokus, så mister du evnen til nænsomt at justere ind. Villet og styret fokus handler om nænsomhed og vedblivende at styre opmærksomheden hen på det, som du foretager dig her og nu.

Handling i nuet
Bevidst, villet og styret fokusering er noget, der foregår her og nu. Hvis du ønsker effekt, kræver det handling i nuet. Når opmærksomheden forbindes med handlingen, skabes der en symbiose mellem sindet og kroppen. Det er i denne sammenkobling at transformationen sker og at Mindfulness udspiller sig.

Det er nødvendigt at træne koblingen mellem krop og sind. I starten bruger man lidt mere energi på at fastholde og styre opmærksomheden, men over tid vil opmærksomheden blive tæmmet i forhold til den konstante og hvileløse zapning på livets eksterne underholdningskanaler og langsomt opleve den virkelige underholdningsværdi ved at opleve sig selv.   

Mindfulness kan hjælpe til at skabe den nødvendige indre refleksion over valgene, som træffes. Mindfulness hjælper til at fordøje indtrykkene og til at bringe sindet i ro. Den virker som en mental pause i den strøm af tanker og mental aktivitet, som man oplever i hverdagen.

Jeg benytter mig ofte af Mindfulness i dagligdagen, dels for at få styr på åndedrættet, dels for at slappe hele kroppen af, dels for at opleve den energi, der kommer, når ”batterierne igen er ladet op”. Hvis jeg om natten har svært ved at falde i søvn, så er Mindfulness en god ”sovepille”.

Bog, CD og Applikation
Bogen er opbygget med en kort gennemgang af teorien bag Mindfulness, forslag til lange øvelser (Åndedrætsfokus I og Body scan med åndedræt), kvikøvelser (Åndedrætsfokus II og Tælleøvelse på åndedræt) samt hverdagsøvelser (Gående mindfulness, Bade-mindfulness og Spise-mindfulness). Endvidere er der en træningsdagbog, en CD med alle øvelserne samt en nyttig Applikation, Mindfulness mod Stress, der indeholder bogens tekst og øvelser – lige til at tage med dig, så du altid kan få hjælp til dit ”Mindfulle” seniorliv.

Har du behov for hjælp til at komme i gang med at forberede din krop og din bevidsthed på din nye rolige og sindige seniortilværelse, så kan du få hjælp til yogaøvelserne hos DGI-huset i Aarhus. Her er der mange dygtige instruktører, som kan undervise både nybegyndere og øvede. Mindfulness kan du få hjælp til med Applikationen Mindfulness mod Stress.

Se i øvrigt min blog om “Sindighed og ro eller engagement og tempo?”. Her kan du finde yderligere inspiration til et seniorliv i ro og mag.

Er du i tvivl om din seniorveje, så kan www.Seniorvejen.com hjælpe dig.

Lægen Henning Kirk har i bogen En kort guide til et langt liv givet opskriften på, hvordan du kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Og hvem vil ikke gerne følge en opskrift, der kan føre til dette resultat?

Tidligere opfattede man sygdom, skavanker og plejebehov som noget, der kom med alderen. Det var alderdommen, der alene var skyld i, at man blev ramt af sygdomme. I dag er opfattelsen heldigvis en anden og den nyeste aldersforskning viser, at det i langt højere grad er op til os selv at skabe en god alderdom. Det gælder ifølge Henning Kirk at styrke kroppen, holde hjernen skarp og være bevidst om, hvad man kan blive bedre til med årene. Alene og i samspil med andre mennesker.

En god søvn er guld værd
Den almindelige opfattelse er, at vores hjerne har behov for at ”kommes sig” efter dagens aktiviteter. Vi skal restitueres, vores muskler, sener, led og knogler har brug for hvile. Vi skal endvidere have affaldet ud af kroppen. Hjerne har brug for, at der bliver ”vasket op” efter dagens hjernearbejde og vi skal have ryddet op og have dagens nye indtryk ordnet i ”bogholderiet”.  Henning Kirk har 10 gode råd til en god nattesøvn, som du kan læse om i ovennævnte bog.

Brug din kropskraft og din hjernekraft ellers mister du den
Vi er alle underlagt fordomme om alder og hjerner og det er vigtigt at være bevidst om det. For fordomme kan i sig selv virke som en bremse for motivationen til at holde hjerne i gang. På engelsk er der et ordsprog der lyder, ”If you don’t use it you loose it”. Sådan er det også med din krops- og hjernekraft. En god måde at holde hjernen stimuleret og skarp på er at gætte krydsord og løse sudoku.

Ifølge Henning Kirk gælder det om at få varierede former for stimulation, som aktivere dig til at bruge hjernen. Passiv underholdning styrker derimod ikke hjernen. Det styrker især hjernens skarphed at, du øver dig i fremadrettet tænkning i scenarier som skak og bridge, hvor du skal holde mange bolde i luften samtidig.

Det er ikke så længe siden, at ældre mennesker blev frarådet at være fysisk aktive. I hvert fald ikke alt for aktive. De skulle tage den med ro og kunne komme på et ”hvilehjem”, når de forlod arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke længere. Nu ser man seniorer i joggingtøj, på mountainbike og med håndvægte. Der er en god grund til motionsiveren. Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at du med fysisk aktivitet kan forlænge det raske liv.

Udover en styrket kondition er det også vigtigt, at du udbygger din muskelstyrke, smidighed og balanceevne. Træning af dine muskler giver dig øget muskelkraft og forbygger rygskader. En smidig krop styrker din reaktionsevne i trafikken. En god balanceevne kan hindre faldulykker. Du kan styrke din kropsbevidsthed, balance og smidighed ved hjælp af Yoga og Chai Chi.

Latteren længe leve
Da den franske kvinde Jeanne Calment døde i 1997, 122 år gammel, havde hun netop fortalt omverden, hvad hun mente var forklaringen på hende slange liv: ”Jeg har altid været lattermild”.  Min far havde et tilsvarende motto: ”Der skal være mindst tre ting at grine af om dagen”. Han blev dog kun 82 år, så han har nok ikke været tilstrækkelig lattermild ;-).

Det er sundt for os at blive grebet af latteren samt træne og vedligeholde vores lattermuskler. Det gælder om ikke at gå og ruge over ligegyldige ting eller ting man ikke kan gøre noget ved. Man skal vælge sine kampe med omhu – også når du søger et nyt job som senior.
Se www.Seniorkraft.dk; www.Ældresagen.dk;