Find det gode arbejde og den gode aktivitet som senior. Frigør dig fra pseudoarbejdets tvang og find det prisværdige arbejde og den værdige aktivitet.

 

Vietnamesisk sivbådbygger
Hos den 89-årige sivbådsbygger i Vietnam er arbejdet konkret og værdifuldt

For 100 år siden forudså tidens tænkere, at vi i dag kun ville have en 15 timeres arbejdsuge. Men sådan er det bekendt ikke gået. I bogen ”PseudoarbejdeHvordan vi fik travlt med at lave ingenting” giver de to forfattere Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen er forklaring herpå. Dyrkelse af travlheden, manglen på reelt arbejde samt opfattelse af, at mere arbejde (arbejdstid) altid er mere værd, er årsagen til, den frigjorte arbejdskraft er blevet konverteret til pseudoarbejde, som så fylder arbejdstiden ud.

Forfatterne opfordrer folk, der ikke har noget at lave, at gå hjem fra arbejdet. De forstyrrer de andre på jobbet og derfor kan ingen blive færdige med deres arbejde. Det er imidlertid et tabu at erkende, at arbejdet er tomt eller meningsløst. For indrømmer man det, har man jo spildt sit liv og bygget sin identitet og tilværelse op på et falsk grundlag.

Hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil have noget værdifuldt at rive i? De to forfattere foreslår, at man holder de tidsrøvende møder på et minimum, tillader det uperfekte arbejde samt søsætter sine egne dannelsesprocesser.

Er det en medicin, som seniorer, ved overgangen til det fri liv efter arbejdsmarkedet, kan have gavn af? I det følgende vil jeg prøve at besvare dette spørgsmål. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du sandsynligvis få et fattigere og måske pseudopræget seniorliv. Hvis du besinder dig og erkender arbejdets sande karakter, så er du godt på vej til at få et rigere seniorliv.

Hvorfor arbejder vi?
Hvorfor arbejder mennesker egentligt? Forfatterne giver ni forskellige grunde hertil. 1. For at overleve. 2 For at tjene penge. 3. Fordi det er dets kendetegn (væsen) at udføre en aktivitet, hvor det stofskifter med omverden/naturen. 4. For at tilpasse sig og finde ind i tidens normalitet. 5. For at få anerkendelse af andre. 6. Fordi vi mener selv (ubevidst) at vi kun er noget værd, når vi ser os selv (blive betalt for) for arbejdet. 7. På grund af den protestantiske arbejdsmoral om, at lediggang er roden til alt ondt. 8. Fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skulle lave. 9. For at holde angsten på afstand.

Forfatterne peger især på punkt 5, som særlig afgørende for vores selvopfattelse. En betingelse for at, at andre kan give én anerkendelse er, at omverden genkender det arbejde, man har lavet og tillægger det værdi. I og med, at andre folk har brug for og kan bruge det, man laver, anerkender de igennem brugen, hvis ikke også gennem ordet, at det har været et værdifuldt arbejde. Det forklarer også, hvorfor det kan være slidsomt at være arbejdsløs og hvorfor folk, der er gået på pension tyer til frivilligt arbejde.

Pseudoarbejdets beståen
Hvorfor er der ikke flere, der indrømmer at det er meningsløs og overflødigt pseudoarbejde de udfører, spørger forfatterne om. Svaret er, at pseudoarbejdet giver løn. Endvidere har man udført et arbejde, der ligner arbejde og har dermed vundet social anerkendelse. Hvis nogen derfor vil tage arbejdet fra os, eller nedsætte arbejdsugen, så truer de os på vores selvværdsfølelse. Det der skulle befri os bliver en trussel.

Der er et typisk tidspunkt i livet, hvor angsten for et liv med mindre arbejde kan vise sig. Nemlig når man skal fratræde sin stilling og gå på pension. Det er derfor ikke så underligt at pseudoarbejdet består. Det medvirker til, at vi kan holde angsten ude.

Det pseudoløse arbejds- og seniorliv
Hvordan kan bogens analyse og forslag til afskaffelse af pseudoarbejdet bidrage til, at man kan få et bedre og rigere seniorliv? Hvordan undgår du at pseudoarbejdet fra dit arbejdsliv overføres til dit seniorliv?  Forfatterne har ti gode råd til alle, der finder deres nuværende arbejde meningsløst.

1. Gå hjem
Når du er færdig med dit arbejde (fx også det frivillige arbejde) så gå hjem. Ellers genererer du mere pseudoarbejde for andre. Ved at gå hjem viser du andre, at de kan gøre det samme.
2. Lav ikke løsninger, der sætter andre i arbejde
De fleste løsninger åbner for nye problemer, der kræver flere løsninger. Så undgå at foreslå løsninger på pseudoproblemer.
3. Hold møder på et minimum
Inviter til korte møder fx møder af et kvarters varighed. Skal de andre til et nyt møde lokken hel, så er dit møde hurtigt overstået.
4. Kom ned på jorden og tillad det uperfekte
At komme ned på jorden er at tillade, at man bare laver det, man laver. Undgå at blæse tingene op og tillad, at man bare laver det, man laver. Du vil hermed bedre kunne acceptere fejl og forlige dig med det uperfekte.
5. Lad vær med at efterligne andre
Tag dig af kerneopgaverne og fortæl om, hvad man kan få hos dig og om hvem du er.
6. Lad vær med at måle i matematisk tid
Der er ingen grund til at aflønne opgaver i tid. Det hører industrisamfundet til. Afløn efter den kvalitet, der bliver leveret. Du er færdig med at feje, når gården er fejet og så går du hjem.
7. Søsæt dit dannelsesprojekt
Hvis du ikke kan få lov til at gå hjem, så går du i gang med at søsætte dine dannelsesprojekter i din overskydende tid. Det er meningsfuldt, da det fremmer menneskeligheden i dig.
8. Kast dig ud i arbejdet
Din overskydende tid kan du bruge til at udarbejde samt bearbejde det, der giver mening for dig selv. Dit væsen er at stofskifte med verden. Giv dig fx til at reparere dine ting frem for at skifte dem ud, for så lærer du dem bedre at kende. Det betyder nemlig, at du kan genkende dig i den verden, du er med til at skabe.
9. Vær civil ulydig
For at komme ud af pseudoarbejdet kan det være nødvendigt at vise civil ulydighed. Vi kan have en tilbøjelighed til at lade os indordne under dogmer for at undgå at tænke selv. Disse dogmer må vi konfrontere ved at anvende vores fornuft. Vov at vide og vov at bruge din viden. Brug din refleksive dømmekraft, der er evnen til at vide, hvornår du skal bryde en regel eller et dogme. Det er den refleksive dømmekraft du skal bruge, hvis du skal bedømme, hvilke opgaver, der er pseudoopgaver.
10. Vær en modig leder
Meget pseudoarbejde opstår af dårlig ledelse. Som leder skal du bede medarbejderne om at gå hjem, når de er færdige, så de ikke opfinder opgaver, der belaster andres tid. Du skal belønne medarbejdere, der siger nej til nye ligegyldige påhit fra deres stabsfunktioner og du skal bedømme medarbejderne på reel værdi fremfor at måle dem på processer, indikatorer og tid.

P1250350 (2)
Det værdifulde arbejde hos disse to indere bygger på skaberkraft og anerkendelse

Strategi for et pseudoløs seniorliv
Det meningsløse arbejdsliv bunder i, at det moderne menneske betragtes som et økonomisk dyr, der er styret af to drifter: dovenskab og grådighed. To undergravende kræfter, der bør styres af kontrol og regulering. Alt hvad der kan måles og tælles ved den enkeltes arbejde skal kontrolleres, så dovenskaben og grådigheden kan holdes i ave. Dette ønske har understøttet udbygningen af administration og bureaukrati, hvor pseudoarbejdet har foldet sig ud med blandt andet kontrollanter og evaluatorer.

Hvordan kan du så bevæge dig fra det meningsløse til det meningsfulde seniorliv? Ved at fokusere på, at arbejdet også har en positiv, livsbekræftende og berigende karakter. At arbejde er en væsenskarakter hos mennesket og at fantasien og skaberkraften er grudlaget for, at vi som mennesker opnår anerkendelse og får værdighed.

Det er kendetegnende ved arbejdet, at det har en dobbeltkarakter. Det er både berigende og begrænsende. Meningsfuld og meningsløs. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du få et fattigt seniorliv. Hvis du kan få arbejdet til at fremstå som en livsbærende udfoldelse, så kan det bruges og anvendes til at give dit seniorliv glæde og energi.

Det meningsfulde seniorliv
Det er ikke mængden af tid, der anvendes på en given aktivitet, som bidrager til dens værdi og mening. Kan du se dig selv i aktiviteten? Får du anerkendelse for din indsats af andre? Er det sprogliggjort? Ført på baggrund af disse forhold kan et arbejde siges at have værdi.

Hvor kan du så finde et meningsfuldt arbejde som senior? Frivilligt arbejde kunne være et bud herpå. Her kan du gå hjem når arbejdet/ aktiviteten er afsluttet. Du behøver ikke at blive til “fyraften”. Synes du, at der er for meget pseudoarbejde i opgaverne eller at administrationsbyrden er for stor, så kan du brokke dig over det, uden at risikere at blive “fyret”. Det er dig der afgør, om en opgave er meningsfuld eller det modsatte.

Hvis du (stadig) har behov for struktur og forudsigelighed på din hverdag, efter at du har forladt arbejdsmarkedet, så er det, hvad et lønarbejde kan tilbyde dig i dag. Med risiko for at du vil støde ind i pseudoarbejdet og meningsløse aktiviteter.
Prøv et frivilligt arbejde i stedet for. Tag dig af dine nærmeste og beskæftig dig med aktiviteter, hvor nysgerrigheden og lysten er drivkraften frem for afkobling og passivitet.

At yde efter evne og nyde efter behov er stadig en vision, der er værd at kæmpe for.

Kan seniorerne arbejde og vil de? Svaret fra dem selv er et klart ja. Hvem og hvad der skal bestemme om de er kvalificeret til jobbet, er der derimod uenighed om.

Er det profitten der skal bestemme
Er det profitten, pligten eller personligheden, der skal bestemme på jobmarkedet?

Det blev tydelig på konferencen ”Seniorer på arbejdsmarkedet – de kan og vil”, at arbejdsgivere og jobsøgere ser forskelligt på værdigrundlaget for en ansættelse. En afklaring af det etiske grundlag for arbejdsgivernes valg af ansatte er derfor nødvendig. Dette kan lette seniorernes vej til det næste job. Etik er således det nye instrument i seniorernes værktøjskasse til jobsøgning.

Etikken kom hurtigt i fokus for de politikere, forskere og praktikere der var samlet til Seniorkonference i Århus den 15. januar 2018. Min vurdering af konferencen er, at mindsettet hos både politikere, arbejdsgivere og seniorerne bør justeres. Senior Erhvervs netværk er stadig et godt sted af møde ligesindede, at opsøge og påvirke arbejdsgivere samt at fortælle den gode historie om seniorernes skjulte arbejdskraftressource. Men hvad kan der ellers sættets i værk? Det søgte konferencen at svare på.

Etikos tre stridsveje
En filosofisk øjenåbner indledte konferencen med en præsentation af et nyt værdikampsområde på arbejdsmarkedet. Værdier som intention/nærhed (lyst), pligt og nytte skjuler sig under overfladen, når de ledige seniorer byder ind med deres arbejdskraft på det moderne arbejdsmarked, var Christina Busk fra Etikos provokerende indledning på konferencen. En afklaring af disse værdiers karakter og konsekvenser er nødvendig for at kunne agere målrettet og effektivt på arbejdsmarkedet.

Hvad går så denne værdikamp så ud på og hvordan kan disse begreber udfoldes så seniorerne kan komme til at vise at de både kan og vil?

I forhold til jobsøgningen er der tre typer etik om, hvem har retten til at afgøre, hvad der er rigtig og efterstræbelsesværdigt på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne hylder nytte-etikken – det skal kunne betale sig for firmaet at ansætte personen. Ansættelsen skal skabe værdi og medarbejderen skal være sin løn værd og gerne mere til (merværdi). Du skal opgøre din værdi for firmaet i din ansøgning, kunne et råd være fra en (privat-) arbejdsgiver.

Staten, de offentlige arbejdsgivere og fagbevægelsen hylder pligt-etikken. Ansættelseskriteriet skal kunne gøres til en almen norm, der gælder alle. Der skeles ikke til etnisk, kønslig eller aldersmæssigt forhold. Det drejer sig udelukkende om faglige og personlig kvalifikationer. Bedste ansøger til rette job. Du skal dokumentere dine kvalifikationer og personlige egenskaber samt motivation i din ansøgning, kunne et råd være fra en (offentlig-) arbejdsgiver og måske også fra Jobcentret og de faglige organisationer.

Senior-jobsøgeren hylder lyst (nærheds/ intentions) -etikken. Samfundet, arbejdspladsen og samværet skal underordne sig det individuelle menneskes lyst, ønsker/intentioner og ansættelseskriteriet skal basere sig på at afdække og tilgodese den enkelte ansøgers ønske om fx at kunne realisere sig gennem sit arbejde.
”Whats in it for me?”, som det hedder på de sociale medier. Et råd fra andre seniorer kunne være, at du fortælle om dine passioner, præferencer og drømme og så må arbejdsgiveren forholde sig til det.

Paneldabat på Seniorkonference
Paneldebat om seniorernes jobmulighed. For arbejdsgiverne er det nytten der skal bestemme!

Hvem skal bestemme på arbejdsmarkedet?
Hvis det er disse tre forskellige og modstridende værdier/etikker, der er gældende på arbejdsmarkedet, hvad betyder det så for den enkelte seniors jobsøgning?

Hvis det nyttehensynet, der alene skal tilgodeses, så bør jobsøgende seniorer nu koncentrere sig om, hvilken grundlæggende værdi/ etik som virksomheden har, for at du komme gennem ansættelsessamtalen og i job. Nytte for virksomheden er, at medarbejderne skabe værdi for den fremtidige arbejdsgiver. Fokus er derfor at vise, hvordan den enkelte seniors arbejdskraft kan omsættes til værdi for virksomheden: Valg af den mest profitable person.

Hvis det er pligthensynet, der skal tilgodeses, så kan jobsøgende seniorer støtte sig til principper som ligestilling ift. alder, køn og etnicitet, samt forvente at objektive forhold som kvalifikationer, praktisk erfaring, motivation og indstilling, er afgørende ved ansættelsen: Valg af den bedst kvalificerede person.

Hvis det er lysthensynet (intentionen/ nærheden), der skal tilgodeses, så kan den jobsøgende senior forvente at arbejdsgiveren vil bestræbe sig på, at finde de arbejdsopgaver og funktioner, der bedst matcher den lediges kompetencer og ønsker: Valg af den mest selvbevidste personlighed.

Udfordringen
Kan der bygges bro mellem de forskellige etiske positioner, når ledige seniorer møder arbejdsgivere? Eller når den ledige har behov for hjælp i Jobcentret, i A-kassen eller hos Anden aktør? Hvordan kan seniorer, der ønsker fleksible seniorordninger mødes med den nyttefokuserede arbejdsgiver?
Er det den rå magt, der skal være afgørende eller bør et velfærdssamfund, som det danske sørge for, at der ikke er forskelsbehandling, men lige ret til alle? Hvilke præferencer har du og hvad og hvor vil du give køb? Hvordan kan du som ledig senior takle denne situation?

Hos Senior Erhverv kan du få hjælp
Hos Senior Erhverv har du gode muligheder for at drøfte denne problematik og involverer dig i arbejdet med at ændre holdningen hos diskriminerende arbejdsgivere og urealistiske seniorer.

Senior Erhverv Aarhus har et godt tilbud, der er individuelt tilpasset seniorernes forskellige behov. Analysefirmaet M-Ploy har evalueret effekten af de 22 seniornetværk i Danmark og har konkluderet, at ”deltagelsen i Senior Erhvervs aktiviteter ændrer seniorernes jobsøgningsadfærd (læring), giver dem mere motivation og mod på jobsøgning samt forbedrer deres CV og jobansøgning”.

Effekten af et medlemskab er, at halvdelen af seniorerne kommet i arbejde.

Er du interesseret i at læse mere om Senior Erhvervs tilbud til ledige seniorer, så klik på http://www.seaa.dk.
Er du interesseret i at læse mere om gode råd til ledige seniorer, så klik på http://www.seniorvejen.com

Slip seniorerne fri – bekæmp aldersdiskrimineringen på arbejdsmarkedet

P1060585 (2)
Ikke høre om, ikke se og ikke tale om seniorernes barrierer på arbejdsmarkedet

Seniorgruppen er en kompleks størrelse og barriererne for dem findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv. Svaret på fem specifikke spørgsmål peger på en række løsningsforslag, som de forskellige parter kunne lade sig inspirere af.

De fem spørgsmål drejer sig om hvor og hvad barriererne er. Hvad seniorerne selv siger om problemet. Hvilke gode forslag andre har fundet på. Hvad seniorerne selv kan gøre samt hvad og hvem, der kan hjælpe med at bekæmpe de aldersdiskriminerede barrierer på arbejdsmarkedet.

1. Hvor og hvad er barriererne for at seniorerne kan forblive på arbejdsmarkedet?
Jeg fandt to læserbrevssvar, der gik i hver sin retning. Det ene svar pegede på arbejdsgiverne og deres fordomsfulde holdning til seniorerne. Det andet svar pegede på seniorerne selv og deres manglende udviklings- og læringsevne. Et tredje svar fandt jeg hos SFI, der i en ny undersøgelse påstod at svaret er mere komplekst. Dels findes der to seniorgrupper, der har forskellige behov. De stærke og de svage. Dels er der tre forskellige indsatsområder, hvor barriererne kan findes. Hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.

2. Hvad siger seniorerne selv og hvad siger deres repræsentanter om at fortsætte på arbejdsmarkedet?
Ældre Sagen, der repræsenterer ca. 800.000 medlemmer, har spurgt 4.000 medlemmer om deres mening og fået det svar, at hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet ville gerne have fortsat. Hver fjerde af de 50-69 årige, som stadig er aktiv på arbejdsmarkedet i 2015, ønskede at arbejde så længe som muligt.

Alder er således ingen hindring for at fortsætte på arbejdsmarkedet og mange seniorer ønsker at fortsætte.

DJØF har også fået udarbejdet en undersøgelse af 1.020 danskere om blandt andet arbejdsgivernes holdning til seniorerne og svaret er, at tre ud af fire danskere over 50 år ikke mener, at arbejdsmarkedet er parat til seniorerne.

Seniorerne er klar til arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet er ikke klar til seniorerne!

3. Hvilke gode forslag er der til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet?
Den norske stat har udarbejdet en strategi for de norske seniorer ”Flere år – flere muligheder”, hvor der gives mange gode bud på, hvad der skal til for at fjerne barrierene for de arbejdsivrige seniorer fx kravet om at staten, som arbejdsgiver går foran med en ny arbejdsgiverstrategi, der tilgodeser seniorernes forskellige behov. Fx med at forebygge nedslidning, tilbyde livslang læring – også for seniorer samt karrierevejledning for seniorer i overgangsfaserne.

4. Hvad kan ledige seniorer selv gøre i Aarhus for at komme i job?
Senior Erhverv Aarhus har et godt tilbud, der er individuelt tilpasset seniorernes forskellige behov – både de stærke og de svage seniorer. Analysefirmaet M-Ploy har evalueret effekten af de 22 seniornetværk i Danmark og har konkluderet, at ”deltagelsen i Senior Erhvervs aktiviteter ændrer seniorernes jobsøgningsadfærd (læring), giver dem mere motivation og mod på jobsøgning samt forbedrer deres CV og jobansøgning”.

Effekten af et medlemskab er, at halvdelen af seniorerne kommer i arbejde.

IMG_6392
Engagerede seniorer i samtale på jobmessen Fest For Fyrede

5. Hvad skal der til for at bekæmpe seniorernes barrierer på arbejdsmarkedet?
Det er nødvendigt at sætte ind på de tre ovennævnte indsatsområder. Det er Senior Erhverv i stand til.

Aktiviteterne i Senior Erhverv matcher de udfordringer, der er afdækket i forhold til seniorernes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig fx om at bekæmpe arbejdsgiverfordomme (opsøgende virksomhedsbesøg), at udfordre sin egen holdning til ny læring og omstilling (prøve forskellige arbejdsfunktioner i netværket) samt at brande seniorkompetencerne ved at påvirke arbejdsmarkeds parter og de politiske beslutningstagere (deltage på jobmesser, skrive debatindlæg i pressen, fortælle de gode historier om seniorerne på de sociale medier).

Er du interesseret i at høre dette foredrag så kontakt mig på dette link:
https://seniorvejen.com/kontakt/

Er du interesseret i at læse mere om Senior Erhvervs tilbud til ledige seniorer, så klik på http://www.seaa.dk.
Er du interesseret i at læse mere om gode råd til ledige seniorer, så klik på http://www.seniorvejen.com

Hit med senior-jobbet. Brug din professionelle personlighed og ram plet med din næste ansøgning. Få hjælp og sparring i Senior Erhverv.

Seniorgennembrud
Brug din personlighed og dit netværk til at bryde gennem jobmuren

For mange ældre ledige, kan det være en svær opgave at skulle sælge sig selv til en ny arbejdsgiver. Steen Kræmer Rasmussen giver i bogen Hit med jobbet en enkel og inspirerende model til at spille dig ind på jobbanen igen. Bogen kan anbefales på det varmeste.

Tre enkle råd
Find ud af arbejdsgiverens behov, lær dig selv at kende og brug dit sprog aktivt, er forfatterens enkle råd til den ledige senior. For at komme “ind i maskinrummet” hos arbejdsgiveren må du kende den kultur, som jobbet er en del af. Fx. omgangstonen. Det er også nødvendigt at kende dig selv i forhold til dine styrker og svagheder, spidskompetencer og egne værdier samt hvilken værdi, du vil kunne tilføre virksomheden, hvis du blev ansat. Endelig er det nødvendigt at bruge dit sprog på en aktiv, kortfattet og overraskende måde, så du skiller dig ud fra de andre ansøgere.

Den professionelle jobpersonlighed
Forfatteren har opfundet et nyt begreb, som er drivkraften i enhver ansøgning. Han kalder det den professionelle personlighed og dækket over det forhold, at jobsøgning er en arbejdsopgave, hvor du kan være amatør eller professionel. Som i andre sammenhænge kan en professionel nå længere end amatøren. Derfor bør du opøve din professionelle personlighed som jobsøger, er forfatterens god råd til dig.

Hvordan bliver du så professionel jobsøger? Ved at udtrykke dine specifikke holdninger til arbejdsopgaverne, formulere dine relevante erfaringer og resultater samt formulere dine standpunkter fyndigt og med kant. Forfatteren givet i bogen en række eksempler på, hvordan nogle af hans 6000 kursister har løst denne opgave. Her vil sikkert også være en formulering, som du kan bruge.

Nyttige hjælpemidler
Bogen er fyldt med inspirerende eksempler på, hvordan forfatterens gode forslag kan omsættes til konkret jobsøgningspraksis. Så det er bare om at komme i gang. Her er eksempler på rammende overskrifter til ansøgningen. På overraskende indledninger, der motiver arbejdsgiveren til at læse videre. På personlige holdninger der peger frem mod det kommende job. Match mellem jobkrav og personprofil samt invitation til en dialog om jobbet.

Udover de mange nyttige praktiske eksempler på sprogbrug, rummer bogen skabeloner til ansøgninger og CV, tjeklister til jobsøgningen, test af tekstens sværhedsgrad (lixtal) samt supplerende oplysninger på forfatterens hjemmeside: http://www.hitmedjobbet.dk.

Forfatteren trækker på sine erfaringer som journalist, jobvejleder hos Karrierercoach samt den nyttige erfaring som Konsulenthuset Ballisager har formidlet gennem årlige rekrutteringsanalyser og i bogen Moderne jobsøgning. En tilgang, som forfatteren i øvrigt lægger sig op af.

Netværksarbejde
Hjælp og sparring i netværket letter vejen til jobbet

Brug Senior-netværket
Har du fået lyst til at prøve nogle effektive værktøjer i din jobsøgning, så kom til netværksmøde i Senior Erhverv Aarhus (eller et af de andre 23 Seniornetværk i Danmark). Hver torsdag fra 10-12 er der netværksmøde med fx inspirerende oplæg om jobsøgning, socialt samvær og sparring på dit ansøgningsmateriale.

Senior Erhverv arbejde er inspireret af Steen Kramer Rasmussens bog Hit med jobbet samt Ballisagers bog Moderne jobsøgning. Herudover arbejder netværket med opsøgende virksomhedskontakt og jobformidling via medlemmernes CV i medlemsdatabasen. Sidste år fik halvdelen af medlemmerne job via Senior Erhvervs tilbud. Se Senior Erhvervs hjemmeside med oversigt over kommende netværksmøder.

Med en professionel personlighed og et aktivt jobnetværk kan du bryde gennem muren til ønskejobbet. Har du fået lyst til at prøve det, så læs videre på http://www.seaa.dk.

Alder er ingen hindring for arbejdslivet – Det danske arbejdsmarked er blot ikke parat til de arbejdsduelige seniorer. Der mangler mulighed for fleksibel tilbagetrækning og nedsat tid.

rapport-aes-2
Hovedparten af seniorerne i Danmark er tilfreds med livet, har et godt helbred og vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet

Et nyt studie fra Ældresagen er opmuntrende læsning for seniorgruppen. Status og fremtidsperspektivet lover godt for seniorerne og for samfundet. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, viser en ny undersøgelse fra Epinion. Det danske arbejdsmarked er ikke parat til de arbejdsduelige seniorer.

I Ældresagens Fremtidsstudie 2015, som er udgivet i bogen ”Alder ingen hindring”, er 4000 danskere mellem 50 og 89 år blevet interviewet om blandt andet livskvalitet, helbredssituation og jobønsker.  I bogen oplyses det, at de 50-89 årige er meget tilfredse med livet. På en skala mellem 0 og 10 ligger de på 8,3. Mere end hver anden mellem 50 og 89 er slet ikke begrænset af sit helbred. Hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet, ville gerne have fortsat længere. Så der er saft og kraft i seniorgruppen til at klare sig selv og give en hånd til dem, der måtte have behov herfor.

Livskvalitet
På spørgsmålet om, hvad der gør seniorerne lykkelige, topper familien efterfulgt af et godt helbred og friheden til selv at vælge. Der er ikke noget i Fremtidsstudiet, der tyder på, at det at blive ældre i sig selv er forbundet med tab af livsindhold og kvalitet i livet. Tilfredsheden med livet er lavere for de 50-59 årige end blandt de 80-89 årige. Faktorer som et dårligt helbred og ensomhed er dog forbundet med en markant lavere livstilfredshed. Resultatet af undersøgelsen afspejler, at livskvalitet og ”det gode liv” ikke er en fast størrelse, men kan ændre karakter gennem livet. Trods skavanker og sygdom formår seniorerne ofte at tilpasse sig mange af de begrænsninger, som alderen kan føre med sig og i stedet for fokusere på de ting, som de kan og som skaber glæde i livet.

Den påvirkelige alder
Tidligere var man gammel, når man ramte en bestem alder. Det at være gammel var forbundet med gråt hår, stok, lænestol og strikketøj. I dag er alderen mere en flydende størrelse. Mange er aktive langt op i alderen og seniortilværelsen bruges ofte på rejser, motion og fritidsinteresser. Takket være en sund livsstil, motion, meningsfuldt indhold i tilværelsen, en god økonomi og et veludviklet sundhedsvæsen, har alderen fået nye og langt bedre betingelser. Seniorerne er blevet mere bevidst om, at aldring er påvirkelig og afhængig af, hvordan den enkelte lever og ikke kun, hvornår man er født.

Det gode helbred
Et godt helbred er for de fleste seniorer en af de vigtigste forudsætninger for en god livskvalitet. Et dårligt helbred og de følgevirkninger, som det har, er omvendt noget som seniorerne frygter. Sygdom er det seniorerne frygter mest for deres fremtid. Næsten hver anden frygter afhængighed af andre, mens en ud af fem frygter utilstrækkelig pleje. Fire ud af fem vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende.

Fremtidsstudiet bekræfter, at der er en social ulighed i samfundet. Seniorer med en lang uddannelse har et væsentligt bedre selvvurderet helbred end seniorer med en kort uddannelse. En hovedingrediens i forhold til et godt helbred er motion. For eksempel fysisk aktivitet 30 minutter om dagen med moderat til hård motion for yngre seniorer og moderat motion for ældre seniorer.

Rigtige venner
Ved siden af familien udgør venner og bekendte en betydelig del af seniorernes sociale netværk. Vores venner har stor betydning for, hvem vi er og hvordan vi har det. De giver anerkendelse og velment modstand og supplerer på den måde familien. Rigtige venner kan være livsvidner og loyale samtalepartnere, der er der – både når livet varmer og når det smerter. Venner er med til at styrke livskvaliteten og helbredet hos seniorerne.

De sociale medier giver nye, flere, hurtigere og billigere kontakter og dermed mulighed for at styrke relationerne til familien og venner også over store afstande. De nye kontaktmuligheder skal dog ifølge studiet ses som et supplement og ikke som en konkurrent til det personlige møde eller telefonsamtalen.

Flere år i arbejde
Seniorerne tilbringer – ligesom den øvrige befolkning – en stadig større del af deres liv på arbejdsmarkedet. Arbejdet og tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig for seniorgruppen – både i forhold til identitet og økonomi. Hver fjerde af de 50-69 årige, som stadig er aktive på arbejdsmarkedet i 2015, ønsker at arbejde så længe som muligt.

Lysten til at stoppe med at arbejde og helbredet er de to primære årsager til, at seniorerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Jo ældre man er, jo større andel er stoppet med at arbejde, fordi det var økonomisk gunstigt, på grund af ægtefællen eller på grund af aldersgrænsen. Omvendt er de yngre generationer i højere grad stoppet på grund af helbred og ændringer på arbejdspladsen. Hver tredje mellem 50 og 89 år, der holdt op med at arbejde, ville godt have fortsat længere. 61 % synes, at de stoppede deres arbejdsliv på et godt tidspunkt.

p1140577
I Vietnam er alder ingen hindring for at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet. For eksempel i familiens sivmåtteproduktion

Arbejdsmarkedet er ikke klar til seniorerne
Seniorerne er tilsyneladende klar til at følge statsministerens opfordring til at udsætte pensionsalderen og blive længere på arbejdsmarkedet. Men arbejdsmarkedet er endnu ikke klar til dette tilbud, viser en undersøgelse som Epinion har lavet for Djøf. I alt 1.020 danskere har medvirket til analysen, hvor de blandt andet er blevet spurgt om, hvornår de regner med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og hvad de mener om de ældres situation på arbejdsmarkedet.

Frygt for fyring og kompetencetab
Undersøgelsen viser, at næsten hver tredje frygter på et tidspunkt at blive fyret på grund af deres alder. Herudover mener mere end fire ud af fem, at de får mindre efteruddannelse end deres kolleger alene på grund af deres alder. Næsten 60 procent mener ikke, at virksomhederne gør nok for at holde på dem.  På bundlinjen står, at næsten tre ud af fire danskere over 50 år ikke mener, at arbejdsmarkedet er parat til seniorerne.

Fleksibel tilbagetrækning og nedsat tid
På baggrund af undersøgelsen foreslår Djøf, at regeringen nedsætter en seniorarbejdsmarkedskommission med fokus på at få justeret arbejdsmarkedet så det giver seniorerne mulighed for det de ønsker: Fleksibel tilbagetrækning og nedsat tid er to goder, som danskerne gerne vil have, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet!

Læs rapporterne
Kunne du tænke dig at læse hele Ældresagens rapport, så kan den hentes her: https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/fremtidsstudiet-2015

I forhold til Djøf-undersøgelsen har Epinion i 2016 udarbejdet en tilsvarende analyse af LO-medlemmernes holdning til en tilbagetrækning fra arbejdsmarked samt deres vurdering af seniorenes forhold på arbejdspladsen. Du kan læse denne rapport her: https://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2016/07/~/media/LO/Aktuelt/Nyheder_2016/LO-barometer%202016%20seniorblokken.ashx

Vil du gerne læse mere om seniorgruppens situation, så har Envision i 2015 undersøgt Årgang 1950 forventninger til seniorlivet. I denne undersøgelse, som har titlen NOW YOU´RE SIXTY FOUR, er der interview med 30 personer fra årgang 1950, suppleret med analyser, supplerende rapporter og anbefalinger. Du får adgang til rapporten ved at registrere dig som bruger på Envisions hjemmeside: http://sixtyfour.envision.dk/

Arbejdslivet og seniorlivet i Vietnam – Hjælp dig selv, brug dine forbindelser og vær forberedt på korruption overalt i samfundet. 

p1140598
Selv om man er 89 år, er man ikke for gammel til at fremstille en ny sivbåd i løbet af en måned til en pris af 800 kr.

En nylig rejse til Vietnam har givet en række nye perspektiver på, hvordan seniorer i andre lande må klare sig i arbejdslivet og i seniorlivet.

Lang arbejdstid, lav løn og usikker alderdom
I Vietnam er vilkårene på arbejdsmarkedet meget forskellige fra i Danmark. 40 timers arbejdsuge for offentligt ansatte og 40-60 timer for privat ansatte. 1.500 – 2.000 kr. i løn om måneden til offentligt ansatte fremmer deres motivationen for at få et ekstrajob. I mange familier arbejder flere generationer sammen for at tjene til dagen og vejen, herunder børn og mange seniorer.

Alle er tvunget til at være medlem af en faglig organisation, men der er ingen hjælp at forventer i en konfliktsituation. Der findes arbejdsløshedsforsikringer, men de færreste benytter sig deraf. Tilsvarende med sygeforsikring. Vietnameserne sparer på forsikringen og håber på at undgå at skulle få brug for den. Der er ingen hjælp til de arbejdsløse, som må hjælp sig selv. Kommunen hjælper ikke de ledige økonomisk og tilsvarende er der ikke et jobcenter, der vejleder og hjælper med at formidle de ledige job. Arbejdsgiverbetalte pensioner findes heller ikke.

Det gælder om at have forbindelserne i orden
De ledige job slås op på Internet, på virksomhedernes hjemmesider og på virksomhedernes porte, vinduer og opslagstavler. Mange job placeres “ovenfra” via et finmasket netværk af loyale forbindelser og vennetjenester. Tilsvarende styrer det kommunistiske parti udnævnelser og valg af ansatte og embedsmænd i statens institutioner.

Penge under bordet
Der findes love og regler for arbejdsmarkedet, men hvis du som ledig ønsket en hurtig afklaring af dine jobchancer, så er vejen en tyk pengekuvert under bordet. Korruption findes overalt i samfundet fx i politiet, hvor færdselspolitiet har en kutyme om at udstede min. 6 bøder om dagen, som gå i statskassen. De øvrige udstedte bøder afleveres til politimesteren, som fordeler de ekstra opkrævede midler til alle i organisationen, der medvirker til korruptionen. Det skaber loyalitet indadtil i organisationen og stiller den enkelte vietnameser lovløs.

Økonomisk vækst forhindrer oprør
Hvorfor gør vietnameserne ikke noget ved denne situation? Forsamlingsfrihed er ikke noget, som de kender til i Vietnam. Til gengæld udvikler landet sig økonomisk og hører til de såkaldte Tigerøkonomier i Asien. For eksempel har Samsung etableret verdens største mobiltelefonfabrik i landet med 75.000 arbejdspladser. Vietnameserne er et pragmatisk folkefærd, der har oplevet mange år med krig, fattigdom og usikkerhed. Så længe systemet kan sikre økonomisk vækst og fremgang så er vietnameserne, herunder de vietnamesiske seniorer tilfredse.

 

Vi har brug for dig og du har brug for os – Hjælp til selvhjælp baner vejen til job for ledige seniorer i Aarhus.

workshop-om-modet-med-seaa
De engagerede workshopdeltagere peger på fire fokusområder for Senior Erhvervs indsats

Er du ledig senior og har du behov for konkret hjælp til et nyt job? Har du brug for at få afklaret, om du skal skifte brancheområde? Vil du gerne i direkte kontakt med potentielle arbejdsgivere? Så prøv de nye tilbud, som Senior Erhverv i Aarhus er i fuld gang med at udvikle til ledige seniorer.

I en netop afholdt workshop har medlemmerne af Senior Erhverv i Aarhus peget på fire nyttige hjælpemidler til at løse denne opgave:
En mere brugervenlig hjemmeside.
Opmærksomhed på medlemmernes første møde med Senior Erhverv.
Fokus på dialog og medlemsinddragelse i aktiviteterne samt
Tydelighed om Senior Erhvervs formål og opgave.

I det følgende kan du læse om resultatet af workshoppen, prioriteringen af indsatsområder og en handlingsplan for Senior Erhvervs konkrete arbejde med at hjælpe ledige seniorer i job.

Medlemsanbefalinger til Senior Erhverv
Den 13. oktober 2016 var der Netværksmøde med oplæg og dialog om fire spørgsmål:
1. Skal vi ændre vores hjemmeside, så den taler direkte til dig?
2. Skal vi på vores netværksmøder have mere fokus på dialog?
3. Skal vi have en køreplan for, hvordan nye medlemmer bydes velkommen?
4. Skal vi tydeliggøre Senior Erhvervs formål og opgave for dig?

Resultatet af workshoppen og et efterfølgende netværksmøde taler sit tydelige sprog: De engagerede workshopdeltagere peger på fire fokusområder for Senior Erhvervs arbejde:

1. Hjemmesiden er kedelig
Den første modtagelse er vigtig. Både den personlige, den telefoniske, pr. mail og via hjemmeside. Hjemmesiden er kedelig og appellerer ikke til medlemmerne. Bør være mere direkte fx Vi har brug for dig – og du har brug for os. Vi er en bred gruppe af seniorer fra chauffører til direktører. Find nogle bedre fotos. Stil for eksempel 15 personer op med forskellige ”uniformer/ arbejdstøj” og vis/ signaler at sådan ser vores medlemmer ud!

2. Medinddragelse på netværksmøderne
Der bør være fokus på dialog og medinddragelse på netværksmøderne. Mødet i dag (13/10) var et givende møde med dialog om fælles emner, opsamling på gruppedrøftelserne og anvisning af den videre proces for medlemsprojektet.

Forslag om at eksperimenterer med en ny Virksomhedsservicegruppe med fokus på de offentlige arbejdspladser. Vi bør gå på to ben: et privat og et offentligt ben.

Forslag om medlemsstyret netværksmøder, hvor medlemmer med en særlig indsigt stiller sig til rådighed for de øvrige medlemmer. Møderne kunne afholdes på andre dage end torsdag eller den første torsdag i måneden kunne være en medlemsstyret netværksdag! Emnerene kunne være både faglige, personlig og udveksling af livserfaring.

Det er vigtig at skelne mellem Temadage og Netværks-dage, hhv. opdele Netværksmødet i en temadel og en medlemsdel.

Forslag om etablering af en kompetencedatabase, hvor medlemmernes kompetencer kunne synliggøres og anvendes af de øvrige medlemmer, når disse som ambassadører for hele seniornetværket møder arbejdsgivere med behov for arbejdskraft. Vi bør kunne være ambassadører for hinanden på arbejdsmarkedet.

3. Køreplan for start i arbejdsgrupperne
Der bør være en A4-side med de overordnede punkter for arbejdsopgaverne i arbejdsgrupperne. En arbejdsbeskrivelse af de forskellige funktioner i gruppen samt en (reviderbar) køreplan til løsning af de nuværende og kommende opgaver i gruppen. Det har været en god oplevelse som nyt medlem at blive kontaktet med en telefonsamtale om medlemmets arbejdsmæssige situation. Det er vigtig at få tydeliggjort, hvad seniorkompetencer er og hvordan, de kan styrkes i de forskellige arbejdsgrupper.

4. Synliggørelse af vores kompetencer
Det er vigtigt, at seniorernes kompetencer synliggøres på foreningens hjemmeside. Forslag om at spørge arbejdsgiverne ved besøg om der er medarbejdere på vej på pension, som kunne have nytte at et medlemskab ved Senior Erhverv. Forslag om at oprette en oversigt over de jobkategorier, som seniorerne blive ansat i når de stopper hos Senior Erhverv.
Det er vigtigt, at kontorvagten altid har tid til at modtage nye medlemmer og er i stand til at vejlede om foreningens tilbud samt, hvordan det kommende medlem kan blive en aktiv del af foreningen.

ny-medlemsrejsen
Medlemmernes vurdering af mødet med Senior Erhvervs nuværende tilbud

Hjælp med at udvikle et nyt Manifest for Senior Erhverv
Efter workshoppen og netværksmødet blev udviklingsprocessen afrundet med et bestyrelsesmøde. Her blev indsatsområderne prioriteret og der blev formuleret en handlingsplan. Handlingsplanen skal føre til, at Senior Erhverv Aarhus får formuleret et Manifest (programerklæring) for foreningens arbejde med at hjælpe ledige seniorer i job. Et Manifest, som gerne skulle gennemstrømme alle foreningens fremtidige aktiviteter.

Fra workshop til idekatalog
Den afholdte workshop mundede ud i en 25 siders rapport, der afdækker den ”rejse”, som foreningens medlemmer har været på fra første gang, de hørte om foreningen og til deres nuværende status som fuldgyldige medlemmer. Rapporten består af 4 dele: 1. Anbefalinger. 2. Analyse af ”medlemsrejsen”. 3. Idekatalog. 4. Bilag.

De fire anbefalinger er omtalt tidligere. Medlemsrejsen er vist grafisk med den illustration, som denne del af artiklen er illustreret med. Idekataloget består af 31 interessante forslag til nye veje, som Senior Erhverv kan bruge i mødet med de ledige seniorer. Endelig var der seks bilag om praktiske initiativer, som andre organisationer har gennemført med succes. Blandt andet Kvik Køkkenets Manifest for arbejdsgiverens møde første arbejdsdag med en ny medarbejder. (”Her er 10 ting, jeg som din nye chef synes du skal vide”.)

Prioriterede indsatsområder
Bestyrelsen har besluttet at Idekataloget skal være et fast punkt på dagsorden fremover. Herudover er der udvalgt en række områder, som er prioriteter på følgende måde:

1. Manifest for Senior Erhverv Aarhus
Det har første prioritet at få udarbejdet et Manifest for Senior Erhvervs formål og opgave. Et Manifest, som gerne skulle gennemstrømme alle foreningens fremtidige aktiviteter. Første skridt i denne indsats er at indbyde foreningens medlemmer til brainstorm. Fra alle netværksgrupper indkaldes mindst 3 personer samt hele bestyrelsen til workshop om input til udarbejdelse af Senior Erhvervs nye Manifest. Der udarbejdes to invitationer: En til alle medlemmer og en til netværks-/ arbejdsgrupperne.

Næste trin i denne indsats er en workshop, hvor bestyrelsen sammen med netværksgrupperne arbejder med henblik på en konkretisering af initiativer på basis af de tidligere stikord. Workshoppens deltagere arbejder videre med opgaven, hvis der er behov herfor. Efterfølgende mødes bestyrelsen og sammenfatter resultatet af brainstorm og workshop til et nyt Manifest for Senior Erhverv Aarhus.

2. Struktureret Jobsøgningsservice
Det har anden prioritet at få udarbejdet en struktureret Jobsøgningsservice for Senior Erhvervs medlemmer. Den foreløbige handlingsplan ser sådan ud: Senior Erhverv Aarhus tilbyder denne service i tre perioder om året. 3-4 gange inden for en måned efter Åbent Hus og efter Fest For Fyrede. Indholdet af dette tilbud vil dreje sig om: Ansøgning, uopfordret ansøgning, kontakt til virksomhederne, miniprofiler, CV/ Brutto CV, netværk, LinkedIn, mv.

3. Medlemsaktivitet/dialog på Netværksmøder
Medlemsinddragelse, fokus på dialog og ”hands on” er det område, der har tredje prioritet for Senior Erhverv Aarhus. Handlingsplanen se foreløbig sådan ud: Tovholder er ansvarlig for at lede den efterfølgende diskussion. Tovholderopgaven skal beskrives. Fokus er på medlemmernes udbytte ift. jobsøgning. Introduktion – > oplæg – > drøftelse.

Tag del i arbejdet!
Er du ledig senior og har du fået lyst til at hjælpe med dette udviklingsarbejde, så er du velkommen hver torsdag formiddag fra kl. 10-12, hvor Senior Erhverv Aarhus har netværksmøde på adressen Dalgas Avenue 35, 8000 Aarhus C. Se hjemmesiden for yderligere oplysninger: www.seaa.dk

Har du lyst til at vide mere om brugerinddragelse og den metode, der blev benyttet af konsulent Charlotte Albrechtsen fra Tovejs, så kan du finde yderligere oplysninger på hendes hjemmeside: www.tovejs.dk

Kom foran i køen til din næste jobsamtale som senior. At blive ledig som senior giver helt specielle udfordringer, men også unikke muligheder. Bliv inspireret af tre nyttige jobsøgningsmetoder.

aktive-seniorer-drofter-nye-tiltag-pa-jobmarkedet1
Aktive seniorer drøfter behovet for hjælp til jobsøgningen

For mange seniorer, der pludselig bliver ledige som 50+, er det en helt uvant situation at skulle udarbejde en ansøgning og et CV, der kan bringe dem gennem nøglehullet og til jobsamtalen. Hvor mange seniorer i deres arbejdsliv har kunnet satse på specifikke faglige kompetencer, bred erfaring med løsningsmulighederne og en forudsigelig organisering af arbejdsopgaverne, så er ledighedssituationen som senior af en helt anden karakter.

At komme til jobsamtale som 50+ samt at få et job kræver personlig gennemslagskraft, kreativitet og omstillingsparathed samt evnen til at kunne sælge sig selv på en ægte og overbevisende måde. Egenskaber der kan trænes og forfines med individuel sparring, netværksstøtte samt træning af den skriftlige og den mundtlige fremstilling. 

Fra ledighedsoffer til jobaktør
I mit frivillige arbejde med seniorer er det kendetegnende for de fleste ledige seniorer, der ønsker hjælp til at finde et nyt job, at de er usikre overfor selve jobsøgningssituationen.

– Hvordan de skal analyserer et stillingsopslag og sætte jobbets kvalifikationskrav i forhold til deres egne kompetencer, så der bliver et match, er en helt ny opgave at løse for mange seniorer.
– Hvordan de forbereder sig til at skrive en rammende ansøgning og via målrettet dialog med arbejdsgiveren om stillingsopslaget, får afdækket hvor ansøgningen skal have sit fokus og vægt, er også ukendt land for mange ledige.
– Hvordan de får udarbejdet et selvstændigt og understøttende CV, der udelukkende omhandler relevante oplysninger om ansøgerens kvalifikationer og opnåede resultater i forhold stillingsopslagets krav, kan også være en ganske ny situation for de ledige seniorer.
– Hvordan de forbereder sig til samtalen og øver sig i at kunne brænder igennem med både nysgerrighed overfor virksomhedens kerneprodukter og profilering af  egne kernekompetencer i forhold til jobbets krav, er også ofte en fraværende erfaring for seniorerne.

Hvordan kan du som ledig senior så blive mere sikker i jobsituationen og ændre en mulig offerrolle til en aktiv jobsøgerrolle?

Tre nyttige jobsøgning værktøjer
Jeg har udarbejdet tre nyttige værktøjer til at afhjælpe denne utilfredsstillende situation:

  • Dels en Analysemodel til undersøgelse af virksomhedens kvalifikationskrav set i forhold til din kompetenceprofil. (Hvilke af dine kompetencer matcher stillingens krav?).
  • Dels en Checkliste for den optimale ansøgning. (Max 1 side med overskuelige rubrikoverskrifter). Dels en Checkliste for det relevante CV. (Max 2-3 sider. Max 10-15 år gamle oplysninger. Tilpas CV efter de behov, som den ansøgte virksomhed har). Dels en Checkliste til den nødvendige telefonsamtale/ kontakt til virksomhed før afsending af ansøgning. (Max 5-10 minutters samtale).
  • Dels en nyttig skabelon for en Målrettet ansøgning (En rammende og overraskende overskrift. Kernekompetencer i forhold til jobbet. Nøgleord/ Kvalifikationskrav, der modsvares af ansøgerens kompetencer, opnåede resultater, erfaringer m.m. samt en opsummering, der dokumenterer match mellem virksomhedshedens behov og dine evner).

Er du interesseret i disse tre værktøjer, er du velkommen til at sende en mail til mig: pg.ra@hotmail.com

rekrutteringsanalysen-2016-2
Rekrutteringsanalysen for 2016 er som altid fyldt med gode råd til både ledige seniorer og juniorer

Det foranderlige jobmarked
Ligesom det enkelte menneske forandrer sig over tid, så forandrer jobmarkedet sig også over tid. De nyttige jobsøgningsværktøjers kontekst er udsat for både de ledige seniorers forandringer og virksomhedernes forandringer. En god måde at holde sig ajour med det foranderlige jobmarked er, at holde øje med Konsulenthuset Ballisagers rekrutteringsanalyse, der udkommer en gang om året, sædvanligvis i september måned.

I den nyeste Rekrutteringsanalyse fra 2016 er der en række nyttige oplysninger, der kan være til hjælp for jobsøgende seniorer og som kan supplere de tre nyttige jobsøgningsværktøjer, som er omtalt tidligere. Rekrutteringsanalysen er opdelt i 6 afsnit: Virksomhedens rekrutteringskanaler. Spot på ansøgningspakken: Ansøgning, CV & Bilag. Research af kommende medarbejdere. Virksomhedernes bedste råd til jobsøgere. Sådan ringer du til en virksomhed. Sortering af ansøgere og sprogkundskaber.

Tre hovedveje til din kommende jobansættelse
Analysen viser, at virksomhederne i gennemsnit bruger 2,9 kanaler for hver ansættelse. Det vil sige at virksomheden benytter mindst 3 forskellige måder at rekruttere nye medarbejdere på. De 3 største rekrutteringskanaler er igen i år opslåede stillinger (69 %), netværk (58 %) og LinkedIn (42 %).

Som jobsøgende senior bør du således mestre disse tre discipliner i din jobsøgning:
– At kunne udarbejde en overbevisende skriftlig ansøgning,
– At kende og kunne udnytte dine fysiske kontakter samt dine forbindelser på de sociale medier samt
– At have en fristende LinkedIn-profil, hvor dine kompetencer og kvalifikationer står tydelig for en kommende arbejdsgiver.

Hvad kikker arbejdsgiveren efter i din ansøgning?
Analysen viser, at virksomhederne i gennemsnit får 52 ansøgninger til hver opslået stilling. Så der skal gøres en særlig indsats, hvis du som senior skal komme i den rigtige bunke og blive inviteret til en jobsamtale. Hvad er det så, at arbejdsgiveren kikker efter i din ansøgning?

I forhold til den personprofil, der er beskrevet i stillingsopslaget, så vælger 74 % at ansætte en person, der matcher denne profil. Det betyder så på den anden side, at man godt kan blive ansat i et job, selv om man ikke matcher profilen i opslaget. 26 % af de små virksomheder ansætter en kandidat med en anden profil, end den de søgte i opslaget.

I forhold til dit CV, så foretrækker 70 % af virksomhederne et CV på max 1 side. 83 % af virksomhederne foretrækker dog et CV på max 3. sider. Så fat dig i korthed og tag kun jobrelevante informationer med i dit CV.

I forhold til bilag, så kikker 59 % af arbejdsgiverne efter eksempler på tidligere arbejde. Så det er vigtigt, at du har beskrevet opgaver, ansvar og opnåede resultater i dine tidligere ansættelser – samt sat disse resultater i relation til det ansøgte job.

Hvilken research foretager arbejdsgiveren af dig?
Ifølge undersøgelsen så tjekker 95 % af virksomhederne dine referencer som jobsøger.
67 % af virksomhederne undersøger om du har en LinkedIn-profil og tjekker dine oplysninger der.
43 % af virksomhederne anvender Facebook til at tjekke din Facebook-profil med.

Så det er vigtigt, at du har dine referencer på plads, før du sender ansøgningen. At du har navne på relevante personer, der kan dokumentere dine kompetencer og kvalifikationer, hvis de bliver spurgt. Det er også vigtigt, at du har opdateret din LinkedIn-profil med relevante og arbejdsrelaterede oplysninger. Samt at du ikke får skrevet noget/ vist noget på Facebook, som du ikke ønsker at blive konfronteret med til en evt. jobsamtale.

Hvilke gode råd har arbejdsgiverne til dig?
– Ifølge rekrutteringsanalysen så anbefaler 62 % af arbejdsgiveren, at du sætter dig ind i virksomheden og bliver fortrolig med virksomhedes opgaver, udfordringer og fremtidsplaner, så du kan tale med om det, når du ringer til virksomheden, før du afsender din ansøgning eller når du kommer til en evt. jobsamtale.
– 48 % af virksomhederne anbefaler, at du lader din personlighed skinne igennem ved jobsamtalen. Det er ikke kun dine faglige kompetencer og praktiske erfaringer fra tidligere ansættelser, der er relevant for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren ønsker at ansætte en ”hel” person med den personlighed som du er. Derfor er det vigtigt at du kender dine personlige styrker og svagheder og kan fortælle om dem ved en jobsamtale.
– Sidst anbefaler 45 % af arbejdsgiverne at du er godt forberedt til samtalen. Vær tydelig omkring din motivation for jobbet. Forbered fx en række spørgsmål, som du vil stille til virksomheden. Det viser, at du er interesseret i firmaet, hvis repræsentanter altid gerne vil fortælle om de ”fantastiske” produkter, virksomheden producerer. Vær også god til at præsentere de resultater, som du har opnået hidtil i din karriere.

Hvorfor bør du altid ringe til virksomheden før du søger job?
Ifølge undersøgelsen så oplever 66 % af virksomhederne at de får relevante spørgsmål, når de bliver ringet op af en jobsøger. 79 % af virksomhederne mener, at et godt opkald er kendetegnet ved, at kandidaten stiller spørgsmål, hvor svarene ikke fremgår af annoncen.

Du bør altid ringe op til arbejdsgiveren
– For at få afklaret uklarheder i stillingsopslaget (Hvad mener, de når de skriver…),
– For at blive en kendt stemme, som arbejdsgiveren lettere husker ved gennemgang af ansøgningsbunken samt
– For at få afklaret om du overhovedet bør spilde tid med at søge dette job (De søger måske en helt anden type end dig).    

Har du behov for yderligere inspiration og hjælp til din jobsøgning?

Hele rekrutteringsanalysen kan du læse på følgende link: https://ballisager.com/rekrutteringsanalyse/
En inspirerende og letfordøjelig indføring i effektiv jobsøgning, kan du finde i Konsulenthuset Ballisagers bog: Moderne Jobsøgning.

Senior Erhverv har 23 afdelinger i hele Danmark, som står til rådighed med hjælp til jobsøgende 50+, se følgende link: http://seniorerhvervdanmark.dk/

Se også www.seniorvejen.com

Fest og hårdt arbejde for de fyrede

fff-seksfoto
Fest For Fyrede i Globus1 med mediernes opmærksomhed, virksomhedernes opbakning og netværkets engagement

Over 400 ledige seniorer og juniorer havde den 6. september sat kurs mod Senior Erhverv Aarhus, PowerjobMidt samt Jobindex’ fællesarrangement Fest For Fyrede i Globus1, Brabrand. Fra kl. 7.00 til 15.30 summede lokalerne af arbejdsivrige i alle aldre samt hjælpere, oplægsholdere, workshopholdere og messedeltagere. P4 Østjylland var på pletten kl. 8.00 og fik sendt direkte interview med både arrangører og deltagere. Udenfor døren stod Kaare Danielsen fra Jobindex, klar til at byde velkommen og vise på plads. En god dag for de ledige med både fest og hårdt jobsøgningsarbejde havde taget sin begyndelse.   

Indre power og aktiv netværk er jobvejen frem
Festen blev indledt med et oplæg fra rådmand Thomas Medom fra Aarhus Kommune, der blandt andet kunne fortælle om sin egen oplevelse af arbejdsløshedens brutale ansigt i Herning, hvor hans mor, der havde arbejde som syerske i 30 år, pludselig så sin tekstilarbejdsplads udflyttet til Polen. Efter denne rapport fra det virkelige liv blev deltagerne budt på fem inspirerende oplæg: Bliv direktør i dit eget liv. Ballisagers rekrutteringsanalyse 2016. Find din indre Power og netværk dig til drømmejobbet. Alternativ jobsøgning og Fra fyrings-offer til karriere-kriger.

Susanne Frandsen lagde i sit oplæg Bliv direktør i dit eget liv vægt på rydde op i sit indre og ydre lederskab. Slip kufferten med de dårlige vaner, lyt til dit hjerte og slip din passion løs var oplægsholderens opfordring til de morgenfriske tilhørere. Der var mulighed for at købe Susannes bog og komme på kursus til meget fordelagtige priser.

Ann Berry-Mejsner fra Konsulenthuset Ballisager havde en dugfrisk rekrutteringsanalyse fra 2016 med og kunne fortælle, at arbejdsgiverne i gennemsnit benytter 3 forskellige rekrutteringskanaler. Topscorerne blandt arbejdsgiverne er Den skriftlige ansøgning (63 %). Netværk (58 %) og LinkedIn (42 %). Den uopfordrede ansøgning kom ind på fjerdepladsen (29 %). Så enhver jobansøger bør nødvendigvis beherske disse 3-4 kanaler i sin jobsøgning. Herudover var der gode råd om ansøgning- og CV-længde, referencer og eksamensbeviser samt strategi for telefonopkald til kommende arbejdsgivere. Rekrutteringsanalysen kan hentes gratis på Ballisagers hjemmeside.

Karina Boldsen havde i sit oplæg Find din indre power frem og netværk dig til drømmejobbet særlig fokus på det skjulte arbejdsmarked, netværkets kvaliteter og de sociale mediers stigende betydning. Iflg. Danmarks Statistik besættes 82 % af alle job således uden jobopslag. Dit netværk kan hjælpe dig meget mere end du tror, du skal blot ikke bede det om at finde et job til dig! Karina opfordrede deltagerne til i stedet for at bede om navnet på en kontakt, der kan bringe dig videre i din jobsøgningsproces.

Alternativ og proaktiv jobsøgning
Kaare Danielsen havde gode forslag til Alternativ jobsøgning. Han oplyste blandt andet, at der bliver 400.000 ledige hvert år og 80 % af disse får et nyt job indenfor 12 måneder. Du skal være med i denne rotation! var Kaares opfordring til de fremmødte. Kaare havde også et bud på, hvor fremtidens job er: Teknologi og IT, Menneskelig kontakt og Service og industri. Den teknologiske udvikling vil fortsætte og overflødiggøre fag og jobområder, men vil heldigvis også skabe nye jobfunktioner. Den menneskelig kontakt inden for undervisning, opdragelse og omsorg vil der også være behov for i fremtiden, ligesom vedligeholdelses- og reparationsarbejde også vil bestå i fremtiden. Så hold øje med disse jobområder når du kikker efter et nyt job.

Kaare havde også en række gode og praktiske tip til, hvordan du får jobbet: Find ud af hvad du vil. Lav en god ansøgning og Overbevis til samtalen. Vær fleksibel med geografi, jobindhold og lønniveau. Brug dit eget netværk. Brug andres netværk. Brug telefonnettet! Søg job i de små virksomheder, de vokser og de outsourcer ikke. Det kunne de fremmødte så tænke lidt over. Kaare slutte af med at reklamere for Hjemmesiden Jobindex’s mange nyttige hjælpemidler, fx Jobannoncearkivet, der er uundværlig, når du skal søge en uopfordret stilling: Se i arkivet, hvordan firmaet tidligere har søgt medarbejdere!

Dagens sidste oplægsholdere var Susanne Eberhard og Lars Møller, der med oplægget Fra fyrings-offer til karriere-kriger gav forsamlingen er opsang om negativ og positiv selvopfattelse. Hvis du fx opfatter dig selv som fyret, ustruktureret og gammel, så vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig på denne måde! Hvis du i stedet for opfatter dig som veluddannet, med gode resultater, ung og fyldt med livserfaring vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig således. Opgaven er at droppe offerrollen og vælge krigerrollen. Så det gode råd var at fokusere på det positive, ressourcerne og den ønskede jobprofil/ identitet.

Så i stedet for at fortælle andre, at du er ledig og har en ledighedsidentitet så fortæl dem, at du er jobsøgende og har en jobsøgningsidentitet. Vælg at være proaktiv i stedet for at være inaktiv, reaktiv og præaktiv, var Susanne og Lars’ råd til fremmødte. Valget er dit, hvis du vil og tør vælge. Du kan vælge offerrollen eller krigerrollen. Hvis deltagerne stadig var i tvivl om, hvilken vej der kunne føre til jobbet var både Lars og Susanne klar med et attraktivt kursustilbud.

Nyttig workshopinspiration og erfaringsudveksling
Parallel med foredragene var der fire inspirerende Workshops med emnerne: Om at være autentisk. Dine rettigheder og muligheder for uddannelse som ledig. Når ledighed bliver til stress og Om kropssprog og diktion. De forskellige workshops blev hurtig overtegnet og de deltagende kunne fortælle om inspirerende oplæg og god debat.

På minimessen kunne de fremmødte få information om vikarjob, job efter (transport-)uddannelse, attraktive (senior-)netværk, coaching, jobcentrenes mange støttemuligheder samt få taget et godt nyt foto til CV og visitkortet. Senior Erhverv Aarhus informationsstand havde godt besøg hele dagen. Både lokale og regionale seniorer havde bevæget sig til Globus1 til en god snak om job og netværk. Syv nye medlemmer blev det til, som ønskes velkommen i netværket.

Efter en begivenhedsrig festdag med inspirerende oplæg, nyttige netværksaktiviteter, aktiv virksomhedskontakt samt praktisk og hårdt oprydningsarbejde kunne de fremmøde ledige gå hjem med fornyet energi og med en ny jobkrigerudrustning.

Hvad er din strategi for seniorlivet? Er det en befrielse, et tab eller en ny åbning efter arbejdslivet? Bliv inspireret af nye trends fra USA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorlandsbyens Torv er ofte rammen for den fortsatte udvikling af seniorerne

Inspiration fra USA
På en del områder er USA lidt foran Danmark i udviklingen. Googles selvkørende biler, deleøkonomi indenfor bolig og transport, seniorsamfund samt et nyt fleksibelt tilbagetrækningsmønster for seniorerne er eksempler herpå. Er disse ideer brugbare og kan de overføres til Danmark? Deleøkonomierne er allerede i fuld gang med deling af boliger og biler og flere aktive seniorsamfund er etableret i Danmark. Inden for arbejdsmarkedet i USA er der dukket en ny trend op, som måske også vil gøre sin entre i Danmark. Seniorerne i USA er i fuld gang med at ændre deres traditionelle tilbagetrækningsstrategi fra arbejde til pension til en bred vifte af forskellige seniorveje, der kan fortolkes som et tab, en renæssance, en udrensning, en frigørelse, en nedtrapning, en fortsat udvikling, en milepæl samt en overgang.   

Heather C. Vough med fl. har i Magasinet Harvard Business Review, juni 2016 offentliggjort en artikel om ”Den næste generations tilbagetrækning”. Interviews med chefer og ledere viser, at meget få mennesker følger traditionen med at droppe jobbet og satse på et liv i fritiden, når de når midt-tresserne. Undersøgelsen viser en række forskellige overgangsmønstre, som lederne har fulgt samt 4 nyttige principper, som måske også kan hjælpe dig med at navigere på din sene karriererejse.

Nyt tilbagetrækningsmønster på vej
Hver dag bliver 10.000 mennesker 65 år i USA. I mange år var det den typiske pensionsalder, hvor det blev forvendt, at de stoppede deres karriere og satsede på et liv i fritiden. Men i de sidste 20 år, har dette paradigme skiftet dramatisk. Halvdelen af de, som er 60-årige i dag, vil leve mindst til de bliver 90 år, ifølge Lynda Gratton og Andrew Scott, forfatterne af The 100-Year Life. Samtidig er den æra forbi, hvor virksomheder og offentlige pensionsordninger kunne love økonomisk sikkerhed for de ansatte i hele deres levetid. Af blandt andet denne grund er mange ledere begyndt at nytænke overgangen fra arbejde til pension.

Undersøgelsen er baseret på interviews med 100 ledere, der var blevet pensioneret eller som overvejede det samt HR-medarbejdere i 24 virksomheder. Fra det indsamlede materiale, er der sammenfattet fire principper, der kan hjælpe personer til at navigere på deres sene karriererejser: Forbered dig på at gå off-script; find din egen tilbagetrækningsmetafor; skab en ny aftale; gør en forskel.

1. Forbered dig på at gå off-script
Karrieren ender på mange måder-ofte uforudsigelig. De fleste af os vil gerne have lidt kontrol over vores exit, så vi skal være klar til at tilpasse os den nye situation. Ved at lytte til ledernes historier, blev det tydeligt, at meget få havde lavet et klart og uigenkaldeligt skift fra fuldtidsarbejde til pensionering, når de nåede en vis alder. Deres karriere endte på mange måder ofte med uforudsigelige tidsplaner. Henholdsvis:

– At arbejde videre “efter traditionelle modeller.
– “At identificere et vindue” af muligheder, når pensionsalderen føltes rigtigt.
– At ”få en åbenbaring“, fordi sundhedstilstanden eller andre begivenheder krævede en omlægning væk fra arbejdet.
– At “Indkassere” en generøs pakke.
– “At blive desillusioneret” af organisatoriske ændringer.
– Samt at “bliver kasseret” – og skubbet ud af et job eller en organisation.

Læringen af disse historier er, at kun få af os vil have fuldstændig kontrol over, hvornår og hvordan vores karrierer ender, så vi bør alle blive klar til at improvisere og tilpasse os. Fusioner og opkøb, skift i ledelse eller strategisk ledelse, omstruktureringer og uventede personlige begivenheder må ikke føre til en umiddelbar exit, men de kan sætte tingene i bevægelse. Uanset hvor godt gennemtænkt din plan for pensionering kan være, er der en god chance for at tingene ikke vil vise sig præcis som du havde håbet.

2. Find din metafor
Ser du pensioneringen som en befrielse fra en plage? Som tabet af din professionelle identitet? Eller som en chance for forandring? Den metafor, som giver dig mest genlyd kan signalere din bedste vej frem.

Lederne bruger en række forskellige begreber og metaforer, når de taler om pensionering. Nogle tænker på det som en afgiftning fra et stresset arbejde, andre som en befrielse fra den daglige trummerum, eller som en nedstigning fra en krævende karriere. Nogle forestiller sig en renæssance i deres liv eller en chance for en transformation. Atter andre opfatter pensionering som en milepæl i deres karriere, nogle bekymre sig om tab af faglig identitet, eller forestille sig en fortsat uddannelse samt fortsat at kunne bruge deres færdigheder.

Lederne i halvtredserne og tresserne bruger forskellige metaforer og billeder til at beskrive deres post-karriere planer. Her er nogle af de mest almindelige:

Et tab En mangel på formål, en frygt for at blive glemt, eller en trussel mod sin identitet.
En renæssance En ny begyndelse, et nyt kapitel, eller en “ren tavle” som tilbyder dig muligheder for at kunne forfølge dine interesser eller lidenskaber.
En udrensning En “afgiftning” og en oplevelse af at komme væk fra et usundt og stressende arbejdsliv.
En frigørelse At blive frigivet fra arbejdets begrænsninger og restriktioner; at bevæge sig mod en nyfunden frihed.
En nedtrapning At kunne opsamle tid gennem overgangen til et langsommere tempo i livet.
En fortsat udvikling At fortsætte med kurser. Fortsat engagement og bidrag; bruge sine faglige kompetencer i forskellige situationer.
En milepæl At nå en bjergtop og opnå et mål; en markør for enden af en fase og begyndelsen af en anden.
En overgang En positiv tilpasning til en ny rolle eller livsstil; at påtage sig en ny identitet.

I undersøgelsen viste det sig, at personer, der tager en fleksibel tilgang og er villige til at skifte fra den ene metafor til en anden er bedre i stand til at udforme en pensionstilværelse, der føles rigtigt for dem. Hvis du nærmer dig dette overgangspunkt, så tage et øjeblik og reflektere over, hvad det betyder for dig. Hvilke billeder popper op i dit sind? Hvilke af de metaforer, der er beskrevet, matcher dine drømme og ønsker? Hvis ingen af dem giver genlyd, er der så en anden vej for dig?

Hvis du standser op og reflekterer over dit liv, vil du bedre forstå dig selv, dine perspektiver på dit arbejde og den vej, som du ønsker at gå fremad og alle de nye aktiviteter eller identiteter, som åbne sig for dig.

Du kan også følge flere stier i din seniortilværelse. Denne alsidighed vil være endnu vigtigere for de kommende generationer. Ifølge Gratton og Scott har folk, der er 20 år i dag, en 50 % chance for at leve til 100, mens de, der er 40 har de samme odds for at nå 95. Selv hvis du afslutte din karriere på 75, vil du sikkert gerne prøve mere end én vej.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorerne i USA har ofte lavet aftale om ny ansættelse. Fx deltidsarbejde i en boghandel

3. Opret en ny aftale
Mange trækker sig tilbage gradvist eller fortsætter i virksomheder med nydesignede tidsplaner og ansvar eller starter som iværksætter/ entreprenører. Udforsk dine forskellige muligheder.

I stedet for helt at gå på pension, har mange fagfolk et stående tilbud om at blive i deres organisationer med nydesignede tidsplaner eller ansvarsområder. Ledere tager ofte en gradvis pensionering. Ved gradvist at reducere deres timer og samtidig medvirke til at overføre viden og ansvar til deres efterfølgere. Et andet alternativ er at arrangere kontraktarbejde med en tidligere arbejdsgiver. Sådanne tilbud er til gavn for både de personer, der genoptager arbejdet og de organisationer, som derved kan generobre tabt ekspertise.

Tag et indgående kig på hvad du gør, på din unikke oplevelse, færdigheder og viden, og hvordan din arbejdsgiver ser dig. Reflektere over de forskellige roller, du har haft, projekter du har gennemført og hvor du har foretaget de mest meningsfulde bidrag og følte dig mest tilfreds.

Ikke alle organisationer kan fremme innovative, enkeltstående arbejdsfunktioner eller ordninger, men der kan være mere plads til at manøvrere, end du tror. Når du har en god fornemmelse af det bidrag, du gerne vil gøre og din foretrukne tidsplan, så drøft ideen uformelt med din overordnede eller personalechefer. Hvis de er uvillige til at udforske dine fleksible muligheder for at blive på arbejdspladsen eller at planlægge en overgang, så overvej at kontakte andre organisationer, som kunne være glade for denne fleksibilitet.

4. Gør en forskel
At satse på din faglige ekspertise ved pensionering giver ikke længere mening. Den nye model er at anvende dine talenter til at forbedre dit samfund og verden. Pensionering har længe været set som en tid, hvor folk henvender sig til filantropiske sysler, måske efter Andrew Carnegies råd om, at tilbringe den første tredjedel af dit liv med at blive uddannet, den anden tredjedel med at blive rig og den sidste tredjedel med at give penge væk.

Undersøgelsen viste, at mange af nutidens pensionister gør meget mere end at bidrage med finansielle bidrag til samfundet. For eksempel ved:
– at hjælpe universitets dropouts med at erhverve sig omsættelige færdigheder.
– at grundlægge et børnehjem for afrikanske børn, der havde mistet deres forældre på grund af aids.
– at tage sig et (ulønnet) arbejde som kasserer i bestyrelsen for en stor kulturel institution. – at hjælpe med til at finansiere nystartede virksomheder med en sociale mission.

Hvis du forventer at leve meget længere, i bedre mental og fysisk tilstand, så giver tanken om at kunne benytte din ekspertise som hyldevarer i pensionstilværelse ikke længere mening. Den nye præcedens, der uden tvivl vil blive anvendt af fremtidige generationer er for pensionister, at udnytte deres viden, færdigheder og talent til at gøre en forskel i deres samfund eller verden.

Selv hvis du er træt af det specifikke arbejde, som du har gjort: dit lederskab, teamwork og projektledelse så kan denne viden anvendes sammen med en masse andre aktiviteter. Pensionering er ikke et mål, men en begyndelse – en mulighed for at eksperimentere og udforske, at engagere sig i sysler som du værdsætter.

Start med det samme
Har du fået lyst til at fortsætte i et nyt job, så kan Senior Erhverv Aarhus hjælpe dig: www.seniorerhvervdanmark.dk/aarhus

Vil du gerne bidrage med et frivilligt arbejde, så kan Frivilligscentret i Aarhus hjælpe dig: www.frivilligcenteraarhus.dk

Vil du gerne engagere dig i et nyttigt projekt fx i Afrika eller i Asien, så kan Seniorer uden grænser hjælpe dig: www.seniorerudengraenser.dk/

Vil du gerne starte som selvstændig, så kan Start Vækst Aarhus hjælpe dig: www.startvaekst-aarhus.dk

Er du i tvivl om, hvilken seniorvej du skal vælge, så kan Seniorvejen hjælpe dig: www.Seniorvejen.com