Livet er en lang overgang.

Fra barndom over ungdom og mandom/ moderskab til alderdom. En opstigning og en nedstigning. En udvikling og et forfald. Så forbered dig på din næste overgang.

         Der findes bjerge, der frister med overgange, stier og pas – tilsvarende i livet.

Hvad er min opgave i seniorlivet?
Livet består af overgange, hvor nye indgange markerer åbning til nye opgaver og gamle udgange markerer afslutning på gamle opgaver. Livet er en gave – en opgave – eller et projekt.
Spørgsmålet bliver derfor, hvilken opgave – eller projekt skal så være drivkraften og den røde tråd i dit liv? Hvad vil du sige goddag til og hvad vil du sige farvel til.

Hvad er den største udfordring i overgangen fra arbejdsliv til seniorliv?
At bevæge sig fra en struktureret og forudsigelig livsform som lønarbejder til den åbne og uforudsigelige livsform som løsarbejder, projektmager eller livsnyder.
Hvor alt før var rammesat er alt nyt, åbent og frit tilgængelig og baseret på ens eget valg.

Det drejer sig derfor om at finde noget, der kan blive understøttende for overgangen og det forløb, der kommer. Så hvor er den ild, der skal brænde i mit seniorliv? Hvor er det mål og den vision, som jeg vil forfølge i mit seniorliv? Hvad er det for et projekt, der skal være bærende for mit seniorliv?

Hvad interesseret jeg mig for?
Vil jeg gerne bevare eller ny-etablerer arbejdsfællesskabet?
Vil jeg gerne gå mine egne veje og etablere egen virksomhed?
Vil jeg gerne realisere en kreativ drøm som at skrive en bog eller afholde en maleriudstilling?
Vil jeg gerne bruge mine kræfter på frivilligt- og socialt arbejde?
Vil jeg gerne styrke min sundhed via kost og motion?
Har jeg en omsorgsopgave i den nærmeste familie, som fordrer mit engagement?
De fem første valg er jeg selv herre over det sjette valg er en forpligtelse.

Hvordan kan jeg forberede mig på seniorlivet?
Prøv dine grænser af. Prøv dine interesser af? Gør dine egne erfaringer.
Hvad er det, der kan få dig ud af sengen hver morgen? (Ikigai)
Gør denne undersøgelse til dit første seniorprojekt!

Hvilke erfaringer har jeg selv med overgangen og seniorlivet?
Jeg etablerede egen virksomhed, der tilbød afklaring i forhold til overgange og seniorliv.
I perioden siden start i 2015 har jeg undersøgt en række potentielle senioraktiviteter, herunder som medlem af forskellige seniororganisationer, med henblik på at finde ud af, hvilke kvaliteter disse aktiviteter havde i forhold til mine interesser og præferencer:

Det dreje sig om Senior Erhverv Aarhus, hvor jeg blev afklaret i forhold til en fortsat beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Det drejede sig om Start Vækst Aarhus, hvor jeg fik hjælp og støtte til etablering af min virksomhed.
Det drejede sig om den frivillige forening Silkeborg ØK Skibsklub (SØS), hvor jeg fik afprøvet mit kreative og litterære talent af i forbindelse med redigeringen og udgivelsen af en erindringsbog.
Det drejede sig om Seniorer Uden Grænser, hvor jeg fik indsigt i internationalt, socialt udviklingsarbejde samt erfaring i brugen af sociale medier.
Det drejede sig om DGI, hvor jeg fik prøvet en række forskellige motions og afspændingstilbud af i forhold til et sundere liv.
Endelig drejede det sig om Foreningen til Udvikling af Alderens Muligheder (FUAM), hvor jeg fik indsigt i aldersrelaterede udfordringer som demens, aldersdiskriminering og det gode seniorliv, samt erfaring med at igangsætte samtalecafeer om disse emner.

Hvor er jeg nu?

I forbindelse med etableringen af mit firma Seniorvejen.com oprettede jeg en hjemmeside, hvor jeg ville reklamere for mine ydelser (vejledning, foredrag, netværksarbejde, sparring).
I den forbindelse læste jeg en række bøger om seniorlivets udfordringer og udarbejde indlæg/ blogs, hvor jeg sammenfattede andres opfattelser of overgange og det gode seniorliv.

Disse gode råde har jeg arbejdet videre på og har formuleret dem som Aforismer, der nu også er offentliggjort på min hjemmeside. Aforismer som jeg har fået positive tilbagemeldinger på.
Så “formuler dine egne aforismer om seniorlivet udfordringer og muligheder” kunne også være et godt råd til kommende seniorer.

Hvordan lyder en aforisme om seniorlivet?
Om ånd og liv

Det begynder med en nysgerrig indånding.
Det fortsætter med et eftertænksomt åndedrag.
Det slutter med en afklaret udånding.

Om spørgsmål og svar
Et spørgsmål kan åbne op og stille dig i undringens lys.
Et svar kan lukke for din nysgerrighed og bringe dig i begrænsningens mørke.
Lad spørgsmålet være flydende, så vil det senere give dig indsigt.

Om dannelse og prægning
I erindringen gemmes vores livsmærker.
Med glemslen lutres vores fortid.
I hukommelsen formes vores fremtid.
Med viden udvikles vores karakter.
I erfaringen dannes vores jeg.

Om pligt og lyst
Du kan gøre pligten til din lyst.
Ved at spejle dig i dine værdier.
Og forsøge at omsætte dem til handling.

Hvad er mine tre gode råd til seniorerne?
-Find den ild, der skal brænde i dit seniorliv!
-Udforsk de mange muligheder som civilsamfundet /frivilligområdet tilbyder.
-Formuler dit seniorliv som et projekt: Det gode seniorliv for mig er: ???

Alderdommens håb: Et blomstrende liv som aktiv og nyttig samfundsborger.

Vi er klar til at tage fat på alderdommen

I tidens løb har der været mange udfald mod de ældre i samfundet. Udsættelse, selvmord og nedværdigelse er nogle af de midler, der i tidens løb har været brugt til at håndtere “unge der er blevet ældre”. Er det fortid i dag?

Den franske forfatter og filosof Simone de Beauvoir har skrevet en interessant og hårrejsende bog om noget, der vedrører de fleste, der lever længe nok: ”Alderdommen”.

Alderdommen set udefra og indefra
Bogen er i to dele og behandlet alderdommen set udefra og set indefra. Men det er kras læsning, kan jeg her indledningsvis advare om.

Bogen første del omhandler, hvordan alderdommen er blevet opfattet af forskellige stammefolk rundt omkring i verden. Herefter, hvordan alderdommen er blevet behandlet i de tidligste myter og i de forskellige religioner. Endelig er der en fyldig gennemgang af alderdommen set gennem litteraturen, billedkunsten samt teateret gennem historien.

I første del er der ikke ret mange opmuntrende beretninger om mennesker, der opnåede en høj alder. På grund af mangel på fødevarer er de enten blevet sat ud i naturen eller også har de begået selvmord.

De få, der opnåede et længere liv og en alderdom, gjorde det primært på grund af, at de stadig var noget værd for det samfund de levede i. Det kunne være på grund af deres viden om nyttige ting og forhold. For eksempel om jagt, om trolddom og kontakt til ånder og guder. Det kunne også være på grund af, at de besad magt i kraft af deres ejendomsbesiddelser eller andre værdier.

Den ældre er en fremmed art
Simone de Beauvoir undrer sig over, at de ældre har så ringe en værdi, både i gamle dage og i moderne tid. Hvad er forklaring på, at de ældre ej heller har værdi i det moderne samfund? spørger hun. Hun stiller indledningsvis følgende spørgsmål, som hun så forsøger at svare på: ”Hvorfor er de gamles stilling i dag skandaløs? Hvert medlem af samfundet burde vide, at det er deres egen fremtid, det drejer sig om!”

Herefter ridser hun baggrunden op for de ældres situation: Samfundet er en opsplittet helhed. Dets medlemmer er adskilte, men forenede af gensidige forbindelser: individerne forstår hinanden, ikke i kraft af, at alle er mennesker i abstrakt forstand, men gennem deres forskellige former for praksis. “Grundlaget for gensidig forståelse er enhvers principielle meddelagtighed i ethvert forehavende.

Gensidigheden kræver hovedsagelig, at jeg begriber den andens formålsdimension ud fra min egen. Når den ældre syge i visse patologiske tilfælde af personlighedstab (for eksempel demens) har mistet forbindelsen til sine egne mål, så fremtræder mennesket for ham som en fremmed art. Vi er i princippet ligeværdige med hinanden, men den ældre udgrænses på grund af manglende målsætning.

Den ældre gør ikke mere noget – bortset fra visse undtagelser. Han er defineret ved sin exis, (sit fravær) og ikke ved en praksis. Tiden føre ham mod et mål – døden – som ikke er hans mål og som ikke er sat ud fra et projekt. Derfor fremtræder han for de aktive mennesker som en “fremmed art”, som en de ikke genkender sig i.

Alderdommen vækker biologisk modvilje; man skyder den fra sig, langt bort, i et slags selvforsvar. Men denne udelukkelse er kun mulig, fordi den principielle meddelagtighed i ethvert henseende ikke spiller ind i dette tilfælde.

Alder som en negligerbar kvantitet
I historien løb har de voksnes holdning til børn og gamle i det store og hele været parallel, hævder Simone de Beauvoir. Men da barnet er et fremtidigt aktiv, sikrer samfundet sin egen fremtid ved at investere i det, mens den ældre i dets øjne kun er en forestående død.

Her er tale om et fravær af gensidighed i forhold til de voksnes holdning til ældre.
Fraværet af gensidighed begrundes i det opgør, som barnet/sønnen udtrykker for at kunne træde i faderens sted. Faderen dræbes symbolsk ved at nedvurdere ham; men til det formål må man nedvurdere alderdommen som sådan, hævder Simone de Beauvoir.

Hele familien spiller med. Man slider den gamles modstand ned, overvælder ham med lammende hensynsfuldhed, behandler ham med ironisk velvilje, taler fordummende om ham, mens man veksler indforståede blikke hen over hovedet på ham og lader sårende ord falde.

Hvis det ikke lykkes at få ham til at give sig ved list og overtalelse, tøver man ikke med at gribe til løgn og magtanvendelse. Man overtaler ham fx til midlertidigt at komme på et alderdomshjem og efterlader ham så der.

Den gamle nærmer sig blot mere og mere affældigheden og døden; han tjener ikke til noget. Da han kun er en nytteløs ting, der fylder op, er det eneste man ønsker, at kunne behandle ham som en negligerbar kvantitet. Som tilhørende en gruppe, der kan ses bort fra!

De ældres nedvurdering har således en kilde i det generationsskifte, der finder sted i ethvert samfund ifølge Simone de Beauvoir. Men forfatteren har også andre – samfundsbaserede – forklaringer at byde på.

Det er samfundets skyld
I anden afdeling af bogen undersøger forfatteren følgende spørgsmål: Hvad er uundgåeligt i menneskenes forfald? I hvilken udstrækning er samfundet ansvarlig for det?

Simone de Beauvoir har følgende svar på dette spørgsmål:
”Hvis vi vil undgå, at alderen bliver en latterlig parodi på vores tidligere tilværelse, er der kun en løsning, og det er at forfølge mål, der giver vores liv en mening: engagement i mennesker, fællesskaber eller en sag, social, politisk, intellektuel eller skabende arbejde.

Livet bevarer en værdi, så længe vi gennem kærlighed, venskab, indignation og medlidenhed sætter pris på andres liv. Så bliver der ved med at være en grund til at handle og at tale.”

Hvad er det så for en udfordring, som den ældre har i det moderne samfund? Simone de Beauvoir peger på det kapitalistiske system som den store skurk. Med kedsomhed i pensionisttilværelsen og meningsløshed i lønarbejdet under det kapitalistiske system som følge.

”Selv om pensionisten bevarer sin sundhed og sin åndsfriskhed, er han ikke mindre hjemsøgt at denne skrækkelige plage: kedsomhed. Han er blevet frataget sin indflydelse på verden og formår ikke at genvinde den, fordi hans tid udenfor arbejdet var fremmedgjort. Hans sure lediggang munder ud i en apati, der sætter hans sidste fysiske og åndelige ligevægt på spil.”

Det stjålne liv
Men det bliver værre endnu ifølge Simone de Beauvoir: Den skade, han har lidt i løbet af sin tilværelse, er endnu mere dybtgående. Når pensionisten er fortvivlet over sit nuværende livs meningsløshed, skyldes det, at hans tilværelse til enhver tid har været stjålet fra ham. En ubønhørlig, jernhård lov (kapitalismens krav om øget profit) har kun tilladt ham at reproducere sit liv og nægtet ham mulighed for at skabe sig en meningsfuld tilværelse.

Når han omsider slipper fri fra arbejdets tvang, opdager han kun en ørken omkring sig; han har ikke haft mulighed for at engagere sig i projekter, der kunne have fyldt verden med mål, værdier og eksistensberettigelse.

Det er det forbryderiske ved vores samfund ifølge Simone de Beauvoir. Dets ”alderdomspolitik” er en skandale. Men endnu mere skandaløs er den behandling, det udsætter de fleste mennesker for i deres ungdomstid og modne år. Samfundet præfabrikerer de lemlæstede og elendige vilkår, der er menneskets lod i alderdommen.

Det er samfundets skyld, at alderdomssvækkelsen indtræder før tiden, at den går hurtigere, er fysisk smertefuld og åndelig forfærdelig, fordi mennesket møder den tomhændede. Udbyttede og fremmedgjorte mennesker bliver, når de mister deres kræfter, nødvendigvis til ”udskud” og ”affald”.

Der er tilsyneladende ikke nogen hjælp at hente i det nuværende samfund efter Simone de Beauvoirs opfattelse: ”Derfor er alle de midler, man foreslår til at lindre de gamles nød, så utilstrækkelige: ingen af dem vil kunne reparere den systematiske ødelæggelse, menneskene har været ofre for hele deres liv. Selv om man plejer dem, vil man ikke kunne give dem deres sundhed igen. Selv om man bygger anstændige hjem til dem, vil man hverken kunne give dem den kultur, de interesserer eller de former for ansvar, der ville fylde deres liv med mening.”

Det er vigtig at have hånd i hanke med sin foranderlige omverden

Håbet og visionen om den gode alderdom
For Simone de Beauvoir tegner der sig dog alligevel et håb for de gamle: Det er ikke helt forgæves, at forbedre deres forhold under det nuværende system; men det løser ikke den sidste, alders egentlige problem: Hvordan skulle et samfund være for at mennesket blev ved med at være menneske i sin alderdom?

Svaret på dette spørgsmål er enkelt: Dets medlemmer skulle altid have været behandlet som mennesker. Samfundet afslører sig selv gennem den lod, det tildeler sine ubeskæftigede medlemmer; det har altid betragtet dem som redskaber. Det indrømmer, at kun profitten tæller og at dets ”humanisme” er ren og skær facade.

Alderdommen afslører hele vores civilisations nederlag. Det er det hele menneske, der skal genoprettes, alle de menneskelige relationer, der skal genskabes, hvis man ønsker at den ældres stilling skal være acceptabel. Et menneske skulle ikke imødese slutningen af livet i ensomhed og med tomme hænder.

Den ældre som en aktiv og nyttig samfundsborger
Forfatterens ”medicin” mod den ovennævnte nedgøring af alderdommen er en form for livslang læring, dannelse og samvirke blandt samfundets medlemmer: Som hun formulerer på følgende måde: ”Hvis kulturen ikke var en træg viden, erhvervet en gang for alle og derefter glemt, (men derimod) hvis den var praktisk og levende og indebar at mennesket kunne have hånd i hanke med sin omverden i en proces der fuldbyrdedes og stadig fornyedes i årenes løb, så ville mennesket i enhver alder være en aktiv og nyttig samfundsborger.”

Kulturens styrke og potentiale er, at den gennem iscenesættelse og italesættelse kan hjælpe os med at tage livtag med de forskellige forestillinger om, hvilket liv, vi skal leve og hvilke liv, vi kan eller vil leve. Når livets eksistens sættes på spidsen gennem kulturelle interventioner, får vi alle mulighed for, at vi på tværs af generationer kan se os selv i det gamle menneske.

Kulturen giver os denne mulighed for at se noget af os selv i den anden og i de andre. Kort og godt, at se os selv i hinanden på tværs af alder, køn, race, klasse, handicap mm. Det er livsdueligheden gennem hele livet, som vi kan øve os på gennem de kulturelle indslag. En livsduelighed, der er indlejret i forestillingen om, at vi har brug for hinanden for at kunne leve længe og blive gamle. 

Alderdom som et øjeblik i tilværelsen
I det ideelle samfund, som Simone de Beauvoir her har fremmanet, kan man drømme om, at alderdommen som sådan ikke ville eksistere. Mennesket ville, som det sker i visse begunstigede tilfælde, blive umærkeligt svækket, men ikke åbenlyst formindsket af alderdommen, og en dag ville det blive ramt af en sygdom, som det ikke kunne modstå; det ville dø uden at have undergået nogen fornedrelse.  Den sidste alder ville da virkelig være: et øjeblik i tilværelsen, forskelligt fra ungdommen og den modne alder, som rummer sin egen ligevægt og åbner en lang række muligheder for mennesket.

Når man har forstået, at det er de gamles vilkår, vil man ikke kunne slå sig til tåls med at kræve en mere storsindet ”alderdomspolitik”, hævede pensioner, sunde boliger, organiseret fritid.  Det er et helt system, der er involveret, og kravet kan kun være radikalt: livet skal laves om.

Diagnosen og visionens aktualitet
Simone de Beauvoir bygger sin undersøgelse af alderdommens status på basis af Sigmund Freuds psykoanalyse (generationsoprøret), Karl Marx’s kritik af det kapitalistiske samfunds markedsøkonomi (udbytning og fremmedgørelse af arbejdskraften) samt Jean-Paul Sartres filosofiske teori om menneskets eksistentielle frihed og meningsdannende valg. (Projektet og livsopgaven).

Er forfatterens diagnose også gældende i dag – 50 år efter at bogen er udgivet? Og er den foreslåede vision brugbar i dag? Generationsopgøret og selvstændiggørelsen af nye generationer gør sig stadig gældende. Tilsvarende med arbejdsgivernes profitstyrede udbytning af arbejdskraften. Endelig udgør livsopgaven og projektet stadig omdrejningspunktet for det menneskelige liv.

Den i TV afslørede nedværdige behandling af ældre beboere på danske plejehjem, den tiltagende globale klimakrise med udnyttelse og overforbrug af jordens knappe ressourcer samt den øgede økonomiske ulighed i verdens forskellige samfund, som Coronakrisen har vist, peger på et ja.

At vi i Danmark lever i et oplyst velfærdssamfund baseret på universelle værdier, som respekt for den enkeltes værdighed, ligeværdighed samt informeret samtykke, tyder på, at vilkårene for de gamle er noget bedre end for 50 år siden, så det peger omvendt på et nej.

Her er der håb for et blomstrende liv i alderdommen

Et alternativt system
Hvilket system kan der så sættes i stedet for det nuværende kapitalistiske markedssystem? Det er nok ikke overvågningskapitalismen med Facebook, Google, Nemlig.com og Amazones forretningsmodel, der er svaret på denne udfordring.

Der er dog fremkommet nye analyser, som kan være brugbare i det fortsatte arbejde med at gøre alderdommen til en værdifuld og meningsfuld periode i menneskets liv.

Der er nok mere perspektiv i Pelle Dragsteds bog ”Nordisk socialisme”, der peger påborgerens livslange medindflydelse på samfundets udvikling gennem økonomisk demokrati, Mickey Gjerris bog ”Upraktisk håndbog i Lysegrønt håb”, der ser menneskets etiske fordring og næstekærlighed som et positivt forandringspotentiale i samfundsomstillingen samt Kate Raworths bog: ”Doughnut økonomi”, der opstiller en bæredygtig samfundsmodel som modsvarer de menneskelige behov med de globale miljømæssige grænser.   

Om liv og død – og det imellem. Eller hvordan man som senior kan udvikle (sig i) sin alderdom.

Det begynder med en indånding – og slutter med en udånding

At gå i stå og gå i gang – Kan være livets variant.
Jeg har altid været optaget af at udtrykke mig i ord og tale. For mange år siden begyndte jeg på at skrive mine erindringer, fordi jeg gerne ville have nedskrevet vigtige begivenheder i mit liv – inden jeg glemte dem.

Min far havde på det tidspunkt fået demens i mildere grad, så det ville jeg gene forberede mig på, hvis jeg skulle blive ramt af hukommelsestab og lignende. Så ville det være godt at have nogle erindringer, som kunne genopfriske min hukommelse. Oplysninger som plejehjemspersonalet også kunne benytte sig af, hvis de ville snakke med mig om noget jeg havde oplevet, men glemt.

Jeg fik skrevet en del om min barndom og ungdom, men gik så i stå, da erindringen måske kom på tæt på..

I forbindelse med mit erhvervsarbejde, mine organisatoriske- og frivillige aktiviteter samt min seniorvirksomhed, har jeg været glad for at kunne udtrykke mig overbevisende, klart og rammende.

Det være sig i faglige oplæg, polemiske læserbreve eller essays om emner, der optog mig. Alle typer af formidling af ord har stimuleret min fantasi og kreativitet samt givet mig glæde og livsfylde.

Kend din fortid og form din fremtid.
Et særligt område, som har optaget mig, har været erindringen og min forhistorie. Som et kendt fyndord siger: “Kender du ikke din forhistorie, kan du ikke forstå din nutid og ej forme din fremtid.” Jeg ville gerne dykke ned i min families forhistorie for bedre at kunne forstå min egen historie.

Det betød, at slægtshistorie kom til at fylde meget af min tid. Men det var nu ikke så meget opgaven med at “dokumentere” mit slægtskab med Gorm den gamle eller andre navnkundige personer, der var drivkraften i denne beskæftigelse. Det var muligheden for at forstå den samtid de levede i. Samt at få “kød og blod” på mine forfædre.

Der førte til flere artikler om nære familiemedlemmer, herunder en oldemor der tog til USA samt en ung sønderjyde der faldt i 1. Verdenskrig.

Et nu og så forbi – et komme her om lidt

En kortfattet tankemæssig ytring.
I tidens løb har det især været politiske emner som skolens opgave og forældesamarbejde samt kompetenceudvikling af ledige unge og ældre, der har haft min opmærksomhed. I den senere tid har der være fokus på overgangen fra job til pension samt udviklingen af det gode seniorliv.

Disse emner har hidtil været formuleret som prosa i form af artikler, kronikker samt som blogs på min hjemmeside. Hvor en vigtig opgave har været, at finde en rammende overskrift på mine indlæg – en såkaldt punchline. En sætning, der fyndigt og rammende sammenfattede essensen i mit budskab.

Det er denne sidste opgave, der nu dannet baggrund for min nyeste passion: At skrive aforismer om væsentlige forhold og emner i mit liv. Aforisme betyder “En kortfattet tankemættet ytring”. Og det er netop dette, der er udtryk for min filosofiske ambition.

Her i mit ordværksted vil jeg forsøge at blive klogere på mig selv. Her vil jeg forsøge at bruge ordene til at spejle det, der betyder noget i tilværelsen og som giver mit liv mening. Inspirationen er hentet fra Ole Fogh Kirkebys bog “Ord er sjælens spejl”.

Af væsentlige emner, som jeg har taget op, er for eksempel betragtninger “Om liv og død – og det imellem”.

Her er et par smagsprøver på min nye “dille”:

Om at være til.
At lære og at være.
Er livets skjulte kant.
At gå i stå og gå i gang.
Kan være livets variant.

Om Øjeblikket.
Et nu og så forbi.
Et da og så forgangen.
Et komme her om lidt.

Om ånd og liv.
Det begynder med en indånding.
Det fortsætter med et langt åndedrag.
Det slutter med en udånding.

Har du fået lyst til at læse nogle andre af mine skriverier, kan du finde dem på min hjemmeside: https://seniorvejen.com/aforismer-og-stikord/

Tid til alderdommens muligheder. Tid til at lære og tid til at være.

På udkik efter alderdommens muligheder

Asger Baunsbak-Jensen har skrevet en lille bog. ”Tid til tid, min alderdom set indefra”. Bogen består af 50 små afsnit, der beskriver forfatterens personlige tanker om alder, tid, kærlighed og et liv levet med depression.

Her er overvejelser om at tøjle angsten og holde søvnløsheden fra livet. Om kronisk nysgerrighed og meddelelsestrang. Om justering af egen livsradius. Om at trække vejret dybt og indse, at ens tid er begrænset.

Forfatterens lover ”indsigt i de gamles sind” og håber, at læseren vil kunne finde inspiration til sin livsjustering i alderdomme. Læseren får følgende læsevejledning: ”Læs de små stykker, læg bogen til side og se, om der er noget at overveje”.  Noget af det, som læseren får mulighed for at tage stilling til, er blandt andet forfatterens erkendelse af de begrænsninger og nederlag, som har lært ham mest.  Her er et par citater, som angiver tonen i bogen:

Alderdommen giver store oplevelser, som vokser ud af mørket. Stilhed for øjet får stilhed i sindet til at gro. Det værste er angsten for at miste. Jeg samler på tid. Misundelsen er en destruktiv kraft, som jeg ikke har været herrer over. Hvorfor er der overhovedet noget til? Efteråret er begyndt: Tungsindets tid.

Begrebet tid – som angivet i bogens titel – har en central rolle i bogen: ”Tid til at tænke. Det er det største i min alderdom. Nu har jeg tid. Jeg vælger det fra, der røver min tid. Hverdag tid. Her ligger den største rigdom. Jeg skal aldrig skynde mig – er anti-stressist”.

”Kunsten er at regulere sit liv, når alderdommen tager fat. Jeg vil se det hele en gang til. Jeg går ind i min tid og jeg går ud af min tid. Mit princip er at tale om nutid og fremtid. Min lange fortid kan ikke bruges”.

”I det nu, mens jeg skriver, rummes alt. Det er nyt i sine muligheder. Tanken er klar. Jeg ser ind i det næste nu. Nuet får mening. Opgaven venter. Juster livsvejen. Erkend dine begrænsninger. Lev på egne betingelser.” ”Døden er et evigt nu. Ingen fortid. Ingen fremtid.”

Kan der nu hentes inspiration i denne bog? I forhold til de ofte oversete mørke sider af alderdommen, så er det befriende at læse om forfatterens fejlbarligheder som misundelse og selvbeundring. Her er noget at gå i gang med for de fleste. I forhold til den ”medicin”, som forfatteren anbefaler, hhv. kærlighed og samtale, så er disse to mellemmenneskelig relationer værd at styrke og udbygge for enhver. 

At drikke skarntydesaft bliver man ikke gammel af

Vend blikket mod dig selv
Hvis du vil arbejde videre med dit seniorlivs muligheder og de udfordringer, som det har, så findes der et princip og en bog, som måske kan bruges. Jeg er selv i gang med at læse bogen og har fået stor inspiration. Den pågældende bog hedder ”Ordet er sjælens spejl”, og er skrevet af filosoffen Ole Fogh Kirkeby. I denne bog præsenteres det græske dannelses-/udviklingsprincip Protreptik.

Princippet beskrives som et samtaleforum, hvor den enkelte tilskyndes til at vende sig mod det væsentlige i sit liv: værdier, normer, idealer. Processen i dette samtaleforum er inspireret af Sokrates form for samtale og er en konfrontation med sit eget indre menneske, hvor man stiller sig selv spørgsmålene: Hvad vil jeg, hvad kan jeg og hvad bør jeg ville med mit liv og de mennesker, som jeg har ansvar for?

Formålet med samtalen er, at hjælpe det enkelte menneske – fx senioren – til at virkeliggøre sine værdier. Men værdierne må først afdækkes og afklares samt forbindes med den enkeltes hverdagshandlinger og praksis.

En protreptisk samtale kan afsløre, om personen tager sine basisværdier alvorlig – og følger dem praksis. Er der overensstemmelse mellem teori og praksis? Er betydningen i din intention med brugen af ordet i overensstemmelse med den virkning, som ordet har hos den anden, som du henvender dig til? Hvis nej er der behov for omfortolkning og omvurdering. Hvis ja er du på vej mod at kunne virkeliggøre dine værdier.

Målet med samtalen er at skabe symmetri mellem de to samtaleparter. Hvor samtalen hæves op på et alment og eksistentielt plan, der kan skabe et overskud af mening og handlekraft for begge parter. Protreptikken gør ikke status, men forbliver åben.

Det gode seniorliv kan ikke afklares en gang for alle, men må forblive tidsmæssig ubestemt og ubegribelig. Det kan nærmes, men ikke nås.

Få Stoisk ro i seniorlivet. Find dit handlingsrum, styrk din selvdisciplin og bliv ven med din død.

Stoisk ro i beduinteltet i den Jordanske ørken

Hvad er et godt seniorliv og hvordan nærmer man sig et sådant liv? Det er der givet mange svar på i tidens løb.

Det hele handler ikke om dig
Journalisten Niels Overgaard har i bogen “Det hele handler ikke om dig” givet et frisk bud på seniorlivets opgave – inspireret af antik græsk- og romersk tænkning.

Forfatteren opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden og man kan her blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, et travlt arbejdsliv og et udfordrende seniorliv. Den stoiske filosofi tilbyder dig et liv med sindsro, frihed og mening.

Bogen er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine egne erfaringer fra et ikke-stoisk liv og beretter om, hvordan han forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet. Forfatteren har formuleret følgende fem principper for den stoiske (senior-)livsform:

1. Fokuser på det, du kan kontrollere
Det handler om at tage ansvar for det i livet, som du selv kan styre. Dine tanker og dine handlinger har du ansvar for. Hvad andre tænker og siger om dig og det der sker med dig, er uden for din kontrol. Men hvordan du agerer og forholder dig til de omstændigheder, som du er i, er altid dit ansvar. Det eneste, som du behøver at gøre, er at træffe dine egne valg og leve med konsekvenserne af dem. Det eneste relevante at sammenligne dig med er dig selv tidligere i livet. Er jeg bedre, end jeg var?

2. Succes er at gøre det rigtige
Succes er ikke noget man opnår eller får tildelt. Det er ikke noget man er. Det er noget, man gør. I stedet for at stræbe efter ydre statussymboler bør vi fokusere på at forbedre os selv og på at tjene andre. Gode tanker og gode handlinger skaber et godt (senior-)liv. Det drejer sig om at øve sig.

Modgang præsenterer en mulighed for at lære, for at blive stærkere og gøre det bedre. Det er et spørgsmål om, hvilken indstilling man går gennem livet med. Hvordan man ta’ det og ikke hvordan man ha’ det! At påtage sig sin skæbne. Det stoiske ideal er at kunne leve lykkeligt under alle vilkår – at være tilfreds med det, som skæbnen tilbyder. Som menneske skal du gøre din pligt. Det vil sige at bidrage med det, du nu engang kan. Det vigtige er, at du bidrager så godt du kan.

3. Selvdisciplin gør dig fri
Det handler om at have disciplin til at gøre det rigtige også selv om man har lyst til noget andet. Det gør det også, hvis man vil være bedre til noget. Ved at tage kontrol over sit eget sind kan man få kontrol over sine handlinger. Vores handlinger former vores dyder og ved at blive ved med at gøre det rigtige bliver det en vane. En vane, der gør det enkelt at leve i overensstemmelse med dyderne (visdom, retfærdighed, selvbeherskelse og mod). Hvis du vil gøre noget der understøtter det gode (senior-)liv, så gør en vane ud af at gøre det!

Modgang i livet kan modvirkes ved at træne at gøre noget, man ikke har lyst til. Det gode liv handler om balance. Dyden ligger et sted mellem dovenskab og hyperaktivitet. Mellem ligegyldighed og grådighed. Det handler dybest set om, hvorvidt du er tilfreds med dit liv og der, hvor du er på vej hen. Selvdisciplinen kan du bruge til at forfølge dette mål.

Døden har været her på Møn

4. Døden er din ven
Døden er den målestok, som alt i livet bør måles op imod. Den person der ikke ved, hvordan man dør godt, han kan heller ikke leve godt. Døden er ikke farlig; den er bare en del af naturen og en naturlig del af livet. Da døden ligger uden for ens kontrolområde består menneskets opgave i at acceptere den. Uden forbehold og uden frygt. Døden kan give dig perspektiv, fokus og frihed til at få det bedste ud af livet. Den rette opfattelse kan give dig modet til at dø en værdig død. Filosofien kan træne og forberede dig med denne opgave. “Når vi er, er døden ikke kommet endnu og når døden kommer, er vi ikke”. Hvis du ved at du skal dø, så er alting mindre farligt.

Alt kan og vil blive taget fra os. Et godt stoisk liv leves ved ikke at være afhængig af at eje, ved at være til stede i nuet og ved ikke at bekymre sig om fremtiden. Nuet er nøglen til at leve sit livs mange øjeblikke med fuld tilstedeværelse. Døden kan betragtes som blot et enkelt øjeblik, som man mister. Hvis du gør dig umage med livets forskellige opgaver og betragter enhver opgave, som om den var den sidste, så har du gjort, hvad du kunne for at forberede dig på døden.

5. Det hele handler ikke om dig
Vi bør konstant minde os om, at vi er en del af en større sammenhæng. Andre mennesker er vores brødre og søstre og naturens orden er de vilkår, vi lever under. I den moderne verden er vi mennesker hele tiden afhængige af hinanden. Vi er konstant omgivet af resultatet af hinandens arbejde og indsats. Som forbruger er man slutpunktet i en lang række af andre menneskers arbejde.

Som menneske i en verden af mennesker skal man på den ene side have et skarpt fokus inden for sit eget kontrolområde og dermed på sig selv. På den anden side skal man gøre op med forestillingen om, at man er vigtigere end andre. Man skal behandle dem, man er stærkere end, ligesom man ønsker, at dem, der er stærkere end en selv, behandler en. (Den gyldne regel).

Ved at gøre dig selv god, kan du være noget mere for andre. (Konstruktiv egoisme). Fokuser på dig selv, men gør det for at være noget for andre. Forsøg at handle til det fælles bedste og være et godt medmenneske, så har du adgang til en kilde af meningsfuldhed, der aldrig slipper op og som ikke kan tages fra dig.

Stoicisme i praksis
Efter hvert afsnit er der i bogen foreslået, hvordan princippet kan bruges i arbejds-/seniorlivet. Her er forslag til, hvordan du undgår stress (Hold dig indenfor dit kontrolrum). Hvordan du kan udvikle din karriere (Vær nøjsom med din sparsomme tid). Hvordan du kan styrke dit velbefindende (Brug din selvdisciplin til at give dig plads og rum til at tænke over dit (senior-)liv.

Hvordan du får den rigtige tilgang til (senior-)livet (Gør dit arbejde omhyggeligt minut for minut – du kan dø når som helst). Hvordan du kan skabe dig følelsesmæssig tryghed i dit (senior-)liv. (Sæt dig i andres sted og antag, at deres motiv ikke er dårligt).  

Der vil altid være politisk spil i foreninger og organisationer, men du gør stadig dit liv bedre ved ikke at antage (andres) dårlige intentioner som udgangspunkt.

Stoisk træning
Afslutningsvis anviser forfatteren, hvordan du kan komme i gang med at praktisere stoisk træning.
Her er en række råd, som jeg selv forsøger mig med. Det er ikke let, men absolut et forsøg værd.

Det drejer sig om, dagligt at forholde sig til sine tanker og handlinger. Det kan man gøre ved at gøre status over sine handlinger. Du kan fx skrive dagbog og svare på tre spørgsmål:
1. Hvilken dårlig vane har du gjort bedre i dag?
2. Hvilken fejl har du kæmpet imod?
3. På hvilken måde er du bedre?

Tilgangen kan virke lidt negativ og minder lidt om ”fejlfinder-kulturen”, som præger meget udviklingsarbejde i dag. Oversigten kunne godt suppleres med nogle mere positive perspektiver på dagligdagen: 1a. Hvilke gode vaner har du benyttet i dag? 2a. Hvilke gode løsninger har du brugt i dag?

Herudover foreslår forfatteren, at du skal stille dig spørgsmålet: Hvilket menneske vil jeg være i dag? Hvad vil jeg konkret gøre for at forfølge dette ønske? Du skal ikke lade dig styre af ydre krav og forventninger til hvilket menneske de andre synes, at du skal være, men konsultere din fornuft, dit valg og dine handlinger (som du jo har kontrol over).

For rigtig at komme i ”stoisk mode” bør du endvidere forestille dig det værste, der kan ske i den givne situation, som du er i. Det vil styrke din modstandskraft og din selvdisciplin.
Reflekter over døden. Kik på dine hænder og forestil dig, hvordan de ser ud, når du er død. Det vil forberede dig på, at livet kun er til låns.
Lad vær med at gøre det, du har lyst til. (Gå glip). På den måde kan du træne, at du kan udsætte tilfredsstillelsen af dine behov. Dette vil også styrke sin selvdisciplin.
Gør noget ubehageligt. Tag Fx et koldt styrtebad. Det vil hjælpe dig med at håndtere svære tider, herunder din død.
Gør en god gerning – uden at fortælle om den. Søg ikke anerkendelse! Dette vil modvirke den skamløse selvpromovering, som dominerer de sociale medier i dag. Gør den gode gerning fordi den er god i sig selv
Få en vismand/ en som du beundrer som Stalker. (Som om han overvågede dig.) fx Dalai Lama.
Det drejer sig om at finde en person, som man forpligter sig overfor (noget der er større end en selv). På den måde kan du holde dig selv på dydens brede vej i livet. 

Summa summarum så drejer seniorlivet sig om:
At finde sit eget handlingsrum og få kontrol over ens tanker og handlinger.
At få styrket sin selvdisciplin og opnå robusthed i forhold til livets omskiftelighed.
At blive ven med døden ved at møde den hver dag.

Passer forfatterens titel på bogen? Nej og ja. Det drejer sig først om at gøre mig god for efterfølgende at kunne gøre det godt for andre. Det drejer sig først om mig for at det efterfølgende kan dreje sig om dig. Det kalder forfatteren konstruktiv egoisme. 

Et forsøg der er værd at forfølge.

Til oprør mod aldersdiskrimineringen – med de nye gamle og de nye unge for en klimaforandring.

Et portræt af de nye gamle og deres oprørsopgave i dag.

Tidligere lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen har skrevet en læseværdig bog om den omsiggribende aldersdiskriminering, der finder sted i det danske samfund. Bogen er kommet til at hedde ”Nå, og hva’ får du så tiden til at går med?”.

Denne bemærkning har været en øjenåbner for forfatteren, der har fået den fra en tidligere studerende, der med dette diskriminerende udsagn stemplede ham som gammel. Som en der var holdt op med det vigtigste i verden – At arbejde!  

Arbejdet contra virke og samvirke
Tiden er fuld af fordomme om alderdom, som forfatteren vil gøre op med. Med afsæt i egne erfaringer, relevant faglitteratur samt en vision om et nyt og bedre samfund præsenteres læseren for stof til eftertanke og handling. ”Man kan godt have en fornuftig og meningsfuld tilværelse uden arbejde og den lune fritids strukturerede tilværelse”, som han indleder bogen med at sige. Og tilværelsen som pensionist er ikke blot en glidende overgang mod døden, hvor det bare handler om at få tiden til at gå.

Det er forfatteres påstand, at (løn-) arbejdet har en alt for dominerende rolle i samfundet og udgrænser og stigmatiserer dem, der ikke har et arbejde, herunder de mange seniorer, der har forladt arbejdsmarkedet og gået på pension. Som modvægt mod denne ensidige opfattelse af et godt seniorliv stiller forfatteren handlingerne at virke og at samvirke. En anerkendelse af seniorernes virke og samvirke er det mål, der skal nås, hvis aldersdiskrimineringen skal bekæmpes.

Hvem er det så, der i dag skal sætte oprøret mod aldersdiskrimineringen i gang?  Det er en gruppe – de nye gamle – der har været med til at lave ungdomsoprør og skabt forandringer før i tiden. Nærmere bestemt i 1960’erne. Det er generationen af 68’erne, der er dette nye oprørs spydspidser efter forfatterens mening. De er nemlig grebet af lysten og viljen til at virke. En lyst, der er drivkraften i det danske kulturliv, i det frivillige arbejde og i den politiske debat.

Hvordan dokumenterer forfatteren så dette projekt? Johannes Andersen bringer sin egen private erfaring i spil i forhold til aldersdiskriminering og kan fx fortælle om, hvordan hans nyeste musikudgivelse blev afvist til anmeldelse i Musiktidsskriftet Gaffa, fordi han som musiker var over 60 år. Som trøst fik han at vide, at en anden senior på musikområdet, Anne Dorthe Michelsen også var blevet afvist!

De nye gamles forandringspotentiale
Hvad er det så for kompetencer, erfaringer og værdier, som de nye gamle kan bidrage med til nedbrydningen af aldersdiskrimineringen og det arbejdsfikserede snæversyn? Det er forfatterens påstand, at 68’erne er de nye gamle, ”hvis normer og værdier har været styrende siden de var unge i 1970’erne”. Normer som Individuel autonomi og selvbestemmelse. Deltagelse i sociale bevægelser og kulturelle fællesskaber. Opgør med autoriteren. Deltagerdemokrati.

Denne generation er ved for alvor at begynde en ny fase i deres liv. Denne kombination af livscyklus og en generation med traditioner og værdier har for alvor åbnet for nye perspektiver på at være gammel i et moderne samfund.

De nye gamle er mest aktiv i politik, de følger bedst med, de ved mest og de tager stilling til politiske spørgsmål”. ”De nye gamle er en vigtig dynamo for både politik og demokrati i dagens Danmark. De kan ikke lade være med at virke i praksis.” 

De nye gamle og de nye unge er holdningsmæssig på bølgelængde. De er begge uden magt, men med indflydelse. De er uden arbejde, men i stand til at virke og samvirke sammen om politiske mål” er forfatterens optimistiske påstande om de unge gamles samvirkende potentiale i forhold til fremtidens udfordringer.

Hovedparten af bogens dokumentation består af henvisninger til forskningsresultater, der sammenfattes i overskuelige og rammende tabeller fx De gamles skiftende faser og perspektiver. Stereotyper om de gamle. Tilgangen til arbejde og fritid.

Hvis man er interesseret i flere forskningsoversigter, har forfatteren et helt kapitel med overskriften: Hvis du vil tælle mere. En interessant tabel er her oversigten over Centrale dimensioner i et demokrati.   

Bogen afsluttes med et en vision og et forslag til, hvordan to uensartede grupper (De nye gamle og de nye unge) kan samvirke om klimaindsatsen og med at skabe den forandring, der kan fjerne aldersdiskrimineringen. 

Med ungdommens energi og lidenskab samt alderdommens erfaring og overblik er dette samvirke et godt afsæt til en øget ligestilling mellem generationerne og for en genoprettelse af respekten for vores fælles jord og verden.

De nye unge gør oprør i dag på samme måde som Finn Ejnar Madsen gjorde i 1968

Et stille oprør fra de nye unge er på vej
Er de nye unge nu klar til at indgå i dette samvirke? Det er der visse tegn på. På samme måde som Finn Ejnar Madsen i 1968 tilkæmpede sig talerstolen ved Københavns Universitets årsfest, så har den 22-årige studerende Harald Toksværd i november 2019 kuppet talerstolen ved Københavns Universitets årsfest og foran studerende, lærestab og selveste dronningen proklameret, at et nyt 68-oprør var i fuld gang: ”I påstår, at have lært af 68. Men jeres ’68 er en gylden kalv. Vores ’68 er nu, i dag og hver dag”.

At den nye unge er klar til et oprør kan Chriss Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd bekræfte: ”Klimakrisen har nu fået dem til at indse, at de bliver nød til at blande sig og vise ”de voksne” at der skal gøres noget”.

Som tilhørende 68’er generationen, har jeg ved læsningen fået inspiration og tro på, at det kan lade sig gøre at være gammel og ung sammen om et virke, der kan påvirke klimasituationen på en afgørende positiv måde. Bogen kan på det varmeste anbefales.

Vil du bidrage til oprøret?
Vil du gerne drøfte seniorernes mulighed for at bidrage til dette samvirke omkring klimaindsatsen, så kan du møde ligesindede den 11. november kl. 14.30-16.30, hvor Jeanette Cold og Anne Grethe Hansen – to grå klimaambassadører i Bedsteforældrenes Klimaaktion Aarhus – vil give et oplæg med temaet: ”Vi ældre vil også være grønne”.

Arrangementet forventes at blive afholdt på Fjords Gade Forenings- og Fritidshus, N. J. Fjords Gade 2., 8000 Aarhus C.

Se WWW.FUAM.dk  for yderligere information. 

Hvorfor er det så godt at blive gammel? Det kan blandt andet øge selvværdet, selvindsigten og selvforglemmelsen.

IMG_4469
                      Der er god udsigt til at blive gammel i FUAM                                 

Der er mange myter forbundet med det at blive ældre. Man kan tabe håret, hørelsen og hukommelsen. Fysikken og de mentale kompetencer kan blive svækket. Ensomheden, dødsangsten og håbløsheden kan vente lige om hjørnet. Skæbnen som dement på et lokalcenter eller plejehjem kan være grusom.

Hvor der før i tiden var kort fra afslutning af arbejdslivet til gravens rand, så er denne periode nu blevet udvidet betydelig for de fleste seniorer. 20-30 år kan vi forvente at leve yderligere efter arbejdslivets ophør og herunder måske at opleve sin egen 100 års dag.

Er der ikke en anden fortælling, der kan opmuntre seniorerne på denne triste baggrund? Jo – der er behov for et paradigmeskifte med nye fortællinger, erfaringer og begreber om denne periode.

Det lange livs skjulte muligheder
Der er heldigvis et ‘ældreoprør’ på vej. Flere og flere enkeltpersoner og grupper forsøger at “begribe” denne ny tids seniormuligheder på en både opmuntrende og visionær måde.

En af de personer, der har meldt sig ind kampen om det gode alderdomsliv, er den 85 årige Bertel Heurlin. Han hævder i artiklen ”Alderdommen leve”, at der er nogle fantastiske fordele ved at være gammel. Han vælger at fremhæve fem tungtvejende fordele, der kan betragtes som en anbefaling til vores kommende seniorliv:

For det første: Når man er gammel, er man kommet gennem livet med livet i behold! Man har opnået noget – ondt eller godt – og det kan ikke tages fra en. Effekten af dette forhold kan fortolkes som øget selvværd og selvtillid hos den enkelte senior, der oplever denne erfaring.

For det andet: At være gammel er forbundet med, at man har fået en gave, en foræring. At se livet som en gave, er forbundet med at være gammel. At kunne se livet på denne måde kan fortolkes som udtryk for en øget selvglæde og selvtilfredshed med sit levede liv.

For det tredje: At være gammel er at have en identitet, som er forbundet med et langt liv. At være gammel er også at have erkendt – eller reflekteret over den del af en selv, som man opfatter som den fundamentale kerne. At være nået til dette punkt kan fortolkes som udtryk for en dyb selverkendelse og en ny selvindsigt i forhold til sit levede livsvilkår.

For det fjerde: At være gammel er at undres over tidernes skiften og livets mangfoldighed oplevet i et langt tidsperspektiv. Livet udvides, mangfoldiggøres, perspektiveres og opleves på ny. At mærke denne forundring over livets væsen, kan fortolkes som et udtryk for den enkelte seniors selvfornyelse og selvudvidelse af livsperspektivet.

For det femte: At være gammel betyder, at afslutningen på livet opleves intensivt og tæt på. Det giver et vidt perspektiv. At være gammel både åbner og lukker. Det kan både give sorg og åbenbaringer, stærke oplevelser og tæthed. At være tættere på livets afslutning og hermed tættere på sin egen død kan fortolkes som en øget mulighed for selvintensitet og selvforglemmelse i forhold til sin livssituations endelighed.

Kort og godt, som Bertel Heurlin siger: At være gammel er at have livet i behold. At have fået en gave. At have oplevet en livsbane med mange identiteter. At undres. At mærke intensiteten.  

Fuam 1
Mød ligesindede i FUAM’s samtalecafé og deltag i den gode samtale

FUAM – Mødested for samtalen om det lange liv
Har du fået lyst til at møde ligesindede og drøfte alderdom, seniorliv eller det lange liv, så deltage i FUAM’s ordinære møder eller i FUAM’s samtalecafé. Her foregår samtalen om alderdommens oversete muligheder.

FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder har sat Det lange liv på dagsordenen. Med afholdelse af møder, samtalecafé, debatindlæg og artikler forsøget foreningen at give liv til en ny fortælling om det at blive gammel.

I den kommende efterårssæson 2020 er der planlagt følgende aktiviteter:

Ordinære møder:
Onsdag den 9. september kl. 14.30
“Hjem, hjemme, hjemmere og hjemmest”.
Onsdag den 7. oktober kl. 14.30.
“Hvad kan vi gøre for vores oldebørn?”(Aflyst)
Onsdag den 11. november kl. 14.30
“Vi ældre vil også være grønne!”(Aflyst)
Se www.fuam.dk for yderligere oplysning

Samtalecafeer:
-Om at være forældre til voksne børn
-Hvad er det særlige ved livet som 80+?
-Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover?
-Hvad stiller du op med dit livs historie?
-Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder?

Af andre grupper under etablering er der:
-Plejehjemsgruppen
-Bofællesskabsgruppen
-Pårørendegruppen
Se folderen om FUAM’s Samtalecafeer: https://wordpress.com/page/seniorvejen.com/2576

I det nyeste nummer af Nyt fra FUAM kan du i øvrigt læse flere indlæg om det lange livs mange muligheder.

Har du lyst til at læse om en mindre positiv opfattelse af seniorlivet glæder, kan du kikke på min blog om lægen Tage Foss’s opfattelse af seniorlivet som en periode præget af ”At visne – lige glad”: https://seniorvejen.com/2016/08/17/er-seniorlivet-en-positiv-fase-som-du-glaeder-dig-til-at-udforske-eller-er-det-en-negativ-tilstand-som-du-frygter-at-moede/

Forbered dig på det lange liv. Deltag i en Samtalecafé i FUAM onsdag den 4. september.

Samtale i FUAM
Samtale og samvær er kernen i en samtalecafé

Er du interesseret i samtale og samvær med ligesindede, så mød op i Klostergade Centrets cafe onsdag den 4. september kl. 14.30 til 16.30. Adressen er Klostergade 37, Aarhus C.

Du kan vælge mellem fem temaer, der alle har med det lange liv at gøre:
Om at være forældre til voksne børn. Hvad er det særlige ved livet som 80+? Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover? Hvad stiller du op med dit livs historier? Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder?

Andre temaer etableres efter deltagernes behov og ønsker.

Igangsætterne vil præsentere de enkelte cafeer. Der vil blive mulighed for at tilmelde sig samt mødes med igangsætterne og de andre deltagere. Her aftales også, hvordan og hvornår man mødes. Vil du gerne deltage i en cafe, men er forhindret den 4. september kan du tilmelde dig direkte til igangsætteren. Se mailadresse i folderen:
FUAMs samtalecaféer 2019 – generel folder

Hvad kan du få ud af at deltage i de forskellige Samtalecaféer?

1. OM AT VÆRE FORÆLDRE TIL VOKSNE BØRN
Denne gruppe er et forum, hvor vi frit kan tale om, hvordan vi har det med vores voksne børn med udgangspunkt i nogle temaer, som fremkom for nogle år siden i forbindelse med FUAM’s indsamling af materiale om emnet. Det ma¬teriale, vi vil bruge, bygger på ca. 60 breve, som blev indsamlet over flere år. Gruppen består af 4-6 personer.
Igangsætter: Tove Holm.

2. HVAD ER DET SÆRLIGE VED LIVET SOM 80+?
I 80+ gruppen vil vi tage emner op som: Hvilke aktiviteter oplever vi som nyttige og udviklende for os! Det travle liv, det stille liv! Hvad vil vi gerne nå! Hvor er de naturlige begrænsninger? Hvordan vil vi ønske overgangen til vores død ville forløbe? Vi fastlægger selv dagsordenen og hvad vi vil drøfte med hinanden. Vi mødes 3-4 gange.
Igangsætter: Traute Larsen.

3. HVORDAN SKAL DIN BOLIGSITUATION UDVIKLE SIG FREMOVER?
I denne samtalecafé vil vi undersøge egen boligsituation og valgmulighederne på lang sigt. Møderne vil give mulighed for at få orden i sine tanker. Gruppen mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Din aktuelle boligsituation. Stærke og svage sider? Hvordan og hvornår bliver flytteovervejelser aktuelle? Hvad er en attraktiv bolig og hvordan finder man den?
Igangsætter: Knud Ramian.

4. HVAD STILLER DU OP MED DIT LIVS HISTORIER?
Mulighederne for at arbejde med livshistorie har vist sig at være overvældende fra noget, der kun tager et par aftner til skrivningen af en hel bog. Vi mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Hvorfor vil jeg arbejde med mine livshistorier? Hvilke livshistorier vil du arbejde med? Hvordan vil du arbejde med dine livshistorier og hvordan får man det gjort?
Igangsætter: Anne Daae Stridsland.

5. HVORDAN VIL DU ARBEJDE MED DIT SENIORLIVS MULIGHEDER?
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller skal vi skal snog os med overlevelsesteknik? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samta¬lecafé. Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger. Sven Brinkmanns bog ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” og Bøe & Henriksens bog: ”Overlevelsesteknik for unge gamle”.
Igangsætter: Poul Grosen Rasmussen.

Hvordan er den enkelte Samtalecafé sammensat?

brinkmann bøe
Stå fast eller snog dig i seniorlivet?

Samtalecaféen ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?” er sammensat på følgende måde:

Baggrund
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller drejer det sig om at sno sig med en hensigtsmæssig overlevelsesteknik? Der er mange bud i dagens Danmark på Det gode seniorliv. Hvad er det gode seniorliv for dig? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samtalecafé.

Forløb
Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger, der tilbyder forskellige svar på dette spørgsmål: På den ene side er det Svend Brinkmanns, der i bogen ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” trækker på ti gamle tanker, fra Aristoteles til Hanna Arendt, som han mener vi kan bruge i en ny verden – fx din seniorverden! Hvilke gode gamle ideer vil du gerne bygge på og støtte dit seniorliv med? Det kan du drøfte med de andre deltagere på de første møder i samtalecaféen.

På anden side skal vi kikke nærmere på Klara Bøe & Petter Henriksen synspunkt, der er beskrevet i bogen ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelse af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”. Forfatterne påstår, at vi møder mange forskellige tilbud i Danmark. For eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du gerne være kendt for i dit seniorliv? Det kan du drøfte på de sidste møder i samtalecaféen.

Metode
På det første møde vil der være en præsentation af de to forskellige bud på Det gode seniorliv. Første alternativ vil herefter blive undersøgt og drøftet af gruppen: De ståsteder, hvor vi kan få fast grund under fødderne samt få jordforbindelse. Når vi synes, at vi er færdige med disse ståsteder, vil vi på de efterfølgende møder undersøge og drøfte det andet alternativ: Hvordan vi kan sno os i seniorlivet. Mellem møderne kan vi prøve de to alternativer i egen seniorpraksis.

Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke dine udviklings- og handlemulighederne på lang sigt.
– for at drøfte dette med ligesindede.

Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, Konsulent ved http://www.Seniorvejen.com og medlem af FUAM.
Telefon: 30 53 86 43. Mail: pg.ra@hotmail.com

Mødested
Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus C
Næste forløb starter den 18. september 2019 kl. 14.30.

Læs mere i folderen om FUAM’ Samtalecaféer 2019:
FUAMs samtalecaféer 2019 – generel folder

Skriv dit demenstestamente før du glemmer det.

Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed? Flere og flere seniorer bliver ramt af demens. Forbered dig på demens diagnosen og vær klar med et alternativ til den traditionelle, passiviserende medicinske indsats. Her er syv gode spørgsmål til demens, som du kan overveje og oplyse din mening om, når dagen oprinder.

Engelske seniorer Farve
Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed?

Antallet af personer i Danmark, der får stillet diagnosen Demens er stigende og med væksten af seniorer i fremtiden vil mange være i farezonen for at få denne diagnose. Mange eksempler fra danske og udenlandske plejehjem viser, at den udbredte opfattelse af demens er forfald, svækkelse og kognitiv- eller mental indskrænkning karakteriseret ved manglende tidsfornemmelse, glemsomhed og udadreagerende adfærd. Sundheds- og plejepersonalets normale svar på denne diagnose er anvendelse af bedøvende og beroligende medicin.

Er det en behandling som du kunne tænke dig, hvis du fik diagnosen demens? Jeg kunne ikke tænke mig denne behandling – især ikke efter, at jeg har læste en bog, der har åbnet mine øjne for et alternativ til medicinering af personer med diagnosen demens. Jeg vil forsøge at anskueliggøre dette alternativ samt give dig og mig selv viden og handlemulighed, som kan sættes i værk når alderdommens demensdiagnose præsenteres for dig og mig. Jeg vil give dig syv gode spørgsmål, som du kan overveje nu og tage stilling til. Spørgsmål og svar som du kan tage frem når dine omgivelser påstår, at du er blevet dement. Svar som muliggør en anden og mere vækstorienteret tilgang til din demenstilstand.

Demens som berøvet og bedøvet
Den amerikanske geriater og plejehjemslæge G. Allen Power har skrevet bogen ”Demens – berøvet og bedøvet. Hvordan vi forandrer omsorgskulturen”. I bogen foretager han en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer af demens. Han dokumenterer hvordan mennesker, der lider af demens må lide dobbelt: Først er de berøvet en stor del af deres åndsevner, dernæst bliver de bedøvet af medicin (psykofarmaka), så de er ude af stand til at mærke sig selv.

På baggrund af videnskabelige studier og erfaringer gjort af personer med (tidligt diagnosticeret) demens samt egne erfaringer i praksis konkluderer Power, at den konventionelle demensbehandling bør ændres gennemgribende. I stedet for at kun at betragte personer med demens som afvigere vælger Power at betragte demens som et ”udviklingstrin”, der blot giver de demensramte færre og andre livsmuligheder.

I Danmark er der en række plejehjem, der drives efter de principper, som Power har gjort med Eden Alternative hjem. Skulle du ikke have hørt om disse hjem eller om Powers alternative tilgang til demens, så kan du få et indtryk af det i det følgende.

Al Power Demens1
Et alternativt syn på behandling af personer med demens

Demens som forfald
Hvad er så den store mangel ved tilgangen til demens på hovedparten af de danske plejehjem? En første mangel er, at demens opfattes som en fejl – en apparatfejl ved hjernen, der kan og skal behandles med medicin. Så det drejer sig for sundheds- og plejepersonalet om at finde den rette medicin, der kan få den demente borger tilbage i normal tilstand. Mon det er at genvinde hukommelsen? At genopdage livets tidsmæssigt forløb med fortid, nutid og fremtid? At generhverve de mistede kognitive evner? Nej, det kan det nok ikke være. Men hvad er det så? Det vil jeg komme tilbage til.

En anden mangel er, at den nuværende tilgang til demens er en sort/hvid tænkning, der fortolker afvigelse hos den demente fra normal adfærd som en bekræftelse eller en forværring af demensen. Vi kan alle have gode og dårlige dage ligesom demente personer kan have det. En tredje mangel er, at demens betragtes som et forfald og en svækkelse af personens status, som ofte medfører at andre svarer og handler på den dementes vegne.

Disse tre typer af reaktioner på demens – at det er en fejl ved personens dømmekraft – at enhver afvigelse fra det normale tolkes som en forværring af demensen samt at den demente nu ikke længere kan indgå og bidrage i de i sociale sammenhænge, er fatale for den dementes livskvalitet.

Det fremherskende syn på demens er iflg. Power at den er tragisk, dyr og byrdefuld. Demens som “den levende død”. Dette syn betyder, at man primært ser personen som deres sygdom, i stedet for at se dem som unikke individer, der tilfældigvis deler en diagnose.

Demens som vækst og velvære
Hvad er så Powers bud på en alternativ tilgang til personer med demens? Det korte svar er, at opfatte dem som personer med en funktionsnedsættelse på det kognitive område. Personer der har behov for “ramper” til samfundet. Ligesom en person, der har mistet sine ben og sin førlighed, har behov for en kørestol og ramper for at kunne køre på trapper, så har personer med demens behov for “ramper” til omverdenen for at kunne begå sig blandt andre mennesker og i samfundet.

Power har skrevet en ny bog, der har været en øjenåbner for mig. Hovedpointen i bogen fremgå af den foreløbige titel “Demens – vækst og velvære”. Bogen har den engelske titel ”Dementia Beyond Disease: Enhancing Well-Being” og er ved at blive oversat og udgivet på dansk. Jeg har fået lov til at smugkikke i bogen før udgivelsen. Og tak for det. Endelig en demensopfattelse, som jeg kunne forstå og forholde mig til som senior på vej ind i dette risikoområde.

Undersøgelser viser iflg. Power, at personer med demens har andre kognitive og fysiske ressourcer at trække på. Det drejer sig blot om at få øje på dem hos den demente person. Fx har undersøgelser vist, at demente ligesom almindelige mennesker kompenserer for deres funktionsnedsættelse. Lige som blinde der udvikler høresansen og følesansen udvikler demente evnen til at aflæse andres kropssprog. Så selv om de ikke kan formulere sig perfekt sprogligt, så kan de godt forstå, hvad der foregår omkring den.

Demente fortsætter også med at kunne læse og læse højt. Herudover er det næppe hele deres hjerne, der er angrebet af demens. Der vil være mange hjørner og kroge i denne hjerne, hvor ny indlæring kan finde sted – hvis blot personen får mulighed for at aktivere disse skjulte mentale ressourcer.

Heri ligger den mulighed, som jeg indledte dette indlæg med. Skulle du blive dement, så har du sandsynligvis bibeholdt læse-og taleevnen og kan så blot trække dit “demenstestamente”/ “omsorgssamtykke” frem og læse det op for din familie, dine venner og dine bofæller – samt personalet på den institution, som du måtte være på. Med denne handling har du gjort, hvad du kunne for at sikre dig at dine omgivelser har fået besked om, hvordan du vil behandles og omgås som dement person.

De syv livsdomæner
Hvad er det så, at du kan trække på som dement udover de ovennævnte ressourcer og strategier? Power hævder, at demente personer og alle andre personer bevæger sig inden for syv livsdomæner som understøtter selvet – dvs. hvem jeg er. De syv domæner er henholdsvis Identitet, Forbundenhed, Tryghed, Autonomi, Mening, Vækst og Glæde. Det drejer sig derfor om, at du som senior bliver bevidst om disse livsdomæner i dit liv. Finder ud af hvordan de er blevet udfoldet i dit liv samt hvordan du gerne vi have at andre – senere i livet – kan understøtte dig i disse livsdomæner.

For din familie, venner og evt. omsorgspersoner drejer det sig om at “anlægge ramper” mellem omverden og din nye forståelse af verden. Samt forbinde din forståelse med omverdens forståelse. Så samværet med dig og dine omgivelser bliver præget af ligeværdighed, inddragelse og anerkendelse.

De syv livsdomæners karakteristik
I forhold til begrebet Identitet så peger begreberne individualitet og at være hel på to forskellige aspekter ved identitet som supplerer hinanden. Individualitet betyder, at den enkelte person forbliver et unikt individ til trods for ændrede kognitive evner. At være hel går endnu videre i den forstand, at en person forbliver hel til trods for ændrede kognitive evner. Begge begreber udfordrer direkte det dominerende paradigme for, hvordan man ser på demens.

Endelig peger det, at være velkendt og at have en historie, på den kendsgerning, at éns individualitet også er et resultat af en mængde unikke oplevelser og livserfaringer. Det minder os om, at det at forstå en persons livshistorie fuldt og helt er en vigtig nøgle til at hjælpe en person med at bevare identiteten.

I forhold til begrebet Forbundenhed gælder det for de fleste af os, at vores liv i høj grad bliver brugt på at søge forbindelser – med familie, venner, og mennesker vi deler geografi, beskæftigelse, fritidssysler, kultur eller tro med. Selv de mennesker, som har brugt store dele af livet på at søge ensomhed i tilbagetrukkethed, søger forbindelser i den ikke håndgribelige eller menneskelige forstand.

Tænker vi på den identitetskrise, som opstår ved at opleve demens, er det ikke overraskende, at enhver form for forbindelse og tilknytning bliver alvorligt udfordret, ofte lige fra den dag af, hvor diagnosen bliver sagt højt.

I forhold til begrebet Tryghed og sikkerhed er det meget mere end blot et alarmsystem ved døren til plejehjemmet. Det afspejler ens indre bekendthed og velbefindende ved ens omgivelser, og det afspejler også de måder, vi er sammen med dem, som vi skal hjælpe. Faktisk er en for snæver definition af tryghed og sikkerhed alt for ofte et kendetegn ved alle boligmiljøer.

Blandingen af et stigmatiserende syn på mennesker med demens og et samfund, som ser på individuel risiko og ansvarlighed gennem nogle meget restriktive briller, fører til et meget snævert syn på sikkerhed, som i virkeligheden undergraver den samlede tryghed hos de mennesker, som vi tilstræber at beskytte.

I forhold til begrebet Autonomi er der ingen af de syv velværedomæner, som er mere værdsatte af mennesker med demens end autonomi. Men der er heller ikke nogen, som er så heftigt prøvede. Muligheden for at vælge vores livsbane, til at træffe store og små beslutninger, selv det at foretage valg, som vi ved måske ikke er i egen interesse, er en fundamental menneskerettighed. Ligeledes er der intet andet domæne, hvor diskussionen kræver et mere kritisk kig indad på ens egne holdninger og værdier.

Begrebet Mening har to betydninger. Den ene betydning er inspireret af japanernes ide om ikigai, der betyder “en grund til at stå op om morgenen”, og som afspejler deres tro på, at hver dag bringer en fornemmelse af formål: “At gøre en forskel”. “At fornemme en personlig værdi”. “At betyde noget”. “At føle at der er behov for én og være til nytte”.

Den anden betydning er den “anden mening af mening”. Det vil sige, hvordan man opfatter og fortolker de beskeder, som er indeholdt i folks ord og handlinger. Dette er afgørende for at kunne forstå behovene hos mennesker, som lever med demens, og det er en vital del af færdighederne ved en oplyst omsorg.

Tryghed og autonomi skaber muligheder for mening og vækst. Og ved at nå frem til disse højere trin finder vi nøglen til at skabe glæde, selv når man står ansigt til ansigt med kognitive evner, som ændrer sig.

I forhold til begrebet Vækst er det et domæne, som normalt er det vanskeligste at anskueliggøre. For dem, som har lært at se demens primært ud fra begreber som mangler og forfald, må tanken om vækst virke nærmest umulig. Men de forskellige velværedomæner kan fremmes selv for mennesker med alvorlige kognitive handicap. Ved at styrke identitet, forbundenhed, tryghed, autonomi og mening skabes en frugtbar grobund for vækst.

Der er en nær forbindelse mellem mening og vækst. Når vi forbinder os med de ting som er meningsfulde, gør de os i stand til at vokse – kreativt, relationelt, spirituelt og i evner og udtryksfuldhed.

I forhold til begrebet Glæde så fører de andre domæner ofte til og fra hinanden. I modsætning hertil, kan man sige, at alt fører til glæde. Glæde er måske det ultimative udkomme, det som bedst er i stand til at overskride evner og handicap. Glæde er også mere flygtig, når velvære ikke fuldt ud bliver understøttet. Vi skal hellere dyrke de øvrige seks velværedomæner, så vi kan holde liv i glæden. Glædens natur er sådan, at den kan stige eller falde ligesom ebbe og flod afhængig af hvordan de andre domæner bliver fremmet.

Et liv i vækst
Et liv i vækst er som en forårsdag i skoven

Vækst og glæde i seniorlivet
Hvordan kan de enkelte domæner skabe glæde og velvære hos den demente? Iflg. Power er glæde ofte et resultat af at optimere de andre domæner. Hvert enkelt domæne kan hjælpe os med at skabe glæde på følgende måde:

1. Identitet: Kender vi personen godt og forstår, hvad der giver hende glæde, hjælper det os med at gøre aktiviteter og samspil personlige samt bekræfte identiteten.
2. Forbundenhed: Når vi dyrker nære meningsfulde relationer, bringer det glæden frem ved at have fortrolige og venner man har tillid til. Også forbindelser til ens fortid og til det uhåndgribelige kan give øjeblikke med glæde.
3. Tryghed: Bekendthed og tillid opbygger en følelse af tryghed, som igen gør personen i stand til at være fri for frygt og åben for glæde. Når vi finder den rette blanding af spontanitet og rutine, skaber vi mulighed for uventede behagelige overraskelser og fornøjelser.
4. Autonomi: En person evner bedre at opnå et engagement, som svarer til hendes behov, evner og individuelle rytme, når hun har valgmuligheder og kontrol over situationen. Ved at forhandle risikoen muliggør man adgang til glæder, som kan være uopnåelige i et mere restriktivt miljø.
5. Mening: Det er afgørende for den daglige glæde og fuldbyrdelse at deltage i meningsfulde aktiviteter, som taler til ens personlige historie og værdier.
6. Vækst: Der er glæde forbundet med at opnå noget og i selvaktualisering – i at deltage i verden i alle dens afskygninger og i at blive mere i dag end du var i går.

Syv gode spørgsmål om din demens
Udover dine skjulte ressourcer (målrettet kompensationsstrategi, nyt læringspotentiale samt læse- og talemulighed), som bør bringes i spil i forhold til samværet med dig, så er der også de syv velværedomæner, som bør understøttes og aktiveres i forhold til dig.

1. Identitet som er omverdenens bekræftelse på hvilken person du er. Gentagne korrektioner fx om at du tager fejl af datoer og tidsmæssige forløb svækker din identitet.
2. Forbundenhed som er din relation og sammenhæng med din omverden. Mister du eller afvises du fra personer i omverdenen øges risikoen for at du isoleres og rammes af ensomhed.
3. Tryghed som er fundamentet for dit hverdagsliv. Det som giver ro i dit nuværende liv. Bliver du utryg fordi du fx ikke kan orientere dig i din nye bolig svækkes din livskvalitet.
4. Autonomi som er din valgmulighed og handlefrihed. Udelukkes du fra at blive inddraget i beslutninger om dit liv svækkes din selvrespekt og kan medføre passivitet og indelukkethed.
5. Mening som er rammen om dit liv. Kan du ikke se meningen i de tilbud og forslag, som dine omgivelse giver dig, kan følelsen af meningsløshed ramme dig.
6. Vækst i dit liv og dine udfoldelsesmuligheder er målet med den indsats, som omgivelserne skal tilbyde dig. Vokser du ikke, så visner du.
7. Glæde og Velvære er den situation som bør være resultatet af omgivelsernes indsats i forhold til dig og din specifikke situation. Uden glæde ingen kvalitet i hverdagslivet.

Formulering af dit demenstestamente
Der findes i dag demenstestamenter i form af pårørendefuldmagt, men disse aftaler omhandler kun juridiske og økonomiske spørgsmål vedrørende dine værdier i form af fx penge og ejendom. Der findes ikke, så vidt jeg er orienteret, dokumenter der omhandler spørgsmål vedrørende din person. Hvordan du gerne vil opfattes og omgås som dement person samt, hvad dine personlige præferencer er i forhold til de syv livsdomæner.

Her er mit forslag til, hvad du kan gøre når og hvis du skulle få at vide, at du er en dement person. Du kan stille dine omgivelser følgende spørgsmål:
Fremmer den planlagte indsats og omgangstone:
1. Min identitet? 2. Min forbundenhed? 3. Min tryghed? 4. Min autonomi? 5. Meningen i mit liv? 6. Min vækst? 7. Min glæde og velvære?

Kan der svares bekræftende og overbevisende på disse spørgsmål, så er du nok i gode, omsorgsfulde og livsbekræftende hænder. Kan der ikke svares bekræftende på disse spørgsmål, så må vi håbe at omverdenen tager konsekvensen heraf og justerer tilbuddet til dig efter de ovenstående idealer.

Find det gode arbejde og den gode aktivitet som senior. Frigør dig fra pseudoarbejdets tvang og find det prisværdige arbejde og den værdige aktivitet.

 

Vietnamesisk sivbådbygger
Hos den 89-årige sivbådsbygger i Vietnam er arbejdet konkret og værdifuldt

For 100 år siden forudså tidens tænkere, at vi i dag kun ville have en 15 timeres arbejdsuge. Men sådan er det bekendt ikke gået. I bogen ”PseudoarbejdeHvordan vi fik travlt med at lave ingenting” giver de to forfattere Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen er forklaring herpå. Dyrkelse af travlheden, manglen på reelt arbejde samt opfattelse af, at mere arbejde (arbejdstid) altid er mere værd, er årsagen til, den frigjorte arbejdskraft er blevet konverteret til pseudoarbejde, som så fylder arbejdstiden ud.

Forfatterne opfordrer folk, der ikke har noget at lave, at gå hjem fra arbejdet. De forstyrrer de andre på jobbet og derfor kan ingen blive færdige med deres arbejde. Det er imidlertid et tabu at erkende, at arbejdet er tomt eller meningsløst. For indrømmer man det, har man jo spildt sit liv og bygget sin identitet og tilværelse op på et falsk grundlag.

Hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil have noget værdifuldt at rive i? De to forfattere foreslår, at man holder de tidsrøvende møder på et minimum, tillader det uperfekte arbejde samt søsætter sine egne dannelsesprocesser.

Er det en medicin, som seniorer, ved overgangen til det fri liv efter arbejdsmarkedet, kan have gavn af? I det følgende vil jeg prøve at besvare dette spørgsmål. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du sandsynligvis få et fattigere og måske pseudopræget seniorliv. Hvis du besinder dig og erkender arbejdets sande karakter, så er du godt på vej til at få et rigere seniorliv.

Hvorfor arbejder vi?
Hvorfor arbejder mennesker egentligt? Forfatterne giver ni forskellige grunde hertil. 1. For at overleve. 2 For at tjene penge. 3. Fordi det er dets kendetegn (væsen) at udføre en aktivitet, hvor det stofskifter med omverden/naturen. 4. For at tilpasse sig og finde ind i tidens normalitet. 5. For at få anerkendelse af andre. 6. Fordi vi mener selv (ubevidst) at vi kun er noget værd, når vi ser os selv (blive betalt for) for arbejdet. 7. På grund af den protestantiske arbejdsmoral om, at lediggang er roden til alt ondt. 8. Fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skulle lave. 9. For at holde angsten på afstand.

Forfatterne peger især på punkt 5, som særlig afgørende for vores selvopfattelse. En betingelse for at, at andre kan give én anerkendelse er, at omverden genkender det arbejde, man har lavet og tillægger det værdi. I og med, at andre folk har brug for og kan bruge det, man laver, anerkender de igennem brugen, hvis ikke også gennem ordet, at det har været et værdifuldt arbejde. Det forklarer også, hvorfor det kan være slidsomt at være arbejdsløs og hvorfor folk, der er gået på pension tyer til frivilligt arbejde.

Pseudoarbejdets beståen
Hvorfor er der ikke flere, der indrømmer at det er meningsløs og overflødigt pseudoarbejde de udfører, spørger forfatterne om. Svaret er, at pseudoarbejdet giver løn. Endvidere har man udført et arbejde, der ligner arbejde og har dermed vundet social anerkendelse. Hvis nogen derfor vil tage arbejdet fra os, eller nedsætte arbejdsugen, så truer de os på vores selvværdsfølelse. Det der skulle befri os bliver en trussel.

Der er et typisk tidspunkt i livet, hvor angsten for et liv med mindre arbejde kan vise sig. Nemlig når man skal fratræde sin stilling og gå på pension. Det er derfor ikke så underligt at pseudoarbejdet består. Det medvirker til, at vi kan holde angsten ude.

Det pseudoløse arbejds- og seniorliv
Hvordan kan bogens analyse og forslag til afskaffelse af pseudoarbejdet bidrage til, at man kan få et bedre og rigere seniorliv? Hvordan undgår du at pseudoarbejdet fra dit arbejdsliv overføres til dit seniorliv?  Forfatterne har ti gode råd til alle, der finder deres nuværende arbejde meningsløst.

1. Gå hjem
Når du er færdig med dit arbejde (fx også det frivillige arbejde) så gå hjem. Ellers genererer du mere pseudoarbejde for andre. Ved at gå hjem viser du andre, at de kan gøre det samme.
2. Lav ikke løsninger, der sætter andre i arbejde
De fleste løsninger åbner for nye problemer, der kræver flere løsninger. Så undgå at foreslå løsninger på pseudoproblemer.
3. Hold møder på et minimum
Inviter til korte møder fx møder af et kvarters varighed. Skal de andre til et nyt møde lokken hel, så er dit møde hurtigt overstået.
4. Kom ned på jorden og tillad det uperfekte
At komme ned på jorden er at tillade, at man bare laver det, man laver. Undgå at blæse tingene op og tillad, at man bare laver det, man laver. Du vil hermed bedre kunne acceptere fejl og forlige dig med det uperfekte.
5. Lad vær med at efterligne andre
Tag dig af kerneopgaverne og fortæl om, hvad man kan få hos dig og om hvem du er.
6. Lad vær med at måle i matematisk tid
Der er ingen grund til at aflønne opgaver i tid. Det hører industrisamfundet til. Afløn efter den kvalitet, der bliver leveret. Du er færdig med at feje, når gården er fejet og så går du hjem.
7. Søsæt dit dannelsesprojekt
Hvis du ikke kan få lov til at gå hjem, så går du i gang med at søsætte dine dannelsesprojekter i din overskydende tid. Det er meningsfuldt, da det fremmer menneskeligheden i dig.
8. Kast dig ud i arbejdet
Din overskydende tid kan du bruge til at udarbejde samt bearbejde det, der giver mening for dig selv. Dit væsen er at stofskifte med verden. Giv dig fx til at reparere dine ting frem for at skifte dem ud, for så lærer du dem bedre at kende. Det betyder nemlig, at du kan genkende dig i den verden, du er med til at skabe.
9. Vær civil ulydig
For at komme ud af pseudoarbejdet kan det være nødvendigt at vise civil ulydighed. Vi kan have en tilbøjelighed til at lade os indordne under dogmer for at undgå at tænke selv. Disse dogmer må vi konfrontere ved at anvende vores fornuft. Vov at vide og vov at bruge din viden. Brug din refleksive dømmekraft, der er evnen til at vide, hvornår du skal bryde en regel eller et dogme. Det er den refleksive dømmekraft du skal bruge, hvis du skal bedømme, hvilke opgaver, der er pseudoopgaver.
10. Vær en modig leder
Meget pseudoarbejde opstår af dårlig ledelse. Som leder skal du bede medarbejderne om at gå hjem, når de er færdige, så de ikke opfinder opgaver, der belaster andres tid. Du skal belønne medarbejdere, der siger nej til nye ligegyldige påhit fra deres stabsfunktioner og du skal bedømme medarbejderne på reel værdi fremfor at måle dem på processer, indikatorer og tid.

P1250350 (2)
Det værdifulde arbejde hos disse to indere bygger på skaberkraft og anerkendelse

Strategi for et pseudoløs seniorliv
Det meningsløse arbejdsliv bunder i, at det moderne menneske betragtes som et økonomisk dyr, der er styret af to drifter: dovenskab og grådighed. To undergravende kræfter, der bør styres af kontrol og regulering. Alt hvad der kan måles og tælles ved den enkeltes arbejde skal kontrolleres, så dovenskaben og grådigheden kan holdes i ave. Dette ønske har understøttet udbygningen af administration og bureaukrati, hvor pseudoarbejdet har foldet sig ud med blandt andet kontrollanter og evaluatorer.

Hvordan kan du så bevæge dig fra det meningsløse til det meningsfulde seniorliv? Ved at fokusere på, at arbejdet også har en positiv, livsbekræftende og berigende karakter. At arbejde er en væsenskarakter hos mennesket og at fantasien og skaberkraften er grudlaget for, at vi som mennesker opnår anerkendelse og får værdighed.

Det er kendetegnende ved arbejdet, at det har en dobbeltkarakter. Det er både berigende og begrænsende. Meningsfuld og meningsløs. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du få et fattigt seniorliv. Hvis du kan få arbejdet til at fremstå som en livsbærende udfoldelse, så kan det bruges og anvendes til at give dit seniorliv glæde og energi.

Det meningsfulde seniorliv
Det er ikke mængden af tid, der anvendes på en given aktivitet, som bidrager til dens værdi og mening. Kan du se dig selv i aktiviteten? Får du anerkendelse for din indsats af andre? Er det sprogliggjort? Ført på baggrund af disse forhold kan et arbejde siges at have værdi.

Hvor kan du så finde et meningsfuldt arbejde som senior? Frivilligt arbejde kunne være et bud herpå. Her kan du gå hjem når arbejdet/ aktiviteten er afsluttet. Du behøver ikke at blive til “fyraften”. Synes du, at der er for meget pseudoarbejde i opgaverne eller at administrationsbyrden er for stor, så kan du brokke dig over det, uden at risikere at blive “fyret”. Det er dig der afgør, om en opgave er meningsfuld eller det modsatte.

Hvis du (stadig) har behov for struktur og forudsigelighed på din hverdag, efter at du har forladt arbejdsmarkedet, så er det, hvad et lønarbejde kan tilbyde dig i dag. Med risiko for at du vil støde ind i pseudoarbejdet og meningsløse aktiviteter.
Prøv et frivilligt arbejde i stedet for. Tag dig af dine nærmeste og beskæftig dig med aktiviteter, hvor nysgerrigheden og lysten er drivkraften frem for afkobling og passivitet.

At yde efter evne og nyde efter behov er stadig en vision, der er værd at kæmpe for.