Få ro og energi i dit seniorliv. Dyrk yoga og Mindfulness.

En sindig senior skuer ud over Titicacasøen
En rolig og sindig senior skuer eftertænksomt ud over Titicacasøen

Hvilket tempo og mål skal dit seniorliv følge? Er du til ro og sindighed eller til aktivitet og handlekraft? Filosoffen Wilhelm Schmid har i sin bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse givet en opskrift på et roligt og sindigt seniorliv. Men hvordan kan de gode råd omsættes til praksis? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet et forslag til, hvordan du får din krop med på denne opgave.  Tilsvarende har Bjarne Nybo i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et godt bud på, hvordan du får din bevidsthed motiveret til denne opgave samt får krop og bevidsthed til at arbejde sammen for dig i dit seniorliv.  

Ti skridt i retning af sindighed
Ifølge den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid er der ti skridt, som enhver senior bør gå, hvis man vil leve et smukt liv:
– 1. At udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre.
– 2. At være åben over for det nye, der stadig er mulighed for i denne fase.
– 3. At pleje sine vaner og kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.
– 4. At kunne nyde ens lyster bevidst og opleve lykke i denne situation.
– 5. At styrke evnen til at tage til efterretning og komme overens med skavanker og problemer.
– 6. At søge berøring samt bliver berørt og mærke at man lever.
– 7. At bekymre sig om berørende og bekræftende relationer.
– 8. At besinde sig og søge efter mening og sammenhængen.
– 9. At finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere.
– 10. At åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv.

At en sådan ”højere” mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed og når vi bliver stærkt bevæget af følelser. Når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning. Ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, altforbundenhed og intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Skab ro i din tilværelse med sindighed og nydelse
Et fokus på begreberne ro, sindighed og nydelse vil således ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Åndedrætskontrol og balance med yoga
Hvordan kan du nu komme i gang med denne proces? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet en opskrift på, hvordan du kan få din krop med på denne opgave.  Den nødvendige ro kan opnås ved at koncentrere vores tanker om nuet. Vi har en tendens til at lade vore tanker dreje sig om fortiden og fremtiden. Fortiden og fremtiden kan vi ikke ændre, men nuet kan vi ændre.

Hvad er det så, at yoga-praksis kan give dig? Ved at dyrke yoga vil du opbygge tålmodighed. Du vil opleve, at du kan træde et skridt tilbage, tage en pause og trække vejret. Du vil lære, at du er i stand til at lukke af for distraherende tanker, når du dyrker yoga. Dette opnår du ved at sætte fokus på åndedræt og en krop i balance. Yogaen lærer os, at være til stede i alle dele af vores liv.

Brugervenlig gør det selv-bog/DVD
Bogens mål er at præsentere en effektiv fysisk træningsform, der også er en form for åndelig træning, som kan forbedre dit mentale overskud. Bogen viser dig, hvordan du kan opbygge din fysiske form og smidighed samtidig med, at du forbedrer din koncentrationsevne og viljestyrke. Bogen indeholder et sammenhængende forløb af trin-for-trin yogastillinger. En anatomisk illustration af de muskler, som der anvendes i de forskellige stillinger. En instruktion i den korrekte måde at udføre stillingerne på. En række yoga-serier, blandt andet solhilsen, samt forslag til individuelt tilpassede forløb. Til bogen hører der en DVD, hvor de forskellige stillinger gennemgås.

Yogaøvelserne virker på mig!
Jeg har selv dyrket yoga det sidste år (DHI-huset i Aarhus) og har været igennem de forskelige stillinger, der gennemgås i bogen. Jeg kan bekræfte, at yoga er vanedannende, smidiggør kroppen og skaber ro i krop og bevidsthed. Som en velkommen sidegevinst har jeg fået mere energi og engagement. At dyrke yoga sammen med andre seniorer forpligtiger og fremmer motivationen til at fortsætte den værdifulde træning af kroppen og bevidstheden.

Slå autopiloten fra
Bjarne Nybo har i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et bud på, hvordan du får din bevidsthed med på denne opgave samt får din krop og bevidsthed til at arbejde sammen. De fleste menneskers dagligdag og liv går ud på at gøre noget og nå noget uden nogen dybere refleksion over, hvad vi gør, hvor vi er på vej hen og hvordan det føles og opleves undervejs. Det er som om vores liv er sat på ”autopilot”. Mindfulness handler om at slå autopiloten fra.

At være Mindful handler om at være helt og fuldt til stede i det, som du foretager dig – uanset hvad du foretager dig. Når vi er fuldt opmærksomme på det, vi gør, når vi gør det, vil vi opleve en dybere fornemmelse af nærvær og meningsfuldhed i det, vi foretager os. Det opøver evnen til at mono-taske, fem for kun at multi-taske. Det hjælper til at bringe sindet i ro og giver fornyet energi.

Når man taler om at være bevidst, betyder det, at man er mental nærværende og fokuseret mens handlingen udspiller sig, eller mens sansningen sker. Det er ikke en anstrengt fokusering, men et stille nærvær og tilstedevær i nuet. Det kræver en let og uanstrengt fokusering på handling. Modsat har vi ubevidst nærvær, hvor en hensigt eller handling er mere eller mindre automatiseret.

Proaktiv eller reaktiv
En bevidst handling er proaktiv og en ubevidst handling er reaktiv. Det bevidste er styret af viljens kraft, hvor det ubevidste er uden for viljens kraft. Nærvær, opmærksomhed og fokusering kan defineres som evnen til at være fuldt og helt tilstede. At være fuldt og helt til stede er evnen til at være fuld opmærksom på indtryk og udtryk, mens de finders sted og uden at vurdere, dømme eller stemple dem som dårlige eller gode, men blot være stille opmærksom på dem, mens de udspiller sig.

I Mindfulness træner du dig selv i at gå bag om følelsen og oplevelsen og blot være et stille vidne eller tilskuer til det, der udspiller sig undervejs. Hvis du mister fokus og dine tanker og opmærksomhed vandrer væk fra det, du foretager dig, vil den fokuserede energi ikke længere være så koncentreret. Du er nød til at ville fokuseringen og du er nød til at styre og justere fokuseringen i forhold til, hvad der sker inde i dig og i dine omgivelser.

Hver gang, at opmærksomheden vandrer væk fra det, som du foretager dig, til tanker om i går eller i morgen eller en følelse, der kalder på dig, så må du nænsomt styre opmærksomheden tilbage på fokus. Omvendt, hvis du er for krampagtig i din fastholden på fokus, så mister du evnen til nænsomt at justere ind. Villet og styret fokus handler om nænsomhed og vedblivende at styre opmærksomheden hen på det, som du foretager dig her og nu.

Handling i nuet
Bevidst, villet og styret fokusering er noget, der foregår her og nu. Hvis du ønsker effekt, kræver det handling i nuet. Når opmærksomheden forbindes med handlingen, skabes der en symbiose mellem sindet og kroppen. Det er i denne sammenkobling at transformationen sker og at Mindfulness udspiller sig.

Det er nødvendigt at træne koblingen mellem krop og sind. I starten bruger man lidt mere energi på at fastholde og styre opmærksomheden, men over tid vil opmærksomheden blive tæmmet i forhold til den konstante og hvileløse zapning på livets eksterne underholdningskanaler og langsomt opleve den virkelige underholdningsværdi ved at opleve sig selv.   

Mindfulness kan hjælpe til at skabe den nødvendige indre refleksion over valgene, som træffes. Mindfulness hjælper til at fordøje indtrykkene og til at bringe sindet i ro. Den virker som en mental pause i den strøm af tanker og mental aktivitet, som man oplever i hverdagen.

Jeg benytter mig ofte af Mindfulness i dagligdagen, dels for at få styr på åndedrættet, dels for at slappe hele kroppen af, dels for at opleve den energi, der kommer, når ”batterierne igen er ladet op”. Hvis jeg om natten har svært ved at falde i søvn, så er Mindfulness en god ”sovepille”.

Bog, CD og Applikation
Bogen er opbygget med en kort gennemgang af teorien bag Mindfulness, forslag til lange øvelser (Åndedrætsfokus I og Body scan med åndedræt), kvikøvelser (Åndedrætsfokus II og Tælleøvelse på åndedræt) samt hverdagsøvelser (Gående mindfulness, Bade-mindfulness og Spise-mindfulness). Endvidere er der en træningsdagbog, en CD med alle øvelserne samt en nyttig Applikation, Mindfulness mod Stress, der indeholder bogens tekst og øvelser – lige til at tage med dig, så du altid kan få hjælp til dit ”Mindfulle” seniorliv.

Har du behov for hjælp til at komme i gang med at forberede din krop og din bevidsthed på din nye rolige og sindige seniortilværelse, så kan du få hjælp til yogaøvelserne hos DGI-huset i Aarhus. Her er der mange dygtige instruktører, som kan undervise både nybegyndere og øvede. Mindfulness kan du få hjælp til med Applikationen Mindfulness mod Stress.

Se i øvrigt min blog om “Sindighed og ro eller engagement og tempo?”. Her kan du finde yderligere inspiration til et seniorliv i ro og mag.

Er du i tvivl om din seniorveje, så kan www.Seniorvejen.com hjælpe dig.

Sindighed og ro eller engagement og tempo?

To afslappede seniorer
Skal din seniorvej være sindig og med ro og nydelse?

Hvilken hastighed skal dit seniorliv følge? Hvilken retning vælger du til dit seniorliv? Læs om to forskellige forslag og overvej din seniorvej. Wilhelm Schmids bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse og Peter Fabers bog: Farvel arbejde – Goddag frihed giver to vidt forskellige bud: Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen. Valget af seniorvej er dit!

I ro og mag eller med fuld skrue?
For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål: hvor skal jeg bo, hvordan er min økonomi, hvad skal jeg beskæftige mig med? Nogle er straks klar og finder relativt hurtigt et svar på disse og andre relevante spørgsmål. Andre er lidt længere om at finde et svar på disse spørgsmål – og gør det måske slet ikke, men lader stå til. Hvad er den rette strategi og hvilken indstilling, bør du følge som senior? Er det i “ro og mag”, som et ældre radioprogram hed. Eller er det “med fuld skrue” og “på alle tangenterne”?

Ti skridt i retning af sindighed
For at komme godt i gang med disse spørgsmål er det iflg. den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid vigtigt at få skærpet sin bevidsthed om, hvad der er vigtigst i sin seniortilværelse. I sin bog Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.

Et første skridt på denne vej er, at gøre sig tanker om de faser i livet, som netop ikke er identiske til alle tider og at udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre, for bedre at give sig i kast med den. Det andet skridt består i at erhverve sig viden om det særlige ved denne livsfase, at være åben over for det nye, som der stadig er mulighed for i denne fase og at forsøge at forstå de udfordringer, som dette bringer med sig. Det tredje skridt er at pleje sine vaner og ikke omplante et liv, der er ved at blive ældre. Meningen med vaner er netop, at man skal kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.

Det fjerde skridt kunne være bevidst at nyde ens lyster og opleve lykke i denne forstand. De gener, som kan være forbundet med det at blive ældre, kompenseres samtidig med en lethed i væren, som gør generne til at leve med. Det femte skridt kunne bestå i at styrke evnen til at tage til efterretning for at komme overens med mindre skavanker og større problemer. At søge berøring er det sjette skridt i retning af sindighed. Lige fra fødslen bidrager den til opbygning af immunforsvaret og til etablering af tilknytning og tryghed. Når jeg bliver berørt, lever jeg og mærker at jeg lever. At bekymre sig om berørende, bekræftende relationer er et syvende skridt på vejen. Den åndelige berøring, den som foregå i tankerne, bidrager ligeledes til sindighed: Ved enhver samtale bliver et menneske berørt af andres tanker og kan for sin del berøre med tanker.

Et ottende og afgørende skridt i retning af sindighed er besindelse. Når der er uafklarede spørgsmål, kan besindelse hjælpe en videre. Besindelse er jagten efter mening, efter sammenhæng og den har nået sit mål, når sammenhængen viser sig: ”Nu giver det mening!” Ved hjælp af besindelse kan der i stedet for en endegyldig nervøsitet til sidst indfinde sig en ultimativ forløsthed, som også kunne kaldes munterhed. Det niende skridt på vejen mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.

At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Skab ro i tilværelsen med sindighed og nydelse
Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Et afklaret forhold til disse vigtige området skulle give dig et solidt grundlag til at få dine praktiske og konkrete spørgsmål taklet. Prøv det og bidrag til, at den (be-)sindige holdning igen får anerkendelse og respekt. Brug det gamle begreb sindighed som en vej til at blive ældre med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen.

to arbejdende seniorer
Eller skal din seniorvej være aktiv, dynamisk og udfarende?

Design dit eget liv
Forfatteren Peter Faber har en anden tilgang til livet efter arbejdslivet. ”Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.

Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet.  Udover bogen henviser Peter Faber til en Facebook-side (Farvel&Goddag), hvor læserne kan deltage i ide- og inspirationsudvikling.
(Der var nu ikke megen aktivitet på denne side, da jeg besøgte den ;-((.)

De fem flueben
For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove. 

Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag.  Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben.

Brug opslagstavlen i supermarkedet
Peter Faber har en række gode råd, der kan udfordre dit intellekt og dine fordomme. Tag kontakt til yngre mennesker og brug dem som mentorer. Tag kontakt til fremmede med en anden etnisk baggrund end dansk og inviter dem ind i dit hjem. Diskussionerne over spisebordet vil udfordre dit intellekt!

Et andet – utrationelt – forum at udforske er opslagstavlen henne i supermarkedet. Her kan du annoncerer efter folk, der lige som dig har lyst til at spille kort en gang om ugen, være med i en gåklub, læseklub, madklub, strikkeklub, maleklub eller som har lyst til at hjælpe dig med at bygge bistader. Det fantastiske ved opslagstavlen er, ifg. Peter Faber, at den henvender sig til folk i dit nærområde, at den har mange læsere og er gratis.

Det er også på opslagstavlen, at man kan placere en føler. Er der nogen, der har lyst til at gå med i et fællesskab omkring køb af en autocamper? Eller en lille båd? Eller måske en kajak? Det er helt omkostningsfrit at prøve sine drømme og ideer af.

Der er et utal af oplevelser, som man ikke behøver at løse billet til. De nærliggende af slagsen er en gåtur i naturen, et besøg på biblioteket, hvor du husker at tjekke den ofte omfangsrige opslagstavle. Måske er der et gratis arrangement, som falder i din smag. Der er også gratisdage på museerne, så gå ind og få en oplevelse.

I mange kommuner er der etableret seniorværksteder, hvor pensionister og efterlønnere kvit og frit kan udfolde sig med alt fra smykkefremstilling til slibning af sten, billedbehandling på computer, trædrejning, engelsk, musik og troldesyning. Udbuddet er enormt og det gode ved seniorværkstederne er, at du selv kan byde dig til, hvis du har en interesse for – eller indsigt i – noget, som du tror, andre kunne have gavn og glæde af at lære – af dig!

Hvis tilbuddene på diverse opslagstavler ikke tilfredsstiller dit behov for gratis glæder, så prøv Internettet. Her er der masser af tilbud. Du kan f. eks. blive del af et testpublikum, som får lov til at smugkikke på nye danske film. Der er også gratis – eller billige – tilskuerpladser til mange Tv-programmer.

Konverter din arbejdstid til passionstid
Når du går på pension, får du stillet 1672 timer til rådighed om året. Det åbner uanede muligheder og en af dem er, at veksle arbejdstid til passionstid. Passionstid er den tid, man bruger på at fordybe sig i et eller andet, som måske altid har haft ens store interesse, men som det ikke har været muligt at dyrke lidenskabeligt, fordi der ikke har været tid til det.

De fleste har et ønske om at kunne fordybe sig i et særligt område. Du sætter selv dagsordenen og hvis du finder gregoriansk kirkemusik eller dyrkning af orkideer interessant, så tag skridtet ud og gør det til en passion. Hvad du hidtil måske kun har gjort halvt, har du nu mulighed for at gøre helt – og færdigt.

Kombinationen af læs og rejs er som skabt til en passion. Hvor tit sidder man ikke og læser om steder og siger til sig selv: Der vil jeg gerne hen. På samme måde gælder det samme for lyt og rejs, dans og rejs og spis og rejs.

Hvis du er til natur og har samlermani, så kunne du prøve at samle på øer. Hvis du er ø-samler drejer det sig om at besøge så mange danske øer som muligt, herunder at gå rundt om øerne. Skulle du være så ihærdig at blive færdig med at samle på øer, kan du gå i gang med at samle på danske bjerge samt bestige dem. Er du ikke til øer og bjerge, så er du måske til vandrestier. Prøv Hærvejen i Danmark, Caminoen i Spanien eller Inkastien i Peru.

Engager dig i frivilligt arbejde
Langt de fleste, der udfører frivilligt arbejde, gør det i organisationer eller i foreningsregi. Men du kan sagtens gøre det på egen hånd. Vi har alle indbygget et hjælpegen i os og det aktiveres hurtigt, hvis vi står i en situation, hvor vi kan gøre en forskel ved at hjælpe andre. Det er ikke mindst her, at du kan sikre dig det daglige flueben i DFF-testen, fordi det at hjælpe andre som oftest medfører en ”tak for hjælpen”.

Der findes en hjemmeside, hvor de frivillige job opslås ligesom på det ”rigtige” arbejdsmarked og hvor du også kan opslå stillinger, som du mangler at få besat i dit eget projekt. Hjemmesiden findes på adressen www.frivilligjob.dk Der er tre grunde til at folk engagerer sig i frivilligt arbejde: Det sociale samvær. At man gør en forskel. At man selv lærer noget.

Peter Faber er mere til aktiv handling og involvering end Wilhelm Schmid. Der er ifølge Faber en hel del plads til udvikling og forbedring i dit seniorliv. I sin bog peger han på en række gratis og nemme aktiviteter, som du kan kaste dig over i din seniortilværelse.  Aktiviteter, der kan udvide din horisont, give dig mening og anerkendelse.

Hvilken vej vælger du?
Er du en sindig og tilbagelænet senior eller er du en energisk og udfarende senior? Hvilken type vil du helst følge? Valget er dit. Prøv selv de to mindset og mærk på din krop og din sjæl, hvor din seniorenergi er!

Plejer du at blive opfattet som den dynamiske, iderige og udadvendte, så kan det godt være at Peter Fabers model er den nemmeste at prøve kræfter med først. Opfattes du derimod som den afventende, grundig og indadvendte, så er du nok mere på hjemmebane med Wilhelm Schmids model.

Når du har afklaret, hvilken hovedvej du vil følge (aktiv/passiv) kan du undersøge de forskellige stier der fører frem til dit seniorliv. Er det arbejdet, der forsat skal have hovedrollen i dit liv? Vil du forsøge dig med egen virksomhed? Vil du hellere engagere dig i det frivillige arbejde? Har du en drøm om at realisere dine kreative evner? Er det din sundhedstilstand / din fysiske og mentale form du gerne vil forbedre og udvikle? Eller er det en meningsfuld omsorgsopgave i din nærmeste familie, du gerne vil løse?

Seniorvejen kan hjælpe dig med dette valg. Se www.seniorvejen.com

Historien om Seniorvejen 2.

 

Den sekssporede vej
Der er håb forude – seks seniorveje at vælge mellem

Kære Senior,
Her kan du læse anden del om
Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Inspiration og mod
Som jeg har fortalt i første del af historien om Seniorvejen, var der ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte seniors situation, ønsker og valgsituation.

Det så jeg som en mulighed. Derfor interviewede jeg en gruppe seniorkolleger ved Jobcenter Aarhus om deres forventninger til tiden efter arbejdslivet, deres spørgsmål, overvejelser og de drømme, som de måtte have til den kommende tid.

Resultatet af undersøgelsen var en række påtrængende spørgsmål, som burde være omdrejningspunkt for et tilbud til kommende seniorer:

Hvordan er min økonomiske situation?
Kan jeg arbejde på deltid?
Hvad kan jeg foretage mig i min fritid?
Hvilke drømme har jeg?
Hvad kan jeg gøre for at forbedre min helbredssituation?
Hvordan finder jeg ud af det med min samlever?
Hvordan er mine muligheder, hvis jeg har (syge) forældre, der har brug for hjælp?
Hvad har andre i samme situation gjort?
Hvordan kan jeg bruge mine kompetencer på en ny måde?
Hvordan får jeg sat ord på mine kompetencer?
Hvordan får jeg tiden til at gå?
Hvilke frivillige tilbud er der?
Hvordan får jeg udfoldet mine kreative ønsker?  

Spørgsmålene afslørede i den grad kommende seniorers behov og pegede på flere vigtige indsatsområder:

Kompetenceafklaring.
Information om valgmuligheder herunder:
– Fortsat i job evt. som deltidsarbejde.
– Frivilligt arbejde.
– Kreativt arbejde.
– Bedre fysisk form med træning samt
– Mulighed for omsorgsarbejde.

Supplerende læsning om seniorers erfaringer, deres gode råd og anbefalinger samt en undersøgelse af overgangsforløb for seniorer, gav mig mod og inspiration til at starte selvstændig som konsulent.

Avisartikler om forskellige måder at arbejde med egen seniorvej, har bekræftet min antagelse om, at nutidens seniorer har behov for bredde i tilgang, valg og strategi. 

Dermed var konsulentvirksomheden ”Seniorvejen” skabt.
Det var 1. august 2015.

 

Knutshoej
Vejen fra arbejdslivet til seniorlivet er fyldt med udfordringer, men har en dragende udsigt

Seniorvejens tilbud skæres til
I den efterfølgende periode er tilbuddet til seniorer, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet, blevet udviklet og afprøvet.

Tilbuddet består nu af 4 elementer:

  • Et introduktionsforløb, der afklarer, målretter og iværksætter ”Det første skridt på din seniorvej”.
  • En workshop, hvor der er mulighed for at arbejde mere målrettet med en eller flere af ”Seniorvejens seks valg af seniorveje”.
  • Et ”netværkstilbud”, hvor seniorer, der vil følge samme retning, kan hjælpe hinanden, evt. med bistand af Seniorvejen.
  • Endelig et ”sparringstilbud eller coachtilbud”, som kan bidrage med yderligere afklaring, hvis der er behov.

I perioden frem til den 31. januar 2016 er de forskellige dele af Seniorvejen blevet afprøvet af Senior Erhverv Aarhus. Evalueringsrapporterne indgår i den fortsatte udvikling af tilbuddet.

I disse rapporter er der især peget på følgende positive elementer i tilbuddet: At det var en samlet pakke. At der var en god vægtning mellem oplæg og deltageraktivitet. At jeg kunne se, hvor jeg kunne søge job. Det frivillige arbejde har været aktuelt for mig. Flot gennemgang. Kort og præcis og opmuntret til at blive mere aktiv. Inspirerende. Mange input. Indholdet var supergodt med konkrete eksempler – tilpasset målgruppen. Tempoet fint! Timingen god. God afveksling. Gode handouts.

Der var naturligvis også en række områder, hvor der var plads til forbedring: Husk at holde en pause. Flere konkrete forslag og konkret info. Eksempel på anvendelse og udbygning af netværk. Praktisk inspiration fra personer, der har valg at blive selvstændig.      

Seks veje at vælge mellem
Seniorernes behov og forventninger pegede på 6 seniorveje med forskellige mål og udbytte for deltagerne.  Seniorvejens vifte er efterfølgende blevet designet på denne baggrund:
Jobvejens mål er at afklare den enkeltes mulighed for at starte i et nyt relevant arbejde.
Iværksættervejens mål er at understøtte den enkeltes mulighed for at etablere en ønsket virksomhed.
Frivillighedsvejens mål er at matche den enkeltes ønsker om at deltage i et frivilligt arbejde.
Målet med Den kreative vej er at motivere den enkelte til at virkeliggøre et kreativt projekt.
Sundhedsvejens mål er at bidrage til, at den enkelte får udarbejdet en realistisk træningsplan.
Endelig er Omsorgsvejen mål at medvirke til at den enkelte får tilrettelagt en meningsfuld omsorgsopgave.

Online støtte til seniorer i overgangsfasen
Som støtte til Seniorvejens tilbud er der udarbejdet en hjemmeside www.seniorvejen.com, hvor de fire forskellige elementer er beskrevet nøjere, herunder det forventede udbytte for deltagerne.
Udover kursustilbuddet er der på hjemmesiden opdaterede oplysninger om relevante hjemmesider, aktuel litteratur om de forskellige seniorveje, inspirerende TV-programmer og videooptagelser af seniorvalg og seniorpraksis.
Endelig er der en blog, der ugentlig opdateres med aktuelle nyheder om seniorlivet, debatindlæg om seniorernes udfordringer og muligheder samt nyttige værkstøjer til hjælp for seniorer på deres nye seniorvej.

2015-09-15 07.30.30

Seniorvejen som et godt afklarings- og brandingstilbud
Seniorvejens primære målgruppe er de ledige, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, men er i tvivl om hvad den ny vundne frihed skal bruges til. Udbyttet af forløbet for dem er beskrevet tidligere.
Den sekundære målgruppe er organisationer og virksomheder. De A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt arbejdsgivere, som seniorerne har været i kontakt med i løbet af et arbejdsliv, vil kunne brande sig ved at tilbyde afgående seniorer Seniorvejens forskellige moduler.

For A-kassen og de faglige organisationer vil tilbuddet fra Seniorvejen være et ”tak for mange års trofast medlemskab” og en værdifuld konkurrenceparameter i forhold til andre ”discount” konkurrenter på markedet.
For arbejdsgivere og pensionskasser vil Seniorvejens tilbud kunne være henholdsvis et anerkendende ”velkommen som seniormedarbejder med fleksibel deltidsansættelse” eller ”velkommen som et værdifuldt medlem af pensionskassefællesskabet”.

Find din seniorvej – lokalt eller nationalt
Seniorvejen er i sin spæde start og har som vision, at de seniorer, der har behov for sparring og et møde med ligesindede, skal have denne mulighed både lokalt og nationalt. Foreløbig er der aftalt ét kursus i samarbejde med FO-Aarhus ” Bliv klar til seniorlivet – find din egen Seniorvej”. Det starter den 1. februar 2016 og strækker sig over 5 kursusdage. Se FO-Aarhus.dk for yderligere information.

Seniorvejen rækker ud over hele landet. Derfor har jeg kontakt til en række A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt virksomheder, så seniorer med forskellig erhvervsmæssig baggrund også kan få bistand og vejledning.

Tag kontakt til Seniorvejen i dag og hør nærmere om mulighederne for et tilbud i dit lokalområde.

Seniorvejen er din unikke mulighed for
– at blive afklaret efter stop på arbejdsmarkedet,
– at møde ligesindede og drøfte fremtidsmuligheder samt
– at vælge din seniorvej og tage dit første skridt på denne vej.

Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej

cropped-bsk-af-knutshoej.jpg
Vejen fra arbejdsmarkedet til seniortilværelsen kan være som en bestigning af Knutshøj

Overvejer du at nedtrappe på arbejdsmarkedet, men er i tvivl om, hvad du vil bruge fritiden til fremover? Så kan dette forløb hjælpe dig på vej. Her kan du sammen med andre ligesindede få overblik over dine muligheder.
Startdato 01.02.2016. Ugedag mandag. Tidspunkt Kl.16:30 – 18:20. Tilmelding på
www.fo.dk. Se Folder FO-kursus Bliv klar til seniorlivet. (NB. Kurset er desværre aflyst, men gentages til efteråret)

En rejse ind i et ukendt land
For nogle mennesker kan overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen være som en rejse ind i et ukendt land med et foruroligende, men også pirrende landskab. Et landskab, hvor det kan være vanskeligt at orientere sig med stejle bjerge, dybe kløfter og store uendelige vidder. Hvor stier og veje bugter sig gennem landskabet og forsvinder bag sneklædte bjergtoppe i det fjerne. Hvilken vej skal du vælge for at nå dit mål? Dette spørgsmål kan du få svar på ved at deltage i kurset: Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej.

Målgruppe
Kurset henvender sig til Seniorer 55+ eller ”snart senior”, der ønsker at forberede sig til en kommende seniortilværelse.

Formål
at give dig et overblik over din økonomi
at finde dine værdier, præferencer og fremtidsdrømme
at vise dig forskellige seniorveje, som du kan vælge at gå
at støtte dig i at tage det første skridt på din seniorvej
at tilbyde dig et netværk og sparring på din videre vej.

Eksempel på udbytte
Starten på nyt arbejde, etableringen af din egen virksomhed, jobbet som frivillig for en god sag, påbegyndelsen af et kreativt projekt, træningsplanen til styrkelse af din sundhedstilstand eller omsorgsopgaven, hvor du kan gøre en forskel for andre.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Skal du vælge jobvejen eller omsorgsvejen? Kurset kan give dig svar.

Indhold
Seniorgruppens udfordringer, muligheder og overvejelser. Eksempel på forskellige seniorveje. Dit økonomiske overblik. Dine værdier, kompetencer og drømme. Din afklaring, dit valg og handling. De mange seniorveje: Frivillighedsvejen og den kreative vej. Sundheds- og omsorgsvejen. Job- og iværksættervejen. Hvilken vej vil du følge? Tilbud om netværk og sparring. Det videre forløb.

På forløbet vil du f. eks. ”møde” kromutter og eventyrer Esther Jensen 65 år, der blev iværksætter i en sen alder og etablerede ”Jysk Afrika” i Holstebro. Du kan også blive inspireret af modeblogger Anne-Marie Bruun 70 år, der gik den kreative vej og nu har haft 120.000 besøgende på sin kreative modeblog. Fem mænd der styrker deres sundhed og sammenhold i Ølstykke Cykel klub, kan du også ”møde”.

Metode
Forløbet vil være styret af deltagernes interesser og valg, så de valgte seniorveje vil afhænge af det valg, som holdet enes om. Der vil blive lagt vægt på dialog og tid til eftertanke, men også på de praktiske værktøjer, der kan understøtte deltagernes ønsker.

Underviser
Poul Grosen Rasmussen. Cand. mag. samt uddannet klejnsmed og teknisk tegner. Jeg har arbejdet på Jobcenter Aarhus og har erfaring med at hjælpe ledige i arbejde. For kort tid siden startede jeg som Iværksætter og har fået viden og praktisk erfaring med at etablere egen virksomhed. Jeg er aktiv i flere frivillige organisationer og kender til de forskellige typer af opgaver indenfor dette område. Inden for det kreative område skriver og maler jeg. I forhold til sundhedsområdet dyrker jeg yoga, svømmer og har en stor frugthave, der skal dyrkes og passes. Omsorgsområdet kender jeg gennem mine forældres brug og mit eget samarbejde med området.

For yderligere oplysning om andre kursustilbud samt underviser se: www.seniorvejen.com

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

Holdnr.16-1202
Startdato 01.02.2016
Ugedag mandag
Tidspunkt Kl. 16:30 – 18:20
Underviser Poul Grosen Rasmussen

FO-Aarhus
Adresse Vester Allé 8, Vester Allé 8, 8000
Lokale VA8-203 (21 pers.)
Holdtimer 10.00
Mødegange 5
Pris (DKK) 535Almen. 535 Deltagere uden for Århus kommune

mænd mellem 50 og 57 år, der får

Sov dig til dit næste job som senior – En god nats søvn, moderat motion og et positivt livssyn er ingredienser, der kan bringe dig hurtigere og tættere på et nyt job som senior

Balance i seniorlivet
Balance i seniorlivet kræver koncentration og personligt overskud

Lægen Henning Kirk har i bogen En kort guide til et langt liv givet opskriften på, hvordan du kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Og hvem vil ikke gerne følge en opskrift, der kan føre til dette resultat?

Tidligere opfattede man sygdom, skavanker og plejebehov som noget, der kom med alderen. Det var alderdommen, der alene var skyld i, at man blev ramt af sygdomme. I dag er opfattelsen heldigvis en anden og den nyeste aldersforskning viser, at det i langt højere grad er op til os selv at skabe en god alderdom. Det gælder ifølge Henning Kirk at styrke kroppen, holde hjernen skarp og være bevidst om, hvad man kan blive bedre til med årene. Alene og i samspil med andre mennesker.

En god søvn er guld værd
Den almindelige opfattelse er, at vores hjerne har behov for at ”kommes sig” efter dagens aktiviteter. Vi skal restitueres, vores muskler, sener, led og knogler har brug for hvile. Vi skal endvidere have affaldet ud af kroppen. Hjerne har brug for, at der bliver ”vasket op” efter dagens hjernearbejde og vi skal have ryddet op og have dagens nye indtryk ordnet i ”bogholderiet”.  Henning Kirk har 10 gode råd til en god nattesøvn, som du kan læse om i ovennævnte bog.

Brug din kropskraft og din hjernekraft ellers mister du den
Vi er alle underlagt fordomme om alder og hjerner og det er vigtigt at være bevidst om det. For fordomme kan i sig selv virke som en bremse for motivationen til at holde hjerne i gang. På engelsk er der et ordsprog der lyder, ”If you don’t use it you loose it”. Sådan er det også med din krops- og hjernekraft. En god måde at holde hjernen stimuleret og skarp på er at gætte krydsord og løse sudoku.

Ifølge Henning Kirk gælder det om at få varierede former for stimulation, som aktivere dig til at bruge hjernen. Passiv underholdning styrker derimod ikke hjernen. Det styrker især hjernens skarphed at, du øver dig i fremadrettet tænkning i scenarier som skak og bridge, hvor du skal holde mange bolde i luften samtidig.

Det er ikke så længe siden, at ældre mennesker blev frarådet at være fysisk aktive. I hvert fald ikke alt for aktive. De skulle tage den med ro og kunne komme på et ”hvilehjem”, når de forlod arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke længere. Nu ser man seniorer i joggingtøj, på mountainbike og med håndvægte. Der er en god grund til motionsiveren. Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at du med fysisk aktivitet kan forlænge det raske liv.

Udover en styrket kondition er det også vigtigt, at du udbygger din muskelstyrke, smidighed og balanceevne. Træning af dine muskler giver dig øget muskelkraft og forbygger rygskader. En smidig krop styrker din reaktionsevne i trafikken. En god balanceevne kan hindre faldulykker. Du kan styrke din kropsbevidsthed, balance og smidighed ved hjælp af Yoga og Chai Chi.

Seniorkraft logo
Hold dig i fysisk og mental topform med et tilbud fra DGI’s Seniorkraft

Latteren længe leve
Da den franske kvinde Jeanne Calment døde i 1997, 122 år gammel, havde hun netop fortalt omverden, hvad hun mente var forklaringen på hende slange liv: ”Jeg har altid været lattermild”.  Min far havde et tilsvarende motto: ”Der skal være mindst tre ting at grine af om dagen”. Han blev dog kun 82 år, så han har nok ikke været tilstrækkelig lattermild ;-).

Det er sundt for os at blive grebet af latteren samt træne og vedligeholde vores lattermuskler. Det gælder om ikke at gå og ruge over ligegyldige ting eller ting man ikke kan gøre noget ved. Man skal vælge sine kampe med omhu – også når du søger et nyt job som senior.
Se www.Seniorkraft.dk; www.Ældresagen.dk;

Kom i form til nyt job som senior – Benyt et af byens mange motions- og aktivitetstilbud

Senior badmintonspiller
DGI-Husets tilbud Seniorkraft skærper hjernen og styrker kroppen

Vi bliver ældre – men helbredet halter
Under overskriften ”Vi bliver ældre – men helbredet halter”, kunne Aarhus Stiftstidende den 22. september oplyse, at der er både gode og dårlige nyheder for seniorer, der ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet efter 65 år. Avisen henviser til en ny undersøgelse som Aarhus Kommune netop har lavet.

Den gode nyhed er, at levealderen stiger. Flere og flere danskere bliver langt over 65 år og kan se frem til en betydelig højere alder end deres forældre. Den dårlige nyhed er desværre, at den længere levealder også fører øget sygdom med sig.

Dette kan blive et problem for den aktive jobsøger, hvilket Ballisagers rekrutteringsanalyse for 2015 tydelig viser. I undersøgelsen har man spurgt: ”Hvilken fritidsinteresser finder du (arbejdsgiver) mest attraktive på et CV?”. 53 % af de adspurgte virksomheder svarer, at ”Aktiv sportsudøvelse – ikke elite niveau” er den mest attraktive fritidsinteresse på et CV.

Undersøgelsen fortæller videre, at middellevetiden i Aarhus er steget med 4,9 år for kvinder og 5,6 år for mænd i perioden fra 1990 til 2013. Desværre er den del af levealderen, hvor helbredet er godt kun steget med 3,9 år for kvinder og 4,7 år for mænd. Det vil sige, at den gennemsnitlige århusianske kvinde kan forvente at leve, til hun er 71 år, inden helbredet begynder at svigte. Manden må forvente helbredsproblemer efter, at han er fyldt 68 år.

En KORT GUIDE til et LANGT LIV.
Lægen Henning Kirk, har skrevet en god brugsanvisning til, hvordan man som senior kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Det er Henning Kirks påstand, at det ikke så meget er vores gener, der bestemmer hvor gamle vi bliver. Vores livstil er meget vigtigere og selv små ændringer i vores daglige rutiner og indgroede vaner kan få stor betydning for, hvor mange gode år vi har tilbage at leve i.

Henning Kirks bog En KORT GUIDE til et LANGT LIV er en øjenåbner, fyldt med praktiske og jordnære råd til, hvordan man kan forlænge livet og bevare livskvaliteten. For eksempel kan jonglering gøre underværker for hjernen, franskundervisning kan forebygge demens, en daglig morgentur kan gøre mere godt for kroppen end alverdens Raw Food – og et glas rødvin om dagen bør være en del af det officielle kostråd for alle, der er fyldt 50 år!

 

Seniorkraft logo
Hold dig i fysisk og mental topform med et tilbud fra DGI’s Seniorkraft

Seniorkraft har et livsbekræftende sports- og motionstilbud til dig
I DGI-Huset i Aarhus har de et fristende tilbud, der både er billigt, fleksibelt og noget for enhver senior (60+). Tilbuddet hedder Seniorkraft og koster blot 199 kr. om måneden, og så kan du gå til alle de aktiviteter, som du ønsker fra huset åbner og til 15.00.

Udover Senior Cafe, hver mandag og tirsdag kl. 10-12 er der Fitness med instruktør, Styrketræning og fitness, Seniormotion, Seniormotion med bold, Body bold, Senior Yoga og Yoga fore alle, Pilates let øvede og Spinning hold samt Badminton.

Jeg benytter mig selv af Seniorkrafts tilbud og har blandt andet deltaget i Senior Yoga siden midten af juli måned. Yogaens afspændings- og koncentrations øvelser giver god energi og jeg føler mig genopladet efter hver Yogatime og klar til dagens udfordringer som ny iværksætter.

Se yderligere information på www.dgi-huset.dk ; http://www.aarhusportalen.dk/idraetsforeninger.asp

//