På udkik efter alderdommens muligheder

Asger Baunsbak-Jensen har skrevet en lille bog. ”Tid til tid, min alderdom set indefra”. Bogen består af 50 små afsnit, der beskriver forfatterens personlige tanker om alder, tid, kærlighed og et liv levet med depression.

Her er overvejelser om at tøjle angsten og holde søvnløsheden fra livet. Om kronisk nysgerrighed og meddelelsestrang. Om justering af egen livsradius. Om at trække vejret dybt og indse, at ens tid er begrænset.

Forfatterens lover ”indsigt i de gamles sind” og håber, at læseren vil kunne finde inspiration til sin livsjustering i alderdomme. Læseren får følgende læsevejledning: ”Læs de små stykker, læg bogen til side og se, om der er noget at overveje”.  Noget af det, som læseren får mulighed for at tage stilling til, er blandt andet forfatterens erkendelse af de begrænsninger og nederlag, som har lært ham mest.  Her er et par citater, som angiver tonen i bogen:

Alderdommen giver store oplevelser, som vokser ud af mørket. Stilhed for øjet får stilhed i sindet til at gro. Det værste er angsten for at miste. Jeg samler på tid. Misundelsen er en destruktiv kraft, som jeg ikke har været herrer over. Hvorfor er der overhovedet noget til? Efteråret er begyndt: Tungsindets tid.

Begrebet tid – som angivet i bogens titel – har en central rolle i bogen: ”Tid til at tænke. Det er det største i min alderdom. Nu har jeg tid. Jeg vælger det fra, der røver min tid. Hverdag tid. Her ligger den største rigdom. Jeg skal aldrig skynde mig – er anti-stressist”.

”Kunsten er at regulere sit liv, når alderdommen tager fat. Jeg vil se det hele en gang til. Jeg går ind i min tid og jeg går ud af min tid. Mit princip er at tale om nutid og fremtid. Min lange fortid kan ikke bruges”.

”I det nu, mens jeg skriver, rummes alt. Det er nyt i sine muligheder. Tanken er klar. Jeg ser ind i det næste nu. Nuet får mening. Opgaven venter. Juster livsvejen. Erkend dine begrænsninger. Lev på egne betingelser.” ”Døden er et evigt nu. Ingen fortid. Ingen fremtid.”

Kan der nu hentes inspiration i denne bog? I forhold til de ofte oversete mørke sider af alderdommen, så er det befriende at læse om forfatterens fejlbarligheder som misundelse og selvbeundring. Her er noget at gå i gang med for de fleste. I forhold til den ”medicin”, som forfatteren anbefaler, hhv. kærlighed og samtale, så er disse to mellemmenneskelig relationer værd at styrke og udbygge for enhver. 

At drikke skarntydesaft bliver man ikke gammel af

Vend blikket mod dig selv
Hvis du vil arbejde videre med dit seniorlivs muligheder og de udfordringer, som det har, så findes der et princip og en bog, som måske kan bruges. Jeg er selv i gang med at læse bogen og har fået stor inspiration. Den pågældende bog hedder ”Ordet er sjælens spejl”, og er skrevet af filosoffen Ole Fogh Kirkeby. I denne bog præsenteres det græske dannelses-/udviklingsprincip Protreptik.

Princippet beskrives som et samtaleforum, hvor den enkelte tilskyndes til at vende sig mod det væsentlige i sit liv: værdier, normer, idealer. Processen i dette samtaleforum er inspireret af Sokrates form for samtale og er en konfrontation med sit eget indre menneske, hvor man stiller sig selv spørgsmålene: Hvad vil jeg, hvad kan jeg og hvad bør jeg ville med mit liv og de mennesker, som jeg har ansvar for?

Formålet med samtalen er, at hjælpe det enkelte menneske – fx senioren – til at virkeliggøre sine værdier. Men værdierne må først afdækkes og afklares samt forbindes med den enkeltes hverdagshandlinger og praksis.

En protreptisk samtale kan afsløre, om personen tager sine basisværdier alvorlig – og følger dem praksis. Er der overensstemmelse mellem teori og praksis? Er betydningen i din intention med brugen af ordet i overensstemmelse med den virkning, som ordet har hos den anden, som du henvender dig til? Hvis nej er der behov for omfortolkning og omvurdering. Hvis ja er du på vej mod at kunne virkeliggøre dine værdier.

Målet med samtalen er at skabe symmetri mellem de to samtaleparter. Hvor samtalen hæves op på et alment og eksistentielt plan, der kan skabe et overskud af mening og handlekraft for begge parter. Protreptikken gør ikke status, men forbliver åben.

Det gode seniorliv kan ikke afklares en gang for alle, men må forblive tidsmæssig ubestemt og ubegribelig. Det kan nærmes, men ikke nås.