Seniorvejens hjemmeside er opbygget i det meget brugervenlige program WordPress. Ved årsskiftet 2016 har programmet som en service udarbejdet en årsrapport over de 20 offentliggjorte Blogindlæg i 2015.
De personer, som besøgte hjemmesiden, er kommer fra 8 forskellige lande og har primært benyttet LinkedIn, Facebook og Twitter til at finde Seniorvejen.
Her er et uddrag af rapporten:
A San Francisco cable car holds 60 people. This blog was viewed about 1,200 times in 2015. If it were a cable car, it would take about 20 trips to carry that many people.
Brug de levende fællesskaber i Senior Erhverv Aarhus og i Powerjob Midt
Rundt omkring i Danmark findes der aktive subkulturer, hvor ledige seniorer kæmper for værdier som tillid, fællesskab og anerkendelse. Netværk som Senior Erhverv Aarhus og PowerjobMidt er eksempler på levende fællesskaber, der er båret af en gensidig tillid, en tro på nytten af at løfte i flok samt en glæde og anerkendelse af andres succes.
Tilliden atomiseres i det moderne samfund
I debatinterviewet i Jyllands-Posten den 12. december 2015 med højskoleforstander Thue Kjærhus træder mismodet over det tabte fællesskab tydeligt frem. Thue Kjærhus påstår, at ”Vi lever ikke mere i et tillidssamfund. Det er ikke alene tilliden til politikerne, der er forsvundet, men tilliden mellem os alle”.
Thue Kjærhus filosofiske argument for tidens tragiske tilstand er, at ”Tillid kommer ikke af sig selv, det er ikke noget, vi har apriori, noget som går forud for erfaringen. Tillid vokser ud af erfaringer og praksis og her har de store (folkelige) bevægelser været med til at demokratisere samfundet og skabe tillid, via konkrete fællesskaber. Disse bliver atomiserede i det moderne samfund”.
Vi er alle online og på de sociale medier Heldigvis er der dukket nye virtuelle fælleskaber op som stiller sig til rådighed, for personer med engagement og et demokratisk sindelag. At vi har fået øjnene op for netværkets kvaliteter skyldes primært Internettet og de sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn mm.). For langt de fleste mennesker er disse netværk blevet centrale dele af hverdagen – både på arbejde og i fritiden. 86 % af os danskere er online. Ubevidst kryber ’det at tænke i netværk ’ ind i os alle. Vi opdager links til nye hjemmesider og herfra links til endnu flere hjemmesider. Netværkstanken ligger foran os hver dag.
Vores danske kultur og værdier korrigerer den moderne netværkstankes vildskud I gamle dage var vores relationer til andre kun analoge – vi så og talte med venner, kunder og forretningsforbindelser. Relationerne til andre var lokale/ nationale og foregik på arbejdspladsen, i foreninger og i lokalområdet. Det var en overskuelig opgave at få sig et overblik over det traditionelle netværk samt at vedligeholde det.
I dag er vores relationer fortrinsvis digitale og vi er dagligt i kontakt med hele den globale og til tider uoverskuelige verden. Vi hylder værdier som lighed for loven, lige adgang til ressourcer og ”at den bedst kvalificerede får jobbet”. Disse værdier strider imod den udgave af den moderne netværkstanke, hvor det drejer sin om ”at kende nogen, der kender nogen, der kan bane vejen for dig”.
Dvs. at forfordeling, nepotisme og topstyring (kan) bliver den ubevidste ledetråd for netværkerens handlinger i det moderne digitale samfund. Denne vildfarelse kan dog let korrigeres i det levende fællesskab.
Vi tror mere på hinanden end på autoriteterne Ungdomsoprøret i 60’ere gjorde heldigvis op med vores blinde tro på autoriteterne. I dag tror vi mere på hinanden end på skolelæreren, politikeren og præsten. At vi i dag tror mere på hinanden, kan vi se af fænomener som Trust Pilot og Trip Advisor, hvor vi lytter til andre brugeres vurdering af et givet produkt, før vi køber det. Vi har ophøjet hinanden og hinandens verden til et vigtigt og kompetent informations- og erfaringsforum. Vi følger med i hinandens liv, danner sociale relationer også selv om vi ikke kender hinanden i virkeligheden. Vi stoler mere på hinanden end på de officielle autoriteter.
Er vi ikke med i sociale og/ eller fysiske netværk som for eksempel Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt, så er vi uden for den ”virkelige verden”, fordi det er i dette fællesskab at vi henter viden, muligheder, bekræftelse og autenticitet.
Bog med gode råd til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet
Startvækst Aarhus har gennem flere år haft et tilbud til virksomheder, der nu og her manglede en erfaren og kompetent medarbejder og flere skoler i Aarhusområdet benytter seniorer som en ekstra ressource i forhold til særlige emneområder, hvor skolen lige står og mangler viden og indsigt.
Et seniorliv med indhold og værdi For de personer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, kan det være en stor udfordring at tage dette skridt. På den ene side lokker det fri liv med muligheden for at realisere drømmen, der ikke tidligere har været plads til. På den anden side truer det smertefulde tab af et værdifuldt arbejdsfællesskab og den faglige identitet, som fulgte med jobbet. Til disse personer har Ebbe Berg skrevet en nyttig brugsbog. I bogen Seniorfolk har han interviewet 29 seniorer med henblik på at afdække nogle af de muligheder, som seniorer har for at få et liv med indhold og værdi efter, at de har forladt arbejdsmarkedet.
Seniorer har let ved at acceptere nye forhold og nye tankegange De 29 seniorer, der blev interviewet, har alle engageret sig i et frivilligt arbejde og viften af forskellige aktiviteter er bred. Nogle har valgt et område, hvor de har kunnet bruge deres viden og erfaring fra en professionel tilværelse. Andre har valgt noget, som de har haft særlig interesse for og nogen er tilfældigt kommet i berøring med et område, som de har tabt deres hjerte til. Det der i særlig grad har slået Ebbe Berg under samtalerne med de aktive seniorer er, at ”De har decideret søgt og forventet nye forhold og betingelser og har med glæde budt dem velkommen!”. Udover Ebbe Bergs gode ideer til seniorlivet kan du også finde tips og gode råd på www.seniorvejen.com
To interessante indsatsområder for ledige seniorer I Danmark findes der iflg. Ebbe Berg et enormt antal foreninger og institutioner, private såvel som hel- og halvoffentlige, som anvender frivillig arbejdskraft. F.eks. findes der over 50.000 lokale foreninger og 3.000 landsdækkende foreninger. I bogen er der en beskrivelse af mange af disse foreninger og link til hjemmesider, hvor du kan få yderligere oplysninger. Se www.seniorfolk.dk. Jeg har udvalgt to områder, som jeg synes kunne være oplagt at fokusere på som aktiv senior. Det ene er Early Warning og det anden er Skoleonkler/-tanter.
Bliv frivillig rådgiver i Early Warning Startvækst Aarhus har gennem flere år haft et tilbud til virksomheder, der her og nu manglede en erfaren og kompetent medarbejder. Tilbuddet hedder Early Warning og er kendetegnet ved at, ”der gives gratis og fortrolig rådgivning til virksomheder, der har økonomiske problemer som virksomheden ikke selv kan håndtere uden ekstern hjælp”. Frivillige rådgivere, der rekrutteres blandt erfarne tidligere ledere og virksomhedsejere, anvendes som supplement til væksthusenes erhvervskonsulenter. Sammen kompletterer de to grupper hinandens kompetencer og hjælper kriseramte virksomheder til at overleve eller til at lukke på en måde, der ikke handlingslammer ejerne.
Som ledig senior kommer du som frivillig rådgiver i Early Warning ind i et fællesskab, hvor der udveksles erfaringer, arrangeres inspirerende foredrag samt tilbydes uddannelsesaktiviteter. Er du interesseret i at arbejde som frivillige rådgiver så Se www.earlywarning.dk
Skolebørnene venter på at seniorer kommer og giver en hånd med
Giv en hånd til skolen som Skoleonkel/ -tante I Aarhus Stiftstidende fra den 2. april 2015 kunne man læse om seniorer, der i tre år har givet en hånd med på Højvangskolen i Stavtrup. De aktive seniorer giver lærerne en ekstra hånd med i undervisningen og i frikvarterene. Det tog to år at bearbejde ledelsen på skolen, men så lykkedes det også. 13 seniorer er nu med i ordningen, hvor de møder op på skolen typisk en dag om ugen i tre timer for at hjælpe til, hvor der er brug for det i klasser fra 0.-4. klassetrin. Idemanden Poul-Erik Tindbæk oplyser, at ”modellen er nem at kopiere. Hvis en skole er interesseret kan den spørge i forældrekredsen og via skolebestyrelsen, om der er bedsteforældre i området, der vil være med”.
Udover at kunne give en hjælpende hånd, har seniorerne også en nyttig viden og erfaring inden for deres fagområde, hvor de kan fortælle om de job, som børnene har mulighed for at vælge efter afslutningen af skolegangen. Dorthe Ryom Fisker, næstformand i Aarhus Lærerforening er åben for modellen på visse betingelser: At seniorerne ”er frivillige og ikke læser faste opgaver for lærerne”. Er du interesseret i at arbejde som Skoleonkel/ -tante så Se www.en3karriere.dk
Nyttige netværk kan du som senior finde over alt. Fx i Lyseng Svømmehal
Bliv fastholdt på sporet af din seniorvej og udvid din chance for at få dit ønskejob eller at realisere dit drømmeprojekt. Deltag aktivt i en Netværkssalon, bidrag selv med inspirerende oplæg og send stafetten videre. Tilmeld dig FO’s kursusforløb: ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej”
Understøt din seniorvej med et aktivt netværk
Der er mange forskellige veje, som du kan følge, hvis du vil forlader arbejdsmarkedet og vil starte på en ny karriere som seniorer. Vil du stadig arbejde lidt? Vil du starte for dig selv? Er der et frivilligt arbejde, der frister? Har du en kreativ drøm, som du gerne vil forfølge? Bør din sundhedstilstand forbedres eller er der en meningsfuld omsorgsopgave, som du nødvendigvis må påtage dig?
Valget kan være vanskeligt og fordrer timing, overblik og mod. Hvornår skal det være? Hvilken retnings skal jeg bevæge mig i? Tror jeg på, at det vil lykkes? En ting er dog at vælge en given vej, en anden ting er at holde sig på sporet og ikke lade sig afspore og forsøge sig med overspringshandlinger. Hvordan kan du fastholde dig på dit spor og hvordan kan andre støtte dig i dette arbejde?
Her er det at begrebet netværk melder sig på banen. Hvis du har prøvet at skulle finde et job i en moden alder, så kender du nok ordsproget om at ”det gælder om at kende nogen der kender nogen, der ved hvor jobbet er.” På samme måde drejer det sig om at kende nogen, der kan holde dig på sporet. Nogen som du kan få inspiration af og som du vil føle dig ansvarlig overfor med din beslutning om at følge din nye seniorvej.
Du er kun seks håndtryk fra Barack Obama Verden er fuld af netværk og jeg vil se bort fra dem, der ikke forbinder dig med andre mennesker, fx et myrebo. Der er især det store netværk, der omhandler alle mennesker på jorden, som er interessant for dig. Alle mennesker i dette netværk, der skønnes at være på 6. mia. mennesker, er du i princippet kun 6 håndtryk fra, er der anerkendte forskere, der påstår (Stanley Milgram og Duncan Watts). Så hvis du gerne vil i kontakt med f.eks. USA’ s præsident, så skal du blot kontakte 6 forskellige og forbundne mennesker, før at du kan være i det ovale værelse.
Hvis du synes, at en afstand på seks links i det globale sociale netværk er få links, så er personer i dit lokale netværk endnu tættere på hinanden. Det betyder dog ikke, at det er let at finde en bestemt person. Du kender alle dine venner og måske også nogle af dine venners venner, men du kender næppe dine venners venners venner – så dit og vores udsyn i det sociale netværk er sjældent mere end et par links.
Vi er alle online på www og på de sociale medier At vi har fået øjnene op for netværk skyldes primært Internettets Word Wide Web og de sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn osv.). For langt de fleste mennesker er disse netværk blevet centrale dele af hverdagen – både på arbejde og i fritiden. 86 % af os danskere er online. Ubevidst kryber ’det at tænke i netværk ’ ind i os alle. Vi opdager links til nye hjemmesider og herfra links til endnu flere hjemmesider. Netværkstanken ligger derfor foran os hver dag.
Vores danske kultur og danske værdier korrigerer den moderne netværkstankes vildskud! I gamle dage var vores relationer til andre kun analoge – vi så og talte med venner, kunder og forretningsforbindelser. Relationerne til andre var endvidere lokale/ nationale og foregik i uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladsen, i foreninger og i lokalområdet. Det var en overskuelig opgave at få sig et overblik over det traditionelle netværk samt at vedligeholde det.
I dag er vores relationer fortrinsvis digitale og vi er dagligt i kontakt med hele den globale og til tider uoverskuelige verden. Vi har en høj grad af troværdighed overfor hinanden. ”Et ord er et ord og en mand er en mand”. Vi hylder værdier som lighed for loven, lige adgang til ressourcer og ”at den bedst kvalificerede får jobbet”. Disse værdier strider imod den udgave af den moderne netværkstanke, hvor det drejer sin om ”at kende nogen, der kender nogen, der kan bane vejen for dig”. Dvs. at forfordeling, nepotisme og topstyring (kan) bliver den ubevidste ledetråd for netværkerens handlinger i det moderne digitale samfund.
Vi tror mere på hinanden end på autoriteterne Ungdomsoprøret i 60’ere gjorde heldigvis op med den blinde tro på autoriteterne. I dag tror vi mere på hinanden end på autoriteter som skolelæreren, politikeren og præsten. I tidligere knaphedssamfund var forbruget styret af borgenes grundlæggende behov for mad, husly og sikkerhed. I dagens velfærdssamfund med dets overflod af varer er forbruget ikke længere styret af behovet, men af hvad der er nyt og ikke mindst muligt (at fremstille). At vi i dag tror mere på hinanden, kan vi se på fænomener som Trust Pilot og Trip Advisor, hvor vi lytter til andre brugeres vurdering af et givet produkt, før vi køber det.
Vi har ophøjet hinanden og hinandens verden til et vigtigt og kompetent informations- og erfaringsforum. Vi henter information og interaktion på Internettet. Vi følger med i hinandens liv, danner sociale relationer også selv om vi ikke kender hinanden i virkeligheden. Vi stoler mere på hinanden end på de officielle autoriteter. Er vi ikke med i sociale og/ eller fysiske netværk, så er vi uden for den ”virkelige verden”, fordi det er her vi henter viden, muligheder, bekræftelse og autenticitet.
Det virtuelle netværk kan understøtte dit personlige netværk og omvendt
Hvordan skaber du et godt netværk? Deltag i en Netværkssalon! Danskere er ikke så gode til at vise nysgerrighed og initiativ. Det med at kontakt hinanden og arbejde med netværket er ikke noget man skal forvente, at vi gør frivilligt og af os selv. Hvis vi skal bevare interessen og intensiteten i netværksarbejdet, er det vigtig at disciplinen udvikles. En af de nye måder til at etablere og dyrke netværk på, er via såkaldte netværkssaloner. Hvis du vil prøve det, skal du indbyde 10-20 mennesker med forskellig baggrund. Fire til seks af disse inviterer du til at holde et oplæg på max 10 minutter. Det skal være et emne, som oplægsholderen brænder for og som kan inspirere de øvrige deltagere.
Der bydes velkommen og retningslinjerne for mødet forklares. Den første oplægsholder starter med sit indlæg, hvorefter der er 10 minutter til spørgsmål og kommentarer fra de øvrige deltagere. Derefter fortsætter næste oplægsholder efter samme recept. Halvvejs i mødet holdes en pause på 20 minutter, hvor der kan arbejdes med netværket.Nu har deltagerne noget at snakke om og de er ikke længere fremmede overfor hinanden.
Det giver godt netværksarbejde og en god stemning. Efter pausen fortsættes med de sidste indlæg på samme måde som med de første. Mødet kan afsluttes med at sende stafetten videre: hvem holder nye saloner? Netværkssalonerne kan fortsættes med nogle af de samme mennesker plus nogle nye, så gruppen hele tiden formerer sig og der kommer nyt blod og energi i de etablerede saloner.
Prøv netværkssalonen på FO’s kursusforløb: ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej” Har du fået lyst til at arbejde målrettet med dit netværk og har du mod til at prøve Netværkssalonen, så tilmeld dig FO’s kursusforløb ”Bliv klar til seniorlivet – Find din egen seniorvej”. Forløbet starter den 1. februar 2016 og forløber over 5 mandage fra kl. 16.30-18.20. (NB. Kurset er desværre blevet aflyst, men oprettes igen til efteråret.)
Kontakt www.fo.dk for tilmelding.
For yderligere information om netværkets mange kvaliteter se Simone Andersen: Networking – Tør du lade være?, 2014 Jens Mogens Olesen: Netværk (i serien Tænkepauser), 2012
Se endvidere www.powerjobmidt.dk; www.seaa.dk ; www.FUAM.dk
Vejen fra arbejdsmarkedet til seniortilværelsen kan være som en bestigning af Knutshøj
Overvejer du at nedtrappe på arbejdsmarkedet, men er i tvivl om, hvad du vil bruge fritiden til fremover? Så kan dette forløb hjælpe dig på vej. Her kan du sammen med andre ligesindede få overblik over dine muligheder. Startdato 01.02.2016. Ugedag mandag. Tidspunkt Kl.16:30 – 18:20. Tilmelding på www.fo.dk. Se Folder FO-kursus Bliv klar til seniorlivet. (NB. Kurset er desværre aflyst, men gentages til efteråret)
En rejse ind i et ukendt land
For nogle mennesker kan overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen være som en rejse ind i et ukendt land med et foruroligende, men også pirrende landskab. Et landskab, hvor det kan være vanskeligt at orientere sig med stejle bjerge, dybe kløfter og store uendelige vidder. Hvor stier og veje bugter sig gennem landskabet og forsvinder bag sneklædte bjergtoppe i det fjerne. Hvilken vej skal du vælge for at nå dit mål? Dette spørgsmål kan du få svar på ved at deltage i kurset: Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej.
Målgruppe Kurset henvender sig til Seniorer 55+ eller ”snart senior”, der ønsker at forberede sig til en kommende seniortilværelse.
Formål at give dig et overblik over din økonomi
at finde dine værdier, præferencer og fremtidsdrømme
at vise dig forskellige seniorveje, som du kan vælge at gå
at støtte dig i at tage det første skridt på din seniorvej
at tilbyde dig et netværk og sparring på din videre vej.
Eksempel på udbytte Starten på nyt arbejde, etableringen af din egen virksomhed, jobbet som frivillig for en god sag, påbegyndelsen af et kreativt projekt, træningsplanen til styrkelse af din sundhedstilstand eller omsorgsopgaven, hvor du kan gøre en forskel for andre.
Skal du vælge jobvejen eller omsorgsvejen? Kurset kan give dig svar.
Indhold Seniorgruppens udfordringer, muligheder og overvejelser. Eksempel på forskellige seniorveje. Dit økonomiske overblik. Dine værdier, kompetencer og drømme. Din afklaring, dit valg og handling. De mange seniorveje: Frivillighedsvejen og den kreative vej. Sundheds- og omsorgsvejen. Job- og iværksættervejen. Hvilken vej vil du følge? Tilbud om netværk og sparring. Det videre forløb.
På forløbet vil du f. eks. ”møde” kromutter og eventyrer Esther Jensen 65 år, der blev iværksætter i en sen alder og etablerede ”Jysk Afrika” i Holstebro. Du kan også blive inspireret af modeblogger Anne-Marie Bruun 70 år, der gik den kreative vej og nu har haft 120.000 besøgende på sin kreative modeblog. Fem mænd der styrker deres sundhed og sammenhold i Ølstykke Cykel klub, kan du også ”møde”.
Metode Forløbet vil være styret af deltagernes interesser og valg, så de valgte seniorveje vil afhænge af det valg, som holdet enes om. Der vil blive lagt vægt på dialog og tid til eftertanke, men også på de praktiske værktøjer, der kan understøtte deltagernes ønsker.
Underviser Poul Grosen Rasmussen. Cand. mag. samt uddannet klejnsmed og teknisk tegner. Jeg har arbejdet på Jobcenter Aarhus og har erfaring med at hjælpe ledige i arbejde. For kort tid siden startede jeg som Iværksætter og har fået viden og praktisk erfaring med at etablere egen virksomhed. Jeg er aktiv i flere frivillige organisationer og kender til de forskellige typer af opgaver indenfor dette område. Inden for det kreative område skriver og maler jeg. I forhold til sundhedsområdet dyrker jeg yoga, svømmer og har en stor frugthave, der skal dyrkes og passes. Omsorgsområdet kender jeg gennem mine forældres brug og mit eget samarbejde med området.
For yderligere oplysning om andre kursustilbud samt underviser se: www.seniorvejen.com
Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.
Seniorvejen 