Forfatteren Sven Erik Henningsen har skrevet en nyttig brugsbog for kommende pensionister. Fyldt med afklarende analyser, konkrete og illustrative personbeskrivelser samt eftertænksomme spørgsmål til læserens videre arbejde. Den bedste bog, som jeg har læst om dette emne med masser af A-ha-oplevelser. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades.

Faldet i det tomme rum
Sven Erik Henningsen er både teoretiker og praktiker i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv. Efter at være blevet hjerteopereret anbefalede lægerne forfatteren at trappe ned for arbejdet og ændre livsstil. Det gjorde han så. Efter en periode på halv tid gik Sven Erik Henningsen som 63-årig på pension, forlod arbejdet som underviser og forsker, først ved Ribe Statsseminarium, der efter en hårdhændet centralisering blev nedlagt, siden som underviser og forsker ved Universitetet i Esbjerg.

Efter pensioneringen faldt forfatteren ned i et af de berømte tomrum. Det var det, der fik ham i gang med at tænke over, hvad der sker, når man forlader arbejdsmarkedet kun delvis frivilligt. I sin søgen efter en rolle som pensionist har han læst en del om emnet, som dog mest har handlet om økonomiske forhold og sjældent om de psykologiske, eksistentielle, sociale og kulturelle sider af sagen. Denne mangel var forfatterens motiv til at skrive bogen.

Hvert kapitel behandler således de typiske forandringer, der finder sted i forbindelse med dette livsstilsskifte. Udover at trække på egne erfaringer refererer forfatteren til relevante forskningsresultater og undersøgelser. De beskrevne forandringerne giver forfatteren ”kød og blod” ved at beskrive og analysere en række personers individuelle fortællinger, der viser, hvilke forandringer disse personer har oplevet.

Bogen består af 12 kapitler, der har følgende overskrifter:
1. Hvad ved forskerne om overgangen?
2. Schlossbergs teori om overgange.
3. Forskellige opfattelser af overgange til pension.
4. At betyde noget for andre – som pensionist.
5. Arbejde og identitet.
6. Relationer.
7. Meningen med livet – også efter arbejdet?
8. Pension og frivilligt arbejde.
9. Faser og veje.
10. Forberedelse.
11. Konkrete forslag.
12. Pensionistlivets ABC.
Efter hvert kapitel er der udfordrende spørgsmål til læserens videre refleksion og handling.

Overgange og livsform
I bogen præsenteres løbende en række forskellige analytiske værkstøjer, der kan hjælpe læseren med at forstå sin egen overgangssituation. Det første der præsenteres er begrebet Overgang. Hvordan skal en overgang forstås og hvilke typer af overgange findes der? (og hvilken er relevant for læseren?)

En overgang forstås af forfatteren som en begivenhed eller en ikke-begivenhed, der i et menneskes liv resulterer i ændring i relationer, rutiner, roller og antagelser.
Der findes tre typer af overgange: 1. Den forventede overgang (fx fra job til pension som 65-årig). 2. Den uventede overgang (fx en fyring som 55-årig). 3. Den udeblevne overgang (fx en forfremmelse som 60-årig, der ikke indtrådte).

En overgang foregår altid i en kontekst og forfatteren bruger begrebet Livsform til at sætte overgangen i relief. Menneskets adfærd er forankret i deres livsform og det er igennem den, at de forstår centrale begreber som arbejde, familie, fritid og frihed, der danner en strukturel helhed for den enkelte. Der findes tre typer af livsformer, som vi alle indgår i og som kan lette eller besværliggøre overgangen fra arbejde til pension.
De tre livsformer er 1. Den selvstændige livsform. 2. Lønmodtagerlivsformen. 3. Den karrierebundne livsform.

Ved at se overgangen gennem ”livsformbrillerne” ser forfatteren, at for den gruppe, der tilhørte den selvstændige livsform, er det alt i alt positivt at være trådt ud af arbejdsmarkedet, fordi det giver mere tid til at være sammen med familien og opdyrke nye fritidsinteresser. For pensionister, der tilhører karrierelivsformen, mens de arbejder, synes tabet af arbejde og identitet, der følger med, at være mærkbar større end hos lønarbejderen. Personer med en lønarbejderlivsform skemalægger sin dag med spændende fritidsaktiviteter, måske fordi der kun er fritid, hvis der også er pligttid (arbejde).

På dette sted i bogen har forfatteren udarbejdet et skema om faktorer, der har indvirkning på overgangen fra arbejde til pension. Et skema som læseren opfordres til at prøve af og afdække ressourcer samt reflektere over den nye indsigt. Et nyttigt arbejde, der kun kan anbefales.

Arbejde og identitet
Det er forfatterens påstand, at der er en snæver sammenhæng mellem det arbejde vi udfører og den identitet, som vi har. Hvor vi tidligere var noget i kraft af vores slægt, familie eller klasse er vi nu noget primært i kraft af det arbejde, som vi udfører. Når arbejdet forsvinder, så opstår der to huller i tilværelsen – tidshullet og identitetshullet. Det er disse huller, der skal fyldes op, når man går på pension.

Forfattere viser via snedkerens praksis, hvordan arbejdet bidrager til identitetsdannelsen. Hvis snedkeren skal lave et bord, skal han tage en beslutning, gennemføre en planlægning, udføre et praktisk arbejde og har så det færdige produkt i hånden, der kan evalueres om det svarer til snedkerens ønske om et bord. Hvis det godkendes kan snedkeren nu sige, at han er en bord-mager og dette færdige arbejde bidrager nu til hans selvopfattelse og identitet. Tilsvarende vil andre arbejdsopgaver, der løses tilfredsstillende bidrage til snedkerens identitet.

Det næste spørgsmål er så, hvordan det at gå på pension kan være identitetsdannende? Hvad er det for en slags arbejde man udfører? spørger forfatteren. Det er forfatterens påstand, at vores arbejdskraft er nok gået på pension, men vores kompetencer er ikke gået på pension. Det drejer sig derfor om – som hos snedkeren – at have en fremtidsplan. Dog ikke om en ny stol, men om sit seniorliv eller et ”pensionistprojekt”, der tilgodeser behovet for sammenhæng i ens identitet og selvforståelse.

Dvs. at man i sin senioraktivitet skal have en forestilling om, hvem man har været (fortid), hvem man er her og nu (nutid) og hvad man gerne vil være (i fremtiden). Denne forestilling om et tidsforløb i livet indeholder en vis sikkerhed for, at der er sammenhæng i ens liv over tid.

En (senior-) plan eller et (senior-) projekt er med andre ord afgørende for at kunne fylde det tomme tids- og identitets-hul op.

Fællesskab og forpligtelse
Hvilke aktiviteter kunne i givet fald være relevante at beskæftige sig med? Forfatteren peger på motion som eksempel på en aktivitet, der kunne styrke den nye pensionistidentitet. Men det er ikke ligegyldig om du dyrker motion for dig selv eller sammen med andre. At gå i et fitness center for at dyrke motion vil bringe dig i god form, men at cykle på motionscykel eller løbe på løbebånd vil næppe føre til, at du ender med at opfatte dig selv (din identitet) som cykelrytter eller maratonløber.

Hvis du derimod melder dig ind i en løbeklub, træner og snakker med de andre, drikker en øl og deltager i diverse løbekonkurrencer, fordi du kan lide at løbe, konkurrere og fællesskabet omkring det, så er du formentlig i gang med at skabe dig en ny identitet!

For at kunne klare sig og bevare en vis identitet er det i følge forfatteren formodentlig nødvendigt at knytte sig til institutioner, som skal have en vis tyngde og kompleksitet for at kunne fungere som projektbærende og identitetsskabende. Tilknytningen til disse institutioner skal kunne strukturere en væsentlig del af ens tid og tanker og være forenelig med socialt anerkendte værdier. Fx i form af frivilligt arbejde eller kunstnerisk aktivitet.

Det er således igennem arbejdet, at vi hver især omsætter vores intentioner om at blive til en bestemt person/ identitet. Vi udkaster ideer og forestillinger om vores fremtid, omsætter disse ideer til konkrete resultater gennem vores arbejde og får en tilbagemelding om det ønskede resultat er opnået. Gennem arbejdet realiseres vores stofskifte med naturen og resultatet af processen virker bekræftende tilbage på vores selvopfattelse og identitet. At vi faktisk bliver denne identitet beror dog på om de andre / institutionen vil anerkende den efterstræbte identitet. Om den nye identitet har robusthed beror på omgivelsernes fortsatte anerkendelse.

Eksempel på en ændret identitet
Hvordan kan dette identitetsarbejde nu forstås helt konkret? Jeg vil tage mit eget eksempel og udfolde det på baggrund af forfatterens model.

Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg været lønmodtager hele mit liv, dog ikke med en udpræget lønmodtagerlivsform. Jeg havde sideløbende med mit arbejde deltaget i frivilligt og organisatorisk arbejde fx formand for en lærlingeklub, medlem af en institutbestyrelse og tillidsrepræsentant for en AC-gruppe. Jeg gik heller ikke på arbejde blot for pengenes skyld, men opfattede mine forskellige arbejdsopgaver (fx underviser, centerleder, udviklingskonsulent) som en mulighed for at udvikle nye sider af min person/ identitet. Så lidt karrierelivsform har der også været over mit arbejdsliv.

I forbindelse med den planlagte afgang fra arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg overvejet, hvad tiden skulle bruges til, når jeg nu ikke længere skulle møde til det fast strukturerede og forudsigelige lønarbejdsliv. Ved afskedsreceptionen annoncerede jeg, at jeg nu ville prøve den selvstændige livsform i form af konsulentvirksomheden Seniorvejen.com. Hvor jeg tidligere havde hjulpet ledige ind på arbejdsmarkedet, ville jeg nu prøve at hjælpe dem ud af arbejdsmarkedet igen! I forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet findes der mange tilbud. I forhold til at komme ud af arbejdsmarkedet findes der meget få tilbud. Denne mangel skulle Seniorvejen afhjælpe.

Fra 2015 og frem til i dag har jeg arbejdet på at få udviklet og etableret denne virksomhed. Den har så at sige været rammen om mit ”pensionistprojekt”, som Svend Erik Henningsen kalder det. Hvordan har jeg nu skabt struktur og forpligtelse i dette projekt? Jeg har engageret mig i en række nye arbejdsopgaver og knyttet mig til en række institutioner/ netværk, som har givet min identitet nye facetter. Det at starte egen virksomhed kræver udvikling af en række nye kompetencer: Fx at kunne sælge, at kunne finde kunder og at kunne bruge de sociale medier.

For at kunne sælge noget skal man kende kundernes behov, så jeg meldte mig ind i en række seniororganisationer for at komme i øjenhøjde med kunderne: fx Senior Erhverv, Seniorer uden Grænser og FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder.

For at kunne finde kunderne må man være synlige – dels i den skrevne- og den elektroniske presse, men også på de sociale medier. Så jeg oprettede min egen hjemmeside: Seniorvejen.com og koblede den på en række kendte sociale medier: Fx Twitter, LinkedIn og Facebook. Arbejdet med at udvikle Seniorvejen har jeg delt på de sociale medier blandt andet via månedlige blogs om seniorrelevante emner, fx anmeldelser af nye bøger for seniorer.

For at blive anerkendt både i organisationerne og på de sociale medier er det nødvendigt at levere et brugbart stykke arbejde, der har værdi for henholdsvis organisationen og de potentielle kunder. For at opnå denne anerkendelse af min nye identitet som selvstændig konsulent, coach, blogger m.m., har jeg som bestyrelsesmedlem påtaget mig en række opgaver, som skaber struktur på min seniortilværelse. Fx oplægsholder på netværksmøder i Senior Erhverv, Facebook-ansvarlig for de gode nyheder i Seniorer uden Grænser og projektudvikler og frivillig igangsætter i et nyt EU-projekt: Seniorer Social Entrepreneur.

Ny robust identiet
Etablering af egen virksomhed har således genereret en række nye udviklingsopgaver, hvor arbejdet med at løse disse opgaver har været identitetsskabende for min nye rolle som pensionist. Dette identitetsskabende arbejde er blevet understøttet/ struktureret af de forskellige institutioner, som jeg er indgået i. På den måde har jeg fundet en ny livsform med både valgfrihed, struktur og forudsigelighed samt robusthed i forhold til min nye identitet.

I resten af bogen Overgange vise forfatteren Sven Erik Henningsen, hvordan vi hver især kan udbygge den nye identitet. Med gode eksempler, spørgsmål til eftertanke og anbefaling af relevante hovedveje ind i pensionisttilværelsens nye identitet.

Bogen kan anbefales på det varmeste. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades!