Det blev tydelig på konferencen ”Seniorer på arbejdsmarkedet – de kan og vil”, at arbejdsgivere og jobsøgere ser forskelligt på værdigrundlaget for en ansættelse. En afklaring af det etiske grundlag for arbejdsgivernes valg af ansatte er derfor nødvendig. Dette kan lette seniorernes vej til det næste job. Etik er således det nye instrument i seniorernes værktøjskasse til jobsøgning.

Etikken kom hurtigt i fokus for de politikere, forskere og praktikere der var samlet til Seniorkonference i Århus den 15. januar 2018. Min vurdering af konferencen er, at mindsettet hos både politikere, arbejdsgivere og seniorerne bør justeres. Senior Erhvervs netværk er stadig et godt sted af møde ligesindede, at opsøge og påvirke arbejdsgivere samt at fortælle den gode historie om seniorernes skjulte arbejdskraftressource. Men hvad kan der ellers sættets i værk? Det søgte konferencen at svare på.

Etikos tre stridsveje
En filosofisk øjenåbner indledte konferencen med en præsentation af et nyt værdikampsområde på arbejdsmarkedet. Værdier som intention/nærhed (lyst), pligt og nytte skjuler sig under overfladen, når de ledige seniorer byder ind med deres arbejdskraft på det moderne arbejdsmarked, var Christina Busk fra Etikos provokerende indledning på konferencen. En afklaring af disse værdiers karakter og konsekvenser er nødvendig for at kunne agere målrettet og effektivt på arbejdsmarkedet.

Hvad går så denne værdikamp så ud på og hvordan kan disse begreber udfoldes så seniorerne kan komme til at vise at de både kan og vil?

I forhold til jobsøgningen er der tre typer etik om, hvem har retten til at afgøre, hvad der er rigtig og efterstræbelsesværdigt på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne hylder nytte-etikken – det skal kunne betale sig for firmaet at ansætte personen. Ansættelsen skal skabe værdi og medarbejderen skal være sin løn værd og gerne mere til (merværdi). Du skal opgøre din værdi for firmaet i din ansøgning, kunne et råd være fra en (privat-) arbejdsgiver.

Staten, de offentlige arbejdsgivere og fagbevægelsen hylder pligt-etikken. Ansættelseskriteriet skal kunne gøres til en almen norm, der gælder alle. Der skeles ikke til etnisk, kønslig eller aldersmæssigt forhold. Det drejer sig udelukkende om faglige og personlig kvalifikationer. Bedste ansøger til rette job. Du skal dokumentere dine kvalifikationer og personlige egenskaber samt motivation i din ansøgning, kunne et råd være fra en (offentlig-) arbejdsgiver og måske også fra Jobcentret og de faglige organisationer.

Senior-jobsøgeren hylder lyst (nærheds/ intentions) -etikken. Samfundet, arbejdspladsen og samværet skal underordne sig det individuelle menneskes lyst, ønsker/intentioner og ansættelseskriteriet skal basere sig på at afdække og tilgodese den enkelte ansøgers ønske om fx at kunne realisere sig gennem sit arbejde.
”Whats in it for me?”, som det hedder på de sociale medier. Et råd fra andre seniorer kunne være, at du fortælle om dine passioner, præferencer og drømme og så må arbejdsgiveren forholde sig til det.

Hvem skal bestemme på arbejdsmarkedet?
Hvis det er disse tre forskellige og modstridende værdier/etikker, der er gældende på arbejdsmarkedet, hvad betyder det så for den enkelte seniors jobsøgning?

Hvis det nyttehensynet, der alene skal tilgodeses, så bør jobsøgende seniorer nu koncentrere sig om, hvilken grundlæggende værdi/ etik som virksomheden har, for at du komme gennem ansættelsessamtalen og i job. Nytte for virksomheden er, at medarbejderne skabe værdi for den fremtidige arbejdsgiver. Fokus er derfor at vise, hvordan den enkelte seniors arbejdskraft kan omsættes til værdi for virksomheden: Valg af den mest profitable person.

Hvis det er pligthensynet, der skal tilgodeses, så kan jobsøgende seniorer støtte sig til principper som ligestilling ift. alder, køn og etnicitet, samt forvente at objektive forhold som kvalifikationer, praktisk erfaring, motivation og indstilling, er afgørende ved ansættelsen: Valg af den bedst kvalificerede person.

Hvis det er lysthensynet (intentionen/ nærheden), der skal tilgodeses, så kan den jobsøgende senior forvente at arbejdsgiveren vil bestræbe sig på, at finde de arbejdsopgaver og funktioner, der bedst matcher den lediges kompetencer og ønsker: Valg af den mest selvbevidste personlighed.

Udfordringen
Kan der bygges bro mellem de forskellige etiske positioner, når ledige seniorer møder arbejdsgivere? Eller når den ledige har behov for hjælp i Jobcentret, i A-kassen eller hos Anden aktør? Hvordan kan seniorer, der ønsker fleksible seniorordninger mødes med den nyttefokuserede arbejdsgiver?
Er det den rå magt, der skal være afgørende eller bør et velfærdssamfund, som det danske sørge for, at der ikke er forskelsbehandling, men lige ret til alle? Hvilke præferencer har du og hvad og hvor vil du give køb? Hvordan kan du som ledig senior takle denne situation?

Hos Senior Erhverv kan du få hjælp
Hos Senior Erhverv har du gode muligheder for at drøfte denne problematik og involverer dig i arbejdet med at ændre holdningen hos diskriminerende arbejdsgivere og urealistiske seniorer.

Senior Erhverv Aarhus har et godt tilbud, der er individuelt tilpasset seniorernes forskellige behov. Analysefirmaet M-Ploy har evalueret effekten af de 22 seniornetværk i Danmark og har konkluderet, at ”deltagelsen i Senior Erhvervs aktiviteter ændrer seniorernes jobsøgningsadfærd (læring), giver dem mere motivation og mod på jobsøgning samt forbedrer deres CV og jobansøgning”.

Effekten af et medlemskab er, at halvdelen af seniorerne kommet i arbejde.

Er du interesseret i at læse mere om Senior Erhvervs tilbud til ledige seniorer, så klik på http://www.seaa.dk.
Er du interesseret i at læse mere om gode råd til ledige seniorer, så klik på http://www.seniorvejen.com