Stjernestunder og stjernesteder

Gensidig opmærksomhed og lynhurtig koordination bringer de hundredtusind stære sikkert i natlig logi i Tøndermarskens sivområder.

Stæren flyver hvert efterår op til 1200 kilometer sydpå på en enkelt optankning og uden tissestop undervejs. Mange stære foretrækker Norditaliens lune klima om vinteren, mens andre mere magelige stære nøjes med at flyve til Hollands lavtliggende vådområder.

Et yndet sted at forberede sig på denne tur til de varme lande er for mange stære Tøndermarsken, der ligger på begge sider af den tysk-danske grænse omkring byen Tønder. Her er der frodige og fede marker, hvor stæren kan blive fedet op til den lange anstrengende tur sydpå.

Stærens dag begynder ved solopgang, hvor den store flok på mange tusinde stære spredes for alle sønderjyske og nordtyske vinde. Hele dagen går med at fouragere på de lavtliggende markområder og helst, hvor køerne har efterladt kokasser med lækre larver, biller og insekter. Desværre er der i dag få af disse marker, så mange stære har måttet være omstillingsparate og finder nu føde i staldene hos de indlogerede køer. Til stor irritation for køernes ejer, der ved dette uvelkomne besøg mister op til 25 % af foderet i stalden.

En anden yndet beskæftigelse for stærene er at sidde på højspændingsnettets strømførende kabler og nyde udsigten til de frodige marker og udveksle markante pip med de øvrige stære. Der skal dog arbejdes hårdt og målrettet for at få vægten op på den dobbelte vægt, der er nødvendig for at have nok fedt-brændstof til den lange efterårsrejse.

Når dagen gå på hæld søger alle områdets stære mod natlogi. Det er dog aldrig helt sikkert, hvor de vil lande. De har brug for siv, til at sidde på hele natten, samt et tidspunkt, hvor det er tilstrækkeligt lyst til at de – og rovfuglene – kan se landingspladsen. Men også så tæt på mørket, at rovfuglene har meget kort tid til at jage i. Vores guide estimerede det optimale tidspunkt til at være klokken 18.11 og det viste sig at passe.

På det tidspunkt viser de første strejfer sig i små flokke og i løbet af den næste halve til hele time voksede flokken med indflyvninger fra alle verdenshjørner. Stærene flyver med en fart på ca. 40 km. i timen ind over området og når de så har spottet den rigtige redeplads – ofte markeret af de landede og skrigende stære – så sætter de farten op til 60 km. og 30 cm. før målet bremser de op og lander sikkert på strået.

Hvordan kan strået bærer de hundredtusinder af stære? Stærene bøjer stråene mod hinanden til de udgør et stråtæppe, hvor de landende stære kan sidde i sikkerhed. Godt tænkt og vel udført.

Men inden stærene kan nå så vidt, at kunne sætte sig til ro på stråtæppet, så udspilles det drama, der er blevet kendt som sort sol over marsken. Når de store sværme af stære lægger an til landing er rovfugle som høg, falk og våge klar til at angribe flokken. Stærene forsøger at forsvare sig ved at undvige og klumpe sig sammen i fantastiske formationer – der skygger for solen. Heraf navnet Sort Sol.

Stærenes ultimative våben mod de angribende rovfugle er at “skide på dem på kommando”. En rovfugl, der har fået et sådant “bad” er enten helt ukampdygtig eller sat ud af spillet for en stund.

Hvordan kan stærene koordinere og styre de vældige fugleflokke, når rovfuglene går til angreb? Guiden ville vide, at de har et godt syn, en god hukommelse samt i stand til at holde øje med, hvad syv andre stære i flokken har gang i. Syv gang syv gang syv … giver stærefokken denne evne til at flyve synkront over marskmarken.

Efter en periode med en høj fugleskræppen i stråmarken, hvor stærene fortæller de sidste stære, hvor de kan lande sikkert, indfinder stilheden sig og mørket sænket sig roligt over det vidtstrakte område på 50 km i radius, der er denne stærefloks arbejdsområde.

Efter en fredfyldt nat på strået venter en ny dag for stærene med sort solnedgang over Tøndermarsken. På gensyn og tak til familien stær for den store naturoplevelse.

Vores opmærksomhed er ofte rettet mod fremtidens fjerne ønskemål eller mod tvivlsomme handlinger i fortiden. Det altid nærværende nu i hverdagen må ikke glemmes med en fortabelse i den passerede fortid eller den endnu ikke ankomne fremtid.

For øjeblikket, overraskelsen og forundringen ligger lige for hver dag. Jeg kunne for eksempel ikke stå for denne hejrer, der stod i sine egne tanker i Forstbotanisk Have i Højbjerg forleden dag.

Hvad tænkte den på? Hvad var den optaget af? Måske det smukke motiv med den spejlende Guldregn? Måske en lækker fisk under søens overflade? Måske en mage, der ville søge dens selskab?

Fortryllelsen blev desværre afbrudt af en højrøstet besøgende, der fik hejren til at lette og søge sikket grund på den modsatte side af søen.

Om dette fænomen har jeg begået et par aforismer.

Om spørgsmål og svar
Et spørgsmål kan åbne op og stille dig i undringens lys.
Et svar kan lukke for din nysgerrighed og bringe dig i begrænsningens mørke.
Lad spørgsmålet være flydende, så vil det senere give dig indsigt.

Om tiden og øjeblikket

Er tidens gang adskilt i en fortid, en nutid og en fremtid?
Er tiden både fortid, nutid og fremtid på samme tid?
Kan tiden møde nuet og evigheden i øjeblikket?

Om overgange
Din fødsel er indgang til tiden.
Din barndom er undringens tid.
Din ungdom er afprøvningens tid.

Din manddom/moderskab er samvirkets tid.
Din alderdom er afklaringens tid.
Din død er udgangens tid.

Redigeret den 9. oktober 2021