Relevante TV-programmer

Senior TV

SeniorTV (2)
Senior TV Østjylland
http://www.seniortv.dk

Se de to eksempel på udsendelser fra Senior TV Østjylland:

Alderdommens muligheder – 1.del


Angsten for at blive gammel er i dag stærkere end nogensinde. Under logoet ”FUAM gør noget ved din alder.” har man oprettet ”Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder – en forening for de uprøvede ideer og projekter”, som psykolog Knud Ramian startede i 1979. Foreningen er en platform, hvor medlemmerne kan udvikle de projekter, de brænder for. Et eksempel herpå er ”Det internationale hjørne” i Ebeltoft. Det er en forening/eller klub for frivillige og lokalt boende ny-danskere i Ebeltoft kommune. To frivillige og en familie fra Afghanistan fortæller om klubbens aktiviteter.

Ide, interview: Jeannette Cold. Kamera: Jens Forchhammer, Knud Pedersen, Erik Steen Christensen. Lyd: Jytte Brikner.  Redigering: Jens Forchhammer.Programansvarlig: Jeannette Cold. Ansv. Producent: Ole Mortensen.

Alderdommens muligheder – 2.del


FUAMs logo ”- gør noget ved din alder” bliver tydeliggjort i interview med tre bestyrelses -medlemmer, der hver for sig har kastet sig ud i uprøvede ideer og projekter med: – en indsamling af beretninger fra forældre til voksne børn både de gode og svære fortællinger – om ældrebyrden der kan vendes til ældrestyrken bla. i et boområde, hvor man nu hjælper hinanden – et ønske om en studierejse til ”De Hogewey” – en by i Holland for demensramte, der kan give inspiration til nye projekter i Danmark  og  – at bryde tabuet om døden og tale med familien om ens egen begravelse.

Ide, interview: Jeannette Cold. Kamera: Jens Forchhammer, Knud Pedersen, Erik Steen Christensen. Lyd: Jytte Brikner.  Redigering: Jens Forchhammer.Programansvarlig: Jeannette Cold. Ansv. Producent: Ole Mortensen.
————————————————————-

DR.DK

DRK TV-Klip forside (2)

 

TV-K. Den bedste alder (1:4)

https://www.dr.dk/tv/se/den-bedste-alder

1.”Alder er ikke bare et tal”
I vores kultur er alder meget mere end bare et tal. Og alder er et af de vigtigste måleinstrumenter, vi bruger til at vurdere hinanden og putte hinanden i bestemte kasser. Da forfatteren Morten Sabroe mødte sin kone for første gang, kom han til at lyve om sin alder: “Jeg kunne godt se på hende at hvis jeg skulle score hende, så skulle jeg ikke være så gammel som jeg var.”

Varighed:28 minutter. Genre: Dokumentar
Kan ses indtil:28. November 2015
Program sendt: DRK, 4. november 2015. Produktion: DANMARK, 2015

2. “Besat af ungdom”
Vi lever i en ungdomsfikseret kultur, hvor alderstegn sjældent bliver konstateret med glæde. Musiker Jesper Binzer: “Min søn har lavet et klistermærke til mig, som jeg har sat på min guitar og som jeg kan se, når jeg kigger ned. Der står: `Sug maven ind!´. Det er pinligt at se sin far står der på scenen med vom og guitar.”

Varighed:28 minutter. Genre: Dokumentar
Kan ses indtil: 28. november 2015
Program sendt: DRK, 11. november 2015. Produktion: DANMARK, 2015

3.”Man er kun så gammel, som man føler sig”
Vi er påvirket af de normer og idealer, der er knyttet til de forkellige aldre. Og hvordan man bør opføre sig og især ikke bør opføre sig. Maiken Wexø: “Især som kvinde, vi er så hæmmet af hvordan vi skal se ud og hvordan andre skal opleve os. Det er først når man kommer op i alderen, at man tænker, det kan godt være at min røv ser stor ud i denne kjole, men herregud.”

Varighed:28 minutter. Genre: Dokumentar
Kan ses indtil: 28. november 2015
Program sendt: DRK, 21. oktober 2015. Produktion: DANMARK, 2015

4. ”Hvornår er man gammel?”
Radioværten Keith Thomas Lohse: “Jeg syntes jeg har mødt nogle 21 årige, der var herre gammel ind i hovedet og regelret og dukset. Lige så snart man holder op med at være åben, kærlig og tolerant, så er man blevet gammel. Jeg vil selv have det sådan at hvis jeg var blevet sådan, hvorfor skulle jeg så blive et minut ældre end jeg er lige nu?”

Varighed:28 minutter. Genre: Dokumentar
Kan ses indtil: 28. november 2015
Program sendt: DRK, 28. oktober 2015. Produktion: DANMARK, 2015
———————————————————-

Livets opskrift (2)

Livets opskrift (1:5)

https://www.dr.dk/tv/se/livets-opskrift/livets-opskrift-sardinien-5-5

1. Hvordan lever man lidt længere?
I en ny programserie forlader Sisse Fisker sit privilegerede liv i Danmark og rejser ud til fem steder i verden, hvor befolkningen lever markant længere, for at finde ud af, hvorfor de bliver så gamle. I aftenens program tager hun til halvøen Nicoya i Costa Rica, hvor hun flytter ind hos en stor familie der bor fordelt i tre huse på samme grund. Familien er selvforsynende og lever enormt primitivt i forhold til det Sisse kender fra sit eget liv. Men trods de primitive livsvilkår, lever folkene i området meget længere end i resten af Costa Rica og verden – og spørgsmålet er hvorfor – og er der noget fra deres liv, som Sisse kan tilføje til hendes helt egen opskrift på det gode lange liv hun skal tilbage til.

Tilgængelighed: Se med oplæste undertekster
Varighed: 42 minutter. Genre: LIVSSTIL
Genudsendelse. Kan ses indtil: 8. juli 2019
Program sendt: DR1, 3.november 2015. Produktion: DANMARK, 2015

2. Hvordan lever man lidt længere?
Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100 % selvforsynende. Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtige urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval. Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?

Varighed: 43 minutter. Genre: LIVSSTIL
Genudsendelse. Kan ses indtil: 15. juli 2019
Program sendt: DR1, 10. november 2015. Produktion: DANMARK, 2015.

3. Hvordan lever man lidt længere?
Denne gang tager Sisse Fisker turen til Okinawa, som er en af Japans sydligste ø – 2 timer i fly fra Tokyo. Japanere er kendt for at leve længe, men på denne ø, lever de endnu længere end i resten af landet, og Sisse skal nu finde ud af hvordan det hænger sammen. Udover Familien Maeda, som er den familie Sisse skal bo hos, møder hun mange specielle typer, der lever et helt andet liv, end det vi kender i Danmark. Hun tager med fiskeren Katu-san på harpunfiskeri og møder Samuraien Hammamoto, som er 76 år og stadig underviser i sværdkunst. Men spørgsmålet er, hvorfor netop disse mennesker lever så længe – og om noget af deres livsstil kan bruges i Danmark.

Tilgængelighed: Se med oplæste undertekster,
Varighed: 42 minutter. Genre: LIVSSTIL
Genudsendelse. Kan ses indtil: 22. juli 2019
Program sendt: DR1, 17.november 2015. Produktion: DANMARK, 2015.

4. Hvordan lever man lidt længere?
Sisse Fisker rejser til burgernes land USA – nærmere betegnet en lille by der hedder Loma Linda, som ligger i Californien. Denne by er trods USA’s knap så sunde ry, blandt de fem steder i verden, hvor befolkningen lever længst. Loma Linda består hovedsageligt af Syvendedags Adventister – og netop denne religion og livsstilen der følger med, er årsagen til, at de lever så længe. Men hvad er det så for et liv de lever – og er det overhovedet attraktivt at leve så længe, hvis man skal leve efter strenge regler? Sisse flytter ind hos Familien Maruffo, som er ultra religiøse og arbejder i den lokale kirke. Hun mødes også med byens borgmester, som kæmper med næb og kløer for at bevare adventismen i byen.

Varighed: 43 minutter. Genre: LIVSSTIL
Genudsendelse. Kan ses indtil: 29. juli 2019
Program sendt: DR1, 24. november 2015. Produktion: DANMARK, 2015.

5. Hvordan lever man lidt længere?
Hvordan lever man lidt længere? I det sidste program rejser Sisse Fisker til den italienske ø Sardinien, som mest af alt er kendt som et ferieparadis for os danskere. Hvad de danske turister ikke ved er, at de netop på denne ø, lever længere end i resten af verden. Her skal Sisse bo hos en familie, som elsker rødvin, god mad og sociale arrangementer. Besøget indebærer også det traditionsrige karneval, et besøg hos 80årige Bacchis og hans barnebarn som hver dag tager ud i olivenmarken og passer deres træer. Og så besøger Sisse forskeren Gianni Pes, som har været med til at finde de fem steder i verden hvor folk lever ekstremt længe. Så måske det faktisk lykkedes Sisse at finde den endelige opskrift på det gode lange liv.

Tilgængelighed: Se med oplæste undertekster
Varighed: 43 minutter. Genre: Livsstil
Genudsendelse. Kan ses indtil: 5. august 2019
Program sendt: DR1, 6. december 2015. Produktion: DANMARK, 2015.

Siden er opdateret den 1. august 2018

Skriv en kommentar