Kategori: Iværksættervejen

For de seniorer, der ønsker at etablere egen virksomhed.

Kampen om alderdommen fortsætter. Fra offer til aktør. Fra nyder til yder. Fra magt til agtelse.

On By seniorvejenIn Den kreative vej, Frivillighedsvejen, Iværksættervejen, Overgang, SeniorpolitikSkriv en kommentar

Offer eller aktør? – menneskets aldring kan udtrykkes meget forskelligt

Fem perspektiver på fænomenet alderdom
I tidens løb har der været mange bud på at indkredse alderdommens væsen. Forfatteren og filosoffen Simone de Beauvoir har blandt andet skrevet en tankevækkende bog om dette emne med titlen ”Alderdommen”. Hun kikker her på, hvordan alderdommen er blevet opfattet i historiens løb og hendes analyse kredser om forholdet mellem udskamning og livsprojekt samt udbytning og anerkendelse.

De gamle er ikke noget værd i dagens samfund – for dem er fremtiden kun en forestående død. De tilføjer ikke længere værdi til samfundet via deres arbejdskraft. For at ændre dette forhold, skal der ske en samfundsomvæltning, hvor de gamle får hånd i hanke med deres omverden og kan leve et blomstrende liv som en aktiv og nyttig samfundsborger. Nøglen til dette liv er det enkelte menneskes livsprojekt, der anerkendes på lige fod med andre borgeres indsats er Simone de Beauvoirs pointe.       

Cand mag. i pædagogisk filosofi Nanna Bisgaard bygger videre på Simone de Beauvoirs tanker. I sin artikel, ”Aldring tilhører ikke kun alderdommen, men selve dét at være i live”, analyser hun forholdet mellem at se alderdommen indefra og at se den udefra.

Ved at se sig selv indefra og reflektere over de valgmuligheder, der er i den enkelte situation kan denne situation overskrides ved hjælp af fremtidige projekter. Projektet er udtryk for, at vi altid er frie, men indenfor rammen af den situation, som vi også altid er i. Så kan vi ændre samfundsrammen, så kan vi øge muligheden for livskvalitet i alle livets aldre er Nanna Bisgaards pointe.

Sygeplejerske Runar Bakken har i bogen ”Alle vil leve længe, men ingen vil blive gamle” set på det negativ contra det positive syn på alderdommen, samt hvordan det kan genfindes i samfundets tilbud til ældre, svækkede borgere. På den negative side findes Tilbagetrækningsteorien, der ser mennesket som et offer for naturens vækst og forfald, Et offer som samfundet kan afhjælpe med alderdomshjem og alderdomsunderstøttelse.

På den positive side findes Aktivitetsteorierne, der opfatter mennesket som en aktør, der har potentialet til det lange liv, hvis der iværksættes de rette initiativer. En aktivitet, som samfundet kan imødekomme og understøtte med rehabiliteringscentre og ”reservedelsudskiftning”.

Runar Bakken har et alternativ til denne opdeling og foreslår en palliativ og lindrende tilgang. Menneskets grundvilkår er, at det fødes, ældes og dør. Denne grundforståelse kan – i modsætning til de ovennævnte to teorier – hjælpe med til, at den som lever i overgangen mellem liv og død ”helhjertet til det sidste” kan inddrages i alle de valg, som må træffes. Ligeværdighed i livet og meningsfuldt til det sidste suk er Runar Bakkens pointe. 

Lektor og samfundsforsker Johannes Andersen har i bogen ”Nå, og hvad får du så tiden til at gå med?” givet et bud på, hvad det er for nogle kompetencer, erfaringer og værdier, som de nye gamle kan bidrage med. De nye gamle og de nye unge er begge uden magt, men med indflydelse, hævder forfatteren. De er uden arbejde, men i stand til at virke og samvirke sammen om politiske mål. Fx klimaindsatsen.

Johannes Andersen påstår, at (løn-) arbejdet har en alt for dominerende rolle i samfundet og udgrænser og stigmatiserer dem, der ikke har et arbejde, herunder de mange ældre, der har forladt arbejdsmarkedet og gået på pension. Som modvægt mod denne ensidige opfattelse af et godt seniorliv stiller forfatteren handlingerne at virke og at samvirke. En anerkendelse af de ældres virke og samvirke fx i kultur- og samfundslivet er det, der skal til, for at de ældre kan opnå en ligeværdig tilværelse, er Johannes Andersens pointe. 

De ovennævnte forslag, drejer sig fortrinsvis om at finde sin opgave i livet – sit ”Livsprojekt”. ”At være inddraget til det sidste suk”. ”At virke og samvirke om fx politiske mål”. Men hvad kunne et sådant alderdomsprojekt så nærmere indeholde? Det har Psykoterapeuten Anders Dræby et bud på. I sin artikel ”Alderdommens filosofiske livskunst”, oplister han fire forslag til, hvordan du kan nærme dig den gode alderdom. Det er i kraft af Et aktivt hverdagsliv. En aktiv krop og et aktivt sind. En fornøjelig alderdom. Samt en Konfrontation med døden. 

I forhold til Et aktivt hverdagsliv foreslår Dræby, at man fordyber sig i emner, som man ikke tidligere havde haft tid til at fordybe sig i. Fx kultur, kunst og filosofi. Hvis man indtager denne stilling til alderdommen, bliver den ikke en fattigere tid, men en rigere tid, hvor man kan udvide sin indsigt i livet, døden, verden og universet.

I forhold til En aktiv krop og et aktivt sind, så foreslår Dræby, at man besinder sig på, at man ikke længere har ungdommens fysiske styrke. Og i den sammenhæng er det vigtig, at fokusere på, hvad man har, i stedet for at fokusere på, hvad man ikke har. Enhver livsalder indeholder sine egne goder, som vi må forstå at værdsætte. Mens ungdommen er kroppens alder, er alderdommen snarere sindets alder. Vi kan blive ramt af glemsel, men det skyldes i reglen, at vi ikke holder vores sind aktivt. Derfor må vi aktivere vores intellekt og vores tanket i noget aktivt i stedet for at stirre passivt ud i luften. Af denne grund er alderdommen den alder, hvor man kan få en form for indsigt i livets mysterium. 

I forhold til En fornøjelig alderdom, så foreslår Dræby, at vi erkender, at vi ikke længere har samme mulighed for at tilfredsstille kroppens begær og kødets lyster. Hvis vi vil se positivt på det fakta, så betyder det, at alderdommen ikke fratager os kroppens begær, men fritager os fra den. Når vi er unge, er vi ofte i drifternes, sansernes og følelsernes vold. Når vi bliver ældre, forsvinder noget af vores grådighed og nydelsessyge og vi bliver bedre i stand til at nyde det mådeholdne og fortaber os ikke så let i os selv. Nu kan vi fornøje os med andre ting fx at dyrke vores have. Her kan vi nyde sindsroen og selskabet af gode venner.    

I forhold til Konfrontation med døden, så foreslår Dræby, at vi ser døden i øjnene og acceptere den. Det er netop først, når vi accepterer, at vi rent faktisk skal dø en dag, at vi får en mulighed for at leve livet fuldt ud.  Derfor kan alderdommen blive den alder, hvor vi mere end nogensinde før får en mulighed for at tage del i livet og være til stede i nuet. På den måde, kan alderdommen blive langt mere fyldt med mod og ånd – med livsfylde –, end når vi er unge og tror at vores liv vil være for evigt, er Anders Dræbys pointe.  

Sammenfattende kan man med disse forfattere sige, at (alderdoms-) livet er et livsprojekt, med valgmuligheder og virkefelter samt livsfylde.

Alderdommens pendulering
Efter at have beskæftiget mig med blandt andet disse forskellige forfatteres opfattelse af dette emne, er det min påstand, at livet i denne fase – Alderdommen – har penduleret mellem tre yderpunkter.

Fra at være offer for skæbnes ugunst til at blive aktør i eget liv. Fra at være nyder af andres arbejde til at blive yder af egen frivillig indsats og virkelyst. Fra at være udøver at ubegrænset magt til at blive anerkendt og agtet som en ligeværdig samfundsborger.

Dette forhold kan også udtrykkes på en anden måde:
Mennesket har i historiens løb kunne opleve sin aldring og alderdom i rollen som offer for omstændighederne (Aldring er blot noget der sker) til senere at kunne se sig i rollen som aktør i sit eget livs projekt (Aldring er noget, som jeg selv har indflydelse på).

Mennesket har i historiens løb endvidere kunnet opleve sin alderdom som en tilstand af passive nydelse af andres arbejde og indsats. (Det være sig slavers eller lønmodtageres indsats) til at kunne se denne tilstand som en aktiv ydelse af egen frivillig indsats. (En indsats, der er baseret på personens individuelle dømmekraft og valg).

Mennesket har endeligt kunne opleve at se sin status baseret på ulighed og en respekt for alderdommens magt (Det være sig på baggrund af en viden om kosmos, en ejendomsret eller en økonomisk formue) til at kunne se sig selv blive anerkendt og agtet for alderdommens ligeværdighed. (Det være sig ved at kunne bidrage – på lige fod – med sin virkelyst og sit samvirke ind i civilsamfundet).

Alderdommens fundament
For at få en dybere indsigt i hvad alderdom er, kan man undersøge de forskellige måder, som dette begreb er blevet udtrykt i historien. For eksempel via en Idehistorisk undersøgelse af begrebets udvikling og anvendelse.

Begrænsningen i denne undersøgelse er dog, at den fortrinsvis er abstrakt og ikke knyttet an til de konkrete samfundsmæssige forhold. Man får således ikke et svar på, hvorfor det netop er denne specielle udformning af alderdomsopfattelsen (fx som offer eller aktør) – som gjorde sig gældende på det pågældende tidspunkt.

Det er således min påstand, at det ikke er ideen om Alderdommen, der udvikler eller forandrer sig i tidens løb, men det er menneskets brug og misbrug af denne ide, der forandrer sig i tidens løb i form af nye udtryksformer og praksisser for anvendelsen af denne ide.

For at få en supplerende og samfundsbaseret indsigt i hvordan og hvem, der har haft indflydelse på den gældende betydning af begrebet alderdom, kan man kikke på hvem der i særlig grad har haft interesse i at understøtte den givne udlægning af fx alderdom som “offer” og  ”at visne bort”.

Gennem denne undersøgelse kan man få et indblik i, hvorfor bestemte gruppe i samfundet ønsker at alderdom, skal opfattes på en bestemt måde.

Jeg vil derfor i min fremstilling undersøge, hvem der kan have økonomisk interesse i, at alderdommen bliver udtrykt som noget negativ henholdsvis noget positiv. Det kan for eksempel være, hvilke erhverv og brugergrupper, der har en særlig interesse i denne sag.

Endvidere vil jeg undersøge, hvem der har interesse i at overtage magten over alderdommen. Det vil sige hvilke samfundsgrupper, der i særlig grad vil udfordrer den “herskende” alderdoms-orden. Det kan for eksempel være, hvilke aldersgrupper der ønsker at overtage magten og definitionsretten til begrebet alderdom.

Den økonomisk interesse
Ser vi først på den økonomiske interesse, så er en sælger af kosmetik som anti-rynke creme, nok interesseret i, at der er rigtig mange kunder, der bliver klar over, at det er et “problem” at få rynker og tabe håret. Så at opdage dette tab, når man ser sig selv i spejlet det er noget, som producenten og sælgeren af kosmetikproduktet ønsker – og har interesse i – at rigtig mange ældre mennesker oplever.

Disse producenter og sælgere kan fx “udskamme” de ældre ved at tilbyde dem produkter, der lover dem en “generhvervelsen” af deres unge krop og udseende.

Så der er penge og fortjeneste i at opretholde et nedværdigende billede af de ældre som nogen, der er ofre for naturens gang og som “visner væk” – Hvis ikke de køber netop dette produkt! Når de ældre manipuleres til at tro på dette billede samt, at tro på at en creme eller en pille kan bringe ungdommen tilbage, så vil alderdommen til stadighed forblive uværdig og en skændsel for mange mennesker.

Den magtmæssige interesse
Ser vi herefter på den magtmæssige interesse, så har voksne, ældre mænd ofte i tidens løb, været dem der har haft magten og indflydelsen i samfundet. For eksempel romerske kejsere, katolske paver, kinesiske, amerikanske og russiske ledere. Unge og midaldrende har ofte måtte vente længe på, at det blev, deres tur – ofte måtte de vente på magthavernes naturlige død.

Så hvad kan de “ventende” så gøre for at forkorte ventetiden? De kan gøre oprør. For eksempel er “fadermordet” i den græsk tragedie Ødipus kendt i litteraturen, som et sådant oprør. Men også udskamning og latterliggørelse af de ældre er en kendt intervention. For eksempel er “operaen Rigoletto” kendt for dette fænomen.

Sammenfattende kan man sige, at der kan være både et økonomisk motiv og interesse for at nedgør alderdommen og der kan være et magtmæssigt motiv og interesse for at underminere den ældres autoritet.

På den ene side har erhvervslivet således en interesse i at opretholde et negativt syn på ældre mennesker ved at udskamme rynker og svækkelse som et problem for den ældre. Et problem som erhvervslivet tilbyder at afhjælpe fx med kosmetiske skønhedsprodukter, helsekostprodukter og sundhedskure. Samt fitnesscentre, skønhedssaloner, plastikkirurgi samt organudskiftning.

Her anskues alderdom som en nedgangstid med forfald, smerter og skam. Men erhvervslivet har et godt alternativt tilbud til de ældre – at de med den rette kur – vil kunne opnå livsforlængelse. Via træning samt udskiftning af kropsdele vil du kunne blive ”yngre med årene”, som en kendt bog lover. Her får erhvervslivet en økonomisk gevinst/ profit i bytte for den ældres håb og tro på det grænseløse liv!

På den anden side har bruger- og interesseorganisationer for ældre og andre aldersrelaterede folkelige grupper og foreninger en interesse i genskabe et positivt syn på ældre ved at præsentere en anden fortælling om alderdommen.

Her anskues alderdom ikke som et forfald, men som en ændring, en forandring, en overgang til en ny blomstrende tilværelse. (Som Simone de Beauvoir siger). Alderdom som en åbning til noget nyt og positivt.

I denne kategori finder man Fx Ældresagen, Senior Erhverv og FUAM. Så her har FUAM valgt side til fordel for seniorlivets positive side. Her får organisationen og foreningen øget sin magt og indflydelse på samfundets udvikling i bytte for den ældres oplevelse af anerkendelse og agtelse af alderdommens værdi.  

Generationskampen
Jeg vil nu se på den relation, der afspejler sig i alderdommens magtmæssige udfordring. I forhold til generationsskiftet i en familie, i en organisation og i et samfund, så har der “altid” været en kamp forbundet med denne transformation.

I et mangelsamfund fx et jæger-/nomadesamfund, hvor det kunne være sparsomt med føden, skulle der prioriteres ift. slægtens overlevelse. Her var det oftest de ældste – og mindst brugbare til jagt og flytninger – der måtte forlade fællesskabet og afvente dødens komme.

Blandt de tidligste overleverede tekster fra fx det antikke Grækenland har alderdommens indsigt og visdom om kosmos og om naturens indretning dog været anvendt til at begrunde de ældres fortrinsret ift. andre generationer.

I nyere tid, hvor ældre har kunnet fastholde deres magt i kraft af fysisk styrke, økonomisk magt eller ejendomsbesiddelse, har det være vanskeligere for de unge og de voksne at påvirke de ældres “afgang”.

I litteraturen findes der mange eksempler på, at ældre – især mænd – er blevet gjort til grin af unge forfattere. Især ved at blive fremstillet som gnier, hanrej, liderlige og lignende lidet flatterende træk. Men også ældre kvinder, har været udsat for nedgørende omtale og dæmonisering for eksempel som ”den onde stedmoder” og ”den farlige heks”.
Så her har alderdommens værdi været begrundet i en synlig magt (penge eller ejendom) eller kritiseret som et dårligt karaktertræk. Fx mangel på dyd.

Kampen om alderdommens betydning forgår stadig. Er det godt eller skidt at være ældre – det strides de forskellige parter om. Hvad kan vi så gøre for at give alderdommen den værdi, som den fortjener?

Kampen om alderdommens værdi
Skal vi have agtelsen og respekten for alderdommen tilbage, må vi arbejde med både alderdommens ydre og indre verden er min påstand.

Ved at se på alderdommen udefra kan vi opdage, hvor anerkendelsen og respekten findes. Det kan være ved at ældre som aktør indgår i aktiviteter med unge og voksne. For eksempel ved at virke som projektmager i kultur- og fritidslivet. Eller ved at de yder en støttende social indsats i civilsamfundet generelt. For eksempel ved at samvirke med andre borgere om klimaindsatsen.  

På denne måde kan alderdommens arbejdsfrie tilværelse skifte status fra at være at en (individuel) nydelse til at blive en (samfundsnyttig) ydelse. Det er netop denne pointe, som forfatteren Johannes Andersen fremfører i sin bog.

Her kan vi som ældre gennem vores engagement opnå anerkendelse og respekt for vores bidrag til samfundet. En respekt, der skulle kunne give os en agtelse hos de øvrige aldersgrupper i samfundet.  Dermed vil vores usikre magtrelation ændre sig til en relation baseret på agtelse af vores indsats i samfundet.

Ved at se på alderdommen indefra, kan vi opdage, hvordan ligeværdigheden kan opnås.  Det kan være ved at reflekterer og i ro og mag at besinde sig. At trække sig tilbage fra verdens vrimmel og nyde sit otium. At fordybe sig i sit levede liv og de mange valgmuligheder, som det fortsatte liv stadig har. At opfatte aldring som noget der tilhører selve det at være i live, som Nanna Bisgaard og Anders Dræby hævder.

Her kan vi gennem erindringen gense livets forskellige overgange fra barndom via ungdom til manddom/moderskab videre til voksenlivet og endelig til alderdom/olding. Det er min påstand, at denne indsigt vil kunne stille os ligeværdig over for både børn, unge og voksne. Og dermed bringe os fra at være et passivt offer til at blive en ligeværdig aktør.

Stoicismens bud på en god alderdom
Indtil videre har vi fortrinsvis kikket på rammerne for en god alderdom. Men findes der ikke nogle mere specifikke forslag til, hvordan man nærmer sig et sådant liv. Journalisten Niels Overgaard har i bogen ”Det hele handler ikke om dig” givet et friskt bud på, hvordan vi kan nærmere os en sådan opgave. Overgaards forslag er – ligesom Anders Dræbys – inspireret af græsk-romersk tænkning. Den såkaldte Stoicisme. Overgaards konkrete forslag er, at finde sit handlingsrum, at styrke sin selvdisciplin og blive ven med sin død.

Forfatteren opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden og man kan her blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, et travlt arbejdsliv og en udfordrende alderdom. Den stoiske filosofi tilbyder dig et liv med sindsro, frihed og mening – lover Niels Overgaard.

Bogen er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine egne erfaringer fra et ikke-stoisk liv og beretter om, hvordan han forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet. Forfatteren har formuleret følgende fem principper for den stoiske livsform:

1. Fokuser på det, du kan kontrollere
Det handler om at tage ansvar for det i livet, som du selv kan styre. Dine tanker og dine handlinger har du ansvar for. Hvad andre tænker og siger om dig og det der sker med dig, er uden for din kontrol. Men hvordan du agerer og forholder dig til de omstændigheder, som du er i, er altid dit ansvar. Det eneste, som du behøver at gøre, er at træffe dine egne valg og leve med konsekvenserne af dem. Det eneste relevante at sammenligne dig med er dig selv tidligere i livet. Er jeg bedre, end jeg var?

2. Succes er at gøre det rigtige
Succes er ikke noget man opnår eller får tildelt. Det er ikke noget man er. Det er noget, man gør. I stedet for at stræbe efter ydre statussymboler bør vi fokusere på at forbedre os selv og på at tjene andre. Gode tanker og gode handlinger skaber et godt liv i alderdommen. Det drejer sig om at øve sig.

Modgang præsenterer en mulighed for at lære, for at blive stærkere og gøre det bedre. Det er et spørgsmål om, hvilken indstilling man går gennem livet med. Hvordan man tar’ det og ikke hvordan man har’ det! ´Det vil sige at påtage sig sin skæbne. Det stoiske ideal er at kunne leve lykkeligt under alle vilkår – at være tilfreds med det, som skæbnen tilbyder. Som menneske skal du gøre din pligt. Det vil sige at bidrage med det, du nu engang kan. Det vigtige er, at du bidrager så godt du kan.

3. Selvdisciplin gør dig fri
Det handler om at have disciplin til at gøre det rigtige, også selv om man har lyst til noget andet. Det gør det også, hvis man vil være bedre til noget. Ved at tage kontrol over sit eget sind kan man få kontrol over sine handlinger. Vores handlinger former vores dyder og ved at blive ved med at gøre det rigtige, bliver det en vane. En vane, der gør det enkelt at leve i overensstemmelse med dyderne (visdom, retfærdighed, selvbeherskelse og mod). Hvis du vil gøre noget, der understøtter det gode liv i alderdomme, så gør en vane ud af at gøre det!

Modgang i livet kan modvirkes ved at træne at gøre noget, man ikke har lyst til. Det gode liv handler om balance. Dyden ligger et sted mellem dovenskab og hyperaktivitet. Mellem ligegyldighed og grådighed. Det handler dybest set om, hvorvidt du er tilfreds med dit liv og der, hvor du er på vej hen. Selvdisciplinen kan du bruge til at forfølge dette mål.

4. Døden er din ven
Døden er den målestok, som alt i livet bør måles op imod. Den person der ikke ved, hvordan man dør godt, han kan heller ikke leve godt. Døden er ikke farlig; den er bare en del af naturen og en naturlig del af livet. Da døden ligger uden for ens kontrolområde består menneskets opgave i at acceptere den. Uden forbehold og uden frygt. Døden kan give dig perspektiv, fokus og frihed til at få det bedste ud af livet. Den rette opfattelse kan give dig modet til at dø en værdig død. Filosofien kan træne og forberede dig med denne opgave. “Når vi er, er døden ikke kommet endnu og når døden kommer, er vi ikke”. Hvis du ved at du skal dø, så er alting mindre farligt.

Alt kan og vil blive taget fra os. Et godt stoisk liv leves ved ikke at være afhængig af at eje, ved at være til stede i nuet og ved ikke at bekymre sig om fremtiden. Nuet er nøglen til at leve sit livs mange øjeblikke med fuld tilstedeværelse. Døden kan betragtes som blot et enkelt øjeblik, som man mister. Hvis du gør dig umage med livets forskellige opgaver og betragter enhver opgave, som om den var den sidste, så har du gjort, hvad du kunne for at forberede dig på døden.

5. Det hele handler ikke om dig
Vi bør konstant minde os om, at vi er en del af en større sammenhæng. Andre mennesker er vores brødre og søstre og naturens orden er de vilkår, vi lever under. I den moderne verden er vi mennesker hele tiden afhængige af hinanden. Vi er konstant omgivet af resultatet af hinandens arbejde og indsats. Som forbruger er man slutpunktet i en lang række af andre menneskers arbejde.

Som menneske i en verden af mennesker skal man på den ene side have et skarpt fokus på sit eget kontrolområde og dermed på sig selv. På den anden side skal man gøre op med forestillingen om, at man er vigtigere end andre. Man skal behandle dem, man er stærkere end, ligesom man ønsker, at dem, der er stærkere end en selv, behandler en. (Den gyldne regel).

Ved at gøre dig selv god, kan du være noget mere for andre. (Konstruktiv egoisme). Fokuser på dig selv, men gør det for at være noget for andre. Forsøg at handle til det fælles bedste og være et godt medmenneske, så har du adgang til en kilde af meningsfuldhed, der aldrig slipper op og som ikke kan tages fra dig, er Niels Overgaards afsluttende og opmuntrende pointe.

Skab en bedre udgave af dig selv. Gør dig umage og bidrag så godt som du kan. Øv dig og gør din pligt til en vane. Døden er ikke farlig, men din ven. Fokuser på dig selv, men gør det for at være noget for andre. Er de grundlæggende principper i stoicismen.

Det er min påstand, at Stoicismens fem principper er et godt redskab til at styre gennem alderdommens udfordringer og muligheder. Et redskab som jeg selv anvender og lader mig inspirere af. Især princippet om konstruktiv egoisme samt fordringen om til stadighed at arbejde på at forme og danne en bedre udgave af sig selv. Er jeg bedre end jeg var?

Fra offer til aktør. Fra nyder til yder. Fra magt til agtelse.
Sammenfattende vil jeg sige at vores opfattelsen af aldring og alderdom har forandret sig gennem tiden. Fra ursamfundets barske udsættelse i naturen af de udslidte og unyttige gamle stammefolk over udskamning af de liderlige gamle mænd og onde stedmødre til det moderne velfærdssamfunds anerkendelse og værdsættelse af de ældres frivillige indsats i samfundslivet og kulturlivet.

På baggrund af ovennævnte undersøgelse er det min konklusion, at pendulet har svinget frem og tilbage i tidens løb for samfundets ældre borgere.

Fra at være offer for skæbnes ugunst til at blive aktør i eget liv. Fra at være nyder af andres arbejde til at blive yder af egen frivillig indsats og virkelyst. Fra at være udøver at ubegrænset magt til at blive anerkendt og agtet som en ligeværdig borger, der bidrager med sit virke sammen med andre samfundsborgere.

Spørgsmål til eftertanke
Oven på dette indlæg melder der sig en række spørgsmål:
1. Hvor står alderdomspendulet i dag?
2. Hvordan påvirker den økonomiske- og den magtmæssige interesse vores opfattelse af aldring og alderdom i dag?
3. Hvad kan vi som aldrende gøre for at fremme den “rigtige” udvikling?

I forhold til det første spørgsmål er det min påstand, at pendulet hælder mere til den negative side end til den positive side.
Alderdom forbindes i dag mere med offerrollen, nydelsestilstanden og magtstatussen end med aktørrollen, ydelsestilstanden og agtelsen.

I forhold til det andet spørgsmål er det min påstand, at den negative opfattelse skyldes, at de økonomiske interesser, inden for en række indflydelsesrige erhverv og brancher som kost, kosmetik og plastikkirurgi, kan tjene mange penge på at stemple aldringen som “en offerrolle”.

Endvidere har en ny gren inden for økonomien – oplevelsesøkonomien – gjort de aldrende til mål for nydelse af alskens oplevelser som event, festivaler og opdagelsesrejser. Her kan der også tjenes mange penge på at stemple de aldrende som “nydelsessyge”.

I forhold til den magtmæssige påvirkning er det min påstand, at den negative opfattelse af vores aldring skyldes holdningen og selvopfattelsen hos en række dominerende personligheder i stater som Kina, Rusland og USA samt i kongeriger som England og Danmark.

Disse stater styres af aldrende mænd og kvinder. Henholdsvis aldrende præsidenter og aldrende dronninger. De kan begrunde deres aldrende magt ved at henvise til naturen og til kulturen/traditionen. Den stærkeste overlever i naturen og i institutionen – så overlevelsesstyrke er magt og ret til at regere. (Fx Putin).

I forhold til det tredje spørgsmål vil jeg påstå, at alderdommen er permanent truet af de ovennævnte økonomiske og magtmæssige interesser, der vil fremme et negativt syn på aldring.

Den gode aldring
For at fremme et positivt syn på aldring, er det mit forslag, at vi sammen må arbejde på at gøre vores samfund og verden til et sted, hvor aldring opfattes som et livsvilkår og en rettighed.

Et livsvilkår, der muliggør,
at vi kan bidrage som aktører til samfundets udvikling (vores virkelyst).
at vi kan levere en værdifuld ydelse til samfundets opretholdelse (vores samvirke med andre).
at vi på baggrund af denne indsats kan blive anerkendt som en ligeværdige borger, hvis status og ret bygger på respekt og agtelse for vores nyttige indsats. (vores engagement)

Mit forslag til at fremme denne sag om at sætte aldring og alderdommen i et mere positivt lys er, at lade sig inspirere af den stoiske og den eksistentialistiske filosofi.

Med denne filosofi i bagagen kan du være aktør inden for dit eget kontrolområde. Du kan yde noget overfor andre ved at gøre dig selv bedre. Du kan opnå agtelse og ret på baggrund af dit engagement, dit virke og dit samvirke med andre.

Kampen om alderdommen fortsætter – måske med dig som aktør?

Livet er en lang overgang.

On By seniorvejenIn Den kreative vej, Frivillighedsvejen, Iværksættervejen, Jobvejen, Motions- og sundhedsvejen, Omsorgsvejen, OvergangSkriv en kommentar

Fra barndom over ungdom og mandom/ moderskab til alderdom. En opstigning og en nedstigning. En udvikling og et forfald. Så forbered dig på din næste overgang.

         Der findes bjerge, der frister med overgange, stier og pas – tilsvarende i livet.

Hvad er min opgave i seniorlivet?
Livet består af overgange, hvor nye indgange markerer åbning til nye opgaver og gamle udgange markerer afslutning på gamle opgaver. Livet er en gave – en opgave – eller et projekt.
Spørgsmålet bliver derfor, hvilken opgave – eller projekt skal så være drivkraften og den røde tråd i dit liv? Hvad vil du sige goddag til og hvad vil du sige farvel til.

Hvad er den største udfordring i overgangen fra arbejdsliv til seniorliv?
At bevæge sig fra en struktureret og forudsigelig livsform som lønarbejder til den åbne og uforudsigelige livsform som løsarbejder, projektmager eller livsnyder.
Hvor alt før var rammesat er alt nyt, åbent og frit tilgængelig og baseret på ens eget valg.

Det drejer sig derfor om at finde noget, der kan blive understøttende for overgangen og det forløb, der kommer. Så hvor er den ild, der skal brænde i mit seniorliv? Hvor er det mål og den vision, som jeg vil forfølge i mit seniorliv? Hvad er det for et projekt, der skal være bærende for mit seniorliv?

Hvad interesseret jeg mig for?
Vil jeg gerne bevare eller ny-etablerer arbejdsfællesskabet?
Vil jeg gerne gå mine egne veje og etablere egen virksomhed?
Vil jeg gerne realisere en kreativ drøm som at skrive en bog eller afholde en maleriudstilling?
Vil jeg gerne bruge mine kræfter på frivilligt- og socialt arbejde?
Vil jeg gerne styrke min sundhed via kost og motion?
Har jeg en omsorgsopgave i den nærmeste familie, som fordrer mit engagement?
De fem første valg er jeg selv herre over det sjette valg er en forpligtelse.

Hvordan kan jeg forberede mig på seniorlivet?
Prøv dine grænser af. Prøv dine interesser af? Gør dine egne erfaringer.
Hvad er det, der kan få dig ud af sengen hver morgen? (Ikigai)
Gør denne undersøgelse til dit første seniorprojekt!

Hvilke erfaringer har jeg selv med overgangen og seniorlivet?
Jeg etablerede egen virksomhed, der tilbød afklaring i forhold til overgange og seniorliv.
I perioden siden start i 2015 har jeg undersøgt en række potentielle senioraktiviteter, herunder som medlem af forskellige seniororganisationer, med henblik på at finde ud af, hvilke kvaliteter disse aktiviteter havde i forhold til mine interesser og præferencer:

Det dreje sig om Senior Erhverv Aarhus, hvor jeg blev afklaret i forhold til en fortsat beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Det drejede sig om Start Vækst Aarhus, hvor jeg fik hjælp og støtte til etablering af min virksomhed.
Det drejede sig om den frivillige forening Silkeborg ØK Skibsklub (SØS), hvor jeg fik afprøvet mit kreative og litterære talent af i forbindelse med redigeringen og udgivelsen af en erindringsbog.
Det drejede sig om Seniorer Uden Grænser, hvor jeg fik indsigt i internationalt, socialt udviklingsarbejde samt erfaring i brugen af sociale medier.
Det drejede sig om DGI, hvor jeg fik prøvet en række forskellige motions og afspændingstilbud af i forhold til et sundere liv.
Endelig drejede det sig om Foreningen til Udvikling af Alderens Muligheder (FUAM), hvor jeg fik indsigt i aldersrelaterede udfordringer som demens, aldersdiskriminering og det gode seniorliv, samt erfaring med at igangsætte samtalecafeer om disse emner.

Hvor er jeg nu?
I forbindelse med etableringen af mit firma Seniorvejen.com oprettede jeg en hjemmeside, hvor jeg ville reklamere for mine ydelser (vejledning, foredrag, netværksarbejde, sparring).
I den forbindelse læste jeg en række bøger om seniorlivets udfordringer og udarbejde indlæg/ blogs, hvor jeg sammenfattede andres opfattelser of overgange og det gode seniorliv.

Disse gode råde har jeg arbejdet videre på og har formuleret dem som Aforismer, der nu også er offentliggjort på min hjemmeside. Aforismer som jeg har fået positive tilbagemeldinger på.
Så “formuler dine egne aforismer om seniorlivet udfordringer og muligheder” kunne også være et godt råd til kommende seniorer.

Hvordan lyder en aforisme om seniorlivet?
Om ånd og liv
Det begynder med en nysgerrig indånding.
Det fortsætter med et eftertænksomt åndedrag.
Det slutter med en afklaret udånding.

Om spørgsmål og svar
Et spørgsmål kan åbne op og stille dig i undringens lys.
Et svar kan lukke for din nysgerrighed og bringe dig i begrænsningens mørke.
Lad spørgsmålet være flydende, så vil det senere give dig indsigt.

Om dannelse og prægning
I erindringen gemmes vores livsmærker.
Med glemslen lutres vores fortid.
I hukommelsen formes vores fremtid.
Med viden udvikles vores karakter.
I erfaringen dannes vores jeg.

Om pligt og lyst
Du kan gøre pligten til din lyst.
Ved at spejle dig i dine værdier.
Og forsøge at omsætte dem til handling.

Hvad er mine tre gode råd til seniorerne?
-Find den ild, der skal brænde i dit seniorliv!
-Udforsk de mange muligheder som civilsamfundet /frivilligområdet tilbyder.
-Formuler dit seniorliv som et projekt: Det gode seniorliv for mig er: ???

Find det gode arbejde og den gode aktivitet som senior. Frigør dig fra pseudoarbejdets tvang og find det prisværdige arbejde og den værdige aktivitet.

On By seniorvejenIn Frivillighedsvejen, Iværksættervejen, Jobvejen, OvergangSkriv en kommentar

 

Vietnamesisk sivbådbygger
Hos den 89-årige sivbådsbygger i Vietnam er arbejdet konkret og værdifuldt

For 100 år siden forudså tidens tænkere, at vi i dag kun ville have en 15 timeres arbejdsuge. Men sådan er det bekendt ikke gået. I bogen ”Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” giver de to forfattere Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen er forklaring herpå. Dyrkelse af travlheden, manglen på reelt arbejde samt opfattelse af, at mere arbejde (arbejdstid) altid er mere værd, er årsagen til, den frigjorte arbejdskraft er blevet konverteret til pseudoarbejde, som så fylder arbejdstiden ud.

Forfatterne opfordrer folk, der ikke har noget at lave, at gå hjem fra arbejdet. De forstyrrer de andre på jobbet og derfor kan ingen blive færdige med deres arbejde. Det er imidlertid et tabu at erkende, at arbejdet er tomt eller meningsløst. For indrømmer man det, har man jo spildt sit liv og bygget sin identitet og tilværelse op på et falsk grundlag.

Hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil have noget værdifuldt at rive i? De to forfattere foreslår, at man holder de tidsrøvende møder på et minimum, tillader det uperfekte arbejde samt søsætter sine egne dannelsesprocesser.

Er det en medicin, som seniorer, ved overgangen til det fri liv efter arbejdsmarkedet, kan have gavn af? I det følgende vil jeg prøve at besvare dette spørgsmål. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du sandsynligvis få et fattigere og måske pseudopræget seniorliv. Hvis du besinder dig og erkender arbejdets sande karakter, så er du godt på vej til at få et rigere seniorliv.

Hvorfor arbejder vi?
Hvorfor arbejder mennesker egentligt? Forfatterne giver ni forskellige grunde hertil. 1. For at overleve. 2 For at tjene penge. 3. Fordi det er dets kendetegn (væsen) at udføre en aktivitet, hvor det stofskifter med omverden/naturen. 4. For at tilpasse sig og finde ind i tidens normalitet. 5. For at få anerkendelse af andre. 6. Fordi vi mener selv (ubevidst) at vi kun er noget værd, når vi ser os selv (blive betalt for) for arbejdet. 7. På grund af den protestantiske arbejdsmoral om, at lediggang er roden til alt ondt. 8. Fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skulle lave. 9. For at holde angsten på afstand.

Forfatterne peger især på punkt 5, som særlig afgørende for vores selvopfattelse. En betingelse for at, at andre kan give én anerkendelse er, at omverden genkender det arbejde, man har lavet og tillægger det værdi. I og med, at andre folk har brug for og kan bruge det, man laver, anerkender de igennem brugen, hvis ikke også gennem ordet, at det har været et værdifuldt arbejde. Det forklarer også, hvorfor det kan være slidsomt at være arbejdsløs og hvorfor folk, der er gået på pension tyer til frivilligt arbejde.

Pseudoarbejdets beståen
Hvorfor er der ikke flere, der indrømmer at det er meningsløs og overflødigt pseudoarbejde de udfører, spørger forfatterne om. Svaret er, at pseudoarbejdet giver løn. Endvidere har man udført et arbejde, der ligner arbejde og har dermed vundet social anerkendelse. Hvis nogen derfor vil tage arbejdet fra os, eller nedsætte arbejdsugen, så truer de os på vores selvværdsfølelse. Det der skulle befri os bliver en trussel.

Der er et typisk tidspunkt i livet, hvor angsten for et liv med mindre arbejde kan vise sig. Nemlig når man skal fratræde sin stilling og gå på pension. Det er derfor ikke så underligt at pseudoarbejdet består. Det medvirker til, at vi kan holde angsten ude.

Det pseudoløse arbejds- og seniorliv
Hvordan kan bogens analyse og forslag til afskaffelse af pseudoarbejdet bidrage til, at man kan få et bedre og rigere seniorliv? Hvordan undgår du at pseudoarbejdet fra dit arbejdsliv overføres til dit seniorliv?  Forfatterne har ti gode råd til alle, der finder deres nuværende arbejde meningsløst.

1. Gå hjem
Når du er færdig med dit arbejde (fx også det frivillige arbejde) så gå hjem. Ellers genererer du mere pseudoarbejde for andre. Ved at gå hjem viser du andre, at de kan gøre det samme.
2. Lav ikke løsninger, der sætter andre i arbejde
De fleste løsninger åbner for nye problemer, der kræver flere løsninger. Så undgå at foreslå løsninger på pseudoproblemer.
3. Hold møder på et minimum
Inviter til korte møder fx møder af et kvarters varighed. Skal de andre til et nyt møde lokken hel, så er dit møde hurtigt overstået.
4. Kom ned på jorden og tillad det uperfekte
At komme ned på jorden er at tillade, at man bare laver det, man laver. Undgå at blæse tingene op og tillad, at man bare laver det, man laver. Du vil hermed bedre kunne acceptere fejl og forlige dig med det uperfekte.
5. Lad vær med at efterligne andre
Tag dig af kerneopgaverne og fortæl om, hvad man kan få hos dig og om hvem du er.
6. Lad vær med at måle i matematisk tid
Der er ingen grund til at aflønne opgaver i tid. Det hører industrisamfundet til. Afløn efter den kvalitet, der bliver leveret. Du er færdig med at feje, når gården er fejet og så går du hjem.
7. Søsæt dit dannelsesprojekt
Hvis du ikke kan få lov til at gå hjem, så går du i gang med at søsætte dine dannelsesprojekter i din overskydende tid. Det er meningsfuldt, da det fremmer menneskeligheden i dig.
8. Kast dig ud i arbejdet
Din overskydende tid kan du bruge til at udarbejde samt bearbejde det, der giver mening for dig selv. Dit væsen er at stofskifte med verden. Giv dig fx til at reparere dine ting frem for at skifte dem ud, for så lærer du dem bedre at kende. Det betyder nemlig, at du kan genkende dig i den verden, du er med til at skabe.
9. Vær civil ulydig
For at komme ud af pseudoarbejdet kan det være nødvendigt at vise civil ulydighed. Vi kan have en tilbøjelighed til at lade os indordne under dogmer for at undgå at tænke selv. Disse dogmer må vi konfrontere ved at anvende vores fornuft. Vov at vide og vov at bruge din viden. Brug din refleksive dømmekraft, der er evnen til at vide, hvornår du skal bryde en regel eller et dogme. Det er den refleksive dømmekraft du skal bruge, hvis du skal bedømme, hvilke opgaver, der er pseudoopgaver.
10. Vær en modig leder
Meget pseudoarbejde opstår af dårlig ledelse. Som leder skal du bede medarbejderne om at gå hjem, når de er færdige, så de ikke opfinder opgaver, der belaster andres tid. Du skal belønne medarbejdere, der siger nej til nye ligegyldige påhit fra deres stabsfunktioner og du skal bedømme medarbejderne på reel værdi fremfor at måle dem på processer, indikatorer og tid.

P1250350 (2)
Det værdifulde arbejde hos disse to indere bygger på skaberkraft og anerkendelse

Strategi for et pseudoløs seniorliv
Det meningsløse arbejdsliv bunder i, at det moderne menneske betragtes som et økonomisk dyr, der er styret af to drifter: dovenskab og grådighed. To undergravende kræfter, der bør styres af kontrol og regulering. Alt hvad der kan måles og tælles ved den enkeltes arbejde skal kontrolleres, så dovenskaben og grådigheden kan holdes i ave. Dette ønske har understøttet udbygningen af administration og bureaukrati, hvor pseudoarbejdet har foldet sig ud med blandt andet kontrollanter og evaluatorer.

Hvordan kan du så bevæge dig fra det meningsløse til det meningsfulde seniorliv? Ved at fokusere på, at arbejdet også har en positiv, livsbekræftende og berigende karakter. At arbejde er en væsenskarakter hos mennesket og at fantasien og skaberkraften er grudlaget for, at vi som mennesker opnår anerkendelse og får værdighed.

Det er kendetegnende ved arbejdet, at det har en dobbeltkarakter. Det er både berigende og begrænsende. Meningsfuld og meningsløs. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du få et fattigt seniorliv. Hvis du kan få arbejdet til at fremstå som en livsbærende udfoldelse, så kan det bruges og anvendes til at give dit seniorliv glæde og energi.

Det meningsfulde seniorliv
Det er ikke mængden af tid, der anvendes på en given aktivitet, som bidrager til dens værdi og mening. Kan du se dig selv i aktiviteten? Får du anerkendelse for din indsats af andre? Er det sprogliggjort? Ført på baggrund af disse forhold kan et arbejde siges at have værdi.

Hvor kan du så finde et meningsfuldt arbejde som senior? Frivilligt arbejde kunne være et bud herpå. Her kan du gå hjem når arbejdet/ aktiviteten er afsluttet. Du behøver ikke at blive til “fyraften”. Synes du, at der er for meget pseudoarbejde i opgaverne eller at administrationsbyrden er for stor, så kan du brokke dig over det, uden at risikere at blive “fyret”. Det er dig der afgør, om en opgave er meningsfuld eller det modsatte.

Hvis du (stadig) har behov for struktur og forudsigelighed på din hverdag, efter at du har forladt arbejdsmarkedet, så er det, hvad et lønarbejde kan tilbyde dig i dag. Med risiko for at du vil støde ind i pseudoarbejdet og meningsløse aktiviteter.
Prøv et frivilligt arbejde i stedet for. Tag dig af dine nærmeste og beskæftig dig med aktiviteter, hvor nysgerrigheden og lysten er drivkraften frem for afkobling og passivitet.

At yde efter evne og nyde efter behov er stadig en vision, der er værd at kæmpe for.

De Europæiske seniorer er fyldt med passion, initiativ og målrettet handling. EU-projektet Senior Social Entrepreneuring viser overraskende nye sider af seniorernes kompetencer og veje i seniorlivet.

On By seniorvejenIn Frivillighedsvejen, Iværksættervejen, Omsorgsvejen, SeniorpolitikSkriv en kommentar

Engagerede seniorer
Engagerede seniorer sørger for logistikken i Banc dels Aliments i Barcelona

Kan seniorerne gøre en forskel?
EU-projektets formål er, at motivere europæiske seniorer til at bruge deres energi og engagement til nye sociale initiativer. Initiativer der fx hjælper udsatte grupper til at kunne klare sig selv, til at kunne indgå i fællesskaber og til at modvirke ensomhed og fattigdom. Et netop afholdt seminar, med projektets fem europæiske deltagere fra England, Frankrig, Spanien, Bulgarien og Danmark, viste seniorernes passion, engagement og handlekraft overfor de nye udfordringer, som et ”ældre” Europa kommer til at stå overfor i de kommende år.

På den ene side bliver seniorerne ældre og ældre og der bliver flere og flere af dem. På den anden side vil de offentlige velfærdssystemer bliver sat under økonomisk pres og det må frygtes, at mange udsatte borgere ikke vil få tilbudt den nødvendig social hjælp og bistand. Dette er projektets udfordring. Kan de europæiske seniorer gøre en forskel i forhold til denne udfordring? Dette er projektets opgave at finde ud af.

Det produktive seniorliv
Syv dages besøg i den spanske by Sabadell, nord for Barcelona giver håb og inspiration til den fortsatte kamp om en anerkendelse af livet efter arbejdslivet som en produktiv, innovativ og nyttig livsfase, der blandt andet også kan bruges til frivilligt socialt arbejde. Seminaret bestod af præsentation af egne projektideer, workshop med fælles ide- og projektudvikling, virksomhedsbesøg samt sammenfatning og oplæg til en fortsættelse af de igangsatte initiativer.

De europæiske seniorers perspektiv og indsatsområde er meget forskellige. Fra mere overordnede temaer som undersøgelse og analyse af diskrimineringen af seniorer på arbejdsmarkedet til praktiske og nærværende foranstaltninger som indsamling af overskudsmad, kvalitetskontrol samt uddeling af madpakker i samarbejde med nødhjælpsorganisationer som fx Røde Kors.

De deltagende projekter spænder over forskellige sociale initiativer som integration af flygtninge og starthjælp til nye iværksættere i Spanien. Opbygning og indretning af et hus for hjemløse i Bulgarien. Maduddeling og hjemmehjælp til ensomme gamle i England. Fællessang og musikalsk underholdning for ældre på plejehjem i Frankrig. Verdensmad som brobygning mellem forskellige befolkningsgrupper og kulturer i Danmark.

Nogle af de besøgte projekter og indsatser er etableret for mange år siden og er udviklet løbende fx Fødevarebanken Banc dels Aliments i Barcelona. Her hjælper 239 frivillige fortrinsvis seniorer med at indsamle, kontrollere og uddele madportioner til 137.156 personer fordelt på 329 nødhjælpsorganisationer, herunder kirkelige og humanitære organisationer. Andre projekter er fokuseret på en bestemt målgruppes behov som den social-økonomisk virksomhed CIPO, der er etableret af frivillige seniorer og forældre til handicappede i Sabadell.

Perspektivet og konteksten er forskellig for seniorer fra henholdsvis Bulgarien, Spanien, Frankrig, Danmark og England, men et Face to Face møde og ideudvikling fra praktikere skaber grobund for nytænkning og forandring.

Workshop om en ny fortælling om seniorerne
Workshop med dialog om Den ny fortælling om seniorerne i Europa

En ny fortælling om seniorerne
Målet med EU-projektet er at udvikle nye metoder, der kan transformere de mange ressourcestærke seniorers energi over i samfundsnyttige aktiviteter. De metoder som projektet anvender til udvikling af seniorerne i Senior Social Entrepreneuring er Learning by doing og Sidemandsoplæring. Ved hjælp af såkaldte Prøvehandlinger testes nye initiativer i en lille skala. Testen giver anledning til justering og udvikling af tilbuddet og seniorerne lære ved at udføre disse prøvehandlinger.

Et eksempel er de Århusianske seniorers projekt Verdensmad, der havde til formål at skabe en ramme og et møde mellem det internationale samfund i Aarhus og de lokale Århusianere. Ved hjælp af Indonesisk mad blev der bygget bro mellem de to verdner og skabt dialog samt forståelse for de forskellige livsformer, som vi hver især befinder os i. Et nyt justeret projekt Verdensmad – Portugisisk mad er således under forberedelse.

Seniorerne viser vejen frem
På trods af forskel i perspektiv og kontekst hos de forskellige samarbejdsparter fra England, Frankrig, Spanien, Bulgarien og Danmark, var der på mødet et stort ønske om at samarbejde på tværs om udfordringerne bl. a. på områder som ensomhed, demens og fattigdom. Det nuværende projekt Senior Social Entrepreneur slutter i september 2018, men på mødet blev der afslutningsvis udarbejdet et oplæg til et nyt Erasmus+ projekt. I løbet af den næste måned vil deltagerne modtage et udkast til nyt projekt, der kan være med til at brande seniorerne via nye innovative initiativer på det sociale område i EU.

Vil du gerne være med i projektet, kan du læse mere her: http://www.seniorsocialentrepreneuring.eu/da

Overgange uden undergang. Eller hvordan man som senior kan klare skiftet fra arbejdsliv til pension uden at falde i det dybe, tomme rum.

On By seniorvejenIn Iværksættervejen, Overgang, SeniorpolitikSkriv en kommentar

Overgange bogforside
Er overgangen som fuglenes flugt på himlen eller som havets ukendte dyb?

Forfatteren Sven Erik Henningsen har skrevet en nyttig brugsbog for kommende pensionister. Fyldt med afklarende analyser, konkrete og illustrative personbeskrivelser samt eftertænksomme spørgsmål til læserens videre arbejde. Den bedste bog, som jeg har læst om dette emne med masser af A-ha-oplevelser. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades.

Faldet i det tomme rum
Sven Erik Henningsen er både teoretiker og praktiker i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv. Efter at være blevet hjerteopereret anbefalede lægerne forfatteren at trappe ned for arbejdet og ændre livsstil. Det gjorde han så. Efter en periode på halv tid gik Sven Erik Henningsen som 63-årig på pension, forlod arbejdet som underviser og forsker, først ved Ribe Statsseminarium, der efter en hårdhændet centralisering blev nedlagt, siden som underviser og forsker ved Universitetet i Esbjerg.

Efter pensioneringen faldt forfatteren ned i et af de berømte tomrum. Det var det, der fik ham i gang med at tænke over, hvad der sker, når man forlader arbejdsmarkedet kun delvis frivilligt. I sin søgen efter en rolle som pensionist har han læst en del om emnet, som dog mest har handlet om økonomiske forhold og sjældent om de psykologiske, eksistentielle, sociale og kulturelle sider af sagen. Denne mangel var forfatterens motiv til at skrive bogen.

Hvert kapitel behandler således de typiske forandringer, der finder sted i forbindelse med dette livsstilsskifte. Udover at trække på egne erfaringer refererer forfatteren til relevante forskningsresultater og undersøgelser. De beskrevne forandringerne giver forfatteren ”kød og blod” ved at beskrive og analysere en række personers individuelle fortællinger, der viser, hvilke forandringer disse personer har oplevet.

Bogen består af 12 kapitler, der har følgende overskrifter:
1. Hvad ved forskerne om overgangen?
2. Schlossbergs teori om overgange.
3. Forskellige opfattelser af overgange til pension.
4. At betyde noget for andre – som pensionist.
5. Arbejde og identitet.
6. Relationer.
7. Meningen med livet – også efter arbejdet?
8. Pension og frivilligt arbejde.
9. Faser og veje.
10. Forberedelse.
11. Konkrete forslag.
12. Pensionistlivets ABC.
Efter hvert kapitel er der udfordrende spørgsmål til læserens videre refleksion og handling.

Overgange og livsform
I bogen præsenteres løbende en række forskellige analytiske værkstøjer, der kan hjælpe læseren med at forstå sin egen overgangssituation. Det første der præsenteres er begrebet Overgang. Hvordan skal en overgang forstås og hvilke typer af overgange findes der? (og hvilken er relevant for læseren?)

En overgang forstås af forfatteren som en begivenhed eller en ikke-begivenhed, der i et menneskes liv resulterer i ændring i relationer, rutiner, roller og antagelser.
Der findes tre typer af overgange: 1. Den forventede overgang (fx fra job til pension som 65-årig). 2. Den uventede overgang (fx en fyring som 55-årig). 3. Den udeblevne overgang (fx en forfremmelse som 60-årig, der ikke indtrådte).

En overgang foregår altid i en kontekst og forfatteren bruger begrebet Livsform til at sætte overgangen i relief. Menneskets adfærd er forankret i deres livsform og det er igennem den, at de forstår centrale begreber som arbejde, familie, fritid og frihed, der danner en strukturel helhed for den enkelte. Der findes tre typer af livsformer, som vi alle indgår i og som kan lette eller besværliggøre overgangen fra arbejde til pension.
De tre livsformer er 1. Den selvstændige livsform. 2. Lønmodtagerlivsformen. 3. Den karrierebundne livsform.

Ved at se overgangen gennem ”livsformbrillerne” ser forfatteren, at for den gruppe, der tilhørte den selvstændige livsform, er det alt i alt positivt at være trådt ud af arbejdsmarkedet, fordi det giver mere tid til at være sammen med familien og opdyrke nye fritidsinteresser. For pensionister, der tilhører karrierelivsformen, mens de arbejder, synes tabet af arbejde og identitet, der følger med, at være mærkbar større end hos lønarbejderen. Personer med en lønarbejderlivsform skemalægger sin dag med spændende fritidsaktiviteter, måske fordi der kun er fritid, hvis der også er pligttid (arbejde).

På dette sted i bogen har forfatteren udarbejdet et skema om faktorer, der har indvirkning på overgangen fra arbejde til pension. Et skema som læseren opfordres til at prøve af og afdække ressourcer samt reflektere over den nye indsigt. Et nyttigt arbejde, der kun kan anbefales.

Arbejde og identitet
Det er forfatterens påstand, at der er en snæver sammenhæng mellem det arbejde vi udfører og den identitet, som vi har. Hvor vi tidligere var noget i kraft af vores slægt, familie eller klasse er vi nu noget primært i kraft af det arbejde, som vi udfører. Når arbejdet forsvinder, så opstår der to huller i tilværelsen – tidshullet og identitetshullet. Det er disse huller, der skal fyldes op, når man går på pension.

Forfattere viser via snedkerens praksis, hvordan arbejdet bidrager til identitetsdannelsen. Hvis snedkeren skal lave et bord, skal han tage en beslutning, gennemføre en planlægning, udføre et praktisk arbejde og har så det færdige produkt i hånden, der kan evalueres om det svarer til snedkerens ønske om et bord. Hvis det godkendes kan snedkeren nu sige, at han er en bord-mager og dette færdige arbejde bidrager nu til hans selvopfattelse og identitet. Tilsvarende vil andre arbejdsopgaver, der løses tilfredsstillende bidrage til snedkerens identitet.

Det næste spørgsmål er så, hvordan det at gå på pension kan være identitetsdannende? Hvad er det for en slags arbejde man udfører? spørger forfatteren. Det er forfatterens påstand, at vores arbejdskraft er nok gået på pension, men vores kompetencer er ikke gået på pension. Det drejer sig derfor om – som hos snedkeren – at have en fremtidsplan. Dog ikke om en ny stol, men om sit seniorliv eller et ”pensionistprojekt”, der tilgodeser behovet for sammenhæng i ens identitet og selvforståelse.

Dvs. at man i sin senioraktivitet skal have en forestilling om, hvem man har været (fortid), hvem man er her og nu (nutid) og hvad man gerne vil være (i fremtiden). Denne forestilling om et tidsforløb i livet indeholder en vis sikkerhed for, at der er sammenhæng i ens liv over tid.

En (senior-) plan eller et (senior-) projekt er med andre ord afgørende for at kunne fylde det tomme tids- og identitets-hul op.

Fællesskab og forpligtelse
Hvilke aktiviteter kunne i givet fald være relevante at beskæftige sig med? Forfatteren peger på motion som eksempel på en aktivitet, der kunne styrke den nye pensionistidentitet. Men det er ikke ligegyldig om du dyrker motion for dig selv eller sammen med andre. At gå i et fitness center for at dyrke motion vil bringe dig i god form, men at cykle på motionscykel eller løbe på løbebånd vil næppe føre til, at du ender med at opfatte dig selv (din identitet) som cykelrytter eller maratonløber.

Hvis du derimod melder dig ind i en løbeklub, træner og snakker med de andre, drikker en øl og deltager i diverse løbekonkurrencer, fordi du kan lide at løbe, konkurrere og fællesskabet omkring det, så er du formentlig i gang med at skabe dig en ny identitet!

For at kunne klare sig og bevare en vis identitet er det i følge forfatteren formodentlig nødvendigt at knytte sig til institutioner, som skal have en vis tyngde og kompleksitet for at kunne fungere som projektbærende og identitetsskabende. Tilknytningen til disse institutioner skal kunne strukturere en væsentlig del af ens tid og tanker og være forenelig med socialt anerkendte værdier. Fx i form af frivilligt arbejde eller kunstnerisk aktivitet.

Det er således igennem arbejdet, at vi hver især omsætter vores intentioner om at blive til en bestemt person/ identitet. Vi udkaster ideer og forestillinger om vores fremtid, omsætter disse ideer til konkrete resultater gennem vores arbejde og får en tilbagemelding om det ønskede resultat er opnået. Gennem arbejdet realiseres vores stofskifte med naturen og resultatet af processen virker bekræftende tilbage på vores selvopfattelse og identitet. At vi faktisk bliver denne identitet beror dog på om de andre / institutionen vil anerkende den efterstræbte identitet. Om den nye identitet har robusthed beror på omgivelsernes fortsatte anerkendelse.

Forside - Seniorvejen
Seniorvejen.com – rammen om mit seniorprojekt

Eksempel på en ændret identitet
Hvordan kan dette identitetsarbejde nu forstås helt konkret? Jeg vil tage mit eget eksempel og udfolde det på baggrund af forfatterens model.

Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg været lønmodtager hele mit liv, dog ikke med en udpræget lønmodtagerlivsform. Jeg havde sideløbende med mit arbejde deltaget i frivilligt og organisatorisk arbejde fx formand for en lærlingeklub, medlem af en institutbestyrelse og tillidsrepræsentant for en AC-gruppe. Jeg gik heller ikke på arbejde blot for pengenes skyld, men opfattede mine forskellige arbejdsopgaver (fx underviser, centerleder, udviklingskonsulent) som en mulighed for at udvikle nye sider af min person/ identitet. Så lidt karrierelivsform har der også været over mit arbejdsliv.

I forbindelse med den planlagte afgang fra arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg overvejet, hvad tiden skulle bruges til, når jeg nu ikke længere skulle møde til det fast strukturerede og forudsigelige lønarbejdsliv. Ved afskedsreceptionen annoncerede jeg, at jeg nu ville prøve den selvstændige livsform i form af konsulentvirksomheden Seniorvejen.com. Hvor jeg tidligere havde hjulpet ledige ind på arbejdsmarkedet, ville jeg nu prøve at hjælpe dem ud af arbejdsmarkedet igen! I forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet findes der mange tilbud. I forhold til at komme ud af arbejdsmarkedet findes der meget få tilbud. Denne mangel skulle Seniorvejen afhjælpe.

Fra 2015 og frem til i dag har jeg arbejdet på at få udviklet og etableret denne virksomhed. Den har så at sige været rammen om mit ”pensionistprojekt”, som Svend Erik Henningsen kalder det. Hvordan har jeg nu skabt struktur og forpligtelse i dette projekt? Jeg har engageret mig i en række nye arbejdsopgaver og knyttet mig til en række institutioner/ netværk, som har givet min identitet nye facetter. Det at starte egen virksomhed kræver udvikling af en række nye kompetencer: Fx at kunne sælge, at kunne finde kunder og at kunne bruge de sociale medier.

For at kunne sælge noget skal man kende kundernes behov, så jeg meldte mig ind i en række seniororganisationer for at komme i øjenhøjde med kunderne: fx Senior Erhverv, Seniorer uden Grænser og FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder.

For at kunne finde kunderne må man være synlige – dels i den skrevne- og den elektroniske presse, men også på de sociale medier. Så jeg oprettede min egen hjemmeside: Seniorvejen.com og koblede den på en række kendte sociale medier: Fx Twitter, LinkedIn og Facebook. Arbejdet med at udvikle Seniorvejen har jeg delt på de sociale medier blandt andet via månedlige blogs om seniorrelevante emner, fx anmeldelser af nye bøger for seniorer.

For at blive anerkendt både i organisationerne og på de sociale medier er det nødvendigt at levere et brugbart stykke arbejde, der har værdi for henholdsvis organisationen og de potentielle kunder. For at opnå denne anerkendelse af min nye identitet som selvstændig konsulent, coach, blogger m.m., har jeg som bestyrelsesmedlem påtaget mig en række opgaver, som skaber struktur på min seniortilværelse. Fx oplægsholder på netværksmøder i Senior Erhverv, Facebook-ansvarlig for de gode nyheder i Seniorer uden Grænser og projektudvikler og frivillig igangsætter i et nyt EU-projekt: Seniorer Social Entrepreneur.

Ny robust identiet
Etablering af egen virksomhed har således genereret en række nye udviklingsopgaver, hvor arbejdet med at løse disse opgaver har været identitetsskabende for min nye rolle som pensionist. Dette identitetsskabende arbejde er blevet understøttet/ struktureret af de forskellige institutioner, som jeg er indgået i. På den måde har jeg fundet en ny livsform med både valgfrihed, struktur og forudsigelighed samt robusthed i forhold til min nye identitet.

I resten af bogen Overgange vise forfatteren Sven Erik Henningsen, hvordan vi hver især kan udbygge den nye identitet. Med gode eksempler, spørgsmål til eftertanke og anbefaling af relevante hovedveje ind i pensionisttilværelsens nye identitet.

Bogen kan anbefales på det varmeste. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades!

 

 

Mangler du udfordringer i seniorlivet, så bliv Social Forandrings Agent (SFA).

On By seniorvejenIn Frivillighedsvejen, Iværksættervejen, SeniorpolitikSkriv en kommentar

SFA2 (3)
De europæiske seniorer er fulde af nysgerrighed, engagement og handlekraft

Der er behov for seniorernes kompetencer til at hjælpe, hvor det offentlige og det private system ikke rækker. En gruppe århusianske seniorer er derfor gået i gang med at etablere samt understøtte lokale projekter til gavn for socialt udsatte borgere. EU støtter initiativet, der har fået navnet ”Senior Social Entrepreneuring”. Til denne opgave har vi brug for dine seniorkompetencer.

Du kan se mere om de igangværende projekter her:
Link til projekt Udflugt til Mors, den 7. september kl. 8.00-18.00:
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=b9903c6de5 b9903c6de
Link til projekt Verdensmad, den 19. august kl. 12.00-14.00:
http://folkestedet.dk/kalender/indonesisk-mad-paa-folkestedet/

Seniorer kan gøre en forskel – mener EU
EU har en vision for seniorerne og vil gerne have, at de ubrugte ressourcer hos denne gruppe kan være med til at løse nogle af de opgaver, som hverken det offentlige (sociale-) system eller det private (markeds-) system kan løse.

EU har en forventning om, at de kompetente seniorer kan skabe forandringer og bidrage med forslag og løsninger, hvor disse to systemer ikke magtede det. Til den opgave vil EU gerne hjælpe med at træne interesserede seniorer i at blive Sociale Forandrings Agenter. (SFA). De metoder, som EU tilbyder seniorerne, er hhv. Learning by doing samt Sidemandsoplæring.

SFA i Pau
Engagerede europæiske seniorer samlet til netværksmøde i Pau

Status på indsatsen
Den århusianske seniorgruppe indgår i et europæisk netværk af seniorer fra Frankrig, Spanien, Italien, Bulgarien, England og Irland. Det første internationale netværksmøde har været afholdt i Pau i Sydfrankrig. Formålet med dette møde var at lærer de andre seniorer i projektet at kende, at blive inspireret af utraditionelle seniorprojekter i andre EU-lande, samt at få afklaret hvad der ligger i begrebet Social Forandrings Agent.

Det næste netværksmøde skal afholdes i Sabadell i Nordspanien i november måned. Planlægningen er i fuld gang og du har mulighed for at sætte dit præg på hvilke områder og målgrupper, som den århusianske seniorgruppe skal satse på.

Gruppen har udover en Udflugt til Mols for frivillige og Verdensmad på Folkestedet en række andre initiativer i gang. Vi vil gerne indgå i næste års store projekt “Aarhus 2018 – Europæisk Frivillighovedstad” og forventer at kunne knytte en række personer og organisationer til SFA-projektet. Endvidere er den århusianske seniorgruppe involveret i forskellige seniornetværk, som også forventes at blive inddraget i det videre arbejde. Fx Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder (FUAM).

Bring dine seniorkompetencer i spil
Bring dine kompetencer i spil som social forandrings agent, spil ind med dine gode ideer og lad dig udfordre af andre seniorers utraditionelle forslag og vær med til at skabe et nyt stærkt billede af seniorerne.

Er du interesseret i at høre nærmere om projektet, herunder hvordan du kan indgå i det, kan du henvende dig på mail pg.ra@hotmail.com eller på telefon 30 53 86 43.

Fest og hårdt arbejde for de fyrede

On By seniorvejenIn Iværksættervejen, JobvejenSkriv en kommentar

fff-seksfoto
Fest For Fyrede i Globus1 med mediernes opmærksomhed, virksomhedernes opbakning og netværkets engagement

Over 400 ledige seniorer og juniorer havde den 6. september sat kurs mod Senior Erhverv Aarhus, PowerjobMidt samt Jobindex’ fællesarrangement Fest For Fyrede i Globus1, Brabrand. Fra kl. 7.00 til 15.30 summede lokalerne af arbejdsivrige i alle aldre samt hjælpere, oplægsholdere, workshopholdere og messedeltagere. P4 Østjylland var på pletten kl. 8.00 og fik sendt direkte interview med både arrangører og deltagere. Udenfor døren stod Kaare Danielsen fra Jobindex, klar til at byde velkommen og vise på plads. En god dag for de ledige med både fest og hårdt jobsøgningsarbejde havde taget sin begyndelse.   

Indre power og aktiv netværk er jobvejen frem
Festen blev indledt med et oplæg fra rådmand Thomas Medom fra Aarhus Kommune, der blandt andet kunne fortælle om sin egen oplevelse af arbejdsløshedens brutale ansigt i Herning, hvor hans mor, der havde arbejde som syerske i 30 år, pludselig så sin tekstilarbejdsplads udflyttet til Polen. Efter denne rapport fra det virkelige liv blev deltagerne budt på fem inspirerende oplæg: Bliv direktør i dit eget liv. Ballisagers rekrutteringsanalyse 2016. Find din indre Power og netværk dig til drømmejobbet. Alternativ jobsøgning og Fra fyrings-offer til karriere-kriger.

Susanne Frandsen lagde i sit oplæg Bliv direktør i dit eget liv vægt på rydde op i sit indre og ydre lederskab. Slip kufferten med de dårlige vaner, lyt til dit hjerte og slip din passion løs var oplægsholderens opfordring til de morgenfriske tilhørere. Der var mulighed for at købe Susannes bog og komme på kursus til meget fordelagtige priser.

Ann Berry-Mejsner fra Konsulenthuset Ballisager havde en dugfrisk rekrutteringsanalyse fra 2016 med og kunne fortælle, at arbejdsgiverne i gennemsnit benytter 3 forskellige rekrutteringskanaler. Topscorerne blandt arbejdsgiverne er Den skriftlige ansøgning (63 %). Netværk (58 %) og LinkedIn (42 %). Den uopfordrede ansøgning kom ind på fjerdepladsen (29 %). Så enhver jobansøger bør nødvendigvis beherske disse 3-4 kanaler i sin jobsøgning. Herudover var der gode råd om ansøgning- og CV-længde, referencer og eksamensbeviser samt strategi for telefonopkald til kommende arbejdsgivere. Rekrutteringsanalysen kan hentes gratis på Ballisagers hjemmeside.

Karina Boldsen havde i sit oplæg Find din indre power frem og netværk dig til drømmejobbet særlig fokus på det skjulte arbejdsmarked, netværkets kvaliteter og de sociale mediers stigende betydning. Iflg. Danmarks Statistik besættes 82 % af alle job således uden jobopslag. Dit netværk kan hjælpe dig meget mere end du tror, du skal blot ikke bede det om at finde et job til dig! Karina opfordrede deltagerne til i stedet for at bede om navnet på en kontakt, der kan bringe dig videre i din jobsøgningsproces.

Alternativ og proaktiv jobsøgning
 Kaare Danielsen havde gode forslag til Alternativ jobsøgning. Han oplyste blandt andet, at der bliver 400.000 ledige hvert år og 80 % af disse får et nyt job indenfor 12 måneder. Du skal være med i denne rotation! var Kaares opfordring til de fremmødte. Kaare havde også et bud på, hvor fremtidens job er: Teknologi og IT, Menneskelig kontakt og Service og industri. Den teknologiske udvikling vil fortsætte og overflødiggøre fag og jobområder, men vil heldigvis også skabe nye jobfunktioner. Den menneskelig kontakt inden for undervisning, opdragelse og omsorg vil der også være behov for i fremtiden, ligesom vedligeholdelses- og reparationsarbejde også vil bestå i fremtiden. Så hold øje med disse jobområder når du kikker efter et nyt job.

Kaare havde også en række gode og praktiske tip til, hvordan du får jobbet: Find ud af hvad du vil. Lav en god ansøgning og Overbevis til samtalen. Vær fleksibel med geografi, jobindhold og lønniveau. Brug dit eget netværk. Brug andres netværk. Brug telefonnettet! Søg job i de små virksomheder, de vokser og de outsourcer ikke. Det kunne de fremmødte så tænke lidt over. Kaare slutte af med at reklamere for Hjemmesiden Jobindex’s mange nyttige hjælpemidler, fx Jobannoncearkivet, der er uundværlig, når du skal søge en uopfordret stilling: Se i arkivet, hvordan firmaet tidligere har søgt medarbejdere!

Dagens sidste oplægsholdere var Susanne Eberhard og Lars Møller, der med oplægget Fra fyrings-offer til karriere-kriger gav forsamlingen er opsang om negativ og positiv selvopfattelse. Hvis du fx opfatter dig selv som fyret, ustruktureret og gammel, så vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig på denne måde! Hvis du i stedet for opfatter dig som veluddannet, med gode resultater, ung og fyldt med livserfaring vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig således. Opgaven er at droppe offerrollen og vælge krigerrollen. Så det gode råd var at fokusere på det positive, ressourcerne og den ønskede jobprofil/ identitet.

Så i stedet for at fortælle andre, at du er ledig og har en ledighedsidentitet så fortæl dem, at du er jobsøgende og har en jobsøgningsidentitet. Vælg at være proaktiv i stedet for at være inaktiv, reaktiv og præaktiv, var Susanne og Lars’ råd til fremmødte. Valget er dit, hvis du vil og tør vælge. Du kan vælge offerrollen eller krigerrollen. Hvis deltagerne stadig var i tvivl om, hvilken vej der kunne føre til jobbet var både Lars og Susanne klar med et attraktivt kursustilbud.

Nyttig workshopinspiration og erfaringsudveksling
Parallel med foredragene var der fire inspirerende Workshops med emnerne: Om at være autentisk. Dine rettigheder og muligheder for uddannelse som ledig. Når ledighed bliver til stress og Om kropssprog og diktion. De forskellige workshops blev hurtig overtegnet og de deltagende kunne fortælle om inspirerende oplæg og god debat.

På minimessen kunne de fremmødte få information om vikarjob, job efter (transport-)uddannelse, attraktive (senior-)netværk, coaching, jobcentrenes mange støttemuligheder samt få taget et godt nyt foto til CV og visitkortet. Senior Erhverv Aarhus informationsstand havde godt besøg hele dagen. Både lokale og regionale seniorer havde bevæget sig til Globus1 til en god snak om job og netværk. Syv nye medlemmer blev det til, som ønskes velkommen i netværket.

Efter en begivenhedsrig festdag med inspirerende oplæg, nyttige netværksaktiviteter, aktiv virksomhedskontakt samt praktisk og hårdt oprydningsarbejde kunne de fremmøde ledige gå hjem med fornyet energi og med en ny jobkrigerudrustning.

Senioriværksætter, er det noget for dig? Seniorerne har forudsætningerne så tag valget og bliv selvstændig

On By seniorvejenIn Iværksættervejen, Overgang2 kommentarer

Slangetæmmer
Marokkansk senioriværksætter med egen slangetæmmer virksomhed

En ny undersøgelse afliver myten om, at det er de unge iværksættere, der står bag de fleste nye virksomheder. Den eneste aldersgruppe i USA med stigende iværksætteraktivitet de seneste årtier er seniorer mellem 55 og 65 år. En tilsvarende tendens kan ses i Danmark. Forklaringen er, at seniorerne har de helt rigtige forudsætninger for at blive iværksætter. Bliv inspireret af de nye oplysninger, benyt dig af de mange nyttige hjælpemidler og bliv en af de 1000 nye senioriværksættere, der hvert år etablerer sig i Danmark.

Myten om de unge vækst-iværksættere står for fald
Derek Thomson har i artiklen ”A terrible myth is surrounding millennials and entrepreneurship” (2016) dokumenteret at Millennials-generationens (de 20-35 åriges) betydning i forhold til etablering af nye virksomheder er stærkt overdrevet og udtryk for en sejlivet myte. Derek Thomson underbygger sin påstand med statistik: Andelen af unge under 30 år, der ejer en virksomhed er faldet med 65 % siden 1980’erne og er nu på det laveste niveau de sidste 25 år.  Gennemsnitsalderen for en vellykket start-grundlægger er omkring 40 år. Den typiske amerikanske iværksætter er ikke en Skateboarddreng i hættetrøje – det er hans mor eller far! Faktisk er den eneste aldersgruppe med stigende iværksætteraktivitet i de sidste to årtier seniorer mellem 55 og 65 år.

Det handler om ressourcer og alder
Hvad kan være grunden til, at seniorerne har en større grad af iværksætterlyst og succes end de yngre, juniorer? Erik Back har i sin blog ”Hvem er de bedste iværksættere? – ikke dem du tror” (2016) er forklaring på denne kendsgerning. Når vi tænker på en iværksætter, ser vi nok en ung fremadrettet person for os. En person fyldt med energi, ideer og gåpåmod. Iværksætteren forestiller vi os siddende i et kontorfællesskab med andre idérige unge. Det er muligt, at mange unge kaster sig ud i at prøve sig som iværksætter, men den succesfulde iværksætter ser helt anderledes ud, hævder Erik Back.

I Danmark er der flere iværksætter på over 50 år end under 25 år. Dvs. der er flere ældre, der starter virksomhed, end helt unge. Det er bare tit de helt unge undtagelser, vi hører om i pressen. I Danmark er 26,5 % af alle mellem 55 og 65 år, selvstændige. Det gælder for de fleste iværksættere, at de først begynder at få succes, når de har rundet 40 år.

Grunden til det er helt enkel. Det handler om ressourcer. Vi har først opnået de ressourcer, vi har brug for, når vi har passeret de 40 år. Det er den slags ressourcer, der kan øges når de bruges. De kaldes også for kapital. Ældre iværksættere har mere kapital:

1. Livskapital. Der skal mere end en god idé til at drive en virksomhed. Modenhed og erfaring er væsentlige faktorer i planlægning, finansiering, at træffe beslutninger og lede andre mennesker.

2. Videnkapital. Flere år betyder mere viden. Netop fordi det er en viden, der kommer med alderen, er den automatisk indbygget. Ældre iværksætter er derfor bedre til at komme problemer i forkøbet og at finde løsninger.

3. Social kapital. Netværk har stor værdi og kan være en afgørende faktor for succes. Jo ældre man er, jo mere tid har man haft til at investere i sine personlige og professionelle relationer.

4. Finansiel kapital. Penge har betydning, og de ældre iværksættere har som regel flere penge at investere.

Skab et arbejde, der kan holde dig beskæftiget livet ud
 Som 40-årig har du den bedste alder til at skabe nye spændende produkter, til at starte en vækstvirksomhed, til at udnytte din indsigt og styrker. Det er nu, du skal skabe et arbejde, hvor du kan gøre en forskel. Et arbejde der vil holde dig beskæftiget livet ud. Alder er ikke en hindring for at blive iværksætter, – den er en forudsætning, lyder Erik Backs opfordring til at tage det første skridt mod etablering af egen virksomhed.

Visdom ved hånden
 Hvis du nu gerne vil i gang som senioriværksætter, hvor skal du så starte? Hvis du fx kunne tænke dig at blive en succesfuld konsulent og tjene penge på din erfaring, viden og intelligens uden at skulle udføre en masse hårdt arbejde. Kenneth S. Schultz, der har været konsulent på bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets Psykologi” (2016), peger på en række forhold, der skal være i orden:
– Du skal besidde en betragtelig ekspertise om et emne, som folk har brug for hjælp til.
– Du skal have adgang til et stort professionelt netværk, hvor du kan finde kunderne.
– Du skal have undersøgt markedet og fundet ud af, hvor der er brug for dine talenter.
– Du skal have undersøgt konkurrencesituationen. Er der et marked for din ydelse og kan du sælge den?

Som selvstændig konsulnet er det endvidere nødvendigt at markedsføre sig:
– Benyt dig af de kontakter, som du har fået mens du arbejdede.
– Præsenter dig selv på nettet. En flot hjemmeside er uundværlig. Vær synlig på de sociale medier.
– Vær til stede, hvor dine kunder er: Seminarer, messer, foredrag, konferencer etc.
– Vær klar med din Pitc/ elevatortale, visitkort m.m. når du møder en potentiel kunde.

Få hjælp til din iværksætterbeslutning
 Har du det, der skal til? Måske skal dine kvalifikationer ajourføres fx inden for (online-)salg, markedsføring og økonomi. I bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets psykologi”, kan du finde en vej til at håndtere ændringer i dit liv på en måde, der er rigtig for dig. Bogen er fuld af praktiske råd og svar på mange af de store spørgsmål, som seniorer tumler med ved overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen. Bogen giver dig klare strategier til at få det bedst mulige ud af dit seniorliv.

Bogen består af seks kapitler, der omhandler de fleste spørgsmål, der melder sig i den lange proces fra at have sagt farvel til arbejdsmarkedet og goddag til seniorlivet:
1. Arbejde og livet. Senior i en sammenhæng.
2. Tiden er moden. Planlæg seniorlivet.
3. Hold hjulene i gang. Mod et nyt daggry.
4. Tilpasningsperioden. De førte år som senior.
5. Det gode liv. Sørg for dig selv og dine nærmeste.
6. Den nye dig. Genopfind dig selv.

Bogen er ”letfordøjelig” med mange inspirerende illustration, korte kapitler med væsentlige spørgsmål og anbefalinger til eftertanke og beslutning. Bogens Indhold, herunder de praktiske øvelser og metoder er baseret på nyere forskningsresultater og vidner om forfatternes grundighed, seriøsitet og formidlingsevne. Bogen kan anbefales på det varmeste.

Er der praktiske erfaringer du som kommende senioriværksætter kan støtte dig til? Jeg har fundet et enkelt EU-projekt, som opsamler erfaringer og giver anbefalinger. Herudover findes der en Facebookside, der pt. har ca. 23.000 iværksætterinteresserede brugere. Endelig findes der jo også litteratur om Iværksætteri samt institutioner og konsulenter, der kan støtte og vejlede dig.

Europæiske erfaringer med senioriværksætteri
I perioden 2010-2013 blev det EU-støttede projekt Senior Enterprise gennemført. Projektet havde som formål at motivere 50+ til en større grad af iværksætteri. Det kunne være start af en virksomhed, alene eller sammen med andre, køb eller investering i en virksomhed, der rådgiver iværksætter eller støtte til innovation inden for en virksomhed, der ejes af en anden. Kun Irland, England og Frankrig var med i dette projektforløb.

Baggrunden for at iværksætte Senior Enterprise var en bekymringer i EU over udfordringerne med en aldrende befolkning, behovet for at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og iværksætteraktiviteter i hele EU. Det var forventningen, at Senior Enterprise ville føre til, at flere virksomheder ville blive startet, at flere investeringer ville blive foretaget og at flere ældre ville være aktive som rådgivere og udvikler af nye virksomheder.

Projektet var opdelt i fire indsatsområder:
1. Raising Awareness. (At bevidstgøre om de mange måder, som 50+ kan engagere sig i iværksætteri samt de mange nyttige effekter, der kan udledes af dette engagement)
2. Starting and Partnering. (At opmuntre et større antal 50+ til at blive iværksættere samt at starte en ny virksomhed, enten individuel eller med en yngre partner)
3. Investing and Acquiring. (At opfordre et større antal 50+ til at blive investorer eller tilslutte sig en virksomhed, som var startet af en anden iværksætter)
4. Advising and Innovation. (At inspirere et større antal rådgivere /mentorer blandt velkvalificerede og erfarne ældre til at støtte 50+ iværksættere)

Eksempler på Seniorers iværksættererfaringer
På projektets hjemmeside kan du læse om en række rollemodeller, som med glæde fortælle deres historie om, hvordan de startede en ny virksomhed som 50+. Her er både videointerviews, profilbeskrivelser og gode råd til senioriværksættere. For eksempel giver den 50-årige IT-iværksætter John Brophy dette gode råd til komende senioriværksættere: ”The one thing I have learned is that you can’t stand still but by being positive and not setting any limits there is no knowing what you can achieve. The advantage of being a little older when starting a business is that you know what doesn’t work!”
Læs mere på projektets hjemmeside: http://www.seniorenterprise.ie/

Spørg Iværksætter Netværk
Facebooksiden Iværksætter Netværk er en offentlig gruppe med pt. 23.046 medlemmer. Der står følgende om reglerne for at benytte hjemmesiden: Dette er et mødested for iværksættere, erhvervsdrivende og folk med interesse for forretning. Formålet er at give og modtage vejledning, ved at dele oplevelser og erfaring med iværksætteri og forretningsdrift. Derfor er det IKKE tilladt med reklame. Det betyder NEJ til reklame, salg og selv promovering. Herunder også nej til salg af virksomhedens produkter, materialer og udlejning af lokaler. MLM er IKKE tilladt! Hverken at rekruttere eller promovere. Det er altid tilladt at referere, henvise og anbefale, når det har relevans for spørgsmål, stillet af trådstarter.  Respekter venligst ovenstående og vær så venlig at tale ordentligt til hinanden, således det bliver ved med at være et godt sted for alle at være. Det er jo JER, der er her, som skaber værdien for hinanden.

Formålet er også at styrke netværket, da dette er altafgørende både for at starte en virksomhed, men også for at skabe vækst. Man skal ikke nødvendigvis arbejde hårdt for at oparbejde et netværk, men man skal huske de mennesker man møder. Se muligheder i mennesker og vælge samarbejdspartnere med omhu.

På Facebooksiden er der ikke en specifik undergruppe for senioriværksættere, men mange af de spørgsmål og svar, som ikke-seniorer giver på denne side, kan give inspiration til Senioriværksættere. Når du er medlem af gruppen kan du gå ind på de enkelte gruppemedlemmers Facebook-profil og se, hvad de er optaget af eller har forstand på.

De sidste nyheder/ spørgsmål har drejer sig om
– Gebyr på erhvervskonto
– Relevante annoncesteder for App-udviklere
– Størrelsen på en fair timeløn til et bijob hos et vikarbureau
– Gode afsætningskanaler for et overskudslager
– Iværksættere, der har erfaring med at filme og klippe. 
Læs mere på https://www.facebook.com/groups/44076347394/

Læs også mine Blogs ”Få fod under eget bord. Start som senioriværksætter” og ”Gør som 1000 andre seniorer. – Bliv senioriværksætter”.
Kik endvidere på min hjemmesideoversigt, hvor der er link til relevante institutioner og konsulenter, der hjælper iværksættere.
Bogen kan stadig anvendes. Se på min hjemmeside med Bøger og artikler til inspiration. Her er der gode bøger om iværksætteri.

Hvad er din strategi for seniorlivet? Er det en befrielse, et tab eller en ny åbning efter arbejdslivet? Bliv inspireret af nye trends fra USA

On By seniorvejenIn Frivillighedsvejen, Iværksættervejen, Jobvejen, OvergangSkriv en kommentar

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorlandsbyens Torv er ofte rammen for den fortsatte udvikling af seniorerne

Inspiration fra USA
På en del områder er USA lidt foran Danmark i udviklingen. Googles selvkørende biler, deleøkonomi indenfor bolig og transport, seniorsamfund samt et nyt fleksibelt tilbagetrækningsmønster for seniorerne er eksempler herpå. Er disse ideer brugbare og kan de overføres til Danmark? Deleøkonomierne er allerede i fuld gang med deling af boliger og biler og flere aktive seniorsamfund er etableret i Danmark. Inden for arbejdsmarkedet i USA er der dukket en ny trend op, som måske også vil gøre sin entre i Danmark. Seniorerne i USA er i fuld gang med at ændre deres traditionelle tilbagetrækningsstrategi fra arbejde til pension til en bred vifte af forskellige seniorveje, der kan fortolkes som et tab, en renæssance, en udrensning, en frigørelse, en nedtrapning, en fortsat udvikling, en milepæl samt en overgang.   

Heather C. Vough med fl. har i Magasinet Harvard Business Review, juni 2016 offentliggjort en artikel om ”Den næste generations tilbagetrækning”. Interviews med chefer og ledere viser, at meget få mennesker følger traditionen med at droppe jobbet og satse på et liv i fritiden, når de når midt-tresserne. Undersøgelsen viser en række forskellige overgangsmønstre, som lederne har fulgt samt 4 nyttige principper, som måske også kan hjælpe dig med at navigere på din sene karriererejse.

Nyt tilbagetrækningsmønster på vej
Hver dag bliver 10.000 mennesker 65 år i USA. I mange år var det den typiske pensionsalder, hvor det blev forvendt, at de stoppede deres karriere og satsede på et liv i fritiden. Men i de sidste 20 år, har dette paradigme skiftet dramatisk. Halvdelen af de, som er 60-årige i dag, vil leve mindst til de bliver 90 år, ifølge Lynda Gratton og Andrew Scott, forfatterne af The 100-Year Life. Samtidig er den æra forbi, hvor virksomheder og offentlige pensionsordninger kunne love økonomisk sikkerhed for de ansatte i hele deres levetid. Af blandt andet denne grund er mange ledere begyndt at nytænke overgangen fra arbejde til pension.

Undersøgelsen er baseret på interviews med 100 ledere, der var blevet pensioneret eller som overvejede det samt HR-medarbejdere i 24 virksomheder. Fra det indsamlede materiale, er der sammenfattet fire principper, der kan hjælpe personer til at navigere på deres sene karriererejser: Forbered dig på at gå off-script; find din egen tilbagetrækningsmetafor; skab en ny aftale; gør en forskel.

1. Forbered dig på at gå off-script
Karrieren ender på mange måder-ofte uforudsigelig. De fleste af os vil gerne have lidt kontrol over vores exit, så vi skal være klar til at tilpasse os den nye situation. Ved at lytte til ledernes historier, blev det tydeligt, at meget få havde lavet et klart og uigenkaldeligt skift fra fuldtidsarbejde til pensionering, når de nåede en vis alder. Deres karriere endte på mange måder ofte med uforudsigelige tidsplaner. Henholdsvis:

– At arbejde videre “efter traditionelle modeller.
– “At identificere et vindue” af muligheder, når pensionsalderen føltes rigtigt.
– At ”få en åbenbaring“, fordi sundhedstilstanden eller andre begivenheder krævede en omlægning væk fra arbejdet.
– At “Indkassere” en generøs pakke.
– “At blive desillusioneret” af organisatoriske ændringer.
– Samt at “bliver kasseret” – og skubbet ud af et job eller en organisation.

Læringen af disse historier er, at kun få af os vil have fuldstændig kontrol over, hvornår og hvordan vores karrierer ender, så vi bør alle blive klar til at improvisere og tilpasse os. Fusioner og opkøb, skift i ledelse eller strategisk ledelse, omstruktureringer og uventede personlige begivenheder må ikke føre til en umiddelbar exit, men de kan sætte tingene i bevægelse. Uanset hvor godt gennemtænkt din plan for pensionering kan være, er der en god chance for at tingene ikke vil vise sig præcis som du havde håbet.

2. Find din metafor
Ser du pensioneringen som en befrielse fra en plage? Som tabet af din professionelle identitet? Eller som en chance for forandring? Den metafor, som giver dig mest genlyd kan signalere din bedste vej frem.

Lederne bruger en række forskellige begreber og metaforer, når de taler om pensionering. Nogle tænker på det som en afgiftning fra et stresset arbejde, andre som en befrielse fra den daglige trummerum, eller som en nedstigning fra en krævende karriere. Nogle forestiller sig en renæssance i deres liv eller en chance for en transformation. Atter andre opfatter pensionering som en milepæl i deres karriere, nogle bekymre sig om tab af faglig identitet, eller forestille sig en fortsat uddannelse samt fortsat at kunne bruge deres færdigheder.

Lederne i halvtredserne og tresserne bruger forskellige metaforer og billeder til at beskrive deres post-karriere planer. Her er nogle af de mest almindelige:

Et tab En mangel på formål, en frygt for at blive glemt, eller en trussel mod sin identitet.
En renæssance En ny begyndelse, et nyt kapitel, eller en “ren tavle” som tilbyder dig muligheder for at kunne forfølge dine interesser eller lidenskaber.
En udrensning En “afgiftning” og en oplevelse af at komme væk fra et usundt og stressende arbejdsliv.
En frigørelse At blive frigivet fra arbejdets begrænsninger og restriktioner; at bevæge sig mod en nyfunden frihed.
En nedtrapning At kunne opsamle tid gennem overgangen til et langsommere tempo i livet.
En fortsat udvikling At fortsætte med kurser. Fortsat engagement og bidrag; bruge sine faglige kompetencer i forskellige situationer.
En milepæl At nå en bjergtop og opnå et mål; en markør for enden af en fase og begyndelsen af en anden.
En overgang En positiv tilpasning til en ny rolle eller livsstil; at påtage sig en ny identitet.

I undersøgelsen viste det sig, at personer, der tager en fleksibel tilgang og er villige til at skifte fra den ene metafor til en anden er bedre i stand til at udforme en pensionstilværelse, der føles rigtigt for dem. Hvis du nærmer dig dette overgangspunkt, så tage et øjeblik og reflektere over, hvad det betyder for dig. Hvilke billeder popper op i dit sind? Hvilke af de metaforer, der er beskrevet, matcher dine drømme og ønsker? Hvis ingen af dem giver genlyd, er der så en anden vej for dig?

Hvis du standser op og reflekterer over dit liv, vil du bedre forstå dig selv, dine perspektiver på dit arbejde og den vej, som du ønsker at gå fremad og alle de nye aktiviteter eller identiteter, som åbne sig for dig.

Du kan også følge flere stier i din seniortilværelse. Denne alsidighed vil være endnu vigtigere for de kommende generationer. Ifølge Gratton og Scott har folk, der er 20 år i dag, en 50 % chance for at leve til 100, mens de, der er 40 har de samme odds for at nå 95. Selv hvis du afslutte din karriere på 75, vil du sikkert gerne prøve mere end én vej.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorerne i USA har ofte lavet aftale om ny ansættelse. Fx deltidsarbejde i en boghandel

3. Opret en ny aftale
Mange trækker sig tilbage gradvist eller fortsætter i virksomheder med nydesignede tidsplaner og ansvar eller starter som iværksætter/ entreprenører. Udforsk dine forskellige muligheder.

I stedet for helt at gå på pension, har mange fagfolk et stående tilbud om at blive i deres organisationer med nydesignede tidsplaner eller ansvarsområder. Ledere tager ofte en gradvis pensionering. Ved gradvist at reducere deres timer og samtidig medvirke til at overføre viden og ansvar til deres efterfølgere. Et andet alternativ er at arrangere kontraktarbejde med en tidligere arbejdsgiver. Sådanne tilbud er til gavn for både de personer, der genoptager arbejdet og de organisationer, som derved kan generobre tabt ekspertise.

Tag et indgående kig på hvad du gør, på din unikke oplevelse, færdigheder og viden, og hvordan din arbejdsgiver ser dig. Reflektere over de forskellige roller, du har haft, projekter du har gennemført og hvor du har foretaget de mest meningsfulde bidrag og følte dig mest tilfreds.

Ikke alle organisationer kan fremme innovative, enkeltstående arbejdsfunktioner eller ordninger, men der kan være mere plads til at manøvrere, end du tror. Når du har en god fornemmelse af det bidrag, du gerne vil gøre og din foretrukne tidsplan, så drøft ideen uformelt med din overordnede eller personalechefer. Hvis de er uvillige til at udforske dine fleksible muligheder for at blive på arbejdspladsen eller at planlægge en overgang, så overvej at kontakte andre organisationer, som kunne være glade for denne fleksibilitet.

4. Gør en forskel
At satse på din faglige ekspertise ved pensionering giver ikke længere mening. Den nye model er at anvende dine talenter til at forbedre dit samfund og verden. Pensionering har længe været set som en tid, hvor folk henvender sig til filantropiske sysler, måske efter Andrew Carnegies råd om, at tilbringe den første tredjedel af dit liv med at blive uddannet, den anden tredjedel med at blive rig og den sidste tredjedel med at give penge væk.

Undersøgelsen viste, at mange af nutidens pensionister gør meget mere end at bidrage med finansielle bidrag til samfundet. For eksempel ved:
– at hjælpe universitets dropouts med at erhverve sig omsættelige færdigheder.
– at grundlægge et børnehjem for afrikanske børn, der havde mistet deres forældre på grund af aids.
– at tage sig et (ulønnet) arbejde som kasserer i bestyrelsen for en stor kulturel institution. – at hjælpe med til at finansiere nystartede virksomheder med en sociale mission.

Hvis du forventer at leve meget længere, i bedre mental og fysisk tilstand, så giver tanken om at kunne benytte din ekspertise som hyldevarer i pensionstilværelse ikke længere mening. Den nye præcedens, der uden tvivl vil blive anvendt af fremtidige generationer er for pensionister, at udnytte deres viden, færdigheder og talent til at gøre en forskel i deres samfund eller verden.

Selv hvis du er træt af det specifikke arbejde, som du har gjort: dit lederskab, teamwork og projektledelse så kan denne viden anvendes sammen med en masse andre aktiviteter. Pensionering er ikke et mål, men en begyndelse – en mulighed for at eksperimentere og udforske, at engagere sig i sysler som du værdsætter.

Start med det samme
Har du fået lyst til at fortsætte i et nyt job, så kan Senior Erhverv Aarhus hjælpe dig: www.seniorerhvervdanmark.dk/aarhus

Vil du gerne bidrage med et frivilligt arbejde, så kan Frivilligscentret i Aarhus hjælpe dig: www.frivilligcenteraarhus.dk

Vil du gerne engagere dig i et nyttigt projekt fx i Afrika eller i Asien, så kan Seniorer uden grænser hjælpe dig: www.seniorerudengraenser.dk/

Vil du gerne starte som selvstændig, så kan Start Vækst Aarhus hjælpe dig: www.startvaekst-aarhus.dk

Er du i tvivl om, hvilken seniorvej du skal vælge, så kan Seniorvejen hjælpe dig: www.Seniorvejen.com

Tanken om fri-tid er en vestlig idé. Arbejdet er en del af hele livet

On By seniorvejenIn Iværksættervejen, Omsorgsvejen, SeniorpolitikSkriv en kommentar

P1120062
En arbejdsom senior klar til at servere den peruvianske nationalret: Stegt marsvin

Et nyligt besøg i Peru og Bolivia har sat arbejdet og seniorlivet i Danmark i et helt nyt perspektiv. I Peru er arbejdet helligt og en naturlig del af hele livet. I Danmark opfattes det ofte som en straf og noget der stopper ved overgangen til pensionsalderen.

To fremtidsperspektiver
I Inkaernes myte om Den hellige dals uendelig frugtbarhed opfattes arbejdet med jorden som helligt og som en pligt, som enhver skal følge. I Europa er det kristendommens syndefaldsmyte, der definerer arbejdet med Adam, der ”i sit ansigts sved skal spise sit brød indtil han vender tilbage til jorden”. Arbejdet med jorden opfattes her som en straf, der fortsætter indtil døden. Et optimistisk og et pessimistisk senior-fremtidsperspektiv. En valgmulighed, der nok kunne overveje til landflygtighed.

Seniorerne arbejder meget og længe
Ser man på livet i byens gader eller på markerne ude på landet i Peru og Bolivia, så er der mange børn, der deltager i arbejdsopgaverne. Men der er også rigtig mange ældre, som stadig deltager i arbejdsopgaverne.  Mange ældre gadesælgere faldbyder mad, souvenirs og husflid fra tidlig til sent i byens gader og på byens torve. Mange ældre tigger åbenlyst og tilsyneladende med myndighedernes accept. Mange ældre deltager i arbejdsopgaverne på landet som hyrder, landarbejdere med primitive hjælpemidler eller som børnepassere.

Det ser ud som om, at der er behov for den ældre arbejdskraft. Men det ser også ud som om, at der er mange ældre, der er tvunget til at fortsætte med at arbejde. Måske fordi de ingen familie har eller ikke har sparet op til alderdommen. For at få svar på disse spørgsmål, kontaktede jeg Apulaya, som er et Center for Inkakultur i Peru beliggende i Den hellige dal.

Arbejdet som en del af livet
Apulaya har givet denne beskrivelse af de arbejdende seniorers situation: ”Generelt har arbejdet i Andesbjergene en anden definition og opfattelse end i Europa. De fleste mennesker i Andesbjergene er selvstændige. Man ser for eksempel også, at pensionerede lærere starter egen virksomhed. I Peru, er det meget nemt at starte sin egen virksomhed. Folk kan bare begynder med en idé og en mindre kapital. Det er ikke nødvendig at have en masse penge eller låne kreditter fra en bank som i Europa. Det er socialt og kulturelt accepteret at starte med næsten ingenting og lave en try-out (et forsøg). Her er arbejdet en del af livet, tanken om frit-tid er en vestlig idé.

Lille pension og lille jordstykke
Personer over 65 år får en lille pension, som ikke er nok til et tilbagetrukket seniorliv. Men næsten alle mennesker ejer et hus, har noget jord som de kultiverer eller har nogle værelser de kan bruge, eller et omsorgsfuldt familiemedlem til at hjælpe med at passe børnebørn. De er praktiske og spilder ikke deres arbejdsenergi.

På den ene side betyder det, at den peruvianske stat ikke sikre seniorer et komfortabelt pensionistliv. På den anden side, tilbyder Peru en nem måde at starte egen virksomhed på. I Europa tilbyder staterne normalt en pension som dækker økonomien, men det er så til gengæld vanskeligt at starte egen virksomhed.

Familien tager sig af de ældste
 I Peru er det også almindeligt at familiemedlemmer tager sig af de ældste. I Cusco (en by med ca. 1 mio. indbyggere) er der kun ét center, hvor der kan leve gamle mennesker, og det lader til, at det er nok. Men pleje-systemet tilbyder også en masse kurser og workshops for pensionister, hvor de kan deltage når de vil. Om de er tilfredse med deres senior-liv, det afhænger meget af, hvordan de er involveret med deres familie og hvor travlt optaget de er”, slutter Apulaya sit svar.

Rejsen til Peru og Bolivia har peget på strategier og ideer, som måske kunne inspirere tvivlende seniorer i Danmark til at blive selvstændige, til at få sig en lille have eller til at til at flytte sammen med børn og børnebørn.