Har du en kreativ Seniordrøm, så slip den løs på Godsbanen

2015-09-02 14.01.35
På Godsbanen kan du få udskåret dit kreative udtryk

Godsbanen er Aarhus’ nye tværfaglige arnested, hvor en lang række kulturelle aktører har til huse. De beriger og udfordrer hinanden og hensigten er, at skabe et blomstrende og producerende kulturmiljø, der giver inspiration og oplevelser lokalt, nationalt og internationalt. Godbanen er med sine scener, værksteder, mødelokaler, restaurant mv. naturligvis åben for alle.

Godsbanen er første byggesten i Aarhus’ nye kreative bydel, der strækker sig fra Skovgaardsgade og ud til Ringgadebroen. Godsbanearealet er på 10.500 m2 og her kan du opleve udstillinger og arrangementer i Den Rå Hal, Mellemrummet og Godsbanens foyer. Du kan lytte og se musik, litteratur og scenekunst på Godsbanens scener. Der er omkring 400 arrangementer på Godsbanen om året og ca. 175.000 besøgende.

 

2015-09-14 11.55.42
I Godsbanens værksteder kan du blandt andet arbejde med ler

Du kan også benytte Godsbanens Åbne Værksteder, hvor du kan arbejde med træ, metal, tekstil, ler, grafik, print, foto og film. Som kunstner kan du leje produktionsrum og få rådgivning hos de kunstfaglige centre. Herudover kan du booke mødelokaler, leje projektplads og spise i Spiselauget.

Et dagskort til Godsbanens Åbne Værksteder koster 30 kr., et månedskort koster 100 kr. og et årskort koster så lidt som 500 kr.

Åbne værksteder for enhver kreativ sjæl.
Har du et ønske om at udtrykke dig kunstnerisk, så kan du i Formværkstedet arbejde med former, skulptur og design i forskellige materialer. Værkstedet råder over glasurer, begitninger og sinterbegitninger samt mulighed for at lave print på glas og keramik.
Du kan også benytte Tekstil- og seriegrafikværkstedet og arbejde direkte på papir, træ eller plexiglas. Der er også mulighed for at arbejde med indfarvning og transfertryk.
I Sy- og læderværkstedet er der forskellige maskiner og værktøjer, som du kan benytte, hvis du lave betrukne knapper, sætte snøreringe, sejlringe og nitter i diverse materialer.

 

2015-09-02 14.04.33
Formgivning og design i træ er også et godt tilbud

I Træværkstedet er der maskiner og håndværktøj til fremstilling af møbler, billedrammer, skulpturer.
Metalværkstedet giver dig mulighed for at lodde og svejse, fræse og klippe samt slibe og skære i forskellige metaller.
Skal du have udarbejdet en folder, der fortæller om dine kreative evner, så kan du også få hjælp til det i det Grafisk værksted og skal du have taget et godt foto af de kreative resultater, kan du også får hjælp til det i Fotoværkstedet.

Princippet i de åbne værksteder er ”hjælp til selvhjælp” og jeg har personligt oplevet, at hjælpen til at layoute og trykke min folder ”Seniorvejen” var både professionel, hurtig og billig.

Udover de mange daglige gæster og brugere af de forskellige faciliteter holder bl.a. følgende aktører til på Godsbanen:
Aarhus Billedkunstcenter. Aarhus Litteraturcenter. Skrivekunstskolen. Aarhus Filmværksted. Teater Katapult. Musikscenen Radar. Skolen for Kunst og Design.

 

2015-09-09 13.52.28
Lad dig også inspirere af de markante billeder og litterære udtryk som findes overalt

Andre kreative værksteder i Aarhus:
Udover Godsbanen stiller Aarhus Kommune 27 værksteder til rådighed for professionelle billedkunstnere:
11 værksteder på Oddervej 80A, 8270 Højbjerg – ”Den Blå Hest”.
12 værksteder på Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg – ”Højbjerg Materielgården”.
4 værksteder på Møllegade 5, 8000 Aarhus C.

Endelig er der 5- 6 værkstedspladser på Højbjerg Fotografiske Værksted, Oddervej 80C, Højbjerg.
Værkstedet henvender sig til professionelle billedkunstnere, fotografer, grafikere, og andre udøvende inden for de æstetiske fag.

Selvudgivelse af egen bog.
Hvis du kunne tænke dig at udgive en bog, så er der mulighed for at gøre det for beskedne midler. Forlaget Kahrius har et godt tilbud: Du skriver bogen – Vi tilbyder produktion, udgivelse og salg.

Se: www.kunstogdesign.dk; www.godsbanen.dk; www.aarhuskunstakademi.dk ; www.kahrius.dk ; www.minegenbog.dk ;

//

En mening om “Har du en kreativ Seniordrøm, så slip den løs på Godsbanen

Skriv en kommentar