I bogen Kunsten at blive ældre – Den nye aldringsrevolution giver aldringsforsker Rudi Westendorp et godt bud på, hvordan du som senior kan ruste dig til et godt seniorliv. Genetisk set er vi ikke skabt til at leve evigt, men vi har været i stand til at ændre vores livsbetingelser, så flere og flere af os lever markant længere. Men der er plads til forbedringer og forfatteren har anbefalinger om blandt andet nye boligtilbud, fleksible fratrædelsesordninger, relevante uddannelsestilbud og støttende ældreforsorg som et middel til at nå dette mål.

Smid væk-kroppen
Hvorfor lever vi ikke evigt og hvorfor er der nogle arter der lever kort, som en døgnflue og andre længe, som en Grønlandshaj? Hvorfor ældes vi og er der er et formål med at ældes? Der er i tidens løb fremkommet mange forskellige svar på disse spørgsmål, blandt andet at aldring er en mekanisme til at undgå overbefolkning.  Rudi Westendorp er uenig i denne påstand og hævder, at aldring er en bi-effekt af det evolutionære program for liv, hvis formål det er, at videregive vores DNA til vores børn.

Når vi er fyldt 50 år og vores børn er voksne og i stand til at få børn, er vores opgave fuldbragt. Vores krop får lov at ældes og bliver ”smidt væk”.  Alt hvad der eksisterer ældes. Det gælder for bøger, ølglas, vaskemaskiner og mennesker. Aldring er iflg. Rudi Westendorp en proces, der består i en ophobning af minimale beskadigelser, som vi pådrager os alene ved at være til. Ud fra en biologisk-evolutionær synsvinkel er der ingen grund til at blive gammel. Det er livets begyndelse, der tæller: evnen til at avle børn, at få børn og at opfostre dem til at blive voksne. Når det er overstået, er menneskets nytteværdi også slut i biologisk forstand.

Den evolutionære forklaring på, hvorfor vi ældes er, at mennesker investerer i frugtbarhed på bekostning af deres egen krop. Der er utallige biologiske mekanismer, der forklarer, hvordan en ophobning af skader i vores krop i en senere alder kan udvikle sig til en lidelse, sygdom og skavank. I løbet af aldringsprocessen støder alder, sundhed og social position sammen, men i kraft af den medicinske og teknologiske udvikling bliver den biologiske- og kalenderalderen koblet mere og mere fra hinanden. Derfor bliver vi ældre og ældre.

Hvor gamle kan vi blive?
Takket være en kombination af hygiejne, rent drikkevand og bedre ernæring, bekæmpelse af infektioner, teknologiske og medicinske opfindelser, mindre vold og god offentlig ledelse er den forventede levetid i den vestlige verden i løbet af blot et århundrede blevet fordoblet fra 40 til 80 år. I dag dør folk af sygdomme, der tilsyneladende er nye, men som også har været der tidligere. Dengang vakte de blot ikke opsigt, fordi kun enkelte blev gamle. Aldring kan undgås, men eftersom der altid vil være en risiko for at dø, vil vi aldrig blive udødelige, fastslår Rudi Westendorp.             

Efterhånden er det ikke almindeligt at dø, før man er fyldt 50 år. De fleste mennesker dør først senere og i en alder af 100 år er næsten alle døde. Den alder, hvor de fleste mennesker dør ligger nu omkring 85 år. Døden er tæmmet fra at have været et monster uden alder til at være en nærmest forudsigelig skæbne for gamle mennesker. For 100 år siden var ingen sikker på, om de også ville være i live til næste år. Under de daværende omstændigheder var det at blive gammel et attråværdigt gode og gamle mennesker var taknemmelige for at kunne holde sig i live i en høj alder.

Nu er der så mange mennesker, der bliver gamle, at den tidligere magi og mystik er forsvundet. Den tid er forbi, hvor en olding var synonym med visdom og livskunst. Der er ikke megen interesse for den erfaring, som kommer af et langt liv og for gamle menneskers evne til refleksion og empatiske færdigheder. Førhen havde døden ikke meget med alder at gøre, men i vore dage udgør høj alder, sygdom og død en treenighed.

Et liv med kvalitet
På trods af de negative konnotationer i forhold til høj alder er ønsket om at blive gammel og stadig være aktiv og sund et vigtigt mål at forfølge i sit liv. Men hvordan gør man det og hvordan giver man sit længere liv form, spørger Rudi Westendorp. Svaret er, at man bør spørge de ældre om, hvordan de oplever sundhed og hvordan de bedømmer kvaliteten i deres liv. Undersøgelser tyder på, at de sociale kontakter er af afgørende betydning for vores velbefindende og at vedvarende tilpasning til omstændighederne – også til det fysiske og psykiske forfald – er påkrævet. Ældre, for hvem det lykkedes, bliver gamle med succes.

At de fleste mennesker med en sygdom eller en skavank ikke føler sig syge eller handicappede og at de kan affinder sig med en ny situation, betyder, at der er en anden måde at se aldringsprocessen på. I dette perspektiv kan man blive ”gammel med succes” ved hele tiden at tilpasse sig omstændighederne og dermed også kroppens og hjernens forfald, som derfor ikke behøver at betyde, at man føler sig gammel.

I stedet for en fornægtelse af funktionstabet handler denne individuelle indstilling om smidighed, motivation og energi til at kompensere for kroppens og hjernens forfald. Så bliver aldringsprocessen ikke det mangehovedede uhyre, som må betvinges, koste hvad det vil, men et biologisk vilkår, som man kan indstille sig på og tilpasse sig til. Dette er kunsten at blive ældre.

Fordomme og muligheder
Ofte bliver diskussionen om generationernes ansvar for hinanden forgiftet af karikaturer om pensionister, der ”lever et liv i luksus” eller er ”stakkels sårbare gamle”. Somme tider skeles der skeptisk til ældre, der bobler af vitalitet og som en selvfølge selv styrer deres tilværelse. Hvor længe mon det bliver ved, spørges der undrende.

Rudi Westendorp er ikke i tvivl. Der er intet, der nægter folk retten til at lægge deres egne planer, heller ikke når man som 65-årig kan forvente at leve tyve år endnu, heraf femten uden begrænsninger. Det giver oven i købet tilfredshed at kunne realisere sine egne planer og at være bygmester for sin egen fremtid.

Gentænkning er påkrævet
Vores gennemsnitlige forventede levetid vil være stærkt stigende, men det er samfundet endnu ikke afstemt efter, hævder Rudi Westendorp. Det ville være bedre, hvis vi tilpassede indretningen af vores tilværelse efter, at vi levede længere. Det vil sige, at vi kommer til at arbejde og være social aktive i længere tid og at vi kommer til at nyde godt af vores pension længere end vores forældre og bedsteforældre var i stand til.

Det kræver en ændring i både menneskers og samfundets måde at tænke på: Et mere varieret botilbud, mere arbejde, mere forskning i ældremedicin og mere opmærksomhed fra ældreforsorgens side på, hvad mennesker selv gerne vil. Først da vil de ældre blive støttet i deres stræben efter at give deres længere liv et meningsfyldt indhold.

Den ønskede aldringsrevolution kræver nytænkning overalt i samfundet. Videnskaben, myndighederne og erhvervslivet bør gå sammen om at tilvejebringe sociale nyskabelser. Der er således brug for en bred vifte af boligtilbud til ældre. Det drejer sig ikke kun om luksusboliger, hvor alt er tiptop reguleret, men også om boliger, hvor folk med små indkomster er sikret tilstrækkelig pleje. Indtil nu har det problem stort set været løst med mere eller mindre standardiserede tilbud på beskyttede boliger og plejeboliger, men i fremtiden vil det kræve samarbejde at udvikle passende tilbud, hvor der er mulighed for det.

Arbejdsmarkedet trænger også til et grundigt eftersyn, så de ældre sikres retten til arbejde, hvis de har lyst, eller når de er tvunget til det på grund af manglende indkomst. Fuldtidsarbejde indtil de 65 år og også arbejde i tiden derefter bør der ikke være noget til hinder for.  Med videreuddannelse og omskoling, deltid eller nedgradering vil mange ældre i fremtiden kunne udføre lønnet arbejde.

Inden for det medicinske område bør ældreforsorg og ældres funktion være omdrejningspunkt for forskning og innovation. Professionelt plejepersonale bør støtte de ældre i sundhed og i de daglige funktioner i stedet for at herse med de ældre og fratage dem retten til selv at tilrettelægge deres egen tilværelse.

Forslag til videre læsning
Har du fået lyst til at læse mere om kunsten at blive ældre, så er der til hver af bogens kapitler gode uddybende kommentarer, nyttige kildehenvisninger og inspirerende forslag til videre læsning/ relevante link.