Et nyt studie fra Ældresagen er opmuntrende læsning for seniorgruppen. Status og fremtidsperspektivet lover godt for seniorerne og for samfundet. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, viser en ny undersøgelse fra Epinion. Det danske arbejdsmarked er ikke parat til de arbejdsduelige seniorer.

I Ældresagens Fremtidsstudie 2015, som er udgivet i bogen ”Alder ingen hindring”, er 4000 danskere mellem 50 og 89 år blevet interviewet om blandt andet livskvalitet, helbredssituation og jobønsker.  I bogen oplyses det, at de 50-89 årige er meget tilfredse med livet. På en skala mellem 0 og 10 ligger de på 8,3. Mere end hver anden mellem 50 og 89 er slet ikke begrænset af sit helbred. Hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet, ville gerne have fortsat længere. Så der er saft og kraft i seniorgruppen til at klare sig selv og give en hånd til dem, der måtte have behov herfor.

Livskvalitet
På spørgsmålet om, hvad der gør seniorerne lykkelige, topper familien efterfulgt af et godt helbred og friheden til selv at vælge. Der er ikke noget i Fremtidsstudiet, der tyder på, at det at blive ældre i sig selv er forbundet med tab af livsindhold og kvalitet i livet. Tilfredsheden med livet er lavere for de 50-59 årige end blandt de 80-89 årige. Faktorer som et dårligt helbred og ensomhed er dog forbundet med en markant lavere livstilfredshed. Resultatet af undersøgelsen afspejler, at livskvalitet og ”det gode liv” ikke er en fast størrelse, men kan ændre karakter gennem livet. Trods skavanker og sygdom formår seniorerne ofte at tilpasse sig mange af de begrænsninger, som alderen kan føre med sig og i stedet for fokusere på de ting, som de kan og som skaber glæde i livet.

Den påvirkelige alder
Tidligere var man gammel, når man ramte en bestem alder. Det at være gammel var forbundet med gråt hår, stok, lænestol og strikketøj. I dag er alderen mere en flydende størrelse. Mange er aktive langt op i alderen og seniortilværelsen bruges ofte på rejser, motion og fritidsinteresser. Takket være en sund livsstil, motion, meningsfuldt indhold i tilværelsen, en god økonomi og et veludviklet sundhedsvæsen, har alderen fået nye og langt bedre betingelser. Seniorerne er blevet mere bevidst om, at aldring er påvirkelig og afhængig af, hvordan den enkelte lever og ikke kun, hvornår man er født.

Det gode helbred
Et godt helbred er for de fleste seniorer en af de vigtigste forudsætninger for en god livskvalitet. Et dårligt helbred og de følgevirkninger, som det har, er omvendt noget som seniorerne frygter. Sygdom er det seniorerne frygter mest for deres fremtid. Næsten hver anden frygter afhængighed af andre, mens en ud af fem frygter utilstrækkelig pleje. Fire ud af fem vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende.

Fremtidsstudiet bekræfter, at der er en social ulighed i samfundet. Seniorer med en lang uddannelse har et væsentligt bedre selvvurderet helbred end seniorer med en kort uddannelse. En hovedingrediens i forhold til et godt helbred er motion. For eksempel fysisk aktivitet 30 minutter om dagen med moderat til hård motion for yngre seniorer og moderat motion for ældre seniorer.

Rigtige venner
Ved siden af familien udgør venner og bekendte en betydelig del af seniorernes sociale netværk. Vores venner har stor betydning for, hvem vi er og hvordan vi har det. De giver anerkendelse og velment modstand og supplerer på den måde familien. Rigtige venner kan være livsvidner og loyale samtalepartnere, der er der – både når livet varmer og når det smerter. Venner er med til at styrke livskvaliteten og helbredet hos seniorerne.

De sociale medier giver nye, flere, hurtigere og billigere kontakter og dermed mulighed for at styrke relationerne til familien og venner også over store afstande. De nye kontaktmuligheder skal dog ifølge studiet ses som et supplement og ikke som en konkurrent til det personlige møde eller telefonsamtalen.

Flere år i arbejde
Seniorerne tilbringer – ligesom den øvrige befolkning – en stadig større del af deres liv på arbejdsmarkedet. Arbejdet og tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig for seniorgruppen – både i forhold til identitet og økonomi. Hver fjerde af de 50-69 årige, som stadig er aktive på arbejdsmarkedet i 2015, ønsker at arbejde så længe som muligt.

Lysten til at stoppe med at arbejde og helbredet er de to primære årsager til, at seniorerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Jo ældre man er, jo større andel er stoppet med at arbejde, fordi det var økonomisk gunstigt, på grund af ægtefællen eller på grund af aldersgrænsen. Omvendt er de yngre generationer i højere grad stoppet på grund af helbred og ændringer på arbejdspladsen. Hver tredje mellem 50 og 89 år, der holdt op med at arbejde, ville godt have fortsat længere. 61 % synes, at de stoppede deres arbejdsliv på et godt tidspunkt.

Arbejdsmarkedet er ikke klar til seniorerne
Seniorerne er tilsyneladende klar til at følge statsministerens opfordring til at udsætte pensionsalderen og blive længere på arbejdsmarkedet. Men arbejdsmarkedet er endnu ikke klar til dette tilbud, viser en undersøgelse som Epinion har lavet for Djøf. I alt 1.020 danskere har medvirket til analysen, hvor de blandt andet er blevet spurgt om, hvornår de regner med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og hvad de mener om de ældres situation på arbejdsmarkedet.

Frygt for fyring og kompetencetab
Undersøgelsen viser, at næsten hver tredje frygter på et tidspunkt at blive fyret på grund af deres alder. Herudover mener mere end fire ud af fem, at de får mindre efteruddannelse end deres kolleger alene på grund af deres alder. Næsten 60 procent mener ikke, at virksomhederne gør nok for at holde på dem.  På bundlinjen står, at næsten tre ud af fire danskere over 50 år ikke mener, at arbejdsmarkedet er parat til seniorerne.

Fleksibel tilbagetrækning og nedsat tid
På baggrund af undersøgelsen foreslår Djøf, at regeringen nedsætter en seniorarbejdsmarkedskommission med fokus på at få justeret arbejdsmarkedet så det giver seniorerne mulighed for det de ønsker: Fleksibel tilbagetrækning og nedsat tid er to goder, som danskerne gerne vil have, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet!

Læs rapporterne
Kunne du tænke dig at læse hele Ældresagens rapport, så kan den hentes her: https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/fremtidsstudiet-2015

I forhold til Djøf-undersøgelsen har Epinion i 2016 udarbejdet en tilsvarende analyse af LO-medlemmernes holdning til en tilbagetrækning fra arbejdsmarked samt deres vurdering af seniorenes forhold på arbejdspladsen. Du kan læse denne rapport her: https://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2016/07/~/media/LO/Aktuelt/Nyheder_2016/LO-barometer%202016%20seniorblokken.ashx

Vil du gerne læse mere om seniorgruppens situation, så har Envision i 2015 undersøgt Årgang 1950 forventninger til seniorlivet. I denne undersøgelse, som har titlen NOW YOU´RE SIXTY FOUR, er der interview med 30 personer fra årgang 1950, suppleret med analyser, supplerende rapporter og anbefalinger. Du får adgang til rapporten ved at registrere dig som bruger på Envisions hjemmeside: http://sixtyfour.envision.dk/