For 100 år siden forudså tidens tænkere, at vi i dag kun ville have en 15 timeres arbejdsuge. Men sådan er det bekendt ikke gået. I bogen ”Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” giver de to forfattere Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen er forklaring herpå. Dyrkelse af travlheden, manglen på reelt arbejde samt opfattelse af, at mere arbejde (arbejdstid) altid er mere værd, er årsagen til, den frigjorte arbejdskraft er blevet konverteret til pseudoarbejde, som så fylder arbejdstiden ud.

Forfatterne opfordrer folk, der ikke har noget at lave, at gå hjem fra arbejdet. De forstyrrer de andre på jobbet og derfor kan ingen blive færdige med deres arbejde. Det er imidlertid et tabu at erkende, at arbejdet er tomt eller meningsløst. For indrømmer man det, har man jo spildt sit liv og bygget sin identitet og tilværelse op på et falsk grundlag.

Hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil have noget værdifuldt at rive i? De to forfattere foreslår, at man holder de tidsrøvende møder på et minimum, tillader det uperfekte arbejde samt søsætter sine egne dannelsesprocesser.

Er det en medicin, som seniorer, ved overgangen til det fri liv efter arbejdsmarkedet, kan have gavn af? I det følgende vil jeg prøve at besvare dette spørgsmål. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du sandsynligvis få et fattigere og måske pseudopræget seniorliv. Hvis du besinder dig og erkender arbejdets sande karakter, så er du godt på vej til at få et rigere seniorliv.

Hvorfor arbejder vi?
Hvorfor arbejder mennesker egentligt? Forfatterne giver ni forskellige grunde hertil. 1. For at overleve. 2 For at tjene penge. 3. Fordi det er dets kendetegn (væsen) at udføre en aktivitet, hvor det stofskifter med omverden/naturen. 4. For at tilpasse sig og finde ind i tidens normalitet. 5. For at få anerkendelse af andre. 6. Fordi vi mener selv (ubevidst) at vi kun er noget værd, når vi ser os selv (blive betalt for) for arbejdet. 7. På grund af den protestantiske arbejdsmoral om, at lediggang er roden til alt ondt. 8. Fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skulle lave. 9. For at holde angsten på afstand.

Forfatterne peger især på punkt 5, som særlig afgørende for vores selvopfattelse. En betingelse for at, at andre kan give én anerkendelse er, at omverden genkender det arbejde, man har lavet og tillægger det værdi. I og med, at andre folk har brug for og kan bruge det, man laver, anerkender de igennem brugen, hvis ikke også gennem ordet, at det har været et værdifuldt arbejde. Det forklarer også, hvorfor det kan være slidsomt at være arbejdsløs og hvorfor folk, der er gået på pension tyer til frivilligt arbejde.

Pseudoarbejdets beståen
Hvorfor er der ikke flere, der indrømmer at det er meningsløs og overflødigt pseudoarbejde de udfører, spørger forfatterne om. Svaret er, at pseudoarbejdet giver løn. Endvidere har man udført et arbejde, der ligner arbejde og har dermed vundet social anerkendelse. Hvis nogen derfor vil tage arbejdet fra os, eller nedsætte arbejdsugen, så truer de os på vores selvværdsfølelse. Det der skulle befri os bliver en trussel.

Der er et typisk tidspunkt i livet, hvor angsten for et liv med mindre arbejde kan vise sig. Nemlig når man skal fratræde sin stilling og gå på pension. Det er derfor ikke så underligt at pseudoarbejdet består. Det medvirker til, at vi kan holde angsten ude.

Det pseudoløse arbejds- og seniorliv
Hvordan kan bogens analyse og forslag til afskaffelse af pseudoarbejdet bidrage til, at man kan få et bedre og rigere seniorliv? Hvordan undgår du at pseudoarbejdet fra dit arbejdsliv overføres til dit seniorliv?  Forfatterne har ti gode råd til alle, der finder deres nuværende arbejde meningsløst.

1. Gå hjem
Når du er færdig med dit arbejde (fx også det frivillige arbejde) så gå hjem. Ellers genererer du mere pseudoarbejde for andre. Ved at gå hjem viser du andre, at de kan gøre det samme.
2. Lav ikke løsninger, der sætter andre i arbejde
De fleste løsninger åbner for nye problemer, der kræver flere løsninger. Så undgå at foreslå løsninger på pseudoproblemer.
3. Hold møder på et minimum
Inviter til korte møder fx møder af et kvarters varighed. Skal de andre til et nyt møde lokken hel, så er dit møde hurtigt overstået.
4. Kom ned på jorden og tillad det uperfekte
At komme ned på jorden er at tillade, at man bare laver det, man laver. Undgå at blæse tingene op og tillad, at man bare laver det, man laver. Du vil hermed bedre kunne acceptere fejl og forlige dig med det uperfekte.
5. Lad vær med at efterligne andre
Tag dig af kerneopgaverne og fortæl om, hvad man kan få hos dig og om hvem du er.
6. Lad vær med at måle i matematisk tid
Der er ingen grund til at aflønne opgaver i tid. Det hører industrisamfundet til. Afløn efter den kvalitet, der bliver leveret. Du er færdig med at feje, når gården er fejet og så går du hjem.
7. Søsæt dit dannelsesprojekt
Hvis du ikke kan få lov til at gå hjem, så går du i gang med at søsætte dine dannelsesprojekter i din overskydende tid. Det er meningsfuldt, da det fremmer menneskeligheden i dig.
8. Kast dig ud i arbejdet
Din overskydende tid kan du bruge til at udarbejde samt bearbejde det, der giver mening for dig selv. Dit væsen er at stofskifte med verden. Giv dig fx til at reparere dine ting frem for at skifte dem ud, for så lærer du dem bedre at kende. Det betyder nemlig, at du kan genkende dig i den verden, du er med til at skabe.
9. Vær civil ulydig
For at komme ud af pseudoarbejdet kan det være nødvendigt at vise civil ulydighed. Vi kan have en tilbøjelighed til at lade os indordne under dogmer for at undgå at tænke selv. Disse dogmer må vi konfrontere ved at anvende vores fornuft. Vov at vide og vov at bruge din viden. Brug din refleksive dømmekraft, der er evnen til at vide, hvornår du skal bryde en regel eller et dogme. Det er den refleksive dømmekraft du skal bruge, hvis du skal bedømme, hvilke opgaver, der er pseudoopgaver.
10. Vær en modig leder
Meget pseudoarbejde opstår af dårlig ledelse. Som leder skal du bede medarbejderne om at gå hjem, når de er færdige, så de ikke opfinder opgaver, der belaster andres tid. Du skal belønne medarbejdere, der siger nej til nye ligegyldige påhit fra deres stabsfunktioner og du skal bedømme medarbejderne på reel værdi fremfor at måle dem på processer, indikatorer og tid.

Strategi for et pseudoløs seniorliv
Det meningsløse arbejdsliv bunder i, at det moderne menneske betragtes som et økonomisk dyr, der er styret af to drifter: dovenskab og grådighed. To undergravende kræfter, der bør styres af kontrol og regulering. Alt hvad der kan måles og tælles ved den enkeltes arbejde skal kontrolleres, så dovenskaben og grådigheden kan holdes i ave. Dette ønske har understøttet udbygningen af administration og bureaukrati, hvor pseudoarbejdet har foldet sig ud med blandt andet kontrollanter og evaluatorer.

Hvordan kan du så bevæge dig fra det meningsløse til det meningsfulde seniorliv? Ved at fokusere på, at arbejdet også har en positiv, livsbekræftende og berigende karakter. At arbejde er en væsenskarakter hos mennesket og at fantasien og skaberkraften er grudlaget for, at vi som mennesker opnår anerkendelse og får værdighed.

Det er kendetegnende ved arbejdet, at det har en dobbeltkarakter. Det er både berigende og begrænsende. Meningsfuld og meningsløs. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du få et fattigt seniorliv. Hvis du kan få arbejdet til at fremstå som en livsbærende udfoldelse, så kan det bruges og anvendes til at give dit seniorliv glæde og energi.

Det meningsfulde seniorliv
Det er ikke mængden af tid, der anvendes på en given aktivitet, som bidrager til dens værdi og mening. Kan du se dig selv i aktiviteten? Får du anerkendelse for din indsats af andre? Er det sprogliggjort? Ført på baggrund af disse forhold kan et arbejde siges at have værdi.

Hvor kan du så finde et meningsfuldt arbejde som senior? Frivilligt arbejde kunne være et bud herpå. Her kan du gå hjem når arbejdet/ aktiviteten er afsluttet. Du behøver ikke at blive til “fyraften”. Synes du, at der er for meget pseudoarbejde i opgaverne eller at administrationsbyrden er for stor, så kan du brokke dig over det, uden at risikere at blive “fyret”. Det er dig der afgør, om en opgave er meningsfuld eller det modsatte.

Hvis du (stadig) har behov for struktur og forudsigelighed på din hverdag, efter at du har forladt arbejdsmarkedet, så er det, hvad et lønarbejde kan tilbyde dig i dag. Med risiko for at du vil støde ind i pseudoarbejdet og meningsløse aktiviteter.
Prøv et frivilligt arbejde i stedet for. Tag dig af dine nærmeste og beskæftig dig med aktiviteter, hvor nysgerrigheden og lysten er drivkraften frem for afkobling og passivitet.

At yde efter evne og nyde efter behov er stadig en vision, der er værd at kæmpe for.