Om liv og død – og det imellem. Eller hvordan man som senior kan udvikle (sig i) sin alderdom.

Det begynder med en indånding – og slutter med en udånding

At gå i stå og gå i gang – Kan være livets variant.
Jeg har altid været optaget af at udtrykke mig i ord og tale. For mange år siden begyndte jeg på at skrive mine erindringer, fordi jeg gerne ville have nedskrevet vigtige begivenheder i mit liv – inden jeg glemte dem.

Min far havde på det tidspunkt fået demens i mildere grad, så det ville jeg gene forberede mig på, hvis jeg skulle blive ramt af hukommelsestab og lignende. Så ville det være godt at have nogle erindringer, som kunne genopfriske min hukommelse. Oplysninger som plejehjemspersonalet også kunne benytte sig af, hvis de ville snakke med mig om noget jeg havde oplevet, men glemt.

Jeg fik skrevet en del om min barndom og ungdom, men gik så i stå, da erindringen måske kom på tæt på..

I forbindelse med mit erhvervsarbejde, mine organisatoriske- og frivillige aktiviteter samt min seniorvirksomhed, har jeg været glad for at kunne udtrykke mig overbevisende, klart og rammende.

Det være sig i faglige oplæg, polemiske læserbreve eller essays om emner, der optog mig. Alle typer af formidling af ord har stimuleret min fantasi og kreativitet samt givet mig glæde og livsfylde.

Kend din fortid og form din fremtid.
Et særligt område, som har optaget mig, har været erindringen og min forhistorie. Som et kendt fyndord siger: “Kender du ikke din forhistorie, kan du ikke forstå din nutid og ej forme din fremtid.” Jeg ville gerne dykke ned i min families forhistorie for bedre at kunne forstå min egen historie.

Det betød, at slægtshistorie kom til at fylde meget af min tid. Men det var nu ikke så meget opgaven med at “dokumentere” mit slægtskab med Gorm den gamle eller andre navnkundige personer, der var drivkraften i denne beskæftigelse. Det var muligheden for at forstå den samtid de levede i. Samt at få “kød og blod” på mine forfædre.

Der førte til flere artikler om nære familiemedlemmer, herunder en oldemor der tog til USA samt en ung sønderjyde der faldt i 1. Verdenskrig.

Et nu og så forbi – et komme her om lidt

En kortfattet tankemæssig ytring.
I tidens løb har det især været politiske emner som skolens opgave og forældesamarbejde samt kompetenceudvikling af ledige unge og ældre, der har haft min opmærksomhed. I den senere tid har der være fokus på overgangen fra job til pension samt udviklingen af det gode seniorliv.

Disse emner har hidtil været formuleret som prosa i form af artikler, kronikker samt som blogs på min hjemmeside. Hvor en vigtig opgave har været, at finde en rammende overskrift på mine indlæg – en såkaldt punchline. En sætning, der fyndigt og rammende sammenfattede essensen i mit budskab.

Det er denne sidste opgave, der nu dannet baggrund for min nyeste passion: At skrive aforismer om væsentlige forhold og emner i mit liv. Aforisme betyder “En kortfattet tankemættet ytring”. Og det er netop dette, der er udtryk for min filosofiske ambition.

Her i mit ordværksted vil jeg forsøge at blive klogere på mig selv. Her vil jeg forsøge at bruge ordene til at spejle det, der betyder noget i tilværelsen og som giver mit liv mening. Inspirationen er hentet fra Ole Fogh Kirkebys bog “Ord er sjælens spejl”.

Af væsentlige emner, som jeg har taget op, er for eksempel betragtninger “Om liv og død – og det imellem”.

Her er et par smagsprøver på min nye “dille”:

Om at være til.
At lære og at være.
Er livets skjulte kant.
At gå i stå og gå i gang.
Kan være livets variant.

Om Øjeblikket.
Et nu og så forbi.
Et da og så forgangen.
Et komme her om lidt.

Om ånd og liv.
Det begynder med en indånding.
Det fortsætter med et langt åndedrag.
Det slutter med en udånding.

Har du fået lyst til at læse nogle andre af mine skriverier, kan du finde dem på min hjemmeside: https://seniorvejen.com/aforismer-og-stikord/

Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Blive inspireret af syv seniorer og tidligere ansatte i ØK, der har skrevet bogen ”Med splitflag og højagtelse”.

bogforside-med-splitflag
ØK’s skibe havde ret til at sejle med splitflag. På bogforsiden ses MS Sargodha i Aarhus havn med det navnkundige flag. Billedet er malet af W. Rathky i 1974.

Er du en senior med saltvand i årene og skrivekløe i fingrene? så er der godt nyt til dig. Syv tidligere ansatte ved ØK, har sammen med en museumsinspektør skrevet otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK skib i 1960’erne. I bogen beskrives skibsverdenens hierarki set fra bunden med drengenes blik, fra mellemdækket set med officerernes blik samt fra broen set med kaptajnens blik.  Læs om bjergning af storsejl under voldsom orkan, mødet med den magiske duft af Østen, fodring af kølsvin og vanding af kompasrosen, at være pige på et skib mellem 38 friske sømænd, hvad sangen om Mandalay førte til, at falde i staver over delfinerne og flyvefiskenes kapløb med skibet samt en tandudtrækning i skruestik. Bliv inspireret af bogen og skriv dine erindringer før du glemmer dem!

SØS-gruppen fik en god ide
Bogen indeholder otte fortællinger om livet på de store have om bord på ØK´s skibe i 1960´erne. De er skrevet af tidligere ØK-ansatte: kaptajner, styrmænd, maskinmestre, stewardesse og skibsdrenge. De omhandler især de oplevelser og den dannelse, livet til søs har givet dem, og den betydning det har fået for deres videre færd i livet. Herudover er der en beretning om Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” om en kammerdrengs tre rejser med ØK.

Initiativet til denne bog kommer fra SØS-gruppen i Silkeborg. SØS står for Silkeborg ØK Skibsklub. SØS-gruppen er en flok tidligere ØK-ansatte, som – foranlediget af Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” – har sat hinanden stævne to gange om året og udvekslet beretninger fra livet på de store have. De gode fortællinger, der blev fortalt, synes vi fortjener en bredere lytter- og læsekreds, så vi besluttede os i slutningen af 2015 at samle en række fortællinger. Resultatet finder du i ovennævnte bog.

Hvorfor har bogen den mærkelige titel?
Bogens titel kommer af to karakteristiske ting ved ØK: De viste splitflag, og alle skrivelser blev underskrevet ”Med højagtelse”. Retten til at vise splitflag blev tildelt ØK som særlig honnør af Kong Christian IX den 15. februar 1898 som anerkendelse for etablering af den regelmæssige rutefart mellem Europa og Det Fjerne Østen. Tilladelsen gjaldt kun for ”ØK´s i oversøisk Fart gående Skibe”, men i slutningen af 1920´erne blev tilladelsen udvidet til også at omfatte ØK´s kontorbygninger. (Kilde: Museet for søfart)

En flok seniorer sprang ud som forfattere
Forfattergruppen har bestået af en landkrabbe med forstand på præsentationen af den gode historie samt syv snesejlere (=øgenavn for ØK-ansatte), der kunne levere den gode fortælling: Keld Dalsgaard Larsen: ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Mogens Pilemand Ottesen: ”Valg af en fremtid til søs. Kadet på skoleskibet Danmark”. Ole Toft: ”Ansat med højagtelse som restaurationsdreng”. Poul Grosen Rasmussen: ”Fodring af kølsvin og vand til kompasrosen. En mesterkammerdrengs dannelse”. Annette Lindberg: ”Født med en portion saltvand i blodet. En kahytsjomfrus meritter”. Peter Gaardsted: ”To rejser med Samoa. En maskiningeniørs erindringer”. Ib Amdisen Møller: ”Rejserne til Indien og Burma samt Australien. En maskinmesters oplevelser”. Knud Sehested: ”Kaptajnens specielle opgaver” og ”Min værste rejse”.

Sømandslivet forskellige sider
I bogen er der beretningen fra landsiden: Om den lille og den store historie set af museumsinspektøren. Fra mastetoppen: Om bjergning af sejl set af kadetten på skoleskibet. Fra passagersalonen: Om herre-tjener forholdet set af ungtjeneren. Fra kabyssen: Om fodring af kølsvin set af mesterkammerdrengen. Fra spindesiden: Om saltvand i årene set af stewardessen. Fra under stævnen: Om delfinerne og flyvefiskenes elegante spring set af maskinassistenten. Fra maskinrummet: Om ligbrænding og Den gyldne Pagode set af maskinmesteren. Fra broen: Om tandudtrækning og brandbekæmpelse set af skibsføreren.

I det følgende er der otte citater fra de otte fortællinger:

Fra landsiden
Hvordan bliver man voksen? Det har altid optaget os mennesker. Hvornår kan man stå på egne ben? Temaet er almenmenneskeligt, men hvordan kan det fortælles på en museumsudstilling? Museum Silkeborg gav i vinteren 2013/2014 et bud på det i en lille særudstilling med titlen ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Ole Toft drog ud som stor dreng og kom hjem som ung mand. Hvad var sket? Ole havde foretaget på dannelsesrejse. Opholdet på verdenshavene dannede mennesket Ole på krop og sjæl. Ole havde fået et andet syn på sig selv, og omverdenen havde fået et andet syn på Ole.

Med ØK på verdenshavene fik Ole Toft konstant udfordret sine kropslige og åndelige grænser. Kunne han klare arbejdet og strabadserne? Under alle forhold: I hårdt vejr, uden søvn, med tømmermænd, med sygdom i kroppen, i bagende varme? Kunne han begå sig mellem alle ”de fremmede”? Om det så var de andre ØK-drenge, de overordnede, den øvrige besætning, de fine passagerer, de påtrængende handlende og menneskehavet i havnebyerne? Kunne han begå sig under andre himmelstrøg med fremmede skikke og fremmede sprog. Og kunne han selv bidrage med noget positivt i dette menneskelige virvar?

Det var ikke kun et spørgsmål om at kunne. Det handlede i lige så høj grad om at skulle. Skibet var en lille verden for sig, hvor arbejdet skulle udføres. Kunne man ikke, skulle man alligevel. Alternativet var at forlade skibet og dets univers. Ole Toft ville, skulle og kunne gøre sig som restaurationsdreng og ungtjener. Med sejre og nederlag. Med næste opgave hængende over hovedet. På den måde forblev sejrene og nederlagene altid midlertidige. Der var ingen mulighed for at falde i staver – pligterne kaldte ubønhørligt. Søfartslivet krævede alt af Ole – kropsligt og intellektuelt. Konstant erfaringsbearbejdning var påkrævet for at klare næste udfordring, som uundgåeligt krydsede hans vej.

Fra mastetoppen
Vi gik til vejrs ad de overisede vævlinger, og greb med de bare, blåfrosne fingre fat om vantet, der stod som is stænger – videre op over pyttingvantet til et overiset mærs. Derfra videre ud i fod perterne under mærseræerne, hvor det gælder om at holde godt fast i den is belagte rå og ditto sejl. Ude på råen borede vi de følelsesløse fingre ind i det stive, frosne sejl og hev det op på råen til pakning under glatskind. Når vi arbejdede til vejrs i riggen, bar vi aldrig sikkerhedsliner, som de gør i dag.

Selv om det hedder sig: “En hånd for skibet, og en hånd for dig selv”, kan det i virkeligheden ikke lade sig gøre at løse opgaverne med en hånd. Man hager sig fast med den ene albue over råen, mens man arbejder med begge hænder og stående i de svingende fod perter, som er klædte wirer ophængt under ræerne.

Fra passagersalonen
Den femte dag passerede vi Ceylon, og mens jeg kiggede på øens høje bjerge blev jeg pludselig te-tørstig. Kort efter blev der helt mørkt, og et enormt uvejr med mange lyn og torden ramte os, men søen var nærmest blik, så det gav ingen søgang. Derefter sejlede vi ind i Den Bengalske Bugt i fint vejr, og et par dage senere kunne jeg allerede lugte/dufte land. Det var en af mine rejsers største oplevelser.

Østens krydderier hang i luften, allerede før vi så de første måger. Samtidigt lyste bølgerne smukt af morild. Vi tog lods ombord kl. 18.00 og lå for anker på Reden tre kvarter senere. Det lykkedes at få en servicebåd i land. Som jeg noterede i dagbogen: ”Til aften endelig i land til Østens mystik, hvor vi så mange smukke piger og kørte i Ritzau.”

Fra kabyssen
En yndet beskæftigelse blandt de gamle messedrenge på skibet var, at gøre grin med de nyansatte, der ikke kendte til sproget på søen. Hvem kunne vide, at gulvet hed dørken, at køkkenet hed kabyssen, at forstævnen på skibet hed bakken, at det bagerste af skibet hed agter og at vaske op hed at tage sin bakstørn.

For eksempel bad koksmaten mig engang om at ”fodre kølsvinet”. Jeg fik en spand med madaffald og fik at vide, at svinet skulle spise det hele. Den befandt sig i bunden af skibet og jeg skulle gå igennem maskinrummet, ned ad en række lejdere, hvor maskinpersonalet kunne se, hvad der var i gang. Efter at jeg have spurgt flere i maskinrummet om, hvor kølsvinet befandt sig, endte jeg henne agter, hvor skrueakslen gik ud til propellen.

Drilleriet gik ud på, at få de nye til at gå rundt og kvaje sig med at spørge efter noget, der ikke fandtes, indtil de fandt ud af, at de var til grin.

Fra spindesiden
Jeg er vist født med en vis portion saltvand i blodet, da min farmors far og bror sejlede som hhv. kvaseskipper og fragtskipper på egne små træskibe fra Thorøhuse syd for Assens, og min far havde sejlbåd hele min barndom. Da jeg var 11 år var jeg vred over at være en pige, for så kunne jeg ikke komme ud at sejle med skoleskibet!

På Sumbawa var der 38 sømænd og én pige. Det var jo ikke mærkeligt at jeg fik nogle tilbud, men jeg blev aldrig generet for alvor. De fleste var gode kammerater, og selv om der kunne være lidt drillerier og en enkelt sur bemærkning, følte jeg, at der blev passet på mig.

Fra under stævnen
Vi havde fantastisk vejr, og temperaturen var behagelig på havet, der optrådte i store dønninger. Jeg havde fået tilladelse til at opholde mig yderst i stævnen mod at jeg havde fastgjort mig til flagposten, så jeg kunne iagttage livet under stævnen. Det var en stor oplevelse, da dønningerne bragte mig først højt oppe og dernæst dybt nede mod havoverfladen.

For det første havde vi stort selskab af hundredevis af delfiner, der sprang til styrbord og bagbord. Endvidere et mylder af flyvefisk, og jeg kunne se, hvorledes de under vandet tog tilløb, for derefter at gennembryde overfladen og svæve op til 50-60 m. En gang fandt jeg en flyvefisk på dækket, og kunne konstatere at dens brystfinner var længere end fiskens krop. En interessant observation.

Det mest spektakulære var dog de hajer, der fulgte skibet som lodsfisk. Som nævnt, gik vi ca. 18 mil og de hajer, der var op til flere meter store, fulgte os ved blot få slag med halefinnen, nærmest dovent, som ville de bede om mere fart.

Fra maskinrummet
Hver gang jeg hører sangen ”Mandalay”- bliver jeg altid lidt melankolsk. Jeg tænker altid tilbage til skoletiden i en god folkeskole i Pindstrup og på vores anden lærer Hansen, når han i en historie time fortalte om ØK og stifteren H.N. Andersen og derefter tog violinen for at spille ”Mandalay”. Samtidig med, at hele klassen sang af fuld hals om bl.a. den sjip – sjap – våde havn.

Lærer Hansen kunne godt begynde timen med at hente sit jagtgevær og åbne vinduet ud til haven og skyde et par stære der sad i hans kirsebærtræ. Beretningen om ØK´s hospitalsskib ”Jutlandia” og indsatsen i Korea krigen fra 1950 til 1953 – gjorde indtryk og vel allerede dengang lagde kimen til mine ønsker om engang, at komme ud at sejle som maskinmester.

Fra broen
Så gik jeg i gang. Der stod ikke noget i Lægebogen om tandudtrækning, men i den gamle medicinkiste havde vi dog en tandtang. Hvordan gjorde man? Jeg kom så i tanke om min morfar, han fortalte engang, at når han havde ondt i en tand, så tog han ned til læge Raadal i Gjern. Lægen tog fat i tanden med en tang med højre hånd og lagde venstre arm om nakken på patienten med hånden på panden, og nu sad hovedet lige som i en skruestik, derefter vrikkede han lidt med tanden og så et rask ryk. Matrosen spurgte til bedøvelse, og vi havde injectionsvæske, men jeg anede ikke, hvor jeg skulle stikke, det er noget med at ramme en bestemt nerve, for at det virker. Han ville nu have tanden ud alligevel, og jeg gjorde som min morfar havde fortalt og det virkede perfekt.

Et godt forslag til en julegave
Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne Af Poul Grosen Rasmussen (red.), 168 sider, 52 illustrationer. Udgivet med støtte af ØK’s Almennyttige Fond samt Velux-fonden. Udkommer den 26/9. Pris i boghandlen: 195 kr. Bogen kan købes ved Forlaget Kahrius. http://www.kahrius.dk

Skriv en bog selv og udgiv den selv
Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Bliv inspireret af ”Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne”. Redaktionsarbejdet er hårdt, men inspirerende. Du kan få hjælp til organiseringen af arbejdet samt hjælpe til finansieringen. Kontakt Forlaget Kahrius, som har stået for denne udgivelse.  God arbejds- og skrivelyst!

Sindighed og ro eller engagement og tempo?

To afslappede seniorer
Skal din seniorvej være sindig og med ro og nydelse?

Hvilken hastighed skal dit seniorliv følge? Hvilken retning vælger du til dit seniorliv? Læs om to forskellige forslag og overvej din seniorvej. Wilhelm Schmids bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse og Peter Fabers bog: Farvel arbejde – Goddag frihed giver to vidt forskellige bud: Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen. Valget af seniorvej er dit!

I ro og mag eller med fuld skrue?
For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål: hvor skal jeg bo, hvordan er min økonomi, hvad skal jeg beskæftige mig med? Nogle er straks klar og finder relativt hurtigt et svar på disse og andre relevante spørgsmål. Andre er lidt længere om at finde et svar på disse spørgsmål – og gør det måske slet ikke, men lader stå til. Hvad er den rette strategi og hvilken indstilling, bør du følge som senior? Er det i “ro og mag”, som et ældre radioprogram hed. Eller er det “med fuld skrue” og “på alle tangenterne”?

Ti skridt i retning af sindighed
For at komme godt i gang med disse spørgsmål er det iflg. den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid vigtigt at få skærpet sin bevidsthed om, hvad der er vigtigst i sin seniortilværelse. I sin bog Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.

Et første skridt på denne vej er, at gøre sig tanker om de faser i livet, som netop ikke er identiske til alle tider og at udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre, for bedre at give sig i kast med den. Det andet skridt består i at erhverve sig viden om det særlige ved denne livsfase, at være åben over for det nye, som der stadig er mulighed for i denne fase og at forsøge at forstå de udfordringer, som dette bringer med sig. Det tredje skridt er at pleje sine vaner og ikke omplante et liv, der er ved at blive ældre. Meningen med vaner er netop, at man skal kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.

Det fjerde skridt kunne være bevidst at nyde ens lyster og opleve lykke i denne forstand. De gener, som kan være forbundet med det at blive ældre, kompenseres samtidig med en lethed i væren, som gør generne til at leve med. Det femte skridt kunne bestå i at styrke evnen til at tage til efterretning for at komme overens med mindre skavanker og større problemer. At søge berøring er det sjette skridt i retning af sindighed. Lige fra fødslen bidrager den til opbygning af immunforsvaret og til etablering af tilknytning og tryghed. Når jeg bliver berørt, lever jeg og mærker at jeg lever. At bekymre sig om berørende, bekræftende relationer er et syvende skridt på vejen. Den åndelige berøring, den som foregå i tankerne, bidrager ligeledes til sindighed: Ved enhver samtale bliver et menneske berørt af andres tanker og kan for sin del berøre med tanker.

Et ottende og afgørende skridt i retning af sindighed er besindelse. Når der er uafklarede spørgsmål, kan besindelse hjælpe en videre. Besindelse er jagten efter mening, efter sammenhæng og den har nået sit mål, når sammenhængen viser sig: ”Nu giver det mening!” Ved hjælp af besindelse kan der i stedet for en endegyldig nervøsitet til sidst indfinde sig en ultimativ forløsthed, som også kunne kaldes munterhed. Det niende skridt på vejen mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.

At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Skab ro i tilværelsen med sindighed og nydelse
Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Et afklaret forhold til disse vigtige området skulle give dig et solidt grundlag til at få dine praktiske og konkrete spørgsmål taklet. Prøv det og bidrag til, at den (be-)sindige holdning igen får anerkendelse og respekt. Brug det gamle begreb sindighed som en vej til at blive ældre med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen.

to arbejdende seniorer
Eller skal din seniorvej være aktiv, dynamisk og udfarende?

Design dit eget liv
Forfatteren Peter Faber har en anden tilgang til livet efter arbejdslivet. ”Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.

Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet.  Udover bogen henviser Peter Faber til en Facebook-side (Farvel&Goddag), hvor læserne kan deltage i ide- og inspirationsudvikling.
(Der var nu ikke megen aktivitet på denne side, da jeg besøgte den ;-((.)

De fem flueben
For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove. 

Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag.  Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben.

Brug opslagstavlen i supermarkedet
Peter Faber har en række gode råd, der kan udfordre dit intellekt og dine fordomme. Tag kontakt til yngre mennesker og brug dem som mentorer. Tag kontakt til fremmede med en anden etnisk baggrund end dansk og inviter dem ind i dit hjem. Diskussionerne over spisebordet vil udfordre dit intellekt!

Et andet – utrationelt – forum at udforske er opslagstavlen henne i supermarkedet. Her kan du annoncerer efter folk, der lige som dig har lyst til at spille kort en gang om ugen, være med i en gåklub, læseklub, madklub, strikkeklub, maleklub eller som har lyst til at hjælpe dig med at bygge bistader. Det fantastiske ved opslagstavlen er, ifg. Peter Faber, at den henvender sig til folk i dit nærområde, at den har mange læsere og er gratis.

Det er også på opslagstavlen, at man kan placere en føler. Er der nogen, der har lyst til at gå med i et fællesskab omkring køb af en autocamper? Eller en lille båd? Eller måske en kajak? Det er helt omkostningsfrit at prøve sine drømme og ideer af.

Der er et utal af oplevelser, som man ikke behøver at løse billet til. De nærliggende af slagsen er en gåtur i naturen, et besøg på biblioteket, hvor du husker at tjekke den ofte omfangsrige opslagstavle. Måske er der et gratis arrangement, som falder i din smag. Der er også gratisdage på museerne, så gå ind og få en oplevelse.

I mange kommuner er der etableret seniorværksteder, hvor pensionister og efterlønnere kvit og frit kan udfolde sig med alt fra smykkefremstilling til slibning af sten, billedbehandling på computer, trædrejning, engelsk, musik og troldesyning. Udbuddet er enormt og det gode ved seniorværkstederne er, at du selv kan byde dig til, hvis du har en interesse for – eller indsigt i – noget, som du tror, andre kunne have gavn og glæde af at lære – af dig!

Hvis tilbuddene på diverse opslagstavler ikke tilfredsstiller dit behov for gratis glæder, så prøv Internettet. Her er der masser af tilbud. Du kan f. eks. blive del af et testpublikum, som får lov til at smugkikke på nye danske film. Der er også gratis – eller billige – tilskuerpladser til mange Tv-programmer.

Konverter din arbejdstid til passionstid
Når du går på pension, får du stillet 1672 timer til rådighed om året. Det åbner uanede muligheder og en af dem er, at veksle arbejdstid til passionstid. Passionstid er den tid, man bruger på at fordybe sig i et eller andet, som måske altid har haft ens store interesse, men som det ikke har været muligt at dyrke lidenskabeligt, fordi der ikke har været tid til det.

De fleste har et ønske om at kunne fordybe sig i et særligt område. Du sætter selv dagsordenen og hvis du finder gregoriansk kirkemusik eller dyrkning af orkideer interessant, så tag skridtet ud og gør det til en passion. Hvad du hidtil måske kun har gjort halvt, har du nu mulighed for at gøre helt – og færdigt.

Kombinationen af læs og rejs er som skabt til en passion. Hvor tit sidder man ikke og læser om steder og siger til sig selv: Der vil jeg gerne hen. På samme måde gælder det samme for lyt og rejs, dans og rejs og spis og rejs.

Hvis du er til natur og har samlermani, så kunne du prøve at samle på øer. Hvis du er ø-samler drejer det sig om at besøge så mange danske øer som muligt, herunder at gå rundt om øerne. Skulle du være så ihærdig at blive færdig med at samle på øer, kan du gå i gang med at samle på danske bjerge samt bestige dem. Er du ikke til øer og bjerge, så er du måske til vandrestier. Prøv Hærvejen i Danmark, Caminoen i Spanien eller Inkastien i Peru.

Engager dig i frivilligt arbejde
Langt de fleste, der udfører frivilligt arbejde, gør det i organisationer eller i foreningsregi. Men du kan sagtens gøre det på egen hånd. Vi har alle indbygget et hjælpegen i os og det aktiveres hurtigt, hvis vi står i en situation, hvor vi kan gøre en forskel ved at hjælpe andre. Det er ikke mindst her, at du kan sikre dig det daglige flueben i DFF-testen, fordi det at hjælpe andre som oftest medfører en ”tak for hjælpen”.

Der findes en hjemmeside, hvor de frivillige job opslås ligesom på det ”rigtige” arbejdsmarked og hvor du også kan opslå stillinger, som du mangler at få besat i dit eget projekt. Hjemmesiden findes på adressen www.frivilligjob.dk Der er tre grunde til at folk engagerer sig i frivilligt arbejde: Det sociale samvær. At man gør en forskel. At man selv lærer noget.

Peter Faber er mere til aktiv handling og involvering end Wilhelm Schmid. Der er ifølge Faber en hel del plads til udvikling og forbedring i dit seniorliv. I sin bog peger han på en række gratis og nemme aktiviteter, som du kan kaste dig over i din seniortilværelse.  Aktiviteter, der kan udvide din horisont, give dig mening og anerkendelse.

Hvilken vej vælger du?
Er du en sindig og tilbagelænet senior eller er du en energisk og udfarende senior? Hvilken type vil du helst følge? Valget er dit. Prøv selv de to mindset og mærk på din krop og din sjæl, hvor din seniorenergi er!

Plejer du at blive opfattet som den dynamiske, iderige og udadvendte, så kan det godt være at Peter Fabers model er den nemmeste at prøve kræfter med først. Opfattes du derimod som den afventende, grundig og indadvendte, så er du nok mere på hjemmebane med Wilhelm Schmids model.

Når du har afklaret, hvilken hovedvej du vil følge (aktiv/passiv) kan du undersøge de forskellige stier der fører frem til dit seniorliv. Er det arbejdet, der forsat skal have hovedrollen i dit liv? Vil du forsøge dig med egen virksomhed? Vil du hellere engagere dig i det frivillige arbejde? Har du en drøm om at realisere dine kreative evner? Er det din sundhedstilstand / din fysiske og mentale form du gerne vil forbedre og udvikle? Eller er det en meningsfuld omsorgsopgave i din nærmeste familie, du gerne vil løse?

Seniorvejen kan hjælpe dig med dette valg. Se www.seniorvejen.com

Hvem kalder på seniorerne, når arbejdslivet er slut?

At være til stede som bedsteforældre giver glæde
At være til stede som bedsteforældre giver glæde og energi

Tidligere var overgangen fra arbejdsliv til pension lig med afslutningen på det aktive liv og livet generelt. En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser dog, at situationen er en anden i dag. Godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Men der er dog fælder som nostalgifælden og fordomsfælden, som seniorer kan være i fare for at falde i.

Når kaldet forsvinder
I gamle dage var en del job forbundet med et kald. For eksempel opfattede mange præster og degne deres arbejde i det kirkelige fællesskab som et kald fra Gud. I nyere tid er det samfundet, der er trådt i Guds sted og kalder på de arbejdsduelige. Mange lønarbejdere har i tidens løb fundet deres identitet i et kald fra et arbejdsfællesskab.

Hvad sker der, når kaldet forsvinder og den enkelte står tilbage uden for fællesskabet? Tidligere, hvor levealderen, helbredsniveauet og den økonomiske formåen, ikke var så høj som i dag, var udfordringen en anden end i dag, hvor den forventede levealder for mange seniorer kan forventes at blive 100 år.

Arbejdet har en vigtig rolle i det danske samfund. For mange mennesker er deres identitet og sociale relationer primært knyttet til deres arbejde. ”Jeg er bager og får anerkendelse af mine bagerkolleger og de kunder der sætter pris på det brød, som jeg bager. Der er behov for mig på mit arbejde og det forventes at jeg gør mit arbejde så godt som muligt”. Sådan opfatter mange deres arbejdsopgave.

I Danmark er der en pensionsalder, hvor det forventes at man stopper på arbejdsmarkedet, når man når denne alder. Der er dog en opblødning i gang om, hvornår denne alder indtræder samt et voksende ønske om, at kunne nedtrappe arbejdstiden og selv afgøre, hvornår sidste arbejdsdag skal være.

Den truende pensionsalder
For mange arbejdsduelige borgere, der nærmere sig pensionsalderen, kan det være en truende oplevelse. Mange spørgsmål kan melde sig: Hvad skal jeg få tiden til at gå med, når der ikke længere er behov for min arbejdskraft? Hvad har jeg af interesser at engagere mig i? Hvor kunne der være brug for mine ressourcer og kompetencer? Hvad kunne være spændende og sjovt at give sig i kast med? Herudover vil der naturligvis kunne være økonomiske, boligmæssige og helbredsmæssige spørgsmål, det kunne være rart at få styr på.

Flere undersøgelser viser, at der er en stor gruppe af borgere på vej til pensionsalderen, der har et ønske om at drøfte denne udfordring, undersøge valgmuligheder samt lægge en karriereplan for seniortilværelsen. Når opgaven ikke længere er en arbejdsopgave, hvad er så min opgave så? Hvad er mit personlige kald?

Psykologen Jørn Lauersen hævder, at vejen til det gode liv på den anden side arbejdslivet er blevet en langt mere individuel rejse. I en tid, hvor danskerne har en stor del af deres identitet knyttet til deres fag og hvor bedre økonomi og helbred betyder, at livet efter arbejdet er blevet længere, rejser overgangen eksistentielle spørgsmål om, hvordan den tredje alder skal forvaltes.

De der står over for at skulle sige farvel til arbejdsmarkedet, kan ikke i samme grad trække på erfaringer fra tidligere generationers stille tilbagetrækning, men skal selv definere og skabe rammerne for en god og indholdsrig tilværelse, som kan sikre dem et meningsfuldt livsgrundlag mange år frem. Det er et puslespil, som den enkelte selv skal samle, understreger Jørn Lauersen.

Ingen entydig facitliste
Konsulent Søren la Cour, der har skrevet bogen ”Efter arbejdslivet” om 50 pensionisters refleksioner over livet efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet konkluder, at der ikke findes en entydig facitliste for, hvordan det gode liv efter arbejdslivet indrettes. Det er en dybt individuel proces, en form for eksistentiel rejse, hvor man for første gang er sat fri til at mærke efter, hvad man egentlig vil bruge tid på og fylde sin hverdag med. Hvem man nu vil være. Det kan være (for) overvældende for nogle og kommer som en åbenbaring for andre, med en ny tid, der rummer et enormt potentiale.

Hvordan er seniorers praksis i dag? En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Der er dog stadig to fælder, som seniorer kan være i fare for at falde i. Dels nostalgifælden, hvor man hele tiden taler i datid om gamle dage eller fordomsfælden, hvor man fokuserer mere på sin alder end sin energi.

Margrethe Kähler fra Ældre sagen anbefaler at seniorerne gennemfører en form for selvransagelse om, hvordan levet nu skal leves. Denne selvransagelse behøver ikke vende sig indad, men kunne i stedet for vendes udad og bidrage til at være noget for andre. For eksempel at være til stede i børns, børnebørns og gode venners liv eller som aktiv i frivilligt arbejde.

Interresser dyrkes bedst i fællesskab
Interesser dyrkes bedst i fælleskab med ligesindede

Gode råd på vejen
I Kristeligt Dagblads artikel ”Jeg forbereder mig mentalt på, at arbejdslivet pludselig var væk”, er der fem gode råd til overgangen.
Forbered dig i rigtig god tid på, at du skal forlade arbejdsmarkedet. Indstil dig mentalt på en stor forandring i dit liv. Det er næsten en lige så stor omvæltning som at få et barn.
Hav en drøm. Hav en idé om, hvad du vil bruge din tid på. Vil du lære at spille et instrument eller køre på cykle Danmark rundt? Noget du har lyst til at gøre, som du ikke har haft tid til.
Opbyg, inden du går på pension, et netværk af venner og veninder og folk du kan lide, som du kan lave noget sammen med, som ikke kun handler om at spise og drikke.
Bevæg dig. Kom ud at røre kroppen. Der er mange der bare sidder, sidder og sidder.
Før dagbog over, hvad du har lavet og hvad du skal, så dagene ikke bare går i et.

Brug Seniorvejen
Har du behov for et forum, hvor du kan få drøftet dine tanker om seniorlivet med ligesindede, så har Seniorvejen fire forskellige tilbud, som kan hjælpe dig videre på din seniorvej. Grib dit eget kald og find det nye fællesskab, hvor du kan blive værdsat og du kan blomstre som senior.
Se www.seniorvejen.com for yderligere oplysning.

Historien om Seniorvejen 2.

 

Den sekssporede vej
Der er håb forude – seks seniorveje at vælge mellem

Kære Senior,
Her kan du læse anden del om
Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Inspiration og mod
Som jeg har fortalt i første del af historien om Seniorvejen, var der ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte seniors situation, ønsker og valgsituation.

Det så jeg som en mulighed. Derfor interviewede jeg en gruppe seniorkolleger ved Jobcenter Aarhus om deres forventninger til tiden efter arbejdslivet, deres spørgsmål, overvejelser og de drømme, som de måtte have til den kommende tid.

Resultatet af undersøgelsen var en række påtrængende spørgsmål, som burde være omdrejningspunkt for et tilbud til kommende seniorer:

Hvordan er min økonomiske situation?
Kan jeg arbejde på deltid?
Hvad kan jeg foretage mig i min fritid?
Hvilke drømme har jeg?
Hvad kan jeg gøre for at forbedre min helbredssituation?
Hvordan finder jeg ud af det med min samlever?
Hvordan er mine muligheder, hvis jeg har (syge) forældre, der har brug for hjælp?
Hvad har andre i samme situation gjort?
Hvordan kan jeg bruge mine kompetencer på en ny måde?
Hvordan får jeg sat ord på mine kompetencer?
Hvordan får jeg tiden til at gå?
Hvilke frivillige tilbud er der?
Hvordan får jeg udfoldet mine kreative ønsker?  

Spørgsmålene afslørede i den grad kommende seniorers behov og pegede på flere vigtige indsatsområder:

Kompetenceafklaring.
Information om valgmuligheder herunder:
– Fortsat i job evt. som deltidsarbejde.
– Frivilligt arbejde.
– Kreativt arbejde.
– Bedre fysisk form med træning samt
– Mulighed for omsorgsarbejde.

Supplerende læsning om seniorers erfaringer, deres gode råd og anbefalinger samt en undersøgelse af overgangsforløb for seniorer, gav mig mod og inspiration til at starte selvstændig som konsulent.

Avisartikler om forskellige måder at arbejde med egen seniorvej, har bekræftet min antagelse om, at nutidens seniorer har behov for bredde i tilgang, valg og strategi. 

Dermed var konsulentvirksomheden ”Seniorvejen” skabt.
Det var 1. august 2015.

 

Knutshoej
Vejen fra arbejdslivet til seniorlivet er fyldt med udfordringer, men har en dragende udsigt

Seniorvejens tilbud skæres til
I den efterfølgende periode er tilbuddet til seniorer, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet, blevet udviklet og afprøvet.

Tilbuddet består nu af 4 elementer:

  • Et introduktionsforløb, der afklarer, målretter og iværksætter ”Det første skridt på din seniorvej”.
  • En workshop, hvor der er mulighed for at arbejde mere målrettet med en eller flere af ”Seniorvejens seks valg af seniorveje”.
  • Et ”netværkstilbud”, hvor seniorer, der vil følge samme retning, kan hjælpe hinanden, evt. med bistand af Seniorvejen.
  • Endelig et ”sparringstilbud eller coachtilbud”, som kan bidrage med yderligere afklaring, hvis der er behov.

I perioden frem til den 31. januar 2016 er de forskellige dele af Seniorvejen blevet afprøvet af Senior Erhverv Aarhus. Evalueringsrapporterne indgår i den fortsatte udvikling af tilbuddet.

I disse rapporter er der især peget på følgende positive elementer i tilbuddet: At det var en samlet pakke. At der var en god vægtning mellem oplæg og deltageraktivitet. At jeg kunne se, hvor jeg kunne søge job. Det frivillige arbejde har været aktuelt for mig. Flot gennemgang. Kort og præcis og opmuntret til at blive mere aktiv. Inspirerende. Mange input. Indholdet var supergodt med konkrete eksempler – tilpasset målgruppen. Tempoet fint! Timingen god. God afveksling. Gode handouts.

Der var naturligvis også en række områder, hvor der var plads til forbedring: Husk at holde en pause. Flere konkrete forslag og konkret info. Eksempel på anvendelse og udbygning af netværk. Praktisk inspiration fra personer, der har valg at blive selvstændig.      

Seks veje at vælge mellem
Seniorernes behov og forventninger pegede på 6 seniorveje med forskellige mål og udbytte for deltagerne.  Seniorvejens vifte er efterfølgende blevet designet på denne baggrund:
Jobvejens mål er at afklare den enkeltes mulighed for at starte i et nyt relevant arbejde.
Iværksættervejens mål er at understøtte den enkeltes mulighed for at etablere en ønsket virksomhed.
Frivillighedsvejens mål er at matche den enkeltes ønsker om at deltage i et frivilligt arbejde.
Målet med Den kreative vej er at motivere den enkelte til at virkeliggøre et kreativt projekt.
Sundhedsvejens mål er at bidrage til, at den enkelte får udarbejdet en realistisk træningsplan.
Endelig er Omsorgsvejen mål at medvirke til at den enkelte får tilrettelagt en meningsfuld omsorgsopgave.

Online støtte til seniorer i overgangsfasen
Som støtte til Seniorvejens tilbud er der udarbejdet en hjemmeside www.seniorvejen.com, hvor de fire forskellige elementer er beskrevet nøjere, herunder det forventede udbytte for deltagerne.
Udover kursustilbuddet er der på hjemmesiden opdaterede oplysninger om relevante hjemmesider, aktuel litteratur om de forskellige seniorveje, inspirerende TV-programmer og videooptagelser af seniorvalg og seniorpraksis.
Endelig er der en blog, der ugentlig opdateres med aktuelle nyheder om seniorlivet, debatindlæg om seniorernes udfordringer og muligheder samt nyttige værkstøjer til hjælp for seniorer på deres nye seniorvej.

2015-09-15 07.30.30

Seniorvejen som et godt afklarings- og brandingstilbud
Seniorvejens primære målgruppe er de ledige, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, men er i tvivl om hvad den ny vundne frihed skal bruges til. Udbyttet af forløbet for dem er beskrevet tidligere.
Den sekundære målgruppe er organisationer og virksomheder. De A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt arbejdsgivere, som seniorerne har været i kontakt med i løbet af et arbejdsliv, vil kunne brande sig ved at tilbyde afgående seniorer Seniorvejens forskellige moduler.

For A-kassen og de faglige organisationer vil tilbuddet fra Seniorvejen være et ”tak for mange års trofast medlemskab” og en værdifuld konkurrenceparameter i forhold til andre ”discount” konkurrenter på markedet.
For arbejdsgivere og pensionskasser vil Seniorvejens tilbud kunne være henholdsvis et anerkendende ”velkommen som seniormedarbejder med fleksibel deltidsansættelse” eller ”velkommen som et værdifuldt medlem af pensionskassefællesskabet”.

Find din seniorvej – lokalt eller nationalt
Seniorvejen er i sin spæde start og har som vision, at de seniorer, der har behov for sparring og et møde med ligesindede, skal have denne mulighed både lokalt og nationalt. Foreløbig er der aftalt ét kursus i samarbejde med FO-Aarhus ” Bliv klar til seniorlivet – find din egen Seniorvej”. Det starter den 1. februar 2016 og strækker sig over 5 kursusdage. Se FO-Aarhus.dk for yderligere information.

Seniorvejen rækker ud over hele landet. Derfor har jeg kontakt til en række A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt virksomheder, så seniorer med forskellig erhvervsmæssig baggrund også kan få bistand og vejledning.

Tag kontakt til Seniorvejen i dag og hør nærmere om mulighederne for et tilbud i dit lokalområde.

Seniorvejen er din unikke mulighed for
– at blive afklaret efter stop på arbejdsmarkedet,
– at møde ligesindede og drøfte fremtidsmuligheder samt
– at vælge din seniorvej og tage dit første skridt på denne vej.

Mangler du kongevejen til ønskejobbet eller til dit drømmeprojekt som senior? Så tag med på en opdagelsesrejse i din egen erfaringsverden

 

Ziz dalen
En senior på opdagelsesrejse til Ziz dalen i Marokko

Jobsøgende seniorer overser ofte de nyttige værktøjer, som venner og bekendte besidder. Resultatet kan i værste fald blive afslag på ønskejobbet samt endnu et trist nederlag at føje til sit CV. Brug i stedet for dit netværks kompetencer som en øjenåbner til dine uudnyttede ressourcer. Bliv coachet eller få sparring og opdag de guldkorn, der kan hjælpe dig på vej til ønskejobbet eller drømmeprojektet. Benyt fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt og mærk den produktive energi i et levende fællesskab.

Hjælp til selvhjælp
En god og effektiv måde at komme ud af dødvandet som ledig senior er, at benytte sig af metoder som coaching og sparring. Målet med disse to værktøjer er at give hjælp til selvhjælp. Coaching bygger på ideen om menneskets medfødte lyst til læring og udvikling samt dets ansvarlighed for at ville løse de opgaver, som det frivilligt har påtaget sig. Læring og udvikling opfattes som en naturlig del af menneskets vækst, der foregår i alle livssituationer. Den særlige opgave for coachingen er at udvikle en opmærksomhed, koncentration og klarhed over for den konkrete (job-/senior-) situation, som du er i.

På opdagelse i dine egne tanker
Coaching er en særlig form for dialog. Coachens opgave er at gå på opdagelse i dine tanker og forestillinger og etablere en egen dialog mellem dig og dine udfordringer. Coaching handler om at fremme nytænkning og erkendelse ved at invitere til egen dialog. Dette opdagelsesarbejde kan målrettes og effektiviseres ved at gå systematisk til værks. For at nå rundt om din konkrete situation og udfordring kan følgende 7-trins model benyttes.

De syv elementer i den coachende samtale
1. Den psykologiske kontrakt (forventningsafstemning).
Hvad er dine forventninger til forløbet?
2. Afdækning og afgrænsning af problemstilling (udfordringen).
Hvad er vigtigst for dig at tale om?
3. Udforskning af relationer og sammenhænge (kontekst).
Hvilke relationer giver dig energi?
4. Nye perspektiver og handlemuligheder (strategi).
Hvilke alternative veje vil være mest givende for dig?
5. Målsætning. Ønsker til fremtiden (vision).
Hvad brænder du for? Hvad skal du ændre/ udvikle?
6. Planlægning og aftale om evt. opfølgning (plan).
Hvad skal gøres? Hvornår? Af hvem? Første skridt?
7. Afrunding og vurdering af samtalen (evaluering)
Opfølgning på den psykologiske kontrakt. Mest udbytte?

Fire faser i den kreative tankeproces
Den gode og energifyldte samtale gennemløber flere faser og skifter perspektiv efter situationens behov.
Først er der Forberedelsesfasen, hvor dine ressourcer vurderes.
Dernæst er der Inkubations- eller udklækningsfasen, hvor du afprøver forskellige alternativer.
Derefter kommer Illuminationsfasen, hvor du gerne skulle ”se lyset” eller en mulig løsning.
Afslutningsvis er der Test- eller verifikationsfasen, hvor afpudsning af plan samt dit valg af ny (job-/senior-) vej finder sted.

 

Merzouga ørken
Seniorer på rette vej gennem ørknen i Marokko med kyndig guide

Rolleskift fra detektiv til kaptajn
Forudsætningen for den vellykkede samtale er, at du får stillet forskellige typer af spørgsmål gennem hele samtalen: f. eks. både konkrete og abstrakte, lukkede og åbne, paradoksale og selvindlysende. Samt at der veksles mellem forankrings- og forandringsperspektivet. Til illustration af dette perspektivskifte påtager coachen sig forskellige roller, der koncentrere sig om et bestemt fokus i din erfaringsverden.

Den første rolle er som detektiv og arkæolog, hvor du vil blive spurgt om faktuelle ting.
Den anden rolle er som etnolog og opdagelsesrejsende, hvor du vil blive spurgt om relationelle forhold.
Den tredje rolle er som kunstner og facilitator, hvor du vil møde hypotetiske spørgsmål.
Afslutningsvis er der den fjerde rolle som kaptajn, hvor du vil få stillet adfærdspåvirkende spørgsmål.

Kan du efter samtalen ”se”, at du har bevæget dig fra ubevidst inkompetent over bevidst inkompetent til bevidst kompetent, så har du nået det, der var samtalens formål: At få åbnet dine øjne for dine udviklingsmuligheder. Grib chancen i dag og tag fat i dit netværk.

Benyt fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt og mærk den produktive energi i et levende fællesskab.

Netværk dig til en ny karriere som senior

Netværk Lyseng
Nyttige netværk kan du som senior finde over alt. Fx i Lyseng Svømmehal

Bliv fastholdt på sporet af din seniorvej og udvid din chance for at få dit ønskejob eller at realisere dit drømmeprojekt. Deltag aktivt i en Netværkssalon, bidrag selv med inspirerende oplæg og send stafetten videre. Tilmeld dig FO’s kursusforløb: ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej”

Understøt din seniorvej med et aktivt netværk
Der er mange forskellige veje, som du kan følge, hvis du vil forlader arbejdsmarkedet og vil starte på en ny karriere som seniorer. Vil du stadig arbejde lidt? Vil du starte for dig selv? Er der et frivilligt arbejde, der frister? Har du en kreativ drøm, som du gerne vil forfølge? Bør din sundhedstilstand forbedres eller er der en meningsfuld omsorgsopgave, som du nødvendigvis må påtage dig?

Valget kan være vanskeligt og fordrer timing, overblik og mod. Hvornår skal det være? Hvilken retnings skal jeg bevæge mig i? Tror jeg på, at det vil lykkes? En ting er dog at vælge en given vej, en anden ting er at holde sig på sporet og ikke lade sig afspore og forsøge sig med overspringshandlinger. Hvordan kan du fastholde dig på dit spor og hvordan kan andre støtte dig i dette arbejde?

Her er det at begrebet netværk melder sig på banen. Hvis du har prøvet at skulle finde et job i en moden alder, så kender du nok ordsproget om at ”det gælder om at kende nogen der kender nogen, der ved hvor jobbet er.”  På samme måde drejer det sig om at kende nogen, der kan holde dig på sporet. Nogen som du kan få inspiration af og som du vil føle dig ansvarlig overfor med din beslutning om at følge din nye seniorvej.

Du er kun seks håndtryk fra Barack Obama
Verden er fuld af netværk og jeg vil se bort fra dem, der ikke forbinder dig med andre mennesker, fx et myrebo. Der er især det store netværk, der omhandler alle mennesker på jorden, som er interessant for dig. Alle mennesker i dette netværk, der skønnes at være på 6. mia. mennesker, er du i princippet kun 6 håndtryk fra, er der anerkendte forskere, der påstår (Stanley Milgram og Duncan Watts). Så hvis du gerne vil i kontakt med f.eks. USA’ s præsident, så skal du blot kontakte 6 forskellige og forbundne mennesker, før at du kan være i det ovale værelse.

Hvis du synes, at en afstand på seks links i det globale sociale netværk er få links, så er personer i dit lokale netværk endnu tættere på hinanden. Det betyder dog ikke, at det er let at finde en bestemt person. Du kender alle dine venner og måske også nogle af dine venners venner, men du kender næppe dine venners venners venner – så dit og vores udsyn i det sociale netværk er sjældent mere end et par links.

Sociale Medier

Vi er alle online på www og på de sociale medier At vi har fået øjnene op for netværk skyldes primært Internettets Word Wide Web og de sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn osv.). For langt de fleste mennesker er disse netværk blevet centrale dele af hverdagen – både på arbejde og i fritiden. 86 % af os danskere er online. Ubevidst kryber ’det at tænke i netværk ’ ind i os alle. Vi opdager links til nye hjemmesider og herfra links til endnu flere hjemmesider. Netværkstanken ligger derfor foran os hver dag.

Vores danske kultur og danske værdier korrigerer den moderne netværkstankes vildskud!
I gamle dage var vores relationer til andre kun analoge – vi så og talte med venner, kunder og forretningsforbindelser. Relationerne til andre var endvidere lokale/ nationale og foregik i uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladsen, i foreninger og i lokalområdet. Det var en overskuelig opgave at få sig et overblik over det traditionelle netværk samt at vedligeholde det.

I dag er vores relationer fortrinsvis digitale og vi er dagligt i kontakt med hele den globale og til tider uoverskuelige verden. Vi har en høj grad af troværdighed overfor hinanden. ”Et ord er et ord og en mand er en mand”. Vi hylder værdier som lighed for loven, lige adgang til ressourcer og ”at den bedst kvalificerede får jobbet”. Disse værdier strider imod den udgave af den moderne netværkstanke, hvor det drejer sin om ”at kende nogen, der kender nogen, der kan bane vejen for dig”. Dvs. at forfordeling, nepotisme og topstyring (kan) bliver den ubevidste ledetråd for netværkerens handlinger i det moderne digitale samfund.

Vi tror mere på hinanden end på autoriteterne
Ungdomsoprøret i 60’ere gjorde heldigvis op med den blinde tro på autoriteterne. I dag tror vi mere på hinanden end på autoriteter som skolelæreren, politikeren og præsten. I tidligere knaphedssamfund var forbruget styret af borgenes grundlæggende behov for mad, husly og sikkerhed. I dagens velfærdssamfund med dets overflod af varer er forbruget ikke længere styret af behovet, men af hvad der er nyt og ikke mindst muligt (at fremstille). At vi i dag tror mere på hinanden, kan vi se på fænomener som Trust Pilot og Trip Advisor, hvor vi lytter til andre brugeres vurdering af et givet produkt, før vi køber det.

Vi har ophøjet hinanden og hinandens verden til et vigtigt og kompetent informations- og erfaringsforum. Vi henter information og interaktion på Internettet. Vi følger med i hinandens liv, danner sociale relationer også selv om vi ikke kender hinanden i virkeligheden. Vi stoler mere på hinanden end på de officielle autoriteter. Er vi ikke med i sociale og/ eller fysiske netværk, så er vi uden for den ”virkelige verden”, fordi det er her vi henter viden, muligheder, bekræftelse og autenticitet.

 

Billede af netværk med to konkrete personer
Det virtuelle netværk kan understøtte dit personlige netværk og omvendt

Hvordan skaber du et godt netværk? Deltag i en Netværkssalon! Danskere er ikke så gode til at vise nysgerrighed og initiativ. Det med at kontakt hinanden og arbejde med netværket er ikke noget man skal forvente, at vi gør frivilligt og af os selv. Hvis vi skal bevare interessen og intensiteten i netværksarbejdet, er det vigtig at disciplinen udvikles. En af de nye måder til at etablere og dyrke netværk på, er via såkaldte netværkssaloner. Hvis du vil prøve det, skal du indbyde 10-20 mennesker med forskellig baggrund. Fire til seks af disse inviterer du til at holde et oplæg på max 10 minutter. Det skal være et emne, som oplægsholderen brænder for og som kan inspirere de øvrige deltagere.

Der bydes velkommen og retningslinjerne for mødet forklares. Den første oplægsholder starter med sit indlæg, hvorefter der er 10 minutter til spørgsmål og kommentarer fra de øvrige deltagere. Derefter fortsætter næste oplægsholder efter samme recept. Halvvejs i mødet holdes en pause på 20 minutter, hvor der kan arbejdes med netværket. Nu har deltagerne noget at snakke om og de er ikke længere fremmede overfor hinanden.

Det giver godt netværksarbejde og en god stemning. Efter pausen fortsættes med de sidste indlæg på samme måde som med de første. Mødet kan afsluttes med at sende stafetten videre: hvem holder nye saloner? Netværkssalonerne kan fortsættes med nogle af de samme mennesker plus nogle nye, så gruppen hele tiden formerer sig og der kommer nyt blod og energi i de etablerede saloner.

Prøv netværkssalonen på FO’s kursusforløb: ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej”
Har du fået lyst til at arbejde målrettet med dit netværk og har du mod til at prøve Netværkssalonen, så tilmeld dig FO’s kursusforløb ”Bliv klar til seniorlivet – Find din egen seniorvej”. Forløbet starter den 1. februar 2016 og forløber over 5 mandage fra kl. 16.30-18.20. (NB. Kurset er desværre blevet aflyst, men oprettes igen til efteråret.)
Kontakt www.fo.dk for tilmelding.

For yderligere information om netværkets mange kvaliteter se Simone Andersen: Networking – Tør du lade være?, 2014 Jens Mogens Olesen: Netværk (i serien Tænkepauser), 2012
Se endvidere www.powerjobmidt.dk; www.seaa.dk ; www.FUAM.dk

Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej

cropped-bsk-af-knutshoej.jpg
Vejen fra arbejdsmarkedet til seniortilværelsen kan være som en bestigning af Knutshøj

Overvejer du at nedtrappe på arbejdsmarkedet, men er i tvivl om, hvad du vil bruge fritiden til fremover? Så kan dette forløb hjælpe dig på vej. Her kan du sammen med andre ligesindede få overblik over dine muligheder.
Startdato 01.02.2016. Ugedag mandag. Tidspunkt Kl.16:30 – 18:20. Tilmelding på
www.fo.dk. Se Folder FO-kursus Bliv klar til seniorlivet. (NB. Kurset er desværre aflyst, men gentages til efteråret)

En rejse ind i et ukendt land
For nogle mennesker kan overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen være som en rejse ind i et ukendt land med et foruroligende, men også pirrende landskab. Et landskab, hvor det kan være vanskeligt at orientere sig med stejle bjerge, dybe kløfter og store uendelige vidder. Hvor stier og veje bugter sig gennem landskabet og forsvinder bag sneklædte bjergtoppe i det fjerne. Hvilken vej skal du vælge for at nå dit mål? Dette spørgsmål kan du få svar på ved at deltage i kurset: Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej.

Målgruppe
Kurset henvender sig til Seniorer 55+ eller ”snart senior”, der ønsker at forberede sig til en kommende seniortilværelse.

Formål
at give dig et overblik over din økonomi
at finde dine værdier, præferencer og fremtidsdrømme
at vise dig forskellige seniorveje, som du kan vælge at gå
at støtte dig i at tage det første skridt på din seniorvej
at tilbyde dig et netværk og sparring på din videre vej.

Eksempel på udbytte
Starten på nyt arbejde, etableringen af din egen virksomhed, jobbet som frivillig for en god sag, påbegyndelsen af et kreativt projekt, træningsplanen til styrkelse af din sundhedstilstand eller omsorgsopgaven, hvor du kan gøre en forskel for andre.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Skal du vælge jobvejen eller omsorgsvejen? Kurset kan give dig svar.

Indhold
Seniorgruppens udfordringer, muligheder og overvejelser. Eksempel på forskellige seniorveje. Dit økonomiske overblik. Dine værdier, kompetencer og drømme. Din afklaring, dit valg og handling. De mange seniorveje: Frivillighedsvejen og den kreative vej. Sundheds- og omsorgsvejen. Job- og iværksættervejen. Hvilken vej vil du følge? Tilbud om netværk og sparring. Det videre forløb.

På forløbet vil du f. eks. ”møde” kromutter og eventyrer Esther Jensen 65 år, der blev iværksætter i en sen alder og etablerede ”Jysk Afrika” i Holstebro. Du kan også blive inspireret af modeblogger Anne-Marie Bruun 70 år, der gik den kreative vej og nu har haft 120.000 besøgende på sin kreative modeblog. Fem mænd der styrker deres sundhed og sammenhold i Ølstykke Cykel klub, kan du også ”møde”.

Metode
Forløbet vil være styret af deltagernes interesser og valg, så de valgte seniorveje vil afhænge af det valg, som holdet enes om. Der vil blive lagt vægt på dialog og tid til eftertanke, men også på de praktiske værktøjer, der kan understøtte deltagernes ønsker.

Underviser
Poul Grosen Rasmussen. Cand. mag. samt uddannet klejnsmed og teknisk tegner. Jeg har arbejdet på Jobcenter Aarhus og har erfaring med at hjælpe ledige i arbejde. For kort tid siden startede jeg som Iværksætter og har fået viden og praktisk erfaring med at etablere egen virksomhed. Jeg er aktiv i flere frivillige organisationer og kender til de forskellige typer af opgaver indenfor dette område. Inden for det kreative område skriver og maler jeg. I forhold til sundhedsområdet dyrker jeg yoga, svømmer og har en stor frugthave, der skal dyrkes og passes. Omsorgsområdet kender jeg gennem mine forældres brug og mit eget samarbejde med området.

For yderligere oplysning om andre kursustilbud samt underviser se: www.seniorvejen.com

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

Holdnr.16-1202
Startdato 01.02.2016
Ugedag mandag
Tidspunkt Kl. 16:30 – 18:20
Underviser Poul Grosen Rasmussen

FO-Aarhus
Adresse Vester Allé 8, Vester Allé 8, 8000
Lokale VA8-203 (21 pers.)
Holdtimer 10.00
Mødegange 5
Pris (DKK) 535Almen. 535 Deltagere uden for Århus kommune

mænd mellem 50 og 57 år, der får

Er du en kreativ senior, der brænder for bæredygtighed og frivilligt arbejde? Så har Kirkens Korshær i Aarhus et godt tilbud til dig

 

2015-09-02 14.03.08
Seniorernes kreative drømme har gode muligheder på Godsbanens værksteder

Hos Kirkens Korshær i Aarhus skaber kreative seniorer og juniorer værdifulde og bæredygtige produkter af blandt andet brugt tøj, kasseret reklametekstil og gamle sikkerhedsseler

Her kan du udfolde dig kreativt i Aarhus
Du kan benytte Godsbanens Åbne Værksteder, hvor du kan arbejde med træ, metal, tekstil, ler, grafik, print, foto og film. I Formværkstedet kan du arbejde med former, skulptur og design i forskellige materialer. Værkstedet råder over glasurer, begitninger og sinterbegitninger samt mulighed for at lave print på glas og keramik. Du kan også benytte Tekstil- og seriegrafikværkstedet og arbejde direkte på papir, træ eller plexiglas. Der er også mulighed for at arbejde med indfarvning og transfertryk.  I Sy- og læderværkstedet er der forskellige maskiner og værktøjer, som du kan benytte, hvis du lave betrukne knapper, sætte snøreringe, sejlringe og nitter i diverse materialer.

Udover Godsbanen har du også mulighed i Klostergadecentret og i en række af byens Åbne værksteder.
Se www.godsbanen.dk; www.Klostergadecentret.dk ; www.kunstogdesign.dk ;

Her kan du bidrage med din frivillige arbejdskraft
Hvis du gerne vil yde en frivillig indsats som senior, kan du tage kontakt til Foreningsbutikken i Aarhus eller kontakte Ældre Sagen. Foreningsbutikken er navnet på et tilbud, som Klostergadecentret huser. Det frivillige hjælpearbejde er organiseret i Ressourcebanken, hvor der pt. er 90 frivillige tilknyttet.
Se http://www.foreningsbutikken.dk

Er du en ørn til IT, kunne du tænke dig at blive besøgsven eller holde et foredrag om dit liv og arbejde, så har Ældresagen i Aarhus en opgave til dig. Inden for det Social-humanitære område er der 14 forskellige initiativer, der har brug for frivillige kræfter. Det er blandt andet bisidderordningen, demens caféen, El-cykling, motionsvenner, multietnisk arbejde, skole og børnehavevenner.
Se www.aeldresagen.dk/Aarhus

 

Trisser
Hos Kirkens Korshær skaber kreative seniorer værdifulde produkter

Her kan du være både kreativ, frivillig og skabe bæredygtige produkter
I Kirkens Korshærs Systue, der ligger i Elise Smiths Skole i Nørre Alle i Aarhus, holder den kreative gruppe Nål og Tråd til. Gruppen består af frivillige og unge, der er ansat til projektarbejde. Gruppen er i alderen fra 19 til 77 år.

Hos Nål og Tråd forvandles de gamle stofrester, som Kirkens Korshær kommer i besiddelse af, til lækre stykker tøj, tasker og andet godt tekstil. Her skabes design ud af ingenting. Varerne sælges i korshærens to butikker og overskuddet går til korshærens velgørende arbejde. Alt genbruges og skabes nyt af. Udover produktmæssig bæredygtighed gælder indsatsen menneskelig bæredygtighed. ”Vi er her for at bære hinanden”, er systuens slogan.

Systuen er åbent daglig mellem 10-16. Mellem 10 og 25 mennesker dukker op hver dag for at give en hånd med til arbejdet. Er du blevet interesseret, så læs mere i Aarhus Stiftstidendes artikel fra den 14. oktober 2015: ”Design ud af ingenting” eller kik på www.kkaarhus.dk

Har du en kreativ Seniordrøm, så slip den løs på Godsbanen

2015-09-02 14.01.35
På Godsbanen kan du få udskåret dit kreative udtryk

Godsbanen er Aarhus’ nye tværfaglige arnested, hvor en lang række kulturelle aktører har til huse. De beriger og udfordrer hinanden og hensigten er, at skabe et blomstrende og producerende kulturmiljø, der giver inspiration og oplevelser lokalt, nationalt og internationalt. Godbanen er med sine scener, værksteder, mødelokaler, restaurant mv. naturligvis åben for alle.

Godsbanen er første byggesten i Aarhus’ nye kreative bydel, der strækker sig fra Skovgaardsgade og ud til Ringgadebroen. Godsbanearealet er på 10.500 m2 og her kan du opleve udstillinger og arrangementer i Den Rå Hal, Mellemrummet og Godsbanens foyer. Du kan lytte og se musik, litteratur og scenekunst på Godsbanens scener. Der er omkring 400 arrangementer på Godsbanen om året og ca. 175.000 besøgende.

 

2015-09-14 11.55.42
I Godsbanens værksteder kan du blandt andet arbejde med ler

Du kan også benytte Godsbanens Åbne Værksteder, hvor du kan arbejde med træ, metal, tekstil, ler, grafik, print, foto og film. Som kunstner kan du leje produktionsrum og få rådgivning hos de kunstfaglige centre. Herudover kan du booke mødelokaler, leje projektplads og spise i Spiselauget.

Et dagskort til Godsbanens Åbne Værksteder koster 30 kr., et månedskort koster 100 kr. og et årskort koster så lidt som 500 kr.

Åbne værksteder for enhver kreativ sjæl.
Har du et ønske om at udtrykke dig kunstnerisk, så kan du i Formværkstedet arbejde med former, skulptur og design i forskellige materialer. Værkstedet råder over glasurer, begitninger og sinterbegitninger samt mulighed for at lave print på glas og keramik.
Du kan også benytte Tekstil- og seriegrafikværkstedet og arbejde direkte på papir, træ eller plexiglas. Der er også mulighed for at arbejde med indfarvning og transfertryk.
I Sy- og læderværkstedet er der forskellige maskiner og værktøjer, som du kan benytte, hvis du lave betrukne knapper, sætte snøreringe, sejlringe og nitter i diverse materialer.

 

2015-09-02 14.04.33
Formgivning og design i træ er også et godt tilbud

I Træværkstedet er der maskiner og håndværktøj til fremstilling af møbler, billedrammer, skulpturer.
Metalværkstedet giver dig mulighed for at lodde og svejse, fræse og klippe samt slibe og skære i forskellige metaller.
Skal du have udarbejdet en folder, der fortæller om dine kreative evner, så kan du også få hjælp til det i det Grafisk værksted og skal du have taget et godt foto af de kreative resultater, kan du også får hjælp til det i Fotoværkstedet.

Princippet i de åbne værksteder er ”hjælp til selvhjælp” og jeg har personligt oplevet, at hjælpen til at layoute og trykke min folder ”Seniorvejen” var både professionel, hurtig og billig.

Udover de mange daglige gæster og brugere af de forskellige faciliteter holder bl.a. følgende aktører til på Godsbanen:
Aarhus Billedkunstcenter. Aarhus Litteraturcenter. Skrivekunstskolen. Aarhus Filmværksted. Teater Katapult. Musikscenen Radar. Skolen for Kunst og Design.

 

2015-09-09 13.52.28
Lad dig også inspirere af de markante billeder og litterære udtryk som findes overalt

Andre kreative værksteder i Aarhus:
Udover Godsbanen stiller Aarhus Kommune 27 værksteder til rådighed for professionelle billedkunstnere:
11 værksteder på Oddervej 80A, 8270 Højbjerg – ”Den Blå Hest”.
12 værksteder på Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg – ”Højbjerg Materielgården”.
4 værksteder på Møllegade 5, 8000 Aarhus C.

Endelig er der 5- 6 værkstedspladser på Højbjerg Fotografiske Værksted, Oddervej 80C, Højbjerg.
Værkstedet henvender sig til professionelle billedkunstnere, fotografer, grafikere, og andre udøvende inden for de æstetiske fag.

Selvudgivelse af egen bog.
Hvis du kunne tænke dig at udgive en bog, så er der mulighed for at gøre det for beskedne midler. Forlaget Kahrius har et godt tilbud: Du skriver bogen – Vi tilbyder produktion, udgivelse og salg.

Se: www.kunstogdesign.dk; www.godsbanen.dk; www.aarhuskunstakademi.dk ; www.kahrius.dk ; www.minegenbog.dk ;

//