Udgivelse, bogpræsentation og foredrag om “Med splitflag og højagtelse” i SØS-Gruppen på Medborgerhuset i Silkeborg den 28. september 2016. 

Se Link: Udgivelser af bøger og faglige artikler

Bogpræsentation/ foredrag på Silkeborg Bibliotek den 10. oktober 2016: “Med splitflag og højagtelse”. v/ Poul Grosen Rasmussen og Ole toft.

Foredrag på Højbjerg Bibliotek den 27. februar 2017: “Med splitflag og højagtelse” v/ Annette Lindberg, Ole Toft og Poul Grosen Rasmussen.

27 Århusianske tilhørere havde løst billet til aftenens foredrag og 3 ønskede at købe bogen. Karl Nøhr fra Aarhus Søhistoriske Museum udtrykte sin stor begejstring for udgivelsen.

Der er aftalt tre foredrag i 2017/2018 med ÆldreSagen i Silkeborg om bogen “Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960’erne.

Foredrag i ÆldreSagen den 22. november 2017:
“Fra promenadedækket og kabyssen” v/ Annette Lindberg og Poul Grosen Rasmussen.

35 forventningsfulde silkeborggensere havde fundet vej til Medborgerhuset i Silkeborg for at høre Annette Lindberg og Poul Grosen Rasmussen fortælle om ØK-livet til søs som henholdsvis kahytsjomfru og mesterkammerdreng.

Foredrag med Martin Iversen den 12. marts 2018 i Museum Silkeborg: Udsyn – ØK, Danmark og verden.

I foråret 2019 er der planlagt to foredrag om livet til søs samt en sejltur med Hjejlen på Silkeborgsøerne.

Den 30. januar 2019 havde vi besøg i Medborgerhuset Silkeborg af tidligere højskolelærer og dramatiker Henning Pedersen, der fortalte engageret om baggrunden for sin bog: “En streg i vandet – 11 fantastiske fortællinger + 1”.

Den 3. april 2019 havde vi besøg i Medborgerhuset Silkeborg af tidligere kaptajn i MÆRSK Søren Maagaard , der med titlen: “Strejftog i containerfarten før og nu” gav de 20 fremmødte et inspirerende foredrag om udviklingen af containerskibene fra 1971 og til i dag.

Det blev en spændende aften med nye oplysninger om bl. a. ØK og MÆRSK’s forsøg på at integrere containeren i traditionel skibsfart. Der blev også plads til morsomme anekdoter om bl. a. kongehusets besøg samt en god dialog med de fremmødte deltagere.

Den 23. september 2019 havde vi besøg i Medborgerhuset Silkeborg af tidligere folkeskolelærer og fisker Kaare Kristensen, der med titlen: “Hvad lavede I egentlig ombord? Om livet til søs i 1960’erne” gav de 18 fremmødte et inspirerende foredrag om livet ombord på de skibe, som han havde sejlet med.

Hvad laver man egentlig ombord til søs i 1960’erne?
For Kaare begyndte det på Sømandsskolen i Esbjerg. Herefter storcirkelsejlads til USA med M/S Paraguay, med M/S Laura Danielsen som havets husmand rundt i Europa og som jungmand med M/S Colombia i rutefart mellem Europa og USA.

Vi fik her indblik i de mange forskellige arbejdsopgaver, som Kaare havde været udsat for: Fx Opvask, vask af tøj, søvagt, lastning og losning og rengøring af lastrum. Samt beretningen om stormvejr, søsyge, rømning samt Cubakrisen i 1962.

I pausen gav oplægget anledning til megen snak blandt deltagerne, der blandt andet kom fra både Silkeborg, Aarhus og Esbjerg. Efter pausen var det ØK, der stod på programmet med M/S Pooma som den røde tråd. Vi fik beretningen om Kaares arbejdet som letmatros hos ØK, herunder fortællingen om ØK’s op- og nedtur samt øgenavnene på en række søfolk: Hardy Halvkraft, Jogge, Pingvinen, Kaos-Svendsen, Knorte Kæppen, Jens Hungersnød og ”Tante Berg”. En række navne der vakte gensynsglæde hos deltagerne, der kunne supplere med interessante oplysninger om de pågældende.

Efter Kaares oplæg var der mange spørgsmål og kommentarer, der vidner om en stor interesse for livet til søs i 1960’erne.

Arrangementet havde fået en god omtale i Midtjyllands Avis og havde lokket fire nye medlemmer til mødet. To solgte eksemplarer af ”Med splitflag og højagtelse” blev det også til. En god aften med en munter stemning og spændende historier fra de syv have. Vi ser frem til næste foredrag i SØS.

Den 9. oktober 2019 var SØS “medarrangør” i Aarhus Internationale Sejlsportscenter af foredraget med søfartshistoriker Jakob Tøtrup Kjærsgaard: “Den røde brænding”.  

Det blev et vellykket og bevægende arrangement om de danske krigssejleres indsats  under 2. Verdenskrig. 30 forventningsfulde søfartsinteresserede fra blandt andet SØS, Aarhus Søfarts Museum og Aarhus Søhistoriske Selskab fik sig en god og tankevækkende oplevelse, da søfartshistorikeren Jakob Tøtrup Kjærsgaard fortalte om de danske krigssejleres skæbne under 2. verdenskrig, herunder deres indsats på D-dagen.

Efter oplægget var der ivrig spørgelyst og samtale om den uret, som de danske krigssejlere har været ude for frem til den 20. September 2019 (!), hvor de endelig fik et monument i Ryvangen til ære for de danskere, der mistede livet som soldat og i allieret tjeneste.

På stranden i Normandiet, hvor invasionen foregik over 77 dage blev der dog i 2014 rejst et mindesmærke for de danske søfolk, der mistede livet ved denne krigshandling.

Til aftenens arrangement var datteren af en krigssejler, Henrik Bødker Knudsen, til stede. Hun fik overrakt et diplom og en medalje samt anerkendelse for faderens indsats som overstyrmand på et Mærsk skib, der med mange farefulde sejladser mellem England og Frankrig forsynede invasionsstyrkerne med livsvigtigt materiel.

Den 4. november 2019 havde vi besøg i Medborgerhuset Silkeborg af Ole Sonne, dr.med., lektor emeritus i fysiologi ved Institut for Medicin, Aarhus Universitet.

Med foredraget ”Sygdomme hos søfarende i historisk perspektiv” gav han de 16 fremmødte et engageret og debatskabende foredrag om de mange farer, som sejlads har været forbundet med i tidens løb: forlis, stranding, overisning, brand, traumer m.m.

Listen er lang. Infektionssygdomme, herunder kønssygdomme var en stor risiko.
Ved overgang fra sejl til damp reduceres antallet af dødsfald ombord drastisk. Det samme skete, da man fik styr på kosten og opdagede den gavnlige virkning af fødevarer, der indeholdte C-vitamin. Skørbug har gennem tiderne kostet mange søfarende livet, flere end faldne i søslag.

Isolation og manglende kontakt med familien var blot et af de psykiske traumer, som ikke mindst mandskabet på olietankere oplevede, da skibene begyndte at lægge til ved terminaler langt fra byerne.

Den 10. februar 2020 havde vi besøg i Medborgerhuset i Silkeborg af Torben Søderberg, tidligere ansat i ØK og udstationeret som leder og filialbestyrer i Afrika, Indien, Japan samt i Europa.

Med fortællingen ”Om livet som ansat 44 i ØK – på land” fik de 18 interesserede tilhørere et indblik i forflytningen som en evig følgesvend for den udstationerede filialbestyrer.

Vi startede med Torben Søderbergs (TS) ansættelse sammen med 70 andre elever i Holbergsgade i 1969 og beretningen om den særlige ØK-ånd, der herskede i dette firma: ”Tag kun jakken af i varmt vejr”. TS begyndte på bunden og fik gennem elevtiden mere og mere ansvar. Efter to års ansættelse blev eleverne udvalgt efter kvalifikationer og ægteskabelig status. De ugifte blev sendt oversøisk. De forlovede fik chancen på hovedkontoret. De gifte kom ikke ind i ØK.

Udstationeringen var på tre år uden mulighed for at komme hjem. De 14 dages ferier, der blev bevilget skulle afholdes i de andre omkringliggende lande, hvor ØK var repræsenteret. I 1972 blev TS sendt til Indonesien, hvor han opholdt sig i 6 år. Efter 5 års tjeneste betragtes ”værnepligten” som udstået og TS blev forflyttet til Burundi i Afrika. Den tidligere filialbestyrer var pga. et militærkup blevet sendt hjem, og ØK manglede en ny person. Det blev for TS til flere dejlige år i Afrika. Blev blandt andet udnævnt som svensk-/ dansk konsul og oplevede her de nye verdensvinde, der blæse hen over ØK.

Alle filialbestyrere blev i slutningen af 70’erne kaldt hjem og informeret om ØK’s dårlige økonomi. En omorganisering og trimning af firmaet blev iværksat: ”Hvad kan vi undvære?” 800 personer stoppede. En ny strategi blev formuleret: ”Ud af de små lande pga. risiko for statskup, optøjer og devaluering.” TS’s fortjeneske i forbindelse med denne opgave var endnu en forflytning – denne gang til Nigeria.

På vej til Nigeria i 1982 fik TS oplyst, at Nigeria var ved at gå fallit. I ØK’s Nigeria afdeling blev TS ansat som direktør for den tekniske afdeling, der på det tidspunkt havde 500 ansatte. Den første opgave blev at fyre de 400 af de 500 ansatte. Som tak for dette arbejde forflyttes TS endnu engang. Denne gang til Paris, hvor ØK havde købt to nye firmaer, herunder et firma med et tekstbehandlingssystem, der viste sig at være ubrugelig og oversolgt. Det lykkedes dog TS at gøre dette firma salgbart efter 2 års arbejde.

Efter denne opgave bad TS om at ”komme et andet sted hen”. – Det plejede de udsendte ellers ikke at bede om, men gode forbindelser hjalp med til, at næste forflytning gik til Tanzania. Der var ingen aktiviteter i Dar el Salam, men penge i banken, som ikke kunne udføres af landet. ”Find noget at lave med disse penge” var opfordringen fra ØK.

På grund af den ringe aktivitet i landet, så stod der blandt andet 100 Toyota biler på ØK’s lager, men uden dæk. TS fik etableret en aftale og et agentur med dækfirmaet Dunlop, og kunne blandt andet leverer dæk til Danidas biler med 14 dages varsel. Det betød, at ØK overtog alle Danidas leverancer til Afrika. I 1990 blev Mandela løsladt fra fængslet og Sydafrika åbnede sig for ØK som et attraktivt marked. For sin indsats i Tanzania fik TS tilbudt et job i Sydafrika, som han sagde ja til og som han kom til at synes godt om.

Under denne ansættelse i 1992 var TS på ferie i Sydfrankrig og fik her et telegram om at ringe til ØK i København. Der var kommet andre folk på de vigtige topposter i ØK og en af de ”gåede” topfolk havde ØK udset til at skulle have TS’s job i Sydafrika. TS fik som erstatning tilbudt det indiske marked som nyt arbejdsområde med udgangspunkt i Bombay. Efter lidt overvejelse sagde han ja og måtte starte helt fra bunden efter 30 år, hvor der ikke havde været ØK-aktiviteter i Indien.

Det blev til en række gode år i Bombay som fødselshjælp til en række store internationale firmaer, som ”takkede” med at overtage den direkte kontakt til de lokale firmaer, som ØK tidligere havde været enerådende over. Hvor ØK tidligere havde handlet med ”håndslag” var det nu nødvendigt med kontrakter. ØK så sig om efter andre varegrupper og forsøgte sig med konsumvarer som lakrids og chokolade. En økonomisk krise i Asien og den hermed forbundne mangel på kapital i firmaet fik ØK til at sælge ud af de mest værdifulde fabrikker. ØK’s forretninger i Indien kørte dog videre i en god gænge og som tak herfor fik TS i 1998 tilbudt et ønskejob i Tokyo.

I Japan kom TS til at stå for en lukrativ eksport af Toyotaer fra Japan til Nigeria. Herudover fik ØK et industriagentur for det danske firma Micro Matic, som blandt andet leverede fadølskoblinger til de fire største bryggerier i Japan. Ejeren af Micro Matic var tidligere blevet inviteret ind i ØK’s bestyrelse og da det kneb med finanserne i ØK, tilbød Micro Matic at købe ”ØK Japan”. TS fik lov til at blive i firmaet frem til 2014, selv om det nu kun hed ØK af navn. At TS havde gjort en god indsats i firmaet blev synlig, da købsprisen for Micro Matic var tjent hjem efter tre år. Herefter forsvandt ØK navnet stille og roligt over hele verden.

Efter denne grundige indføring i ØK’s optur og nedgang blev årsagerne til de mange fejlslagne initiativer drøftet: ”Menneskelige fejl” ”Magtfuldkommenhed”. ”Arrogance”. ”Fejllæsning af markedet”. ”Indavl”. ”Eksterne profitinteresser”. ”Åbning for eksterne aktionærer”. ”Underskudsgivende containerskibe”.

Drøftelserne fortsætter i Silkeborg ØK Skibsklub….

Aflyste aktiviteter.

I 2020 har vi haft planlagt to foredrag om henholdsvis Krigsejlerne og messedrengen på ØK-skibet M/S Sargodha. På grund af Covid-19’s indtog i Danmark måtte vi desværre aflyse de planlagte arrangementer. Vi nåede dog lige at få dem annonceret og omtalt i Midtjyllands Avis, I 2021 er der planlagt to nye foredrag i efteråret. 

Den 11. oktober 2021 var der genåbning af aktiviteterne i Silkeborg ØK Skibsklub (SØS). Efter en lang periode med ned-lukning på grund af Corona-restriktioner, kunne vi igen byde søfartsinteresserede på et interessant foredrag om livet til søs.

Det var tidligere maskinchef Gustav Schmidt Hansen, der fortalte om sin nye bog ”Mindetavlen”, samt tog et udkik til krigssejlerne, herunder ØK under 2. Verdenskrig. De 18 fremmødte fik et inspirerede og dramatisk foredrag om især maskinfolkenes udfordringer og omdømme som krigssejlere under verdenskrigene.

Under sit foredrag kom Gustav ind på mange forskellige emner, der gav anledning til diskussion og kommentarer. Herunder Samarbejdspolitikken, Hjemmeflåden, Rederiernes uvilje til at stille oplysninger til rådighed, Teknologiske opfindelser, Kolonnesejlads, De sidste krigssejlere.

Gustav S. Hansen havde i sit arbejde med bogen ”Mindetavlen” været både i arkiverne og havde talt med efterladte krigssejleres enker og børn og kunne på den måde give både dokumentation samt kød og blod til sin beretning. For eksempel var det meget skræmmende at høre om maskinfolkenes vilkår på skibe i konvoj over Atlanten:

De tyske Ubådes torpedoer var en permanet trussel for alle ansatte ombord på skibene i konvojerne. Men maskinfolkene havde en særlig udfordring. Hvis torpedoen ramte motorrummet direkte, så var man sikker på at dø med det sammen. Hvis torpedoen ramte indirekte og beskadigede damprørene, så kunne man se frem til at blive ”kogt som en hummer”. Det forklarer, hvorfor mange maskinfolk kom hjem med ”nerverne i laser”.

Efter det spændende oplæg var der mulighed for at købe et eksemplar af ”Mindetavlen”, hvilket flere benyttede sig af. Forfatteren kunne i øvrigt berette, at en ny bog var på vej ”Dansk Skibe i Malmfarten – Hjemmeflåden & samarbejdspolitikken”. Vi glæder os i SØS til at høre Gustav S. Hansen fortælle om denne historie, der blandt andet handler om ØK’s engagement i malmtransporten fra Sverige til Tyskland.

Med Benno på de syv have.
12 nysgerrige og ØK-interesserede deltagere var den 22. november mødt op i Medborgerhuset for at høre tidligere kaptajn Benno Markussen fortælle om sit begivenhedsrige liv til søs.

Vi fik en beretning om tiden på søfartsskolen i Svendborg, uddannelsen hos J. Lauritzen, værnepligten på en minestryger og forhyringen på de mange forskellige coasterskibe, som Benno opnåede at sejle med. En periode som partsredet fik Benno også prøvet. Det blev dog ikke den store gevinst rent økonomisk.

Vi kom med til både Grønland og til Arktisk. Til Afrika, Indien og Sydamerika. Samt til Samsø og rundt i Aarhus Havn med slæbebåden Jacob. Benno fortalte engageret om de mange udfordringer, som sejladserne bidrog med. Herunder tab af anker, gods overbord i stormvejr og korrupte shippingfolk.

Et særligt og for mange ukendt område, fik vi også indblik i: kaptajnens mange gøremål på de små og store coastere før containerne “pakkede” alle administrative spørgsmål ind i de firkantede kasser. Vi fik gennemgået Bennos selvudviklede systemer til sikring af, at gods og mandskab kom frem til de ønskede destinationer. Et system, der gav et godt overblik over, hvad der forgik ombord. Vi fik stiftet bekendtskab ned begreber som certifikatlister, ladebog, sejltilladelser og søprotest.

Der var mange muntre episoder og hændelser, som fik smilet frem på de fremmødtes læber: En vundet lynskakkamp mod officererne, en ækvatordåb med navnet blæksprutte, en flaskepost der nåede hjem.

Benno er nu frivillig på Aarhus Søfarts Museum og er dykket ned i et stort arkivmateriale om ØK. Måske der kunne komme et nyt foredrag i SØS ud af dette arbejde?

Vi ser frem til at mødes igen i SØS til foråret 2022, hvor et nyt program med gode fortællinger fra de syv have, forventes at foreligge.

På tur med ØK af vandvejen og af museumsvejen.

18 forventningsfulde søfartsinteresserede deltage var den 28. februar mødt op til Silkeborg ØK Skibsklubs første arrangement i foråret 2022. Det var Karl Nøhr Sørensens foredrag om ”Mine togter med ØK samt hvad ØK-containeren ved Aarhus Søfarts Museum gemte”, der havde fået de mange folk af huse. En god foromtale i de lokale medier har nok også haft en gunstig indflydelse på fremmødet.

Karl Nøhr berettede først om sine ture med ØK. Dels med M/S Manchuria, hvor turen gik til USA’s vestkyst. Her kunne Karl Nøhr blandt andet berette om en uheldig tur ned af en nymalet skorsten, der foruden maling på tøjet også gav ham fire brækkede ribben.

Herefter hørte vi om M/S Beira, hvor turen gik til Det fjerne østen. På denne tur var det især mødet med østens skønne piger i Bangkok, der fik minderne frem hos de tilstedeværende. At ligge i havn her i op til 10 dage gav gode muligheder for både at se ’Sumpen’ og Buddhist templerne sammen med de venlige og smilende thailænderinder.

Den næste tur var med M/S Java, der sejlede på Sydamerika og her kunne Karl Nøhr fortælle om en dramatisk tur på en bar i Venezuela. Fire besætningsmedlemmer havde være i byen i Rio Grande og var på vej tilbage til skibet, da de opdagede, at de havde glemt en fra gruppen. Da de kom tilbage til baren, og fandt den savnede sømand sovende på gulvet, troede nogle af de andre gæster, at de ville slås. En trak en pistol og skød på en af sømændene fra M/S Java. Et skud som den pågældende senere døde af. Karl kunne i øvrigt fortælle, at enken mange år senere mødte Karl, da Aarhus Søfarts Museum blev etableret. 

Den sidste tur med ØK var med M/S Bogota, hvor turen gik til Australien. Her mødte Karl Nøhr et udvandret sømandsægtepar, der viste ham rundt i området omkring byen Sidney. De mange rejsemål og de forskellige skibe gav naturligvis anledning til mange spørgsmål og kommentarer.

Efter denne tur rundt i verden med ØK gik Karl Nøhr over til foredragets anden emne. Hvad gemte ØK-containeren ved Aarhus Søfarts Museum? Til dette spørgsmål kunne Karl Nøhr fortælle, at hovedparten af containerens indhold stammer fra en rigtig ØK-samler: Tidligere maskinassistent i ØK, Kristian Kielsholm Madsen.

Gennem hele livet havde han samlet bøger om ØK, fotograferet ØK-skibe, noteret byggeår, sejladser og skrotnings-år for alle ØK’s skibe. Her var samlet oplysninger om alle ØK’s skibe ”fra vugge til grav”. Et besøg i samlingen har give mange ØK-interesserede de savnede oplysninger. Jeg har selv fået bekræfter min sejlads med M/S Pretoria i efteråret 1964 samt min sejlads med M/S Busuanga i foråret 1965. Et spørgsmål om, hvem der var gudmor ved M/S Jutlandias stabelafløbning har containeren også kunnet svare på. (Der var ingen, for stabelafløbningen blev aflyst på grund af lavvande).

Kristian Kielsholm Madsens arbejdsværelse er genopført i ØK-containeren. Her er bogreolerne fyldt med litteratur om ØK’s fantastiske historie. Her er fotoalbum med ØK-skibe. ØK-plakater på væggene. Malerier af ØK-skibe og eksempler på gave og reklamer med ØK-logoet på.

Karl Nøhr afsluttede sit oplæg med at fortælle om ØK-eventet på Tirsbæk Gods i 2021. Et godt eksempel på den korpsånd, der hvilede over Kompagniet og som også lever videre blandt de mange tidligere ØK-ansatte, der stadig er i live. Når fx Rederiet Mærsk inviterer deres medarbejdere til sammenkomst, så samler de tidligere ØK-ansatte sig altid for sig selv og mindes den tid hvor ”Splitflag og højagtelse” var rammen om livet til søs. Karl Nøhr kunne i øvrigt fortælle, at da han sejlede med skoleskibet, har han oplevet at ligge forankret ud for Tirsbæk Gods, hvor H.N. Andersen tipoldebarn nu bor i dag.

Tak til Karl Nøhr Sørensen for den gode beretning om ØK, som stadig lever videre i mange søfolks hjerter.

Fra storhed til fald
Det milde vejr og den varme sol kunne ikke forhindre 12 maritimt interessere i at mødes og høre Klaus Rosholms spændende historie om Aarhus Flydedoks opgangstid og nedgangstid fra 1945 til 1997.
Vi fik indblik i de mange forskellige skibstyper, der i tidens løb er blevet bygget, overhalet og ombygget. Fra ubåde over forsyningsskibe til tank- og inspektionsskibe.

Et andet interessant område, som vi fik syn for, var flydedokkens/ skibsværftets udbygning og udvidelse i den forløbne periode, herunder luftfotos af havneområdet med nye dokke, lagerhaller, kontorbygninger og kraner.

Der var mange af tilhørerne, der havde erfaringer med de forskellige skibstyper og kunne supplere med muntre og dramatiske beretninger fra søværnet og fra de forskellige danske rederier.
Afslutningsvis blev der informeret om relevante maritime begivenheder som SØS har på bedding og afskibning hen over sommeren og efteråret 2022.

Marstals farverige søfartshistorie
17 nysgerrige søfartsinteresserede var den 29. september mødt frem til Silkeborg ØK Skibsklubs første arrangement i efteråret 2022. Det var Herman Rasmussens foredrag om “Marstals søfartshistorie”, der havde fristet de mange deltagere.

Herman Rasmussen berettede først om sit eget livsforløb med start i Marstal, hvor alle unge mænd den gang kom ud at sejle når de blev konfirmeret. Sådan var det også med en del af Herman Rasmussens familie som vi hørte om i første afdeling af foredraget.

Herman kom dog ikke ud at sejle selv, men betragter sig selv som “bolværksmatros”. Dog med et vist søfartskendskab som søn af en skipper og med en stor interesse for familiens bedrifter i land (skibsværft) og til søs (rederi). At familien også har bygget og sejlet med det kendte skib Fulton fik vi også beretningen om.

Det var mange farverige beretninger om stormfulde skonnertsejladser til Newfoundland, dramatiske forlis både under første og anden verdenskrig samt skiftet fra sejlskibsfart til motordrevet coastersejlads blandt andet til Grønland.

Et afsnit var helliget Søfartsmuseet i Marstal og det præg som søfartslivet har sat på øen Ærø. Vi så gamle vinterfotos af en imponerende oplagt flåde af skonnerter. Fotos af taknemlige sømænds kirkeskibe i øens kirker. Samt fotos af altertavlen, hvor Jesus “lagde stormen ned”.

Sidste del af foredraget drejede sig om Carsten Jensens bog “Vi de druknede”. Er den fri fantasi eller er der hold i historien om de forskellige sømandsfamiliers skæbne? Herman Rasmussen hævdede at de fleste beretninger “holder vand” og bygger på troværdige lokale beretninger og bøger.

Under denne del hørte vi også om de mange krigssejlere fra Marstal, der mistede livet under både første verdenskrig (53) og under anden verdenskrig (81). En mindetavle er rejst, med det er vanskeligt at se navnene på de omkomne, kunne Herman Rasmussen beklageligvis oplyse.

Efter oplægget var der en livlig diskussion og erfaringsudveksling mellem de fremmødte, der gav Herman Rasmussen et velfortjent bifald for den underholdende og oplysende beretning om Marstals Søfartshistorie.

Den danske “Titanic”- skibskatastrofe
17 forventningsfulde tilhører fik den 21. november 2022 sig en interessant og gribende beretning om DFDS’s udvandreskib Norges tragiske forlis ved klippegrunden Rockall nord for Skotland i 1904. Arrangementet var Silkeborg ØK Skibsklubs andet arrangement i efteråret 2022.

Udover baggrunden for udvandringen til USA – hungersnød, befolkningseksplosion og arbejdsløshed – fik vi beretning om nogle af de mange faktorer, der medvirkede til katastrofens store omfang: Til de ca. 800 ombordværende var der kun plads til 250 i de 8 redningsbåde. Der var ikke holdt redningsøvelse på skibet ved sejladsens begyndelse. Flugtvejene fra de nederste dæk var alt for snævre og helt uegnet i en rømningssituation.

Udover en beskrivelse af hændelsesforløbet omkring forliset fik vi også en interessant beretning om de redningsbåde, der trods panikken på skibet kom i vandet. Samt hvordan og hvornår de forskellige redningsbåde var blevet opdaget på havet af andre skibe og de reddede ført i land.

En særlig interessant del af historie var opsporingen af de overlevendes videre skæbne samt de samtaler med deres efterkommer, som oplægsholderen havde haft. Mange var blevet utrolig gamle, hvor andre døde kort tid efter redningen.

Efter oplægget var der en livlig debat om blandt andet årsagen til forliset – Et forsøg på at skyde genvej over den lave grund ved Rockall? En panikordre om at bakke skibet væk fra grundstødningen før risikoen var afklaret? Uklarhed om hvor skibet egentlig befandt sig?

Et andet emner, der også blev drøftet var udvandringen fra Danmark. Her kunne flere fortælle om slægtninge, det var rejst til “det forjættede land” Amerika. Det kunne have været en af dem, der var omkommet på udvandreskibet Norge. Så historien blev pludselig helt nærværende.

Tak til Kaare Kristensen for den grundige redegørelse for omstændighederne og konsekvenserne af Danmarks største skibskatastrofe.

For dem der gerne vil læse lidt mere om dette forlis, har Kaare Kristensen skrevet om det i bogen “Danmarks største skibsulykke – Udvandrerskibet Norges forlis 1904.”, som kan købes hos forfatteren.

Fortælleaften om livet til søs med krig og savn.
27 deltagere havde den 27 februar 2023 sat hinanden stævne under overskriften: ”Fælles fortælleaften om livet til søs hos ØK og Mærsk”.  Indleder til mødet var henholdsvis Knud Sehested, tidligere kaptajn ved ØK og Mærsk samt Poul Grosen Rasmussen, tidligere mesterkammerdreng ved ØK.

Knud Sehested indledte med at fortælle om sine erfaringer med at sejle på østen under Vietnam-krigen.  Efter navigationsskolen i 1966 havde han fået en hurtig hyre ved ØK. ”Kan de møde i morgen?” var kompagniets svar på Knuds henvendelse. Afsted til Genova, hvor ØK-skibet lå. Kursen var mod Saigon, hvor skibet blev stoppet af flykontrol. Efter 13 dage på reden blev det til en tur på to uger inden for krigszonen, hvor der var 100% krigstillæg.

Knud husker især, at vegetationen langs kysten var væk på grund af amerikanernes brug af løvfældende kemikalier. I den tætte jungle havde Viet Cong, gode muligheder for at skjule sig, så derfor forsøgte amerikanerne med giftige sprøjtemidler at fjerne løvet på træerne. Viet Cong var snu og tømte de fyldte pramme i nattens mørke.   

Beretningen fra Vietnam gav anledning til en del kommentarer og supplerende oplysninger fra ØK-sejlere, der havde være i Vietnam senere. 

Udover vietnamkrigen kunne Knud berette om sit optag på George Stage samt, hvordan havnepolitiet havde været efter ham som kaptajn i en række europæiske havne. Det drejede sig dels om ”olie på dækket”, hvor han måtte acceptere at skulle betale en halv måneds hyre. Det blev nu sener frafaldet af dommeren, da oliemængden svarede til, hvad der kunne være i et snapsglas! Endvidere var der en sag om ”at sejle for stærkt”, som dog også blev frafaldet.  

Efter kaffepausen var det Poul Grosen Rasmussen, der fortalte om hans og Ole Tofts agterudsejling med M/S Pretoria i Vancouver i september 1964. Beretningen tog udgangspunkt i bogen ”Med splitflag og højagtelse”, hvor det dramatiske forløb er beskrevet nærmere.

En fejllæsning af afgangstiden (klokken 14 og ikke klokken 16) betød at Ole og Poul stod alene tilbage på kajen i Vancouver-havnen New Westminster. ØK’s agent stod heldigvis også på kajen og hjalp de to slukørede sømænd med fly til byen Sidney på Vancouver Island.

Videre med taxa til havnebyen Victoria, hvor en motorbåd lå klar til at fragte dem ud til det åbne hav, Juan de Fuca Strædet, hvor besætningen på M/S Pretoria, havde sænket en lejder ned. Mens skibet sejlede videre med ”fuld kraft”, fik de sig bugseret op af lejderen, hver med en grammofonplade under skjorten. En grammofonplade, der havde været en medvirkende årsag til, at de kom for sent til skibet. Efter en skideballe ved skibets kaptajn kunne de ånde lette op igen. Vi var tilbage på skibet!

Beretningen blev suppleret med to videoklip. Dels en optagelse fra M/S Manchurias tur i 1958 fra Vancouver til Vangede, hvor passageren Erik Hejlsø, have smalfilmet hele rejsen, herunder turen fra Vancouver til Victoria. Det andet videoklip var fra Pouls ”genbesøg” i 2015 på New Westminsters kaj samt forsøget på at følge sporet, som de to agterudsejlede havde fulgt fra Vancouver til det åbne hav, Juan de Fuca Strædet, hvor M/S Pretoria befandt sig i 1964.

Beretningen gav anledning til flere kommentarer og tilføjelser, herunder fra den anden agerudsejlede, Ole Toft. Mødet blev afsluttet med en konstatering af, at der er interesse blandt de fremmødte til at SØS gentager arrangementet med en fortælleaften i efteråret 2023.           

Foredrag om mine sejladser med ØK og mine øvrige aktiviteter.
19 deltagere fik den 24 april 2023 en interessant og gribende beretning om Michael Rastrup Smiths sejladser med forskellige rederier, hans job som telegrafist på blandt andet en boreplatform og på en Grønlandsk vejrstation samt hans arbejde som udenrigskorrespondent for TV2.

Michaels kontakt med verdenshavene begyndte i 1963 som ”skyller” på DFDS’s skib M/S Hans Broge. Det var isvinter dette år og skibet blev lagt op. Efter en kort ventetid fik Michael hyre på et andet DFDS’s skib M/S Marokko, der sejlede mellem København og London.

Fra 1966-67 var Michael på Navigationsskole i Svendborg og fik herefter sin første hyre i et ØK-skib M/S Boribana. Her oplevede han at sejle igennem Suezkanalen lige før den blev lukket under ”Suez-krisen” (mellem 1968-75). Det betød at skibene i den periode skulle sejle syd om Afrika for at komme tilbage til Danmark. Så alle skibe på den rute skulle have supplerende søkort. Ruten blev på den baggrund forlænget med 10 døgn til 32 døgn i søen. Under dette punkt blev forliset af ØK’s skoleskib ”København” også drøftet. Men ingen kunne dog oplyse nyt om det forsvundne skib.

Efter ansættelsen i ØK blev Michael indkaldt til søværnet og var i Auderød af to omgange. Her var han rekrut og fik en uddannelse som telegrafist. Det blev til en hyre på kongeskibet M/S Dannebrog, hvor Michael blandt andet mødte Kong Frederik, der var meget begejstret for skibskokken, den senere TV-kok Aksel. Herefter sejlede Michael med søværnets skib M/S Hvidbjørn,  der opmålte havbunden ved Hals Barre.

Efter afmønstringen havde Michael en del studiegæld og lod sig friste af en hyre på Grønland. Der kunne tjenes mange penge på Grønland, da skattereglerne var meget fordelagtige. Der var endvidere mangel på arbejdskraft og dermed gode chancer for godt betalt overarbejde. Michael arbejdede på en vejrstation og holdt øje med fly og dårligt vejr. På det tidspunkt var der ingen telefonforbindelse til Grønland, så al kommunikation foregik via telegrafisten. 

Under dette punkt blev forliset af M/S Hans Hedtoft drøftet og Michael kunne i øvrigt oplyse, at ØK’s flotte skib M/S Amerika blev torpederet samme sted af en tysk Ubåd under 2. Verdenskrig. På grund af træning og godt sømandskab blev halvdelen af besætningen reddet af et krigsskib fra konvojen ca. to timer efter torpederingen af ØK-skibet.

Efter Grønland blev Michael ansat ved Lyngby Radio og kunne blandt andet fortælle om et jule-interview om livet til søs med Knud Sehested, der lå med et ØK-skib på Lagos Red. Denne begivenhed blev bekræftet på mødet. Under ansættelsen på Lyngby Radio fik Michael tilbudt et telegrafistjob på en Olieplatform ud for Grønland, hvor muligheden for at bore efter olie skulle undersøges. Aflønningen var ”enorm”, men ansættelsen blev kort, da firmaet opgav at bore efter olie. Herefter var det slut med at sejle på verdenshavene.

Sidste del af Michaels beretning drejede sig om hans arbejde som journalist. Det begyndte med en uddannelse på Danmarks Journalist Højskole (DJH), herefter en ansættelse på TV-avisen og TV2. Et kort ophold som kommunikationsansvarlig i et Entreprenørfirma blev det også til, inden han blev ”headhuntet” af Ulla Therkildsen til jobbet som Asien-korrespondent. Dette område bestred han i 25 år.

Med hjemmebase centralt i Bangkok kunne Michael relativt hurtigt komme rundt til områdets brændpunkter. Vi fik således dramatiske og utrolige beretninger om nogle af de personer, som vi andre kun kender fra Tv-skærmen: Dokumentationen af Pol Pots grusomheder i Cambodia. Jagten på Osama Bin Laden efter angrebet på de to tårne i New York. Interview med piloter på USA’s hangarskib under angrebet på Afghanistan.  Som afslutning på et spændende oplæg fortalte Michael kort om krigssejlerskibet M/S Axel Carl og mandskabets 1,5 års dramatiske flugt under 2. Verdenskrig via Sibirien og Persien til Ægypten. Hele besætningen bortset fra tre overlevede. Tak til Michael for en forrygende fortælling fra den store verden.  

Siden er opdateret den 26. april 2023.