Udgivelse, bogpræsentation og foredrag om “Med splitflag og højagtelse” i SØS-Gruppen på Medborgerhuset i Silkeborg den 28. september 2016. 

Se Link: Udgivelser af bøger og faglige artikler

Bogpræsentation/ foredrag på Silkeborg Bibliotek den 10. oktober 2016: “Med splitflag og højagtelse”. v/ Poul Grosen Rasmussen og Ole toft.

Foredrag på Højbjerg Bibliotek den 27. februar 2017: “Med splitflag og højagtelse” v/ Annette Lindberg, Ole Toft og Poul Grosen Rasmussen.

27 Århusianske tilhørere havde løst billet til aftenens foredrag og 3 ønskede at købe bogen. Karl Nøhr fra Aarhus Søhistoriske Museum udtrykte sin stor begejstring for udgivelsen.

Der er aftalt tre foredrag i 2017/2018 med ÆldreSagen i Silkeborg om bogen “Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960’erne.

Foredrag i ÆldreSagen den 22. november 2017:
“Fra promenadedækket og kabyssen” v/ Annette Lindberg og Poul Grosen Rasmussen.

35 forventningsfulde silkeborggensere havde fundet vej til Medborgerhuset i Silkeborg for at høre Annette Lindberg og Poul Grosen Rasmussen fortælle om ØK-livet til søs som henholdsvis kahytsjomfru og mesterkammerdreng.

Foredrag med Martin Iversen den 12. marts 2018 i Museum Silkeborg: Udsyn – ØK, Danmark og verden.

I foråret 2019 er der planlagt to foredrag om livet til søs samt en sejltur med Hjejlen på Silkeborgsøerne.

Den 30. januar 2019 havde vi besøg i Medborgerhuset Silkeborg af tidligere højskolelærer og dramatiker Henning Pedersen, der fortalte engageret om baggrunden for sin bog: “En streg i vandet – 11 fantastiske fortællinger + 1”.

Den 3. april 2019 havde vi besøg i Medborgerhuset Silkeborg af tidligere kaptajn i MÆRSK Søren Maagaard , der med titlen: “Strejftog i containerfarten før og nu” gav de 20 fremmødte et inspirerende foredrag om udviklingen af containerskibene fra 1971 og til i dag.

Det blev en spændende aften med nye oplysninger om bl. a. ØK og MÆRSK’s forsøg på at integrere containeren i traditionel skibsfart. Der blev også plads til morsomme anekdoter om bl. a. kongehusets besøg samt en god dialog med de fremmødte deltagere.

Den 23. september 2019 havde vi besøg i Medborgerhuset Silkeborg af tidligere folkeskolelærer og fisker Kaare Kristensen, der med titlen: “Hvad lavede I egentlig ombord? Om livet til søs i 1960’erne” gav de 18 fremmødte et inspirerende foredrag om livet ombord på de skibe, som han havde sejlet med.

Hvad laver man egentlig ombord til søs i 1960’erne?
For Kaare begyndte det på Sømandsskolen i Esbjerg. Herefter storcirkelsejlads til USA med M/S Paraguay, med M/S Laura Danielsen som havets husmand rundt i Europa og som jungmand med M/S Colombia i rutefart mellem Europa og USA.

Vi fik her indblik i de mange forskellige arbejdsopgaver, som Kaare havde været udsat for: Fx Opvask, vask af tøj, søvagt, lastning og losning og rengøring af lastrum. Samt beretningen om stormvejr, søsyge, rømning samt Cubakrisen i 1962.

I pausen gav oplægget anledning til megen snak blandt deltagerne, der blandt andet kom fra både Silkeborg, Aarhus og Esbjerg. Efter pausen var det ØK, der stod på programmet med M/S Pooma som den røde tråd. Vi fik beretningen om Kaares arbejdet som letmatros hos ØK, herunder fortællingen om ØK’s op- og nedtur samt øgenavnene på en række søfolk: Hardy Halvkraft, Jogge, Pingvinen, Kaos-Svendsen, Knorte Kæppen, Jens Hungersnød og ”Tante Berg”. En række navne der vakte gensynsglæde hos deltagerne, der kunne supplere med interessante oplysninger om de pågældende.

Efter Kaares oplæg var der mange spørgsmål og kommentarer, der vidner om en stor interesse for livet til søs i 1960’erne.

Arrangementet havde fået en god omtale i Midtjyllands Avis og havde lokket fire nye medlemmer til mødet. To solgte eksemplarer af ”Med splitflag og højagtelse” blev det også til. En god aften med en munter stemning og spændende historier fra de syv have. Vi ser frem til næste foredrag i SØS.

Den 9. oktober 2019 var SØS “medarrangør” i Aarhus Internationale Sejlsportscenter af foredraget med søfartshistoriker Jakob Tøtrup Kjærsgaard: “Den røde brænding”.  

Det blev et vellykket og bevægende arrangement om de danske krigssejleres indsats  under 2. Verdenskrig. 30 forventningsfulde søfartsinteresserede fra blandt andet SØS, Aarhus Søfarts Museum og Aarhus Søhistoriske Selskab fik sig en god og tankevækkende oplevelse, da søfartshistorikeren Jakob Tøtrup Kjærsgaard fortalte om de danske krigssejleres skæbne under 2. verdenskrig, herunder deres indsats på D-dagen.

Efter oplægget var der ivrig spørgelyst og samtale om den uret, som de danske krigssejlere har været ude for frem til den 20. September 2019 (!), hvor de endelig fik et monument i Ryvangen til ære for de danskere, der mistede livet som soldat og i allieret tjeneste.

På stranden i Normandiet, hvor invasionen foregik over 77 dage blev der dog i 2014 rejst et mindesmærke for de danske søfolk, der mistede livet ved denne krigshandling.

Til aftenens arrangement var datteren af en krigssejler, Henrik Bødker Knudsen, til stede. Hun fik overrakt et diplom og en medalje samt anerkendelse for faderens indsats som overstyrmand på et Mærsk skib, der med mange farefulde sejladser mellem England og Frankrig forsynede invasionsstyrkerne med livsvigtigt materiel.

Den 4. november 2019 havde vi besøg i Medborgerhuset Silkeborg af Ole Sonne, dr.med., lektor emeritus i fysiologi ved Institut for Medicin, Aarhus Universitet.

Med foredraget ”Sygdomme hos søfarende i historisk perspektiv” gav han de 16 fremmødte et engageret og debatskabende foredrag om de mange farer, som sejlads har været forbundet med i tidens løb: forlis, stranding, overisning, brand, traumer m.m.

Listen er lang. Infektionssygdomme, herunder kønssygdomme var en stor risiko.
Ved overgang fra sejl til damp reduceres antallet af dødsfald ombord drastisk. Det samme skete, da man fik styr på kosten og opdagede den gavnlige virkning af fødevarer, der indeholdte C-vitamin. Skørbug har gennem tiderne kostet mange søfarende livet, flere end faldne i søslag.

Isolation og manglende kontakt med familien var blot et af de psykiske traumer, som ikke mindst mandskabet på olietankere oplevede, da skibene begyndte at lægge til ved terminaler langt fra byerne.

Den 10. februar 2020 havde vi besøg i Medborgerhuset i Silkeborg af Torben Søderberg, tidligere ansat i ØK og udstationeret som leder og filialbestyrer i Afrika, Indien, Japan samt i Europa.

Med fortællingen ”Om livet som ansat 44 i ØK – på land” fik de 18 interesserede tilhørere et indblik i forflytningen som en evig følgesvend for den udstationerede filialbestyrer.

Vi startede med Torben Søderbergs (TS) ansættelse sammen med 70 andre elever i Holbergsgade i 1969 og beretningen om den særlige ØK-ånd, der herskede i dette firma: ”Tag kun jakken af i varmt vejr”. TS begyndte på bunden og fik gennem elevtiden mere og mere ansvar. Efter to års ansættelse blev eleverne udvalgt efter kvalifikationer og ægteskabelig status. De ugifte blev sendt oversøisk. De forlovede fik chancen på hovedkontoret. De gifte kom ikke ind i ØK.

Udstationeringen var på tre år uden mulighed for at komme hjem. De 14 dages ferier, der blev bevilget skulle afholdes i de andre omkringliggende lande, hvor ØK var repræsenteret. I 1972 blev TS sendt til Indonesien, hvor han opholdt sig i 6 år. Efter 5 års tjeneste betragtes ”værnepligten” som udstået og TS blev forflyttet til Burundi i Afrika. Den tidligere filialbestyrer var pga. et militærkup blevet sendt hjem, og ØK manglede en ny person. Det blev for TS til flere dejlige år i Afrika. Blev blandt andet udnævnt som svensk-/ dansk konsul og oplevede her de nye verdensvinde, der blæse hen over ØK.

Alle filialbestyrere blev i slutningen af 70’erne kaldt hjem og informeret om ØK’s dårlige økonomi. En omorganisering og trimning af firmaet blev iværksat: ”Hvad kan vi undvære?” 800 personer stoppede. En ny strategi blev formuleret: ”Ud af de små lande pga. risiko for statskup, optøjer og devaluering.” TS’s fortjeneske i forbindelse med denne opgave var endnu en forflytning – denne gang til Nigeria.

På vej til Nigeria i 1982 fik TS oplyst, at Nigeria var ved at gå fallit. I ØK’s Nigeria afdeling blev TS ansat som direktør for den tekniske afdeling, der på det tidspunkt havde 500 ansatte. Den første opgave blev at fyre de 400 af de 500 ansatte. Som tak for dette arbejde forflyttes TS endnu engang. Denne gang til Paris, hvor ØK havde købt to nye firmaer, herunder et firma med et tekstbehandlingssystem, der viste sig at være ubrugelig og oversolgt. Det lykkedes dog TS at gøre dette firma salgbart efter 2 års arbejde.

Efter denne opgave bad TS om at ”komme et andet sted hen”. – Det plejede de udsendte ellers ikke at bede om, men gode forbindelser hjalp med til, at næste forflytning gik til Tanzania. Der var ingen aktiviteter i Dar el Salam, men penge i banken, som ikke kunne udføres af landet. ”Find noget at lave med disse penge” var opfordringen fra ØK.

På grund af den ringe aktivitet i landet, så stod der blandt andet 100 Toyota biler på ØK’s lager, men uden dæk. TS fik etableret en aftale og et agentur med dækfirmaet Dunlop, og kunne blandt andet leverer dæk til Danidas biler med 14 dages varsel. Det betød, at ØK overtog alle Danidas leverancer til Afrika. I 1990 blev Mandela løsladt fra fængslet og Sydafrika åbnede sig for ØK som et attraktivt marked. For sin indsats i Tanzania fik TS tilbudt et job i Sydafrika, som han sagde ja til og som han kom til at synes godt om.

Under denne ansættelse i 1992 var TS på ferie i Sydfrankrig og fik her et telegram om at ringe til ØK i København. Der var kommet andre folk på de vigtige topposter i ØK og en af de ”gåede” topfolk havde ØK udset til at skulle have TS’s job i Sydafrika. TS fik som erstatning tilbudt det indiske marked som nyt arbejdsområde med udgangspunkt i Bombay. Efter lidt overvejelse sagde han ja og måtte starte helt fra bunden efter 30 år, hvor der ikke havde været ØK-aktiviteter i Indien.

Det blev til en række gode år i Bombay som fødselshjælp til en række store internationale firmaer, som ”takkede” med at overtage den direkte kontakt til de lokale firmaer, som ØK tidligere havde været enerådende over. Hvor ØK tidligere havde handlet med ”håndslag” var det nu nødvendigt med kontrakter. ØK så sig om efter andre varegrupper og forsøgte sig med konsumvarer som lakrids og chokolade. En økonomisk krise i Asien og den hermed forbundne mangel på kapital i firmaet fik ØK til at sælge ud af de mest værdifulde fabrikker. ØK’s forretninger i Indien kørte dog videre i en god gænge og som tak herfor fik TS i 1998 tilbudt et ønskejob i Tokyo.

I Japan kom TS til at stå for en lukrativ eksport af Toyotaer fra Japan til Nigeria. Herudover fik ØK et industriagentur for det danske firma Micro Matic, som blandt andet leverede fadølskoblinger til de fire største bryggerier i Japan. Ejeren af Micro Matic var tidligere blevet inviteret ind i ØK’s bestyrelse og da det kneb med finanserne i ØK, tilbød Micro Matic at købe ”ØK Japan”. TS fik lov til at blive i firmaet frem til 2014, selv om det nu kun hed ØK af navn. At TS havde gjort en god indsats i firmaet blev synlig, da købsprisen for Micro Matic var tjent hjem efter tre år. Herefter forsvandt ØK navnet stille og roligt over hele verden.

Efter denne grundige indføring i ØK’s optur og nedgang blev årsagerne til de mange fejlslagne initiativer drøftet: ”Menneskelige fejl” ”Magtfuldkommenhed”. ”Arrogance”. ”Fejllæsning af markedet”. ”Indavl”. ”Eksterne profitinteresser”. ”Åbning for eksterne aktionærer”. ”Underskudsgivende containerskibe”.

Drøftelserne fortsætter i Silkeborg ØK Skibsklub….

Aflyste aktiviteter.

I 2020 har vi haft planlagt to foredrag om henholdsvis Krigsejlerne og messedrengen på ØK-skibet M/S Sargodha. På grund af Covid-19’s indtog i Danmark måtte vi desværre aflyse de planlagte arrangementer. Vi nåede dog lige at få dem annonceret og omtalt i Midtjyllands Avis, I 2021 er der planlagt to nye foredrag i efteråret. 

• 

Den 11. oktober 2021 var der genåbning af aktiviteterne i Silkeborg ØK Skibsklub (SØS). Efter en lang periode med ned-lukning på grund af Corona-restriktioner, kunne vi igen byde søfartsinteresserede på et interessant foredrag om livet til søs.

Det var tidligere maskinchef Gustav Schmidt Hansen, der fortalte om sin nye bog ”Mindetavlen”, samt tog et udkik til krigssejlerne, herunder ØK under 2. Verdenskrig. De 18 fremmødte fik et inspirerede og dramatisk foredrag om især maskinfolkenes udfordringer og omdømme som krigssejlere under verdenskrigene.

Under sit foredrag kom Gustav ind på mange forskellige emner, der gav anledning til diskussion og kommentarer. Herunder Samarbejdspolitikken, Hjemmeflåden, Rederiernes uvilje til at stille oplysninger til rådighed, Teknologiske opfindelser, Kolonnesejlads, De sidste krigssejlere.

Gustav S. Hansen havde i sit arbejde med bogen ”Mindetavlen” været både i arkiverne og havde talt med efterladte krigssejleres enker og børn og kunne på den måde give både dokumentation samt kød og blod til sin beretning. For eksempel var det meget skræmmende at høre om maskinfolkenes vilkår på skibe i konvoj over Atlanten:

De tyske Ubådes torpedoer var en permanet trussel for alle ansatte ombord på skibene i konvojerne. Men maskinfolkene havde en særlig udfordring. Hvis torpedoen ramte motorrummet direkte, så var man sikker på at dø med det sammen. Hvis torpedoen ramte indirekte og beskadigede damprørene, så kunne man se frem til at blive ”kogt som en hummer”. Det forklarer, hvorfor mange maskinfolk kom hjem med ”nerverne i laser”.

Efter det spændende oplæg var der mulighed for at købe et eksemplar af ”Mindetavlen”, hvilket flere benyttede sig af. Forfatteren kunne i øvrigt berette, at en ny bog var på vej ”Dansk Skibe i Malmfarten – Hjemmeflåden & samarbejdspolitikken”. Vi glæder os i SØS til at høre Gustav S. Hansen fortælle om denne historie, der blandt andet handler om ØK’s engagement i malmtransporten fra Sverige til Tyskland.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Med Benno på de syv have.
12 nysgerrige og ØK-interesserede deltagere var den 22. november mødt op i Medborgerhuset for at høre tidligere kaptajn Benno Markussen fortælle om sit begivenhedsrige liv til søs.

Vi fik en beretning om tiden på søfartsskolen i Svendborg, uddannelsen hos J. Lauritzen, værnepligten på en minestryger og forhyringen på de mange forskellige coasterskibe, som Benno opnåede at sejle med. En periode som partsredet fik Benno også prøvet. Det blev dog ikke den store gevinst rent økonomisk.

Vi kom med til både Grønland og til Arktisk. Til Afrika, Indien og Sydamerika. Samt til Samsø og rundt i Aarhus Havn med slæbebåden Jacob. Benno fortalte engageret om de mange udfordringer, som sejladserne bidrog med. Herunder tab af anker, gods overbord i stormvejr og korrupte shippingfolk.

Et særligt og for mange ukendt område, fik vi også indblik i: kaptajnens mange gøremål på de små og store coastere før containerne “pakkede” alle administrative spørgsmål ind i de firkantede kasser. Vi fik gennemgået Bennos selvudviklede systemer til sikring af, at gods og mandskab kom frem til de ønskede destinationer. Et system, der gav et godt overblik over, hvad der forgik ombord. Vi fik stiftet bekendtskab ned begreber som certifikatlister, ladebog, sejltilladelser og søprotest.

Der var mange muntre episoder og hændelser, som fik smilet frem på de fremmødtes læber: En vundet lynskakkamp mod officererne, en ækvatordåb med navnet blæksprutte, en flaskepost der nåede hjem.

Benno er nu frivillig på Aarhus Søfarts Museum og er dykket ned i et stort arkivmateriale om ØK. Måske der kunne komme et nyt foredrag i SØS ud af dette arbejde?

Vi ser frem til at mødes igen i SØS til foråret 2022, hvor et nyt program med gode fortællinger fra de syv have, forventes at foreligge.

Siden er opdateret den 24. november 2021.