Gennem en årrække har jeg forsøgt mig som boganmelder, når lejligheden bød sig. Det var en god måde at få afrundet læsningen af bogen på: at få sammenfattet budskabet, relevansen og de nyttige pointer i bogen. En viden, som jeg senere har brugt i mine blogs og foredrag samt, når samtalen berørte en læst problemstilling.

Anledningen til, at jeg kom i gang med denne aktivitet var, at redaktøren af Nyt fra FUAM bad mig om at anmelde en bog af Poul Joachim Stender: “Stop op. Fjumreår for voksne”. Erfaringen med denne anmeldelse var så god, at jeg efterfølgende – af egen drift – udarbejdede en række anmeldelser og blandt andet fik dem offentliggjort i Nyt fra FUAM.

Efter en nylig genlæsning af nogle af disse anmeldelser, blev jeg overbevist om, at de burde samles ved siden af den litteraturliste, som jeg tidligere har udarbejdet på min hjemmeside Seniorvejen.com. Denne litteraturliste henvender sig til kommende pensionister/ seniorer og tilbyder relevant litteratur i forhold til de forskellige veje nye seniorer bevæger sig ud på.

En del af denne litteratur har jeg anmeldt og kommenteret og kunne være nyttig, når udfordringen som nybagt senior melder sig med spørgsmål som: Hvad vil du nu? Hvad bør du nu? Hvad skal du nu?
Jeg håber, at du kan bruge mit skriv og vil blive glad, hvis du har lyst til at kommenterer – samt modsige – mine synspunkter. God læselyst.

Her er en oversigt over anmeldte bøger:

Jobbe Pilmark: ”Demens – Skab øjeblikke i solen”, Forlaget Grønningen 1. 2020.
November 2022
Runar Bakken: ”Alle vil leve længe, men ingen vil blive gamle”. Forlaget Samfundslitteratur. 2020.
Marts 2022
Hans Boll-Johansen: “Ganske kort her til sidst. Om kunsten at visne glad”. Kristelig Dagblads Forlag. 2021.
Februar 2022
Al Power: ”Demens – berøvet og bedøvet. Hvordan vi forandrer omsorgskulturen”. Hovedland 2015.
Al Power: ”Ha’ det godt med demens. Hvordan vi skaber velvære”. Forlaget Hovedland 2021.
Januar 2022
Johannes Andersen: ”Nå, og hva’ får du så tiden til at gå med? – Et portræt af de nye gamle”. Forlaget Hovedland 2020.
Maj 2021
Asger Baunsbak-Jensen: ”Tid til tid, min alderdom set indefra”. Forlaget Jensen & Dalgaard. 2019.
Marts 2021
Niels Overgaard: ”Det hele handler ikke om dig – Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening”. Forlaget People’s Press. 2020. 12. oplag.
Januar 2021
Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen: ”Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingen ting”, Forlaget Gyldendal. 2018
Juni 2019
Claus Kjeldsen: ”Tænketanken – Den nye 3. alder”. Anbefalinger til Det gode liv i den tredje alder frem mod 2040”. Digital rapport. 2017.
Juni 2018
Svend Brinkmann: ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden”. Forlaget Gyldendal Business.2016.
April 2018
Svend Erik Henningsen: ”Overgange – Fra arbejdsliv til pension”. Hovedland. 2017.
November 2017
Finn Thorbjørn Hansen: ”At undres ved livets afslutning – Om brugen af filosofisk samtale i palliativt arbejde”. Akademisk Forlag. 2016
Juli 2016
Poul Joachim Stender ”Stop op – Fjumre år for voksne” Bibel selskabets Forlag. 2016.
Juni 2017
Bo Østerlund: ”Modne mænd – Samtaler om livets patina”. Forlaget Heatherhill. 2016
April 2017
Wilhelm Schmid: ”Kunsten at blive gammel – Tid til sindighed og nydelse”. Informations Forlag. 2014.
Marts 2017
Peter Faber: ”Farvel arbejde – goddag frihed”. Forlaget Mellemgaard. 2014.
Marts 2017
Sisse Fisker: ”Livets opskrift – En kort guide til det gode lange liv”. DR/Lindhart og Ringhof. 2015.
Maj 2016
Henning Kirk: ”En KORT GUIDE til et LANGT LIV – Sådan bevarer du en skarp hjerne i en stærk krop”. Gyldendal. 2014.
Oktober 2015

Demens – Skab øjeblikke i solen
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Jeg har netop læst en interessant bog af Jobbe Pilgaard, der omhandler hans erfaring med sin mors demensforløb som 57-årig og frem til hendes død. Bogen er fyldt med kloge filosofiske refleksionen og nyttige råd til at håndtere de samvittighedskvaler der møder de pårørende.

Her er en række provokerende forslag til, hvordan man som pårørende kan omgås en person med demens på en hensigtsmæssig måde. Samt hvordan man kan komme bag om demensudtrykket og ind til det fælles tredje.

Jobbe Pilgaard anviser en række forslag til, hvordan vi kan undgå “demensfællen”, som han kalder situationen, hvor følelsen overmander en og vi fx bliver uhensigtsmæssig vrede på os selv eller på den anden.

Jobbe Pilmark har opfundet/ afdækket en række “finter”, der har hjulpet ham i forhold til den dårlige samvittighed. Fx “Finten med løgnen” hvor Jobbe Pilmark – i modsætning til filosoffen Kant – hævder, at du må godt lyve overfor personer med demens.

En anden finte er “Fussingfinten”, der drejer sig om at tage ansvar for relationen til den anden ved at “skabe øjeblikke i solen”. Herudover er der “Finten om at du jo kun er et menneske”. Og at du har ret til at sætte dine egne grænser.

Jobbe Pilmark prøver også Reminiscens-teorien og tager sammen med sin demensramte mor tilbage til barndommens gade på Nørrebro og oplever moderens erindringer for fuld udblæsning. En meget læseværdig og inspirerende bog.
Jobbe Pilmark: ”Demens – Skab øjeblikke i solen”, Forlaget Grønningen 1. 2020.
November 2022

Alle vil leve længe, men ingen vil blive gamle
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog har fokus på livets seneste fase og opstiller et dilemma resultatet af denne fase: Aktivering hele livet eller tilbagetrækning i ro og mag? Hvilke begrundelser kan der på den ene side gives for, at det skulle være efterstræbelsesværdigt at leve rigtig længe? Hvilke forklaringer er der på den anden side for, at det er en uønsket situation at blive gammel?

Dette dilemma har den norske forfatter Runar Bakken givet et udfordrende svar på i bogen: “Alle vil leve længe, men ingen vil blive gamle”. Vi skal alle dø, konstaterer forfatteren, og mange af os sandsynligvis af alderdom – ikke sygdom og ulykke. Men der er ikke nogen opskrift på, hvordan vi skal blive gamle. Til gengæld kan vi blive inspireret af, hvad andre siger om, hvordan livet er for ældre i et velfærdssamfund.

Forfatteren gør op med den dominerende forståelse af alderdommen som en proces, der kan og skal forebygges. Ud fra videnskabelige undersøgelser og personlige erfaringer viser forfatteren, hvordan aldring er en uundgåelig del af livet. Bogen er derved et opgør med velfærdssamfundets fokus på aktivitets- og træningsydelser i mødet med svagelige gamle mennesker, der er afhængig af andres hjælp i den sidste del af deres liv.

I sine beskrivelser af forholdet mellem samfundet, sundhedspersonalet og de ældre viser forfatteren, hvordan afhængighed af andre mennesker er et vilkår, som både sundhedssystemet og fagpersoner ofte overser eller glemmer.

Det ovennævnte dilemma udlægges af forfatteren som to grundlæggende og modsatrettede forståelser af at ældes og at blive gammel. At “alle vil leve længe” repræsenterer et positivt syn. Mens “ingen vil blive gammel” repræsenterer et negativt syn.

Det positive syn på alderdom kan understøtte og begrunde menneskets evige jagt på ungdommens kilde og fx. Middelalderens mange mirakelkure for at opnå et langt og godt liv. I dag vælger vi kemiske, kirurgiske og teknologiske midler i den mere eller mindre desperate kamp for at beholde et ungdommeligt liv og udseende.

Et eksempel på moderne, positiv “behandling” af alderdom er nutidens Aktivitetsteorier. Aktivitet i kombination med gode sundhedsvaner anses for at være den gyldne vej til “succesfuld aldring”. Ved at følge sundhedsrådene kan alle få en god alderdom samt bidrage til at standse og endda vende aldringsprocessen.

Jagten på at forbedre, forskønne og forlænge livet i det uendelige (trans-humanisme) er det seneste udtryk, der knyttet sig til dilemmaets første led. Dette positive syn på aldring har haft overtaget over det negative syn siden 1980, hævder forfatteren.

Med udtryk som “Alder er bare et tal” og “man er ikke ældre end man føler sig” og “alder er ingen hindring” er denne opfattelse blevet udtrykt i tidens løb.

Historiske kilder kan fortælle, at gamle mennesker tidligere enten direkte eller indirekte blev taget af dage, når de blev til en ”ekstra mund for meget” at mætte. Bortset fra de privilegerede – dem med de mange besiddelser, penge og viden samt de relativt få, som godsejerne og kirken tog sig af.

I følge forfatteren kan der trækkes en linje fra Aristoteles, det anses for stamfaderen til det negative syn på alderdom. Aristoteles mente, at alderdommens negative egenskaber skyldes ”tabet af den medfødte varme og fugtighed, der gradvist fører til den nedkøling og udtørring, som kendetegner alderdommen”. Denne holdning findes også i lægevidenskabens definition af alderdom som sygdom i 1800-tallet og videre til den kulturelle forestilling fra ca. 1850 om alderdom som den anden barndom. Denne opfattelse dannede fra 1950’erne grundlaget for Tilbagetrækningsteorien.

Aforismen “alle vil leve længe, men ingen vil blive gamle” er således knyttet til de to dominerende aldringsteorier: Aktivitetsteorierne og Tilbagetrækningsteorien.

Det er forfatterens påstand, at det er det positive syn, for eksempel i aktivitetsteorierne og i ”succesfuld aldring”, der i vores tid dominerer synet på aldring. Men der er også et andet – modstridende og konkurrerende syn på at forstå og udføre faget på i mødet med den svage ældre: Tilbagetrækningsteorien.

De to dominerende teoridannelser, der er knyttet til, hvad det indebærer at ældes og leve som gammel, har deres oprindelse i det samme forskningsprojekt fra 1950. Det samme empiriske materiale har således dannet grundlag for to forskellige tolkninger og teoridannelser!

Som et alternativ til de to ovennævnte teorier foreslår forfatteren en palliativ og lindrende tilgang. Begrundelsen herfor er, at denne tilgang knytter sig til menneskets grundvilkår: at det fødes, ældes og dør.

En sådan grundforståelse kan – i modsætning til konsekvenserne af Tilbagetrækningsteorien og Aktivitetsteorierne – i princippet åbne op for at hjælpe med til, at den, som lever i overgangen mellem liv og død “helhjertet til det sidste”, kan inddrages i alle de valg, som må træffes.

Det centrale motiv må være at finde ud af, hvad hvert enkelt finder meningsfuldt, når livet og meningen med det er truet.

Mennesket er både et naturmenneske og et kulturmenneske. Præget af sit ophav som natur samt præget af sin kontekst som kultur. Som natur betragtes mennesket som et væsen mellem udvikling og forfald. Som kultur betragtes det som et væsen mellem udskamning og anerkendelse.

Som menneske må vi leve med det paradoks, at vi både vil leve længe, som kulturen foreskriver samt må acceptere, at vi bliver gamle, som naturen viser os.

I forhold til dilemmaet om aktivering hele livet eller tilbagetrækning i ro og mag, så foretrækker jeg så afgjort den sidste måde. ”At visne glad”, som Hans Boll-Johansen formulerer det og at ”dø mæt af dage”, som et gammelt dansk udtryk opfatter det, er ikke en uvenlig tanke for mig.

Runar Bakken: ”Alle vil leve længe, men ingen vil blive gamle”. Forlaget Samfundslitteratur. 2020.
Marts 2022

Ganske kort her til sidst – Om kunsten at visne glad
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog handler om kunsten at visne glad – At gå fra dødsangst og “aldrig mere” til indsigt i livets højde og dybde. At visne bort er ganske almindeligt i naturen. Således også for menneskene. Hans Boll-Johansen har skrevet den inspirerende og sørgmunter bog om tilværelsens sidste kapitel.

Gennem samtaler med gode venner har forfatteren undersøgt og reflekteret over mange af de spørgsmål som dukker op “når livet går på hæld”. Gruppen består af gamle studiekammerater og rejsefæller, der mødes med jævne mellemrum. De fleste tilhører den samme generation og deler erfaringer, når det gælder aldring.

Alle er optaget af, hvad filosoffer og skønlitterære forfattere siger om emnet. Alt kan komme op og vende i gruppen, men især samtales der om kærligheden som grundlaget for alt liv, specielt det liv som de hver især har levet. Gruppen er en blanding af pessimister, der hæfter sig ved, at livet er en forfaldshistorie. Samt optimister, der fortæller historier om, at livet vinder i højden og dybden efterhånden som man bliver ældre.

Noget gruppen aldrig kan blive træt af at fortælle om, er det de kalder “aldrig mere”. Den smertelige forestilling om, at noget er forbi for altid. Vi hører blandt andet om Simone de Beauvoirs, Constantin Hansens, Sokrates’ og Ingmar Bergmans erfaringer om dette fænomen samt forfatterens egen erfaring af dette vilkår i forbindelse med en kræftdiagnose.

Bogen er bygget op med en indledning – præludium samt en afslutning – postludium. Mellem disse to yderpunkter behandles en række væsentlige problemstillinger: Unge mod gamle. Hvornår er man gammel? Kampen mod aldring samt Døden.

Det er forfatterens påstand, at der er noget der hedder “læsealderen” til bestemte bøger. Fx er “Den unge Werthers lidelser” ikke skrevet til gamle mennesker. På tilsvarende måde er der en “skrivealder”. Fx er Ciceros skrift “Om alderdommen” og Simone de Beauvoirs bog “Alderdommen” skrevet som en kommentar til deres “aldrig-mere-oplevelse”. De var begge klar til at se aldringen i øjnene.

Det er i øvrigt den 34-årige Adam Oehlenschläger, der med sit optimistiske syn på sin egen fremtid som gammel, får formuleret titlen på forfatterens bog: “Lær mig. o Skov, at visne glad/ som sent i Høst dit gule Blad/ Et bedre Foraar kommer”.

Som modstykke til denne smukke beskrivelse af “livets efterår”, hører vi om Frederik Dessaus smertelige oplevelse af at blive gammel: “Faktisk betragter jeg min alderdom som en straf for noget, jeg ikke har gjort”. Straffen udmåles i kedsomhed: “Der er virkelig megen kedsomhed i alderdommen. Og ensomhed. De to ting hænger sammen.”

Forfatteren konkluderer, at lige meget om man vælger det ene eller det andet standpunkt, så er slutresultatet det samme: “Livet fører den villige og trækker den uvillige”, som stoikerne siger. Om man accepterer de givne vilkår eller stritter imod, ændrer ikke på slutresultatet: ”Der kommer nogle unge og sætter en fra bestillingen”. Er forfatterens nøgterne konstatering.

Bogen afsluttes med flere inspirerende og provokerende emner som: Vagtafløsningen. Generationernes kamp. Psykofysiske symptomer på aldring. Ungdom som livseliksir. Fortiden som livskilde. Plejehjem som fængsel. Kunsten at lære at dø. Terminal terapi. Eftermælet. Et liv efter døden?

Hvis du vil vide mere om disse interessante emner, så må du låne bogen på biblioteket eller anskaffe den selv. Jeg købte den selv og har ikke fortrudt købet.

Hans Boll-Johansen: “Ganske kort her til sidst. Om kunsten at visne glad”. Kristelig Dagblads Forlag. 2021.
Februar 2022

Demens – berøvet og bedøvet & Ha’ det godt med demens.
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog forsøger at formulere et nyt syn på mennesker med demens. Fra at være udskammet til at opnå  velvære.  Antallet af personer i Danmark, der får stillet diagnosen Demens, er stigende, og med væksten af seniorer i fremtiden vil mange være i farezonen for at få denne diagnose.

Mange eksempler fra danske og udenlandske plejehjem viser, at den udbredte opfattelse af demens er forfald, svækkelse og kognitiv- eller mental indskrænkning karakteriseret ved manglende tidsfornemmelse, glemsomhed og udadreagerende adfærd.

Sundheds- og plejepersonalets normale svar på denne diagnose er anvendelse af bedøvende og beroligende medicin. Den amerikanske geriater og plejehjemslæge Al Power har skrevet bogen ”Demens – berøvet og bedøvet. Hvordan vi forandrer omsorgskulturen” (2015).

I bogen foretager han en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer af demens. Han dokumenterer, hvordan mennesker der lider af demens må lide dobbelt: Først er de berøvet en stor del af deres åndsevner, dernæst bliver de bedøvet af medicin (psykofarmaka), så de er ude af stand til at mærke sig selv.

På baggrund af videnskabelige studier og erfaringer gjort af personer med (tidligt diagnosticeret) demens samt egne erfaringer i praksis konkluderer Power, at den konventionelle demensbehandling bør ændres gennemgribende. I stedet for kun at betragte personer med demens som afvigere vælger Power at betragte demens som et ”udviklingstrin”, der blot giver de demensramte færre og andre livsmuligheder.

Det fremherskende syn på demens er iflg. Power, at den er tragisk, dyr og byrdefuld. Demens som “den levende død”. Dette udskammende syn betyder, at man primært ser personen som deres sygdom i stedet for at se dem som unikke individer, der tilfældigvis deler en diagnose.

Hvad er så Powers bud på en alternativ tilgang til personer med demens? Det korte svar er, at opfatte dem som personer med en funktionsnedsættelse på det kognitive område. Personer der har behov for “ramper” til samfundet. Ligesom en person, der har mistet sine ben og sin førlighed, har behov for en kørestol og ramper for at kunne køre på trapper, så har personer med demens behov for “ramper” til omverdenen for at kunne begå sig blandt andre mennesker og i samfundet.

Den nye bog har været en øjenåbner for mig. Hovedpointen i bogen fremgår af dens titel “Ha’ det godt med demens. Hvordan vi skaber velvære” (2021). Endelig en demensopfattelse, som jeg kunne forstå og forholde mig til som senior på vej ind i dette risikoområde. Undersøgelser viser iflg. Power, at personer med demens har andre kognitive og fysiske ressourcer at trække på. Det drejer sig blot om at få øje på dem hos den demente person.

Fx har undersøgelser vist, at demente ligesom almindelige mennesker kompenserer for deres funktionsnedsættelse. Lige som blinde, der udvikler høresansen og følesansen, udvikler demente en evne til at aflæse andres kropssprog. Så selv om de ikke kan formulere sig perfekt sprogligt, så kan de godt forstå, hvad der foregår omkring dem. Demente fortsætter også med at kunne læse og læse højt.

Herudover er det næppe hele deres hjerne, der er angrebet af demens. Der vil være mange hjørner og kroge i denne hjerne, hvor ny indlæring kan finde sted – hvis blot personen får mulighed for at aktivere disse skjulte mentale ressourcer.

Hvad er det så, du kan trække på som dement udover de ovennævnte ressourcer og strategier? Power hævder, at demente personer og alle andre personer bevæger sig inden for syv livsdomæner som understøtter selvet – dvs. hvem jeg er. De syv domæner er henholdsvis Identitet, Forbundenhed, Tryghed, Autonomi, Mening, Vækst og Glæde.

Det drejer sig derfor om, at du som senior bliver bevidst om disse livsdomæner i dit liv. Finder ud af hvordan de er blevet udfoldet i dit liv samt, hvordan du gerne vil have at andre – senere i livet – kan understøtte dig i disse livsdomæner. Og dermed ’ha det godt med din demente tilstand’. I de to bøger kan du finde god inspiration til dette arbejde. Bøgerne kan anbefales på det varmeste.

Al Power: ”Demens – berøvet og bedøvet. Hvordan vi forandrer omsorgskulturen”. Hovedland 2015.
Al Power: ”Ha’ det godt med demens. Hvordan vi skaber velvære”. Forlaget Hovedland 2021.
Januar 2022

Nå, og hva’ får du så tiden til at gå med?
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog opfordrer til et oprør mod aldersdiskrimineringen og anbefaler en alliance mellem de nye gamle og de nye unge. Tidligere lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen har skrevet en læseværdig bog om den omsiggribende aldersdiskriminering, der finder sted i det danske samfund. Med afsæt i egne erfaringer, relevant faglitteratur samt en vision om et nyt og bedre samfund præsenteres læseren for stof til eftertanke og handling.

Det er forfatterens påstand, at (løn-) arbejdet har en alt for dominerende rolle i samfundet og udgrænser og stigmatiserer dem, der ikke har et arbejde, herunder de mange seniorer, der har forladt arbejdsmarkedet og er gået på pension.

Som modvægt mod denne ensidige opfattelse af et godt seniorliv stiller forfatteren handlingerne at virke og at samvirke. En anerkendelse af seniorernes virke og samvirke er det mål, der skal nås, hvis aldersdiskrimineringen skal forsvinde.

Hvem er det så, der i dag skal sætte oprøret mod aldersdiskrimineringen i gang? Det er en gruppe, der har været med til at lave ungdomsoprør og skabt forandringer før i tiden. Nærmere bestemt i 1960’erne. Det er generationen af 68’erne, der er dette nye oprørs spydspidser efter forfatterens mening.

Hvordan dokumenterer forfatteren så dette projekt? Johannes Andersen bringer sin egen private erfaring i spil og kan fx fortælle om, hvordan hans nyeste musikudgivelse blev afvist til anmeldelse i Musiktidsskriftet Gaffa, fordi musikeren var over 60 år. Som trøst fik han at vide, at Anne Dorthe Michelsen også var blevet afvist!

Hovedparten af bogens dokumentation består dog af henvisninger til forskningsresultater, der sammenfattes i overskuelige og rammende tabeller, fx De gamles skiftende faser og perspektiver. Stereotyper om de gamle. Tilgangen til arbejde og fritid. Hvis man er interesseret i flere forskningsoversigter, har forfatteren et helt kapitel med overskriften: Hvis du vil tælle mere. En interessant tabel er her oversigten over Centrale dimensioner i et demokrati.

Bogen afsluttes med en vision og et forslag til, hvordan to uensartede grupper (de nye gamle og de nye unge) kan samvirke om klimaindsatsen med at skabe den forandring, der kan fjerne aldersdiskrimineringen.

Anmelderen, der tilhører 68’er generationen, har ved læsningen fået inspiration og tro på, at det kan lade sig gøre at være gammel og ung sammen om et virke, der kan påvirke klimasituationen på en afgørende måde. Bogen kan på det varmeste anbefales.

Johannes Andersen: ”Nå, og hva’ får du så tiden til at gå med? – Et portræt af de nye gamle”. Forlaget Hovedland 2020.
Maj 2021

Tid til Tid. Min alderdom set indefra.
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog handler om at give sig tid til alderdommens mulighed. Asger Baunsbak-Jensen har skrevet en beretning om ”alderdommen set indefra”. Bogen består af 50 små afsnit, der beskriver forfatterens personlige tanker om alder, tid, kærlighed og et liv levet med depression.

Her er overvejelser om at tøjle angsten og holde søvnløsheden fra livet. Om kronisk nysgerrighed og meddelelsestrang. Om justering af egen livsradius. Om at trække vejret dybt og indse, at ens tid er begrænset. Forfatteren lover ”indsigt i de gamles sind” og håber, at læseren vil kunne finde inspiration til sin egen livsjustering i alderdommen.

Læseren får følgende læsevejledning: ”Læs de små stykker, læg bogen til side og se, om der er noget at overveje”. Noget af det, som læseren får mulighed for at tage stilling til, er blandt andet forfatterens erkendelse af de begrænsninger og nederlag, som har lært ham mest. Her er et par citater, som angiver tonen i bogen:

“Alderdommen giver store oplevelser, som vokser ud af mørket. Stilhed for øjet får stilhed i sindet til at gro. Det værste er angsten for at miste. Jeg samler på tid. Misundelsen er en destruktiv kraft, som jeg ikke har været herre over. Gravstedet blev fornyet. Hvorfor er der overhovedet noget til? Efteråret er begyndt: Tungsindets tid.

Begrebet tid – som angivet i bogens titel – har en central rolle i bogen: ”Tid til at tænke. Det er det største i min alderdom. Nu har jeg tid. Jeg vælger det fra, der røver min tid. Hverdag tid. Her ligger den største rigdom. Jeg skal aldrig skynde mig – er anti-stressist”. ”Kunsten er at regulere sit liv, når alderdommen tager fat.

Jeg vil se det hele en gang til. Jeg går ind i min tid, og jeg går ud af min tid. Mit princip er at tale om nutid og fremtid. Min lange fortid kan ikke bruges”. ”I det nu, mens jeg skriver, rummes alt. Det er nyt i sine muligheder. Tanken er klar. Jeg ser ind i det næste nu. Nuet får mening. Opgaven venter. Juster livsvejen. Erkend dine begrænsninger. Lev på egne betingelser.” ”Døden er et evigt nu. Ingen fortid. Ingen fremtid.”

Kan der nu hentes inspiration i denne bog? I forhold til de ofte oversete mørke sider af alderdommen, så er det befriende at læse om forfatterens fejlbarligheder som misundelse og selvbeundring. Her er noget at gå i gang med for de fleste.

I forhold til den ”medicin”, som forfatteren anbefaler, hhv. kærlighed og samtale, så er disse to mellemmenneskelige relationer værd at styrke og udbygge for enhver. Bogen kan anbefales.

Asger Baunsbak-Jensen: ”Tid til tid, min alderdom set indefra”. Forlaget Jensen & Dalgaard. 2019.
Martas 2021

Det hele handler ikke om dig – Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog handler om at få Stoisk ro i seniorlivet, at finde sit handlingsrum, styrk sin selvdisciplin og bliv ven med sin død. Hvad er et godt seniorliv og hvordan nærmer man sig et sådant liv? Det er der givet mange svar på i tidens løb. Journalisten Niels Overgaard har i bogen “Det hele handler ikke om dig” givet et frisk bud på seniorlivets opgave – inspireret af antik græsk- og romersk tænkning.

Forfatteren opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden og man kan her blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, et travlt arbejdsliv og et udfordrende seniorliv. Den stoiske filosofi tilbyder dig et liv med sindsro, frihed og mening.

Bogen er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine egne erfaringer fra et ikke-stoisk liv og beretter om, hvordan han forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet. Forfatteren har formuleret følgende fem principper for den stoiske (senior-)livsform: 1. Fokuser på det, du kan kontrollere. 2. Succes er at gøre det rigtige. 3. Selvdisciplin gør dig fri. 4. Døden er din ven. 5. Det hele handler ikke om dig.

Sammenfattende handler seniorlivet om: At finde sit eget handlingsrum og få kontrol over ens tanker og handlinger. At få styrket sin selvdisciplin og opnå robusthed i forhold til livets omskiftelighed. At blive ven med døden ved at møde den hver dag.

Efter hvert afsnit er der i bogen foreslået, hvordan princippet kan bruges i arbejds-/seniorlivet. Her er forslag til hvordan du undgår stress (Hold dig indenfor dit kontrolrum). Hvordan du kan udvikle din karriere (Vær nøjsom med din sparsomme tid). Hvordan du kan styrke dit velbefindende (Brug din selvdisciplin til at give dig plads og rum til at tænke over dit (Senior-)liv. Hvordan du får den rigtige tilgang til (senior-)livet (Gør dit arbejde omhyggeligt minut for minut – du kan dø når som helst). Hvordan du kan skabe dig følelsesmæssig tryghed i dit (senior-)liv. (Sæt dig i andres sted 7 og antag, at deres motiv ikke er dårligt).

Der vil altid være politisk spil i foreninger og organisationer, men du gør stadig dit liv bedre ved ikke at antage (andres) dårlige intentioner som udgangspunkt. Afslutningsvis anviser forfatteren, hvordan du kan komme i gang med at praktisere stoisk træning.

Det drejer sig om, dagligt at forholde sig til sine tanker og handlinger. Det kan du gøre ved at gøre status over dine handlinger. Du kan fx skrive dagbog og svare på tre spørgsmål: 1. Hvilken dårlig vane har du gjort bedre i dag? 2. Hvilken fejl har du kæmpet imod? 3. På hvilken måde er du bedre? Bogen kan anbefales på det varmeste. En uddybende anmeldelse kan ses her: http://bit.ly/3nHfqrH

Niels Overgaard: ”Det hele handler ikke om dig – Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening”. Forlaget People’s Press. 2020. 12. oplag.
Januar 2021

Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen.

Denne bog anskueliggør, hvordan man kan opnå et frigjorte seniorliv uden pseudoarbejde: Frigør dig fra pseudoarbejdets tvang og find det prisværdige arbejde og den værdige aktivitet. For 100 år siden forudså tidens tænkere, at vi i dag kun ville have en 15 timers arbejdsuge. Men sådan er det som bekendt ikke gået.

 I bogen ”Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingen ting” giver de to forfattere Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen en for klaring her på. Dyrkelse af travlheden, manglen på reelt arbejde samt opfattelse af, at mere arbejde (arbejdstid) altid er mere værd, er årsagen til, at den frigjorte arbejdskraft er blevet konverteret til pseudoarbejde, som så fylder arbejdstiden ud.

Forfatterne opfordrer folk, der ikke har noget at lave, til at gå hjem fra arbejdet. De forstyrrer de andre på jobbet, og derfor kan ingen blive færdige med deres arbejde. Det er imidlertid et tabu at erkende, at arbejdet er tomt eller menings løst. For indrømmer man det, har man jo spildt sit liv og bygget sin identitet og tilværelse op på et falsk grundlag. Hvad kan du selv gøre? Hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil have noget værdifuldt at rive i?

De to forfattere foreslår, at man holder de tidsrøvende møder på et minimum, tillader det uperfekte arbejde samt søsætter sine egne dannelsesprocesser. Er det en medicin, som seniorer, ved overgangen til det frie liv efter arbejdsmarkedet, kan have gavn af? I det følgende vil jeg prøve at besvare dette spørgsmål. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du sandsynligvis få et fattigere og måske pseudopræget senior liv. Hvis du besinder dig og erkender arbejdets sande karakter, så er du godt på vej til at få et rigere seniorliv.

Det meningsløse arbejdsliv bunder i, at det moderne menneske betragtes som et økonomisk dyr, der er styret af to drifter: dovenskab og grådighed. To undergravende kræfter, der bør styres af kontrol og regulering. Alt hvad der kan måles og tælles ved den enkeltes arbejde skal kontrolleres, så dovenskaben og grådigheden kan holdes i ave. Dette ønske har understøttet udbygningen af administration og bureaukrati, hvor pseudoarbejdet har foldet sig ud med blandt andet kontrollanter og evaluatorer.

Hvordan kan du så bevæge dig fra det meningsløse til det meningsfulde seniorliv? Ved at fokusere på, at arbejdet og så har en positiv, livsbekræftende og berigende karakter. At arbejde er en væsenskarakter hos mennesket, og at fantasi og skaberkraft er grundlaget for, at vi som mennesker opnår anerkendelse og får værdighed.

Det er kendetegnende ved arbejdet, at det har en dobbelt karakter. Det er både berigende og begrænsende. Meningsfuldt og meningsløst. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du få et fattigt seniorliv. Hvis du kan få arbejdet til at fremstå som en livsbærende udfoldelse, så kan det bruges og anvendes til at gi ve dit seniorliv glæde og energi.

Det er ikke mængden af tid, der anvendes på en given aktivitet, som bidrager til dens værdi og mening. Kan du se dig selv i aktiviteten? Får du anerkendelse for din indsats af andre? Har du sat ord på? Først på bag grund af disse forhold kan et arbejde siges at have værdi.

Hvor kan du så finde et meningsfuldt arbejde som senior? Frivilligt arbejde kunne være et bud herpå. Her kan du gå hjem, når arbejdet/ aktiviteten er afsluttet. Du behøver ikke at blive til “fyraften”. Synes du, at der er for meget pseudoarbejde i opgaverne, eller at administrationsbyrden er for stor, så kan du brokke dig over det, uden at risikere at blive “fyret”.

Det er dig der afgør, om en opgave er meningsfuld eller det modsatte. Hvis du (stadig) har behov for struktur og forudsigelighed i din hverdag, efter at du har for ladt arbejdsmarkedet, så er det, hvad et lønarbejde kan til by de dig i dag. Med risiko for at du vil støde ind i pseudoarbejdet og meningsløse aktiviteter.

Prøv et frivilligt arbejde i stedet for. Tag dig af dine nærmeste og beskæftig dig med aktiviteter, hvor nysgerrigheden og lysten er drivkraften frem for afkobling og passivitet. At yde efter evne og ny de efter behov er stadig en vision, der er værd at kæmpe for. Bogen kan anbefales.

Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen: ”Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingen ting”, Forlaget Gyldendal. 2018
Juni 2019

”Tænketanken – Den nye 3. alder. Anbefalinger til det gode liv i den tredje alder frem mod 2040.”
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne rapport præsenterer mange opløftende tænketanker om seniorlivet. Hvordan vil du leve dit liv, hvis du bliver 100 år, og behovet for arbejdsduelige 65+ er stigende? Det har Tænketanken – Den nye 3. alder forsøgt at svare på. Svaret er: Skab attraktive arbejdspladser for seniorerne! Det kan fx ske ved hjælp af løbende kompetenceudvikling. En opblødning af overgangen mellem arbejdsliv og pensionistliv. Samt en styrkelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

De tre gode råd er sendt videre til den tænketank om seniorernes vilkår, som regeringen har besluttet at nedsætte, og som skal komme med deres anbefalinger i 2019. Det er tænketankens påstand, at i løbet af de næste 20 år vil den samlede arbejdsstyrke stige med omkring en kvart million mennesker. Tre ud af fire af dem vil være fyldt 65 år eller mere. Udfordringen bliver derfor at indrette arbejdsmarkedet, så seniorerne kan holde til at være så længe på arbejdsmarkedet. Hvor dan fastholdes den mest erfarne del af arbejdsstyrken? – det er tænketankens hovedspørgsmål.

Tænketanken erkender, at seniorerne kan være udsatte på arbejdsmarkedet. De kan være udsat for nedslidning og kan have svært ved at finde arbejde, hvis de først bliver arbejdsløse. Samtidig går den demografiske udvikling i retning af flere ældre i samfundet. Så fastholdelse af seniorerne på arbejdsmarkedet er således en bunden opgave.

Tænketanken peger på tre konkrete områder, hvor hovedindsatsen kan fokuseres. For det første bør der investeres i en livslang løbende kompetenceudvikling, så seniorerne også sidst i karrieren får mulighed for faglig og personlig udvikling og dermed fastholde deres værdi på arbejdsmarkedet. For der andet bør overgangen mellem arbejdsliv og senior liv opblødes. Det kan være en svær overgang for mange pludselig at være uden anerkendende kolleger og en faglig identitet. Der bør derfor skabes større fleksibilitet i løbet af arbejdslivet, som kan medvirke til at sikre en bedre overgang fra arbejdsliv til pension. Herunder tid og rum til at den enkelte kan forberede sig på en ny karriere som senior.

For det tredje er nedslidning og arbejdsskader en udfordring, der kan hindre mange seniorer i at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det er derfor nødvendigt at styrke det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af psykiske lidelser som depression, stress og angst.

I rapporten er syv centrale udfordringer behandlet. Fx En robust arbejdsstyrke kræver forebyggelse, men hvordan? På baggrund heraf er formuleret anbefalinger rettet til forskellige aktører i det danske samfund – både samfundets institutioner, civilsamfundet, virksomhederne og borgerne. Fx Livslang læring som pligt for den enkelte.

Kan tænketankens anbefalinger fremme af alderdommens muligheder? JA, her er gode argumenter til drøftelse af klassiske problemstillinger, herunder Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet.

Institut for Fremtidsforskning v/ Claus Kjeldsen: ”Tænketanken – Den nye 3. alder”. Anbefalinger til Det gode liv i den tredje alder frem mod 2040”. Digital rapport. 2017. Kan hentes på adressen: https://pfa.dk/campaigns/100aar/taenketank
Juni 2018

Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog har fokus på at finde sit eget (senior-) ståsted: Søg det, der har værdi i sig selv og besind dig på disse tankers relation til dit eget liv er bogens grundlæggende budskab. Det rette ståsted kan nemlig give nyt udsyn og handlemuligheder er forfatterens påstand.

Ved stop på arbejdsmarkedet kan det være vanskeligt at orientere sig i seniorlivet. Svend Brinkmann har fundet ti ståsteder, du kan anvendes som en start på denne livsfase. De ti ståsteder udtrykker hver især det, der er værd at stå fast på, fordi de har værdi i sig selv.

I bogen “Ståsteder” folder forfatteren ti gamle tanker ud til en ny verden. Tanker der er udtænkt af en række filosoffer fra Aristoteles til Arendt. Valget af metaforen ’ståsted’ henviser til konkrete steder, hvor man er forbundet og hvorfra man henter næring. Et ståsted er en slags ”livsoase”, hvor der kan opstå mening, fordi et fænomen får lov til at træde frem i sig selv med iboende værdi.

De gamle ideer og tanker har forfatteren kogt ned til korte sentenser/ aforismer, der kan læres udenad og have in mente på sin vej gennem seniorlivet. Dette er i tråd med den klassiske filosofi, der blev opfattet som en livsform, der ”tilbyder sindet et mindre antal tæt forbundne principper, der har effektiv overbevisningskraft og lette at huske”.

De forskellige ståsteder er karakteriseret på følgende måde:
1. Det gode: ”Hvis der er noget, vi gør for dets egen skyld, må det være det overordnede gode”. (Aristoteles)
2. Værdigheden: ”Alt har enten en pris eller en værdighed”. (Kant)
3. Løftet: ”Mennesket er et dyr med retten til at aflægge løfter”. Nietzsche)
4. Selvet: ”Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv”. (Kierkegaard)
5. Sandheden: ”Selv om der ikke findes nogen sandhed, kan mennesket godt være sandfærdigt”. Arendt)
6. Ansvaret: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gør, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. (Løgstrup)
7. Kærligheden: ”Kærligheden er den ekstremt vanskelige erkendelse af, at noget andet end en selv er virkeligt”. (Murdoch)
8. Tilgivelsen: ”Man kan kun tilgive det utilgivelige”. (Derrida)
9. Friheden: ”Friheden udgøres ikke primært af privilegier, men af pligter”. (Camus)
10. Døden: ”Den, der har lært at dø, har aflært at være slave”. (Montaigne)

Brinkmann formidler de klassiske tanker på en pædagogisk måde, der både udfordrer og provokerer læseren. Han bruger eksempler fra sit eget liv og forbliver ikke i den teoretiske sfære. Inspireret af Kierkegaard er det gode liv for forfatteren ikke at “have det godt”, men “at gøre det godt”. Det gode seniorliv skal erkendes og omsættes i praksis!

Hvis du har fået lyst til at finde andre ståsteder i seniorlivet, så har den schweiziske forfatter Rolf Dobelli skrevet en god bog “Kunsten at leve godt –  med 52 veje til lykke, du ikke regnede med at opdage”.
Hans Henrik Knoop har på lignende måde i bogen “Positiv Psykologi” givet en række inspirerende forslag til, hvordan du kan undgå en række uhensigtsmæssige vaner i dit seniorliv.

Svend Brinkmann: ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden”. Forlaget Gyldendal Business.2016.
April 2018

Overgange – Fra arbejdsliv til pension
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog sætter fokus på livets overgange med særlig hensyntagen til overgangen fra arbejdsliv til pension. Er den en glidende overgang eller en brutal undergang.  Er overgangen som fuglenes flugt på himlen eller som havets ukendte dyb? Hvordan kan man som senior klare skiftet fra arbejdsliv til pension uden at falde i det dybe, tomme rum?

Forfatteren Sven Erik Henningsen har skrevet en nyttig brugsbog for kommende pensionister. Fyldt med afklarende analyser, konkrete og illustrative personbeskrivelser samt eftertænksomme spørgsmål til læserens videre arbejde. Den bedste bog, som jeg har læst om dette emne med masser af A-ha-oplevelser. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades.

Sven Erik Henningsen er både teoretiker og praktiker i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv. Efter at være blevet hjerteopereret anbefalede lægerne forfatteren at trappe ned for arbejdet og ændre livsstil. Det gjorde han så. Efter en periode på halv tid gik Sven Erik Henningsen som 63-årig på pension, forlod arbejdet som underviser og forsker, først ved Ribe Statsseminarium, der efter en hårdhændet centralisering blev nedlagt, siden som underviser og forsker ved Universitetet i Esbjerg.

Efter pensioneringen faldt forfatteren ned i et af de berømte tomrum. Det var det, der fik ham i gang med at tænke over, hvad der sker, når man forlader arbejdsmarkedet kun delvis frivilligt. I sin søgen efter en rolle som pensionist har han læst en del om emnet, som dog mest har handlet om økonomiske forhold og sjældent om de psykologiske, eksistentielle, sociale og kulturelle sider af sagen. Denne mangel var forfatterens motiv til at skrive bogen.

Hvert kapitel behandler således de typiske forandringer, der finder sted i forbindelse med dette livsstilsskifte. Udover at trække på egne erfaringer refererer forfatteren til relevante forskningsresultater og undersøgelser. De beskrevne forandringerne giver forfatteren ”kød og blod” ved at beskrive og analysere en række personers individuelle fortællinger, der viser, hvilke forandringer disse personer har oplevet.

Bogen består af 12 kapitler, der har følgende overskrifter:
1. Hvad ved forskerne om overgangen?
2. Schlossbergs teori om overgange.
3. Forskellige opfattelser af overgange til pension.
4. At betyde noget for andre – som pensionist.
5. Arbejde og identitet.
6. Relationer.
7. Meningen med livet – også efter arbejdet?
8. Pension og frivilligt arbejde.
9. Faser og veje.
10. Forberedelse.
11. Konkrete forslag.
12. Pensionistlivets ABC.
Efter hvert kapitel er der udfordrende spørgsmål til læserens videre refleksion og handling.

I bogen præsenteres løbende en række forskellige analytiske værktøjer, der kan hjælpe læseren med at forstå sin egen overgangssituation. Det første der præsenteres er begrebet Overgang. Hvordan skal en overgang forstås og hvilke typer af overgange findes der? (og hvilken er relevant for læseren?)

En overgang forstås af forfatteren som en begivenhed eller en ikke-begivenhed, der i et menneskes liv resulterer i ændring i relationer, rutiner, roller og antagelser.
Der findes tre typer af overgange: 1. Den forventede overgang (fx fra job til pension som 65-årig). 2. Den uventede overgang (fx en fyring som 55-årig). 3. Den udeblevne overgang (fx en forfremmelse som 60-årig, der ikke indtrådte).

En overgang foregår altid i en kontekst og forfatteren bruger begrebet Livsform til at sætte overgangen i relief. Menneskets adfærd er forankret i deres livsform og det er igennem den, at de forstår centrale begreber som arbejde, familie, fritid og frihed, der danner en strukturel helhed for den enkelte. Der findes tre typer af livsformer, som vi alle indgår i og som kan lette eller besværliggøre overgangen fra arbejde til pension.
De tre livsformer er 1. Den selvstændige livsform. 2. Lønmodtagerlivsformen. 3. Den karrierebundne livsform.

Ved at se overgangen gennem ”livsformbrillerne” ser forfatteren, at for den gruppe, der tilhørte den selvstændige livsform, er det alt i alt positivt at være trådt ud af arbejdsmarkedet, fordi det giver mere tid til at være sammen med familien og opdyrke nye fritidsinteresser. For pensionister, der tilhører karrierelivsformen, mens de arbejder, synes tabet af arbejde og identitet, der følger med, at være mærkbar større end hos lønarbejderen. Personer med en lønarbejderlivsform skemalægger sin dag med spændende fritidsaktiviteter, måske fordi der kun er fritid, hvis der også er pligttid (arbejde).

På dette sted i bogen har forfatteren udarbejdet et skema om faktorer, der har indvirkning på overgangen fra arbejde til pension. Et skema som læseren opfordres til at prøve af og afdække ressourcer samt reflektere over den nye indsigt. Et nyttigt arbejde, der kun kan anbefales.

Det er forfatterens påstand, at der er en snæver sammenhæng mellem det arbejde vi udfører og den identitet, som vi har. Hvor vi tidligere var noget i kraft af vores slægt, familie eller klasse er vi nu noget primært i kraft af det arbejde, som vi udfører. Når arbejdet forsvinder, så opstår der to huller i tilværelsen – tidshullet og identitetshullet. Det er disse huller, der skal fyldes op, når man går på pension.

Forfattere viser via snedkerens praksis, hvordan arbejdet bidrager til identitetsdannelsen. Hvis snedkeren skal lave et bord, skal han tage en beslutning, gennemføre en planlægning, udføre et praktisk arbejde og har så det færdige produkt i hånden, der kan evalueres om det svarer til snedkerens ønske om et bord. Hvis det godkendes kan snedkeren nu sige, at han er en bord-mager og dette færdige arbejde bidrager nu til hans selvopfattelse og identitet. Tilsvarende vil andre arbejdsopgaver, der løses tilfredsstillende bidrage til snedkerens identitet.

Det næste spørgsmål er så, hvordan det at gå på pension kan være identitetsdannende? Hvad er det for en slags arbejde man udfører? spørger forfatteren. Det er forfatterens påstand, at vores arbejdskraft er nok gået på pension, men vores kompetencer er ikke gået på pension. Det drejer sig derfor om – som hos snedkeren – at have en fremtidsplan. Dog ikke om en ny stol, men om sit seniorliv eller et ”pensionistprojekt”, der tilgodeser behovet for sammenhæng i ens identitet og selvforståelse.

Dvs. at man i sin senioraktivitet skal have en forestilling om, hvem man har været (fortid), hvem man er her og nu (nutid) og hvad man gerne vil være (i fremtiden). Denne forestilling om et tidsforløb i livet indeholder en vis sikkerhed for, at der er sammenhæng i ens liv over tid.

En (senior-) plan eller et (senior-) projekt er med andre ord afgørende for at kunne fylde det tomme tids- og identitets-hul op.

Hvilke aktiviteter kunne i givet fald være relevante at beskæftige sig med? Forfatteren peger på motion som eksempel på en aktivitet, der kunne styrke den nye pensionistidentitet. Men det er ikke ligegyldigt om du dyrker motion for dig selv eller sammen med andre. At gå i et fitnesscenter for at dyrke motion vil bringe dig i god form, men at cykle på motionscykel eller løbe på løbebånd vil næppe føre til, at du ender med at opfatte dig selv (din identitet) som cykelrytter eller maraton løber.

Hvis du derimod melder dig ind i en løbeklub, træner og snakker med de andre, drikker en øl og deltager i diverse løbekonkurrencer, fordi du kan lide at løbe, konkurrere og fællesskabet omkring det, så er du formentlig i gang med at skabe dig en ny identitet!

For at kunne klare sig og bevare en vis identitet er det i følge forfatteren formodentlig nødvendigt at knytte sig til institutioner, som skal have en vis tyngde og kompleksitet for at kunne fungere som projektbærende og identitetsskabende. Tilknytningen til disse institutioner skal kunne strukturere en væsentlig del af ens tid og tanker og være forenelig med socialt anerkendte værdier. Fx i form af frivilligt arbejde eller kunstnerisk aktivitet.

Det er således igennem arbejdet, at vi hver især omsætter vores intentioner om at blive til en bestemt person/ identitet. Vi udkaster ideer og forestillinger om vores fremtid, omsætter disse ideer til konkrete resultater gennem vores arbejde og får en tilbagemelding om det ønskede resultat er opnået. Gennem arbejdet realiseres vores stofskifte med naturen og resultatet af processen virker bekræftende tilbage på vores selvopfattelse og identitet. At vi faktisk bliver denne identitet beror dog på om de andre / institutionen vil anerkende den efterstræbte identitet. Om den nye identitet har robusthed

I resten af bogen Overgange vise forfatteren Sven Erik Henningsen, hvordan vi hver især kan udbygge den nye identitet. Med gode eksempler, spørgsmål til eftertanke og anbefaling af relevante hovedveje ind i pensionisttilværelsens nye identitet. Bogen kan anbefales på det varmeste. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades!

Svend Erik Henningsen: ”Overgange – Fra arbejdsliv til pension”. Hovedland. 2017.
November 2017

At undres ved livets afslutning – Om brugen af filosofisk samtale i palliativt arbejde
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Kan din seniortid gøres til din undringstid? Hvis du stiller dig i det åbne og lytter til, hvad der kalder på dig, så vil der, ifølge denne bogs forfatter, være en god mulighed. At stå i det åbne er som at stå på en bjergtop med udsyn til tilværelsens muligheder. Forfatteren anbefaler os at gå ind i det filosofiske undringsfællesskab og bliv inspireret af syv kardinaldyder med rod i antik- og kristen tænkning. Fokuser på det usagte i dialogen, lyt til det der kalder på dig, reflekter over det bemærkelsesværdige i situationen og undre dig med andre over tilværelsens og seniorlivets åbne muligheder.

Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen har i sin bog ”At undres ved livets afslutning. Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde” undersøgt, hvordan den filosofiske undring kan skabe en mere ligeværdig ramme om personale, pårørende og sygdomsmærkede borgere indlagt på Anker Fjord Hospice. Kan denne metode og livsform også bruges i andre af livets sammenhænge, for eksempel seniorlivet, der byder sig til, når arbejdslivet er slut? Svaret er ja, nej og måske.

Det er forfatterens påstand, at omsorgspersonalet, ved at benytte den filosofiske undring, kan formidle en særlig værdifuld eksistentiel og åndelig omsorg. En omsorg, der er åben og lydhør overfor de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende. Gennem de filosofiske undringssamtaler kan sygeplejersker, præster, psykologer og læger udvikle et nyt fagsprog, der bedre rummer de oplevelser af og den længsel efter nærvær og mening, de møder på hospice og palliative afdelinger, er forfatterens hovedbudskab i bogen.

Normalt taler man om to tilgange til eksistentiel og åndelig omsorg i palliation og sjælesorgssamtaler. En eksistenspsykologisk eller en pastoral teologisk tilgang. Forfatteren vil gerne pege på en tredje mulighed: den filosofiske vejledningstradition og de sokratiske undrings- og samtalepraksisser. Denne tredje mulighed skal ikke forstås som et alternativ til det psykologiske og teologiske, men som en nuancering og en tydeliggørelse af ”hvordan man også kan lære at ’stå i det åbne’ og undres sammen ved livets afslutning på en filosoferende måde, når de store spørgsmål og temaer melder sig”.

Bogen er ikke et stykke skrivebordsarbejde, men er baseret på et aktionsforskningsprojekt på Anker Fjord Hospice. Projektet strakte sig over fire år fra 2011 til 2014 med en større del af personalet involveret – fra ledelse og sygeplejegruppe til musikterapeut, præst og psykolog samt frivillige.

Hvordan kan man helt konkret fremkalde eller forberede vejen til undringen? Den filosofiske vejleder må i første omgang hjælpe omsorgspersonen med til med et åbent blik at finde ’stemte’ ord og begreber for det, han undrer sig over og derfra opsøge de oplevelser og erfaringer, som står frem som underfulde og meningsgivende kraftfelter i hans eget liv og i menneskelivet som sådan. På den måde søger den filosofiske vejleder at fungere som en moderne sokratisk fødselshjælper for etisk, eksistentiel og åndelig omsorg.

For at blive en god filosofisk praktiker peger forfatteren på syv væremåder, der er vigtige at kunne praktisere samt være i under den filosofiske undringssamtale. De syv ’sokratiske kardinaldyder’ er inspireret af fire græsk-antikke og tre kristne kardinaldyder. At stå i det åbne betyder således ikke, at du er overladt til dig selv og at “alt er muligt”. Forfatteren sammenfatter sit etiske standpunkt i følgende dyder, som du kan overveje at praktisere i dit (senior-)liv:

De syv kardinaldyder
1. Kærlighed. (Længsel, lidenskab, det man har kært).
2. Tavshed. (Langsommelighed, nærvær, lytten, ståen stille).
3. Ydmyghed (Tilbageholdenhed, intellektuel kyskhed eller blufærdighed, taknemmelighed).
4. Humor (Det legende, det selvironisk muntre, lyriske og eksperimenterende).
5. Mod (Ærlighed, sårbarhed, stillingtagen, integritet, at turde stå frem).
6. Disciplin (Udholdenhed, omhyggelighed, træning, dannelse, viden).
7. Venskab (Anerkendelse, respekt, dialog, munter (legende) kamp og samhørighed).

Udover disse 7 dyder anfører forfatteren seks væsentlige kendetegn ved de filosofiske undringssamtaler, som du kan prøve at efterleve:
1. Improvisation.
2. Fra patient og klient til gæst, besøgende eller ’rejsefælle’.
3. Undringsfællesskabet som et møde omkring ’det underfulde’.
4. Filosofi som kreative tankebevægelser og ’koncertoplevelser’.
5. Filosofi som en værdi i sig selv.
6. At komme i en forunderlig dialog med ’livet selv’.

At stå i det åbne giver flere muligheder for valg af seniorvej

Hvordan kommer man nu i gang med denne værdifulde undringsproces? Forfatteren foreslår at undringsprocessen ”organiseres” i et kundskabs- og undringsværksted. Kundskabs- og undringsværkstedet er en arbejdsform og en måde at strukturere nogle bestemte refleksions-, samtale- og skriveprocesser på, således at ”deltagerne kommer ind i en fænomenologisk og hermeneutisk undersøgelse af deres egen professionspraksis.” Kan man tale om, at seniorerne også har en professionspraksis eller gør noget tilsvarende? Det vil jeg forsøge at svare på sidst i denne blog.

Undringsværkstedet har fokus på det, som endnu ikke er, men som kalder på at komme til udtryk. I kundskabs- og undringsværkstedet er der iflg. forfatteren fem momenter, som din undren kan komme til at gennemløbe. De frem momenter kan beskrives som fem ’rum’, du bevæger dig igennem:

1. Det fænomenologiske moment: mørkekammeret. Her drejer det sig om mødet med en levet erfaring, der har gjort et stort personligt indtryk, fortalt gennem en levende fortælling, der også indeholder en sanselig stemt forundring. Forfatteren anbefaler, at man lytter med et sanseligt stemt øre efter en anden type fortælling i fortællingen. Man lytter da efter, ”hvad livet vil sige til os mennesker i den pågældende erfaring”.

Det gør man ved lytte ikke så meget til, hvad fortælleren ønsker at sige om livet, men til hvad det konkrete og unikke liv, i det øjeblik, fortælleren var en del af det, fortæller os mennesker. Første moment afsluttes med, at fortælleren til slut i den skriftlige fortælling på ca. en-to sider beskriver, hvad det er i denne erfaring, der forundrer vedkommende.

2. Det hermeneutiske moment: lønkammeret. Her drejer det sig om mødet mellem en personlig filosofisk undren og et tema/ nøglebegreb, der er vokset frem ved en kritisk undrende refleksion over de filosofiske og værdimæssige grundantagelser, der er taget for givet i den personlige erfaring og fortælling. Hvor det i det første moment drejede sig om at få deltagerne til at se på deres eget liv og konkrete livserfaringer med poetens blik, er det mere ’marsmandens blik’, deltagerne opfordres til at se med. I dette moment spørges til det almenmenneskelige og universelle i den konkrete og personlige fortælling.

Det hermeneutiske moment er en bevægelse fra det konkrete og personlige mod det generelle og almenmenneskelige og tilbage igen for at fastholde en berørthed og en forbindelse til den konkrete begivenhed og det konkrete indtryk. Bevægelsen slutter med, at fortælleren udpeger en personlig filosofisk undren: Hvad har disse refleksioner over denne fortælling fået ham til at undre sig over filosofisk set? Ved at afslutte andet moment med at skrive et filosofiske og personlige essay kan fortælleren komme i et filosofisk undrende og selvundersøgende forhold til egen fortælling og livserfaring.

3. Det sokratisk-dialektiske moment: katedralen. Her drejer det sig om mødet og dialogen med menneskehedens Store Fortællinger og Undringer over det valgte tema/ nøglebegreb samt en sokratisk-dialektisk refleksion og et undringsfællesskab i gruppen omkring hver enkelt deltagers lille personlige fortælling og personlige filosofiske undren. Der er nu kommer et andet rum og genklang i spil. Katedralen begynder så at sige også at spille med.

Konkret bliver deltagerne bedt om i gruppen at finde en roman, et eventyr, et musikstykke, en god film, et teaterstykke eller et kendt kunstmaleri, som de umiddelbart kommer til at tænke på, når de hører den lille fortælling og undren. Dernæst bliver deltagerne i gruppen bedt om at indtræde i en sokratisk dialoggruppe om det valgte tema, den valgte undren og de udvalgte ’værker’. Nu gælder det ikke blot at lade sig (for)føre af de store tænkere, værker eller fortællinger, men også at komme i en selvstændig, kritisk og dialektisk refleksion over disse store tanker. Målet med dette moment er at styrke den fælles undren og afsøge den horisont, som fortælleren og gruppens deltagere tænker indenfor.

4. Det eksistentielle moment: hjertekammeret. Her drejer det sig om mødet med en eksistentiel (selv)forståelse, idet der nu bliver spurgt til fortællerens eget eksistentielle ståsted i forhold til de mange store og flotte tanker og ideer. Spørgsmålet er ’Hvor er du selv i alle disse idealer og tanker?’ I det eksistentielle moment vender den enkelte tilbage til eget liv og forståelseshorisont (til den ’platoniske hule’) og undersøger derfra, hvor og hvem man selv er i alle disse store tanker, idealer og ideer.

Denne bevægelse tilbage til eget liv sker gennem en eksistentiel og kontemplativ refleksion. Deltagerne bliver f. eks. spurgt om de i den forløbne proces (1-3), selv har oplevet det fænomen, som man har talt om. Et sådant spørgsmål kan ofte vække en ahaoplevelse i dem, da de nu pludselig mærker, hvad det vil sige at tænke fra ’erfaringens inderside’ – at tænke mere fra hjertet end fra det kognitive, verbale og reflekterende jeg.

5. Det phronesiske moment: gerningsstedet. Her drejer det sig om mødet med praksis og dømmekraften. Spørgsmålet er: Hvilken praktisk visdom og hvilket ønske om forandring (i egen organisation, profession eller liv) ønsker fortælleren og hans gruppe at udlede af den nu afsluttede sokratiske undrings- og dannelsesproces? Hvilke nye ’store handlinger’ (dyd, dåd og dannelse) kalder disse refleksioner, undringer og nye indsigter på?

Det femte og sidste moment i undringsværkstedet handler om at få fortælleren til at vende tilbage til vedkommendes egen konkrete hverdag (professionspraksis, seniorliv m.m.) for at se, hvilken praktisk visdom de nu kan udlede af den dannelses- og undringsrejse, de har været på i undringsværkstedet. Hvilke nye aspekter, inspirationer, undringer og åbninger har denne proces ført til? Hvilken betydning kunne disse nye forløste indsigter i egen livsverden og værdihorisont få? Hvordan kan vi blive bedre til at høre, hvad øjeblikket kalder os til?

Kan denne komplicerede proces beskrives på en mere simpel og konkret måde? Jeg har forsøgt at anskueliggøre forløbet på følgende måde:

1. Først drejer det sig om at blive bevidst om, hvad det er, der har betydning i verden og i mødet med et andet menneske. Hvilken sag er du optaget af og hvad ønsker du at blive afklaret om? (fx livskvalitet) Mørkekammeret bringer dit motiv frem i lyset.
2. Dernæst drejer det sig om at sætte denne sag i forhold til den livserfaring, som du har om dette sagsforhold. Fx ved hjælp af eksempler, teorier, egne fortællinger. Lønkammeret skærper din opmærksomhed og forståelse af den kontekst, som din samlede erfaring om dette sagsområde indgår i.
3. For det tredje drejer det sig om at se denne sag under ‘evighedens synsvinkel’. Dette opnås ved at sætte din livs-forståelse af sagen ind i en større og meromfattende forståelsesramme. Fx via De store historier i litteraturen. Katedralen er det rum, hvor din individuelle sags-oplevelse kan smelte sammen men en anden og større forståelseshorisont og dermed øger dit udsyn og forståelse af denne sag.
4. For det fjerde drejer det sig om at gøre denne universelle indsigt til din egen og integrere den i en fremtidig praktiseret viden på dette område. Hjertekammeret er det sted, hvor den universelle indsigt via dit valg bliver transformeret til den fremtidige praksis i forhold til dette sagsområde.
5. For det femte drejer det sig om at handle fremadrettet på baggrund af denne indsigt. Gerningens sted eller gerningsstedet er der, hvor resultatet af den filosofiske undren og din dømmekraft møder hverdagens åbning og et nyt øjebliks kalden.

Det drejer sig således om at bringe sig i en situation, hvor man kan komme til at se lyset, se sagen under evighedens synsvinkel, samt indarbejdet indsigten i sin fremtidige praksis og blive og handle vis.

Forfatterne har i sin bog haft fokus på at udvikle en eksistentiel og åndelig omsorg, der er åben og lydhør overfor de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende.

Som senior kan man ikke undgå at tænke på den uundgåelige død. Der findes forskellige tilgange til den ”sidste tid”. Dels en rationel og målstyret strategi, hvor der drejer sig om at “nå det hele inden det er forbi”. Dels en troende og håbefuld tilgang, der benytter sig af religiøse fortællinger om, at der er et liv efter døden. Mange moderne seniorer læner sig nok op af den rationelle tilgang, hvor det drejer sig om at mestre livet.

På de fleste hospicer i Danmark er der tilbud fra en psykolog og fra en præst, men ikke fra en filosof, som forfatteren efterlyser. Hvilken form for omsorg kan hhv. en psykolog, en teolog og en filosof levere ved livets afslutning?

Med en psykologisk (rationel) tilgang kan man forklare og udfolde de naturlige reaktioner, som et menneske ved livets afslutning kan forventes at gennemleve. Dvs. af psykologen kan forberede og understøtte den døende i et afsluttet og forventeligt forløb. Fremtiden kan forklares og dens forløb forudsiges – der er ikke noget underligt ved dette fænomen – livets afslutning. Afslutningen ligger i dine egne hænder og du kan afslutte livet, når du er klar/ hvis du ønsker det.
Med en teologisk (troende) tilgang kan man fortolke livets endelighed og give håb om et liv efter døden. Dvs. præsten kan give omsorg og støtte til overgangen til en anden livsform. Fremtiden kan fortolkes som en overgang til en anden tilværelse – en tilværelse, der ligger i en højere magts hænder.
Med en filosofisk (undrende) tilgang kan du mødes i et fællesskab med andre og på lige fod møde et kalden på dig i netop denne situation. Fremtiden kan undres og den døende kan betragtes som en ressourceperson, der kan bidrage til denne undrende indsigt ved livets afslutning. I fællesskab kan du og den anden undre sig, reflektere og åbne op for tilværelsens dybde og læringspotentiale.

Kan disse overvejelser inspirere til det gode seniorliv og ikke blot til tiden op til “livets afslutning”? Jeg vil mene ja, nej samt måske og vil forsøge at udfolde synspunktet i det følgende. Forfatteren nævner selv to områder, hvor det kunne være relevant at benytte den filosofiske undring. Dels hos Kræftens Bekæmpelse, der er ved at opbygge Livsrum syv steder i Danmark (Aalborg, Vejle, Roskilde, Herlev, Herning, Næstved og Odense). Se http://www.cancer.dk/livsrum/.

Dels hos sundhedsvæsnet i Danmark, hvor Den Danske Kvalitetsmodel er ved at blive udfaset i forhold til nye metoder, der har viden om ”hvad der er vigtig for patienten. Inddragelse af patienter og pårørende er derfor en vigtig forudsætning for at skabe kvalitet med værdi for patienten”. Forfatteren peger her på den ’sokratiske samtalekultur’ hvor patienternes og de sundhedsprofessionelles egen-oplevelse af kvalitet og det værdifulde kom i centrum og fandt en faglig sproglighed, der kunne modsvare den dominerende lægevidenskabelige tilgang og dens forsøg på at handle udelukkende på evidensbaseret ’objektviden’.

Kan den filosofiske undring bruges i et seniorliv?
Ja – hvis du i dit seniorliv vil engagere dig i frivilligt arbejde og omsorgsarbejde for ældre, svækkede medborgere fx med demens. Metoden giver eksempler på, hvordan du kan møde et andet menneske på en ikke sproglig måde og blot være sammen og undre sig i fællesskab over tilværelsen.
Nej – det kan blive vanskeligt at overføre metoden til et almindeligt seniorliv, der ikke er præget af den samme alvor som på et hospice, der især har fokus på sorg, meningsløshed, håb og det, der ikke kan tænkes og begribes med vores forstand. Undringsmetoden er udviklet i et tæt samarbejde med personalet ved et hospice og har som formål at udvikle en ny form for palliativ omsorg for dødsmærkede mennesker. Den udviklede praksis er knyttet tæt til processen ved ’livets afslutning’ og har sin styrke og svaghed der.
Måske – hvis du gerne vil udvikle din sensibilitet, nysgerrighed og stille dig til rådighed for seniorer, der gerne vil drøfte livets store spørgsmål. For denne opgave er det mange nyttige værktøjer, der kan åbne dit sind og sætte en produktiv erkendelsesproces i gang ved dit møde med mennesker, du aldrig har mødt før. Denne strategi burde moderne seniorer kunne profitere af og udvikle deres seniorliv med en filosofisk undren og en oplyst indsigt i alderdommens muligheder.

At give afkald på kontrollen
Med et udgangspunkt i Eksistentialismes opfattelse af, at livet (og døden) har den mening, som du giver det igennem dine valg og handlinger, kan det være lidt vanskeligt at blive overbevist af forfatterens standpunkt om, at stille sig i, samt søge hen mod ukendt land og lytte til, hvad situationen kalder på hos dig!

Det skal dog ikke afholde mig fra at prøve metoden med en tur i mørkekammeret, i lønkammeret, i katedralen og i hjertekammeret samt en tur hen på gerningsstedet.

Finn Thorbjørn Hansen: ”At undres ved livets afslutning – Om brugen af filosofisk samtale i palliativt arbejde”. Akademisk Forlag. 2016
Juli 2016

Stop op – Fjumreår for voksne
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Bogens opfordring er at stoppe op livet for så kan du (måske) undgår at gå i stå i dit seniorliv. Bogen er en inspirerende håndbog om, hvordan ethvert menneske, uanset alder kan stoppe op og få et nyt perspektiv på sit liv, generobre glæden ved hverdagen og de mennesker, der omgiver os. Præsten Poul Joachim Stender har prøvet at stoppe op i sit liv og gennemført, hvad han kalder et fjumre år.

Den oplevelse var så god, at han nu har skrevet en bog om emnet, ”Stop op – Fjumreår for voksne”. Bogen er opdelt i fem af – snit. 1. Livet begynder, når hunden er død og børnene er flyttet hjemmefra. 2. Stop op og tag et fjumreår. 3. Væk med fjumreårets forhindringer. 4. Kom i gang med fjumreåret. 5. Kunsten at vende tilbage.

Efter hvert af snit er der spørgsmål, som læseren kan tænke over i forhold til sin egen situation. Det er bogens motto, at ”Et menneske skal stoppe op for ikke at gå i stå.” Alle bør derfor tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers har været fyldt op af.

Bogen har vejledning til alle, der kunne fristes til at holde et fjumreår: Man kan rejse og kikke på olivenlunde, fordybe sig i bøger eller golf, eller flytte på landet. Ligegyldigt, hvad man vælger at bruge sit fjumre år på, skal man sørge for at komme langt væk fra hverdagen. At stoppe op og tage et fjumreår er imidlertid ikke uden risiko.

Forfatteren understøtter sit synspunkt med historier fra Biblen. Her findes personer, der også har løbet en risiko og taget en chance med deres liv: De vise mænd, drager bort fra deres hjem, fordi en erkendelse om, at de vil møde noget stort og livgivende i det fremme de, pirrer dem.

Forfatteren udlægger nu denne handling: ”Da vismændene havde afleveret gaverne til Jesusbarnet, vendte de hjem. Men der var sket noget med dem. De havde afleveret kostbarhederne i Betlehem, sådan som man under et fjumreår giver slip på materielle værdier. Et fjumreår er ikke gratis. Men vismændene vendte rigere hjem, end de kom. De tog tilbage ’af en anden vej’. Det vil sige, at de begyndte at leve deres liv på en ny måde.”

En overraskende måde at forberede sig på fjumreåret beskriver forfatteren i kapitlet om Generalprøven. I teatrets verden er der altid en generalprøve før forestillingen. Hvor for ikke have generalprøve på andet end teaterforestillinger: ”Man kunne lave en generalprøve på at ligge på dødslejet eller på alderdommen og pensionisttilværelsen”. ”Hvis man, inden man ligger for døden, øver sig på at give slip på sine ejendele, sine vaner, sine børn, sit arbejde etc., bliver det muligvis lettere at give slip på livet.” Bogen kan anbefales – prøv generalprøven.

Poul Joachim Stender ”Stop op – Fjumre år for voksne” Bibel selskabets Forlag. 2016.
Juni 2017

Modne mænd – Samtaler om livets patina
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog har fokus på modne og modige mænd, der taler ud om seniorlivets udfordringer: Alderdommen er opreklameret, bønnen giver mig indre ro, sorgen har formet mit liv, jeg trækker selv stikket, tid til dans før urnen, fra gråt guld til grå paria er eksempler på udsagn om livet, døden og det midt imellem fra de modne og modige mænd. 

I bogen Modne mænd, har forfatteren Bo Østlund interviewet 24 mænd mellem 60 og 83 år om livet efter de 60. Blandt de fem yngste af de interviewede på 60 år optræder Viggo Sommer og Søren Østergaard. Alderspræsidenten blandt de interviewede er Morten Grunwald på 83 år. De øvrige deltagere ligger mellem 61 og 74 år.

Spørgsmål om livet, døden og det imellem
De modige mænd har skullet svare på spørgsmål som: ”Hvor meget tænker du på døden?”. ”Hvad har du lært af dit liv?”. ”Er det vigtigt for dig at blive husket af eftertiden?”. ”Er du forfængelig i forhold til din krop?”. ”Mærker du en svigtende libido på dette sted i livet?”. ”Kender du ensomheden?”. ”Hvordan vil du selv gerne dø?”. ”Leder du efter en mening med livet?”. ”Er du et troende menneske?”. ”Hvad betyder kærligheden for dig?”. ”Er der noget, som du fortryder, du har gjort i dit liv?”. ”Hvordan vil du gerne blive gammel og leve de kommende 20-30 år?”.

”Hvilken følelse ser du tilbage på dit liv med?”. ”Hvad tror du, der sker, når du dør?”. ”Hvad kan gøre dig bange?”. ”Hvor meget fylder dit eget liv i din erindring?”. ”Er der noget du frygter ved alderdommen?”. ”Hvad har det betydet for dig og dit liv at få børn?”. ”Hvad er en god dag for dig?”. ”Hvornår mærker du ensomheden?”. ”Frygter du at miste dit sind før du mister din krop?”. ”Har du forberedt din begravelse og skrevet testamente?”. ”Hvad betyder frihed for dig?”. ”Mærker du nu en større ro i dit liv?”. ”Er det et mål for dig at blive meget gammel?”. ”Har dine værdier forandret sig med årene?”. ”Frygter du sygdom?”.

Seks svar på de store spørgsmål
De 24 interviewede har svaret meget forskelligt på de stillede spørgsmål: For IB Michael må gribbene flyve alene: ”Jeg har gennem tiderne gjort mig alle mulige underholdende forestillinger om, hvad der skulle ske med mig når jeg døde. Så ville jeg himmelbegraves – der vil sige, at min krop, som man gør i Tibet, skulle skæres op i småstykker og ædes af gribbene – og i en anden periode ville jeg give alle mine organer væk, og i en tredje periode ville jeg have, at man smed min krop i en kajak, og skubbede den til søs. Men der er jo ingen af disse ideer, der er realistiske, når det kommer til stykket. Men man behøver jo heller ikke at have en plan klar for alt.”

For Viggo Sommer er ensomheden blevet hans ven: ”Jeg tænker på døden, hver eneste fucking dag. For at sige det lige ud, så er jeg født kronisk deprimeret, og mit liv har været en evig kamp for at holde mig oven vande. Min far var alvorligt psykisk syg, og det har præget mig. Jeg tror, det ligger i generne, og jeg har helt fra barndommen af accepteret, at depression og psykisk sygdom både eksisterer og er en del af min bagage. Men efter jeg fyldte 50, begyndte ensomheden endelig at blive min ven. Jeg bliver ikke længere så bange.”

Poul Nesgaard vil gerne bede om to minutters stilhed til hans begravelse: ”Jeg har bedt min kone om at stille sig ved kisten og sige: ’Poul har bedt om to minutters stilhed, så hvis der er et liv efter døden, så vil han nu give sig til kende… ’ Og så må vi jo se, om der sker et eller andet. Der ryger måske en salmebog på gulvet, eller en fugl flyver ind i vinduet, eller noget helt tredje. Jeg kan klukke af grin, når jeg tænker på, hvordan det bliver, og somme tider kan jeg næsten ikke vente, for jeg synes, at forestillingen om den situation er livgivende.”

For Carsten Mørch drejer det sig om at kunne trække stikket: ”Hvis jeg bliver uhelbredelig syg og afhængig af andre, er det ved at være tiden til at trække stikket. Så slutter jeg det selv. Mit rædselsscenarie er at ende som en grøntsag, som er afhængig af, at andre folk giver mig ble på, mader mig med sonde og hvad fanden sådan noget ellers hedder. Dér når jeg ikke til. Jeg nægter at slutte mit liv uværdigt. Jeg vil slås og kæmpe et meget langt stykke, men hvis jeg oplever, at jeg mister kontrollen, så tror jeg, at jeg rent mentalt kan beslutte at dø. Og kan jeg ikke klare det selv, tror jeg da, at min søn vil hjælpe mig.”

For Lars Muhl er døden den dag, hvor vi får alle svar: ”Jeg er 100 procent klar over, at i det øjeblik, vi slipper her og går hjem, så kan vi se tingene klart, og så ser vi hele dette jordiske liv i et klart billede, hvor alle de personer, der har optrådt i vort liv, er én person. Hvor alt, vi har oplevet, er én hændelse, der indeholder det hele. Og den læring, vi skulle drage ud af dette liv, den ser vi i et blik, hvorefter vi gør os de erfaringer og indsigter, der er nødvendige. Og så må vi ikke glemme, at vi, når vi er nået over på den anden side, bidrager lige så meget med energi her på jorden, som da vi var inkarnerede.”

For Morten Grunwald er arbejdet livets glæde: ”Livet har lært mig, at arbejdet er den største egentlige glæde. Hvis du fuldt og helt kaster dig ud i det, og det er meningsfuldt, og du samtidig oplever respons og gengældelse, så findes der intet større end arbejde. Og livet har også lært mig, at du starter forfra hver eneste gang. Du er aldrig bedre end det sidste, du afleverede. Ved hver eneste ny opgave skal du vise over for dig selv og alle dem, du arbejder sammen med, at du endnu engang kan gøre det meningsfuldt, vedkommende og medrivende.”

Fællestræk og forskelle hos seniorerne
Et fællestræk for de fleste af de interviewede er frygten for hjælpeløshed pga. mental- og eller fysisk svækkelse. Arvelige sygdomme og psykiske lidelser opfattes som begrænsninger i seniorernes livsudfoldelse. ”Så hellere en hammer for panden”, som det udtrykkes i bogen. På den anden side udtrykker flere glæde over, at livet i et velfærdssamfund har givet dem en række unikke muligheder og chancer, som ikke har været tilfældet for tidligere generationer. Muligheder, der har givet deres specifikke liv en mening og værdi, som de er dybt taknemmelige for.

De fleste seniorer siger, at de ikke har behov for et eftermæle – at blive husket for noget særligt, som de har udrettet. At de har sat sig spor eller at der bliver opstillet en gravsten, hvor de efterladte kan samles og mindes den afdøde.  Som det hedder i bogen ”Jeg har ingen planer om at sætte en bautasten for mit levede liv, for ønsker man det, ønsker man også at fængsle sin eftertid og sine efterkommere.”

Bogen rummer også en række interessante betragtninger over initiativer og handlinger, som gentænkes af seniorerne i forhold til at give dem styrke i hverdagen. For eksempel giver bønnen fokus på det vigtige og ”en indre ro”. Som det siges i bogen ”Bønnen er helt unik, fordi jeg i min bøn kort og koncentreret kommer af med det, der betyder noget for mig”.  Bønnen skaber fokusering, koncentration, eftertænksomhed og besindelse.

Tænk selv og lad dig inspirere
Bogen er meget læseværdig og inspirerende. Den opfordrer læseren til at tænke selv og handle selv – hvor det er muligt. Prøv at svare på nogle af disse spørgsmål og find ud af, hvad du har af overvejelser om seniorlivets udfordringer.

Bo Østerlund: ”Modne mænd – Samtaler om livets patina”. Forlaget Heatherhill. 2016
April 2017

Kunsten at blive gammel – Tid til sindighed og nydelse
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog tager stilling til spørgsmålet om seniorlivet bør være sindigt og med ro og nydelse? For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål: hvor skal jeg bo, hvordan er min økonomi, hvad skal jeg beskæftige mig med?

Nogle er straks klar og finder relativt hurtigt et svar på disse og andre relevante spørgsmål. Andre er lidt længere om at finde et svar på disse spørgsmål – og gør det måske slet ikke, men lader stå til. Hvad er den rette strategi og hvilken indstilling, bør du følge som senior? Er det i “ro og mag”, som et ældre radioprogram hed. Eller er det “med fuld skrue” og “på alle tangenterne”?

For at komme godt i gang med disse spørgsmål er det iflg. den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid vigtigt at få skærpet sin bevidsthed om, hvad der er vigtigst i sin seniortilværelse. I sin bog Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.

Et første skridt på denne vej er, at gøre sig tanker om de faser i livet, som netop ikke er identiske til alle tider og at udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre, for bedre at give sig i kast med den. Det andet skridt består i at erhverve sig viden om det særlige ved denne livsfase, at være åben over for det nye, som der stadig er mulighed for i denne fase og at forsøge at forstå de udfordringer, som dette bringer med sig. 

Det tredje skridt er at pleje sine vaner og ikke omplante et liv, der er ved at blive ældre. Meningen med vaner er netop, at man skal kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse. Det fjerde skridt kunne være bevidst at nyde ens lyster og opleve lykke i denne forstand. De gener, som kan være forbundet med det at blive ældre, kompenseres samtidig med en lethed i væren, som gør generne til at leve med. 

Det femte skridt kunne bestå i at styrke evnen til at tage til efterretning for at komme overens med mindre skavanker og større problemer. At søge berøring er det sjette skridt i retning af sindighed. Lige fra fødslen bidrager den til opbygning af immunforsvaret og til etablering af tilknytning og tryghed. Når jeg bliver berørt, lever jeg og mærker at jeg lever. 

At bekymre sig om berørende, bekræftende relationer er et syvende skridt på vejen. Den åndelige berøring, den som foregår i tankerne, bidrager ligeledes til sindighed: Ved enhver samtale bliver et menneske berørt af andres tanker og kan for sin del berøre med tanker.

Et ottende og afgørende skridt i retning af sindighed er besindelse. Når der er uafklarede spørgsmål, kan besindelse hjælpe en videre. Besindelse er jagten efter mening, efter sammenhæng og den har nået sit mål, når sammenhængen viser sig: ”Nu giver det mening!” Ved hjælp af besindelse kan der i stedet for en endegyldig nervøsitet til sidst indfinde sig en ultimativ forløsthed, som også kunne kaldes munterhed. 

Det niende skridt på vejen mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. 

Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.

At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Et afklaret forhold til disse vigtige områder skulle give dig et solidt grundlag til at få dine praktiske og konkrete spørgsmål taklet. Prøv det og bidrag til, at den (be-)sindige holdning igen får anerkendelse og respekt. Brug det gamle begreb sindighed som en vej til at blive ældre med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen. Bogen kan anbefales og bør læses langsomt og eftertænksomt.

Wilhelm Schmid: ”Kunsten at blive gammel – Tid til sindighed og nydelse”. Informations Forlag. 2014.
Marts 2017

Farvel arbejde – Goddag frihed
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Design dit eget seniorliv er Peter Fabers tilbud til vordende pensionister. Det drejer sig ikke om at læne sig tilbage, men at være aktiv, dynamisk og udfarende, er forfatterens opfordring. Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.

Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet.  Udover bogen henviser Peter Faber til en Facebook-side (Farvel&Goddag), hvor læserne kan deltage i ide- og inspirationsudvikling.
For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove. 

Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag.  Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben.

Peter Faber har en række gode råd, der kan udfordre dit intellekt og dine fordomme. Tag kontakt til yngre mennesker og brug dem som mentorer. Tag kontakt til fremmede med en anden etnisk baggrund end dansk og inviter dem ind i dit hjem. Diskussionerne over spisebordet vil udfordre dit intellekt!

Et andet – utraditionelt – forum at udforske er opslagstavlen henne i supermarkedet. Her kan du annoncere efter folk, der lige som dig har lyst til at spille kort en gang om ugen, være med i en gåklub, læseklub, madklub, strikkeklub, maleklub eller som har lyst til at hjælpe dig med at bygge bistader. Det fantastiske ved opslagstavlen er, ifg. Peter Faber, at den henvender sig til folk i dit nærområde, at den har mange læsere og er gratis.

Det er også på opslagstavlen, at man kan placere en føler. Er der nogen, der har lyst til at gå med i et fællesskab omkring køb af en autocamper? Eller en lille båd? Eller måske en kajak? Det er helt omkostningsfrit at prøve sine drømme og ideer af.

Der er et utal af oplevelser, som man ikke behøver at løse billet til. De nærliggende af slagsen er en gåtur i naturen, et besøg på biblioteket, hvor du husker at tjekke den ofte omfangsrige opslagstavle. Måske er der et gratis arrangement, som falder i din smag. Der er også gratisdage på museerne, så gå ind og få en oplevelse.

I mange kommuner er der etableret seniorværksteder, hvor pensionister og efterlønnere kvit og frit kan udfolde sig med alt fra smykkefremstilling til slibning af sten, billedbehandling på computer, trædrejning, engelsk, musik og troldesyning. Udbuddet er enormt og det gode ved seniorværkstederne er, at du selv kan byde dig til, hvis du har en interesse for – eller indsigt i – noget, som du tror, andre kunne have gavn og glæde af at lære – af dig!

Hvis tilbuddene på diverse opslagstavler ikke tilfredsstiller dit behov for gratis glæder, så prøv Internettet. Her er der masser af tilbud. Du kan f.eks. blive del af et testpublikum, som får lov til at smugkikke på nye danske film. Der er også gratis – eller billige – tilskuerpladser til mange Tv-programmer.

Når du går på pension, får du stillet 1672 timer til rådighed om året. Det åbner uanede muligheder og en af dem er, at veksle arbejdstid til passionstid. Passionstid er den tid, man bruger på at fordybe sig i et eller andet, som måske altid har haft ens store interesse, men som det ikke har været muligt at dyrke lidenskabeligt, fordi der ikke har været tid til det.

De fleste har et ønske om at kunne fordybe sig i et særligt område. Du sætter selv dagsordenen og hvis du finder gregoriansk kirkemusik eller dyrkning af orkideer interessant, så tag skridtet ud og gør det til en passion. Hvad du hidtil måske kun har gjort halvt, har du nu mulighed for at gøre helt – og færdigt.

Kombinationen af læs og rejs er som skabt til en passion. Hvor tit sidder man ikke og læser om steder og siger til sig selv: Der vil jeg gerne hen. På samme måde gælder det samme for lyt og rejs, dans og rejs og spis og rejs.

Hvis du er til natur og har samlermani, så kunne du prøve at samle på øer. Hvis du er ø-samler drejer det sig om at besøge så mange danske øer som muligt, herunder at gå rundt om øerne. Skulle du være så ihærdig at blive færdig med at samle på øer, kan du gå i gang med at samle på danske bjerge samt bestige dem. Er du ikke til øer og bjerge, så er du måske til vandrestier. Prøv Hærvejen i Danmark, Caminoen i Spanien eller Inkastien i Peru.

Langt de fleste, der udfører frivilligt arbejde, gør det i organisationer eller i foreningsregi. Men du kan sagtens gøre det på egen hånd. Vi har alle indbygget et hjælpe-gen i os og det aktiveres hurtigt, hvis vi står i en situation, hvor vi kan gøre en forskel ved at hjælpe andre. Det er ikke mindst her, at du kan sikre dig det daglige flueben i DFF-testen, fordi det at hjælpe andre som oftest medfører en ”tak for hjælpen”.

Der findes en hjemmeside, hvor de frivillige job opslås ligesom på det ”rigtige” arbejdsmarked og hvor du også kan opslå stillinger, som du mangler at få besat i dit eget projekt. Hjemmesiden findes på adressen www.frivilligjob.dk Der er tre grunde til at folk engagerer sig i frivilligt arbejde: Det sociale samvær. At man gør en forskel. At man selv lærer noget.

Peter Faber er mere til aktiv handling og involvering end Wilhelm Schmid (”Kunsten at blive gammel”). Der er ifølge Faber en hel del plads til udvikling og forbedring i dit seniorliv. I sin bog peger han på en række gratis og nemme aktiviteter, som du kan kaste dig over i din seniortilværelse.  Aktiviteter, der kan udvide din horisont, give dig mening og anerkendelse.

Er du en sindig og tilbagelænet senior eller er du en energisk og udfarende senior? Hvilken type vil du helst følge? Valget er dit. Prøv selv de to mindset og mærk på din krop og din sjæl, hvor din seniorenergi er!

Plejer du at blive opfattet som den dynamiske, iderige og udadvendte, så kan det godt være at Peter Fabers model er den nemmeste at prøve kræfter med først. Opfattes du derimod som den afventende, grundig og indadvendte, så er du nok mere på hjemmebane med Wilhelm Schmids model.

Begge disse bøger kan anbefales at prøve kræfter med. Når du har afklaret, hvilken hovedvej du vil følge (aktiv/passiv) kan du undersøge de forskellige stier der fører frem til dit seniorliv. Er det arbejdet, der forsat skal have hovedrollen i dit liv? Vil du forsøge dig med egen virksomhed? Vil du hellere engagere dig i det frivillige arbejde? Har du en drøm om at realisere dine kreative evner? Er det din sundhedstilstand / din fysiske og mentale form du gerne vil forbedre og udvikle? Eller er det en meningsfuld omsorgsopgave i din nærmeste familie, du gerne vil løse?

Valget er dit!

Peter Faber: ”Farvel arbejde – goddag frihed”. Forlaget Mellemgaard. 2014.
Marts 2017

Livets opskrift – En kort guide til det gode lange liv
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Vil du som senior gerne leve længe og opnå at blive 100 år? så er der fem steder på jorden, hvor de har gode erfaringer med at nå dette mål. Blå zoner kaldes disse områder, som ligger på halvøen Nicoya i Costa Rica, på øen Ikaria i Grækenland, på øen Okinawa i Japan, i byen Loma Linda i Californien/USA samt i provinsen Nuoro på øen Sardinien i Italien. Journalist Sisse Fisker har besøgt disse områder og undersøgt de fem blå livsstile.

Det er der kommet en inspirerende bog ud af: ”Livets opskrift – En kort guide til det gode lange liv” samt fem engagerede Tv-programmer med overskriften: ”Hvordan lever man lidt længere?” 

Det første sted, der besøges er Nicoya: Ro, hvor budskabet er: Nærvær, sund kost og masser af søvn. I Costa Rica i Mellemamerika ligger halvøen Nicoya, hvor befolkningen generelt bliver meget gammel i forhold til resten af Costa Rica og resten af verden. Højt oppe i de frodige bjerge lever mange generationer sammen. Livsstilen i dette område er kendetegnet ved, alt foregår i et roligt tempo, wi-fi-områderne er få, nærværet er stort, maden er sund og beboerne får masser af søvn.

Denne rolige og sunde livsstil burde kunne overføres til danske forhold. Læge og aldringsforsker Henning Kirk har i sin bog ”En KORT GUIDE til et Langt liv” argumenteret for både ro, nærvær, sund kost og masser af søvn.

Det andet sted, der besøges er Ikaria, hvor budskabet er: Urter, bier, bæredygtighed og passion. På den græske ø Ikaria er livsstilen kendetegnet ved, at passionen er en lige så naturlig del af hverdagen som et glas vin til aftensmaden. Hvis man vil leve længe, handler det om hver dag at kunne glæde sig til at stå op, styrke helbredet med masser af urter, spise årstidernes råvarer og leve efter bæredygtige principper, mener indbyggerne. Stedet har fået navnet ”Øen, hvor de glemmer at dø”.

Denne engagerede livsstil burde også have gode vækstbetingelser i Danmark. Journalisten Peter Faber har i sin bog ”Farvel arbejde – Goddag frihed” formuleret princippet om De Fem Flueben, som hver aften tester, om du glæder dig og er klar til morgendagens opgaver.

Det tredje sted, der besøges er Okinawa, hvor budskabet er: Sansning, søvn og sund mad. Okinawa er Japans sydligste ø. Japanere er kendt for at leve længe, men på denne ø, lever de endnu længere end i resten af landet. Kvinderne på øen er de længstlevende i verden. Livsstilen har fokus på sanser, søvn og sund mad. Et godt eksempel herpå er den 70-årige fisker Katu-san, som hver dag tager på harpunfiskeri samt Samuraien Hammamoto, der er 76 år og stadig underviser i sværdkunst.

Denne arbejdsbundne livsstil kan måske også få en fremtid i Danmark. Levealderen stiger og politikerne ønsker at pensionsalderen også skal stige. Dette harmonerer godt med, at flere og flere seniorer ønsker at fortsætte med en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fjerde sted er Loma Linda, hvor budskabet er: Bøn, fridag og omsorg for andre. Loma Linda ligger i Californien. Denne by er trods USA’s knap så sunde ry, blandt de fem steder i verden, hvor befolkningen lever længst. Loma Linda består hovedsageligt af Syvendedags Adventister – og netop denne religion og livsstilen, der følger med, er årsagen til, at de lever så længe. En tredjedel af indbyggerne er syvendedagsadventister. De spiser ikke kød og nyder ikke alkohol, tobak eller koffein. Til gengæld lever de op til 15 år længere end den gennemsnitlige amerikaner. Her er burgeren udskiftet med bønner, der arbejdes ikke om lørdagen, omsorgen for andre er vigtigere end prestige og det betyder mere at give til andre end at tjene penge.

Denne religiøse livsstil har nok ikke de store chancer for at finde fodfæste i Danmark. Den sociale kontrol, som det religiøse samfund udøver i USA, står i modsætningen til danske værdier som selvbestemmelse, valgfrihed og individuelt ansvar.

Det femte sted er Nuoro, hvor budskabet er: Livet er en fest med vin, mad og karneval. Nuoro – provinsen på den italienske ø Sardinien var det første område, der blev karakteriseret som en blå zone. Sardinien er mest kendt som et ferieparadis for os danskere. Hvad de danske turister ikke ved er, at de netop på denne ø, lever længere end i resten af verden. Ud af øens 165.000 indbyggere er 800 over 100 år. I Danmark er dette tal kun 30 ud af lige så mange indbyggere. Her er det familiesammenhold, vinklubber, madklubber og karneval noget af det, der skaber glæde og livskvalitet.

Denne klublivsstil har også gode chancer for at kunne inspirere seniorer i ”Forenings- Danmark” til at leve længere og måske blive 100 år eller mere. Bogen og TV-udsendelserne kan anbefales ligesom en tur til Okinawa også er værd at prøve.

Sisse Fisker: ”Livets opskrift – En kort guide til det gode lange liv”. DR/Lindhart og Ringhof. 2015.
Maj 2016

En KORT GUIDE til et LANGT LIV – Sådan bevarer du en skarp hjerne i en stærk krop
Anmeldelse af Poul Grosen Rasmussen

Denne bog fokuserer på en overset ressource hos seniorerne: En god nats søvn, moderat motion og et positivt livssyn er ingredienser, der kan bringe dig hurtigere og tættere på et nyt job som senior. Lægen Henning Kirk har i bogen En kort guide til et langt liv givet opskriften på, hvordan du kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Og hvem vil ikke gerne følge en opskrift, der kan føre til dette resultat?

Tidligere opfattede man sygdom, skavanker og plejebehov som noget, der kom med alderen. Det var alderdommen, der alene var skyld i, at man blev ramt af sygdomme. I dag er opfattelsen heldigvis en anden og den nyeste aldersforskning viser, at det i langt højere grad er op til os selv at skabe en god alderdom. Det gælder ifølge Henning Kirk at styrke kroppen, holde hjernen skarp og være bevidst om, hvad man kan blive bedre til med årene. Alene og i samspil med andre mennesker.

Den almindelige opfattelse er, at vores hjerne har behov for at ”kommes sig” efter dagens aktiviteter. Vi skal restitueres, vores muskler, sener, led og knogler har brug for hvile. Vi skal endvidere have affaldet ud af kroppen. Hjerne har brug for, at der bliver ”vasket op” efter dagens hjernearbejde og vi skal have ryddet op og have dagens nye indtryk ordnet i ”bogholderiet”.  Henning Kirk har 10 gode råd til en god nattesøvn, som du kan læse om i ovennævnte bog.

Vi er alle underlagt fordomme om alder og hjerner og det er vigtigt at være bevidst om det. For fordomme kan i sig selv virke som en bremse for motivationen til at holde hjerne i gang. På engelsk er der et ordsprog der lyder, ”If you don’t use it you loose it”. Sådan er det også med din krops- og hjernekraft. En god måde at holde hjernen stimuleret og skarp på er at gætte krydsord og løse sudoku.

Ifølge Henning Kirk gælder det om at få varierede former for stimulation, som aktiverer dig til at bruge hjernen. Passiv underholdning styrker derimod ikke hjernen. Det styrker især hjernens skarphed at, du øver dig i fremadrettet tænkning i scenarier som skak og bridge, hvor du skal holde mange bolde i luften samtidig.

Det er ikke så længe siden, at ældre mennesker blev frarådet at være fysisk aktive. I hvert fald ikke alt for aktive. De skulle tage den med ro og kunne komme på et ”hvilehjem”, når de forlod arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke længere. Nu ser man seniorer i joggingtøj, på mountainbike og med håndvægte. Der er en god grund til motionsiveren. Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at du med fysisk aktivitet kan forlænge det raske liv.

Udover en styrket kondition er det også vigtigt, at du udbygger din muskelstyrke, smidighed og balanceevne. Træning af dine muskler giver dig øget muskelkraft og forbygger rygskader. En smidig krop styrker din reaktionsevne i trafikken. En god balanceevne kan hindre faldulykker. Du kan styrke din kropsbevidsthed, balance og smidighed ved hjælp af Yoga og Chai Chi.

Da den franske kvinde Jeanne Calment døde i 1997, 122 år gammel, havde hun netop fortalt omverden, hvad hun mente var forklaringen på hende slange liv: ”Jeg har altid været lattermild”.  Min far havde et tilsvarende motto: ”Der skal være mindst tre ting at grine af om dagen”. Han blev dog kun 82 år, så han har nok ikke været tilstrækkelig lattermild ;-).

Det er sundt for os at blive grebet af latteren samt træne og vedligeholde vores lattermuskler. Det gælder om ikke at gå og ruge over ligegyldige ting eller ting man ikke kan gøre noget ved. Man skal vælge sine kampe med omhu – også når du søger et nyt job som senior.

Bogen kan anbefales. De gode råd er lige til at gå til.
Henning Kirk: ”En KORT GUIDE til et LANGT LIV – Sådan bevarer du en skarp hjerne i en stærk krop”. Gyldendal. 2014.
Oktober 2015

Siden er opdateret den 10. november 2022.