Tidligere var overgangen fra arbejdsliv til pension lig med afslutningen på det aktive liv og livet generelt. En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser dog, at situationen er en anden i dag. Godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Men der er dog fælder som nostalgifælden og fordomsfælden, som seniorer kan være i fare for at falde i.

Når kaldet forsvinder
I gamle dage var en del job forbundet med et kald. For eksempel opfattede mange præster og degne deres arbejde i det kirkelige fællesskab som et kald fra Gud. I nyere tid er det samfundet, der er trådt i Guds sted og kalder på de arbejdsduelige. Mange lønarbejdere har i tidens løb fundet deres identitet i et kald fra et arbejdsfællesskab.

Hvad sker der, når kaldet forsvinder og den enkelte står tilbage uden for fællesskabet? Tidligere, hvor levealderen, helbredsniveauet og den økonomiske formåen, ikke var så høj som i dag, var udfordringen en anden end i dag, hvor den forventede levealder for mange seniorer kan forventes at blive 100 år.

Arbejdet har en vigtig rolle i det danske samfund. For mange mennesker er deres identitet og sociale relationer primært knyttet til deres arbejde. ”Jeg er bager og får anerkendelse af mine bagerkolleger og de kunder der sætter pris på det brød, som jeg bager. Der er behov for mig på mit arbejde og det forventes at jeg gør mit arbejde så godt som muligt”. Sådan opfatter mange deres arbejdsopgave.

I Danmark er der en pensionsalder, hvor det forventes at man stopper på arbejdsmarkedet, når man når denne alder. Der er dog en opblødning i gang om, hvornår denne alder indtræder samt et voksende ønske om, at kunne nedtrappe arbejdstiden og selv afgøre, hvornår sidste arbejdsdag skal være.

Den truende pensionsalder
For mange arbejdsduelige borgere, der nærmere sig pensionsalderen, kan det være en truende oplevelse. Mange spørgsmål kan melde sig: Hvad skal jeg få tiden til at gå med, når der ikke længere er behov for min arbejdskraft? Hvad har jeg af interesser at engagere mig i? Hvor kunne der være brug for mine ressourcer og kompetencer? Hvad kunne være spændende og sjovt at give sig i kast med? Herudover vil der naturligvis kunne være økonomiske, boligmæssige og helbredsmæssige spørgsmål, det kunne være rart at få styr på.

Flere undersøgelser viser, at der er en stor gruppe af borgere på vej til pensionsalderen, der har et ønske om at drøfte denne udfordring, undersøge valgmuligheder samt lægge en karriereplan for seniortilværelsen. Når opgaven ikke længere er en arbejdsopgave, hvad er så min opgave så? Hvad er mit personlige kald?

Psykologen Jørn Lauersen hævder, at vejen til det gode liv på den anden side arbejdslivet er blevet en langt mere individuel rejse. I en tid, hvor danskerne har en stor del af deres identitet knyttet til deres fag og hvor bedre økonomi og helbred betyder, at livet efter arbejdet er blevet længere, rejser overgangen eksistentielle spørgsmål om, hvordan den tredje alder skal forvaltes.

De der står over for at skulle sige farvel til arbejdsmarkedet, kan ikke i samme grad trække på erfaringer fra tidligere generationers stille tilbagetrækning, men skal selv definere og skabe rammerne for en god og indholdsrig tilværelse, som kan sikre dem et meningsfuldt livsgrundlag mange år frem. Det er et puslespil, som den enkelte selv skal samle, understreger Jørn Lauersen.

Ingen entydig facitliste
Konsulent Søren la Cour, der har skrevet bogen ”Efter arbejdslivet” om 50 pensionisters refleksioner over livet efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet konkluder, at der ikke findes en entydig facitliste for, hvordan det gode liv efter arbejdslivet indrettes. Det er en dybt individuel proces, en form for eksistentiel rejse, hvor man for første gang er sat fri til at mærke efter, hvad man egentlig vil bruge tid på og fylde sin hverdag med. Hvem man nu vil være. Det kan være (for) overvældende for nogle og kommer som en åbenbaring for andre, med en ny tid, der rummer et enormt potentiale.

Hvordan er seniorers praksis i dag? En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Der er dog stadig to fælder, som seniorer kan være i fare for at falde i. Dels nostalgifælden, hvor man hele tiden taler i datid om gamle dage eller fordomsfælden, hvor man fokuserer mere på sin alder end sin energi.

Margrethe Kähler fra Ældre sagen anbefaler at seniorerne gennemfører en form for selvransagelse om, hvordan levet nu skal leves. Denne selvransagelse behøver ikke vende sig indad, men kunne i stedet for vendes udad og bidrage til at være noget for andre. For eksempel at være til stede i børns, børnebørns og gode venners liv eller som aktiv i frivilligt arbejde.

Gode råd på vejen
I Kristeligt Dagblads artikel ”Jeg forbereder mig mentalt på, at arbejdslivet pludselig var væk”, er der fem gode råd til overgangen.
–Forbered dig i rigtig god tid på, at du skal forlade arbejdsmarkedet. Indstil dig mentalt på en stor forandring i dit liv. Det er næsten en lige så stor omvæltning som at få et barn.
–Hav en drøm. Hav en idé om, hvad du vil bruge din tid på. Vil du lære at spille et instrument eller køre på cykle Danmark rundt? Noget du har lyst til at gøre, som du ikke har haft tid til.
–Opbyg, inden du går på pension, et netværk af venner og veninder og folk du kan lide, som du kan lave noget sammen med, som ikke kun handler om at spise og drikke.
–Bevæg dig. Kom ud at røre kroppen. Der er mange der bare sidder, sidder og sidder.
–Før dagbog over, hvad du har lavet og hvad du skal, så dagene ikke bare går i et.

Brug Seniorvejen
Har du behov for et forum, hvor du kan få drøftet dine tanker om seniorlivet med ligesindede, så har Seniorvejen fire forskellige tilbud, som kan hjælpe dig videre på din seniorvej. Grib dit eget kald og find det nye fællesskab, hvor du kan blive værdsat og du kan blomstre som senior.
Se www.seniorvejen.com for yderligere oplysning.