Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Blive inspireret af syv seniorer og tidligere ansatte i ØK, der har skrevet bogen ”Med splitflag og højagtelse”.

bogforside-med-splitflag
ØK’s skibe havde ret til at sejle med splitflag. På bogforsiden ses MS Sargodha i Aarhus havn med det navnkundige flag. Billedet er malet af W. Rathky i 1974.

Er du en senior med saltvand i årene og skrivekløe i fingrene? så er der godt nyt til dig. Syv tidligere ansatte ved ØK, har sammen med en museumsinspektør skrevet otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK skib i 1960’erne. I bogen beskrives skibsverdenens hierarki set fra bunden med drengenes blik, fra mellemdækket set med officerernes blik samt fra broen set med kaptajnens blik.  Læs om bjergning af storsejl under voldsom orkan, mødet med den magiske duft af Østen, fodring af kølsvin og vanding af kompasrosen, at være pige på et skib mellem 38 friske sømænd, hvad sangen om Mandalay førte til, at falde i staver over delfinerne og flyvefiskenes kapløb med skibet samt en tandudtrækning i skruestik. Bliv inspireret af bogen og skriv dine erindringer før du glemmer dem!

SØS-gruppen fik en god ide
Bogen indeholder otte fortællinger om livet på de store have om bord på ØK´s skibe i 1960´erne. De er skrevet af tidligere ØK-ansatte: kaptajner, styrmænd, maskinmestre, stewardesse og skibsdrenge. De omhandler især de oplevelser og den dannelse, livet til søs har givet dem, og den betydning det har fået for deres videre færd i livet. Herudover er der en beretning om Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” om en kammerdrengs tre rejser med ØK.

Initiativet til denne bog kommer fra SØS-gruppen i Silkeborg. SØS står for Silkeborg ØK Skibsklub. SØS-gruppen er en flok tidligere ØK-ansatte, som – foranlediget af Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” – har sat hinanden stævne to gange om året og udvekslet beretninger fra livet på de store have. De gode fortællinger, der blev fortalt, synes vi fortjener en bredere lytter- og læsekreds, så vi besluttede os i slutningen af 2015 at samle en række fortællinger. Resultatet finder du i ovennævnte bog.

Hvorfor har bogen den mærkelige titel?
Bogens titel kommer af to karakteristiske ting ved ØK: De viste splitflag, og alle skrivelser blev underskrevet ”Med højagtelse”. Retten til at vise splitflag blev tildelt ØK som særlig honnør af Kong Christian IX den 15. februar 1898 som anerkendelse for etablering af den regelmæssige rutefart mellem Europa og Det Fjerne Østen. Tilladelsen gjaldt kun for ”ØK´s i oversøisk Fart gående Skibe”, men i slutningen af 1920´erne blev tilladelsen udvidet til også at omfatte ØK´s kontorbygninger. (Kilde: Museet for søfart)

En flok seniorer sprang ud som forfattere
Forfattergruppen har bestået af en landkrabbe med forstand på præsentationen af den gode historie samt syv snesejlere (=øgenavn for ØK-ansatte), der kunne levere den gode fortælling: Keld Dalsgaard Larsen: ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Mogens Pilemand Ottesen: ”Valg af en fremtid til søs. Kadet på skoleskibet Danmark”. Ole Toft: ”Ansat med højagtelse som restaurationsdreng”. Poul Grosen Rasmussen: ”Fodring af kølsvin og vand til kompasrosen. En mesterkammerdrengs dannelse”. Annette Lindberg: ”Født med en portion saltvand i blodet. En kahytsjomfrus meritter”. Peter Gaardsted: ”To rejser med Samoa. En maskiningeniørs erindringer”. Ib Amdisen Møller: ”Rejserne til Indien og Burma samt Australien. En maskinmesters oplevelser”. Knud Sehested: ”Kaptajnens specielle opgaver” og ”Min værste rejse”.

Sømandslivet forskellige sider
I bogen er der beretningen fra landsiden: Om den lille og den store historie set af museumsinspektøren. Fra mastetoppen: Om bjergning af sejl set af kadetten på skoleskibet. Fra passagersalonen: Om herre-tjener forholdet set af ungtjeneren. Fra kabyssen: Om fodring af kølsvin set af mesterkammerdrengen. Fra spindesiden: Om saltvand i årene set af stewardessen. Fra under stævnen: Om delfinerne og flyvefiskenes elegante spring set af maskinassistenten. Fra maskinrummet: Om ligbrænding og Den gyldne Pagode set af maskinmesteren. Fra broen: Om tandudtrækning og brandbekæmpelse set af skibsføreren.

I det følgende er der otte citater fra de otte fortællinger:

Fra landsiden
Hvordan bliver man voksen? Det har altid optaget os mennesker. Hvornår kan man stå på egne ben? Temaet er almenmenneskeligt, men hvordan kan det fortælles på en museumsudstilling? Museum Silkeborg gav i vinteren 2013/2014 et bud på det i en lille særudstilling med titlen ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Ole Toft drog ud som stor dreng og kom hjem som ung mand. Hvad var sket? Ole havde foretaget på dannelsesrejse. Opholdet på verdenshavene dannede mennesket Ole på krop og sjæl. Ole havde fået et andet syn på sig selv, og omverdenen havde fået et andet syn på Ole.

Med ØK på verdenshavene fik Ole Toft konstant udfordret sine kropslige og åndelige grænser. Kunne han klare arbejdet og strabadserne? Under alle forhold: I hårdt vejr, uden søvn, med tømmermænd, med sygdom i kroppen, i bagende varme? Kunne han begå sig mellem alle ”de fremmede”? Om det så var de andre ØK-drenge, de overordnede, den øvrige besætning, de fine passagerer, de påtrængende handlende og menneskehavet i havnebyerne? Kunne han begå sig under andre himmelstrøg med fremmede skikke og fremmede sprog. Og kunne han selv bidrage med noget positivt i dette menneskelige virvar?

Det var ikke kun et spørgsmål om at kunne. Det handlede i lige så høj grad om at skulle. Skibet var en lille verden for sig, hvor arbejdet skulle udføres. Kunne man ikke, skulle man alligevel. Alternativet var at forlade skibet og dets univers. Ole Toft ville, skulle og kunne gøre sig som restaurationsdreng og ungtjener. Med sejre og nederlag. Med næste opgave hængende over hovedet. På den måde forblev sejrene og nederlagene altid midlertidige. Der var ingen mulighed for at falde i staver – pligterne kaldte ubønhørligt. Søfartslivet krævede alt af Ole – kropsligt og intellektuelt. Konstant erfaringsbearbejdning var påkrævet for at klare næste udfordring, som uundgåeligt krydsede hans vej.

Fra mastetoppen
Vi gik til vejrs ad de overisede vævlinger, og greb med de bare, blåfrosne fingre fat om vantet, der stod som is stænger – videre op over pyttingvantet til et overiset mærs. Derfra videre ud i fod perterne under mærseræerne, hvor det gælder om at holde godt fast i den is belagte rå og ditto sejl. Ude på råen borede vi de følelsesløse fingre ind i det stive, frosne sejl og hev det op på råen til pakning under glatskind. Når vi arbejdede til vejrs i riggen, bar vi aldrig sikkerhedsliner, som de gør i dag.

Selv om det hedder sig: “En hånd for skibet, og en hånd for dig selv”, kan det i virkeligheden ikke lade sig gøre at løse opgaverne med en hånd. Man hager sig fast med den ene albue over råen, mens man arbejder med begge hænder og stående i de svingende fod perter, som er klædte wirer ophængt under ræerne.

Fra passagersalonen
Den femte dag passerede vi Ceylon, og mens jeg kiggede på øens høje bjerge blev jeg pludselig te-tørstig. Kort efter blev der helt mørkt, og et enormt uvejr med mange lyn og torden ramte os, men søen var nærmest blik, så det gav ingen søgang. Derefter sejlede vi ind i Den Bengalske Bugt i fint vejr, og et par dage senere kunne jeg allerede lugte/dufte land. Det var en af mine rejsers største oplevelser.

Østens krydderier hang i luften, allerede før vi så de første måger. Samtidigt lyste bølgerne smukt af morild. Vi tog lods ombord kl. 18.00 og lå for anker på Reden tre kvarter senere. Det lykkedes at få en servicebåd i land. Som jeg noterede i dagbogen: ”Til aften endelig i land til Østens mystik, hvor vi så mange smukke piger og kørte i Ritzau.”

Fra kabyssen
En yndet beskæftigelse blandt de gamle messedrenge på skibet var, at gøre grin med de nyansatte, der ikke kendte til sproget på søen. Hvem kunne vide, at gulvet hed dørken, at køkkenet hed kabyssen, at forstævnen på skibet hed bakken, at det bagerste af skibet hed agter og at vaske op hed at tage sin bakstørn.

For eksempel bad koksmaten mig engang om at ”fodre kølsvinet”. Jeg fik en spand med madaffald og fik at vide, at svinet skulle spise det hele. Den befandt sig i bunden af skibet og jeg skulle gå igennem maskinrummet, ned ad en række lejdere, hvor maskinpersonalet kunne se, hvad der var i gang. Efter at jeg have spurgt flere i maskinrummet om, hvor kølsvinet befandt sig, endte jeg henne agter, hvor skrueakslen gik ud til propellen.

Drilleriet gik ud på, at få de nye til at gå rundt og kvaje sig med at spørge efter noget, der ikke fandtes, indtil de fandt ud af, at de var til grin.

Fra spindesiden
Jeg er vist født med en vis portion saltvand i blodet, da min farmors far og bror sejlede som hhv. kvaseskipper og fragtskipper på egne små træskibe fra Thorøhuse syd for Assens, og min far havde sejlbåd hele min barndom. Da jeg var 11 år var jeg vred over at være en pige, for så kunne jeg ikke komme ud at sejle med skoleskibet!

På Sumbawa var der 38 sømænd og én pige. Det var jo ikke mærkeligt at jeg fik nogle tilbud, men jeg blev aldrig generet for alvor. De fleste var gode kammerater, og selv om der kunne være lidt drillerier og en enkelt sur bemærkning, følte jeg, at der blev passet på mig.

Fra under stævnen
Vi havde fantastisk vejr, og temperaturen var behagelig på havet, der optrådte i store dønninger. Jeg havde fået tilladelse til at opholde mig yderst i stævnen mod at jeg havde fastgjort mig til flagposten, så jeg kunne iagttage livet under stævnen. Det var en stor oplevelse, da dønningerne bragte mig først højt oppe og dernæst dybt nede mod havoverfladen.

For det første havde vi stort selskab af hundredevis af delfiner, der sprang til styrbord og bagbord. Endvidere et mylder af flyvefisk, og jeg kunne se, hvorledes de under vandet tog tilløb, for derefter at gennembryde overfladen og svæve op til 50-60 m. En gang fandt jeg en flyvefisk på dækket, og kunne konstatere at dens brystfinner var længere end fiskens krop. En interessant observation.

Det mest spektakulære var dog de hajer, der fulgte skibet som lodsfisk. Som nævnt, gik vi ca. 18 mil og de hajer, der var op til flere meter store, fulgte os ved blot få slag med halefinnen, nærmest dovent, som ville de bede om mere fart.

Fra maskinrummet
Hver gang jeg hører sangen ”Mandalay”- bliver jeg altid lidt melankolsk. Jeg tænker altid tilbage til skoletiden i en god folkeskole i Pindstrup og på vores anden lærer Hansen, når han i en historie time fortalte om ØK og stifteren H.N. Andersen og derefter tog violinen for at spille ”Mandalay”. Samtidig med, at hele klassen sang af fuld hals om bl.a. den sjip – sjap – våde havn.

Lærer Hansen kunne godt begynde timen med at hente sit jagtgevær og åbne vinduet ud til haven og skyde et par stære der sad i hans kirsebærtræ. Beretningen om ØK´s hospitalsskib ”Jutlandia” og indsatsen i Korea krigen fra 1950 til 1953 – gjorde indtryk og vel allerede dengang lagde kimen til mine ønsker om engang, at komme ud at sejle som maskinmester.

Fra broen
Så gik jeg i gang. Der stod ikke noget i Lægebogen om tandudtrækning, men i den gamle medicinkiste havde vi dog en tandtang. Hvordan gjorde man? Jeg kom så i tanke om min morfar, han fortalte engang, at når han havde ondt i en tand, så tog han ned til læge Raadal i Gjern. Lægen tog fat i tanden med en tang med højre hånd og lagde venstre arm om nakken på patienten med hånden på panden, og nu sad hovedet lige som i en skruestik, derefter vrikkede han lidt med tanden og så et rask ryk. Matrosen spurgte til bedøvelse, og vi havde injectionsvæske, men jeg anede ikke, hvor jeg skulle stikke, det er noget med at ramme en bestemt nerve, for at det virker. Han ville nu have tanden ud alligevel, og jeg gjorde som min morfar havde fortalt og det virkede perfekt.

Et godt forslag til en julegave
Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne Af Poul Grosen Rasmussen (red.), 168 sider, 52 illustrationer. Udgivet med støtte af ØK’s Almennyttige Fond samt Velux-fonden. Udkommer den 26/9. Pris i boghandlen: 195 kr. Bogen kan købes ved Forlaget Kahrius. http://www.kahrius.dk

Skriv en bog selv og udgiv den selv
Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Bliv inspireret af ”Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne”. Redaktionsarbejdet er hårdt, men inspirerende. Du kan få hjælp til organiseringen af arbejdet samt hjælpe til finansieringen. Kontakt Forlaget Kahrius, som har stået for denne udgivelse.  God arbejds- og skrivelyst!

Hvad er seniorlivets opgave for dig? Bliv inspireret af fire forskellige valg

IMG_3451
Opgaven i seniorlivets sidste fase kan være en stor nød at knække

”Fik du set det du ville”, som Kim Larsen synger i sangen ”Om lidt”, eller er der opgaver, som du mangler at påtage dig i seniorlivets sidste fase? Bliv inspireret af fire forskellige bud på de vigtigste opgaver i livet:  Forsøg at finde din livsopgave, bestræb dig på at leve med sindighed og nydelse, tjek livskursen dagligt eller mediter på livet i nuet og find dig selv. Valget er dit.  

Livet er en gave – en opgave
Filosoffen Søren Kierkegaard betragter livet er en gave – en opgave, der er fyldt med mange valgsituationer. Hvad er din opgave i livet? Har du fundet ud af det eller er du stadig undersøgende i forhold til dette spørgsmål? ”Livet leves forlæns, men forstås baglæns”, påstår Kierkegaard, så hvilke valg vi bør tage, er først noget livet – det levede liv – kan vise os. Vi må hver især ”vove at miste fodfæste for en stund – ikke at vove er at miste sig selv”.

At starte på seniorlivet er et valg, hvor du vover at miste fodfæste for en stund. Livets mange valgmuligheder kan, ifølge Kierkegaard skabe fortvivlelse, fordi man kan tage fejl, men valget kan også skabe livsglæde, fordi valgfriheden giver dig mulighed for at præge dit seniorliv og forme den sidste tid på en selvbevidst og vellykket måde. Svaret på det gode liv gives ikke på forhånd. Først gennem det levede liv kan du få svaret på, om dine valg har været de rette valg for dig.

Ti skridt mod sindighed, ro og nydelse
Wilhelm Schmid har i sin bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse givet et bud på denne livsopgave: I bogen forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.

Det niende skridt på denne vej mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.

At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket liv og seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed. Hvad vi kan vide er, at vi hver især har “båret” livet vider via vores eget liv. Vi har fået det og givet det videre til vore børn.

Design dit eget liv
Forfatteren Peter Faber har en anden tilgang til opgaven for livet efter arbejdslivet. ”Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.

Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet.

For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. Har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove.

Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag.  Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben. For Peter Faber er seniorlivets opgave at træne sin krop og sit sind, få tak og se tilbage på en vellykket dag.

At skabe sin egen stemme
Forfatteren Ole Grünbaum har i sin bog Den dag min fremtid forsvandt forsøgt at besvare spørgsmålet om ”der er noget i ens liv, som ikke bliver berørt af alderdom og død, som kan styrke en i det allersidste øjeblik?” Hvad kan gøre mit liv godt indtil det sidste øjeblik? Hvad er succes i mine øjne, når det handler om mit livsforløb? Forfatterens svar er at skabe sin egen stemme og med den bidrage til fællesskabet. Hvordan finder man nu sin egen stemme? Man kan analysere sig selv i erindringen, opleve sig selv i interaktionen og samværet med andre mennesker, men man kan kun finde sig selv i en absolut indre stilhed.

Det er her den største og den vigtigste glæde findes. Meditativ opmærksomhed på nuet giver et håb. I nuet får du adgang til hver eneste dag fremover. I hverdagen har du mulighed for at udvide disse øjeblikke med flere og flere øjeblikke. Det vigtigste er, at du har det godt med at være sammen med dig selv. Det skal du jo være til det sidste øjeblik.

Ole Grynbaum peger på flere måder til at styrke sig i det daglige og forberede sig på dødens komme: Ved at bidrage med sin stemme til fællesskabet. Ved at skrive sin livshistorie hver dag og besvare spørgsmålet om det er godt at leve. Ved at erkende at vi lever både i himlen og i helvedet og at du kan vælge mellem disse to verdner. Ved at indse, at du har dit jeg med dig til det sidste åndedrag og at du hver dag kan glæde dig over livet, over at kunne opleve og føle livet. 

Hvad er dit valg?
Hvad mener du, at seniorerne bør gøre i denne overgangsfase mellem liv og død? Forsøge at finde livsopgaven, bestræbe sig på at leve med sindighed og nydelse, tjekke livskursen ved hjælp af De Fire Flueben, meditere på livet i nuet og finde sig selv eller prøve noget helt femte? Valget er dit.

Få ro og energi i dit seniorliv. Dyrk yoga og Mindfulness.

En sindig senior skuer ud over Titicacasøen
En rolig og sindig senior skuer eftertænksomt ud over Titicacasøen

Hvilket tempo og mål skal dit seniorliv følge? Er du til ro og sindighed eller til aktivitet og handlekraft? Filosoffen Wilhelm Schmid har i sin bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse givet en opskrift på et roligt og sindigt seniorliv. Men hvordan kan de gode råd omsættes til praksis? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet et forslag til, hvordan du får din krop med på denne opgave.  Tilsvarende har Bjarne Nybo i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et godt bud på, hvordan du får din bevidsthed motiveret til denne opgave samt får krop og bevidsthed til at arbejde sammen for dig i dit seniorliv.  

Ti skridt i retning af sindighed
Ifølge den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid er der ti skridt, som enhver senior bør gå, hvis man vil leve et smukt liv:
– 1. At udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre.
– 2. At være åben over for det nye, der stadig er mulighed for i denne fase.
– 3. At pleje sine vaner og kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.
– 4. At kunne nyde ens lyster bevidst og opleve lykke i denne situation.
– 5. At styrke evnen til at tage til efterretning og komme overens med skavanker og problemer.
– 6. At søge berøring samt bliver berørt og mærke at man lever.
– 7. At bekymre sig om berørende og bekræftende relationer.
– 8. At besinde sig og søge efter mening og sammenhængen.
– 9. At finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere.
– 10. At åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv.

At en sådan ”højere” mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed og når vi bliver stærkt bevæget af følelser. Når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning. Ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, altforbundenhed og intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Skab ro i din tilværelse med sindighed og nydelse
Et fokus på begreberne ro, sindighed og nydelse vil således ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Åndedrætskontrol og balance med yoga
Hvordan kan du nu komme i gang med denne proces? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet en opskrift på, hvordan du kan få din krop med på denne opgave.  Den nødvendige ro kan opnås ved at koncentrere vores tanker om nuet. Vi har en tendens til at lade vore tanker dreje sig om fortiden og fremtiden. Fortiden og fremtiden kan vi ikke ændre, men nuet kan vi ændre.

Hvad er det så, at yoga-praksis kan give dig? Ved at dyrke yoga vil du opbygge tålmodighed. Du vil opleve, at du kan træde et skridt tilbage, tage en pause og trække vejret. Du vil lære, at du er i stand til at lukke af for distraherende tanker, når du dyrker yoga. Dette opnår du ved at sætte fokus på åndedræt og en krop i balance. Yogaen lærer os, at være til stede i alle dele af vores liv.

Brugervenlig gør det selv-bog/DVD
Bogens mål er at præsentere en effektiv fysisk træningsform, der også er en form for åndelig træning, som kan forbedre dit mentale overskud. Bogen viser dig, hvordan du kan opbygge din fysiske form og smidighed samtidig med, at du forbedrer din koncentrationsevne og viljestyrke. Bogen indeholder et sammenhængende forløb af trin-for-trin yogastillinger. En anatomisk illustration af de muskler, som der anvendes i de forskellige stillinger. En instruktion i den korrekte måde at udføre stillingerne på. En række yoga-serier, blandt andet solhilsen, samt forslag til individuelt tilpassede forløb. Til bogen hører der en DVD, hvor de forskellige stillinger gennemgås.

Yogaøvelserne virker på mig!
Jeg har selv dyrket yoga det sidste år (DHI-huset i Aarhus) og har været igennem de forskelige stillinger, der gennemgås i bogen. Jeg kan bekræfte, at yoga er vanedannende, smidiggør kroppen og skaber ro i krop og bevidsthed. Som en velkommen sidegevinst har jeg fået mere energi og engagement. At dyrke yoga sammen med andre seniorer forpligtiger og fremmer motivationen til at fortsætte den værdifulde træning af kroppen og bevidstheden.

Slå autopiloten fra
Bjarne Nybo har i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et bud på, hvordan du får din bevidsthed med på denne opgave samt får din krop og bevidsthed til at arbejde sammen. De fleste menneskers dagligdag og liv går ud på at gøre noget og nå noget uden nogen dybere refleksion over, hvad vi gør, hvor vi er på vej hen og hvordan det føles og opleves undervejs. Det er som om vores liv er sat på ”autopilot”. Mindfulness handler om at slå autopiloten fra.

At være Mindful handler om at være helt og fuldt til stede i det, som du foretager dig – uanset hvad du foretager dig. Når vi er fuldt opmærksomme på det, vi gør, når vi gør det, vil vi opleve en dybere fornemmelse af nærvær og meningsfuldhed i det, vi foretager os. Det opøver evnen til at mono-taske, fem for kun at multi-taske. Det hjælper til at bringe sindet i ro og giver fornyet energi.

Når man taler om at være bevidst, betyder det, at man er mental nærværende og fokuseret mens handlingen udspiller sig, eller mens sansningen sker. Det er ikke en anstrengt fokusering, men et stille nærvær og tilstedevær i nuet. Det kræver en let og uanstrengt fokusering på handling. Modsat har vi ubevidst nærvær, hvor en hensigt eller handling er mere eller mindre automatiseret.

Proaktiv eller reaktiv
En bevidst handling er proaktiv og en ubevidst handling er reaktiv. Det bevidste er styret af viljens kraft, hvor det ubevidste er uden for viljens kraft. Nærvær, opmærksomhed og fokusering kan defineres som evnen til at være fuldt og helt tilstede. At være fuldt og helt til stede er evnen til at være fuld opmærksom på indtryk og udtryk, mens de finders sted og uden at vurdere, dømme eller stemple dem som dårlige eller gode, men blot være stille opmærksom på dem, mens de udspiller sig.

I Mindfulness træner du dig selv i at gå bag om følelsen og oplevelsen og blot være et stille vidne eller tilskuer til det, der udspiller sig undervejs. Hvis du mister fokus og dine tanker og opmærksomhed vandrer væk fra det, du foretager dig, vil den fokuserede energi ikke længere være så koncentreret. Du er nød til at ville fokuseringen og du er nød til at styre og justere fokuseringen i forhold til, hvad der sker inde i dig og i dine omgivelser.

Hver gang, at opmærksomheden vandrer væk fra det, som du foretager dig, til tanker om i går eller i morgen eller en følelse, der kalder på dig, så må du nænsomt styre opmærksomheden tilbage på fokus. Omvendt, hvis du er for krampagtig i din fastholden på fokus, så mister du evnen til nænsomt at justere ind. Villet og styret fokus handler om nænsomhed og vedblivende at styre opmærksomheden hen på det, som du foretager dig her og nu.

Handling i nuet
Bevidst, villet og styret fokusering er noget, der foregår her og nu. Hvis du ønsker effekt, kræver det handling i nuet. Når opmærksomheden forbindes med handlingen, skabes der en symbiose mellem sindet og kroppen. Det er i denne sammenkobling at transformationen sker og at Mindfulness udspiller sig.

Det er nødvendigt at træne koblingen mellem krop og sind. I starten bruger man lidt mere energi på at fastholde og styre opmærksomheden, men over tid vil opmærksomheden blive tæmmet i forhold til den konstante og hvileløse zapning på livets eksterne underholdningskanaler og langsomt opleve den virkelige underholdningsværdi ved at opleve sig selv.   

Mindfulness kan hjælpe til at skabe den nødvendige indre refleksion over valgene, som træffes. Mindfulness hjælper til at fordøje indtrykkene og til at bringe sindet i ro. Den virker som en mental pause i den strøm af tanker og mental aktivitet, som man oplever i hverdagen.

Jeg benytter mig ofte af Mindfulness i dagligdagen, dels for at få styr på åndedrættet, dels for at slappe hele kroppen af, dels for at opleve den energi, der kommer, når ”batterierne igen er ladet op”. Hvis jeg om natten har svært ved at falde i søvn, så er Mindfulness en god ”sovepille”.

Bog, CD og Applikation
Bogen er opbygget med en kort gennemgang af teorien bag Mindfulness, forslag til lange øvelser (Åndedrætsfokus I og Body scan med åndedræt), kvikøvelser (Åndedrætsfokus II og Tælleøvelse på åndedræt) samt hverdagsøvelser (Gående mindfulness, Bade-mindfulness og Spise-mindfulness). Endvidere er der en træningsdagbog, en CD med alle øvelserne samt en nyttig Applikation, Mindfulness mod Stress, der indeholder bogens tekst og øvelser – lige til at tage med dig, så du altid kan få hjælp til dit ”Mindfulle” seniorliv.

Har du behov for hjælp til at komme i gang med at forberede din krop og din bevidsthed på din nye rolige og sindige seniortilværelse, så kan du få hjælp til yogaøvelserne hos DGI-huset i Aarhus. Her er der mange dygtige instruktører, som kan undervise både nybegyndere og øvede. Mindfulness kan du få hjælp til med Applikationen Mindfulness mod Stress.

Se i øvrigt min blog om “Sindighed og ro eller engagement og tempo?”. Her kan du finde yderligere inspiration til et seniorliv i ro og mag.

Er du i tvivl om din seniorveje, så kan www.Seniorvejen.com hjælpe dig.

Seniorlivets opskrift – Prøv den blå livstil og bliv 100 år

P1100506
På bjergskråningen ned til Titicacasøen i Peru lever befolkningen også bæredygtigt og arbejder hele livet

Vil du som senior gerne leve længe og opnå at blive 100 år? så er der fem steder på jorden, hvor de har gode erfaringer med at nå dette mål. Blå zoner kaldes disse områder, som ligger på halvøen Nicoya i Costa Rica, på øen Ikaria i Grækenland, på øen Okinawa i Japan, i byen Loma Linda i Californien/USA samt i provinsen Nuoro på øen Sardinien i Italien. Journalist Sisse Fisker har besøgt disse områder og undersøgt de fem blå livsstile.

Det er der kommet en inspirerende bog ud af: ”Livets opskrift – En kort guide til det gode lange liv” samt fem engagerede Tv-programmer med overskriften: ”Hvordan lever man lidt længere?” Har du fået lyst til at vide lidt mere om de fem livsstile, så læs videre i denne blog.

De fem blå livsstile

1. Nicoya: Ro, nærvær, sund kost og masser af søvn
I Costa Rica i Mellemamerika ligger halvøen Nicoya, hvor befolkningen generelt bliver meget gammel i forhold til resten af Costa Rica og resten af verden. Højt oppe i de frodige bjerge lever mange generationer sammen. Livsstilen i dette område er kendetegnet ved, alt foregår i et roligt tempo, wi-fi-områderne er få, nærværet er stort, maden er sund og beboerne får masser af søvn.

Denne rolige og sunde livsstil burde kunne overføres til danske forhold. Læge og aldringsforsker Henning Kirk har i sin bog ”En KORT GUIDE til et Langt liv” argumenteret for både ro, nærvær, sund kost og masser af søvn. Se endvidere min blog ”Sov dig til dit næste job som senior”.

2. Ikaria: Urter, bier, bæredygtighed og passion
På den græske ø Ikaria er livsstilen kendetegnet ved, at passionen er en lige så naturlig del af hverdagen som et glas vin til aftensmaden. Hvis man vil leve længe, handler det om hver dag at kunne glæde sig til at stå op, styrke helbredet med masser af urter, spise årstidernes råvarer og leve efter bæredygtige principper, mener indbyggerne. Stedet har fået navnet ”Øen, hvor de glemmer at dø”.

Denne engagerede livstil burde også have gode vækstbetingelser i Danmark. Journalisten Peter Faber har i sin bog ”Farvel arbejde – Goddag frihed” formuleret princippet om De Fem Flueben, som hver aften tester, om du glæder dig og er klar til morgendagens opgaver. Se endvidere min blog ”Sindighed og ro eller engagement og tempo?”

3. Okinawa: Sansning, søvn og sund mad
Okinawa er Japans sydligste ø. Japanere er kendt for at leve længe, men på denne ø, lever de endnu længere end i resten af landet. Kvinderne på øen er de længstlevende i verden. Livsstilen har fokus på sanser, søvn og sund mad. Et godt eksempel herpå er den 70 årige fisker Katu-san, som hver dag tager på harpunfiskeri samt Samuraien Hammamoto, der er 76 år og stadig underviser i sværdkunst.

Denne arbejdsbundne livsstil kan måske også få en fremtid i Danmark. Levealderen stiger og politikerne ønsker at pensionsalderen også skal stige. Dette harmonerer godt med, at flere og flere seniorer ønsker at fortsætte med en tilknytningen til arbejdsmarkedet. Se endvidere min blog ”Tanken om fri-tid er en vestlig idé – Arbejdet er en del af hele livet”.

4. Loma Linda: Bøn, fridag og omsorg for andre
Loma Linda ligger i Californien. Denne by er trods USA’s knap så sunde ry, blandt de fem steder i verden, hvor befolkningen lever længst. Loma Linda består hovedsageligt af Syvendedags Adventister – og netop denne religion og livsstilen, der følger med, er årsagen til, at de lever så længe. En tredjedel af indbyggerne er syvendedagsadventister. De spiser ikke kød og nyder ikke alkohol, tobak eller koffein. Til gengæld lever de op til 15 år længere end den gennemsnitlige amerikaner. Her er burgeren udskiftet med bønner, der arbejdes ikke om lørdagen, omsorgen for andre er vigtigere end prestige og det betyder mere at give til andre end at tjene penge.

Denne religiøse livsstil har nok ikke de store chancer for at finde fodfæste i Danmark. Den sociale kontrol, som det religiøse samfund udøver i USA, står i modsætningen til danske værdier som selvbestemmelse, valgfrihed og individuelt ansvar.

5. Nuoro: Livet er en fest med vin, mad og karneval
Nuoro – provinsen på den italienske ø Sardinien var det første område, der blev karakteriseret som en blå zone. Sardinien er mest kendt som et ferieparadis for os danskere. Hvad de danske turister ikke ved er, at de netop på denne ø, lever længere end i resten af verden. Ud af øens 165.000 indbyggere er 800 over 100 år. I Danmark er dette tal kun 30 ud af lige så mange indbyggere. Her er det familiesammenhold, vinklubber, madklubber og karneval noget af det, der skaber glæde og livskvalitet.

Denne klublivsstil har også gode chancer for at kunne inspirerer seniorer i ”Forenings- Danmark” til at leve længere og måske blive 100 år eller mere. Se endvidere min blog ”Har du en kreativ Seniordrøm, så slip den løs på Godsbanen”.

Har du behov for et forum, hvor du kan drøfte disse fem blå livsstile, så tjek www.seniorvejen.com

 

Hvem kalder på seniorerne, når arbejdslivet er slut?

At være til stede som bedsteforældre giver glæde
At være til stede som bedsteforældre giver glæde og energi

Tidligere var overgangen fra arbejdsliv til pension lig med afslutningen på det aktive liv og livet generelt. En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser dog, at situationen er en anden i dag. Godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Men der er dog fælder som nostalgifælden og fordomsfælden, som seniorer kan være i fare for at falde i.

Når kaldet forsvinder
I gamle dage var en del job forbundet med et kald. For eksempel opfattede mange præster og degne deres arbejde i det kirkelige fællesskab som et kald fra Gud. I nyere tid er det samfundet, der er trådt i Guds sted og kalder på de arbejdsduelige. Mange lønarbejdere har i tidens løb fundet deres identitet i et kald fra et arbejdsfællesskab.

Hvad sker der, når kaldet forsvinder og den enkelte står tilbage uden for fællesskabet? Tidligere, hvor levealderen, helbredsniveauet og den økonomiske formåen, ikke var så høj som i dag, var udfordringen en anden end i dag, hvor den forventede levealder for mange seniorer kan forventes at blive 100 år.

Arbejdet har en vigtig rolle i det danske samfund. For mange mennesker er deres identitet og sociale relationer primært knyttet til deres arbejde. ”Jeg er bager og får anerkendelse af mine bagerkolleger og de kunder der sætter pris på det brød, som jeg bager. Der er behov for mig på mit arbejde og det forventes at jeg gør mit arbejde så godt som muligt”. Sådan opfatter mange deres arbejdsopgave.

I Danmark er der en pensionsalder, hvor det forventes at man stopper på arbejdsmarkedet, når man når denne alder. Der er dog en opblødning i gang om, hvornår denne alder indtræder samt et voksende ønske om, at kunne nedtrappe arbejdstiden og selv afgøre, hvornår sidste arbejdsdag skal være.

Den truende pensionsalder
For mange arbejdsduelige borgere, der nærmere sig pensionsalderen, kan det være en truende oplevelse. Mange spørgsmål kan melde sig: Hvad skal jeg få tiden til at gå med, når der ikke længere er behov for min arbejdskraft? Hvad har jeg af interesser at engagere mig i? Hvor kunne der være brug for mine ressourcer og kompetencer? Hvad kunne være spændende og sjovt at give sig i kast med? Herudover vil der naturligvis kunne være økonomiske, boligmæssige og helbredsmæssige spørgsmål, det kunne være rart at få styr på.

Flere undersøgelser viser, at der er en stor gruppe af borgere på vej til pensionsalderen, der har et ønske om at drøfte denne udfordring, undersøge valgmuligheder samt lægge en karriereplan for seniortilværelsen. Når opgaven ikke længere er en arbejdsopgave, hvad er så min opgave så? Hvad er mit personlige kald?

Psykologen Jørn Lauersen hævder, at vejen til det gode liv på den anden side arbejdslivet er blevet en langt mere individuel rejse. I en tid, hvor danskerne har en stor del af deres identitet knyttet til deres fag og hvor bedre økonomi og helbred betyder, at livet efter arbejdet er blevet længere, rejser overgangen eksistentielle spørgsmål om, hvordan den tredje alder skal forvaltes.

De der står over for at skulle sige farvel til arbejdsmarkedet, kan ikke i samme grad trække på erfaringer fra tidligere generationers stille tilbagetrækning, men skal selv definere og skabe rammerne for en god og indholdsrig tilværelse, som kan sikre dem et meningsfuldt livsgrundlag mange år frem. Det er et puslespil, som den enkelte selv skal samle, understreger Jørn Lauersen.

Ingen entydig facitliste
Konsulent Søren la Cour, der har skrevet bogen ”Efter arbejdslivet” om 50 pensionisters refleksioner over livet efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet konkluder, at der ikke findes en entydig facitliste for, hvordan det gode liv efter arbejdslivet indrettes. Det er en dybt individuel proces, en form for eksistentiel rejse, hvor man for første gang er sat fri til at mærke efter, hvad man egentlig vil bruge tid på og fylde sin hverdag med. Hvem man nu vil være. Det kan være (for) overvældende for nogle og kommer som en åbenbaring for andre, med en ny tid, der rummer et enormt potentiale.

Hvordan er seniorers praksis i dag? En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Der er dog stadig to fælder, som seniorer kan være i fare for at falde i. Dels nostalgifælden, hvor man hele tiden taler i datid om gamle dage eller fordomsfælden, hvor man fokuserer mere på sin alder end sin energi.

Margrethe Kähler fra Ældre sagen anbefaler at seniorerne gennemfører en form for selvransagelse om, hvordan levet nu skal leves. Denne selvransagelse behøver ikke vende sig indad, men kunne i stedet for vendes udad og bidrage til at være noget for andre. For eksempel at være til stede i børns, børnebørns og gode venners liv eller som aktiv i frivilligt arbejde.

Interresser dyrkes bedst i fællesskab
Interesser dyrkes bedst i fælleskab med ligesindede

Gode råd på vejen
I Kristeligt Dagblads artikel ”Jeg forbereder mig mentalt på, at arbejdslivet pludselig var væk”, er der fem gode råd til overgangen.
Forbered dig i rigtig god tid på, at du skal forlade arbejdsmarkedet. Indstil dig mentalt på en stor forandring i dit liv. Det er næsten en lige så stor omvæltning som at få et barn.
Hav en drøm. Hav en idé om, hvad du vil bruge din tid på. Vil du lære at spille et instrument eller køre på cykle Danmark rundt? Noget du har lyst til at gøre, som du ikke har haft tid til.
Opbyg, inden du går på pension, et netværk af venner og veninder og folk du kan lide, som du kan lave noget sammen med, som ikke kun handler om at spise og drikke.
Bevæg dig. Kom ud at røre kroppen. Der er mange der bare sidder, sidder og sidder.
Før dagbog over, hvad du har lavet og hvad du skal, så dagene ikke bare går i et.

Brug Seniorvejen
Har du behov for et forum, hvor du kan få drøftet dine tanker om seniorlivet med ligesindede, så har Seniorvejen fire forskellige tilbud, som kan hjælpe dig videre på din seniorvej. Grib dit eget kald og find det nye fællesskab, hvor du kan blive værdsat og du kan blomstre som senior.
Se www.seniorvejen.com for yderligere oplysning.

Sådan får du en god seniortilværelse – Svar på fem spørgsmål

Steppeulven
Hyl ikke som en steppeulv – søg svar på de fem spørgsmål

Hvordan kan gnisten i kærlighedslivet bevares? Hvordan vil jeg bo som senior? Hvordan vil min krop og hjerne forfalde? Hvor mange penge behøves for at leve mine drømme ud? Hvor gammel bliver jeg mon? Dine svar på disse spørgsmål vil ruste dig til en god seniortilværelse. Svarene vil også lette din overgang fra det trygge og forudsigelige arbejdsmarked til seniorlivets usikre og uforudsigelig verden. Kurset ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej” kan hjælpe dig med at finde dine svar. Se yderligere information på www.seniorvejen.  

Fire måder at forlade jobbet på
I bogen ”Når jeg bliver gammel” af Anette Johannesen, beskriver forfatteren fire forskellige situationer, som du kan befinde dig i, når du skal forlade arbejdsmarkedet:
1. Jeg kan godt og jeg vil godt fortsætte på jobbet.
2. Jeg vil gerne, men kan ikke.
3. Jeg kan godt, men vil ikke.
4. Jeg kan ikke og vil ikke.

De fire situationer giver dig forskellige handlemuligheder.
I situation 1 kan det være, at du kan få en aftale med din arbejdsgiver om fortsat ansættelse i job evt. på nedsat tid.
I situation 2 kan det være, at du kan finde et alternativ til det nuværende arbejde, fx et frivilligt arbejde.
I situation 3 kan være, at du kan realisere en drøm om at starte som selvstændig.
I situation 4 kan det være, at du kan forbedre din sundhedstilstand samt finde et meningsfuldt omsorgsarbejde fx med demente. Hvad er det, der får os til at handle på den måde, som vi gør det? Det er der kloge folk, der har et bud på.

Fem forklaringer af valget
I Per H. Jensens & Poul Thøis Madsens artikel ”Seniorer og arbejdsmarkedet: Beskæftigelsesmønstre, politiske initiativer og effekter” giver forfatterne fem forklaringer på seniorers valg i forhold til at forlade eller at forblive på arbejdsmarkedet før de når pensionsalderen.  Det er henholdsvis Push-, Pull-, Jump-, Stay- og Stuck- motivet.

Push-forklaringen betragter tilbagetrækningen som ufrivillig og uønsket. De ældre udstødes på grund af hårdt og nedslidende arbejde, dårligt helbred, aldersdiskrimination i afskedigelses- og ansættelsesprocessen.
Pull-forklaringen ser tilbagetrækningen som frivillig. Tilbagetrækningen betragtes som en funktion af attraktive tilbagetrækningsordninger, som den rationelle (økonomisk beregnende) aktør handler ud fra.
Jump-forklaringen ser også tilbagetrækningen som en fri viljesakt. Årsagen er dog ikke velfærdsstatens ydelser, f. eks. efterlønsordningen, da velfærdsstaten kun er én af mange betingelser for menneskelig aktivitet. Tilbagetrækningen er resultatet af en refleksiv proces og en søgen efter et nyt livsindhold i en aktiv tredje alder.
Stay-forklaringen betoner, at gode arbejdsforhold, god løn, gode relationer til kollegaer og ledelse spiller en stor rolle for tilbagetrækningstidspunktet. Seniorer trækker sig ikke tilbage fra et arbejdsmarked, hvor det er sjovt at være.
Stuck-forklaringen refererer til, at personen – ikke mindst singler – delvist mod deres vilje føler sig tvunget til at forblive på arbejdsmarkedet, f. eks. fordi de ikke kan undvære pengene eller det sociale miljø på arbejdspladsen. Man glemmer ofte at efterlønnen ikke er så generøs, at den tillader et komfortabelt liv – tværtimod.

De fire forskellige måder at fratræde på og de frem forskellige motiver til handling udgør seniorernes rammebetingelser ved valg af seniorvej. Seniorernes forskellige valgsituationer og forklaringerne på deres valg peger i forskellig retning. Hvis du ønsker at få indflydelse på denne situation kræver det, at du bliver bevidst om disse rammebetingelser, vælger strategi efter dine ønsker og sætter relevante handlinger i værk. Men hvad er det, der skal være styrende for dit valg?  Psykologen Henrik Brogaard har et par gode forslag, som du kan starte med.

 

Gammel -aldrig i livet
Livskvalitet er en unik størrelse, som du selv må finde svaret på

 

Pejlemærker til seniorlivet
Henrik Brogaard og Henrik Tüchsen har i bogen ”Gammel – aldrig i livet” formuleret fem emner, der kunne være relevante at undersøge nærmere, når du skal forberede dig til seniorlivet:
1. Kan gnisten i mit kærlighedsliv bevares i det sene liv? Kan jeg gøre det mere spændende, måske ligefrem puste liv i gløden, eller er den lidenskabelige kærlighed og det lystfulde sexliv en saga blot?
2. Hvordan skal jeg – eller vi – bo i den sidste del af livet? Skal jeg søge aleneheden, tosomheden eller samværet med mange andre i et af de mange nye fællesskaber, der er dukket op?
3. Hvor slemt vil det uundgåelige forfald være for min krop og min hjerne? Kan jeg stadig være stærk, sund og have mine åndsevner og psykiske klarhed i behold? Hvad skal jeg gøre for at bevare en vital livsglæde?
4. Hvor mange penge behøver jeg for at leve mine drømme ud? Skal jeg fortsat arbejde lidt og er min pensionsplan sat rigtig sammen i det lys? Hvad betyder nedsparing og livrente for mig?
5. Hvor gammel bliver jeg mon – og hvad med døden? Skal jeg ignorere den længst mulig, eller kan jeg bruge bevidstheden om døden til noget? Vil jeg være bange for at dø? Hjælper det at få en tro? Dit svar på disse fem spørgsmål vil give dig nyttig selverkendelse, ro i sindet samt øge din handlekraft i forhold til dit seniorliv.

Livskvalitet er en unik størrelse
Henrik Brogård har haft samtaler med mange seniorer om denne overgangssituation. Hans konklusion er, at der ikke er nogen facitliste på, hvordan man skal forsøge at skrue sin (senior-)tilværelse sammen for at få gode år i den sidste del af livet. Livskvalitet er en unik størrelse og enhver har sit egne svar på, hvad livskvalitet er. Alligevel er det muligt at udpege nogle områder, som for de fleste er vigtige grundpiller, som det er værd at tage stilling til i bestræbelsen på at opbygge et godt senliv: Kærlighedslivet og erotikken, boformen, kroppen og hjernens vedligeholdelse, pengekassen og tanker om livets endeligt.

Henrik Brogårds anbefalinger er, at følge eksperternes råd: Giv kæresten et knus og lad kærligheden blomstre, som parterapeuterne foreslår. Slip legelysten fri, som sexologen anbefaler. Gå, hop eller løb en tur, som overlægen siger. Sy, strik, spil musik, dans, snedkerer og følg dine passioner, som hjerneeksperten siger. Så kan du måske øge dine chancer for at leve livet for fuld udblæsning – selv om du runder flere skarpe hjørner.

Prøv Seniorvejen
Der er således flere forskellige veje at gå som senior og flere forskellige værdier, der kan motivere dig til arbejdet med dig selv og din seniorvej. Har du behov for en ramme, hvor du kan drøfte de ovennævnte spørgsmål, få inspiration til din konkrete plan og møde lige sindede i øjenhøjde, så kan du kontakte mig på www.seniorvejen.com og få oplyst, hvor og hvornår der er et kursusforløb, der netop passer til dig.

Historien om Seniorvejen 1.

 

to arbejdende seniorer
Seniorerne ser glade ud – nu er der endelig kommet hjælp til dem

Kære Senior,
Her kan du læse første del om
Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Intet forum for seniorer
I perioden 2012-2015 arbejdede jeg som jobkonsulent ved Jobcenter Aarhus. Det undrede det mig, at Jobcentret ikke havde specifikke tilbud til ledige seniorer, der overvejede at forlade arbejdsmarkedet.

Jeg havde mødt flere seniorer, som var meget i tvivl, om de skulle holde op med at arbejde, og hvad skulle der så træde i stedet for arbejdsfællesskabet og den identitet, som arbejdet gav.

Skulle de fortsætte med at arbejde evt. på deltidsbasis? Skulle de forsøge sig som selvstændige? Var der frivilligt arbejde, der fristede? Kunne et kreativt projekt fastholde interessen? Var der behov for at komme i bedre fysisk form gennem træning? Eller var der syge i familien, som trængte til hjælp?

Mange spørgsmål – men intet forum, hvor de kunne drøftes.

I august 2015 blev disse spørgsmål pludselig aktuelle og håndgribelige for mig på en ny måde. Min ansættelse udløb og jeg skulle tage stilling til, om jeg ville forsætte med arbejdet eller, om der var andre muligheder. Nu manglede jeg helt konkret dette forum, hvor min tvivl kunne vendes og mine spørgsmål besvaret.

Ingen hjælp til at komme ud
Der er mange tilbud til dem, der vil ind på arbejdsmarkedet – Men det undrede mig, at der ikke er nogen til dem, der vil ud.

Jobcentret havde tilbud til alle ledige om vejledning, opkvalificeringsforløb, afklaringssamtaler og relevante tilbud, som kunne bringe dem i arbejde. Seniorer, der ønskede at forlade arbejdsmarkedet, fik ikke den nødvendige hjælp til at det, de skulle igennem.

De var mere eller minder overladt til sig selv.

– ”Er de ikke i stand til at klare denne opgave selv, efter de mange år på arbejdsmarkedet?”, kunne man indvende.

Tal fra Ældre Sagen viser, at det ikke er tilfældet. Der går helt op til et år, før en senior, der har forladt arbejdsmarkedet, har fundet sig til rette i en ny tilværelse. Usikkerheden om fremtiden og den lange tid før der kom struktur på den nye hverdag, burde kunne reduceres og forkortes.

Men hvordan?

Jobcenter Aarhus havde haft et forsøgsprojekt ”En3karriere”, hvor ansatte, der havde nået pensionsalderen og gerne ville fortsætte i arbejde, kunne få vejledning og hjælp til det.

Med hvad med alle de andre, der var ansat andre steder og som ville fortsætte på arbejdsmarkedet men gerne prøve noget andet.

Hvad skulle de gøre?

Jeg fik lejlighed til at deltage i et to-dages kursus men måtte erkende, at jeg kun var blevet klogere på den ene af de seniorveje, som jeg kikke nysgerrigt efter: Jobvejen.

Var der muligheder andre steder?

Too late to die
Samfundet har vendt ryggen til de tvivlende seniorer

Ingen kurser til de nødstedte
Hvis man kikkede sig om i Danmark efter kurser, der kunne hjælpe seniorerne i deres usikre og uafklarede situation, så var der langt imellem disse tilbud. Jeg fandt kun tre, der på hver sin måde havde et afgrænset fokus på de ”nødstedte seniorer”.

Der var Ældre Sagen, der fokuserede på de ændrede forhold i familien, i økonomien, i boligsituationen, helbredet mm. Et andet tilbud kom fra Senium, en selvstændig virksomhed med to tidligere ansatte i Ældre Sagen. Deres tilbud tog afsæt i et Socialfondsprojekt med fokus på nogle af de samme elementer som Ældre Sagen. Det sidste var fra ”En3karriere” til de virksomheder, som Jobcenter Aarhus samarbejder med om at få udarbejdet en seniorpolitik. Seniorpolitikken skulle være med til at hjælpe ledige seniorer i job i virksomhederne og give de seniorer, der er i arbejde, mulighed for at blive i arbejde, selv om de har nået pensionsalderen.

Jeg har også været til møde i min pensionskasse om konsekvenserne af at gå på pension som 65 årig. Ud over at få gennemgået mine økonomiske forhold fortalte en psykolog om de kriser, som overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse kan give.

Altså meget begrænsede muligheder.

Jeg ville gerne have hørt om forskellige udfordringer og muligheder, der måtte være – og drøfte med andre om deres erfaringer, så jeg kunne afgøre om de drømme, jeg havde for mit seniorliv, skulle forfølges.

Der var således ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte (=min) seniors situation, ønsker og valgsituation.

Læse videre i næste Blog: Historien om Seniorvejen 2.

Sov dig til dit næste job som senior – En god nats søvn, moderat motion og et positivt livssyn er ingredienser, der kan bringe dig hurtigere og tættere på et nyt job som senior

Balance i seniorlivet
Balance i seniorlivet kræver koncentration og personligt overskud

Lægen Henning Kirk har i bogen En kort guide til et langt liv givet opskriften på, hvordan du kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Og hvem vil ikke gerne følge en opskrift, der kan føre til dette resultat?

Tidligere opfattede man sygdom, skavanker og plejebehov som noget, der kom med alderen. Det var alderdommen, der alene var skyld i, at man blev ramt af sygdomme. I dag er opfattelsen heldigvis en anden og den nyeste aldersforskning viser, at det i langt højere grad er op til os selv at skabe en god alderdom. Det gælder ifølge Henning Kirk at styrke kroppen, holde hjernen skarp og være bevidst om, hvad man kan blive bedre til med årene. Alene og i samspil med andre mennesker.

En god søvn er guld værd
Den almindelige opfattelse er, at vores hjerne har behov for at ”kommes sig” efter dagens aktiviteter. Vi skal restitueres, vores muskler, sener, led og knogler har brug for hvile. Vi skal endvidere have affaldet ud af kroppen. Hjerne har brug for, at der bliver ”vasket op” efter dagens hjernearbejde og vi skal have ryddet op og have dagens nye indtryk ordnet i ”bogholderiet”.  Henning Kirk har 10 gode råd til en god nattesøvn, som du kan læse om i ovennævnte bog.

Brug din kropskraft og din hjernekraft ellers mister du den
Vi er alle underlagt fordomme om alder og hjerner og det er vigtigt at være bevidst om det. For fordomme kan i sig selv virke som en bremse for motivationen til at holde hjerne i gang. På engelsk er der et ordsprog der lyder, ”If you don’t use it you loose it”. Sådan er det også med din krops- og hjernekraft. En god måde at holde hjernen stimuleret og skarp på er at gætte krydsord og løse sudoku.

Ifølge Henning Kirk gælder det om at få varierede former for stimulation, som aktivere dig til at bruge hjernen. Passiv underholdning styrker derimod ikke hjernen. Det styrker især hjernens skarphed at, du øver dig i fremadrettet tænkning i scenarier som skak og bridge, hvor du skal holde mange bolde i luften samtidig.

Det er ikke så længe siden, at ældre mennesker blev frarådet at være fysisk aktive. I hvert fald ikke alt for aktive. De skulle tage den med ro og kunne komme på et ”hvilehjem”, når de forlod arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke længere. Nu ser man seniorer i joggingtøj, på mountainbike og med håndvægte. Der er en god grund til motionsiveren. Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at du med fysisk aktivitet kan forlænge det raske liv.

Udover en styrket kondition er det også vigtigt, at du udbygger din muskelstyrke, smidighed og balanceevne. Træning af dine muskler giver dig øget muskelkraft og forbygger rygskader. En smidig krop styrker din reaktionsevne i trafikken. En god balanceevne kan hindre faldulykker. Du kan styrke din kropsbevidsthed, balance og smidighed ved hjælp af Yoga og Chai Chi.

Seniorkraft logo
Hold dig i fysisk og mental topform med et tilbud fra DGI’s Seniorkraft

Latteren længe leve
Da den franske kvinde Jeanne Calment døde i 1997, 122 år gammel, havde hun netop fortalt omverden, hvad hun mente var forklaringen på hende slange liv: ”Jeg har altid været lattermild”.  Min far havde et tilsvarende motto: ”Der skal være mindst tre ting at grine af om dagen”. Han blev dog kun 82 år, så han har nok ikke været tilstrækkelig lattermild ;-).

Det er sundt for os at blive grebet af latteren samt træne og vedligeholde vores lattermuskler. Det gælder om ikke at gå og ruge over ligegyldige ting eller ting man ikke kan gøre noget ved. Man skal vælge sine kampe med omhu – også når du søger et nyt job som senior.
Se www.Seniorkraft.dk; www.Ældresagen.dk;

Ældresagen har brug for din frivillige hjælp

Aeldresagen
Vil du bidrage med dit frivillige arbejde inden for omsorgsområdet har Ældre Sagen tilbud

Er du en ørn til IT, kunne du tænke dig at blive besøgsven eller holde et foredrag om dit liv og arbejde, så har Ældresagen i Aarhus en opgave til dig.

Inden for det Social-humanitære område er der 14 forskellige initiativer, der har brug for frivillige kræfter. Det er bland andet bisidderordningen, demenscafen, El-cykling, motionsvenner, multietnisk arbejde, skole og børnehavevenner.

Du bestemmer selv tidspunktet og omfanget af det frivillige arbejde. Der er meget glæde og humor forbundet med det frivillige arbejde og du vil lærer en masse interessante mennesker at kende.

Er du klar til denne udfordring så ring på 86 13 09 26 eller
kik på hjemmesiden: www.aeldresagen.dk/Aarhus
//