Er det profitten, pligten eller personligheden, der skal bestemme på jobmarkedet?
Det blev tydelig på konferencen ”Seniorer på arbejdsmarkedet – de kan og vil”, at arbejdsgivere og jobsøgere ser forskelligt på værdigrundlaget for en ansættelse. En afklaring af det etiske grundlag for arbejdsgivernes valg af ansatte er derfor nødvendig. Dette kan lette seniorernes vej til det næste job. Etik er således det nye instrument i seniorernes værktøjskasse til jobsøgning.
Etikken kom hurtigt i fokus for de politikere, forskere og praktikere der var samlet til Seniorkonference i Århus den 15. januar 2018. Min vurdering af konferencen er, at mindsettet hos både politikere, arbejdsgivere og seniorerne bør justeres. Senior Erhvervs netværk er stadig et godt sted af møde ligesindede, at opsøge og påvirke arbejdsgivere samt at fortælle den gode historie om seniorernes skjulte arbejdskraftressource. Men hvad kan der ellers sættets i værk? Det søgte konferencen at svare på.
Etikos tre stridsveje
En filosofisk øjenåbner indledte konferencen med en præsentation af et nyt værdikampsområde på arbejdsmarkedet. Værdier som intention/nærhed (lyst), pligt og nytte skjuler sig under overfladen, når de ledige seniorer byder ind med deres arbejdskraft på det moderne arbejdsmarked, var Christina Busk fra Etikos provokerende indledning på konferencen. En afklaring af disse værdiers karakter og konsekvenser er nødvendig for at kunne agere målrettet og effektivt på arbejdsmarkedet.
Hvad går så denne værdikamp så ud på og hvordan kan disse begreber udfoldes så seniorerne kan komme til at vise at de både kan og vil?
I forhold til jobsøgningen er der tre typer etik om, hvem har retten til at afgøre, hvad der er rigtig og efterstræbelsesværdigt på arbejdsmarkedet.
Arbejdsgiverne hylder nytte-etikken – det skal kunne betale sig for firmaet at ansætte personen. Ansættelsen skal skabe værdi og medarbejderen skal være sin løn værd og gerne mere til (merværdi). Du skal opgøre din værdi for firmaet i din ansøgning, kunne et råd være fra en (privat-) arbejdsgiver.
Staten, de offentlige arbejdsgivere og fagbevægelsen hylder pligt-etikken. Ansættelseskriteriet skal kunne gøres til en almen norm, der gælder alle. Der skeles ikke til etnisk, kønslig eller aldersmæssigt forhold. Det drejer sig udelukkende om faglige og personlig kvalifikationer. Bedste ansøger til rette job. Du skal dokumentere dine kvalifikationer og personlige egenskaber samt motivation i din ansøgning, kunne et råd være fra en (offentlig-) arbejdsgiver og måske også fra Jobcentret og de faglige organisationer.
Senior-jobsøgeren hylder lyst (nærheds/ intentions) -etikken. Samfundet, arbejdspladsen og samværet skal underordne sig det individuelle menneskes lyst, ønsker/intentioner og ansættelseskriteriet skal basere sig på at afdække og tilgodese den enkelte ansøgers ønske om fx at kunne realisere sig gennem sit arbejde. ”Whats in it for me?”, som det hedder på de sociale medier. Et råd fra andre seniorer kunne være, at du fortælle om dine passioner, præferencer og drømme og så må arbejdsgiveren forholde sig til det.
Paneldebat om seniorernes jobmulighed. For arbejdsgiverne er det nytten der skal bestemme!
Hvem skal bestemme på arbejdsmarkedet?
Hvis det er disse tre forskellige og modstridende værdier/etikker, der er gældende på arbejdsmarkedet, hvad betyder det så for den enkelte seniors jobsøgning?
Hvis det nyttehensynet, der alene skal tilgodeses, så bør jobsøgende seniorer nu koncentrere sig om, hvilken grundlæggende værdi/ etik som virksomheden har, for at du komme gennem ansættelsessamtalen og i job. Nytte for virksomheden er, at medarbejderne skabe værdi for den fremtidige arbejdsgiver. Fokus er derfor at vise, hvordan den enkelte seniors arbejdskraft kan omsættes til værdi for virksomheden: Valg af den mest profitable person.
Hvis det er pligthensynet, der skal tilgodeses, så kan jobsøgende seniorer støtte sig til principper som ligestilling ift. alder, køn og etnicitet, samt forvente at objektive forhold som kvalifikationer, praktisk erfaring, motivation og indstilling, er afgørende ved ansættelsen: Valg af den bedst kvalificerede person.
Hvis det er lysthensynet (intentionen/ nærheden), der skal tilgodeses, så kan den jobsøgende senior forvente at arbejdsgiveren vil bestræbe sig på, at finde de arbejdsopgaver og funktioner, der bedst matcher den lediges kompetencer og ønsker: Valg af den mest selvbevidste personlighed.
Udfordringen
Kan der bygges bro mellem de forskellige etiske positioner, når ledige seniorer møder arbejdsgivere? Eller når den ledige har behov for hjælp i Jobcentret, i A-kassen eller hos Anden aktør? Hvordan kan seniorer, der ønsker fleksible seniorordninger mødes med den nyttefokuserede arbejdsgiver?
Er det den rå magt, der skal være afgørende eller bør et velfærdssamfund, som det danske sørge for, at der ikke er forskelsbehandling, men lige ret til alle? Hvilke præferencer har du og hvad og hvor vil du give køb? Hvordan kan du som ledig senior takle denne situation?
Hos Senior Erhverv kan du få hjælp
Hos Senior Erhverv har du gode muligheder for at drøfte denne problematik og involverer dig i arbejdet med at ændre holdningen hos diskriminerende arbejdsgivere og urealistiske seniorer.
Senior Erhverv Aarhus har et godt tilbud, der er individuelt tilpasset seniorernes forskellige behov. Analysefirmaet M-Ploy har evalueret effekten af de 22 seniornetværk i Danmark og har konkluderet, at ”deltagelsen i Senior Erhvervs aktiviteter ændrer seniorernes jobsøgningsadfærd (læring), giver dem mere motivation og mod på jobsøgning samt forbedrer deres CV og jobansøgning”.
Effekten af et medlemskab er, at halvdelen af seniorerne kommet i arbejde.
Er du interesseret i at læse mere om Senior Erhvervs tilbud til ledige seniorer, så klik på http://www.seaa.dk.
Er du interesseret i at læse mere om gode råd til ledige seniorer, så klik på http://www.seniorvejen.com
Er overgangen som fuglenes flugt på himlen eller som havets ukendte dyb?
Forfatteren Sven Erik Henningsen har skrevet en nyttig brugsbog for kommende pensionister. Fyldt med afklarende analyser, konkrete og illustrative personbeskrivelser samt eftertænksomme spørgsmål til læserens videre arbejde. Den bedste bog, som jeg har læst om dette emne med masser af A-ha-oplevelser. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades.
Faldet i det tomme rum
Sven Erik Henningsen er både teoretiker og praktiker i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv. Efter at være blevet hjerteopereret anbefalede lægerne forfatteren at trappe ned for arbejdet og ændre livsstil. Det gjorde han så. Efter en periode på halv tid gik Sven Erik Henningsen som 63-årig på pension, forlod arbejdet som underviser og forsker, først ved Ribe Statsseminarium, der efter en hårdhændet centralisering blev nedlagt, siden som underviser og forsker ved Universitetet i Esbjerg.
Efter pensioneringen faldt forfatteren ned i et af de berømte tomrum. Det var det, der fik ham i gang med at tænke over, hvad der sker, når man forlader arbejdsmarkedet kun delvis frivilligt. I sin søgen efter en rolle som pensionist har han læst en del om emnet, som dog mest har handlet om økonomiske forhold og sjældent om de psykologiske, eksistentielle, sociale og kulturelle sider af sagen. Denne mangel var forfatterens motiv til at skrive bogen.
Hvert kapitel behandler således de typiske forandringer, der finder sted i forbindelse med dette livsstilsskifte. Udover at trække på egne erfaringer refererer forfatteren til relevante forskningsresultater og undersøgelser. De beskrevne forandringerne giver forfatteren ”kød og blod” ved at beskrive og analysere en række personers individuelle fortællinger, der viser, hvilke forandringer disse personer har oplevet.
Bogen består af 12 kapitler, der har følgende overskrifter:
1. Hvad ved forskerne om overgangen?
2. Schlossbergs teori om overgange.
3. Forskellige opfattelser af overgange til pension.
4. At betyde noget for andre – som pensionist.
5. Arbejde og identitet.
6. Relationer.
7. Meningen med livet – også efter arbejdet?
8. Pension og frivilligt arbejde.
9. Faser og veje.
10. Forberedelse.
11. Konkrete forslag.
12. Pensionistlivets ABC.
Efter hvert kapitel er der udfordrende spørgsmål til læserens videre refleksion og handling.
Overgange og livsform
I bogen præsenteres løbende en række forskellige analytiske værkstøjer, der kan hjælpe læseren med at forstå sin egen overgangssituation. Det første der præsenteres er begrebet Overgang. Hvordan skal en overgang forstås og hvilke typer af overgange findes der? (og hvilken er relevant for læseren?)
En overgang forstås af forfatteren som en begivenhed eller en ikke-begivenhed, der i et menneskes liv resulterer i ændring i relationer, rutiner, roller og antagelser.
Der findes tre typer af overgange: 1. Den forventede overgang (fx fra job til pension som 65-årig). 2. Den uventede overgang (fx en fyring som 55-årig). 3. Den udeblevne overgang (fx en forfremmelse som 60-årig, der ikke indtrådte).
En overgang foregår altid i en kontekst og forfatteren bruger begrebet Livsform til at sætte overgangen i relief. Menneskets adfærd er forankret i deres livsform og det er igennem den, at de forstår centrale begreber som arbejde, familie, fritid og frihed, der danner en strukturel helhed for den enkelte. Der findes tre typer af livsformer, som vi alle indgår i og som kan lette eller besværliggøre overgangen fra arbejde til pension.
De tre livsformer er 1. Den selvstændige livsform. 2. Lønmodtagerlivsformen. 3. Den karrierebundne livsform.
Ved at se overgangen gennem ”livsformbrillerne” ser forfatteren, at for den gruppe, der tilhørte den selvstændige livsform, er det alt i alt positivt at være trådt ud af arbejdsmarkedet, fordi det giver mere tid til at være sammen med familien og opdyrke nye fritidsinteresser. For pensionister, der tilhører karrierelivsformen, mens de arbejder, synes tabet af arbejde og identitet, der følger med, at være mærkbar større end hos lønarbejderen. Personer med en lønarbejderlivsform skemalægger sin dag med spændende fritidsaktiviteter, måske fordi der kun er fritid, hvis der også er pligttid (arbejde).
På dette sted i bogen har forfatteren udarbejdet et skema om faktorer, der har indvirkning på overgangen fra arbejde til pension. Et skema som læseren opfordres til at prøve af og afdække ressourcer samt reflektere over den nye indsigt. Et nyttigt arbejde, der kun kan anbefales.
Arbejde og identitet
Det er forfatterens påstand, at der er en snæver sammenhæng mellem det arbejde vi udfører og den identitet, som vi har. Hvor vi tidligere var noget i kraft af vores slægt, familie eller klasse er vi nu noget primært i kraft af det arbejde, som vi udfører. Når arbejdet forsvinder, så opstår der to huller i tilværelsen – tidshullet og identitetshullet. Det er disse huller, der skal fyldes op, når man går på pension.
Forfattere viser via snedkerens praksis, hvordan arbejdet bidrager til identitetsdannelsen. Hvis snedkeren skal lave et bord, skal han tage en beslutning, gennemføre en planlægning,udføre et praktisk arbejde og har så det færdige produkt i hånden, der kan evalueres om det svarer til snedkerens ønske om et bord. Hvis det godkendes kan snedkeren nu sige, at han er en bord-mager og dette færdige arbejde bidrager nu til hans selvopfattelse og identitet.Tilsvarende vil andre arbejdsopgaver, der løses tilfredsstillende bidrage til snedkerens identitet.
Det næste spørgsmål er så, hvordan det at gå på pension kan være identitetsdannende? Hvad er det for en slags arbejde man udfører? spørger forfatteren. Det er forfatterens påstand, at vores arbejdskraft er nok gået på pension, men vores kompetencer er ikke gået på pension. Det drejer sig derfor om – som hos snedkeren – at have en fremtidsplan. Dog ikke om en ny stol, men om sit seniorliv eller et ”pensionistprojekt”, der tilgodeser behovet for sammenhæng i ens identitet og selvforståelse.
Dvs. at man i sin senioraktivitet skal have en forestilling om, hvem man har været (fortid), hvem man er her og nu (nutid) og hvad man gerne vil være (i fremtiden). Denne forestilling om et tidsforløb i livet indeholder en vis sikkerhed for, at der er sammenhæng i ens liv over tid.
En (senior-) plan eller et (senior-) projekt er med andre ord afgørende for at kunne fylde det tomme tids- og identitets-hul op.
Fællesskab og forpligtelse
Hvilke aktiviteter kunne i givet fald være relevante at beskæftige sig med? Forfatteren peger på motion som eksempel på en aktivitet, der kunne styrke den nye pensionistidentitet. Men det er ikke ligegyldig om du dyrker motion for dig selv eller sammen med andre. At gå i et fitness center for at dyrke motion vil bringe dig i god form, men at cykle på motionscykel eller løbe på løbebånd vil næppe føre til, at du ender med at opfatte dig selv (din identitet) som cykelrytter eller maratonløber.
Hvis du derimod melder dig ind i en løbeklub, træner og snakker med de andre, drikker en øl og deltager i diverse løbekonkurrencer, fordi du kan lide at løbe, konkurrere og fællesskabet omkring det, så er du formentlig i gang med at skabe dig en ny identitet!
For at kunne klare sig og bevare en vis identitet er det i følge forfatteren formodentlig nødvendigt at knytte sig til institutioner, som skal have en vis tyngde og kompleksitet for at kunne fungere som projektbærende og identitetsskabende. Tilknytningen til disse institutioner skal kunne strukturere en væsentlig del af ens tid og tanker og være forenelig med socialt anerkendte værdier. Fx i form af frivilligt arbejde eller kunstnerisk aktivitet.
Det er således igennem arbejdet, at vi hver især omsætter vores intentioner om at blive til en bestemt person/ identitet. Vi udkaster ideer og forestillinger om vores fremtid, omsætter disse ideer til konkrete resultater gennem vores arbejde og får en tilbagemelding om det ønskede resultat er opnået. Gennem arbejdet realiseres vores stofskifte med naturen og resultatet af processen virker bekræftende tilbage på vores selvopfattelse og identitet. At vi faktisk bliver denne identitet beror dog på om de andre / institutionen vil anerkende den efterstræbte identitet. Om den nye identitet har robusthed beror på omgivelsernes fortsatte anerkendelse.
Seniorvejen.com – rammen om mit seniorprojekt
Eksempel på en ændret identitet
Hvordan kan dette identitetsarbejde nu forstås helt konkret? Jeg vil tage mit eget eksempel og udfolde det på baggrund af forfatterens model.
Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg været lønmodtager hele mit liv, dog ikke med en udpræget lønmodtagerlivsform. Jeg havde sideløbende med mit arbejde deltaget i frivilligt og organisatorisk arbejde fx formand for en lærlingeklub, medlem af en institutbestyrelse og tillidsrepræsentant for en AC-gruppe. Jeg gik heller ikke på arbejde blot for pengenes skyld, men opfattede mine forskellige arbejdsopgaver (fx underviser, centerleder, udviklingskonsulent) som en mulighed for at udvikle nye sider af min person/ identitet. Så lidt karrierelivsform har der også været over mit arbejdsliv.
I forbindelse med den planlagte afgang fra arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg overvejet, hvad tiden skulle bruges til, når jeg nu ikke længere skulle møde til det fast strukturerede og forudsigelige lønarbejdsliv. Ved afskedsreceptionen annoncerede jeg, at jeg nu ville prøve den selvstændige livsform i form af konsulentvirksomheden Seniorvejen.com. Hvor jeg tidligere havde hjulpet ledige ind på arbejdsmarkedet, ville jeg nu prøve at hjælpe dem ud af arbejdsmarkedet igen! I forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet findes der mange tilbud. I forhold til at komme ud af arbejdsmarkedet findes der meget få tilbud. Denne mangel skulle Seniorvejen afhjælpe.
Fra 2015 og frem til i dag har jeg arbejdet på at få udviklet og etableret denne virksomhed. Den har så at sige været rammen om mit ”pensionistprojekt”,som Svend Erik Henningsen kalder det. Hvordan har jeg nu skabt struktur og forpligtelse i dette projekt? Jeg har engageret mig i en række nye arbejdsopgaver og knyttet mig til en række institutioner/ netværk, som har givet min identitet nye facetter. Det at starte egen virksomhed kræver udvikling af en række nye kompetencer: Fx at kunne sælge, at kunne finde kunder og at kunne bruge de sociale medier.
For at kunne sælge noget skal man kende kundernes behov, så jeg meldte mig ind i en række seniororganisationer for at komme i øjenhøjde med kunderne: fx Senior Erhverv, Seniorer uden Grænser og FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder.
For at kunne finde kunderne må man være synlige – dels i den skrevne- og den elektroniske presse, men også på de sociale medier. Så jeg oprettede min egen hjemmeside: Seniorvejen.com og koblede den på en række kendte sociale medier: Fx Twitter, LinkedIn og Facebook. Arbejdet med at udvikle Seniorvejen har jeg delt på de sociale medier blandt andet via månedlige blogs om seniorrelevante emner, fx anmeldelser af nye bøger for seniorer.
For at blive anerkendt både i organisationerne og på de sociale medier er det nødvendigt at levere et brugbart stykke arbejde, der har værdi for henholdsvis organisationen og de potentielle kunder. For at opnå denne anerkendelse af min nye identitet som selvstændig konsulent, coach, blogger m.m., har jeg som bestyrelsesmedlem påtaget mig en række opgaver, som skaber struktur på min seniortilværelse. Fx oplægsholder på netværksmøder i Senior Erhverv, Facebook-ansvarlig for de gode nyheder i Seniorer uden Grænser og projektudvikler og frivillig igangsætter i et nyt EU-projekt: Seniorer Social Entrepreneur.
Ny robust identiet
Etablering af egen virksomhed har således genereret en række nye udviklingsopgaver, hvor arbejdet med at løse disse opgaver har været identitetsskabende for min nye rolle som pensionist. Dette identitetsskabende arbejde er blevet understøttet/ struktureret af de forskellige institutioner, som jeg er indgået i. På den måde har jeg fundet en ny livsform med både valgfrihed, struktur og forudsigelighed samt robusthed i forhold til min nye identitet.
I resten af bogen Overgange vise forfatteren Sven Erik Henningsen, hvordan vi hver især kan udbygge den nye identitet. Med gode eksempler, spørgsmål til eftertanke og anbefaling af relevante hovedveje ind i pensionisttilværelsens nye identitet.
Bogen kan anbefales på det varmeste. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades!
Ikke høre om, ikke se og ikke tale om seniorernes barrierer på arbejdsmarkedet
Seniorgruppen er en kompleks størrelse og barriererne for dem findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv. Svaret på fem specifikke spørgsmål peger på en række løsningsforslag, som de forskellige parter kunne lade sig inspirere af.
De fem spørgsmål drejer sig om hvor og hvad barriererne er. Hvad seniorerneselv siger om problemet. Hvilke gode forslag andre har fundet på. Hvad seniorerne selv kan gøre samt hvad og hvem, der kan hjælpe med at bekæmpe de aldersdiskriminerede barrierer på arbejdsmarkedet.
1. Hvor og hvad er barriererne for at seniorerne kan forblive på arbejdsmarkedet?
Jeg fandt to læserbrevssvar, der gik i hver sin retning. Det ene svar pegede på arbejdsgiverne og deres fordomsfulde holdningtil seniorerne. Det andet svar pegede på seniorerne selv og deres manglende udviklings- og læringsevne. Et tredje svar fandt jeg hos SFI, der i en ny undersøgelse påstod at svaret er mere komplekst. Dels findes der to seniorgrupper, der har forskellige behov. De stærke og de svage. Dels er der tre forskellige indsatsområder, hvor barriererne kan findes. Hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.
2. Hvad siger seniorerne selv og hvad siger deres repræsentanter om at fortsætte på arbejdsmarkedet?
Ældre Sagen, der repræsenterer ca. 800.000 medlemmer, har spurgt 4.000 medlemmer om deres mening og fået det svar, at hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet ville gerne have fortsat. Hver fjerde af de 50-69 årige, som stadig er aktiv på arbejdsmarkedet i 2015, ønskede at arbejde så længe som muligt.
Alder er således ingen hindring for at fortsætte på arbejdsmarkedet og mange seniorer ønsker at fortsætte.
DJØF har også fået udarbejdet en undersøgelse af 1.020 danskere om blandt andet arbejdsgivernes holdning til seniorerne og svaret er, at tre ud af fire danskere over 50 år ikke mener, at arbejdsmarkedet er parat til seniorerne.
Seniorerne er klar til arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet er ikke klar til seniorerne!
3. Hvilke gode forslag er der til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet?
Den norske stat har udarbejdet en strategi for de norske seniorer ”Flere år – flere muligheder”, hvor der gives mange gode bud på, hvad der skal til for at fjerne barrierene for de arbejdsivrige seniorer fx kravet om at staten, som arbejdsgiver går foran med en ny arbejdsgiverstrategi,der tilgodeser seniorernes forskellige behov. Fx med at forebygge nedslidning, tilbyde livslang læring – også for seniorer samt karrierevejledning for seniorer i overgangsfaserne.
4. Hvad kan ledige seniorer selv gøre i Aarhus for at komme i job?
Senior Erhverv Aarhus har et godt tilbud, der er individuelt tilpasset seniorernes forskellige behov – både de stærke og de svage seniorer. Analysefirmaet M-Ploy har evalueret effekten af de 22 seniornetværk i Danmark og har konkluderet, at ”deltagelsen i Senior Erhvervs aktiviteter ændrer seniorernes jobsøgningsadfærd (læring), giver dem mere motivation og mod på jobsøgning samt forbedrer deres CV og jobansøgning”.
Effekten af et medlemskab er, at halvdelen af seniorerne kommer i arbejde.
Engagerede seniorer i samtale på jobmessen Fest For Fyrede
5. Hvad skal der til for at bekæmpe seniorernes barrierer på arbejdsmarkedet?
Det er nødvendigt at sætte ind på de tre ovennævnte indsatsområder. Det er Senior Erhverv i stand til.
Aktiviteterne i Senior Erhverv matcher de udfordringer, der er afdækket i forhold til seniorernes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig fx om at bekæmpe arbejdsgiverfordomme (opsøgende virksomhedsbesøg), at udfordre sin egen holdning til ny læring og omstilling (prøve forskellige arbejdsfunktioner i netværket) samt at brande seniorkompetencerne ved at påvirke arbejdsmarkeds parter og de politiske beslutningstagere (deltage på jobmesser, skrive debatindlæg i pressen, fortælle de gode historier om seniorerne på de sociale medier).
Er du interesseret i at læse mere om Senior Erhvervs tilbud til ledige seniorer, så klik på http://www.seaa.dk.
Er du interesseret i at læse mere om gode råd til ledige seniorer, så klik på http://www.seniorvejen.com
De europæiske seniorer er fulde af nysgerrighed, engagement og handlekraft
Der er behov for seniorernes kompetencer til at hjælpe, hvor det offentlige og det private system ikke rækker. En gruppe århusianske seniorer er derfor gået i gang med at etablere samt understøtte lokale projekter til gavn for socialt udsatte borgere. EU støtter initiativet, der har fået navnet ”Senior Social Entrepreneuring”. Til denne opgave har vi brug for dine seniorkompetencer.
Seniorer kan gøre en forskel – mener EU
EU har en vision for seniorerne og vil gerne have, at de ubrugte ressourcer hos denne gruppe kan være med til at løse nogle af de opgaver, som hverken det offentlige (sociale-) system eller det private (markeds-) system kan løse.
EU har en forventning om, at de kompetente seniorer kan skabe forandringer og bidrage med forslag og løsninger, hvor disse to systemer ikke magtede det. Til den opgave vil EU gerne hjælpe med at træne interesserede seniorer i at blive Sociale Forandrings Agenter. (SFA). De metoder, som EU tilbyder seniorerne, er hhv. Learning by doing samt Sidemandsoplæring.
Engagerede europæiske seniorer samlet til netværksmøde i Pau
Status på indsatsen
Den århusianske seniorgruppe indgår i et europæisk netværk af seniorer fra Frankrig, Spanien, Italien, Bulgarien, England og Irland. Det første internationale netværksmøde har været afholdt i Pau i Sydfrankrig. Formålet med dette møde var at lærer de andre seniorer i projektet at kende, at blive inspireret af utraditionelle seniorprojekter i andre EU-lande, samt at få afklaret hvad der ligger i begrebet Social Forandrings Agent.
Det næste netværksmøde skal afholdes i Sabadell i Nordspanien i november måned. Planlægningen er i fuld gang og du har mulighed for at sætte dit præg på hvilke områder og målgrupper, som den århusianske seniorgruppe skal satse på.
Gruppen har udover en Udflugt til Mols for frivillige og Verdensmad på Folkestedet en række andre initiativer i gang. Vi vil gerne indgå i næste års store projekt “Aarhus 2018 – Europæisk Frivillighovedstad” og forventer at kunne knytte en række personer og organisationer til SFA-projektet. Endvidere er den århusianske seniorgruppe involveret i forskellige seniornetværk, som også forventes at blive inddraget i det videre arbejde. Fx Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder (FUAM).
Bring dine seniorkompetencer i spil
Bring dine kompetencer i spil som social forandrings agent, spil ind med dine gode ideer og lad dig udfordre af andre seniorers utraditionelle forslag og vær med til at skabe et nyt stærkt billede af seniorerne.
Er du interesseret i at høre nærmere om projektet, herunder hvordan du kan indgå i det, kan du henvende dig på mail pg.ra@hotmail.com eller på telefon 30 53 86 43.
Brug din personlighed og dit netværk til at bryde gennem jobmuren
For mange ældre ledige, kan det være en svær opgave at skulle sælge sig selv til en ny arbejdsgiver. Steen Kræmer Rasmussen giver i bogen Hit med jobbeten enkel og inspirerende model til at spille dig ind på jobbanen igen. Bogen kan anbefales på det varmeste.
Tre enkle råd
Find ud af arbejdsgiverens behov, lær dig selv at kende og brug dit sprog aktivt, er forfatterens enkle råd til den ledige senior. For at komme “ind i maskinrummet” hos arbejdsgiveren må du kende den kultur, som jobbet er en del af. Fx. omgangstonen. Det er også nødvendigt at kende dig selv i forhold til dine styrker og svagheder, spidskompetencer og egne værdier samt hvilken værdi, du vil kunne tilføre virksomheden, hvis du blev ansat. Endelig er det nødvendigt at bruge dit sprog på en aktiv, kortfattet og overraskende måde, så du skiller dig ud fra de andre ansøgere.
Den professionelle jobpersonlighed
Forfatteren har opfundet et nyt begreb, som er drivkraften i enhver ansøgning. Han kalder det den professionelle personlighed og dækket over det forhold, at jobsøgning er en arbejdsopgave, hvor du kan være amatør eller professionel. Som i andre sammenhænge kan en professionel nå længere end amatøren. Derfor bør du opøve din professionelle personlighed som jobsøger, er forfatterens god råd til dig.
Hvordan bliver du så professionel jobsøger? Ved at udtrykke dine specifikke holdninger til arbejdsopgaverne, formulere dine relevante erfaringer og resultater samt formulere dine standpunkter fyndigt og med kant. Forfatteren givet i bogen en række eksempler på, hvordan nogle af hans 6000 kursister har løst denne opgave. Her vil sikkert også være en formulering, som du kan bruge.
Nyttige hjælpemidler
Bogen er fyldt med inspirerende eksempler på, hvordan forfatterens gode forslag kan omsættes til konkret jobsøgningspraksis. Så det er bare om at komme i gang. Her er eksempler på rammende overskrifter til ansøgningen. På overraskende indledninger, der motiver arbejdsgiveren til at læse videre. På personlige holdninger der peger frem mod det kommende job. Match mellem jobkrav og personprofil samt invitation til en dialog om jobbet.
Udover de mange nyttige praktiske eksempler på sprogbrug, rummer bogen skabeloner til ansøgninger og CV, tjeklister til jobsøgningen, test af tekstens sværhedsgrad (lixtal) samt supplerende oplysninger på forfatterens hjemmeside: http://www.hitmedjobbet.dk.
Forfatteren trækker på sine erfaringer som journalist, jobvejleder hos Karrierercoach samt den nyttige erfaring som Konsulenthuset Ballisager har formidlet gennem årlige rekrutteringsanalyser og i bogen Moderne jobsøgning. En tilgang, som forfatteren i øvrigt lægger sig op af.
Hjælp og sparring i netværket letter vejen til jobbet
Brug Senior-netværket
Har du fået lyst til at prøve nogle effektive værktøjer i din jobsøgning, så kom til netværksmøde i Senior Erhverv Aarhus (eller et af de andre 23 Seniornetværk i Danmark). Hver torsdag fra 10-12 er der netværksmøde med fx inspirerende oplæg om jobsøgning, socialt samvær og sparring på dit ansøgningsmateriale.
Senior Erhverv arbejde er inspireret af Steen Kramer Rasmussens bog Hit med jobbet samt Ballisagers bog Moderne jobsøgning. Herudover arbejder netværket med opsøgende virksomhedskontakt og jobformidling via medlemmernes CV i medlemsdatabasen. Sidste år fik halvdelen af medlemmerne jobvia Senior Erhvervs tilbud. Se Senior Erhvervs hjemmeside med oversigt over kommende netværksmøder.
Med en professionel personlighed og et aktivt jobnetværk kan du bryde gennem muren til ønskejobbet. Har du fået lyst til at prøve det, så læs videre på http://www.seaa.dk.
De engagerede workshopdeltagere peger på fire fokusområder for Senior Erhvervs indsats
Er du ledig senior og har du behov for konkret hjælp til et nyt job? Har du brug for at få afklaret, om du skal skifte brancheområde? Vil du gerne i direkte kontakt med potentielle arbejdsgivere? Så prøv de nye tilbud, som Senior Erhverv i Aarhus er i fuld gang med at udvikle til ledige seniorer.
I en netop afholdt workshop har medlemmerne af Senior Erhverv i Aarhus peget på fire nyttige hjælpemidler til at løse denne opgave:
En mere brugervenlig hjemmeside.
Opmærksomhed på medlemmernes første møde med Senior Erhverv.
Fokus på dialog og medlemsinddragelse i aktiviteterne samt Tydelighed om Senior Erhvervs formål og opgave.
I det følgende kan du læse om resultatet af workshoppen, prioriteringen af indsatsområder og en handlingsplan for Senior Erhvervs konkrete arbejde med at hjælpe ledige seniorer i job.
Medlemsanbefalinger til Senior Erhverv Den 13. oktober 2016 var der Netværksmøde med oplæg og dialog om fire spørgsmål:
1. Skal vi ændre vores hjemmeside, så den taler direkte til dig?
2. Skal vi på vores netværksmøder have mere fokus på dialog?
3. Skal vi have en køreplan for, hvordan nye medlemmer bydes velkommen?
4. Skal vi tydeliggøre Senior Erhvervs formål og opgave for dig?
Resultatet af workshoppen og et efterfølgende netværksmøde taler sit tydelige sprog: De engagerede workshopdeltagere peger på fire fokusområder for Senior Erhvervs arbejde:
1. Hjemmesiden er kedelig Den første modtagelse er vigtig. Både den personlige, den telefoniske, pr. mail og via hjemmeside. Hjemmesiden er kedelig og appellerer ikke til medlemmerne. Bør være mere direkte fx Vi har brug for dig – og du har brug for os. Vi er en bred gruppe af seniorer fra chauffører til direktører. Find nogle bedre fotos. Stil for eksempel 15 personer op med forskellige ”uniformer/ arbejdstøj” og vis/ signaler at sådan ser vores medlemmer ud!
2. Medinddragelse på netværksmøderne
Der bør være fokus på dialog og medinddragelse på netværksmøderne. Mødet i dag (13/10) var et givende møde med dialog om fælles emner, opsamling på gruppedrøftelserne og anvisning af den videre proces for medlemsprojektet.
Forslag om at eksperimenterer med en ny Virksomhedsservicegruppe med fokus på de offentlige arbejdspladser. Vi bør gå på to ben: et privat og et offentligt ben.
Forslag om medlemsstyret netværksmøder, hvor medlemmer med en særlig indsigt stiller sig til rådighed for de øvrige medlemmer. Møderne kunne afholdes på andre dage end torsdag eller den første torsdag i måneden kunne være en medlemsstyret netværksdag! Emnerene kunne være både faglige, personlig og udveksling af livserfaring.
Det er vigtig at skelne mellem Temadage og Netværks-dage, hhv. opdele Netværksmødet i en temadel og en medlemsdel.
Forslag om etablering af en kompetencedatabase, hvor medlemmernes kompetencer kunne synliggøres og anvendes af de øvrige medlemmer, når disse som ambassadører for hele seniornetværket møder arbejdsgivere med behov for arbejdskraft. Vi bør kunne være ambassadører for hinanden på arbejdsmarkedet.
3. Køreplan for start i arbejdsgrupperne
Der bør være en A4-side med de overordnede punkter for arbejdsopgaverne i arbejdsgrupperne. En arbejdsbeskrivelse af de forskellige funktioner i gruppen samt en (reviderbar) køreplan til løsning af de nuværende og kommende opgaver i gruppen. Det har været en god oplevelse som nyt medlem at blive kontaktet med en telefonsamtale om medlemmets arbejdsmæssige situation. Det er vigtig at få tydeliggjort, hvad seniorkompetencer er og hvordan, de kan styrkes i de forskellige arbejdsgrupper.
4. Synliggørelse af vores kompetencer Det er vigtigt, at seniorernes kompetencer synliggøres på foreningens hjemmeside. Forslag om at spørge arbejdsgiverne ved besøg om der er medarbejdere på vej på pension, som kunne have nytte at et medlemskab ved Senior Erhverv. Forslag om at oprette en oversigt over de jobkategorier, som seniorerne blive ansat i når de stopper hos Senior Erhverv.
Det er vigtigt, at kontorvagten altid har tid til at modtage nye medlemmer og er i stand til at vejlede om foreningens tilbud samt, hvordan det kommende medlem kan blive en aktiv del af foreningen.
Medlemmernes vurdering af mødet med Senior Erhvervs nuværende tilbud
Hjælp med at udvikle et nyt Manifest for Senior Erhverv
Efter workshoppen og netværksmødet blev udviklingsprocessen afrundet med et bestyrelsesmøde. Her blev indsatsområderne prioriteret og der blev formuleret en handlingsplan. Handlingsplanen skal føre til, at Senior Erhverv Aarhus får formuleret et Manifest (programerklæring) for foreningens arbejde med at hjælpe ledige seniorer i job. Et Manifest, som gerne skulle gennemstrømme alle foreningens fremtidige aktiviteter.
Fra workshop til idekatalog
Den afholdte workshop mundede ud i en 25 siders rapport, der afdækker den ”rejse”, som foreningens medlemmer har været på fra første gang, de hørte om foreningen og til deres nuværende status som fuldgyldige medlemmer. Rapporten består af 4 dele: 1. Anbefalinger. 2. Analyse af ”medlemsrejsen”. 3. Idekatalog. 4. Bilag.
De fire anbefalinger er omtalt tidligere. Medlemsrejsen er vist grafisk med den illustration, som denne del af artiklen er illustreret med. Idekataloget består af 31 interessante forslag til nye veje, som Senior Erhverv kan bruge i mødet med de ledige seniorer. Endelig var der seks bilag om praktiske initiativer, som andre organisationer har gennemført med succes. Blandt andet Kvik Køkkenets Manifest for arbejdsgiverens møde første arbejdsdag med en ny medarbejder. (”Her er 10 ting, jeg som din nye chef synes du skal vide”.)
Prioriterede indsatsområder Bestyrelsen har besluttet at Idekataloget skal være et fast punkt på dagsorden fremover. Herudover er der udvalgt en række områder, som er prioriteter på følgende måde:
1. Manifest for Senior Erhverv Aarhus Det har første prioritet at få udarbejdet et Manifest for Senior Erhvervs formål og opgave. Et Manifest, som gerne skulle gennemstrømme alle foreningens fremtidige aktiviteter. Første skridt i denne indsats er at indbyde foreningens medlemmer til brainstorm. Fra alle netværksgrupper indkaldes mindst 3 personer samt hele bestyrelsen til workshop om input til udarbejdelse af Senior Erhvervs nye Manifest. Der udarbejdes to invitationer: En til alle medlemmer og en til netværks-/ arbejdsgrupperne.
Næste trin i denne indsats er en workshop, hvor bestyrelsen sammen med netværksgrupperne arbejder med henblik på en konkretisering af initiativer på basis af de tidligere stikord. Workshoppens deltagere arbejder videre med opgaven, hvis der er behov herfor. Efterfølgende mødes bestyrelsen og sammenfatter resultatet af brainstorm og workshop til et nyt Manifest for Senior Erhverv Aarhus.
2. Struktureret Jobsøgningsservice Det har anden prioritet at få udarbejdet en struktureret Jobsøgningsservice for Senior Erhvervs medlemmer. Den foreløbige handlingsplan ser sådan ud: Senior Erhverv Aarhus tilbyder denne service i tre perioder om året. 3-4 gange inden for en måned efter Åbent Hus og efter Fest For Fyrede. Indholdet af dette tilbud vil dreje sig om: Ansøgning, uopfordret ansøgning, kontakt til virksomhederne, miniprofiler, CV/ Brutto CV, netværk, LinkedIn, mv.
3. Medlemsaktivitet/dialog på Netværksmøder Medlemsinddragelse, fokus på dialog og ”hands on” er det område, der har tredje prioritet for Senior Erhverv Aarhus. Handlingsplanen se foreløbig sådan ud: Tovholder er ansvarlig for at lede den efterfølgende diskussion. Tovholderopgaven skal beskrives. Fokus er på medlemmernes udbytte ift. jobsøgning. Introduktion – > oplæg – > drøftelse.
Tag del i arbejdet!
Er du ledig senior og har du fået lyst til at hjælpe med dette udviklingsarbejde, så er du velkommen hver torsdag formiddag fra kl. 10-12, hvor Senior Erhverv Aarhus har netværksmøde på adressen Dalgas Avenue 35, 8000 Aarhus C. Se hjemmesiden for yderligere oplysninger: www.seaa.dk
Har du lyst til at vide mere om brugerinddragelse og den metode, der blev benyttet af konsulent Charlotte Albrechtsen fra Tovejs, så kan du finde yderligere oplysninger på hendes hjemmeside: www.tovejs.dk
ØK’s skibe havde ret til at sejle med splitflag. På bogforsiden ses MS Sargodha i Aarhus havn med det navnkundige flag. Billedet er malet af W. Rathky i 1974.
Er du en senior med saltvand i årene og skrivekløe i fingrene? så er der godt nyt til dig. Syv tidligere ansatte ved ØK, har sammen med en museumsinspektør skrevet otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK skib i 1960’erne. I bogen beskrives skibsverdenens hierarki set fra bunden med drengenes blik, fra mellemdækket set med officerernes blik samt fra broen set med kaptajnens blik. Læs om bjergning af storsejl under voldsom orkan, mødet med den magiske duft af Østen, fodring af kølsvin og vanding af kompasrosen, at være pige på et skib mellem 38 friske sømænd, hvad sangen om Mandalay førte til, at falde i staver over delfinerne og flyvefiskenes kapløb med skibet samt en tandudtrækning i skruestik. Bliv inspireret af bogen og skriv dine erindringer før du glemmer dem!
SØS-gruppen fik en god ide Bogen indeholder otte fortællinger om livet på de store have om bord på ØK´s skibe i 1960´erne. De er skrevet af tidligere ØK-ansatte: kaptajner, styrmænd, maskinmestre, stewardesse og skibsdrenge. De omhandler især de oplevelser og den dannelse, livet til søs har givet dem, og den betydning det har fået for deres videre færd i livet. Herudover er der en beretning om Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” om en kammerdrengs tre rejser med ØK.
Initiativet til denne bog kommer fra SØS-gruppen i Silkeborg. SØS står for Silkeborg ØK Skibsklub. SØS-gruppen er en flok tidligere ØK-ansatte, som – foranlediget af Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” – har sat hinanden stævne to gange om året og udvekslet beretninger fra livet på de store have. De gode fortællinger, der blev fortalt, synes vi fortjener en bredere lytter- og læsekreds, så vi besluttede os i slutningen af 2015 at samle en række fortællinger. Resultatet finder du i ovennævnte bog.
Hvorfor har bogen den mærkelige titel? Bogens titel kommer af to karakteristiske ting ved ØK: De viste splitflag, og alle skrivelser blev underskrevet ”Med højagtelse”. Retten til at vise splitflag blev tildelt ØK som særlig honnør af Kong Christian IX den 15. februar 1898 som anerkendelse for etablering af den regelmæssige rutefart mellem Europa og Det Fjerne Østen. Tilladelsen gjaldt kun for ”ØK´s i oversøisk Fart gående Skibe”, men i slutningen af 1920´erne blev tilladelsen udvidet til også at omfatte ØK´s kontorbygninger. (Kilde: Museet for søfart)
En flok seniorer sprang ud som forfattere Forfattergruppen har bestået af en landkrabbe med forstand på præsentationen af den gode historie samt syv snesejlere (=øgenavn for ØK-ansatte), der kunne levere den gode fortælling: Keld Dalsgaard Larsen: ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Mogens Pilemand Ottesen: ”Valg af en fremtid til søs. Kadet på skoleskibet Danmark”. Ole Toft: ”Ansat med højagtelse som restaurationsdreng”. Poul Grosen Rasmussen: ”Fodring af kølsvin og vand til kompasrosen. En mesterkammerdrengs dannelse”. Annette Lindberg: ”Født med en portion saltvand i blodet. En kahytsjomfrus meritter”. Peter Gaardsted: ”To rejser med Samoa. En maskiningeniørs erindringer”. Ib Amdisen Møller: ”Rejserne til Indien og Burma samt Australien. En maskinmesters oplevelser”. Knud Sehested: ”Kaptajnens specielle opgaver” og ”Min værste rejse”.
Sømandslivet forskellige sider
I bogen er der beretningen fra landsiden: Om den lille og den store historie set af museumsinspektøren. Fra mastetoppen: Om bjergning af sejl set af kadetten på skoleskibet. Fra passagersalonen: Om herre-tjener forholdet set af ungtjeneren. Fra kabyssen: Om fodring af kølsvin set af mesterkammerdrengen. Fra spindesiden: Om saltvand i årene set af stewardessen. Fra under stævnen: Om delfinerne og flyvefiskenes elegante spring set af maskinassistenten. Fra maskinrummet: Om ligbrænding og Den gyldne Pagode set af maskinmesteren. Fra broen: Om tandudtrækning og brandbekæmpelse set af skibsføreren.
I det følgende er der otte citater fra de otte fortællinger:
Fra landsiden Hvordan bliver man voksen? Det har altid optaget os mennesker. Hvornår kan man stå på egne ben? Temaet er almenmenneskeligt, men hvordan kan det fortælles på en museumsudstilling? Museum Silkeborg gav i vinteren 2013/2014 et bud på det i en lille særudstilling med titlen ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Ole Toft drog ud som stor dreng og kom hjem som ung mand. Hvad var sket? Ole havde foretaget på dannelsesrejse. Opholdet på verdenshavene dannede mennesket Ole på krop og sjæl. Ole havde fået et andet syn på sig selv, og omverdenen havde fået et andet syn på Ole.
Med ØK på verdenshavene fik Ole Toft konstant udfordret sine kropslige og åndelige grænser. Kunne han klare arbejdet og strabadserne? Under alle forhold: I hårdt vejr, uden søvn, med tømmermænd, med sygdom i kroppen, i bagende varme? Kunne han begå sig mellem alle ”de fremmede”? Om det så var de andre ØK-drenge, de overordnede, den øvrige besætning, de fine passagerer, de påtrængende handlende og menneskehavet i havnebyerne? Kunne han begå sig under andre himmelstrøg med fremmede skikke og fremmede sprog. Og kunne han selv bidrage med noget positivt i dette menneskelige virvar?
Det var ikke kun et spørgsmål om at kunne. Det handlede i lige så høj grad om at skulle. Skibet var en lille verden for sig, hvor arbejdet skulle udføres. Kunne man ikke, skulle man alligevel. Alternativet var at forlade skibet og dets univers. Ole Toft ville, skulle og kunne gøre sig som restaurationsdreng og ungtjener. Med sejre og nederlag. Med næste opgave hængende over hovedet. På den måde forblev sejrene og nederlagene altid midlertidige. Der var ingen mulighed for at falde i staver – pligterne kaldte ubønhørligt. Søfartslivet krævede alt af Ole – kropsligt og intellektuelt. Konstant erfaringsbearbejdning var påkrævet for at klare næste udfordring, som uundgåeligt krydsede hans vej.
Fra mastetoppen Vi gik til vejrs ad de overisede vævlinger, og greb med de bare, blåfrosne fingre fat om vantet, der stod som is stænger – videre op over pyttingvantet til et overiset mærs. Derfra videre ud i fod perterne under mærseræerne, hvor det gælder om at holde godt fast i den is belagte rå og ditto sejl. Ude på råen borede vi de følelsesløse fingre ind i det stive, frosne sejl og hev det op på råen til pakning under glatskind. Når vi arbejdede til vejrs i riggen, bar vi aldrig sikkerhedsliner, som de gør i dag.
Selv om det hedder sig: “En hånd for skibet, og en hånd for dig selv”, kan det i virkeligheden ikke lade sig gøre at løse opgaverne med en hånd. Man hager sig fast med den ene albue over råen, mens man arbejder med begge hænder og stående i de svingende fod perter, som er klædte wirer ophængt under ræerne.
Fra passagersalonen Den femte dag passerede vi Ceylon, og mens jeg kiggede på øens høje bjerge blev jeg pludselig te-tørstig. Kort efter blev der helt mørkt, og et enormt uvejr med mange lyn og torden ramte os, men søen var nærmest blik, så det gav ingen søgang. Derefter sejlede vi ind i Den Bengalske Bugt i fint vejr, og et par dage senere kunne jeg allerede lugte/dufte land. Det var en af mine rejsers største oplevelser.
Østens krydderier hang i luften, allerede før vi så de første måger. Samtidigt lyste bølgerne smukt af morild. Vi tog lods ombord kl. 18.00 og lå for anker på Reden tre kvarter senere. Det lykkedes at få en servicebåd i land. Som jeg noterede i dagbogen: ”Til aften endelig i land til Østens mystik, hvor vi så mange smukke piger og kørte i Ritzau.”
Fra kabyssen En yndet beskæftigelse blandt de gamle messedrenge på skibet var, at gøre grin med de nyansatte, der ikke kendte til sproget på søen. Hvem kunne vide, at gulvet hed dørken, at køkkenet hed kabyssen, at forstævnen på skibet hed bakken, at det bagerste af skibet hed agter og at vaske op hed at tage sin bakstørn.
For eksempel bad koksmaten mig engang om at ”fodre kølsvinet”. Jeg fik en spand med madaffald og fik at vide, at svinet skulle spise det hele. Den befandt sig i bunden af skibet og jeg skulle gå igennem maskinrummet, ned ad en række lejdere, hvor maskinpersonalet kunne se, hvad der var i gang. Efter at jeg have spurgt flere i maskinrummet om, hvor kølsvinet befandt sig, endte jeg henne agter, hvor skrueakslen gik ud til propellen.
Drilleriet gik ud på, at få de nye til at gå rundt og kvaje sig med at spørge efter noget, der ikke fandtes, indtil de fandt ud af, at de var til grin.
Fra spindesiden Jeg er vist født med en vis portion saltvand i blodet, da min farmors far og bror sejlede som hhv. kvaseskipper og fragtskipper på egne små træskibe fra Thorøhuse syd for Assens, og min far havde sejlbåd hele min barndom. Da jeg var 11 år var jeg vred over at være en pige, for så kunne jeg ikke komme ud at sejle med skoleskibet!
På Sumbawa var der 38 sømænd og én pige. Det var jo ikke mærkeligt at jeg fik nogle tilbud, men jeg blev aldrig generet for alvor. De fleste var gode kammerater, og selv om der kunne være lidt drillerier og en enkelt sur bemærkning, følte jeg, at der blev passet på mig.
Fra under stævnen Vi havde fantastisk vejr, og temperaturen var behagelig på havet, der optrådte i store dønninger. Jeg havde fået tilladelse til at opholde mig yderst i stævnen mod at jeg havde fastgjort mig til flagposten, så jeg kunne iagttage livet under stævnen. Det var en stor oplevelse, da dønningerne bragte mig først højt oppe og dernæst dybt nede mod havoverfladen.
For det første havde vi stort selskab af hundredevis af delfiner, der sprang til styrbord og bagbord. Endvidere et mylder af flyvefisk, og jeg kunne se, hvorledes de under vandet tog tilløb, for derefter at gennembryde overfladen og svæve op til 50-60 m. En gang fandt jeg en flyvefisk på dækket, og kunne konstatere at dens brystfinner var længere end fiskens krop. En interessant observation.
Det mest spektakulære var dog de hajer, der fulgte skibet som lodsfisk. Som nævnt, gik vi ca. 18 mil og de hajer, der var op til flere meter store, fulgte os ved blot få slag med halefinnen, nærmest dovent, som ville de bede om mere fart.
Fra maskinrummet Hver gang jeg hører sangen ”Mandalay”- bliver jeg altid lidt melankolsk. Jeg tænker altid tilbage til skoletiden i en god folkeskole i Pindstrup og på vores anden lærer Hansen, når han i en historie time fortalte om ØK og stifteren H.N. Andersen og derefter tog violinen for at spille ”Mandalay”. Samtidig med, at hele klassen sang af fuld hals om bl.a. den sjip – sjap – våde havn.
Lærer Hansen kunne godt begynde timen med at hente sit jagtgevær og åbne vinduet ud til haven og skyde et par stære der sad i hans kirsebærtræ. Beretningen om ØK´s hospitalsskib ”Jutlandia” og indsatsen i Korea krigen fra 1950 til 1953 – gjorde indtryk og vel allerede dengang lagde kimen til mine ønsker om engang, at komme ud at sejle som maskinmester.
Fra broen Så gik jeg i gang. Der stod ikke noget i Lægebogen om tandudtrækning, men i den gamle medicinkiste havde vi dog en tandtang. Hvordan gjorde man? Jeg kom så i tanke om min morfar, han fortalte engang, at når han havde ondt i en tand, så tog han ned til læge Raadal i Gjern. Lægen tog fat i tanden med en tang med højre hånd og lagde venstre arm om nakken på patienten med hånden på panden, og nu sad hovedet lige som i en skruestik, derefter vrikkede han lidt med tanden og så et rask ryk. Matrosen spurgte til bedøvelse, og vi havde injectionsvæske, men jeg anede ikke, hvor jeg skulle stikke, det er noget med at ramme en bestemt nerve, for at det virker. Han ville nu have tanden ud alligevel, og jeg gjorde som min morfar havde fortalt og det virkede perfekt.
Et godt forslag til en julegave Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne Af Poul Grosen Rasmussen (red.), 168 sider, 52 illustrationer. Udgivet med støtte af ØK’s Almennyttige Fond samt Velux-fonden. Udkommer den 26/9. Pris i boghandlen: 195 kr. Bogen kan købes ved Forlaget Kahrius. http://www.kahrius.dk
Skriv en bog selv og udgiv den selv Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Bliv inspireret af ”Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne”. Redaktionsarbejdet er hårdt, men inspirerende. Du kan få hjælp til organiseringen af arbejdet samt hjælpe til finansieringen. Kontakt Forlaget Kahrius, som har stået for denne udgivelse. God arbejds- og skrivelyst!
Fest For Fyrede i Globus1 med mediernes opmærksomhed, virksomhedernes opbakning og netværkets engagement
Over 400 ledige seniorer og juniorer havde den 6. september sat kurs mod Senior Erhverv Aarhus, PowerjobMidt samt Jobindex’ fællesarrangement Fest For Fyrede i Globus1, Brabrand. Fra kl. 7.00 til 15.30 summede lokalerne af arbejdsivrige i alle aldre samt hjælpere, oplægsholdere, workshopholdere og messedeltagere. P4 Østjylland var på pletten kl. 8.00 og fik sendt direkte interview med både arrangører og deltagere. Udenfor døren stod Kaare Danielsen fra Jobindex, klar til at byde velkommen og vise på plads. En god dag for de ledige med både fest og hårdt jobsøgningsarbejde havde taget sin begyndelse.
Indre power og aktiv netværk er jobvejen frem Festen blev indledt med et oplæg fra rådmand Thomas Medom fra Aarhus Kommune, der blandt andet kunne fortælle om sin egen oplevelse af arbejdsløshedens brutale ansigt i Herning, hvor hans mor, der havde arbejde som syerske i 30 år, pludselig så sin tekstilarbejdsplads udflyttet til Polen. Efter denne rapport fra det virkelige liv blev deltagerne budt på fem inspirerende oplæg: Bliv direktør i dit eget liv. Ballisagers rekrutteringsanalyse 2016. Find din indre Power og netværk dig til drømmejobbet. Alternativ jobsøgning og Fra fyrings-offer til karriere-kriger.
Susanne Frandsen lagde i sit oplæg Bliv direktør i dit eget liv vægt på rydde op i sit indre og ydre lederskab. Slip kufferten med de dårlige vaner, lyt til dit hjerte og slip din passion løs var oplægsholderens opfordring til de morgenfriske tilhørere. Der var mulighed for at købe Susannes bog og komme på kursus til meget fordelagtige priser.
Ann Berry-Mejsner fra Konsulenthuset Ballisager havde en dugfrisk rekrutteringsanalyse fra 2016 med og kunne fortælle, at arbejdsgiverne i gennemsnit benytter 3 forskellige rekrutteringskanaler. Topscorerne blandt arbejdsgiverne er Den skriftlige ansøgning (63 %). Netværk (58 %) og LinkedIn (42 %). Den uopfordrede ansøgning kom ind på fjerdepladsen (29 %). Så enhver jobansøger bør nødvendigvis beherske disse 3-4 kanaler i sin jobsøgning. Herudover var der gode råd om ansøgning- og CV-længde, referencer og eksamensbeviser samt strategi for telefonopkald til kommende arbejdsgivere. Rekrutteringsanalysen kan hentes gratis på Ballisagers hjemmeside.
Karina Boldsen havde i sit oplæg Find din indre power frem og netværk dig til drømmejobbet særlig fokus på det skjulte arbejdsmarked, netværkets kvaliteter og de sociale mediers stigende betydning. Iflg. Danmarks Statistik besættes 82 % af alle job således uden jobopslag. Dit netværk kan hjælpe dig meget mere end du tror, du skal blot ikke bede det om at finde et job til dig! Karina opfordrede deltagerne til i stedet for at bede om navnet på en kontakt, der kan bringe dig videre i din jobsøgningsproces.
Alternativ og proaktiv jobsøgning Kaare Danielsen havde gode forslag til Alternativ jobsøgning. Han oplyste blandt andet, at der bliver 400.000 ledige hvert år og 80 % af disse får et nyt job indenfor 12 måneder. Du skal være med i denne rotation! var Kaares opfordring til de fremmødte. Kaare havde også et bud på, hvor fremtidens job er: Teknologi og IT, Menneskelig kontakt og Service og industri. Den teknologiske udvikling vil fortsætte og overflødiggøre fag og jobområder, men vil heldigvis også skabe nye jobfunktioner. Den menneskelig kontakt inden for undervisning, opdragelse og omsorg vil der også være behov for i fremtiden, ligesom vedligeholdelses- og reparationsarbejde også vil bestå i fremtiden. Så hold øje med disse jobområder når du kikker efter et nyt job.
Kaare havde også en række gode og praktiske tip til, hvordan du får jobbet: Find ud af hvad du vil. Lav en god ansøgning og Overbevis til samtalen. Vær fleksibel med geografi, jobindhold og lønniveau. Brug dit eget netværk. Brug andres netværk. Brug telefonnettet! Søg job i de små virksomheder, de vokser og de outsourcer ikke. Det kunne de fremmødte så tænke lidt over. Kaare slutte af med at reklamere for Hjemmesiden Jobindex’s mange nyttige hjælpemidler, fx Jobannoncearkivet, der er uundværlig, når du skal søge en uopfordret stilling: Se i arkivet, hvordan firmaet tidligere har søgt medarbejdere!
Dagens sidste oplægsholdere var Susanne Eberhard og Lars Møller, der med oplægget Fra fyrings-offer til karriere-kriger gav forsamlingen er opsang om negativ og positiv selvopfattelse. Hvis du fx opfatter dig selv som fyret, ustruktureret og gammel, så vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig på denne måde! Hvis du i stedet for opfatter dig som veluddannet, med gode resultater, ung og fyldt med livserfaring vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig således. Opgaven er at droppe offerrollen og vælge krigerrollen. Så det gode råd var at fokusere på det positive, ressourcerne og den ønskede jobprofil/ identitet.
Så i stedet for at fortælle andre, at du er ledig og har en ledighedsidentitet så fortæl dem, at du er jobsøgende og har en jobsøgningsidentitet. Vælg at være proaktiv i stedet for at være inaktiv, reaktiv og præaktiv, var Susanne og Lars’ råd til fremmødte. Valget er dit, hvis du vil og tør vælge. Du kan vælge offerrollen eller krigerrollen. Hvis deltagerne stadig var i tvivl om, hvilken vej der kunne føre til jobbet var både Lars og Susanne klar med et attraktivt kursustilbud.
Nyttig workshopinspiration og erfaringsudveksling Parallel med foredragene var der fire inspirerende Workshops med emnerne: Om at være autentisk. Dine rettigheder og muligheder for uddannelse som ledig. Når ledighed bliver til stress og Om kropssprog ogdiktion. De forskellige workshops blev hurtig overtegnet og de deltagende kunne fortælle om inspirerende oplæg og god debat.
På minimessen kunne de fremmødte få information om vikarjob, job efter (transport-)uddannelse, attraktive (senior-)netværk, coaching, jobcentrenes mange støttemuligheder samt få taget et godt nyt foto til CV og visitkortet. Senior Erhverv Aarhus informationsstand havde godt besøg hele dagen. Både lokale og regionale seniorer havde bevæget sig til Globus1 til en god snak om job og netværk. Syv nye medlemmer blev det til, som ønskes velkommen i netværket.
Efter en begivenhedsrig festdag med inspirerende oplæg, nyttige netværksaktiviteter, aktiv virksomhedskontakt samt praktisk og hårdt oprydningsarbejde kunne de fremmøde ledige gå hjem med fornyet energi og med en ny jobkrigerudrustning.
Marokkansk senioriværksætter med egen slangetæmmer virksomhed
En ny undersøgelse afliver myten om, at det er de unge iværksættere, der står bag de fleste nye virksomheder. Den eneste aldersgruppe i USA med stigende iværksætteraktivitet de seneste årtier er seniorer mellem 55 og 65 år. En tilsvarende tendens kan ses i Danmark. Forklaringen er, at seniorerne har de helt rigtige forudsætninger for at blive iværksætter. Bliv inspireret af de nye oplysninger, benyt dig af de mange nyttige hjælpemidler og bliv en af de 1000 nye senioriværksættere, der hvert år etablerer sig i Danmark.
Myten om de unge vækst-iværksættere står for fald Derek Thomson har i artiklen ”A terrible myth is surrounding millennials and entrepreneurship” (2016) dokumenteret at Millennials-generationens (de 20-35 åriges) betydning i forhold til etablering af nye virksomheder er stærkt overdrevet og udtryk for en sejlivet myte. Derek Thomson underbygger sin påstand med statistik: Andelen af unge under 30 år, der ejer en virksomhed er faldet med 65 % siden 1980’erne og er nu på det laveste niveau de sidste 25 år. Gennemsnitsalderen for en vellykket start-grundlægger er omkring 40 år. Den typiske amerikanske iværksætter er ikke en Skateboarddreng i hættetrøje – det er hans mor eller far! Faktisk er den eneste aldersgruppe med stigende iværksætteraktivitet i de sidste to årtier seniorer mellem 55 og 65 år.
Det handler om ressourcer og alder Hvad kan være grunden til, at seniorerne har en større grad af iværksætterlyst og succes end de yngre, juniorer? Erik Back har i sin blog ”Hvem er de bedste iværksættere? – ikke dem du tror” (2016) er forklaring på denne kendsgerning. Når vi tænker på en iværksætter, ser vi nok en ung fremadrettet person for os. En person fyldt med energi, ideer og gåpåmod. Iværksætteren forestiller vi os siddende i et kontorfællesskab med andre idérige unge. Det er muligt, at mange unge kaster sig ud i at prøve sig som iværksætter, men den succesfulde iværksætter ser helt anderledes ud, hævder Erik Back.
I Danmark er der flere iværksætter på over 50 år end under 25 år. Dvs. der er flere ældre, der starter virksomhed, end helt unge. Det er bare tit de helt unge undtagelser, vi hører om i pressen. I Danmark er 26,5 % af alle mellem 55 og 65 år, selvstændige. Det gælder for de fleste iværksættere, at de først begynder at få succes, når de har rundet 40 år.
Grunden til det er helt enkel. Det handler om ressourcer. Vi har først opnået de ressourcer, vi har brug for, når vi har passeret de 40 år. Det er den slags ressourcer, der kan øges når de bruges. De kaldes også for kapital. Ældre iværksættere har mere kapital:
1. Livskapital. Der skal mere end en god idé til at drive en virksomhed. Modenhed og erfaring er væsentlige faktorer i planlægning, finansiering, at træffe beslutninger og lede andre mennesker.
2. Videnkapital. Flere år betyder mere viden. Netop fordi det er en viden, der kommer med alderen, er den automatisk indbygget. Ældre iværksætter er derfor bedre til at komme problemer i forkøbet og at finde løsninger.
3. Social kapital. Netværk har stor værdi og kan være en afgørende faktor for succes. Jo ældre man er, jo mere tid har man haft til at investere i sine personlige og professionelle relationer.
4. Finansiel kapital. Penge har betydning, og de ældre iværksættere har som regel flere penge at investere.
Skab et arbejde, der kan holde dig beskæftiget livet ud Som 40-årig har du den bedste alder til at skabe nye spændende produkter, til at starte en vækstvirksomhed, til at udnytte din indsigt og styrker. Det er nu, du skal skabe et arbejde, hvor du kan gøre en forskel. Et arbejde der vil holde dig beskæftiget livet ud. Alder er ikke en hindring for at blive iværksætter, – den er en forudsætning, lyder Erik Backs opfordring til at tage det første skridt mod etablering af egen virksomhed.
Visdom ved hånden Hvis du nu gerne vil i gang som senioriværksætter, hvor skal du så starte? Hvis du fx kunne tænke dig at blive en succesfuld konsulent og tjene penge på din erfaring, viden og intelligens uden at skulle udføre en masse hårdt arbejde. Kenneth S. Schultz, der har været konsulent på bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets Psykologi” (2016), peger på en række forhold, der skal være i orden:
– Du skal besidde en betragtelig ekspertise om et emne, som folk har brug for hjælp til.
– Du skal have adgang til et stort professionelt netværk, hvor du kan finde kunderne.
– Du skal have undersøgt markedet og fundet ud af, hvor der er brug for dine talenter.
– Du skal have undersøgt konkurrencesituationen. Er der et marked for din ydelse og kan du sælge den?
Som selvstændig konsulnet er det endvidere nødvendigt at markedsføre sig:
– Benyt dig af de kontakter, som du har fået mens du arbejdede.
– Præsenter dig selv på nettet. En flot hjemmeside er uundværlig. Vær synlig på de sociale medier.
– Vær til stede, hvor dine kunder er: Seminarer, messer, foredrag, konferencer etc.
– Vær klar med din Pitc/ elevatortale, visitkort m.m. når du møder en potentiel kunde.
Få hjælp til din iværksætterbeslutning Har du det, der skal til? Måske skal dine kvalifikationer ajourføres fx inden for (online-)salg, markedsføring og økonomi. I bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets psykologi”, kan du finde en vej til at håndtere ændringer i dit liv på en måde, der er rigtig for dig. Bogen er fuld af praktiske råd og svar på mange af de store spørgsmål, som seniorer tumler med ved overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen. Bogen giver dig klare strategier til at få det bedst mulige ud af dit seniorliv.
Bogen består af seks kapitler, der omhandler de fleste spørgsmål, der melder sig i den lange proces fra at have sagt farvel til arbejdsmarkedet og goddag til seniorlivet:
1. Arbejde og livet. Senior i en sammenhæng.
2. Tiden er moden. Planlæg seniorlivet.
3. Hold hjulene i gang. Mod et nyt daggry.
4. Tilpasningsperioden. De førte år som senior.
5. Det gode liv. Sørg for dig selv og dine nærmeste.
6. Den nye dig. Genopfind dig selv.
Bogen er ”letfordøjelig” med mange inspirerende illustration, korte kapitler med væsentlige spørgsmål og anbefalinger til eftertanke og beslutning. Bogens Indhold, herunder de praktiske øvelser og metoder er baseret på nyere forskningsresultater og vidner om forfatternes grundighed, seriøsitet og formidlingsevne. Bogen kan anbefales på det varmeste.
Er der praktiske erfaringer du som kommende senioriværksætter kan støtte dig til? Jeg har fundet et enkelt EU-projekt, som opsamler erfaringer og giver anbefalinger. Herudover findes der en Facebookside, der pt. har ca. 23.000 iværksætterinteresserede brugere. Endelig findes der jo også litteratur om Iværksætteri samt institutioner og konsulenter, der kan støtte og vejlede dig.
Europæiske erfaringer med senioriværksætteri I perioden 2010-2013 blev det EU-støttede projekt Senior Enterprise gennemført. Projektet havde som formål at motivere 50+ til en større grad af iværksætteri. Det kunne være start af en virksomhed, alene eller sammen med andre, køb eller investering i en virksomhed, der rådgiver iværksætter eller støtte til innovation inden for en virksomhed, der ejes af en anden. Kun Irland, England og Frankrig var med i dette projektforløb.
Baggrunden for at iværksætte Senior Enterprise var en bekymringer i EU over udfordringerne med en aldrende befolkning, behovet for at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og iværksætteraktiviteter i hele EU. Det var forventningen, at Senior Enterprise ville føre til, at flere virksomheder ville blive startet, at flere investeringer ville blive foretaget og at flere ældre ville være aktive som rådgivere og udvikler af nye virksomheder.
Projektet var opdelt i fire indsatsområder:
1. Raising Awareness. (At bevidstgøre om de mange måder, som 50+ kan engagere sig i iværksætteri samt de mange nyttige effekter, der kan udledes af dette engagement)
2. Starting and Partnering. (At opmuntre et større antal 50+ til at blive iværksættere samt at starte en ny virksomhed, enten individuel eller med en yngre partner)
3. Investing and Acquiring. (At opfordre et større antal 50+ til at blive investorer eller tilslutte sig en virksomhed, som var startet af en anden iværksætter)
4. Advising and Innovation. (At inspirere et større antal rådgivere /mentorer blandt velkvalificerede og erfarne ældre til at støtte 50+ iværksættere)
Eksempler på Seniorers iværksættererfaringer
På projektets hjemmeside kan du læse om en række rollemodeller, som med glæde fortælle deres historie om, hvordan de startede en ny virksomhed som 50+. Her er både videointerviews, profilbeskrivelser og gode råd til senioriværksættere. For eksempel giver den 50-årige IT-iværksætter John Brophy dette gode råd til komende senioriværksættere: ”The one thing I have learned is that you can’t stand still but by being positive and not setting any limits there is no knowing what you can achieve. The advantage of being a little older when starting a business is that you know what doesn’t work!”
Læs mere på projektets hjemmeside: http://www.seniorenterprise.ie/
Spørg Iværksætter Netværk Facebooksiden Iværksætter Netværk er en offentlig gruppe med pt. 23.046 medlemmer. Der står følgende om reglerne for at benytte hjemmesiden: Dette er et mødested for iværksættere, erhvervsdrivende og folk med interesse for forretning. Formålet er at give og modtage vejledning, ved at dele oplevelser og erfaring med iværksætteri og forretningsdrift. Derfor er det IKKE tilladt med reklame. Det betyder NEJ til reklame, salg og selv promovering. Herunder også nej til salg af virksomhedens produkter, materialer og udlejning af lokaler. MLM er IKKE tilladt! Hverken at rekruttere eller promovere. Det er altid tilladt at referere, henvise og anbefale, når det har relevans for spørgsmål, stillet af trådstarter. Respekter venligst ovenstående og vær så venlig at tale ordentligt til hinanden, således det bliver ved med at være et godt sted for alle at være. Det er jo JER, der er her, som skaber værdien for hinanden.
Formålet er også at styrke netværket, da dette er altafgørende både for at starte en virksomhed, men også for at skabe vækst. Man skal ikke nødvendigvis arbejde hårdt for at oparbejde et netværk, men man skal huske de mennesker man møder. Se muligheder i mennesker og vælge samarbejdspartnere med omhu.
På Facebooksiden er der ikke en specifik undergruppe for senioriværksættere, men mange af de spørgsmål og svar, som ikke-seniorer giver på denne side, kan give inspiration til Senioriværksættere. Når du er medlem af gruppen kan du gå ind på de enkelte gruppemedlemmers Facebook-profil og se, hvad de er optaget af eller har forstand på.
De sidste nyheder/ spørgsmål har drejer sig om – Gebyr på erhvervskonto – Relevante annoncesteder for App-udviklere – Størrelsen på en fair timeløn til et bijob hos et vikarbureau
– Gode afsætningskanaler for et overskudslager
– Iværksættere, der har erfaring med at filme og klippe.
Læs mere på https://www.facebook.com/groups/44076347394/
Læs også mine Blogs ”Få fod under eget bord. Start som senioriværksætter” og ”Gør som 1000 andre seniorer. – Bliv senioriværksætter”.
Kik endvidere på min hjemmesideoversigt, hvor der er link til relevante institutioner og konsulenter, der hjælper iværksættere.
Bogen kan stadig anvendes. Se på min hjemmeside med Bøger og artikler til inspiration. Her er der gode bøger om iværksætteri.
Det gælder om at finde den kasse, som dit seniorliv passer ind i
Forbered dig i god tid og undgå at blive ramt af kriser som tab af mening, depression og tomrum. Bliv inspireret til at dyrker det positive i dit livs efterår. Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft. Hør om tre seniorers vurdering af det bedste og det værste ved at forlade arbejdsmarkedet og få seks gode råd til at takle overgangen og finde meningen i dit seniorliv.
Jagten på mening i seniorlivet De fleste seniorer, der forlader arbejdslivet, gør det uden de store problemer. Der er dog iflg. psykolog Vilhelm Borg en mindre gruppe, som ikke formår at udfylde tomrummet efter arbejdet og har svært ved at finde deres plads i nye sociale sammenhænge. Modsat vores forældres generation er der ikke længere nogen ”rigtig måde” at blive pensionist på. Vi bestemmer i højere grad selv, hvornår vi vil stoppe på arbejdsmarkedet og om vi også vil være aktive efterfølgende. Dermed er pensioneringen ikke en destination, men en rejse eller overgang og det gør mange forvirrede. Derfor søger flere hjælp til at finde ud af, hvad der skal ske nu. Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl om, hvad der skal ske efter arbejdslivet?
Cand. med. Gidon Zlotnik giver i artiklen ”Hvordan dyrker jeg det positive i mit livs efterår?” en række anbefalinger: Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft.
Fremtiden skal dog ikke helt ignoreres. Den skal også plejes og det kan man ifølge Gidon Zlotnik ved at planlægge og aftale møder, rejser, samvær, fester o.l. således at kalenderen (og dermed livet), hverken er tom eller tynd. Det kræver imidlertid et dagligt arbejde og målbevidsthed at have de positive briller på. Men hvordan håndteres de eventuelle negative tanker og følelser med henblik på at sætte mere fokus på de positive? Gidon Zlotnik har et godt middel: ”Ved at spytte dem ud! I stedet for at jamre indgår jeg i en åben dialog med mig selv og/ eller med andre om angsten, fortrydelsen og selvmedlidenheden, som ledsager smerterne og tænker i stedet på, at alle smerter hører med og er en daglig bekræftelse på, at det er lykkedes mig at leve så længe”.
Tre bud på det bedste og det værste I Kristeligt Dagblads artikel den 4. marts 2016 om ”Tre pensionister: Der er masser af nye muligheder og oplevelser i vente”, er der kontante bud på, hvad man som kommende senior kan glæde sig til og hvad man kan frygte:
– ”Det bedste var at få mulighed for at gå ind i frivilligt arbejde. Det giver stor mening at have tid til at gøre en forskel for andre”. ”Det værste var usikkerheden ved at gå fra noget fast til noget, man selv skal skabe. Men det kan man jo langt hen af vejen planlægge sig ud af”.
– ”Det (bedste) var, at tiden pludselig blev min egen og at jeg nu kan gøre, præcis hvad jeg vil. Jeg kan lade dagen digte sig selv, som man siger”. ”Det værste er, at man til tider godt kan føle sig lidt ensom. Jeg har dage, hvor jeg godt kunne bruge en ven til at vende tingere med”.
– ”(Det bedste var) at opdage at det ikke var sidste udkald, at der var masser af nye muligheder og nye oplevelser i vente”. ”Jeg har faktisk svært ved at sætte fingeren på det værste. Det er helt afgørende, at man planlægger, mens man stadig har evnen til at planlægge, ellers kan man få problemer”.
På den positive side kan kommende seniorer således glæde sig til at kunne gøre en meningsfuld forskel samt kunne vælge frit bland mange nye muligheder. På den negative side er der til gengæld usikkerheden og risikoen for at blive ensom. Hvordan det positive side kan styrkes yderligere har Magisterbladet seks gode råd til.
Hvor og hvordan jeg vil bo som senior – det er spørgsmålet
Seks gode råd om overgangen til seniorlivet I Magisterbladet nr. 3, 2016 er der en nyttig guide med seks gode råd til, hvordan du kan takle overgangen samt finde meningsfulde aktiviteter i seniorlivet:
Anerkend, at det kan være svært
Efter et langt arbejdsliv ser mange frem til at gå på efterløn eller pension. Og pensionisttilværelsen ser herlig ud, sådan som den tager sig ud i film og reklame. Her er pensionisterne solbrune, de spiller golf, er økonomisk velpolstrede og rejser ud og oplever verden. I den virkelige verden er hver eneste dag som pensionist dog ikke lige så rosenrød. Amerikanske og engelske undersøgelser viser, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er den sværeste overgang i livet. Hvad nu hvis du oplever et dyk, når hverdagen rammer igen? Hvis ægtefælle er svær at gå op af hele dage? Hvis huset pludselig er blevet for dyrt? Anerkend, at det er svært og bliv dermed bedre i stand til at gennemføre tilbagetrækningen.
Planlæg i god tid Du kan lette overgangen fra arbejdsmarkedet, hvis du allerede i god tid gør dig nogle grundige overvejelser omkring din tilbagetrækning. Hvor tidlig du skal begynde er selvfølgelig individuelt, men fem år inden er for de fleste en god tommelfingerregel. Har du en ægtefælle eller en samlever, er det en god ide, hvis I sammen udarbejder en handlingsplan over, hvordan dit – og evt. jeres – liv skal se ud som pensionister. Tal om jeres økonomiske forhold: hvor mange penge har I til rådighed som pensionister? Ønsker I at blive i huset, eller synes I at der er for mange værelser og for meget græs, der skal slås? Det kan også være en god ide at tale om, hvordan I vil fastholder et sjovt og kærligt samliv nu, hvor I får mere tid sammen: Hvad forventer I af hinanden? Hvilke interesser skal I hver have lov til at pleje og hvilke kan I dyrke sammen?
Trap ned
En vigtig del af din tilbagetrækning inkluderer en god dialog med din arbejdsplads om, hvordan du ønsker, at den sidste tid på arbejdsmarkedet skal se ud. For nogle kan det være en god ide at trappe med i arbejde, så de fx har firedagesuger. For andre er det vigtigtigere kun at sidde med de opgaver, de synes er sjove. Ønskerne er individuelle og gør det klart for dig selv, hvad der er, du gerne vil have. Nogle virksomheder tilbyder seniorsamtaler, hvor sådanne særlige aftaler kan indgås. Hvis ikke din arbejdsplads tilbyder dette, kan du bruge din årlige medarbejderudviklingssamtale til at præsentere dine ønsker for din leder. Du kan selvfølgelig ikke på forhånd vide, hvordan din arbejdsgiver reagerer på dine ønsker, men gå positivt ind i samtalen med en forventning om, at din arbejdsgiver også er interesseret i, at du får en tredje karrierer, som er meningsfuld for dig. Hvis dine ønsker imødekommes, vil du være mere tilbøjelig til at opretholde dit engagement og arbejdsglæde og det er også i virksomhedens interesse.
Betragt dig selv som en ressource Selv om du er i den sidste fase af din karriere, må du ikke holde op med at se dig selv som en ressource for arbejdspladsen. Hold fast i, at du kan noget særligt i kraft af dine erfaringer og dine måske mange år som kulturbærer i virksomheden. Selv om du fx arbejder på nedsat blus, er det vigtigt, at både du og din arbejdsgiver holder fast i det. Måske kan dine kompetencer endda komme i spil på en ny måde, fx som mentor for nyansatte i virksomheden. Der er en tendens til, at de ældste på arbejdspladsen begynder at sige nej tak til efteruddannelsestilbud, når de nærmer sig pensionsalderen. Måske tænker du, at det er spild at sende dig på kursus, men husk, at du altid kan udvikle dig mere, og at det er vigtigt at holde hjernen i gang. Det gælder ikke kun på arbejdspladsen, men også senere i livet som pensionist.
Giv fritiden mening Der er stor forskel på, hvordan nye pensionister håndterer al den nyerhvervede fritid. I den ene grøft har vi dem, der lægger for mange planer: Dem, der vil motionere hver dag, tage et aftenkursus, begynde til pileflet, lære et nyt sprog og renovere førstesalen. I den anden grøft har vi dem, der siger, at de nok skal finde på noget, men hvor der ikke sker en pind. Begge dele kan være lige uholdbare, fordi de enten kan gøre dig stresset eller deprimeret. Generelt set er kvinder ret gode til at balancere pensionisttilværelsen og fylde den med ting, der giver dem glæde og mening. Mænd har derimod – groft sagt – en tendens til at identificere sig så meget med deres arbejdsliv og karriere, at de er mere tilbøjelige til at føle, at livet som pensionist er tomt. Undersøgelser viser, at det, især mandlige pensionister savner, er det sociale liv på arbejdspladsen. Med den viden i baghovedet er det derfor en god ide at udvide dit netværk og sociale liv, allerede inden du går på pension.
Fasthold tilknytningen Hvis du er en af dem, der har svært ved at vænne dig til tanken om, at du ikke længere skal arbejde, kan det være en god ide, at beholde en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads. Flere og flere virksomheder afholder arrangementer for tidligere medarbejdere og nogle virksomheder har endda seniorklubber, som du kan deltage i både som ansat og som pensionist. Ved at deltage i sådanne arrangementer, kan du bevare dine arbejdsrelationer og stadig føle dig orienteret om, hvad der foregår.
Seniorvejen har et godt tilbud
Samlet set drejer det sig således om at du anerkender overgangens udfordringer, sætte tanker og ideer i gang om din fremtid som senior, etablerer en god dialog med din arbejdsgiver om dine individuelle ønsker, besinde dig på din værdi og dine ressourcer for arbejdspladsen, undersøger og udvider dit netværk og sociale liv inden stop samt overvejer en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads.
Er du i tvivl om, hvad der skal ske, når du forlader arbejdsmarkedet og har du behov for at drøfte fremtiden med ligesindede? så har www.seniorvejen.com et godt tilbud til dig.
Seniorvejen 