Hit med senior-jobbet. Brug din professionelle personlighed og ram plet med din næste ansøgning. Få hjælp og sparring i Senior Erhverv.

Seniorgennembrud
Brug din personlighed og dit netværk til at bryde gennem jobmuren

For mange ældre ledige, kan det være en svær opgave at skulle sælge sig selv til en ny arbejdsgiver. Steen Kræmer Rasmussen giver i bogen Hit med jobbet en enkel og inspirerende model til at spille dig ind på jobbanen igen. Bogen kan anbefales på det varmeste.

Tre enkle råd
Find ud af arbejdsgiverens behov, lær dig selv at kende og brug dit sprog aktivt, er forfatterens enkle råd til den ledige senior. For at komme “ind i maskinrummet” hos arbejdsgiveren må du kende den kultur, som jobbet er en del af. Fx. omgangstonen. Det er også nødvendigt at kende dig selv i forhold til dine styrker og svagheder, spidskompetencer og egne værdier samt hvilken værdi, du vil kunne tilføre virksomheden, hvis du blev ansat. Endelig er det nødvendigt at bruge dit sprog på en aktiv, kortfattet og overraskende måde, så du skiller dig ud fra de andre ansøgere.

Den professionelle jobpersonlighed
Forfatteren har opfundet et nyt begreb, som er drivkraften i enhver ansøgning. Han kalder det den professionelle personlighed og dækket over det forhold, at jobsøgning er en arbejdsopgave, hvor du kan være amatør eller professionel. Som i andre sammenhænge kan en professionel nå længere end amatøren. Derfor bør du opøve din professionelle personlighed som jobsøger, er forfatterens god råd til dig.

Hvordan bliver du så professionel jobsøger? Ved at udtrykke dine specifikke holdninger til arbejdsopgaverne, formulere dine relevante erfaringer og resultater samt formulere dine standpunkter fyndigt og med kant. Forfatteren givet i bogen en række eksempler på, hvordan nogle af hans 6000 kursister har løst denne opgave. Her vil sikkert også være en formulering, som du kan bruge.

Nyttige hjælpemidler
Bogen er fyldt med inspirerende eksempler på, hvordan forfatterens gode forslag kan omsættes til konkret jobsøgningspraksis. Så det er bare om at komme i gang. Her er eksempler på rammende overskrifter til ansøgningen. På overraskende indledninger, der motiver arbejdsgiveren til at læse videre. På personlige holdninger der peger frem mod det kommende job. Match mellem jobkrav og personprofil samt invitation til en dialog om jobbet.

Udover de mange nyttige praktiske eksempler på sprogbrug, rummer bogen skabeloner til ansøgninger og CV, tjeklister til jobsøgningen, test af tekstens sværhedsgrad (lixtal) samt supplerende oplysninger på forfatterens hjemmeside: http://www.hitmedjobbet.dk.

Forfatteren trækker på sine erfaringer som journalist, jobvejleder hos Karrierercoach samt den nyttige erfaring som Konsulenthuset Ballisager har formidlet gennem årlige rekrutteringsanalyser og i bogen Moderne jobsøgning. En tilgang, som forfatteren i øvrigt lægger sig op af.

Netværksarbejde
Hjælp og sparring i netværket letter vejen til jobbet

Brug Senior-netværket
Har du fået lyst til at prøve nogle effektive værktøjer i din jobsøgning, så kom til netværksmøde i Senior Erhverv Aarhus (eller et af de andre 23 Seniornetværk i Danmark). Hver torsdag fra 10-12 er der netværksmøde med fx inspirerende oplæg om jobsøgning, socialt samvær og sparring på dit ansøgningsmateriale.

Senior Erhverv arbejde er inspireret af Steen Kramer Rasmussens bog Hit med jobbet samt Ballisagers bog Moderne jobsøgning. Herudover arbejder netværket med opsøgende virksomhedskontakt og jobformidling via medlemmernes CV i medlemsdatabasen. Sidste år fik halvdelen af medlemmerne job via Senior Erhvervs tilbud. Se Senior Erhvervs hjemmeside med oversigt over kommende netværksmøder.

Med en professionel personlighed og et aktivt jobnetværk kan du bryde gennem muren til ønskejobbet. Har du fået lyst til at prøve det, så læs videre på http://www.seaa.dk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s