Forbered dig i god tid og undgå at blive ramt af kriser som tab af mening, depression og tomrum. Bliv inspireret til at dyrker det positive i dit livs efterår. Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft. Hør om tre seniorers vurdering af det bedste og det værste ved at forlade arbejdsmarkedet og få seks gode råd til at takle overgangen og finde meningen i dit seniorliv.

Jagten på mening i seniorlivet
De fleste seniorer, der forlader arbejdslivet, gør det uden de store problemer. Der er dog iflg. psykolog Vilhelm Borg en mindre gruppe, som ikke formår at udfylde tomrummet efter arbejdet og har svært ved at finde deres plads i nye sociale sammenhænge. Modsat vores forældres generation er der ikke længere nogen ”rigtig måde” at blive pensionist på. Vi bestemmer i højere grad selv, hvornår vi vil stoppe på arbejdsmarkedet og om vi også vil være aktive efterfølgende. Dermed er pensioneringen ikke en destination, men en rejse eller overgang og det gør mange forvirrede. Derfor søger flere hjælp til at finde ud af, hvad der skal ske nu. Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl om, hvad der skal ske efter arbejdslivet?

Cand. med. Gidon Zlotnik giver i artiklen ”Hvordan dyrker jeg det positive i mit livs efterår?” en række anbefalinger: Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft.

Fremtiden skal dog ikke helt ignoreres. Den skal også plejes og det kan man ifølge Gidon Zlotnik ved at planlægge og aftale møder, rejser, samvær, fester o.l. således at kalenderen (og dermed livet), hverken er tom eller tynd. Det kræver imidlertid et dagligt arbejde og målbevidsthed at have de positive briller på. Men hvordan håndteres de eventuelle negative tanker og følelser med henblik på at sætte mere fokus på de positive? Gidon Zlotnik har et godt middel: ”Ved at spytte dem ud! I stedet for at jamre indgår jeg i en åben dialog med mig selv og/ eller med andre om angsten, fortrydelsen og selvmedlidenheden, som ledsager smerterne og tænker i stedet på, at alle smerter hører med og er en daglig bekræftelse på, at det er lykkedes mig at leve så længe”.

Tre bud på det bedste og det værste
I Kristeligt Dagblads artikel den 4. marts 2016 om ”Tre pensionister: Der er masser af nye muligheder og oplevelser i vente”, er der kontante bud på, hvad man som kommende senior kan glæde sig til og hvad man kan frygte:
– ”Det bedste var at få mulighed for at gå ind i frivilligt arbejde. Det giver stor mening at have tid til at gøre en forskel for andre”. ”Det værste var usikkerheden ved at gå fra noget fast til noget, man selv skal skabe. Men det kan man jo langt hen af vejen planlægge sig ud af”.
– ”Det (bedste) var, at tiden pludselig blev min egen og at jeg nu kan gøre, præcis hvad jeg vil. Jeg kan lade dagen digte sig selv, som man siger”. ”Det værste er, at man til tider godt kan føle sig lidt ensom. Jeg har dage, hvor jeg godt kunne bruge en ven til at vende tingere med”.
– ”(Det bedste var) at opdage at det ikke var sidste udkald, at der var masser af nye muligheder og nye oplevelser i vente”. ”Jeg har faktisk svært ved at sætte fingeren på det værste. Det er helt afgørende, at man planlægger, mens man stadig har evnen til at planlægge, ellers kan man få problemer”.

På den positive side kan kommende seniorer således glæde sig til at kunne gøre en meningsfuld forskel samt kunne vælge frit bland mange nye muligheder. På den negative side er der til gengæld usikkerheden og risikoen for at blive ensom. Hvordan det positive side kan styrkes yderligere har Magisterbladet seks gode råd til.

Seks gode råd om overgangen til seniorlivet
I Magisterbladet nr. 3, 2016 er der en nyttig guide med seks gode råd til, hvordan du kan takle overgangen samt finde meningsfulde aktiviteter i seniorlivet:

Anerkend, at det kan være svært
Efter et langt arbejdsliv ser mange frem til at gå på efterløn eller pension. Og pensionisttilværelsen ser herlig ud, sådan som den tager sig ud i film og reklame. Her er pensionisterne solbrune, de spiller golf, er økonomisk velpolstrede og rejser ud og oplever verden. I den virkelige verden er hver eneste dag som pensionist dog ikke lige så rosenrød. Amerikanske og engelske undersøgelser viser, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er den sværeste overgang i livet. Hvad nu hvis du oplever et dyk, når hverdagen rammer igen? Hvis ægtefælle er svær at gå op af hele dage? Hvis huset pludselig er blevet for dyrt? Anerkend, at det er svært og bliv dermed bedre i stand til at gennemføre tilbagetrækningen.

Planlæg i god tid
Du kan lette overgangen fra arbejdsmarkedet, hvis du allerede i god tid gør dig nogle grundige overvejelser omkring din tilbagetrækning. Hvor tidlig du skal begynde er selvfølgelig individuelt, men fem år inden er for de fleste en god tommelfingerregel. Har du en ægtefælle eller en samlever, er det en god ide, hvis I sammen udarbejder en handlingsplan over, hvordan dit – og evt. jeres – liv skal se ud som pensionister. Tal om jeres økonomiske forhold: hvor mange penge har I til rådighed som pensionister? Ønsker I at blive i huset, eller synes I at der er for mange værelser og for meget græs, der skal slås? Det kan også være en god ide at tale om, hvordan I vil fastholder et sjovt og kærligt samliv nu, hvor I får mere tid sammen: Hvad forventer I af hinanden? Hvilke interesser skal I hver have lov til at pleje og hvilke kan I dyrke sammen?

Trap ned
En vigtig del af din tilbagetrækning inkluderer en god dialog med din arbejdsplads om, hvordan du ønsker, at den sidste tid på arbejdsmarkedet skal se ud. For nogle kan det være en god ide at trappe med i arbejde, så de fx har firedagesuger. For andre er det vigtigtigere kun at sidde med de opgaver, de synes er sjove. Ønskerne er individuelle og gør det klart for dig selv, hvad der er, du gerne vil have. Nogle virksomheder tilbyder seniorsamtaler, hvor sådanne særlige aftaler kan indgås. Hvis ikke din arbejdsplads tilbyder dette, kan du bruge din årlige medarbejderudviklingssamtale til at præsentere dine ønsker for din leder. Du kan selvfølgelig ikke på forhånd vide, hvordan din arbejdsgiver reagerer på dine ønsker, men gå positivt ind i samtalen med en forventning om, at din arbejdsgiver også er interesseret i, at du får en tredje karrierer, som er meningsfuld for dig. Hvis dine ønsker imødekommes, vil du være mere tilbøjelig til at opretholde dit engagement og arbejdsglæde og det er også i virksomhedens interesse.

Betragt dig selv som en ressource
Selv om du er i den sidste fase af din karriere, må du ikke holde op med at se dig selv som en ressource for arbejdspladsen. Hold fast i, at du kan noget særligt i kraft af dine erfaringer og dine måske mange år som kulturbærer i virksomheden. Selv om du fx arbejder på nedsat blus, er det vigtigt, at både du og din arbejdsgiver holder fast i det. Måske kan dine kompetencer endda komme i spil på en ny måde, fx som mentor for nyansatte i virksomheden. Der er en tendens til, at de ældste på arbejdspladsen begynder at sige nej tak til efteruddannelsestilbud, når de nærmer sig pensionsalderen. Måske tænker du, at det er spild at sende dig på kursus, men husk, at du altid kan udvikle dig mere, og at det er vigtigt at holde hjernen i gang.  Det gælder ikke kun på arbejdspladsen, men også senere i livet som pensionist.

Giv fritiden mening
Der er stor forskel på, hvordan nye pensionister håndterer al den nyerhvervede fritid. I den ene grøft har vi dem, der lægger for mange planer: Dem, der vil motionere hver dag, tage et aftenkursus, begynde til pileflet, lære et nyt sprog og renovere førstesalen. I den anden grøft har vi dem, der siger, at de nok skal finde på noget, men hvor der ikke sker en pind. Begge dele kan være lige uholdbare, fordi de enten kan gøre dig stresset eller deprimeret. Generelt set er kvinder ret gode til at balancere pensionisttilværelsen og fylde den med ting, der giver dem glæde og mening. Mænd har derimod – groft sagt – en tendens til at identificere sig så meget med deres arbejdsliv og karriere, at de er mere tilbøjelige til at føle, at livet som pensionist er tomt. Undersøgelser viser, at det, især mandlige pensionister savner, er det sociale liv på arbejdspladsen. Med den viden i baghovedet er det derfor en god ide at udvide dit netværk og sociale liv, allerede inden du går på pension.

Fasthold tilknytningen
Hvis du er en af dem, der har svært ved at vænne dig til tanken om, at du ikke længere skal arbejde, kan det være en god ide, at beholde en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads. Flere og flere virksomheder afholder arrangementer for tidligere medarbejdere og nogle virksomheder har endda seniorklubber, som du kan deltage i både som ansat og som pensionist. Ved at deltage i sådanne arrangementer, kan du bevare dine arbejdsrelationer og stadig føle dig orienteret om, hvad der foregår.

Seniorvejen har et godt tilbud
Samlet set drejer det sig således om at du anerkender overgangens udfordringer, sætte tanker og ideer i gang om din fremtid som senior, etablerer en god dialog med din arbejdsgiver om dine individuelle ønsker, besinde dig på din værdi og dine ressourcer for arbejdspladsen, undersøger og udvider dit netværk og sociale liv inden stop samt overvejer en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads.

Er du i tvivl om, hvad der skal ske, når du forlader arbejdsmarkedet og har du behov for at drøfte fremtiden med ligesindede? så har www.seniorvejen.com et godt tilbud til dig.