Tag: Omsorg

Oplysning om frivillige opgaver indenfor omsorgsområdet

Skriv dit demenstestamente før du glemmer det.

On By seniorvejenIn Omsorgsvejen, SeniorpolitikSkriv en kommentar

Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed? Flere og flere seniorer bliver ramt af demens. Forbered dig på demens diagnosen og vær klar med et alternativ til den traditionelle, passiviserende medicinske indsats. Her er syv gode spørgsmål til demens, som du kan overveje og oplyse din mening om, når dagen oprinder.

Engelske seniorer Farve
Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed?

Antallet af personer i Danmark, der får stillet diagnosen Demens er stigende og med væksten af seniorer i fremtiden vil mange være i farezonen for at få denne diagnose. Mange eksempler fra danske og udenlandske plejehjem viser, at den udbredte opfattelse af demens er forfald, svækkelse og kognitiv- eller mental indskrænkning karakteriseret ved manglende tidsfornemmelse, glemsomhed og udadreagerende adfærd. Sundheds- og plejepersonalets normale svar på denne diagnose er anvendelse af bedøvende og beroligende medicin.

Er det en behandling som du kunne tænke dig, hvis du fik diagnosen demens? Jeg kunne ikke tænke mig denne behandling – især ikke efter, at jeg har læste en bog, der har åbnet mine øjne for et alternativ til medicinering af personer med diagnosen demens. Jeg vil forsøge at anskueliggøre dette alternativ samt give dig og mig selv viden og handlemulighed, som kan sættes i værk når alderdommens demensdiagnose præsenteres for dig og mig. Jeg vil give dig syv gode spørgsmål, som du kan overveje nu og tage stilling til. Spørgsmål og svar som du kan tage frem når dine omgivelser påstår, at du er blevet dement. Svar som muliggør en anden og mere vækstorienteret tilgang til din demenstilstand.

Demens som berøvet og bedøvet
Den amerikanske geriater og plejehjemslæge G. Allen Power har skrevet bogen ”Demens – berøvet og bedøvet. Hvordan vi forandrer omsorgskulturen”. I bogen foretager han en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer af demens. Han dokumenterer hvordan mennesker, der lider af demens må lide dobbelt: Først er de berøvet en stor del af deres åndsevner, dernæst bliver de bedøvet af medicin (psykofarmaka), så de er ude af stand til at mærke sig selv.

På baggrund af videnskabelige studier og erfaringer gjort af personer med (tidligt diagnosticeret) demens samt egne erfaringer i praksis konkluderer Power, at den konventionelle demensbehandling bør ændres gennemgribende. I stedet for at kun at betragte personer med demens som afvigere vælger Power at betragte demens som et ”udviklingstrin”, der blot giver de demensramte færre og andre livsmuligheder.

I Danmark er der en række plejehjem, der drives efter de principper, som Power har gjort med Eden Alternative hjem. Skulle du ikke have hørt om disse hjem eller om Powers alternative tilgang til demens, så kan du få et indtryk af det i det følgende.

Al Power Demens1
Et alternativt syn på behandling af personer med demens

Demens som forfald
Hvad er så den store mangel ved tilgangen til demens på hovedparten af de danske plejehjem? En første mangel er, at demens opfattes som en fejl – en apparatfejl ved hjernen, der kan og skal behandles med medicin. Så det drejer sig for sundheds- og plejepersonalet om at finde den rette medicin, der kan få den demente borger tilbage i normal tilstand. Mon det er at genvinde hukommelsen? At genopdage livets tidsmæssigt forløb med fortid, nutid og fremtid? At generhverve de mistede kognitive evner? Nej, det kan det nok ikke være. Men hvad er det så? Det vil jeg komme tilbage til.

En anden mangel er, at den nuværende tilgang til demens er en sort/hvid tænkning, der fortolker afvigelse hos den demente fra normal adfærd som en bekræftelse eller en forværring af demensen. Vi kan alle have gode og dårlige dage ligesom demente personer kan have det. En tredje mangel er, at demens betragtes som et forfald og en svækkelse af personens status, som ofte medfører at andre svarer og handler på den dementes vegne.

Disse tre typer af reaktioner på demens – at det er en fejl ved personens dømmekraft – at enhver afvigelse fra det normale tolkes som en forværring af demensen samt at den demente nu ikke længere kan indgå og bidrage i de i sociale sammenhænge, er fatale for den dementes livskvalitet.

Det fremherskende syn på demens er iflg. Power at den er tragisk, dyr og byrdefuld. Demens som “den levende død”. Dette syn betyder, at man primært ser personen som deres sygdom, i stedet for at se dem som unikke individer, der tilfældigvis deler en diagnose.

Demens som vækst og velvære
Hvad er så Powers bud på en alternativ tilgang til personer med demens? Det korte svar er, at opfatte dem som personer med en funktionsnedsættelse på det kognitive område. Personer der har behov for “ramper” til samfundet. Ligesom en person, der har mistet sine ben og sin førlighed, har behov for en kørestol og ramper for at kunne køre på trapper, så har personer med demens behov for “ramper” til omverdenen for at kunne begå sig blandt andre mennesker og i samfundet.

Power har skrevet en ny bog, der har været en øjenåbner for mig. Hovedpointen i bogen fremgå af den foreløbige titel “Demens – vækst og velvære”. Bogen har den engelske titel ”Dementia Beyond Disease: Enhancing Well-Being” og er ved at blive oversat og udgivet på dansk. Jeg har fået lov til at smugkikke i bogen før udgivelsen. Og tak for det. Endelig en demensopfattelse, som jeg kunne forstå og forholde mig til som senior på vej ind i dette risikoområde.

Undersøgelser viser iflg. Power, at personer med demens har andre kognitive og fysiske ressourcer at trække på. Det drejer sig blot om at få øje på dem hos den demente person. Fx har undersøgelser vist, at demente ligesom almindelige mennesker kompenserer for deres funktionsnedsættelse. Lige som blinde der udvikler høresansen og følesansen udvikler demente evnen til at aflæse andres kropssprog. Så selv om de ikke kan formulere sig perfekt sprogligt, så kan de godt forstå, hvad der foregår omkring den.

Demente fortsætter også med at kunne læse og læse højt. Herudover er det næppe hele deres hjerne, der er angrebet af demens. Der vil være mange hjørner og kroge i denne hjerne, hvor ny indlæring kan finde sted – hvis blot personen får mulighed for at aktivere disse skjulte mentale ressourcer.

Heri ligger den mulighed, som jeg indledte dette indlæg med. Skulle du blive dement, så har du sandsynligvis bibeholdt læse-og taleevnen og kan så blot trække dit “demenstestamente”/ “omsorgssamtykke” frem og læse det op for din familie, dine venner og dine bofæller – samt personalet på den institution, som du måtte være på. Med denne handling har du gjort, hvad du kunne for at sikre dig at dine omgivelser har fået besked om, hvordan du vil behandles og omgås som dement person.

De syv livsdomæner
Hvad er det så, at du kan trække på som dement udover de ovennævnte ressourcer og strategier? Power hævder, at demente personer og alle andre personer bevæger sig inden for syv livsdomæner som understøtter selvet – dvs. hvem jeg er. De syv domæner er henholdsvis Identitet, Forbundenhed, Tryghed, Autonomi, Mening, Vækst og Glæde. Det drejer sig derfor om, at du som senior bliver bevidst om disse livsdomæner i dit liv. Finder ud af hvordan de er blevet udfoldet i dit liv samt hvordan du gerne vi have at andre – senere i livet – kan understøtte dig i disse livsdomæner.

For din familie, venner og evt. omsorgspersoner drejer det sig om at “anlægge ramper” mellem omverden og din nye forståelse af verden. Samt forbinde din forståelse med omverdens forståelse. Så samværet med dig og dine omgivelser bliver præget af ligeværdighed, inddragelse og anerkendelse.

De syv livsdomæners karakteristik
I forhold til begrebet Identitet så peger begreberne individualitet og at være hel på to forskellige aspekter ved identitet som supplerer hinanden. Individualitet betyder, at den enkelte person forbliver et unikt individ til trods for ændrede kognitive evner. At være hel går endnu videre i den forstand, at en person forbliver hel til trods for ændrede kognitive evner. Begge begreber udfordrer direkte det dominerende paradigme for, hvordan man ser på demens.

Endelig peger det, at være velkendt og at have en historie, på den kendsgerning, at éns individualitet også er et resultat af en mængde unikke oplevelser og livserfaringer. Det minder os om, at det at forstå en persons livshistorie fuldt og helt er en vigtig nøgle til at hjælpe en person med at bevare identiteten.

I forhold til begrebet Forbundenhed gælder det for de fleste af os, at vores liv i høj grad bliver brugt på at søge forbindelser – med familie, venner, og mennesker vi deler geografi, beskæftigelse, fritidssysler, kultur eller tro med. Selv de mennesker, som har brugt store dele af livet på at søge ensomhed i tilbagetrukkethed, søger forbindelser i den ikke håndgribelige eller menneskelige forstand.

Tænker vi på den identitetskrise, som opstår ved at opleve demens, er det ikke overraskende, at enhver form for forbindelse og tilknytning bliver alvorligt udfordret, ofte lige fra den dag af, hvor diagnosen bliver sagt højt.

I forhold til begrebet Tryghed og sikkerhed er det meget mere end blot et alarmsystem ved døren til plejehjemmet. Det afspejler ens indre bekendthed og velbefindende ved ens omgivelser, og det afspejler også de måder, vi er sammen med dem, som vi skal hjælpe. Faktisk er en for snæver definition af tryghed og sikkerhed alt for ofte et kendetegn ved alle boligmiljøer.

Blandingen af et stigmatiserende syn på mennesker med demens og et samfund, som ser på individuel risiko og ansvarlighed gennem nogle meget restriktive briller, fører til et meget snævert syn på sikkerhed, som i virkeligheden undergraver den samlede tryghed hos de mennesker, som vi tilstræber at beskytte.

I forhold til begrebet Autonomi er der ingen af de syv velværedomæner, som er mere værdsatte af mennesker med demens end autonomi. Men der er heller ikke nogen, som er så heftigt prøvede. Muligheden for at vælge vores livsbane, til at træffe store og små beslutninger, selv det at foretage valg, som vi ved måske ikke er i egen interesse, er en fundamental menneskerettighed. Ligeledes er der intet andet domæne, hvor diskussionen kræver et mere kritisk kig indad på ens egne holdninger og værdier.

Begrebet Mening har to betydninger. Den ene betydning er inspireret af japanernes ide om ikigai, der betyder “en grund til at stå op om morgenen”, og som afspejler deres tro på, at hver dag bringer en fornemmelse af formål: “At gøre en forskel”. “At fornemme en personlig værdi”. “At betyde noget”. “At føle at der er behov for én og være til nytte”.

Den anden betydning er den “anden mening af mening”. Det vil sige, hvordan man opfatter og fortolker de beskeder, som er indeholdt i folks ord og handlinger. Dette er afgørende for at kunne forstå behovene hos mennesker, som lever med demens, og det er en vital del af færdighederne ved en oplyst omsorg.

Tryghed og autonomi skaber muligheder for mening og vækst. Og ved at nå frem til disse højere trin finder vi nøglen til at skabe glæde, selv når man står ansigt til ansigt med kognitive evner, som ændrer sig.

I forhold til begrebet Vækst er det et domæne, som normalt er det vanskeligste at anskueliggøre. For dem, som har lært at se demens primært ud fra begreber som mangler og forfald, må tanken om vækst virke nærmest umulig. Men de forskellige velværedomæner kan fremmes selv for mennesker med alvorlige kognitive handicap. Ved at styrke identitet, forbundenhed, tryghed, autonomi og mening skabes en frugtbar grobund for vækst.

Der er en nær forbindelse mellem mening og vækst. Når vi forbinder os med de ting som er meningsfulde, gør de os i stand til at vokse – kreativt, relationelt, spirituelt og i evner og udtryksfuldhed.

I forhold til begrebet Glæde så fører de andre domæner ofte til og fra hinanden. I modsætning hertil, kan man sige, at alt fører til glæde. Glæde er måske det ultimative udkomme, det som bedst er i stand til at overskride evner og handicap. Glæde er også mere flygtig, når velvære ikke fuldt ud bliver understøttet. Vi skal hellere dyrke de øvrige seks velværedomæner, så vi kan holde liv i glæden. Glædens natur er sådan, at den kan stige eller falde ligesom ebbe og flod afhængig af hvordan de andre domæner bliver fremmet.

Et liv i vækst
Et liv i vækst er som en forårsdag i skoven

Vækst og glæde i seniorlivet
Hvordan kan de enkelte domæner skabe glæde og velvære hos den demente? Iflg. Power er glæde ofte et resultat af at optimere de andre domæner. Hvert enkelt domæne kan hjælpe os med at skabe glæde på følgende måde:

1. Identitet: Kender vi personen godt og forstår, hvad der giver hende glæde, hjælper det os med at gøre aktiviteter og samspil personlige samt bekræfte identiteten.
2. Forbundenhed: Når vi dyrker nære meningsfulde relationer, bringer det glæden frem ved at have fortrolige og venner man har tillid til. Også forbindelser til ens fortid og til det uhåndgribelige kan give øjeblikke med glæde.
3. Tryghed: Bekendthed og tillid opbygger en følelse af tryghed, som igen gør personen i stand til at være fri for frygt og åben for glæde. Når vi finder den rette blanding af spontanitet og rutine, skaber vi mulighed for uventede behagelige overraskelser og fornøjelser.
4. Autonomi: En person evner bedre at opnå et engagement, som svarer til hendes behov, evner og individuelle rytme, når hun har valgmuligheder og kontrol over situationen. Ved at forhandle risikoen muliggør man adgang til glæder, som kan være uopnåelige i et mere restriktivt miljø.
5. Mening: Det er afgørende for den daglige glæde og fuldbyrdelse at deltage i meningsfulde aktiviteter, som taler til ens personlige historie og værdier.
6. Vækst: Der er glæde forbundet med at opnå noget og i selvaktualisering – i at deltage i verden i alle dens afskygninger og i at blive mere i dag end du var i går.

Syv gode spørgsmål om din demens
Udover dine skjulte ressourcer (målrettet kompensationsstrategi, nyt læringspotentiale samt læse- og talemulighed), som bør bringes i spil i forhold til samværet med dig, så er der også de syv velværedomæner, som bør understøttes og aktiveres i forhold til dig.

1. Identitet som er omverdenens bekræftelse på hvilken person du er. Gentagne korrektioner fx om at du tager fejl af datoer og tidsmæssige forløb svækker din identitet.
2. Forbundenhed som er din relation og sammenhæng med din omverden. Mister du eller afvises du fra personer i omverdenen øges risikoen for at du isoleres og rammes af ensomhed.
3. Tryghed som er fundamentet for dit hverdagsliv. Det som giver ro i dit nuværende liv. Bliver du utryg fordi du fx ikke kan orientere dig i din nye bolig svækkes din livskvalitet.
4. Autonomi som er din valgmulighed og handlefrihed. Udelukkes du fra at blive inddraget i beslutninger om dit liv svækkes din selvrespekt og kan medføre passivitet og indelukkethed.
5. Mening som er rammen om dit liv. Kan du ikke se meningen i de tilbud og forslag, som dine omgivelse giver dig, kan følelsen af meningsløshed ramme dig.
6. Vækst i dit liv og dine udfoldelsesmuligheder er målet med den indsats, som omgivelserne skal tilbyde dig. Vokser du ikke, så visner du.
7. Glæde og Velvære er den situation som bør være resultatet af omgivelsernes indsats i forhold til dig og din specifikke situation. Uden glæde ingen kvalitet i hverdagslivet.

Formulering af dit demenstestamente
Der findes i dag demenstestamenter i form af pårørendefuldmagt, men disse aftaler omhandler kun juridiske og økonomiske spørgsmål vedrørende dine værdier i form af fx penge og ejendom. Der findes ikke, så vidt jeg er orienteret, dokumenter der omhandler spørgsmål vedrørende din person. Hvordan du gerne vil opfattes og omgås som dement person samt, hvad dine personlige præferencer er i forhold til de syv livsdomæner.

Her er mit forslag til, hvad du kan gøre når og hvis du skulle få at vide, at du er en dement person. Du kan stille dine omgivelser følgende spørgsmål:
Fremmer den planlagte indsats og omgangstone:
1. Min identitet? 2. Min forbundenhed? 3. Min tryghed? 4. Min autonomi? 5. Meningen i mit liv? 6. Min vækst? 7. Min glæde og velvære?

Kan der svares bekræftende og overbevisende på disse spørgsmål, så er du nok i gode, omsorgsfulde og livsbekræftende hænder. Kan der ikke svares bekræftende på disse spørgsmål, så må vi håbe at omverdenen tager konsekvensen heraf og justerer tilbuddet til dig efter de ovenstående idealer.

Gør din seniortid til din undringstid. Stil dig i det åbne og lyt til, hvad der kalder på dig.

On By seniorvejenIn Frivillighedsvejen, Omsorgsvejen, OvergangSkriv en kommentar
At stå i det åbne landskab
At stå i det åbne er som at stå på en bjergtop med udsyn til tilværelsens muligheder

Gå ind i det filosofiske undringsfællesskab og bliv inspireret af syv kardinaldyder med rod i antik- og kristen tænkning. Fokuser på det usagte i dialogen, lyt til det der kalder på dig, reflekter over det bemærkelsesværdige i situationen og undre dig med andre over tilværelsens og seniorlivets åbne muligheder.

Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen har i sin bog ”At undres ved livets afslutning. Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde” undersøgt, hvordan den filosofiske undring kan skabe en mere ligeværdig ramme om personale, pårørende og sygdomsmærkede borgere indlagt på Anker Fjord Hospice. Kan denne metode og livsform også bruges i andre af livets sammenhænge, for eksempel seniorlivet, der byder sig til, når arbejdslivet er slut? Svaret er ja, nej og måske.

Eksistentiel og åndelig omsorg
Det er forfatterens påstand, at omsorgspersonalet, ved at benytte den filosofiske undring, kan formidle en særlig værdifuld eksistentiel og åndelig omsorg. En omsorg, der er åben og lydhør overfor de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende. Gennem de filosofiske undringssamtaler kan sygeplejersker, præster, psykologer og læger udvikle et nyt fagsprog, der bedre rummer de oplevelser af og den længsel efter nærvær og mening, de møder på hospice og palliative afdelinger, er forfatterens hovedbudskab i bogen.

Normalt taler man om to tilgange til eksistentiel og åndelig omsorg i palliation og sjælesorgssamtaler. En eksistenspsykologisk eller en pastoral teologisk tilgang. Forfatteren vil gerne pege på en tredje mulighed: den filosofiske vejledningstradition og de sokratiske undrings- og samtalepraksisser. Denne tredje mulighed skal ikke forstås som et alternativ til det psykologiske og teologiske, men som en nuancering og en tydeliggørelse af ”hvordan man også kan lære at ’stå i det åbne’ og undres sammen ved livets afslutning på en filosoferende måde, når de store spørgsmål og temaer melder sig”.

Bogen er ikke et stykke skrivebordsarbejde, men er baseret på et aktionsforskningsprojekt på Anker Fjord Hospice. Projektet strakte sig over fire år fra 2011 til 2014 med en større del af personalet involveret – fra ledelse og sygeplejegruppe til musikterapeut, præst og psykolog samt frivillige.

Filosofisk vejledning i dag
Hvordan kan man helt konkret fremkalde eller forberede vejen til undringen? Den filosofiske vejleder må i første omgang hjælpe omsorgspersonen med til med et åbent blik at finde ’stemte’ ord og begreber for det, han undrer sig over og derfra opsøge de oplevelser og erfaringer, som står frem som underfulde og meningsgivende kraftfelter i hans eget liv og i menneskelivet som sådan. På den måde søger den filosofiske vejleder at fungere som en moderne sokratisk fødselshjælper for etisk, eksistentiel og åndelig omsorg.

For at blive en god filosofisk praktiker peger forfatteren på syv væremåder, der er vigtige at kunne praktisere samt være i under den filosofiske undringssamtale. De syv ’sokratiske kardinaldyder’ er inspireret af fire græsk-antikke og tre kristne kardinaldyder. At stå i det åbne betyder således ikke, at du er overladt til dig selv og at “alt er muligt”. Forfatteren sammenfatter sit etiske standpunkt i følgende dyder, som du kan overveje at praktisere i dit (senior-)liv:

De syv kardinaldyder
1. Kærlighed. (Længsel, lidenskab, det man har kært).
2. Tavshed. (Langsommelighed, nærvær, lytten, ståen stille).
3. Ydmyghed (Tilbageholdenhed, intellektuel kyskhed eller blufærdighed, taknemmelighed).
4. Humor (Det legende, det selvironisk muntre, lyriske og eksperimenterende).
5. Mod (Ærlighed, sårbarhed, stillingtagen, integritet, at turde stå frem).
6. Disciplin (Udholdenhed, omhyggelighed, træning, dannelse, viden).
7. Venskab (Anerkendelse, respekt, dialog, munter (legende) kamp og samhørighed).

Udover disse 7 dyder anfører forfatteren seks væsentlige kendetegn ved de filosofiske undringssamtaler, som du kan prøve at efterleve:
1. Improvisation.
2. Fra patient og klient til gæst, besøgende eller ’rejsefælle’.
3. Undringsfællesskabet som et møde omkring ’det underfulde’.
4. Filosofi som kreative tankebevægelser og ’koncertoplevelser’.
5. Filosofi som en værdi i sig selv.
6. At komme i en forunderlig dialog med ’livet selv’.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
At stå i det åbne giver flere muligheder for valg af seniorvej

Undringsværkstedet
Hvordan kommer man nu i gang med denne værdifulde undringsproces? Forfatteren foreslå at undringsprocessen ”organiseres” i et kundskabs- og undringsværksted. Kundskabs- og undringsværkstedet er en arbejdsform og en måde at strukturere nogle bestemte refleksions-, samtale- og skriveprocesser på, således at ”deltagerne kommer ind i en fænomenologisk og hermeneutisk undersøgelse af deres egen professionspraksis.” Kan man tale om, at seniorerne også har en professionspraksis eller gør noget tilsvarende? Det vil jeg forsøge at svare på sidst i denne blog.

Undringsværkstedet har fokus på det, som endnu ikke er, men som kalder på at komme til udtryk. I kundskabs- og undringsværkstedet er der iflg. forfatteren fem momenter, som din undren kan komme til at gennemløbe. De frem momenter kan beskrives som fem ’rum’, du bevæger dig igennem:

1. Det fænomenologiske moment: mørkekammeret. Her drejer det sig om mødet med en levet erfaring, der har gjort et stort personligt indtryk, fortalt gennem en levende fortælling, der også indeholder en sanselig stemt forundring. Forfatteren anbefaler, at man lytter med et sanseligt stemt øre efter en anden type fortælling i fortællingen. Man lytter da efter, ”hvad livet vil sige til os mennesker i den pågældende erfaring”.

Det gør man ved lytte ikke så meget til, hvad fortælleren ønsker at sige om livet, men til hvad det konkrete og unikke liv, i det øjeblik, fortælleren var en del af det, fortæller os mennesker. Første moment afsluttes med, at fortælleren til slut i den skriftlige fortælling på ca. en-to sider beskriver, hvad det er i denne erfaring, der forundrer vedkommende.

2. Det hermeneutiske moment: lønkammeret. Her drejer det sig om mødet mellem en personlig filosofisk undren og et tema/ nøglebegreb, der er vokset frem ved en kritisk undrende refleksion over de filosofiske og værdimæssige grundantagelser, der er taget for givet i den personlige erfaring og fortælling. Hvor det i det første moment drejede sig om at få deltagerne til at se på deres eget liv og konkrete livserfaringer med poetens blik, er det mere ’marsmandens blik’, deltagerne opfordres til at se med. I dette moment spørges til det almenmenneskelige og universelle i den konkrete og personlige fortælling.

Det hermeneutiske moment er en bevægelse fra det konkrete og personlige mod det generelle og almenmenneskelige og tilbage igen for at fastholde en berørthed og en forbindelse til den konkrete begivenhed og det konkrete indtryk. Bevægelsen slutter med, at fortælleren udpeger en personlig filosofisk undren: Hvad har disse refleksioner over denne fortælling fået ham til at undre sig over filosofisk set? Ved at afslutte andet moment med at skrive et filosofiske og personlige essay kan fortælleren komme i et filosofisk undrende og selvundersøgende forhold til egen fortælling og livserfaring.

3. Det sokratisk-dialektiske moment: katedralen. Her drejer det sig om mødet og dialogen med menneskehedens Store Fortællinger og Undringer over det valgte tema/ nøglebegreb samt en sokratisk-dialektisk refleksion og et undringsfællesskab i gruppen omkring hver enkelt deltagers lille personlige fortælling og personlige filosofiske undren. Der er nu kommer et andet rum og genklang i spil. Katedralen begynder så at sige også at spille med.

Konkret bliver deltagerne bedt om i gruppen at finde en roman, et eventyr, et musikstykke, en god film, et teaterstykke eller et kendt kunstmaleri, som de umiddelbart kommer til at tænke på, når de hører den lille fortælling og undren. Dernæst bliver deltagerne i gruppen bedt om at indtræde i en sokratisk dialoggruppe om det valgte tema, den valgte undren og de udvalgte ’værker’. Nu gælder det ikke blot at lade sig (for)føre af de store tænkere, værker eller fortællinger, men også at komme i en selvstændig, kritisk og dialektisk refleksion over disse store tanker. Målet med dette moment er at styrke den fælles undren og afsøge den horisont, som fortælleren og gruppens deltagere tænker indenfor.

4. Det eksistentielle moment: hjertekammeret. Her drejer det sig om mødet med en eksistentiel (selv)forståelse, idet der nu bliver spurgt til fortællerens eget eksistentielle ståsted i forhold til de mange store og flotte tanker og ideer. Spørgsmålet er ’Hvor er du selv i alle disse idealer og tanker?’ I det eksistentielle moment vender den enkelte tilbage til eget liv og forståelseshorisont (til den ’platoniske hule’) og undersøger derfra, hvor og hvem man selv er i alle disse store tanker, idealer og ideer.

Denne bevægelse tilbage til eget liv sker gennem en eksistentiel og kontemplativ refleksion. Deltagerne bliver f. eks. spurgt om de i den forløbne proces (1-3), selv har oplevet det fænomen, som man har talt om. Et sådant spørgsmål kan ofte vække en ahaoplevelse i dem, da de nu pludselig mærker, hvad det vil sige at tænke fra ’erfaringens inderside’ – at tænke mere fra hjertet end fra det kognitive, verbale og reflekterende jeg.

5. Det phronesiske moment: gerningsstedet. Her drejer det sig om mødet med praksis og dømmekraften. Spørgsmålet er: Hvilken praktisk visdom og hvilket ønske om forandring (i egen organisation, profession eller liv) ønsker fortælleren og hans gruppe at udlede af den nu afsluttede sokratiske undrings- og dannelsesproces? Hvilke nye ’store handlinger’ (dyd, dåd og dannelse) kalder disse refleksioner, undringer og nye indsigter på?

Det femte og sidste moment i undringsværkstedet handler om at få fortælleren til at vende tilbage til vedkommendes egen konkrete hverdag (professionspraksis, seniorliv m.m.) for at se, hvilken praktisk visdom de nu kan udlede af den dannelses- og undringsrejse, de har været på i undringsværkstedet. Hvilke nye aspekter, inspirationer, undringer og åbninger har denne proces ført til? Hvilken betydning kunne disse nye forløste indsigter i egen livsverden og værdihorisont få? Hvordan kan vi blive bedre til at høre, hvad øjeblikket kalder os til?

Fra uvidenhed til indsigt
Kan denne komplicerede proces beskrives på en mere simpel og konkret måde? Jeg har forsøgt at anskueliggøre forløbet på følgende måde:

1. Først drejer det sig om at blive bevidst om, hvad det er, der har betydning i verden og i mødet med et andet menneske. Hvilken sag er du optaget af og hvad ønsker du at blive afklaret om? (fx livskvalitet) Mørkekammeret bringer dit motiv frem i lyset.
2. Dernæst drejer det sig om at sætte denne sag i forhold til den livserfaring, som du har om dette sagsforhold. Fx ved hjælp af eksempler, teorier, egne fortællinger. Lønkammeret skærper din opmærksomhed og forståelse af den kontekst, som din samlede erfaring om dette sagsområde indgår i.
3. For det tredje drejer det sig om at se denne sag under ‘evighedens synsvinkel’. Dette opnås ved at sætte din livs-forståelse af sagen ind i en større og meromfattende forståelsesramme. Fx via De store historier i litteraturen. Katedralen er det rum, hvor din individuelle sags-oplevelse kan smelte sammen men en anden og større forståelseshorisont og dermed øger dit udsyn og forståelse af denne sag.
4. For det fjerde drejer det sig om at gøre denne universelle indsigt til din egen og integrere den i en fremtidig praktiseret viden på dette område. Hjertekammeret er det sted, hvor den universelle indsigt via dit valg bliver transformeret til den fremtidige praksis i forhold til dette sagsområde.
5. For det femte drejer det sig om at handle fremadrettet på baggrund af denne indsigt. Gerningens sted eller gerningsstedet er der, hvor resultatet af den filosofiske undren og din dømmekraft møder hverdagens åbning og et nyt øjebliks kalden.

Det drejer sig således om at bringe sig i en situation, hvor man kan komme til at se lyset, se sagen under evighedens synsvinkel, samt indarbejdet indsigten i sin fremtidige praksis og blive og handle vis.

Dødens nærhed
Forfatterne har i sin bog haft fokus på at udvikle en eksistentiel og åndelig omsorg, der er åben og lydhør overfor de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende.

Som senior kan man ikke undgå at tænke på den uundgåelige død. Der findes forskellige tilgange til den ”sidste tid”. Dels en rationel og målstyret strategi, hvor der drejer sig om at “nå det hele inden det er forbi”. Dels en troende og håbefuld tilgang, der benytter sig af religiøse fortællinger om, at der er et liv efter døden. Mange moderne seniorer læner sig nok op af den rationelle tilgang, hvor det drejer sig om at mestre livet.

På de fleste hospicer i Danmark er der tilbud fra en psykolog og fra en præst, men ikke fra en filosof, som forfatteren efterlyser. Hvilken form for omsorg kan hhv. en psykolog, en teolog og en filosof levere ved livets afslutning?

Med en psykologisk (rationel) tilgang kan man forklare og udfolde de naturlige reaktioner, som et menneske ved livets afslutning kan forventes at gennemleve. Dvs. af psykologen kan forberede og understøtte den døende i et afsluttet og forventeligt forløb. Fremtiden kan forklares og dens forløb forudsiges – der er ikke noget underligt ved dette fænomen – livets afslutning. Afslutningen ligger i dine egne hænder og du kan afslutte livet, når du er klar/ hvis du ønsker det.
Med en teologisk (troende) tilgang kan man fortolke livets endelighed og give håb om et liv efter døden. Dvs. præsten kan give omsorg og støtte til overgangen til en anden livsform. Fremtiden kan fortolkes som en overgang til en anden tilværelse – en tilværelse, der ligger i en højere magts hænder.
Med en filosofisk (undrende) tilgang kan du mødes i et fællesskab med andre og på lige fod møde et kalden på dig i netop denne situation. Fremtiden kan undres og den døende kan betragtes som en ressourceperson, der kan bidrage til denne undrende indsigt ved livets afslutning. I fællesskab kan du og den anden undre sig, reflektere og åbne op for tilværelsens dybde og læringspotentiale.

Seniorlivets undring
Kan disse overvejelser inspirere til det gode seniorliv og ikke blot til tiden op til “livets afslutning”? Jeg vil mene ja, nej samt måske og vil forsøge at udfolde synspunktet i det følgende. Forfatteren nævner selv to områder, hvor det kunne være relevant at benytte den filosofiske undring. Dels hos Kræftens Bekæmpelse, der er ved at opbygge Livsrum syv steder i Danmark (Aalborg, Vejle, Roskilde, Herlev, Herning, Næstved og Odense). Se http://www.cancer.dk/livsrum/.

Dels hos sundhedsvæsnet i Danmark, hvor Den Danske Kvalitetsmodel er ved at blive udfaset i forhold til nye metoder, der har viden om ”hvad der er vigtig for patienten. Inddragelse af patienter og pårørende er derfor en vigtig forudsætning for at skabe kvalitet med værdi for patienten”. Forfatteren peger her på den ’sokratiske samtalekultur’ hvor patienternes og de sundhedsprofessionelles egen-oplevelse af kvalitet og det værdifulde kom i centrum og fandt en faglig sproglighed, der kunne modsvare den dominerende lægevidenskabelige tilgang og dens forsøg på at handle udelukkende på evidensbaseret ’objektviden’.

Kan den filosofiske undring bruges i et seniorliv?
Ja – hvis du i dit seniorliv vil engagere dig i frivilligt arbejde og omsorgsarbejde for ældre, svækkede medborgere fx med demens. Metoden giver eksempler på, hvordan du kan møde et andet menneske på en ikke sproglig måde og blot være sammen og undre sig i fællesskab over tilværelsen.
Nej – det kan blive vanskeligt at overføre metoden til et almindeligt seniorliv, der ikke er præget af den samme alvor som på et hospice, der især har fokus på sorg, meningsløshed, håb og det, der ikke kan tænkes og begribes med vores forstand. Undringsmetoden er udviklet i et tæt samarbejde med personalet ved et hospice og har som formål at udvikle en ny form for palliativ omsorg for dødsmærkede mennesker. Den udviklede praksis er knyttet tæt til processen ved ’livets afslutning’ og har sin styrke og svaghed der.
Måske – hvis du gerne vil udvikle din sensibilitet, nysgerrighed og stille dig til rådighed for seniorer, der gerne vil drøfte livets store spørgsmål. For denne opgave er det mange nyttige værktøjer, der kan åbne dit sind og sætte en produktiv erkendelsesproces i gang ved dit møde med mennesker, du aldrig har mødt før. Denne strategi burde moderne seniorer kunne profitere af og udvikle deres seniorliv med en filosofisk undren og en oplyst indsigt i alderdommens muligheder.

At give afkald på kontrollen
Med et udgangspunkt i Eksistentialismes opfattelse af, at livet (og døden) har den mening, som du giver det igennem dine valg og handlinger, kan det være lidt vanskeligt at blive overbevist af forfatterens standpunkt om, at stille sig i, samt søge hen mod ukendt land og lytte til, hvad situationen kalder på hos dig!

Det skal dog ikke afholde mig fra at prøve metoden med en tur i mørkekammeret, i lønkammeret, i katedralen og i hjertekammeret samt en tur hen på gerningsstedet.

God undringslyst.

Tanken om fri-tid er en vestlig idé. Arbejdet er en del af hele livet

On By seniorvejenIn Iværksættervejen, Omsorgsvejen, SeniorpolitikSkriv en kommentar
P1120062
En arbejdsom senior klar til at servere den peruvianske nationalret: Stegt marsvin

Et nyligt besøg i Peru og Bolivia har sat arbejdet og seniorlivet i Danmark i et helt nyt perspektiv. I Peru er arbejdet helligt og en naturlig del af hele livet. I Danmark opfattes det ofte som en straf og noget der stopper ved overgangen til pensionsalderen.

To fremtidsperspektiver
I Inkaernes myte om Den hellige dals uendelig frugtbarhed opfattes arbejdet med jorden som helligt og som en pligt, som enhver skal følge. I Europa er det kristendommens syndefaldsmyte, der definerer arbejdet med Adam, der ”i sit ansigts sved skal spise sit brød indtil han vender tilbage til jorden”. Arbejdet med jorden opfattes her som en straf, der fortsætter indtil døden. Et optimistisk og et pessimistisk senior-fremtidsperspektiv. En valgmulighed, der nok kunne overveje til landflygtighed.

Seniorerne arbejder meget og længe
Ser man på livet i byens gader eller på markerne ude på landet i Peru og Bolivia, så er der mange børn, der deltager i arbejdsopgaverne. Men der er også rigtig mange ældre, som stadig deltager i arbejdsopgaverne.  Mange ældre gadesælgere faldbyder mad, souvenirs og husflid fra tidlig til sent i byens gader og på byens torve. Mange ældre tigger åbenlyst og tilsyneladende med myndighedernes accept. Mange ældre deltager i arbejdsopgaverne på landet som hyrder, landarbejdere med primitive hjælpemidler eller som børnepassere.

Det ser ud som om, at der er behov for den ældre arbejdskraft. Men det ser også ud som om, at der er mange ældre, der er tvunget til at fortsætte med at arbejde. Måske fordi de ingen familie har eller ikke har sparet op til alderdommen. For at få svar på disse spørgsmål, kontaktede jeg Apulaya, som er et Center for Inkakultur i Peru beliggende i Den hellige dal.

Arbejdet som en del af livet
Apulaya har givet denne beskrivelse af de arbejdende seniorers situation: ”Generelt har arbejdet i Andesbjergene en anden definition og opfattelse end i Europa. De fleste mennesker i Andesbjergene er selvstændige. Man ser for eksempel også, at pensionerede lærere starter egen virksomhed. I Peru, er det meget nemt at starte sin egen virksomhed. Folk kan bare begynder med en idé og en mindre kapital. Det er ikke nødvendig at have en masse penge eller låne kreditter fra en bank som i Europa. Det er socialt og kulturelt accepteret at starte med næsten ingenting og lave en try-out (et forsøg). Her er arbejdet en del af livet, tanken om frit-tid er en vestlig idé.

Lille pension og lille jordstykke
Personer over 65 år får en lille pension, som ikke er nok til et tilbagetrukket seniorliv. Men næsten alle mennesker ejer et hus, har noget jord som de kultiverer eller har nogle værelser de kan bruge, eller et omsorgsfuldt familiemedlem til at hjælpe med at passe børnebørn. De er praktiske og spilder ikke deres arbejdsenergi.

På den ene side betyder det, at den peruvianske stat ikke sikre seniorer et komfortabelt pensionistliv. På den anden side, tilbyder Peru en nem måde at starte egen virksomhed på. I Europa tilbyder staterne normalt en pension som dækker økonomien, men det er så til gengæld vanskeligt at starte egen virksomhed.

Familien tager sig af de ældste
 I Peru er det også almindeligt at familiemedlemmer tager sig af de ældste. I Cusco (en by med ca. 1 mio. indbyggere) er der kun ét center, hvor der kan leve gamle mennesker, og det lader til, at det er nok. Men pleje-systemet tilbyder også en masse kurser og workshops for pensionister, hvor de kan deltage når de vil. Om de er tilfredse med deres senior-liv, det afhænger meget af, hvordan de er involveret med deres familie og hvor travlt optaget de er”, slutter Apulaya sit svar.

Rejsen til Peru og Bolivia har peget på strategier og ideer, som måske kunne inspirere tvivlende seniorer i Danmark til at blive selvstændige, til at få sig en lille have eller til at til at flytte sammen med børn og børnebørn.

Hvem kalder på seniorerne, når arbejdslivet er slut?

On By seniorvejenIn Den kreative vej, Frivillighedsvejen, Omsorgsvejen, SeniorpolitikSkriv en kommentar
At være til stede som bedsteforældre giver glæde
At være til stede som bedsteforældre giver glæde og energi

Tidligere var overgangen fra arbejdsliv til pension lig med afslutningen på det aktive liv og livet generelt. En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser dog, at situationen er en anden i dag. Godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Men der er dog fælder som nostalgifælden og fordomsfælden, som seniorer kan være i fare for at falde i.

Når kaldet forsvinder
 I gamle dage var en del job forbundet med et kald. For eksempel opfattede mange præster og degne deres arbejde i det kirkelige fællesskab som et kald fra Gud. I nyere tid er det samfundet, der er trådt i Guds sted og kalder på de arbejdsduelige. Mange lønarbejdere har i tidens løb fundet deres identitet i et kald fra et arbejdsfællesskab.

Hvad sker der, når kaldet forsvinder og den enkelte står tilbage uden for fællesskabet? Tidligere, hvor levealderen, helbredsniveauet og den økonomiske formåen, ikke var så høj som i dag, var udfordringen en anden end i dag, hvor den forventede levealder for mange seniorer kan forventes at blive 100 år.

Arbejdet har en vigtig rolle i det danske samfund. For mange mennesker er deres identitet og sociale relationer primært knyttet til deres arbejde. ”Jeg er bager og får anerkendelse af mine bagerkolleger og de kunder der sætter pris på det brød, som jeg bager. Der er behov for mig på mit arbejde og det forventes at jeg gør mit arbejde så godt som muligt”. Sådan opfatter mange deres arbejdsopgave.

I Danmark er der en pensionsalder, hvor det forventes at man stopper på arbejdsmarkedet, når man når denne alder. Der er dog en opblødning i gang om, hvornår denne alder indtræder samt et voksende ønske om, at kunne nedtrappe arbejdstiden og selv afgøre, hvornår sidste arbejdsdag skal være.

Den truende pensionsalder
 For mange arbejdsduelige borgere, der nærmere sig pensionsalderen, kan det være en truende oplevelse. Mange spørgsmål kan melde sig: Hvad skal jeg få tiden til at gå med, når der ikke længere er behov for min arbejdskraft? Hvad har jeg af interesser at engagere mig i? Hvor kunne der være brug for mine ressourcer og kompetencer? Hvad kunne være spændende og sjovt at give sig i kast med? Herudover vil der naturligvis kunne være økonomiske, boligmæssige og helbredsmæssige spørgsmål, det kunne være rart at få styr på.

Flere undersøgelser viser, at der er en stor gruppe af borgere på vej til pensionsalderen, der har et ønske om at drøfte denne udfordring, undersøge valgmuligheder samt lægge en karriereplan for seniortilværelsen. Når opgaven ikke længere er en arbejdsopgave, hvad er så min opgave så? Hvad er mit personlige kald?

Psykologen Jørn Lauersen hævder, at vejen til det gode liv på den anden side arbejdslivet er blevet en langt mere individuel rejse. I en tid, hvor danskerne har en stor del af deres identitet knyttet til deres fag og hvor bedre økonomi og helbred betyder, at livet efter arbejdet er blevet længere, rejser overgangen eksistentielle spørgsmål om, hvordan den tredje alder skal forvaltes.

De der står over for at skulle sige farvel til arbejdsmarkedet, kan ikke i samme grad trække på erfaringer fra tidligere generationers stille tilbagetrækning, men skal selv definere og skabe rammerne for en god og indholdsrig tilværelse, som kan sikre dem et meningsfuldt livsgrundlag mange år frem. Det er et puslespil, som den enkelte selv skal samle, understreger Jørn Lauersen.

Ingen entydig facitliste
Konsulent Søren la Cour, der har skrevet bogen ”Efter arbejdslivet” om 50 pensionisters refleksioner over livet efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet konkluder, at der ikke findes en entydig facitliste for, hvordan det gode liv efter arbejdslivet indrettes. Det er en dybt individuel proces, en form for eksistentiel rejse, hvor man for første gang er sat fri til at mærke efter, hvad man egentlig vil bruge tid på og fylde sin hverdag med. Hvem man nu vil være. Det kan være (for) overvældende for nogle og kommer som en åbenbaring for andre, med en ny tid, der rummer et enormt potentiale.

Hvordan er seniorers praksis i dag? En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Der er dog stadig to fælder, som seniorer kan være i fare for at falde i. Dels nostalgifælden, hvor man hele tiden taler i datid om gamle dage eller fordomsfælden, hvor man fokuserer mere på sin alder end sin energi.

Margrethe Kähler fra Ældre sagen anbefaler at seniorerne gennemfører en form for selvransagelse om, hvordan levet nu skal leves. Denne selvransagelse behøver ikke vende sig indad, men kunne i stedet for vendes udad og bidrage til at være noget for andre. For eksempel at være til stede i børns, børnebørns og gode venners liv eller som aktiv i frivilligt arbejde.

Interresser dyrkes bedst i fællesskab
Interesser dyrkes bedst i fælleskab med ligesindede

Gode råd på vejen
I Kristeligt Dagblads artikel ”Jeg forbereder mig mentalt på, at arbejdslivet pludselig var væk”, er der fem gode råd til overgangen.
–Forbered dig i rigtig god tid på, at du skal forlade arbejdsmarkedet. Indstil dig mentalt på en stor forandring i dit liv. Det er næsten en lige så stor omvæltning som at få et barn.
–Hav en drøm. Hav en idé om, hvad du vil bruge din tid på. Vil du lære at spille et instrument eller køre på cykle Danmark rundt? Noget du har lyst til at gøre, som du ikke har haft tid til.
–Opbyg, inden du går på pension, et netværk af venner og veninder og folk du kan lide, som du kan lave noget sammen med, som ikke kun handler om at spise og drikke.
–Bevæg dig. Kom ud at røre kroppen. Der er mange der bare sidder, sidder og sidder.
–Før dagbog over, hvad du har lavet og hvad du skal, så dagene ikke bare går i et.

Brug Seniorvejen
Har du behov for et forum, hvor du kan få drøftet dine tanker om seniorlivet med ligesindede, så har Seniorvejen fire forskellige tilbud, som kan hjælpe dig videre på din seniorvej. Grib dit eget kald og find det nye fællesskab, hvor du kan blive værdsat og du kan blomstre som senior.
Se www.seniorvejen.com for yderligere oplysning.

Historien om Seniorvejen 2.

On By seniorvejenIn Den kreative vej, Frivillighedsvejen, Iværksættervejen, Jobvejen, Motions- og sundhedsvejen, OmsorgsvejenSkriv en kommentar

 

Den sekssporede vej
Der er håb forude – seks seniorveje at vælge mellem

Kære Senior,
Her kan du læse anden del om Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Inspiration og mod
Som jeg har fortalt i første del af historien om Seniorvejen, var der ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte seniors situation, ønsker og valgsituation.

Det så jeg som en mulighed. Derfor interviewede jeg en gruppe seniorkolleger ved Jobcenter Aarhus om deres forventninger til tiden efter arbejdslivet, deres spørgsmål, overvejelser og de drømme, som de måtte have til den kommende tid.

Resultatet af undersøgelsen var en række påtrængende spørgsmål, som burde være omdrejningspunkt for et tilbud til kommende seniorer:

Hvordan er min økonomiske situation?
Kan jeg arbejde på deltid?
Hvad kan jeg foretage mig i min fritid?
Hvilke drømme har jeg?
Hvad kan jeg gøre for at forbedre min helbredssituation?
Hvordan finder jeg ud af det med min samlever?
Hvordan er mine muligheder, hvis jeg har (syge) forældre, der har brug for hjælp?
Hvad har andre i samme situation gjort?
Hvordan kan jeg bruge mine kompetencer på en ny måde?
Hvordan får jeg sat ord på mine kompetencer?
Hvordan får jeg tiden til at gå?
Hvilke frivillige tilbud er der?
Hvordan får jeg udfoldet mine kreative ønsker?  

Spørgsmålene afslørede i den grad kommende seniorers behov og pegede på flere vigtige indsatsområder:

Kompetenceafklaring.
Information om valgmuligheder herunder:
– Fortsat i job evt. som deltidsarbejde.
– Frivilligt arbejde.
– Kreativt arbejde.
– Bedre fysisk form med træning samt
– Mulighed for omsorgsarbejde.

Supplerende læsning om seniorers erfaringer, deres gode råd og anbefalinger samt en undersøgelse af overgangsforløb for seniorer, gav mig mod og inspiration til at starte selvstændig som konsulent.

Avisartikler om forskellige måder at arbejde med egen seniorvej, har bekræftet min antagelse om, at nutidens seniorer har behov for bredde i tilgang, valg og strategi. 

Dermed var konsulentvirksomheden ”Seniorvejen” skabt.
Det var 1. august 2015.

 

Knutshoej
Vejen fra arbejdslivet til seniorlivet er fyldt med udfordringer, men har en dragende udsigt

Seniorvejens tilbud skæres til
 I den efterfølgende periode er tilbuddet til seniorer, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet, blevet udviklet og afprøvet.

Tilbuddet består nu af 4 elementer:

  • Et introduktionsforløb, der afklarer, målretter og iværksætter ”Det første skridt på din seniorvej”.
  • En workshop, hvor der er mulighed for at arbejde mere målrettet med en eller flere af ”Seniorvejens seks valg af seniorveje”.
  • Et ”netværkstilbud”, hvor seniorer, der vil følge samme retning, kan hjælpe hinanden, evt. med bistand af Seniorvejen.
  • Endelig et ”sparringstilbud eller coachtilbud”, som kan bidrage med yderligere afklaring, hvis der er behov.

I perioden frem til den 31. januar 2016 er de forskellige dele af Seniorvejen blevet afprøvet af Senior Erhverv Aarhus. Evalueringsrapporterne indgår i den fortsatte udvikling af tilbuddet.

I disse rapporter er der især peget på følgende positive elementer i tilbuddet: At det var en samlet pakke. At der var en god vægtning mellem oplæg og deltageraktivitet. At jeg kunne se, hvor jeg kunne søge job. Det frivillige arbejde har været aktuelt for mig. Flot gennemgang. Kort og præcis og opmuntret til at blive mere aktiv. Inspirerende. Mange input. Indholdet var supergodt med konkrete eksempler – tilpasset målgruppen. Tempoet fint! Timingen god. God afveksling. Gode handouts.

Der var naturligvis også en række områder, hvor der var plads til forbedring: Husk at holde en pause. Flere konkrete forslag og konkret info. Eksempel på anvendelse og udbygning af netværk. Praktisk inspiration fra personer, der har valg at blive selvstændig.      

Seks veje at vælge mellem
Seniorernes behov og forventninger pegede på 6 seniorveje med forskellige mål og udbytte for deltagerne.  Seniorvejens vifte er efterfølgende blevet designet på denne baggrund:
Jobvejens mål er at afklare den enkeltes mulighed for at starte i et nyt relevant arbejde.
Iværksættervejens mål er at understøtte den enkeltes mulighed for at etablere en ønsket virksomhed.
Frivillighedsvejens mål er at matche den enkeltes ønsker om at deltage i et frivilligt arbejde.
Målet med Den kreative vej er at motivere den enkelte til at virkeliggøre et kreativt projekt.
Sundhedsvejens mål er at bidrage til, at den enkelte får udarbejdet en realistisk træningsplan.
Endelig er Omsorgsvejen mål at medvirke til at den enkelte får tilrettelagt en meningsfuld omsorgsopgave.

Online støtte til seniorer i overgangsfasen
 Som støtte til Seniorvejens tilbud er der udarbejdet en hjemmeside www.seniorvejen.com, hvor de fire forskellige elementer er beskrevet nøjere, herunder det forventede udbytte for deltagerne.
Udover kursustilbuddet er der på hjemmesiden opdaterede oplysninger om relevante hjemmesider, aktuel litteratur om de forskellige seniorveje, inspirerende TV-programmer og videooptagelser af seniorvalg og seniorpraksis.
Endelig er der en blog, der ugentlig opdateres med aktuelle nyheder om seniorlivet, debatindlæg om seniorernes udfordringer og muligheder samt nyttige værkstøjer til hjælp for seniorer på deres nye seniorvej.

2015-09-15 07.30.30

Seniorvejen som et godt afklarings- og brandingstilbud
Seniorvejens primære målgruppe er de ledige, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, men er i tvivl om hvad den ny vundne frihed skal bruges til. Udbyttet af forløbet for dem er beskrevet tidligere.
Den sekundære målgruppe er organisationer og virksomheder. De A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt arbejdsgivere, som seniorerne har været i kontakt med i løbet af et arbejdsliv, vil kunne brande sig ved at tilbyde afgående seniorer Seniorvejens forskellige moduler.

For A-kassen og de faglige organisationer vil tilbuddet fra Seniorvejen være et ”tak for mange års trofast medlemskab” og en værdifuld konkurrenceparameter i forhold til andre ”discount” konkurrenter på markedet.
For arbejdsgivere og pensionskasser vil Seniorvejens tilbud kunne være henholdsvis et anerkendende ”velkommen som seniormedarbejder med fleksibel deltidsansættelse” eller ”velkommen som et værdifuldt medlem af pensionskassefællesskabet”.

Find din seniorvej – lokalt eller nationalt
Seniorvejen er i sin spæde start og har som vision, at de seniorer, der har behov for sparring og et møde med ligesindede, skal have denne mulighed både lokalt og nationalt. Foreløbig er der aftalt ét kursus i samarbejde med FO-Aarhus ” Bliv klar til seniorlivet – find din egen Seniorvej”. Det starter den 1. februar 2016 og strækker sig over 5 kursusdage. Se FO-Aarhus.dk for yderligere information.

Seniorvejen rækker ud over hele landet. Derfor har jeg kontakt til en række A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt virksomheder, så seniorer med forskellig erhvervsmæssig baggrund også kan få bistand og vejledning.

Tag kontakt til Seniorvejen i dag og hør nærmere om mulighederne for et tilbud i dit lokalområde.

Seniorvejen er din unikke mulighed for
– at blive afklaret efter stop på arbejdsmarkedet,
– at møde ligesindede og drøfte fremtidsmuligheder samt
– at vælge din seniorvej og tage dit første skridt på denne vej.

Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej

On By seniorvejenIn Den kreative vej, Frivillighedsvejen, Iværksættervejen, Jobvejen, Motions- og sundhedsvejen, OmsorgsvejenSkriv en kommentar
cropped-bsk-af-knutshoej.jpg
Vejen fra arbejdsmarkedet til seniortilværelsen kan være som en bestigning af Knutshøj

Overvejer du at nedtrappe på arbejdsmarkedet, men er i tvivl om, hvad du vil bruge fritiden til fremover? Så kan dette forløb hjælpe dig på vej. Her kan du sammen med andre ligesindede få overblik over dine muligheder.
Startdato 01.02.2016. Ugedag mandag. Tidspunkt Kl.16:30 – 18:20. Tilmelding på www.fo.dk. Se Folder FO-kursus Bliv klar til seniorlivet. (NB. Kurset er desværre aflyst, men gentages til efteråret)

En rejse ind i et ukendt land
For nogle mennesker kan overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen være som en rejse ind i et ukendt land med et foruroligende, men også pirrende landskab. Et landskab, hvor det kan være vanskeligt at orientere sig med stejle bjerge, dybe kløfter og store uendelige vidder. Hvor stier og veje bugter sig gennem landskabet og forsvinder bag sneklædte bjergtoppe i det fjerne. Hvilken vej skal du vælge for at nå dit mål? Dette spørgsmål kan du få svar på ved at deltage i kurset: Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej.

Målgruppe
Kurset henvender sig til Seniorer 55+ eller ”snart senior”, der ønsker at forberede sig til en kommende seniortilværelse.

Formål
at give dig et overblik over din økonomi
at finde dine værdier, præferencer og fremtidsdrømme
at vise dig forskellige seniorveje, som du kan vælge at gå
at støtte dig i at tage det første skridt på din seniorvej
at tilbyde dig et netværk og sparring på din videre vej.

Eksempel på udbytte
Starten på nyt arbejde, etableringen af din egen virksomhed, jobbet som frivillig for en god sag, påbegyndelsen af et kreativt projekt, træningsplanen til styrkelse af din sundhedstilstand eller omsorgsopgaven, hvor du kan gøre en forskel for andre.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Skal du vælge jobvejen eller omsorgsvejen? Kurset kan give dig svar.

Indhold
Seniorgruppens udfordringer, muligheder og overvejelser. Eksempel på forskellige seniorveje. Dit økonomiske overblik. Dine værdier, kompetencer og drømme. Din afklaring, dit valg og handling. De mange seniorveje: Frivillighedsvejen og den kreative vej. Sundheds- og omsorgsvejen. Job- og iværksættervejen. Hvilken vej vil du følge? Tilbud om netværk og sparring. Det videre forløb.

På forløbet vil du f. eks. ”møde” kromutter og eventyrer Esther Jensen 65 år, der blev iværksætter i en sen alder og etablerede ”Jysk Afrika” i Holstebro. Du kan også blive inspireret af modeblogger Anne-Marie Bruun 70 år, der gik den kreative vej og nu har haft 120.000 besøgende på sin kreative modeblog. Fem mænd der styrker deres sundhed og sammenhold i Ølstykke Cykel klub, kan du også ”møde”.

Metode
Forløbet vil være styret af deltagernes interesser og valg, så de valgte seniorveje vil afhænge af det valg, som holdet enes om. Der vil blive lagt vægt på dialog og tid til eftertanke, men også på de praktiske værktøjer, der kan understøtte deltagernes ønsker.

Underviser
Poul Grosen Rasmussen. Cand. mag. samt uddannet klejnsmed og teknisk tegner. Jeg har arbejdet på Jobcenter Aarhus og har erfaring med at hjælpe ledige i arbejde. For kort tid siden startede jeg som Iværksætter og har fået viden og praktisk erfaring med at etablere egen virksomhed. Jeg er aktiv i flere frivillige organisationer og kender til de forskellige typer af opgaver indenfor dette område. Inden for det kreative område skriver og maler jeg. I forhold til sundhedsområdet dyrker jeg yoga, svømmer og har en stor frugthave, der skal dyrkes og passes. Omsorgsområdet kender jeg gennem mine forældres brug og mit eget samarbejde med området.

For yderligere oplysning om andre kursustilbud samt underviser se: www.seniorvejen.com

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

Holdnr.16-1202
Startdato 01.02.2016
Ugedag mandag
Tidspunkt Kl. 16:30 – 18:20
Underviser Poul Grosen Rasmussen

FO-Aarhus
Adresse Vester Allé 8, Vester Allé 8, 8000
Lokale VA8-203 (21 pers.)
Holdtimer 10.00
Mødegange 5
Pris (DKK) 535Almen. 535 Deltagere uden for Århus kommune

mænd mellem 50 og 57 år, der får

Er du senior og brænder du for at yde omsorg og gøre en forskel? Så er der gode inspirationsmuligheder ved FUAM og Seniorfolk.dk

On By seniorvejenIn Frivillighedsvejen, OmsorgsvejenSkriv en kommentar

FUAM Hjemmeside

Laboratorium til udvikling af dine ressourcer som senior
FUAM står for Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder og har mottoet: En forening for de uprøvede ideer og projekter. Foreningens formål er blandt andet at støtte og fremme initiativer, der øger menneskers mulighed for at forbedre, påvirke og forme deres alderdom.

I FUAM drøftes forskellige temaer af betydning for livet i alderdommen og det samfund livet leves i. For eksempel: Værdier. Bofællesskaber. Omsorg. Livshistorier. Har du lyst til at deltage i denne dialog så mød frem til de månedlige møder. Udover møderne udgives der to gange om året et blad ”Nyt fra FUAM”, med vigtige og aktuelle nyheder for seniorer.

Omsorg – en flertydigt begreb
På de sidste møder samt i de sidste numre af bladet har betydningen af ordet omsorg været drøftet. Der skelnes mellem den personlige omsorg, den professionelle omsorg og den offentlige omsorg.

Den personlige omsorg handler om, at du skaber helhed og velvære ved at være opmærksom på en anden persons behov i relation til den aktuelle situation. Den professionelle omsorg handler om, at den fagkyndige/ den professionelle bruger sin uddannelse til at se borgerens hele situation og skabe indsatser, der giver borgeren ansvar, så denne kan arbejde henimod det liv, der giver mening og trivsel for vedkommende.

Den offentlige omsorg handlede oprindelig om, at du havde en ret, når du havde gjort din pligt. Den økonomiske krise og det stigende antal ældre har betydet, at offentlig omsorg nu er lig med, at det offentlige har et tilbud til dig! Hjælp til selvhjælp er den nye parole. Det forventes også i dag, at du kan få hjælp fra din familie, venner og naboer, der nu har en pårørende pligt.

FUAM holder faste møder den 2. onsdag i måneden, dog ikke i december. Møderne er for alle og holdes i Caféen i Klostergadecentret. Tema for næste møde er Livshistorier. Giv dit bidrag ved næste møde i FUAM.
For yderligere information se www.fuam.dk

seniorfolk

Seniorfolk.dk – en guldgrube af tilbud, hvor du kan bidrage med dit engagement
Hjemmesiden Seniorfolk.dk, der er oprettet af Ebbe Berg, henvender sig til aktive seniorer, der har lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde. Til glæde for andre og ikke mindst dig selv.

Hjemmesiden har flere typer af tilbud: En linksamling til forskellige frivillige job. En oversigt over frivillige foreninger og organisationer, en artikeloversigt samt et tilbud om foredrag / salg af Ebbe Bergs bog ”Seniorfolk – der er brug for os”. Bogen indeholder 29 interviews med seniorer fra hele landet. Bogen kan købes over Internet (210,- kr.)

Linksamlingen har 40 henvisninger, herunder besøgsven, fundraiser, hjemløse, kunstnere i hospice, seniorer uden grænser, voksenven samt ældre trives lokalt. Oversigten over frivillige foreninger og organisationer rummer 35 henvisninger, herunder Center for frivilligt socialt arbejde, Danske Seniorer, Frivilligt Forum, Mellemfolkeligt Samvirke, Pensionisternes Samvirke, Seniorinternet samt Ældre med styrke. Artikelsamlingen henviser til 12 artikler fra perioden 2006-2011, herunder Frivilligt arbejde holder lægen fra døren, Arbejdslivet fra 50 til 100 samt Frivilligheden på det sociale område.

Ebbe Berg opfordrer besøgende til at indberette relevante links, foreninger samt artikler, der kunne have interesse for andre seniorers frivillige arbejde. Denne opfordring er hermed givet videre.
For yderligere information se www.seniorfolk.dk

 

Ældresagen har brug for din frivillige hjælp

On By seniorvejenIn OmsorgsvejenSkriv en kommentar
Aeldresagen
Vil du bidrage med dit frivillige arbejde inden for omsorgsområdet har Ældre Sagen tilbud

Er du en ørn til IT, kunne du tænke dig at blive besøgsven eller holde et foredrag om dit liv og arbejde, så har Ældresagen i Aarhus en opgave til dig.

Inden for det Social-humanitære område er der 14 forskellige initiativer, der har brug for frivillige kræfter. Det er bland andet bisidderordningen, demenscafen, El-cykling, motionsvenner, multietnisk arbejde, skole og børnehavevenner.

Du bestemmer selv tidspunktet og omfanget af det frivillige arbejde. Der er meget glæde og humor forbundet med det frivillige arbejde og du vil lærer en masse interessante mennesker at kende.

Er du klar til denne udfordring så ring på 86 13 09 26 eller
kik på hjemmesiden: www.aeldresagen.dk/Aarhus
//