
En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at der er sket en markant stigning i antallet af ældre lønmodtagere, ledige eller pensionister, der springer ud som selvstændig direktør for egen virksomhed.
I dag er der flere ældre med en videregående uddannelse og de ældre har mere overskud både fagligt og fysisk end for 15-20 år siden. De starter ofte en virksomhed af lyst og ikke for at starte et stort forretningsimperium, oplyser økonom i Ældre Sagen Peter Halkjær.
Ældre lønmodtagere og pensionister er ikke klar til at opgive arbejdsmarkedet, blot fordi alderen trykker. Flere er langt fra trætte og færdige som 60-årig. De er ikke nedslidte af et hårdt fysisk arbejde, som man så tidligere. På nuværende tidspunkt er der masser af saft og kraft tilbage i folk, som kan og vil.
I perioden 2004-2013 er antallet af selvstændige i alderen 60-64 år vokset med knap 33 %, mens antallet af selvstændige i alderen 65-69 er vokset med 67 %. Antallet af selvstændige over 60 år udgør ca. 61.000 personer i 2013 og er for ca. tre ud af fires vedkommende mænd, mens hver fjerde er kvinde.
Ifølge tal fra Selskabs og Erhvervsstyrelsen, så tager 1000 60-årige hvert år springet og bliver iværksættere. Til sammenligning blev der i 2001 registreret 403 iværksættere over 60 år.
I Aarhus er der gode muligheder for at etablere sig som selvstændig:
– Jobcenter Aarhus tilbyder vejledning og kursus aktiviteter – også for senioriværksættere! For eksempel kurset ”Accelerator – Fra idé til virksomhed på 6 uger”.
– Start Vækst Aarhus tilbyder Startmøder og Specialistvejledning blandt andet i salg, markedsføring og A-kasseforhold.
Se www.Startvaekst-aarhus.dk, www.jobcenter-aarhus.dk
I Aarhus er der mange iværksættermiljøer, hvor seniorer og andre iværksætterspirer kan få støtte og opbakning. For eksempel INCUBA, Latinerkontoret, StartupZoo, Holdgaard//Gaardsted, Klamsagervej32, StartupCity.
De mange iværksættergrupper får, Ifølge Aarhus Onsdag fra den 5. august 2015, følgeskab af Danmarks største iværksætter by, der er på vej i Aarhus Kommunes gamle administrationsbygning i Valdemarsgade 18.
Se www.culturework.space, http://www.d-i-f.dk
//