Der er mange myter forbundet med det at blive ældre. Man kan tabe håret, hørelsen og hukommelsen. Fysikken og de mentale kompetencer kan blive svækket. Ensomheden, dødsangsten og håbløsheden kan vente lige om hjørnet. Skæbnen som dement på et lokalcenter eller plejehjem kan være grusom.
Hvor der før i tiden var kort fra afslutning af arbejdslivet til gravens rand, så er denne periode nu blevet udvidet betydelig for de fleste seniorer. 20-30 år kan vi forvente at leve yderligere efter arbejdslivets ophør og herunder måske at opleve sin egen 100 års dag.
Er der ikke en anden fortælling, der kan opmuntre seniorerne på denne triste baggrund? Jo – der er behov for et paradigmeskifte med nye fortællinger, erfaringer og begreber om denne periode.
Det lange livs skjulte muligheder
Der er heldigvis et ‘ældreoprør’ på vej. Flere og flere enkeltpersoner og grupper forsøger at “begribe” denne ny tids seniormuligheder på en både opmuntrende og visionær måde.
En af de personer, der har meldt sig ind kampen om det gode alderdomsliv, er den 85 årige Bertel Heurlin. Han hævder i artiklen ”Alderdommen leve”, at der er nogle fantastiske fordele ved at være gammel. Han vælger at fremhæve fem tungtvejende fordele, der kan betragtes som en anbefaling til vores kommende seniorliv:
For det første: Når man er gammel, er man kommet gennem livet med livet i behold! Man har opnået noget – ondt eller godt – og det kan ikke tages fra en. Effekten af dette forhold kan fortolkes som øget selvværd og selvtillid hos den enkelte senior, der oplever denne erfaring.
For det andet: At være gammel er forbundet med, at man har fået en gave, en foræring. At se livet som en gave, er forbundet med at være gammel. At kunne se livet på denne måde kan fortolkes som udtryk for en øget selvglæde og selvtilfredshed med sit levede liv.
For det tredje: At være gammel er at have en identitet, som er forbundet med et langt liv. At være gammel er også at have erkendt – eller reflekteret over den del af en selv, som man opfatter som den fundamentale kerne. At være nået til dette punkt kan fortolkes som udtryk for en dyb selverkendelse og en ny selvindsigt i forhold til sit levede livsvilkår.
For det fjerde: At være gammel er at undres over tidernes skiften og livets mangfoldighed oplevet i et langt tidsperspektiv. Livet udvides, mangfoldiggøres, perspektiveres og opleves på ny. At mærke denne forundring over livets væsen, kan fortolkes som et udtryk for den enkelte seniors selvfornyelse og selvudvidelse af livsperspektivet.
For det femte: At være gammel betyder, at afslutningen på livet opleves intensivt og tæt på. Det giver et vidt perspektiv. At være gammel både åbner og lukker. Det kan både give sorg og åbenbaringer, stærke oplevelser og tæthed. At være tættere på livets afslutning og hermed tættere på sin egen død kan fortolkes som en øget mulighed for selvintensitet og selvforglemmelse i forhold til sin livssituations endelighed.
Kort og godt, som Bertel Heurlin siger: At være gammel er at have livet i behold. At have fået en gave. At have oplevet en livsbane med mange identiteter. At undres. At mærke intensiteten.
Mød ligesindede i FUAM’s samtalecafé og deltag i den gode samtale
FUAM – Mødested for samtalen om det lange liv Har du fået lyst til at møde ligesindede og drøfte alderdom, seniorliv eller det lange liv, så deltage i FUAM’s ordinære møder eller i FUAM’s samtalecafé. Her foregår samtalen om alderdommens oversete muligheder.
FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder har sat Det lange liv på dagsordenen. Med afholdelse af møder, samtalecafé, debatindlæg og artikler forsøget foreningen at give liv til en ny fortælling om det at blive gammel.
I den kommende efterårssæson 2020 er der planlagt følgende aktiviteter:
Ordinære møder:
Onsdag den 9. september kl. 14.30 “Hjem, hjemme, hjemmere og hjemmest”.
Onsdag den 7. oktober kl. 14.30. “Hvad kan vi gøre for vores oldebørn?”(Aflyst)
Onsdag den 11. november kl. 14.30 “Vi ældre vil også være grønne!”(Aflyst)
Se www.fuam.dk for yderligere oplysning
Samtalecafeer: -Om at være forældre til voksne børn
-Hvad er det særlige ved livet som 80+?
-Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover?
-Hvad stiller du op med dit livs historie?
-Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder?
Er du interesseret i samtale og samvær med ligesindede, så mød op i Klostergade Centrets cafe onsdag den 4. september kl. 14.30 til 16.30. Adressen er Klostergade 37, Aarhus C.
Du kan vælge mellem fem temaer, der alle har med det lange liv at gøre: Om at være forældre til voksne børn. Hvad er det særlige ved livet som 80+? Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover? Hvad stiller du op med dit livs historier? Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder?
Andre temaer etableres efter deltagernes behov og ønsker.
Igangsætterne vil præsentere de enkelte cafeer. Der vil blive mulighed for at tilmelde sig samt mødes med igangsætterne og de andre deltagere. Her aftales også, hvordan og hvornår man mødes. Vil du gerne deltage i en cafe, men er forhindret den 4. september kan du tilmelde dig direkte til igangsætteren. Se mailadresse i folderen: FUAMs samtalecaféer 2019 – generel folder
Hvad kan du få ud af at deltage i de forskellige Samtalecaféer?
1. OM AT VÆRE FORÆLDRE TIL VOKSNE BØRN
Denne gruppe er et forum, hvor vi frit kan tale om, hvordan vi har det med vores voksne børn med udgangspunkt i nogle temaer, som fremkom for nogle år siden i forbindelse med FUAM’s indsamling af materiale om emnet. Det ma¬teriale, vi vil bruge, bygger på ca. 60 breve, som blev indsamlet over flere år. Gruppen består af 4-6 personer.
Igangsætter: Tove Holm.
2. HVAD ER DET SÆRLIGE VED LIVET SOM 80+?
I 80+ gruppen vil vi tage emner op som: Hvilke aktiviteter oplever vi som nyttige og udviklende for os! Det travle liv, det stille liv! Hvad vil vi gerne nå! Hvor er de naturlige begrænsninger? Hvordan vil vi ønske overgangen til vores død ville forløbe? Vi fastlægger selv dagsordenen og hvad vi vil drøfte med hinanden. Vi mødes 3-4 gange.
Igangsætter: Traute Larsen.
3. HVORDAN SKAL DIN BOLIGSITUATION UDVIKLE SIG FREMOVER?
I denne samtalecafé vil vi undersøge egen boligsituation og valgmulighederne på lang sigt. Møderne vil give mulighed for at få orden i sine tanker. Gruppen mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Din aktuelle boligsituation. Stærke og svage sider? Hvordan og hvornår bliver flytteovervejelser aktuelle? Hvad er en attraktiv bolig og hvordan finder man den?
Igangsætter: Knud Ramian.
4. HVAD STILLER DU OP MED DIT LIVS HISTORIER?
Mulighederne for at arbejde med livshistorie har vist sig at være overvældende fra noget, der kun tager et par aftner til skrivningen af en hel bog. Vi mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Hvorfor vil jeg arbejde med mine livshistorier? Hvilke livshistorier vil du arbejde med? Hvordan vil du arbejde med dine livshistorier og hvordan får man det gjort?
Igangsætter: Anne Daae Stridsland.
5. HVORDAN VIL DU ARBEJDE MED DIT SENIORLIVS MULIGHEDER?
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller skal vi skal snog os med overlevelsesteknik? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samta¬lecafé. Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger. Sven Brinkmanns bog ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” og Bøe & Henriksens bog: ”Overlevelsesteknik for unge gamle”.
Igangsætter: Poul Grosen Rasmussen.
Hvordan er den enkelte Samtalecafé sammensat?
Stå fast eller snog dig i seniorlivet?
Samtalecaféen ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?” er sammensat på følgende måde:
Baggrund
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller drejer det sig om at sno sig med en hensigtsmæssig overlevelsesteknik? Der er mange bud i dagens Danmark på Det gode seniorliv. Hvad er det gode seniorliv for dig? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samtalecafé.
Forløb
Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger, der tilbyder forskellige svar på dette spørgsmål: På den ene side er det Svend Brinkmanns, der i bogen ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” trækker på ti gamle tanker, fra Aristoteles til Hanna Arendt, som han mener vi kan bruge i en ny verden – fx din seniorverden! Hvilke gode gamle ideer vil du gerne bygge på og støtte dit seniorliv med? Det kan du drøfte med de andre deltagere på de første møder i samtalecaféen.
På anden side skal vi kikke nærmere på Klara Bøe & Petter Henriksen synspunkt, der er beskrevet i bogen ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelse af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”. Forfatterne påstår, at vi møder mange forskellige tilbud i Danmark. For eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du gerne være kendt for i dit seniorliv? Det kan du drøfte på de sidste møder i samtalecaféen.
Metode
På det første møde vil der være en præsentation af de to forskellige bud på Det gode seniorliv. Første alternativ vil herefter blive undersøgt og drøftet af gruppen: De ståsteder, hvor vi kan få fast grund under fødderne samt få jordforbindelse. Når vi synes, at vi er færdige med disse ståsteder, vil vi på de efterfølgende møder undersøge og drøfte det andet alternativ: Hvordan vi kan sno os i seniorlivet. Mellem møderne kan vi prøve de to alternativer i egen seniorpraksis.
Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke dine udviklings- og handlemulighederne på lang sigt.
– for at drøfte dette med ligesindede.
Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, Konsulent ved http://www.Seniorvejen.com og medlem af FUAM.
Telefon: 30 53 86 43. Mail: pg.ra@hotmail.com
Mødested
Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus C Næste forløb starter den 18. september 2019 kl. 14.30.
Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed? Flere og flere seniorer bliver ramt af demens. Forbered dig på demens diagnosen og vær klar med et alternativ til den traditionelle, passiviserende medicinske indsats. Her er syv gode spørgsmål til demens, som du kan overveje og oplyse din mening om, når dagen oprinder.
Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed?
Antallet af personer i Danmark, der får stillet diagnosen Demens er stigende og med væksten af seniorer i fremtiden vil mange være i farezonen for at få denne diagnose. Mange eksempler fra danske og udenlandske plejehjem viser, at den udbredte opfattelse af demens er forfald, svækkelse og kognitiv- eller mental indskrænkning karakteriseret ved manglende tidsfornemmelse, glemsomhed og udadreagerende adfærd. Sundheds- og plejepersonalets normale svar på denne diagnose er anvendelse af bedøvende og beroligende medicin.
Er det en behandling som du kunne tænke dig, hvis du fik diagnosen demens? Jeg kunne ikke tænke mig denne behandling – især ikke efter, at jeg har læste en bog, der har åbnet mine øjne for et alternativ til medicinering af personer med diagnosen demens. Jeg vil forsøge at anskueliggøre dette alternativ samt give dig og mig selv viden og handlemulighed, som kan sættes i værk når alderdommens demensdiagnose præsenteres for dig og mig. Jeg vil give dig syv gode spørgsmål, som du kan overveje nu og tage stilling til. Spørgsmål og svar som du kan tage frem når dine omgivelser påstår, at du er blevet dement. Svar som muliggør en anden og mere vækstorienteret tilgang til din demenstilstand.
Demens som berøvet og bedøvet
Den amerikanske geriater og plejehjemslæge G. Allen Power har skrevet bogen ”Demens – berøvet og bedøvet. Hvordan vi forandrer omsorgskulturen”. I bogen foretager han en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer af demens. Han dokumenterer hvordan mennesker, der lider af demens må lide dobbelt: Først er de berøvet en stor del af deres åndsevner, dernæst bliver de bedøvet af medicin (psykofarmaka), så de er ude af stand til at mærke sig selv.
På baggrund af videnskabelige studier og erfaringer gjort af personer med (tidligt diagnosticeret) demens samt egne erfaringer i praksis konkluderer Power, at den konventionelle demensbehandling bør ændres gennemgribende. I stedet for at kun at betragte personer med demens som afvigere vælger Power at betragte demens som et ”udviklingstrin”, der blot giver de demensramte færre og andre livsmuligheder.
I Danmark er der en række plejehjem, der drives efter de principper, som Power har gjort med Eden Alternative hjem. Skulle du ikke have hørt om disse hjem eller om Powers alternative tilgang til demens, så kan du få et indtryk af det i det følgende.
Et alternativt syn på behandling af personer med demens
Demens som forfald
Hvad er så den store mangel ved tilgangen til demens på hovedparten af de danske plejehjem? En første mangel er, at demens opfattes som en fejl – en apparatfejl ved hjernen, der kan og skal behandles med medicin. Så det drejer sig for sundheds- og plejepersonalet om at finde den rette medicin, der kan få den demente borger tilbage i normal tilstand. Mon det er at genvinde hukommelsen? At genopdage livets tidsmæssigt forløb med fortid, nutid og fremtid? At generhverve de mistede kognitive evner? Nej, det kan det nok ikke være. Men hvad er det så? Det vil jeg komme tilbage til.
En anden mangel er, at den nuværende tilgang til demens er en sort/hvid tænkning, der fortolker afvigelse hos den demente fra normal adfærd som en bekræftelse eller en forværring af demensen. Vi kan alle have gode og dårlige dage ligesom demente personer kan have det. En tredje mangel er, at demens betragtes som et forfald og en svækkelse af personens status, som ofte medfører at andre svarer og handler på den dementes vegne.
Disse tre typer af reaktioner på demens – at det er en fejl ved personens dømmekraft – at enhver afvigelse fra det normale tolkes som en forværring af demensen samt at den demente nu ikke længere kan indgå og bidrage i de i sociale sammenhænge, er fatale for den dementes livskvalitet.
Det fremherskende syn på demens er iflg. Power at den er tragisk, dyr og byrdefuld. Demens som “den levende død”. Dette syn betyder, at man primært ser personen som deres sygdom, i stedet for at se dem som unikke individer, der tilfældigvis deler en diagnose.
Demens som vækst og velvære
Hvad er så Powers bud på en alternativ tilgang til personer med demens? Det korte svar er, at opfatte dem som personer med en funktionsnedsættelse på det kognitive område.Personer der har behov for “ramper” til samfundet. Ligesom en person, der har mistet sine ben og sin førlighed, har behov for en kørestol og ramper for at kunne køre på trapper, så har personer med demens behov for “ramper” til omverdenen for at kunne begå sig blandt andre mennesker og i samfundet.
Power har skrevet en ny bog, der har været en øjenåbner for mig. Hovedpointen i bogen fremgå af den foreløbige titel “Demens – vækst og velvære”. Bogen har den engelske titel ”Dementia Beyond Disease: Enhancing Well-Being” og er ved at blive oversat og udgivet på dansk. Jeg har fået lov til at smugkikke i bogen før udgivelsen. Og tak for det. Endelig en demensopfattelse, som jeg kunne forstå og forholde mig til som senior på vej ind i dette risikoområde.
Undersøgelser viser iflg. Power, at personer med demens har andre kognitive og fysiske ressourcer at trække på. Det drejer sig blot om at få øje på dem hos den demente person. Fx har undersøgelser vist, at demente ligesom almindelige mennesker kompenserer for deres funktionsnedsættelse. Lige som blinde der udvikler høresansen og følesansen udvikler demente evnen til at aflæse andres kropssprog. Så selv om de ikke kan formulere sig perfekt sprogligt, så kan de godt forstå, hvad der foregår omkring den.
Demente fortsætter også med at kunne læse og læse højt. Herudover er det næppe hele deres hjerne, der er angrebet af demens. Der vil være mange hjørner og kroge i denne hjerne, hvor ny indlæring kan finde sted – hvis blot personen får mulighed for at aktivere disse skjulte mentale ressourcer.
Heri ligger den mulighed, som jeg indledte dette indlæg med. Skulle du blive dement, så har du sandsynligvis bibeholdt læse-og taleevnen og kan så blot trække dit “demenstestamente”/ “omsorgssamtykke” frem og læse det op for din familie, dine venner og dine bofæller – samt personalet på den institution, som du måtte være på. Med denne handling har du gjort, hvad du kunne for at sikre dig at dine omgivelser har fået besked om, hvordan du vil behandles og omgås som dement person.
De syv livsdomæner
Hvad er det så, at du kan trække på som dement udover de ovennævnte ressourcer og strategier? Power hævder, at demente personer og alle andre personer bevæger sig inden for syv livsdomæner som understøtter selvet – dvs. hvem jeg er. De syv domæner er henholdsvis Identitet, Forbundenhed, Tryghed, Autonomi, Mening, Vækst og Glæde. Det drejer sig derfor om, at du som senior bliver bevidst om disse livsdomæner i dit liv. Finder ud af hvordan de er blevet udfoldet i dit livsamt hvordan du gerne vi have at andre – senere i livet – kan understøtte digi disse livsdomæner.
For din familie, venner og evt. omsorgspersoner drejer det sig om at “anlægge ramper” mellem omverden og din nye forståelse af verden. Samt forbinde din forståelse med omverdens forståelse. Så samværet med dig og dine omgivelser bliver præget af ligeværdighed, inddragelse og anerkendelse.
De syv livsdomæners karakteristik
I forhold til begrebet Identitet så peger begreberne individualitet og at være hel på to forskellige aspekter ved identitet som supplerer hinanden. Individualitet betyder, at den enkelte person forbliver et unikt individ til trods for ændrede kognitive evner. At være hel går endnu videre i den forstand, at en person forbliver hel til trods for ændrede kognitive evner. Begge begreber udfordrer direkte det dominerende paradigme for, hvordan man ser på demens.
Endelig peger det, at være velkendt og at have en historie, på den kendsgerning, at éns individualitet også er et resultat af en mængde unikke oplevelser og livserfaringer. Det minder os om, at det at forstå en persons livshistorie fuldt og helt er en vigtig nøgle til at hjælpe en person med at bevare identiteten.
I forhold til begrebet Forbundenhed gælder det for de fleste af os, at vores liv i høj grad bliver brugt på at søge forbindelser – med familie, venner, og mennesker vi deler geografi, beskæftigelse, fritidssysler, kultur eller tro med. Selv de mennesker, som har brugt store dele af livet på at søge ensomhed i tilbagetrukkethed, søger forbindelser i den ikke håndgribelige eller menneskelige forstand.
Tænker vi på den identitetskrise, som opstår ved at opleve demens, er det ikke overraskende, at enhver form for forbindelse og tilknytning bliver alvorligt udfordret, ofte lige fra den dag af, hvor diagnosen bliver sagt højt.
I forhold til begrebet Tryghed og sikkerhed er det meget mere end blot et alarmsystem ved døren til plejehjemmet. Det afspejler ens indre bekendthed og velbefindende ved ens omgivelser, og det afspejler også de måder, vi er sammen med dem, som vi skal hjælpe. Faktisk er en for snæver definition af tryghed og sikkerhed alt for ofte et kendetegn ved alle boligmiljøer.
Blandingen af et stigmatiserende syn på mennesker med demens og et samfund, som ser på individuel risiko og ansvarlighed gennem nogle meget restriktive briller, fører til et meget snævert syn på sikkerhed, som i virkeligheden undergraver den samlede tryghed hos de mennesker, som vi tilstræber at beskytte.
I forhold til begrebet Autonomi er der ingen af de syv velværedomæner, som er mere værdsatte af mennesker med demens end autonomi. Men der er heller ikke nogen, som er så heftigt prøvede. Muligheden for at vælge vores livsbane, til at træffe store og små beslutninger, selv det at foretage valg, som vi ved måske ikke er i egen interesse, er en fundamental menneskerettighed. Ligeledes er der intet andet domæne, hvor diskussionen kræver et mere kritisk kig indad på ens egne holdninger og værdier.
Begrebet Mening har to betydninger. Den ene betydning er inspireret af japanernes ide om ikigai, der betyder “en grund til at stå op om morgenen”, og som afspejler deres tro på, at hver dag bringer en fornemmelse af formål: “At gøre en forskel”. “At fornemme en personlig værdi”. “At betyde noget”. “At føle at der er behov for én og være til nytte”.
Den anden betydning er den “anden mening af mening”. Det vil sige, hvordan man opfatter og fortolker de beskeder, som er indeholdt i folks ord og handlinger.Dette er afgørende for at kunne forstå behovene hos mennesker, som lever med demens, og det er en vital del af færdighederne ved en oplyst omsorg.
Tryghed og autonomi skaber muligheder for mening og vækst. Og ved at nå frem til disse højere trin finder vi nøglen til at skabe glæde, selv når man står ansigt til ansigt med kognitive evner, som ændrer sig.
I forhold til begrebet Vækst er det et domæne, som normalt er det vanskeligste at anskueliggøre. For dem, som har lært at se demens primært ud fra begreber som mangler og forfald, må tanken om vækst virke nærmest umulig. Men de forskellige velværedomæner kan fremmes selv for mennesker med alvorlige kognitive handicap.Ved at styrke identitet, forbundenhed, tryghed, autonomi og mening skabes en frugtbar grobund for vækst.
Der er en nær forbindelse mellem mening og vækst. Når vi forbinder os med de ting som er meningsfulde, gør de os i stand til at vokse – kreativt, relationelt, spirituelt og i evner og udtryksfuldhed.
I forhold til begrebet Glæde så fører de andre domæner ofte til og fra hinanden. I modsætning hertil, kan man sige, at alt fører til glæde. Glæde er måske det ultimative udkomme, det som bedst er i stand til at overskride evner og handicap. Glæde er også mere flygtig, når velvære ikke fuldt ud bliver understøttet. Vi skal hellere dyrke de øvrige seks velværedomæner, så vi kan holde liv i glæden. Glædens natur er sådan, at den kan stige eller falde ligesom ebbe og flod afhængig af hvordan de andre domæner bliver fremmet.
Et liv i vækst er som en forårsdag i skoven
Vækst og glæde i seniorlivet
Hvordan kan de enkelte domæner skabe glæde og velvære hos den demente? Iflg. Power er glæde ofte et resultat af at optimere de andre domæner. Hvert enkelt domæne kan hjælpe os med at skabe glæde på følgende måde:
1. Identitet: Kender vi personen godt og forstår, hvad der giver hende glæde, hjælper det os med at gøre aktiviteter og samspil personlige samt bekræfte identiteten.
2. Forbundenhed: Når vi dyrker nære meningsfulde relationer, bringer det glæden frem ved at have fortrolige og venner man har tillid til. Også forbindelser til ens fortid og til det uhåndgribelige kan give øjeblikke med glæde.
3. Tryghed: Bekendthed og tillid opbygger en følelse af tryghed, som igen gør personen i stand til at være fri for frygt og åben for glæde. Når vi finder den rette blanding af spontanitet og rutine, skaber vi mulighed for uventede behagelige overraskelser og fornøjelser.
4. Autonomi: En person evner bedre at opnå et engagement, som svarer til hendes behov, evner og individuelle rytme, når hun har valgmuligheder og kontrol over situationen. Ved at forhandle risikoen muliggør man adgang til glæder, som kan være uopnåelige i et mere restriktivt miljø.
5. Mening: Det er afgørende for den daglige glæde og fuldbyrdelse at deltage i meningsfulde aktiviteter, som taler til ens personlige historie og værdier.
6. Vækst: Der er glæde forbundet med at opnå noget og i selvaktualisering – i at deltage i verden i alle dens afskygninger og i at blive mere i dag end du var i går.
Syv gode spørgsmål om din demens
Udover dine skjulte ressourcer (målrettet kompensationsstrategi, nyt læringspotentiale samt læse- og talemulighed), som bør bringes i spil i forhold til samværet med dig, så er der også de syv velværedomæner, som bør understøttes og aktiveres i forhold til dig.
1. Identitet som er omverdenens bekræftelse på hvilken person du er. Gentagne korrektioner fx om at du tager fejl af datoer og tidsmæssige forløb svækker din identitet.
2. Forbundenhed som er din relation og sammenhæng med din omverden. Mister du eller afvises du fra personer i omverdenen øges risikoen for at du isoleres og rammes af ensomhed.
3. Tryghed som er fundamentet for dit hverdagsliv. Det som giver ro i dit nuværende liv. Bliver du utryg fordi du fx ikke kan orientere dig i din nye bolig svækkes din livskvalitet.
4. Autonomi som er din valgmulighed og handlefrihed. Udelukkes du fra at blive inddraget i beslutninger om dit liv svækkes din selvrespekt og kan medføre passivitet og indelukkethed.
5. Mening som er rammen om dit liv. Kan du ikke se meningen i de tilbud og forslag, som dine omgivelse giver dig, kan følelsen af meningsløshed ramme dig.
6. Vækst i dit liv og dine udfoldelsesmuligheder er målet med den indsats, som omgivelserne skal tilbyde dig. Vokser du ikke, så visner du.
7. Glæde og Velvære er den situation som bør være resultatet af omgivelsernes indsats i forhold til dig og din specifikke situation. Uden glæde ingen kvalitet i hverdagslivet.
Formulering af dit demenstestamente
Der findes i dag demenstestamenter i form af pårørendefuldmagt, men disse aftaler omhandler kun juridiske og økonomiske spørgsmål vedrørende dine værdier i form af fx penge og ejendom. Der findes ikke, så vidt jeg er orienteret, dokumenter der omhandler spørgsmål vedrørende din person. Hvordan du gerne vil opfattes og omgås som dement person samt, hvad dine personlige præferencer er i forhold til de syv livsdomæner.
Her er mit forslag til, hvad du kan gøre når og hvis du skulle få at vide, at du er en dement person. Du kan stille dine omgivelser følgende spørgsmål: Fremmer den planlagte indsats og omgangstone:
1. Min identitet? 2. Min forbundenhed? 3. Min tryghed? 4. Min autonomi? 5. Meningen i mit liv? 6. Min vækst? 7. Min glæde og velvære?
Kan der svares bekræftende og overbevisende på disse spørgsmål, så er du nok i gode, omsorgsfulde og livsbekræftende hænder. Kan der ikke svares bekræftende på disse spørgsmål, så må vi håbe at omverdenen tager konsekvensen heraf og justerer tilbuddet til dig efter de ovenstående idealer.
Hos den 89-årige sivbådsbygger i Vietnam er arbejdet konkret og værdifuldt
For 100 år siden forudså tidens tænkere, at vi i dag kun ville have en 15 timeres arbejdsuge. Men sådan er det bekendt ikke gået. I bogen ”Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” giver de to forfattere Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen er forklaring herpå. Dyrkelse af travlheden, manglen på reelt arbejde samt opfattelse af, at mere arbejde (arbejdstid) altid er mere værd, er årsagen til, den frigjorte arbejdskraft er blevet konverteret til pseudoarbejde, som så fylder arbejdstiden ud.
Forfatterne opfordrer folk, der ikke har noget at lave, at gå hjem fra arbejdet. De forstyrrer de andre på jobbet og derfor kan ingen blive færdige med deres arbejde. Det er imidlertid et tabu at erkende, at arbejdet er tomt eller meningsløst. For indrømmer man det, har man jo spildt sit liv og bygget sin identitet og tilværelse op på et falsk grundlag.
Hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil have noget værdifuldt at rive i? De to forfattere foreslår, at man holder de tidsrøvende møder på et minimum, tillader det uperfekte arbejde samt søsætter sine egne dannelsesprocesser.
Er det en medicin, som seniorer, ved overgangen til det fri liv efter arbejdsmarkedet, kan have gavn af? I det følgende vil jeg prøve at besvare dette spørgsmål. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du sandsynligvis få et fattigere og måske pseudopræget seniorliv. Hvis du besinder dig og erkender arbejdets sande karakter, så er du godt på vej til at få et rigere seniorliv.
Hvorfor arbejder vi?
Hvorfor arbejder mennesker egentligt? Forfatterne giver ni forskellige grunde hertil. 1. For at overleve. 2 For at tjene penge. 3. Fordi det er dets kendetegn (væsen) at udføre en aktivitet, hvor det stofskifter med omverden/naturen. 4. For at tilpasse sig og finde ind i tidens normalitet. 5. For at få anerkendelse af andre. 6. Fordi vi mener selv (ubevidst) at vi kun er noget værd, når vi ser os selv (blive betalt for) for arbejdet. 7. På grund af den protestantiske arbejdsmoral om, at lediggang er roden til alt ondt. 8. Fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skulle lave. 9. For at holde angsten på afstand.
Forfatterne peger især på punkt 5, som særlig afgørende for vores selvopfattelse. En betingelse for at, at andre kan give én anerkendelse er, at omverden genkender det arbejde, man har lavet og tillægger det værdi. I og med, at andre folk har brug for og kan bruge det, man laver, anerkender de igennem brugen, hvis ikke også gennem ordet, at det har været et værdifuldt arbejde. Det forklarer også, hvorfor det kan være slidsomt at være arbejdsløs og hvorfor folk, der er gået på pension tyer til frivilligt arbejde.
Pseudoarbejdets beståen
Hvorfor er der ikke flere, der indrømmer at det er meningsløs og overflødigt pseudoarbejde de udfører, spørger forfatterne om. Svaret er, at pseudoarbejdet giver løn. Endvidere har man udført et arbejde, der ligner arbejde og har dermed vundet social anerkendelse. Hvis nogen derfor vil tage arbejdet fra os, eller nedsætte arbejdsugen, så truer de os på vores selvværdsfølelse. Det der skulle befri os bliver en trussel.
Der er et typisk tidspunkt i livet, hvor angsten for et liv med mindre arbejde kan vise sig. Nemlig når man skal fratræde sin stilling og gå på pension. Det er derfor ikke så underligt at pseudoarbejdet består. Det medvirker til, at vi kan holde angsten ude.
Det pseudoløse arbejds- og seniorliv
Hvordan kan bogens analyse og forslag til afskaffelse af pseudoarbejdet bidrage til, at man kan få et bedre og rigere seniorliv? Hvordan undgår du at pseudoarbejdet fra dit arbejdsliv overføres til dit seniorliv? Forfatterne har ti gode råd til alle, der finder deres nuværende arbejde meningsløst.
1. Gå hjem
Når du er færdig med dit arbejde (fx også det frivillige arbejde) så gå hjem. Ellers genererer du mere pseudoarbejde for andre. Ved at gå hjem viser du andre, at de kan gøre det samme. 2. Lav ikke løsninger, der sætter andre i arbejde
De fleste løsninger åbner for nye problemer, der kræver flere løsninger. Så undgå at foreslå løsninger på pseudoproblemer. 3. Hold møder på et minimum
Inviter til korte møder fx møder af et kvarters varighed. Skal de andre til et nyt møde lokken hel, så er dit møde hurtigt overstået. 4. Kom ned på jorden og tillad det uperfekte
At komme ned på jorden er at tillade, at man bare laver det, man laver. Undgå at blæse tingene op og tillad, at man bare laver det, man laver. Du vil hermed bedre kunne acceptere fejl og forlige dig med det uperfekte. 5. Lad vær med at efterligne andre
Tag dig af kerneopgaverne og fortæl om, hvad man kan få hos dig og om hvem du er. 6. Lad vær med at måle i matematisk tid
Der er ingen grund til at aflønne opgaver i tid. Det hører industrisamfundet til. Afløn efter den kvalitet, der bliver leveret. Du er færdig med at feje, når gården er fejet og så går du hjem. 7. Søsæt dit dannelsesprojekt
Hvis du ikke kan få lov til at gå hjem, så går du i gang med at søsætte dine dannelsesprojekter i din overskydende tid. Det er meningsfuldt, da det fremmer menneskeligheden i dig. 8. Kast dig ud i arbejdet
Din overskydende tid kan du bruge til at udarbejde samt bearbejde det, der giver mening for dig selv. Dit væsen er at stofskifte med verden. Giv dig fx til at reparere dine ting frem for at skifte dem ud, for så lærer du dem bedre at kende. Det betyder nemlig, at du kan genkende dig i den verden, du er med til at skabe. 9. Vær civil ulydig
For at komme ud af pseudoarbejdet kan det være nødvendigt at vise civil ulydighed. Vi kan have en tilbøjelighed til at lade os indordne under dogmer for at undgå at tænke selv. Disse dogmer må vi konfrontere ved at anvende vores fornuft. Vov at vide og vov at bruge din viden.Brug din refleksive dømmekraft, der er evnen til at vide, hvornår du skal bryde en regel eller et dogme. Det er den refleksive dømmekraft du skal bruge, hvis du skal bedømme, hvilke opgaver, der er pseudoopgaver. 10. Vær en modig leder
Meget pseudoarbejde opstår af dårlig ledelse. Som leder skal du bede medarbejderne om at gå hjem, når de er færdige, så de ikke opfinder opgaver, der belaster andres tid. Du skal belønne medarbejdere, der siger nej til nye ligegyldige påhit fra deres stabsfunktioner og du skal bedømme medarbejderne på reel værdi fremfor at måle dem på processer, indikatorer og tid.
Det værdifulde arbejde hos disse to indere bygger på skaberkraft og anerkendelse
Strategi for et pseudoløs seniorliv
Det meningsløse arbejdsliv bunder i, at det moderne menneske betragtes som et økonomisk dyr, der er styret af to drifter: dovenskab og grådighed. To undergravende kræfter, der bør styres af kontrol og regulering. Alt hvad der kan måles og tælles ved den enkeltes arbejde skal kontrolleres, så dovenskaben og grådigheden kan holdes i ave. Dette ønske har understøttet udbygningen af administration og bureaukrati, hvor pseudoarbejdet har foldet sig ud med blandt andet kontrollanter og evaluatorer.
Hvordan kan du så bevæge dig fra det meningsløse til det meningsfulde seniorliv? Ved at fokusere på, at arbejdet også har en positiv, livsbekræftende og berigende karakter. At arbejde er en væsenskarakter hos mennesket og at fantasien og skaberkraften er grudlaget for, at vi som mennesker opnår anerkendelse og får værdighed.
Det er kendetegnende ved arbejdet, at det har en dobbeltkarakter. Det er både berigende og begrænsende. Meningsfuld og meningsløs. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du få et fattigt seniorliv. Hvis du kan få arbejdet til at fremstå som en livsbærende udfoldelse, så kan det bruges og anvendes til at give dit seniorliv glæde og energi.
Det meningsfulde seniorliv
Det er ikke mængden af tid, der anvendes på en given aktivitet, som bidrager til dens værdi og mening. Kan du se dig selv i aktiviteten? Får du anerkendelse for din indsats af andre? Er det sprogliggjort? Ført på baggrund af disse forhold kan et arbejde siges at have værdi.
Hvor kan du så finde et meningsfuldt arbejde som senior? Frivilligt arbejde kunne være et bud herpå. Her kan du gå hjem når arbejdet/ aktiviteten er afsluttet. Du behøver ikke at blive til “fyraften”. Synes du, at der er for meget pseudoarbejde i opgaverne eller at administrationsbyrden er for stor, så kan du brokke dig over det, uden at risikere at blive “fyret”. Det er dig der afgør, om en opgave er meningsfuld eller det modsatte.
Hvis du (stadig) har behov for struktur og forudsigelighed på din hverdag, efter at du har forladt arbejdsmarkedet, så er det, hvad et lønarbejde kan tilbyde dig i dag. Med risiko for at du vil støde ind i pseudoarbejdet og meningsløse aktiviteter.
Prøv et frivilligt arbejde i stedet for. Tag dig af dine nærmeste og beskæftig dig med aktiviteter, hvor nysgerrigheden og lysten er drivkraften frem for afkobling og passivitet.
At yde efter evne og nyde efter behov er stadig en vision, der er værd at kæmpe for.
Det gode seniorliv kan føre til mange eventyrlige oplevelser
På Internettet kan man finde mange forskellige bud på, hvad et godt seniorliv er. Det strækker sig fra Positiv psykologi i den ene ende til Stoicisme i den anden ende. Fra den grænseløse påstand om, at ”alt er muligt for den enkelte” til den besindige opfordring om, at ”gå glip og være der for den anden”.
Jeg fandt denne blog, hvis indhold rummer forslag fra begge retninger. Skulle du have behov for inspiration til ”en ny begyndelse” i det nye år, så rummer mit indlæg et par gode ideer til nytårsforsæt for dit seniorliv: fx at Fokusere på de store ting, der vil gøre dig glad.
Hvis du synes godt om disse tanker og kunne tænke dig at drøfte dem med andre, så er der sidst i mit indlæg en henvisning til en række nye samtalecafeer ”Veje til det lange liv”, hvor disse emner er til samtale.
Blogindlægget er skrevet af den canadiske forfatter Mike Drak under overskriften ”Nine Principles For An Exceptional Retirement”.
Fokuser på de store ting
Forfatteren ønsker, at pensionering/seniorlivet bør være den bedste tid i dit liv. Men en vellykket pensionering sker ikke bare, fordi du har mange penge. Det er vigtigt at have en god forståelse for årsagssammenhænge i de forhold, der påvirker seniorlivet, som f.eks. Ikke at udfordre vores hjerne, ikke træne, ikke have venner, ikke have formål og i nogle tilfælde ikke have tilstrækkelige pensionsopsparinger. Disse overvejelser er alle vigtige.
Herudover må du have gode vejledende principper på plads, så du kan fokusere på de store ting, der vil gøre dig glad. Ved at vælge at følge og forpligte sig til disse videnskabeligt beviste principper kan vi øge oddsene for det lange liv på denne planet. Ved at forsømme disse principper er det modsatte også sandt, at du sandsynligvis vil forlade verden før du ville. Når du gennemgår principperne, vil du opdage den ekstra fordel ved en crossover-effekt. Når du gør det godt i et område, vil det påvirke en eller flere af de andre positivt.
Forfatteren opstiller ni principper, som kan føre til den ønskede effekt. Kærlige forhold. Positiv livsstilsændring. Økonomisk uafhængighed. Meningsfulde aktivitet. Nye eventyr. Stamme-deltagelse. Taknemmelighed. Positiv holdning. Gør det i dag.
Princip nr. 1 – Familie og venner
Lang levetid handler ikke kun om madvalg, om hvor meget vi udretter eller om at have gunstige gener. Sandheden er, at det samfund, vi bebor, og de mennesker, vi omgiver os med, har en dyb indvirkning på vores helbred og vores lykke. Du kunne have alle de penge du nogensinde ville have ønsket, men uden kærlige forholdvil du ikke være glad, og det er svært at være sundt, når du er utilfreds. Der er noget magisk i at snakke med folk, der bryder sig om dig, idet de ved, at de vil være der for dig i en tid med behov.
Princip nr. 2 – Sundhed
At være i stand til at strække min levetid fra 85 til 95 er ikke tiltalende for mig, hvis jeg skal tilbringe størstedelen af den ekstra tid på et plejehjem. Hvad vi skal fokusere på er vores “bedste før dato” den periode med handicapfri levevis, vores bedste år, når vi stadig kan gøre de ting, vi elsker at gøre, det være sig golf, løb eller hvad som helst. Den gode nyhed er, at vi nu ved, at livsstil har stor indflydelse på en persons “bedst før dato”, og vi har evnen til at skubbe vores eget bedste før dato gennem en positiv livsstilsændring. Det er bevist, at du kan få 7 ekstra minutter af livet for hvert minut af motion, som du gør det, så sørg for at du træner en stor del af din seniortid.
Princip nr. 3 – Finansiel sikkerhed Økonomisk uafhængighed lader os sove om natten. Når den nødvendige lønseddel udebliver er det svært at være glad. Det spørgsmål, som vi alle har brug for at svare på, er, hvad planlægger vi at gøre med vores frihed nu, når vi har den?
Princip nr. 4 – Formål
En vellykket pensionering er meget mere end at have mange penge. Penge lader os sove om natten, men i tillæg til penge har du også brug for mening, en god grund til at komme ud af sengen om morgenen. Mange tror, at familie, rejser og golf eller tilsvarende vil fylde deres tid. Det vil foryngre dem, men efter et stykke tid, vil de begynder at kløe på med noget mere interessant og udfordrende. For eksempel at gøre noget, der vil give dem tilfredshed og en følelse af præstation som de plejede at føle da de arbejdede. Du skal skabe et liv for dig selv, der har mening, lidenskab og formål med dets virke.
Du skal finde en måde at fylde det store hul på, der blev efterladt, da du forlod dit fuldtidsjob. Noget der erstatter de positive aspekter af et job, noget der er udfordrende, der kræver, at du lærer nye ting, som giver dig mulighed for at bidrage og føle det du er en del af noget, noget der involverer social interaktion, noget som du kan blive fortabt iog som gør at tiden flyve forbi. Brug dine værdier til at finde ud af, hvad der virker for dig.
Formålet kommer i mange forskellige former og størrelser, og de fleste har mere end et. Dit formål kan være baseret på ældrepleje, tage sig af børnebørnene, frivilligt arbejde på hospitalet eller blot slå græsplænen. Nøglen er at gøre, hvad der får dig til at føle dig godt tilpas overfor dig selv. Hvad der får dig til at føle, at du stadig bidrager, og at du stadig betyder noget. En vellykket indsats behøver ikke være mere kompliceret end det. Man kan også beslutte at svinge over hegnet og starte egen forretning eller skrive en bog.
Når jeg læser en historie om en person, der har formået at leve i hundrede år eller derover, søger jeg altid et fælles træk, uanset deres race, køn, arbejde eller frivillig indsats sent i livet. Og det vigtige er at forstå, at de fleste mennesker ikke gjorde det, fordi de måtte gøre for penge, men at de gjorde det, fordi det gav dem en følelse af et formål. Formålet er noget, vi har brug for indtil vores sidste åndedrag.
Det er bevist, at folk, der har et formål eller en retning i livet, overlever deres jævnaldrende. Med andre ord jo længere du arbejder, jo lykkeligere vil dit liv være. Men det vil ikke være løsningen for alle, nogle vil gerne investere deres tid på at forfølge fritid, tid sammen med familie mv. Og der er intet galt med det, så længe det er meningsfuldtfor dig. Når du gør noget, der opildner dig, som udfordrer du dig, som opfylder dine værdier, så er livet godt.
Vi strækker os selv og mærker morgenstemning på Ganges floden
Princip nr. 5 – Relancering af eventyret
På grund af finansiel uafhængighed, kan vi skifte fra “overlevelsesmodus” til “eventyrmodus.” Vi kan begynde at have det sjovt igen, leve som en opdagelsesrejsende,der tager på eventyr, der føler sig begejstret som et barn, ikke er bange for at prøve nye ting. I stedet for at prøve noget nyt og tage nogle chancer tager de fleste af os den nemme vej og holder fast i det, vi ved, fordi vi har været betinget af at spille sikkert.
Udfordring og nyhed er nøgleelementer til lykke. Ved at søge nye eventyrog tage nogle risici strækker vi os selv og opdager vores sande muligheder. Vi kan rejse, nyde ny mad, møde nye venner og leve den slags lykkelige og sunde livsstil, som vi kun kunne drømme om tilbage i tiden. Vi ønsker at se og opleve så meget af verden som muligt, tæt og personlig nu, hvor vi har chancen. Internettet gør det nemt at planlægge og skabe så mange eventyr som du vil.
Verden er virkelig lige ved hånden. Der er ingen bedre tid end “Nu” for at stige på sidste minuts fly og opleve nye ting. At navigere i de forskellige sprog og skikke vil holde dig ung og udfordre din mentale skarphed. Du bliver mindre stresset, og når der lejlighedsvise dukker et bump op på vejen, ruller du bare over det og tager det med til de næste eventyr. Gør ikke den fejl at ‘gå glip’ af en oplevelse og de ting, som du drømmer om. (!)
Princip nr. 6 – Find din stamme
En ulempe ved at forlade sin karriere er, at du kommer til at savner det kammeratskab, som du har haft, mens du var på arbejde. Det er vigtigt, at du kommer med et passende alternativ. En god måde at undgå ensomhed på og møde andre, der deler dine interesser, er at deltage i en stamme. En stamme er en gruppe mennesker, der deler tilsvarende interesser. Det kan være en formel gruppe, som Rotary, religiøse grupper, Toastmasters, ski klubber eller uformelle grupper som løbende grupper, yogakurser, svømning ved den lokale pool.
Stammer tjener som gensidige støttenetværk, der hjælper med at kompensere for ensomhed og stillesiddende livsstil, der kan forkorte den forventede levealder. Den enkle handling med at samles med en ligesindet gruppe giver dig social støtte, en optimistisk indstilling og en følelse af formål, der vil levere en række langsigtede fordele. Det er meget nemmere at opnå gode vaner, når alle omkring dig allerede praktiserer dem.
En anden fordel ved at deltage i en stamme er, at de andre medlemmer vil motivere dig til at blive bedre og holde dig ansvarlig. Vores udvalgte stamme vil vise os, hvad vi er i stand til. De vil støtte dig så det lykkedes med det, som du forsøger at gøre, og vil opmuntre dig hver gang du kommer fejler. At tilslutte sig en stamme får dig til at føle dig godt tilpas, fordi du er en del af en fælles sag.
Princip nr. 7 – Åndelig aktivitet
En række undersøgelser har vist, at personer, der tilhører et trosbaseret samfund, kan forvente at leve op til ni år længere, er lykkeligere og har bedre ægteskab end ikke-troende. Religiøse samfund hjælper ved isolation og ensomhed ved at give dig en chance for at få nye venner. Deltagelse i en åndelig baseret aktivitet giver dig et midlertidig pusterum fra angst og en chance for at reflektere og revurdere. Mennesker er mindre stressede, fordi de har tro, håb, praktiserer taknemmelighed og ved, at de ikke er alene.
At have en fornemmelse af, at du er forbundet med og en del af noget, der er meget større end dig selv, giver styrke, selvtillid, trøst, håb og modstandsdygtighed til at håndtere, hvad livet end kaster på din vej. En anden sundhedsfordel er, at bøn udløser et afslapningsrespons. Denne tilstand er typisk knyttet til aktiviteter som meditation og yoga. Bønnen minder os om at være taknemmelige for det, vi allerede har, og hvad vi ikke har. Det er svært at føle sig håbløst, når du er taknemmelig for det, du allerede har.
Princip nr. 8 – Attitude
Sund aldring handler om attitude og udtryksform. Det er uhensigtsmæssig at acceptere annoncernes stereotype billede af passive seniorer, fordi det vil begrænse din egen fantasi om hvad du kan gøre og hvem du kan blive. I stedet for at se seniorlivet som målstregen, så skal du se det som en startlinje, en ny begyndelse, hvor du endelig kommer til at gøre, hvad du vil gøre.
Accepten af en positiv holdning i seniorlivet kan forøge dit liv med syv og et halvt år, hvilket er mere levetid end opnået ved lavt blodtryk, lavt kolesteroltal, stop med rygning og regelmæssigt motion. Med andre ord har en positiv holdning en positiv biologisk virkning, hvilket betyder, at du vil leve længere og sundere end folk med en negativ holdning.
Princip nr. 9 – Tid
Hvordan du bruger din tid i seniorlivet er nøglen til lykke, og budskabet bag dette vejledende princip er at gøre de ting, du vil gøre, mens du stadig har tid og er sund nok til at gøre det. Med andre ord skal du ikke vente til i morgen med, hvad du kan gøre i dag, fordi i morgen kommer måske aldrig.
Gå tilbage til skolen, lær tennis, tag den cykeltur til Spanien, du har drømt om, lær at dykke nu, mens du stadig kan. Og hvis du skal arbejde deltid for at hjælpe med at betale for alle de sjove ting, du planlægger at gøre, gør det nu, mens du stadig kan.
Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen?
Andre principper for det gode seniorliv?
Har du fået lyst til at arbejde med andre principper for det gode seniorliv, så har jeg oprettet to studiekredse/ samtalecafeer under overskriften: ”Veje til det lange liv”: Den ene studiekreds har overskriften: ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?” og tager udgangspunkt i to bøger. Henholdsvis Peter Fabers bog: ”Farvel arbejde – goddag frihed” og Wilhelm Schmids bog ”Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse”.
Stå fast eller snog dig i seniorlivet?
Den anden studiekreds har overskriften: ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?” og tager udgangspunkt i to andre bøger. Henholdsvis Svend Brinkmanns bog: ”Stå fast – 10 gamle ideer til en ny verden” og Klare Bøe & Petter Henriksens bog: ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelsen af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”.
Hvad mon seniorlivet kan tilbyde mig, når jeg bliver 100 år?
Hvordan vil du leve dit liv, hvis du bliver 100 år og behovet for arbejdsduelige 65+ er stigende? Det har Tænketanken – Den nye 3. alder forsøgt at svare på. Svaret er: Skab attraktive arbejdspladser for seniorerne! Det kan fx ske ved hjælp af løbende kompetenceudvikling. En opblødning af overgangen mellem arbejdsliv og pensionistliv. Samt en styrkelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
De tre gode råd er sendt videre til den tænketank om seniorernes vilkår, som regeringen har besluttet at nedsætte og som skal komme med deres anbefalinger i 2019. Men inden da kan seniorerne jo godt nå at tænke selv om deres fremtid, hvilket jeg vil prøve i det følgende.
Fremtidens udfordring for seniorerne
Det er tænketankens påstand, at der i løbet af de næste 20 år vil den samlede arbejdsstyrke stige med omkring en kvart million mennesker. Tre ud af fire af dem vil være fyldt 65 år eller mere! Udfordringen bliver derfor, at indrette arbejdsmarkedet så seniorerne kan holde til at være så længe på arbejdsmarkedet. Hvordan fastholdes den mest erfarne del af arbejdsstyrken? – det er tænketankens hovedspørgsmål.
Tænketanker erkender, at seniorerne kan være udsat på arbejdsmarkedet. De kan være udsat for nedslidning og kan have svært ved at finde arbejde, hvis de først bliver arbejdsløse. Samtid går den demografiske udvikling i retning af flere ældre i samfundet. Så fastholdelse af seniorerne på arbejdsmarkedet er således en bunden opgave.
Tre indsatsområder
Tænketanken peger på tre konkrete områder, hvor hovedindsatsen kan fokuseres.
For det første bør der investeres i en livslang løbende kompetenceudvikling, så seniorerne også sidst i karrieren får mulighed for faglig og personlig udvikling og dermed fastholde deres værdi på arbejdsmarkedet.
For der andet bør overgangen mellem arbejdsliv og seniorliv opblødes. Det kan være en svær overgang for mange pludselig at være uden anderkendende kolleger og en faglig identitet. Der bør derfor skabes større fleksibilitet i løbet af arbejdslivet, som kan medvirke til at sikre en bedre overgang fra arbejdsliv til pension. Herunder tid og rum til at den enkelte kan forberede sig på en ny karriere som senior.
For det tredje er nedslidning og arbejdsskader en udfordring, der kan hindre mange seniorer i at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det er derfor nødvendig at styrke det fysisk og psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af psykiske lidelser som depression, stress og angst.
Mere fællesskab eller mere individualisme? Det er fremtidens udfordring.
Fire tænkte seniorscenarier
Hvad er det for en fremtid som Tænketankes 12 medlemmer ser ude i fremtiden? Det er ikke kun én fremtid, men fire mulige fremtider, der tegner sig i tidshorisonten. Fremtider som vi bør besinde os på og forholde os til i tide. Det vil sige NU.
Tænketanken er ikke den første, der har forsøgt at kikke ud eller ind i fremtiden. Det er tidligere gjort af forfattere og filosoffer. I nyere tid har forfatteren Aldoux Huxley i 1932 skrevet romanen ’Fagre nye verden’ der omhandler London, som den kunne tænkes at se ud i år 2540. I denne dystopiske verden (=den værste af alle verdner) bliver menneskeligheden vendt på hovedet under et totalitært styre, hvor biologisk kontrol og masseproduktion udgør samfundets fundament. George Orwell har efterfølgende i 1949 skrevet en tilsvarende dystopisk roman ’1984’ der omhandler et fremtidigt undertrykkende, totalitært regime med Big Brother i centrum.
Disse to forfatteres dystre baggrund var første og anden verdenskrigs død, grusomhed og menneskeforagt og deres tanker var primært litterære og baseret på deres forestillingsevne, fantasi og kreativitet. I modsætning hertil befinder Tænketankens medlemmer sig i velfærdsstatens ”efterår” og forsøger at basere deres synspunkter og hypoteser på videnskabelige undersøgelser af udviklingstendenser i tiden og de menneskelige behov.
Antagelsen om de fire fremtider bygger således på en undersøgelse af 1.Eksterne udfordringer, der får indflydelse på samfundets udvikling. 2.Nye samfundsmodeller, der kan skabe merværdi i samfundet og for borgerne. 3.Teknologiske forandringer og borgernes behov. 4. Fremtidens behov for kompetencer.
I løbet af arbejdsprocessen med undersøgelsen af de forskellige fremtider har tænketanken udvalgt to udviklingstendenser eller to scenarieakser. Henholdsvis en horisontal scenarieakse og en vertikal scenarieakse. Det er Tænketankens påstand, at den horisontale akse viser noget om samfundsinstitutionernes tilpasningsevne. Den vertikale akse viser noget om sammenhængskraften i samfundet.
Afhængig af om den tænkte udvikling går tilbage eller fremad på den horisontale akse kan undersøgelsen vise om samfundsinstitutionerne formår at tilpasse sig eller om de mister relevans.
Afhængig af om den tænkte udvikling går opad eller nedad på den vertikale akse kan undersøgelsen vise om sammenhængskraften i samfundet formår at skabe en ny konsensus eller en øget fragmentering i samfundet.
Tænketanken opfatter ikke de fire forskellige scenarier som isolerede og uafhængige. Fremtidens samfund, som danner rammen om Det gode liv i den 3. alder i 2040 vil højst sandsynlig indeholde markante træk fra et eller flere af scenarierne.
Fællesskab eller individualisme?
Tænketanken har gennem en involverende proces udviklet og udforsket de forskellige fremtidsscenarier og er nået frem til en matrix med fire forskellige udfald:
1. Fornyet social kontrakt. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus) og Institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider. 2. Netværksvelfærd. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus), men Institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår. 3. Neotribalisme. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund) og institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår. 4. Nærdemokrati genopfundet. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund), men institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider.
I forhold til de fire mulige fremtider har Tænketanken undersøgt konsekvenserne for følgende områder: Tidsånd og værdier. Velfærdssamfundet. Arbejde og arbejdsmarked. Livet i den tredje alder. Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet.
Et kik i krystalkuglen
Hvilke interessante konsekvenser har Tænketanken så opdaget igennem sit tankearbejde? Konsekvenser, der for eksempel kan have relevans for seniorernes beslutninger og overvejelser i dag. Jeg har valgt at undersøge to af de fire tænkte fremtidsscenarier.
Hvis udviklingen går i retningen af en Fornyet social kontrakt, så forventer Tænketanken at
”- Et aktivt medborgerskab med øget medansvar har afløst en passiv rettighedskultur. Der hersker en høj sammenhængskraft og forsigtig fremtidsoptimisme. Fra politisk side er der stor fokus på at skabe gode rammevilkår for livslang læring, så flest mulige borgere er i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet”.
”- Seniorerne har haft evne og vilje til at omfavne den nye teknologi, der er flydt ind over arbejdsmarkedet, boligmarkedet og sundhedsmarkedet. For eksempel med intelligente velfærdsteknologiske løsninger, der holder seniorerne mobile. For at holde borgerne på arbejdsmarkedet hæves pensionsalderen gradvist … stigende til 75 år mod 2060”.
”- De der har lysten og forudsætningerne har mulighed for at fortsætte med at arbejde og gradvis trappe ned. Med henblik på at sikre borgerne en længere tilknytning til arbejdsmarkedet er der indført lovgivning, der skal modvirke en usund ubalance mellem arbejde og privatliv.”
Hvis udviklingen går i retning af Neotribalisme, så forventer Tænketanken at
”- Tilliden til staten, hinanden og samfundets institutioner er eroderet. Danskerne søger mod individualiserede netværk og fokuserer på deres egne og næres behov fremfor at fokusere på det samlede Danmark og fællesskabet. Tilhørsforholdet til ’stammer’ af ligesindede skaber en følelse af social tryghed, som beskytter mod den stigende kompleksitet i samfundet”.
”- I 2040 er arbejdsmarkedet flydende med en høj grad af automatisering og færre faste job. Et voksende prekariat (=grupper der på grund af livsforhold er truet af social nedstigning) vinder frem med øget usikkerhed i form af løsere og mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet og forringede arbejdsvilkår. Mange virksomheder investerer i kompetenceudvikling af deres mest talentfulde medarbejdere for at kunne fastholde dem i den tredje alder.
”- Der er lige så mange måder, man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på, som der er personer i arbejdsstyrken. Flere vælger at starte på en ny karriere i en sen alder. Der er ingen fast pensionsalder og folkepensionen er gjort mere individualiseret og fleksibel. Mental nedslidning er et udbredt samfundsproblem og et stigende antal borgere vælger at forsikre sig mod mental nedslidning”.
Bliver der noget at fejre i 2040?
Anbefalinger til fremtidens seniorer
Tænketankens anbefalinger retter sig mod flere forskellige aktører i det danske samfund. Både samfundets institutioner, civilsamfundet, virksomheder og borgerne. Nogle anbefalinger opfordrer til handling på et overordnet politisk niveau mens andre anbefalinger opfordrer til holdningsændringer og handlinger fra den enkelte borger.
Hvilke anbefalinger er så relevante for os – fremtidens seniorer? I forhold til selve overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse peger rapporten på ni indsatsområder:
1. ”Bedre beskæftigelse af seniorer på arbejdsmarkedet skal hjælpes på vej af et generelt holdningsskifte i befolkningen. Den generelle tilgang, hvor forventningen er at stige i løn og ansvar gennem hele karrieren (’karrierestigen’) bør skiftes ud med en tilgang, hvor det i højere grad er acceptabel, at man i nogle livsfaser kan gå ned i løn og ansvar i karrieren og i andre livsfaser gå op (’karrierecyklus’).”
2. ”Fleksible delpensionsmodeller skal give seniorer, der har nået den lovfastsatte pensionsalder, mulighed for delvist at være lønmodtager og delvist trække på sin pension efter lyst og behov, blandt andet for at skabe øget fleksibilitet i tilbagetrækningen for den enkelte senior og samtidig gøre det mere attraktivt for arbejdsgiveren at fastholde seniorer”.
3. ”For at sikre de bedst mulige rammer for fastholdelse på arbejdsmarkedet gennem et forlænget arbejdsliv, skal der øget fokus på at forebygge psykiske lidelser som eksempelvis depression, stress og angst. Mere forskning på området samt fokus på best practice i forhold til, hvordan dette proaktivt håndteres på arbejdsmarkedet.”
4. ”Der bør afsøges muligheder for at etablere partnerskaber (fx mellem pensionsselskaber og arbejdsmarkedets parter), der videreudbygger øget fysisk og psykisk trivsel og forebyggelse af nedslidning og derved sikre, at så få som muligt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet undervejs i arbejdslivet.”
5. ”Der bør skabes gode rammer for pensionsselskabernes investering i iværksætteri blandt seniorer, så der sikres adgang til kapital for iværksættere og et rimeligt afkast for pensionsselskaberne.”
6. ”Pensionsselskaberne skal udvikle attraktive pensionsordninger for selvstændige og freelancere, som sikrer, at denne gruppe i højere grad sparer op til pension.”
7. ”For at sikre, at borgernes kompetencer er relevante for arbejdsmarkedet gennem hele arbejdslive, som er længere og mere omskifteligt, skal de videregående uddannelsessystemer gentænkes på en måde, der bedst mulig imødekommer reel livslang læring, herunder udnyttelse af blandt andet e-læring og andre uddannelsesteknologier.”
8. ”For at sikre, at livslang læring bliver en mere integreret del af fremtidens arbejdsliv, skal der ske en holdningsændring fra, at kompetenceudvikling hovedsageligt anses som en arbejdstagerret, til at det også anses som en forpligtelse for den enkelte.”
9. ”Det skal være muligt for den enkelte at oprette en uddannelsesopsparing, som kan medvirke til livsvarig læring og nye karrieremuligheder, herunder mulighed for karriereskift.”
Hvad kan jeg som senior gøre?
Tænketanken har forsøgt at gennemtænke forskellige fremtidsmuligheder på baggrund af videnskabelige studier, teknologiske opfindelser og tendenser i tiden. Fremtidsmuligheder, der naturligvis ikke kan genfindes i vores verden her og nu, men som måske vil dukke op i løbet af de kommende år. Så anbefalingen er, at vi alle tager stilling til de forskellige fremtidsmuligheder og besinder os på den vej, som vi hver især ønsker at vores senior liv skal følge. Og handler derefter.
Kan tænketankes anbefalinger bruges af morgendagens seniorer? JA, her er gode argumenter til drøftelse af klassiske problemstillinger, herunder Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet. God arbejdslyst.
Læs rapporten selv og bliv klogere på fremtiden
Vil du læse mere om Tænketankens tanker så kan du finde oplysninger her:
Institut for Fremtidsforskning v/ Claus Kjeldsen: ”Tænketanken – Den nye 3. alder”. Anbefalinger til Det gode liv i den tredje alder frem mod 2040”. Digital rapport udarbejdet i regi af tænketank nedsat i forbindelse med PFA’s 100 års jubilæum. 2017. Gratis.
Kan hentes på adressen: https://pfa.dk/campaigns/100aar/taenketank
Den sociale aldringsmodel med livet som en rejse i tiden
De moderne seniorer har mange udfordringer og muligheder i hverdagen. Har du behov for at få indblik i dine egne muligheder eller dine muligheder for at støtte andre seniorer, så benyt dig af den sociale aldringsmodel.
I antologien ”At skabe gode dage” redigeret af Anne Marie Beck et al. er modellen beskrevet i forhold til ældre seniorer, der har behov for omsorgshjælp. Modellen kan dog inspirere enhver senior, der gerne vil have gode ideer, overblik og indflydelse på sit eget seniorliv. Det vil jeg prøve at vise sidst i denne blog.
Det er forfatterne Ole Mygind, Jette Bangshaab og Knud Ramian, der folder modellen ud i artiklen ”Hverdagslivet – en livsvigtig opgave”. Her præsenteres en række begreber og metaforer, som kan udfordrer din fantasi og handlekraft. Reflekter over din egen situation som senior og prøv at kikke nærmere på, hvor fx stjernestunderne findes i dit liv.
Den sociale aldringsmodel
Social aldring er en af flere modeller, der forstår aldring som en del af et helt livsforløb – at aldring så at sige er en rejse i tiden. Den sociale aldringsmodel anvendes tre grundlæggende begreber: livets løbebaner, køreplaner og endestationer.
Løbebaner er spor, der tilsammen udgør et menneskes livsforløb. En løbebane skal forstås som en sammenhængende række af begivenheder, der forløber på udvalgte områder af tilværelsen. Fx en arbejdslivsløbebane. Begivenheder i de forskellige løbebaner kan påvirke hinanden. Fx vil et stop på arbejdsmarkedet kunne påvirke bogliglivet og fritidslivet.
Til løbebanerne hører også en slags ’køreplan’. Det vil sige at bestemte begivenheder oftest indtræder på relativt faste tidspunkter i livsforløbet. Selvom der findes individuelle variationer, eksisterer der et kulturelt kodeks for, hvornår begivenheder oftest indtræder i forhold til gængse normer. Disse normer ændrer sig dog over tid. Fx har køreplanen om at forlade arbejdsmarkedet ændret sig pga. seniorernes forbedrede situation på det økonomiske-, det helbredsmæssige- og aldersmæssige område. Seniorerne er blevet rigere, sundere og ældre og mange er ikke længere villige til at stoppe på arbejdsmarkedet, når den definerede pensionsalder nås.
Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse af ’endestationer’. Endestationer er det sted på løbebanen, hvor det statistisk set er sandsynligt, at der ikke indtræffer yderligere begivenheder og at der ofte ikke er forventninger om det. Man er fx nået til slutningen af sin arbejdsløbebane, når man kan blive pensioneret og det forventes ikke, at man genoptager erhvervsarbejdet igen.
Det er denne bevægelse mod endestationerne, der karakteriseres som social aldring.
Den sociale aldring og hverdagslivet
Hvis man ser på en seniors liv og hverdag på et givet tidspunkt ud fra den sociale aldringsmodel, kan man aflæse vedkommendes sociale alder ved at lave et tværsnit af løbebaner og køreplaner. Samspillet mellem de aktuelle positioner på de forskellige løbebaner tegner et billede af den enkeltes livshistorie og generationshistorie. Tilsammen skaber dette vilkårene for hverdagslivet og er en vej til at forstå dette hverdagsliv, er forfatternes påstand.
Til den sociale aldringsmodel knytter sig også en forståelse af hverdagen som en række af stunder. I hverdagen forsøger vi at give hver af disse stunder betydning og fylde dem med kvaliteter, som vi anser for vigtige. Dagens stunder udgør ikke en tilfældig strøm, men har en form for orden. Hverdagen er præget af karakteristiske gentagelser, vaner, rutiner og traditioner, der giver en form for stabilitet, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen.
For at kunne forstå dit eget seniorliv samt at kunne støtte andre seniorer i deres liv er det nødvendigt at få identificeret de kræfter, der skaber denne orden. For at underbygge denne påstand, henviser forfatterne til konklusionerne i VEGA-projekterne ”Mere Liv i Gamles Hverdag”, Projekterne har vist, ’hvordan det hverdagsliv, der synes fyldt med banaliteter, i virkeligheden udfolder sig i dette samspil, som formentlig er langt mere komplekst, end det endnu har været muligt at forstå og beskrive.’
VEGA-projekterne har også vist, hvordan den enkelte sammen med de nærmeste forsøger at forme hverdagslivets tidsrum med betydning, så ønsker, værdier og behov tilgodeses indenfor de muligheder og begrænsninger, som de aktuelle vilkår byder på.
At agere i hverdagslivet som senior er således mere sammensat, energikrævende og udfordrende end en umiddelbar iagttagelse af hverdagens tilbagevendende rutiner umiddelbar giver udtryk for. En begrebsliggøres og en kategorisering af de samvirkende kræfter kan lette forståelsen af denne kontekst.
Reorganisering og nyorientering
Med alderen følger en bevægelse mod endestationen. Den nye sammenhæng, der er opstået, kan stille krav om en reorganisering og måske en nyorientering af hverdagslivet og dets betydning. Det er forfatternes påstand, at man som aktør må have en forståelse for denne type af forandringer af livsmønstreretfor at kunne yde en faglig forsvarlig indsats, der støtter op om det enkeltes menneskes hverdagsliv og skaber kvalitet i aldringens bevægelse mod endestationen.
Det er min påstand, at det også må gælde for den senior, der reflekterer over egen ny situation og kontekst samt den senior, der har sat sig for at yde omsorg i forhold til en anden senior, der har hjælp behov.
Hverdagsviften som dialogredskab
Hverdagsviften er udviklet i VEGA-projekterne til at beskrive dagens gang og synliggøre gamle voksnes hverdagsliv. Metoden har som formål at understøtte de udfordringer som plejepersonalet konfronteres med, når de via deres arbejde kommer til at tage del i en hjælpekrævende indsats overfor gamle voksne. Senere i denne blog vil jeg vise, at denne metode også kan anvendes overfor raske seniorer.
Som metode kan hverdagsviften anvendes til at illustrerer, hvor og hvornår tiden forløber på en almindelig hverdag. Det er forfatternes påstand, at der til hver af dagens stunder (morgenstund, middagsstund etc,) knytter sig betydninger, som er væsentlige at kende for at kunne yde en god indsats.
Til hverdagsviften knytter der sig tre begreber, der på forskellig måde afspejler hverdagens kompleksitet. De tre begreber er Dagens orden. Tidens fylde og Dagens råderum.
Dagens orden er en samlende betegnelse for alle de begivenheder, der finder sted i løbet af dagens stunder. Dagens orden knytter sig til den sekventielle rækkefølge af forskellige begivenheder i disse stunder.
Tidens fylde beskriver det, som tiden anvendes til i form af gøremål, samværstid, alene-tid og ventetid. I tidens fylde kan der være indlejret tider, som indeholder konsekvenser af tidligere tider eller har følger for efterfølgende stunder.
Det daglige råderum omhandler gamle voksnes samspil med omgivelserne og mulighederne for at håndtere og råde over disse omgivelser.
Dialogredskabets fire kort
Til hjælp i det daglige arbejde er der udviklet et dialogredskab. Redskabet består af fire kort, der sætter fokus på hvad der er af stjernestunder og hvad der er af udfordringer i hverdagen. Formålet med dialogen er at afdække, hvilke ønsker til ændringer personen har og hvordan ’små skridt’ i den rigtige retning mod en bedre hverdag kan sættes i gang.
De fire kort skal kaste lys over
1. Stjernestunder. Fx Hvornår på døgnet har du det godt? Hvor ligger ressourcerne for dig?
2. Udfordringer. Fx Hvornår står du overfor udfordringer i løbet af døgnet? Hvor er det svært?
3. Ønsker. Fx Hvad må gerne være anderledes i løbet af dagen, hvis du kunne bestemme?
4. Små skridt. Fx Har du handlet anderledes end du plejer i bestemte situationer?
Hverdagsviften kan således anvendes som en metode til at forstå og analysere, hvad en hvendag består af i relation til den enkeltes opfattelse af orden, fylde og råderum. Alle mennesker forsøger at få tilgodeset deres værdier i hverdagen med de kræfter, de har til rådighed og inden for de muligheder, der byder sig i den aktuelle situation.
En del af hverdagens mestring er derfor at fylde tiden og stunderne med noget betydningsfuldt, fordi det er nødvendigt, nyttigt, glædeligt, styrkende eller lignende. Betydningen kan knyttes an til alle typer tidsrum og der kan ledes efter betydning i uger, i foråret og i årets som helhed.
Livets forskellige løbebaner kan gå i nye retninger og få indflydelse på hverdagslivet
Hvordan kan du som senior bruge den sociale aldringsmodel?
Udfyld nedenstående skema med forventede endestationer inden for dine forskellige løbebaner og vurder konsekvenserne af de forandringer, der kan/ vil komme.
Jeg har prøvet at konkretisere den sociale aldringsmodel på baggrund af min egen situation her og nu. Det vil sige at jeg har forsøgt at markere, hvornår jeg forventer at nå endestationen (X) indenfor de forskellige løbebaner, som har præget mit livsforløb.
For de svækkede seniorer kan det være relevant at forholde sig til en endestation og en definitiv afslutning på de forskellige løbebaner. Samt at iværksætte en indsats i forhold hertil.
For de moderne, raske og rørige seniorer er det nok mere relevant at se på sporskifte og kursændringer (S) i løbet af livet. Sådan vil jeg betragte mit eget livsforløb og de nye muligheder, som hverdagen vil bringe efter et sporskifte.
Reorganiseringer og nyorientering
Hvilke forandringer kan jeg konstatere i mine løbebaner og hvilken reorganisering har dette medført?
Mit boligliv og familieliv blev ændret som 62 årig, da den sidste af mine tre børn flyttede hjemmefra. Mit arbejdsliv blev forandret, da jeg som 66 årig stoppede som lønmodtager på arbejdsmarkedet og etablerede mit eget firma Seniorvejen.
Min funktionsevne blev påvirket som 66 årig, da jeg pga. øget fritid kunne udvide den fysiske og mentale træningen.
Stoppet på arbejdsmarkedet som 66 årig bevirkede også, at jeg kunne øgede mit engagement i fritidslivet ved som frivillig at deltage i forskellige senior-organisationers arbejde.
Den øgede fritid som 66 årig betød også noget for vennelivet, hvor jeg kunne genoptage kontakten til gamle venner og dermed øge vennekredsen.
Etablering af egen virksomhed med fokus på senior- og omsorgslivet har styrket min interesse og kontakt til omsorgsområdet.
På nogle områder er mit netværk og mine relationer således blevet øget, på andre områder er det blevet formindsket.
Hverdagsviften
Hvilke forandringer i hverdagen har de ovennævnte ændringer medført? Dagens orden har ændret sig fra arbejdsliv og børnefamilieliv til familieliv og fritidsliv. Tidens fylde har ændret sig fra fast struktureret arbejdstidog børnepasningstid til fri tid med en del samværstid med familien, frivillige foreninger og en del alene-tid med pleje af litterære, musikalske og filosofiske interesser samt udvikling af eget firma. Det daglige råderum har ændret sig fra struktureret og forudsigeligt råderum (arbejde, hjemmeboende børn) til et frit og uforudsigeligt råderum. Fra at have været tidsmæssigt og fysisk afgrænset er råderummet nu ubegrænset tidsmæssigt og fysisk, bortset fra den moralske forpligtelse, der ligger i at indgå i familierelationer og frivillige organisationer.
Dagens gang
Hvilke fordele og ulemper har de ovennævnte forandringer medført?
Dagen har fået flere stjernestunder. Jeg kan sove så længe som jeg/ konen ønsker det. Jeg kan gå til de kulturelle og motionsmæssige aktiviteter, som jeg har lyst til. Jeg kan fordybe mig i de områder, som jeg interesserer mig for (fx seniorlivets muligheder). Jeg kan veksle mellem praktisk fysisk aktivitet og stille, eftertænksom refleksion over livets store spørgsmål.
Dagen har også fået en række (nyttige) udfordringer. Jeg kunne godt tænke mig at træne mere systematisk og regelmæssigt og måske med nye aktiviteter.
Jeg har fået en række ønsker til dagen. Fx renovering og oprydning i hjemmet. Igangsætning af udsatte projekter.
Jeg har taget en række små skridt i den rigtige retning. Jeg har nedsat mit Tv-forbrug og fordyber mig i stedet for i relevante bøger om seniorlivets udfordringer og muligheder. Jeg skriver blogs på mit hjemmeside om den nye viden, jeg har tilegnet mig. Jeg har involveret og engagerer mig i nye seniornetværk, som udvider min horisont og forståelse af seniorlivets mangfoldighed.
Konklusion
Anvendelsen af Den sociale aldringsmodel og Hverdagsviften har åbnet mine øjne for hverdagslivets mange muligheder og tidligere tiders hængepartier. Muligheder og udfordringer, der har haft godt af at komme frem i forstandens klare lys og som jeg glæder mig til at udforske og udvikle nærmere.
Prøv modellen på dit seniorliv og se hvad der sker!
At stå i det åbne er som at stå på en bjergtop med udsyn til tilværelsens muligheder
Gå ind i det filosofiske undringsfællesskab og bliv inspireret af syv kardinaldyder med rod i antik- og kristen tænkning. Fokuser på det usagte i dialogen, lyt til det der kalder på dig, reflekter over det bemærkelsesværdige i situationen og undre dig med andre over tilværelsens og seniorlivets åbne muligheder.
Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen har i sin bog ”At undres ved livets afslutning. Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde” undersøgt, hvordan den filosofiske undring kan skabe en mere ligeværdig ramme om personale, pårørende og sygdomsmærkede borgere indlagt på Anker Fjord Hospice. Kan denne metode og livsform også bruges i andre af livets sammenhænge, for eksempel seniorlivet, der byder sig til, når arbejdslivet er slut? Svaret er ja, nej og måske.
Eksistentiel og åndelig omsorg
Det er forfatterens påstand, at omsorgspersonalet, ved at benytte den filosofiske undring, kan formidle en særlig værdifuld eksistentiel og åndelig omsorg. En omsorg, der er åben og lydhør overfor de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende. Gennem de filosofiske undringssamtaler kan sygeplejersker, præster, psykologer og læger udvikle et nyt fagsprog, der bedre rummer de oplevelser af og den længsel efter nærvær og mening, de møder på hospice og palliative afdelinger, er forfatterens hovedbudskab i bogen.
Normalt taler man om to tilgange til eksistentiel og åndelig omsorg i palliation og sjælesorgssamtaler. En eksistenspsykologisk eller en pastoral teologisk tilgang. Forfatteren vil gerne pege på en tredje mulighed: den filosofiske vejledningstradition og de sokratiske undrings- og samtalepraksisser. Denne tredje mulighed skal ikke forstås som et alternativ til det psykologiske og teologiske, men som en nuancering og en tydeliggørelse af ”hvordan man også kan lære at ’stå i det åbne’ og undres sammen ved livets afslutning på en filosoferende måde, når de store spørgsmål og temaer melder sig”.
Bogen er ikke et stykke skrivebordsarbejde, men er baseret på et aktionsforskningsprojekt på Anker Fjord Hospice. Projektet strakte sig over fire år fra 2011 til 2014 med en større del af personalet involveret – fra ledelse og sygeplejegruppe til musikterapeut, præst og psykolog samt frivillige.
Filosofisk vejledning i dag
Hvordan kan man helt konkret fremkalde eller forberede vejen til undringen? Den filosofiske vejleder må i første omgang hjælpe omsorgspersonen med til med et åbent blik at finde ’stemte’ ord og begreber for det, han undrer sig over og derfra opsøge de oplevelser og erfaringer, som står frem som underfulde og meningsgivende kraftfelter i hans eget liv og i menneskelivet som sådan. På den måde søger den filosofiske vejleder at fungere som en moderne sokratisk fødselshjælper for etisk, eksistentiel og åndelig omsorg.
For at blive en god filosofisk praktiker peger forfatteren på syv væremåder, der er vigtige at kunne praktisere samt være i under den filosofiske undringssamtale. De syv ’sokratiske kardinaldyder’ er inspireret af fire græsk-antikke og tre kristne kardinaldyder. At stå i det åbne betyder således ikke, at du er overladt til dig selv og at “alt er muligt”. Forfatteren sammenfatter sit etiske standpunkt i følgende dyder, som du kan overveje at praktisere i dit (senior-)liv:
De syv kardinaldyder
1. Kærlighed. (Længsel, lidenskab, det man har kært).
2. Tavshed. (Langsommelighed, nærvær, lytten, ståen stille).
3. Ydmyghed (Tilbageholdenhed, intellektuel kyskhed eller blufærdighed, taknemmelighed).
4. Humor (Det legende, det selvironisk muntre, lyriske og eksperimenterende).
5. Mod (Ærlighed, sårbarhed, stillingtagen, integritet, at turde stå frem).
6. Disciplin (Udholdenhed, omhyggelighed, træning, dannelse, viden).
7. Venskab (Anerkendelse, respekt, dialog, munter (legende) kamp og samhørighed).
Udover disse 7 dyder anfører forfatteren seks væsentlige kendetegnved de filosofiske undringssamtaler, som du kan prøve at efterleve:
1. Improvisation.
2. Fra patient og klient til gæst, besøgende eller ’rejsefælle’.
3. Undringsfællesskabet som et møde omkring ’det underfulde’.
4. Filosofi som kreative tankebevægelser og ’koncertoplevelser’.
5. Filosofi som en værdi i sig selv.
6. At komme i en forunderlig dialog med ’livet selv’.
At stå i det åbne giver flere muligheder for valg af seniorvej
Undringsværkstedet
Hvordan kommer man nu i gang med denne værdifulde undringsproces? Forfatteren foreslå at undringsprocessen ”organiseres” i et kundskabs- og undringsværksted. Kundskabs- og undringsværkstedet er en arbejdsform og en måde at strukturere nogle bestemte refleksions-, samtale- og skriveprocesser på, således at ”deltagerne kommer ind i en fænomenologisk og hermeneutisk undersøgelse af deres egen professionspraksis.” Kan man tale om, at seniorerne også har en professionspraksis eller gør noget tilsvarende? Det vil jeg forsøge at svare på sidst i denne blog.
Undringsværkstedet har fokus på det, som endnu ikke er, men som kalder på at komme til udtryk. I kundskabs- og undringsværkstedet er der iflg. forfatteren fem momenter, som din undren kan komme til at gennemløbe. De frem momenter kan beskrives som fem ’rum’, du bevæger dig igennem:
1. Det fænomenologiske moment: mørkekammeret. Her drejer det sig om mødet med en levet erfaring, der har gjort et stort personligt indtryk, fortalt gennem en levende fortælling, der også indeholder en sanselig stemt forundring. Forfatteren anbefaler, at man lytter med et sanseligt stemt øre efter en anden type fortælling i fortællingen. Man lytter da efter, ”hvad livet vil sige til os mennesker i den pågældende erfaring”.
Det gør man ved lytte ikke så meget til, hvad fortælleren ønsker at sige om livet, men til hvad det konkrete og unikke liv, i det øjeblik, fortælleren var en del af det, fortæller os mennesker. Første moment afsluttes med, at fortælleren til slut i den skriftlige fortælling på ca. en-to sider beskriver, hvad det er i denne erfaring, der forundrer vedkommende.
2. Det hermeneutiske moment:lønkammeret. Her drejer det sig om mødet mellem en personlig filosofisk undren og et tema/ nøglebegreb, der er vokset frem ved en kritisk undrende refleksion over de filosofiske og værdimæssige grundantagelser, der er taget for givet i den personlige erfaring og fortælling. Hvor det i det første moment drejede sig om at få deltagerne til at se på deres eget liv og konkrete livserfaringer med poetens blik, er det mere ’marsmandens blik’, deltagerne opfordres til at se med. I dette moment spørges til det almenmenneskelige og universelle i den konkrete og personlige fortælling.
Det hermeneutiske moment er en bevægelse fra det konkrete og personlige mod det generelle og almenmenneskelige og tilbage igen for at fastholde en berørthed og en forbindelse til den konkrete begivenhed og det konkrete indtryk. Bevægelsen slutter med, at fortælleren udpeger en personlig filosofisk undren: Hvad har disse refleksioner over denne fortælling fået ham til at undre sig over filosofisk set? Ved at afslutte andet moment med at skrive et filosofiske og personlige essay kan fortælleren komme i et filosofisk undrende og selvundersøgende forhold til egen fortælling og livserfaring.
3. Det sokratisk-dialektiske moment: katedralen. Her drejer det sig om mødet og dialogen med menneskehedens Store Fortællinger og Undringer over det valgte tema/ nøglebegreb samt en sokratisk-dialektisk refleksion og et undringsfællesskab i gruppen omkring hver enkelt deltagers lille personlige fortælling og personlige filosofiske undren. Der er nu kommer et andet rum og genklang i spil. Katedralen begynder så at sige også at spille med.
Konkret bliver deltagerne bedt om i gruppen at finde en roman, et eventyr, et musikstykke, en god film, et teaterstykke eller et kendt kunstmaleri, som de umiddelbart kommer til at tænke på, når de hører den lille fortælling og undren. Dernæst bliver deltagerne i gruppen bedt om at indtræde i en sokratisk dialoggruppe om det valgte tema, den valgte undren og de udvalgte ’værker’. Nu gælder det ikke blot at lade sig (for)føre af de store tænkere, værker eller fortællinger, men også at komme i en selvstændig, kritisk og dialektisk refleksion over disse store tanker. Målet med dette moment er at styrke den fælles undren og afsøge den horisont, som fortælleren og gruppens deltagere tænker indenfor.
4. Det eksistentielle moment: hjertekammeret. Her drejer det sig om mødet med en eksistentiel (selv)forståelse, idet der nu bliver spurgt til fortællerens eget eksistentielle ståsted i forhold til de mange store og flotte tanker og ideer. Spørgsmålet er ’Hvor er du selv i alle disse idealer og tanker?’ I det eksistentielle moment vender den enkelte tilbage til eget liv og forståelseshorisont (til den ’platoniske hule’) og undersøger derfra, hvor og hvem man selv er i alle disse store tanker, idealer og ideer.
Denne bevægelse tilbage til eget liv sker gennem en eksistentiel og kontemplativ refleksion. Deltagerne bliver f. eks. spurgt om de i den forløbne proces (1-3), selv har oplevet det fænomen, som man har talt om. Et sådant spørgsmål kan ofte vække en ahaoplevelse i dem, da de nu pludselig mærker, hvad det vil sige at tænke fra ’erfaringens inderside’ – at tænke mere fra hjertet end fra det kognitive, verbale og reflekterende jeg.
5. Det phronesiske moment: gerningsstedet. Her drejer det sig om mødet med praksis og dømmekraften. Spørgsmålet er: Hvilken praktisk visdom og hvilket ønske om forandring (i egen organisation, profession eller liv) ønsker fortælleren og hans gruppe at udlede af den nu afsluttede sokratiske undrings- og dannelsesproces? Hvilke nye ’store handlinger’ (dyd, dåd og dannelse) kalder disse refleksioner, undringer og nye indsigter på?
Det femte og sidste moment i undringsværkstedet handler om at få fortælleren til at vende tilbage til vedkommendes egen konkrete hverdag (professionspraksis, seniorliv m.m.) for at se, hvilken praktisk visdom de nu kan udlede af den dannelses- og undringsrejse, de har været på i undringsværkstedet. Hvilke nye aspekter, inspirationer, undringer og åbninger har denne proces ført til? Hvilken betydning kunne disse nye forløste indsigter i egen livsverden og værdihorisont få? Hvordan kan vi blive bedre til at høre, hvad øjeblikket kalder os til?
Fra uvidenhed til indsigt
Kan denne komplicerede proces beskrives på en mere simpel og konkret måde? Jeg har forsøgt at anskueliggøre forløbet på følgende måde:
1. Først drejer det sig om at blive bevidst om, hvad det er, der har betydning i verden og i mødet med et andet menneske. Hvilken sag er du optaget af og hvad ønsker du at blive afklaret om? (fx livskvalitet) Mørkekammeret bringer dit motiv frem i lyset.
2. Dernæst drejer det sig om at sætte denne sag i forhold til den livserfaring, som du har om dette sagsforhold. Fx ved hjælp af eksempler, teorier, egne fortællinger. Lønkammeret skærper din opmærksomhed og forståelse af den kontekst, som din samlede erfaring om dette sagsområde indgår i.
3. For det tredje drejer det sig om at se denne sag under ‘evighedens synsvinkel’. Dette opnås ved at sætte din livs-forståelse af sagen ind i en større og meromfattende forståelsesramme. Fx via De store historier i litteraturen. Katedralen er det rum, hvor din individuelle sags-oplevelse kan smelte sammen men en anden og større forståelseshorisont og dermed øger dit udsyn og forståelse af denne sag.
4. For det fjerde drejer det sig om at gøre denne universelle indsigt til din egenog integrere den i en fremtidig praktiseret viden på dette område. Hjertekammeret er det sted, hvor den universelle indsigt via dit valg bliver transformeret til den fremtidige praksis i forhold til dette sagsområde.
5. For det femte drejer det sig om at handle fremadrettet på baggrund af denne indsigt. Gerningens sted eller gerningsstedet er der, hvor resultatet af den filosofiske undren og din dømmekraft møder hverdagens åbning og et nyt øjebliks kalden.
Det drejer sig således om at bringe sig i en situation, hvor man kan komme til at se lyset, se sagen under evighedens synsvinkel, samt indarbejdet indsigten i sin fremtidige praksis og blive og handle vis.
Dødens nærhed
Forfatterne har i sin bog haft fokus på at udvikle en eksistentiel og åndelig omsorg, der er åben og lydhør overfor de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende.
Som senior kan man ikke undgå at tænke på den uundgåelige død. Der findes forskellige tilgange til den ”sidste tid”. Dels en rationel og målstyret strategi, hvor der drejer sig om at “nå det hele inden det er forbi”. Dels en troende og håbefuld tilgang, der benytter sig af religiøse fortællinger om, at der er et liv efter døden. Mange moderne seniorer læner sig nok op af den rationelle tilgang, hvor det drejer sig om at mestre livet.
På de fleste hospicer i Danmark er der tilbud fra en psykolog og fra en præst, men ikke fra en filosof, som forfatteren efterlyser. Hvilken form for omsorg kan hhv. en psykolog, en teolog og en filosof levere ved livets afslutning?
Med en psykologisk (rationel) tilgang kan man forklare og udfolde de naturlige reaktioner, som et menneske ved livets afslutning kan forventes at gennemleve. Dvs. af psykologen kan forberede og understøtte den døende i et afsluttet og forventeligt forløb. Fremtiden kan forklares og dens forløb forudsiges – der er ikke noget underligt ved dette fænomen – livets afslutning. Afslutningen ligger i dine egne hænder og du kan afslutte livet, når du er klar/ hvis du ønsker det.
Med en teologisk (troende) tilgang kan man fortolke livets endelighed og give håb om et liv efter døden. Dvs. præsten kan give omsorg og støtte til overgangen til en anden livsform. Fremtiden kan fortolkes som en overgang til en anden tilværelse – en tilværelse, der ligger i en højere magts hænder.
Med en filosofisk (undrende) tilgang kan du mødes i et fællesskab med andre og på lige fod møde et kalden på dig i netop denne situation. Fremtiden kan undres og den døende kan betragtes som en ressourceperson, der kan bidrage til denne undrende indsigt ved livets afslutning. I fællesskab kan du og den anden undre sig, reflektere og åbne op for tilværelsens dybde og læringspotentiale.
Seniorlivets undring
Kan disse overvejelser inspirere til det gode seniorliv og ikke blot til tiden op til “livets afslutning”? Jeg vil mene ja, nej samt måske og vil forsøge at udfolde synspunktet i det følgende. Forfatteren nævner selv to områder, hvor det kunne være relevant at benytte den filosofiske undring. Dels hos Kræftens Bekæmpelse, der er ved at opbygge Livsrumsyv steder i Danmark (Aalborg, Vejle, Roskilde, Herlev, Herning, Næstved og Odense). Se http://www.cancer.dk/livsrum/.
Dels hos sundhedsvæsnet i Danmark, hvor Den Danske Kvalitetsmodel er ved at blive udfaset i forhold til nye metoder, der har viden om ”hvad der er vigtig for patienten. Inddragelse af patienter og pårørende er derfor en vigtig forudsætning for at skabe kvalitet med værdi for patienten”. Forfatteren peger her på den ’sokratiske samtalekultur’ hvor patienternes og de sundhedsprofessionelles egen-oplevelse af kvalitet og det værdifulde kom i centrum og fandt en faglig sproglighed, der kunne modsvare den dominerende lægevidenskabelige tilgang og dens forsøg på at handle udelukkende på evidensbaseret ’objektviden’.
Kan den filosofiske undring bruges i et seniorliv? Ja – hvis du i dit seniorliv vil engagere dig i frivilligt arbejde og omsorgsarbejde for ældre, svækkede medborgere fx med demens. Metoden giver eksempler på, hvordan du kan møde et andet menneske på en ikke sproglig måde og blot være sammen og undre sig i fællesskab over tilværelsen. Nej – det kan blive vanskeligt at overføre metoden til et almindeligt seniorliv, der ikke er præget af den samme alvor som på et hospice, der især har fokus på sorg, meningsløshed, håb og det, der ikke kan tænkes og begribes med vores forstand. Undringsmetoden er udviklet i et tæt samarbejde med personalet ved et hospice og har som formål at udvikle en ny form for palliativ omsorg for dødsmærkede mennesker. Den udviklede praksis er knyttet tæt til processen ved ’livets afslutning’ og har sin styrke og svaghed der. Måske – hvis du gerne vil udvikle din sensibilitet, nysgerrighed og stille dig til rådighed for seniorer, der gerne vil drøfte livets store spørgsmål. For denne opgave er det mange nyttige værktøjer, der kan åbne dit sind og sætte en produktiv erkendelsesproces i gang ved dit møde med mennesker, du aldrig har mødt før. Denne strategi burde moderne seniorer kunne profitere af og udvikle deres seniorliv med en filosofisk undren og en oplyst indsigt i alderdommens muligheder.
At give afkald på kontrollen
Med et udgangspunkt i Eksistentialismes opfattelse af, at livet (og døden) har den mening, som du giver det igennem dine valg og handlinger, kan det være lidt vanskeligt at blive overbevist af forfatterens standpunkt om, at stille sig i, samt søge hen mod ukendt land og lytte til, hvad situationen kalder på hos dig!
Det skal dog ikke afholde mig fra at prøve metoden med en tur i mørkekammeret, i lønkammeret, i katedralen og i hjertekammeret samt en tur hen på gerningsstedet.
Den moderne senior bydes på mange udfordrende roller
Seniorerne møder mange forskellige tilbud i dagens Danmark, for eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du være kendt for i dit seniorliv? Bliv inspireret af to norske forfatteres tanker om de unge gamles mange muligheder og læs om, hvordan de mange roller har formet mit seniorprojekt.
De to norske forfattere Klara Bøe og Petter Henriksen har i bogen Overlevelsesteknik for unge gamle skrevet inspirerende og provokerende om seniorernes mange tilbud om roller, som de skal eller bør mestre i det moderne samfund. Den øgede levealder, den forbedrede økonomi samt en bedre sundhedstilstand giver i dag mange seniorer muligheden for at leve et helt andet og måske bedre seniorliv end det deres forældre gjorde.
Seniorerne er uvante med de nye livsvilkår og har ikke udviklet gode forsvarsmekanismer mod bombardementet af tilbud og fristelser. Seniorerne har behov for vejledning i, hvordan de skal håndtere præstationspresset og hvordan de bedst kan tilrettelægge resten af deres liv. Klara Bøe og Petter Henriksen har et godt bud på en overlevelsesteknik for dem, der befinder sig i denne situation.
12 seniorroller I bogen præsenteres 12 specialiserede roller, som vi forventes at falde ind i og ud af og som vi kan forsøge at mestre – eller bare ignorere. De 12 roller er følgende:
Stilikonet, hvor du skal holde skansen i forhold til dit udseende. Globetrotteren, hvor du skal besøge mest muligt af verden, mens du kan. Køkkenguden, hvor du skal glæde familie og venner med uforglemmelige måltider. Den teknofile, hvor du skal imponerer andre med dit greb om nyeste teknologi. Sundhedsapostlen, hvor du skal kontrollerer dit fysiske forfald. Åndsmennesket, hvor du skal kontrollerer dit intellektuelle forfald. Husejeren, hvor du skal udvide din ejendomsmasse. Det sociale dyr, hvor du skal plejer omgang med din voksende vennekreds. Kulturforbrugeren, hvor du skal holder dig opdateret inden for film, teater, litteratur, musik og kunst. Fritidspædagogen, hvor du skal knuselsker dine børnebørn. Seniorkonsulenten, hvor du skal være din administrative tovholder. Plejeren, hvor du skal giver dine forældre en værdig alderdom.
For forfatterne er disse roller ikke grebet ud af den abstrakte luft, men baseret på selvindsigt og praktisk erfaring. De medgiver at de “personificerer gruppen ret godt”. De er begge midt i 60’erne. En af hvert køn. Samboende. Voksne børn. Mindreårige børnebørn. En pensionist og en med job. Rimelig økonomi. Forholdsvis opfyldte af deres lykkelige livssituation og af livets rigdom – og stadig oftere udmattet efter en lang aktiv dag.
Mine roller
Forfatternes gennemgang af de forskellige roller kan være en øjenåbner i forhold til, hvad man selv tror, er styrende i ens liv og hvad der faktisk er styrende. Men også en øjenåbner over for andre roller, som du kunne påtage dig for at opnå dine mål i dit seniorliv.
Hvilke roller har jeg haft? Hvordan har mine roller være, set i bagklogskabens klare lys og hvilke roller skal fremadrette udgøre min identitet som senior? Hvilke roller skal styrkes og udvikles? (+). Hvilke roller skal svækkes og afvikles? (-) Hvilke roller skal fortsætte uforandret? (=)
Stilikon – delvis. Jeg holder min krop i form, men er ikke med på den nyeste livsstil.(+) Globetrotter – ja. Jeg vil gerne se og opleve fremmede egne og kulturer, men søger også lokal forankring.(=) Køkkengud – nej. Jeg nyder at spise god mad, men er ikke ekspert i et køkken.(+) Teknofil – delvis. Jeg har smartphone og er på de sociale medier, men er ikke konstant IT-ajour.(+) Sundhedsapostel – ja. Jeg spiser varieret og dyrker yoga, men følger ikke de skrappe kostplaner.(=) Åndsmenneske – ja. Jeg interesserer mig for filosofi, men sætter også pris på det levede, konkrete liv.(+) Husejer – ja. Jer er medejer af et byhus og et fritidshus, men ønsker ikke flere ejendomme.(-) Socialt dyr – delvis. Jeg deltager i frivilligt arbejde og er foreløbig medlem af fem frivillige netværk.(=) Kulturforbruger – ja. Jeg går ofte til klassiske koncerter og på museum, men nyder også at være alene.(=) Fritidspædagog – delvis. Jeg passer af og til børnebørn, men får plads til egne behov.(+) Seniorkonsulent – ja. Jeg er stoppet på arbejdsmarkedet, men har etableret egen Seniorvirksomhed(=) Plejer – delvis. Jeg har hjulpet min demente far på plejehjemmet, min mor var åndsfrisk til det sidste og fik den nødvendige pleje af det offentlige.(=)
Seks af de nævnte roller vil jeg således fortsætte med uforandret, fem roller skal styrkes og en rolle skal svækkes. Hvad der har været bærende for alle de ovennævnte rollerne, kan du læse om i det næste afsnit.
Seniorvejen har et godt tilbud til den tvivlende senior
Homo projektus Hvilken særlig central rolle har jeg selv forfulgt og hvad vil jeg forsøge fremadrettet at lade mig styre af? Projektet har altid haft en stor plads i mit liv. Fra den projektorienterede undervisning i folkeskolen over forskningsprojektet på universitetet og videre gennem projektudvikling og projektgennemførelse i mit arbejdsliv til mit nuværende selvstændige seniorprojekt ”Seniorvejen”. Der har altid været et projekt, som jeg på den ene eller anden måde har været optaget af og som jeg kunne bruge til at realisere mine ønsker og drømme samt stimulere mit engagement og lidenskab.
Jeg opfatter mig selv som en projektmager, med interesse for både projektideerne, projektmetoderne og projektresultaterne. Projekttilgangen er kommet til udtryk på forskellig vis:
Ved at hæve mig op i et helikopterperspektiv eller ved at se verden fra evighedens synsvinkel.
Ved at se problemet fra en anden vinkel eller sammenligne det med udfordringer fra andre sagsområdet.
Ved at kombinere det med “utænkelige forestillinger” om udfordringen.
Ved at antage, at min første idé aldrig er den bedste samt lytte til andres ideer før jeg selv tager stilling.
At optimere og finpudse metoden samt finde den mest hensigtsmæssige eller relevante måde at udføre tingene på, har også været et fokuspunkt. Forskellige principper har påvirket mit projektarbejde:
Ved at benytte De forhåndenværende søms princip.
Ved at arbejde efter, at Den håndværksmæssige kunnen viser sig i håndteringen af projektet.
Ved at benytte sig af vekselvirkningen mellem at være i “Tankeløs proces” og i sindig eftertænksomhed.
At se og opleve resultatet af en kreativ, skabende proces kombineret med en rationel og målrettet håndtering af de praktiske udfordringer i forbindelse med realiseringen af projektudkastet, har givet mig en tilfredsstillelse og en livsglæde som et projektskabende menneske (Homo projektus).
At kunne løse praktiske problemer på en ny overraskende måde eller en smart måde, en måde der trækker på både min håndværksmæssige erfaring og mit filosofiske udsyn, giver mig energi og livsmod.
Seniorvejen som rollebaggrund Etableringen af egen virksomhed i 2015 har været den platform, hvor jeg har kunnet afprøve nogle af de forskellige roller, som seniorlivet har budt mig. Konsulentfirmaet Seniorvejen.com har været det frirum og eksperimentarium, hvor jeg har kunnet engagere mig i vidt forskellige gøremål og teste af, hvad der skulle være bærende for mit seniorliv. Hvor jeg har kunnet forholde mig til de forskellige seniorroller og forfølge dem, der var mest interessante, udvikle dem der var nødvendige og udfase dem der ikke var relevante.
Etablering af egen virksomhed har således givet mig erfaring som Seniorkonsulent, hvor jeg som administrativ tovholder har skullet holde styr på salg, økonomi, markedsføring og udvikling af firmaets produkter. (Iværksættervejen)
Opbygningen, anvendelsen og vedligeholdelsen af Seniorvejens hjemmeside har sammen med markedsføring på de sociale medier: Facebook, LinkedIn, Twitter og G+ givet mig mulighed for at teste Den teknofile rolle. (Jobvejen)
Udviklingen af Seniorvejens forskellige tilbud, hhv. foredrag, kurser, workshops, netværksarbejde og sparring har givet mig indsigt i seniorvejens seks forskellige veje. Min afprøvning og deltagelse i fx DGI’ s Yoga tilbud og de kommunale svømmetilbud har givet mig et godt indblik i hvad rollen som Sundhedsapostel indebærer. (Sundhedsvejen).
Mit samarbejde med syv andre forfattere i forbindelse med skrivning, redigering og udgivelse af bogen ”Med splitflag og højagtelse”, har givet mig nyttig indsigt i rollen som Kulturforbruger. (Den kreative vej)
Mit engagement i forskellige frivillige organisationer som Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, FUAM (Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder) samt DM seniorer Midtjylland, har afprøvet min rolle som Detsociale dyr i forskellige netværkssammenhænge. (Frivillighedsvejen)
Herudover har min grundlæggende underen og nysgerrighed ført mig til fremmede egne af både mental og fysisk karakter. Studiemiljøer som Idealismekredsen, Folkeuniversitetet og Aarhus Kredsen har givet mig kendskab til rollen som Åndsmennesket. Udelængslen, der blev grundlagt på to ture med ØK-skibe i 1960’erne, har motiveret og engageret mig i rollen som Globetrotter.
De sidste fem roller, Stilikonet, Køkkenguden, Husejeren, Fritidspædagogen og Plejeren er roller der for mig i særlig grad hører til familiens domæne. (Omsorgsvejen)
En øjenåbner Det har været en lærerig proces at skulle forholde sig til de forskellige seniorroller og til sin egen virkelighed. Hvad er det egentlig jeg har gang i? Det blev tydelig i denne proces, der viste, at jeg måske har for mange initiativer i gang, som pegede i hver sin retning og som muligvis modarbejde hinanden. På den baggrund kunne der være behov for en sanering af de mange gøremål, en koordinering af de vigtigste og mest værdifulde tiltage samt en skærpelse af, hvad mit vigtigste mål er. Hvad ønsker jeg at have gang i? Det blev også aktualiseret og er påtrængende at få afklaret.
Synes du, at forfatternes forslag om at forholde sig til tolv seniorroller, er for stor en mundfuld, så har for eksempel Wilhelm Schmid i bogen Kunsten at blive gammel givet et mere roligt og sindigt svar på seniorlivets udfordringer. Peter Faber har med sin bog Farvel arbejde goddag frihed givet et andet kort og kontant svar på samme spørgsmål. Se min blog om disse bøger på dette link.
På www.seniorvejen.com kan du hente yderligere oplysninger om mine gode tilbud til tvivlende seniorer.
En hængekøje på Mekongfloden er et ideelt sted at stoppe op og reflektere over seniorlivets muligheder
Poul Joachim Stender har udgivet en god og inspirerende håndbog om, hvordan ethvert menneske, uanset alder kan stoppe op og få et nyt perspektiv på sit liv og mulighed for et generobre glæden ved hverdagen og glæden ved de mennesker, der omgiver os.
Fjumreår for voksne
Poul Joachim Stender, der er præst, har selv prøvet at stoppe op i sit liv og gennemført, hvad han kalder et fjumreår. Den oplevelse var så god, at han skrev bogen Stop op – Fjumreår for voksne. Bogen er opdelt i fem afsnit. 1. Livet begynder, når hunden er død og børnene er flyttet hjemmefra. 2. Stop op og tage et fjumreår. 3. Væk med fjumreårets forhindringer. 4. Kom i gang med fjumreåret. 5. Kunsten at vende tilbage.
Efter hvert afsnit i bogen er der en række spørgsmål, som læseren kan reflektere over i forhold til sin egen situation. Sidst i bogen er der en nyttig checkliste over de forhold, som du bør afklare før du iværksætter dit fjumreår. Fx aftale med arbejdsgiver, udlejning af bolig, forsikringer.
Det er bogens motto at ”Et menneske skal stoppe op for ikke at gå i stå.”. Alle voksne mennesker bør derfor tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers har været fyldt op af. Bogen indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne fristes til at holde et fjumreår: Man kan rejse sydpå og kikke på olivenlundene, fordybe sig i bøger eller golf, eller flytte på landet og fordrive tiden med at plukke æbler. Ligegyldigt, hvad man vælger at bruge sit fjumreår på, skal man bare sørge for at komme ud af det vante og langt væk fra hverdagen.
At stoppe op og tage et fjumreår er imidlertid ikke uden risiko. Forfatteren understøtter sit synspunkt med sund fornuft samt en række eksempler fra Biblen, hvor han fremdrager forskellige personer, der også har løbet en risiko og tage en chance med deres tilværelse: For eksempel De vise mænd, der drager bort fra deres hjem, fordi en vished, om at de vil møde noget stort og meget livgivende i det fremmede, tirrer dem.
Forfatteren udlægger denne handling på følgende måde: ”Da vismændene havde afleveret deres gaver til Jesusbarnet, vente de hjem. Men der var sket noget med dem. De havde afleveret kostbarhederne i Betlehem, sådan som man også under et fjumreår kommer til at give slip på materielle værdier. Et fjumreår er ikke gratis. Men vismændene vendte rigere hjem, end de kom. De tog tilbage ’af en anden vej’. Det vil sige, at de begyndte at leve deres liv på en ny måde.”
Ta’ en tænkepause
Man behøver dog ikke at være bibelstærk eller stærk i troen for at stoppe op og få noget ud af en tænkepause. Han du været længe væk hjemmefra fx på et ophold i udlandet og kommer hjem igen kan du føle dig fremmed i eget hjem, blandt gamle venner og på arbejdet. Det er ikke underligt ifølge forfatteren for du har lært noget nyt ved at holde fri i en lang periode.
Du har forladt en bestemt livsstil, som du pludselig igen bliver konfronteret med, som om intet var hændt. Du har ændret dig som menneske og har måske i forholdt til dem, der blev hjemme, fået mere udsyn fordi du har haft tid til at opleve, tænke, læse, rejse, hvile og drømme. Der sker noget med os i fjumreåret, fordi vi har vover at tage det moderne menneskes største eksistentielle udfordring op: At holde fri.
En overraskende måde at forberede sig på fjumreåret fremlægger forfatteren i kapitlet om Generalprøven. Inspirationen er hentet fra teaterets verden, hvor der efter den hårde træning altid er en generalprøve før forestillingen. Hvorfor ikke have generalprøve på andet end teaterforestillinger, spørger forfatteren og foreslår: ”Man kunne for eksempel lave en generalprøve på at være død eller at ligge på dødslejet eller alderdommen og pensionisttilværelsen”. ”Hvis man, inden man ligger for døden, øver sig på at give slip på sine ejendele, sine fordomme, sine vaner, sine børn, sin ungdom, sit arbejde etc., bliver det muligvis lettere at give slip på livet.”
Fjumreåret er at betragte som pausen, der giver ordene og musikken mening. Pausen er din mulighed for at træne til at blive god til fyraften, weekenden, helligdagen, feriedagen og til allersidst pensionen eller seniorlivet. Opfordringen er hermed givet videre til dig, der læser denne blog.
Er du interesseret i at læse andre bøger om seniorlivets udfordringer, så klik ind på http://www.seniorvejen.com og kik under fanen Nyttige hjemmesider/ Bøger og artikler til inspiration. God læselyst.
Seniorvejen 