Opløftende tænketanker om seniorlivet. Skab attraktive arbejdspladser for seniorerne og brug seniorernes sammenhængskraft til at møde fremtidens udfordringer med.

Grafitti med en ung senior
Hvad mon seniorlivet kan tilbyde mig, når jeg bliver 100 år?

Hvordan vil du leve dit liv, hvis du bliver 100 år og behovet for arbejdsduelige 65+ er stigende? Det har Tænketanken – Den nye 3. alder forsøgt at svare på. Svaret er: Skab attraktive arbejdspladser for seniorerne! Det kan fx ske ved hjælp af løbende kompetenceudvikling. En opblødning af overgangen mellem arbejdsliv og pensionistliv. Samt en styrkelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

De tre gode råd er sendt videre til den tænketank om seniorernes vilkår, som regeringen har besluttet at nedsætte og som skal komme med deres anbefalinger i 2019. Men inden da kan seniorerne jo godt nå at tænke selv om deres fremtid, hvilket jeg vil prøve i det følgende.

Fremtidens udfordring for seniorerne
Det er tænketankens påstand, at der i løbet af de næste 20 år vil den samlede arbejdsstyrke stige med omkring en kvart million mennesker. Tre ud af fire af dem vil være fyldt 65 år eller mere! Udfordringen bliver derfor, at indrette arbejdsmarkedet så seniorerne kan holde til at være så længe på arbejdsmarkedet. Hvordan fastholdes den mest erfarne del af arbejdsstyrken? – det er tænketankens hovedspørgsmål.

Tænketanker erkender, at seniorerne kan være udsat på arbejdsmarkedet. De kan være udsat for nedslidning og kan have svært ved at finde arbejde, hvis de først bliver arbejdsløse. Samtid går den demografiske udvikling i retning af flere ældre i samfundet. Så fastholdelse af seniorerne på arbejdsmarkedet er således en bunden opgave.

Tre indsatsområder
Tænketanken peger på tre konkrete områder, hvor hovedindsatsen kan fokuseres.
For det første bør der investeres i en livslang løbende kompetenceudvikling, så seniorerne også sidst i karrieren får mulighed for faglig og personlig udvikling og dermed fastholde deres værdi på arbejdsmarkedet.
For der andet bør overgangen mellem arbejdsliv og seniorliv opblødes. Det kan være en svær overgang for mange pludselig at være uden anderkendende kolleger og en faglig identitet. Der bør derfor skabes større fleksibilitet i løbet af arbejdslivet, som kan medvirke til at sikre en bedre overgang fra arbejdsliv til pension. Herunder tid og rum til at den enkelte kan forberede sig på en ny karriere som senior.
For det tredje er nedslidning og arbejdsskader en udfordring, der kan hindre mange seniorer i at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det er derfor nødvendig at styrke det fysisk og psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af psykiske lidelser som depression, stress og angst.

Fire fremtidsscenarier (2)
Mere fællesskab eller mere individualisme? Det er fremtidens udfordring.

Fire tænkte seniorscenarier
Hvad er det for en fremtid som Tænketankes 12 medlemmer ser ude i fremtiden? Det er ikke kun én fremtid, men fire mulige fremtider, der tegner sig i tidshorisonten. Fremtider som vi bør besinde os på og forholde os til i tide. Det vil sige NU.

Tænketanken er ikke den første, der har forsøgt at kikke ud eller ind i fremtiden. Det er tidligere gjort af forfattere og filosoffer. I nyere tid har forfatteren Aldoux Huxley i 1932 skrevet romanen ’Fagre nye verden’ der omhandler London, som den kunne tænkes at se ud i år 2540. I denne dystopiske verden (=den værste af alle verdner) bliver menneskeligheden vendt på hovedet under et totalitært styre, hvor biologisk kontrol og masseproduktion udgør samfundets fundament. George Orwell har efterfølgende i 1949 skrevet en tilsvarende dystopisk roman ’1984’ der omhandler et fremtidigt undertrykkende, totalitært regime med Big Brother i centrum.

Disse to forfatteres dystre baggrund var første og anden verdenskrigs død, grusomhed og menneskeforagt og deres tanker var primært litterære og baseret på deres forestillingsevne, fantasi og kreativitet. I modsætning hertil befinder Tænketankens medlemmer sig i velfærdsstatens ”efterår” og forsøger at basere deres synspunkter og hypoteser på videnskabelige undersøgelser af udviklingstendenser i tiden og de menneskelige behov.

Antagelsen om de fire fremtider bygger således på en undersøgelse af
1. Eksterne udfordringer, der får indflydelse på samfundets udvikling.
2. Nye samfundsmodeller, der kan skabe merværdi i samfundet og for borgerne.
3. Teknologiske forandringer og borgernes behov.
4. Fremtidens behov for kompetencer.

I løbet af arbejdsprocessen med undersøgelsen af de forskellige fremtider har tænketanken udvalgt to udviklingstendenser eller to scenarieakser. Henholdsvis en horisontal scenarieakse og en vertikal scenarieakse. Det er Tænketankens påstand, at den horisontale akse viser noget om samfundsinstitutionernes tilpasningsevne. Den vertikale akse viser noget om sammenhængskraften i samfundet.

Afhængig af om den tænkte udvikling går tilbage eller fremad på den horisontale akse kan undersøgelsen vise om samfundsinstitutionerne formår at tilpasse sig eller om de mister relevans.
Afhængig af om den tænkte udvikling går opad eller nedad på den vertikale akse kan undersøgelsen vise om sammenhængskraften i samfundet formår at skabe en ny konsensus eller en øget fragmentering i samfundet.

Tænketanken opfatter ikke de fire forskellige scenarier som isolerede og uafhængige. Fremtidens samfund, som danner rammen om Det gode liv i den 3. alder i 2040 vil højst sandsynlig indeholde markante træk fra et eller flere af scenarierne.

Fællesskab eller individualisme?
Tænketanken har gennem en involverende proces udviklet og udforsket de forskellige fremtidsscenarier og er nået frem til en matrix med fire forskellige udfald:

1. Fornyet social kontrakt. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus) og Institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider.
2. Netværksvelfærd. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus), men Institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår.
3. Neotribalisme. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund) og institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår.
4. Nærdemokrati genopfundet. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund), men institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider.

I forhold til de fire mulige fremtider har Tænketanken undersøgt konsekvenserne for følgende områder: Tidsånd og værdier. Velfærdssamfundet. Arbejde og arbejdsmarked. Livet i den tredje alder. Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet.

Et kik i krystalkuglen
Hvilke interessante konsekvenser har Tænketanken så opdaget igennem sit tankearbejde? Konsekvenser, der for eksempel kan have relevans for seniorernes beslutninger og overvejelser i dag. Jeg har valgt at undersøge to af de fire tænkte fremtidsscenarier.

Hvis udviklingen går i retningen af en Fornyet social kontrakt, så forventer Tænketanken at
”- Et aktivt medborgerskab med øget medansvar har afløst en passiv rettighedskultur. Der hersker en høj sammenhængskraft og forsigtig fremtidsoptimisme. Fra politisk side er der stor fokus på at skabe gode rammevilkår for livslang læring, så flest mulige borgere er i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet”.
”- Seniorerne har haft evne og vilje til at omfavne den nye teknologi, der er flydt ind over arbejdsmarkedet, boligmarkedet og sundhedsmarkedet. For eksempel med intelligente velfærdsteknologiske løsninger, der holder seniorerne mobile. For at holde borgerne på arbejdsmarkedet hæves pensionsalderen gradvist … stigende til 75 år mod 2060”.
”- De der har lysten og forudsætningerne har mulighed for at fortsætte med at arbejde og gradvis trappe ned. Med henblik på at sikre borgerne en længere tilknytning til arbejdsmarkedet er der indført lovgivning, der skal modvirke en usund ubalance mellem arbejde og privatliv.”

Hvis udviklingen går i retning af Neotribalisme, så forventer Tænketanken at
”- Tilliden til staten, hinanden og samfundets institutioner er eroderet. Danskerne søger mod individualiserede netværk og fokuserer på deres egne og næres behov fremfor at fokusere på det samlede Danmark og fællesskabet. Tilhørsforholdet til ’stammer’ af ligesindede skaber en følelse af social tryghed, som beskytter mod den stigende kompleksitet i samfundet”.
”- I 2040 er arbejdsmarkedet flydende med en høj grad af automatisering og færre faste job. Et voksende prekariat (=grupper der på grund af livsforhold er truet af social nedstigning) vinder frem med øget usikkerhed i form af løsere og mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet og forringede arbejdsvilkår. Mange virksomheder investerer i kompetenceudvikling af deres mest talentfulde medarbejdere for at kunne fastholde dem i den tredje alder.
”- Der er lige så mange måder, man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på, som der er personer i arbejdsstyrken. Flere vælger at starte på en ny karriere i en sen alder. Der er ingen fast pensionsalder og folkepensionen er gjort mere individualiseret og fleksibel. Mental nedslidning er et udbredt samfundsproblem og et stigende antal borgere vælger at forsikre sig mod mental nedslidning”.

Bliver der noget at fejre i 2040
Bliver der noget at fejre i 2040?

 

Anbefalinger til fremtidens seniorer
Tænketankens anbefalinger retter sig mod flere forskellige aktører i det danske samfund. Både samfundets institutioner, civilsamfundet, virksomheder og borgerne. Nogle anbefalinger opfordrer til handling på et overordnet politisk niveau mens andre anbefalinger opfordrer til holdningsændringer og handlinger fra den enkelte borger.

Hvilke anbefalinger er så relevante for os – fremtidens seniorer? I forhold til selve overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse peger rapporten på ni indsatsområder:

1. ”Bedre beskæftigelse af seniorer på arbejdsmarkedet skal hjælpes på vej af et generelt holdningsskifte i befolkningen. Den generelle tilgang, hvor forventningen er at stige i løn og ansvar gennem hele karrieren (’karrierestigen’) bør skiftes ud med en tilgang, hvor det i højere grad er acceptabel, at man i nogle livsfaser kan gå ned i løn og ansvar i karrieren og i andre livsfaser gå op (’karrierecyklus’).”

2. ”Fleksible delpensionsmodeller skal give seniorer, der har nået den lovfastsatte pensionsalder, mulighed for delvist at være lønmodtager og delvist trække på sin pension efter lyst og behov, blandt andet for at skabe øget fleksibilitet i tilbagetrækningen for den enkelte senior og samtidig gøre det mere attraktivt for arbejdsgiveren at fastholde seniorer”.

3. ”For at sikre de bedst mulige rammer for fastholdelse på arbejdsmarkedet gennem et forlænget arbejdsliv, skal der øget fokus på at forebygge psykiske lidelser som eksempelvis depression, stress og angst. Mere forskning på området samt fokus på best practice i forhold til, hvordan dette proaktivt håndteres på arbejdsmarkedet.”

4. ”Der bør afsøges muligheder for at etablere partnerskaber (fx mellem pensionsselskaber og arbejdsmarkedets parter), der videreudbygger øget fysisk og psykisk trivsel og forebyggelse af nedslidning og derved sikre, at så få som muligt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet undervejs i arbejdslivet.”

5. ”Der bør skabes gode rammer for pensionsselskabernes investering i iværksætteri blandt seniorer, så der sikres adgang til kapital for iværksættere og et rimeligt afkast for pensionsselskaberne.”

6. ”Pensionsselskaberne skal udvikle attraktive pensionsordninger for selvstændige og freelancere, som sikrer, at denne gruppe i højere grad sparer op til pension.

7. ”For at sikre, at borgernes kompetencer er relevante for arbejdsmarkedet gennem hele arbejdslive, som er længere og mere omskifteligt, skal de videregående uddannelsessystemer gentænkes på en måde, der bedst mulig imødekommer reel livslang læring, herunder udnyttelse af blandt andet e-læring og andre uddannelsesteknologier.”

8. ”For at sikre, at livslang læring bliver en mere integreret del af fremtidens arbejdsliv, skal der ske en holdningsændring fra, at kompetenceudvikling hovedsageligt anses som en arbejdstagerret, til at det også anses som en forpligtelse for den enkelte.”

9. ”Det skal være muligt for den enkelte at oprette en uddannelsesopsparing, som kan medvirke til livsvarig læring og nye karrieremuligheder, herunder mulighed for karriereskift.”

Hvad kan jeg som senior gøre?
Tænketanken har forsøgt at gennemtænke forskellige fremtidsmuligheder på baggrund af videnskabelige studier, teknologiske opfindelser og tendenser i tiden. Fremtidsmuligheder, der naturligvis ikke kan genfindes i vores verden her og nu, men som måske vil dukke op i løbet af de kommende år. Så anbefalingen er, at vi alle tager stilling til de forskellige fremtidsmuligheder og besinder os på den vej, som vi hver især ønsker at vores senior liv skal følge. Og handler derefter.

Kan tænketankes anbefalinger bruges af morgendagens seniorer? JA, her er gode argumenter til drøftelse af klassiske problemstillinger, herunder Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet. God arbejdslyst.

Læs rapporten selv og bliv klogere på fremtiden
Vil du læse mere om Tænketankens tanker så kan du finde oplysninger her:
Institut for Fremtidsforskning v/ Claus Kjeldsen:
”Tænketanken – Den nye 3. alder”. Anbefalinger til Det gode liv i den tredje alder frem mod 2040”. Digital rapport udarbejdet i regi af tænketank nedsat i forbindelse med PFA’s 100 års jubilæum. 2017. Gratis.
Kan hentes på adressen: https://pfa.dk/campaigns/100aar/taenketank

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s