Om kunsten at visne glad.

-Fra dødsangst og “aldrig mere” til indsigt i livets højde og dybde.

At visne bort er ganske almindeligt i naturen. Således også for menneskene.

Hans Boll-Johansen har skrevet en inspirerende og sørgmunter bog om tilværelsens sidste kapitel. Bogen titel er: “Ganske kort her til sidst. Om kunsten at visne glad.”

Gennem samtaler med gode venner har forfatteren undersøgt og reflekteret over mange af de spørgsmål som dukker op, “når livet går på hæld”.

Gruppen består af gamle studiekammerater og rejsefæller, der mødes med jævne mellemrum. De fleste tilhører den samme generation og deler erfaring, når det gælder aldring. Alle er optaget af, hvad filosoffer og skønlitterære forfattere siger om emnet.

Alt kan komme op og vende i gruppen, men især samtales der om kærligheden som grundlaget for alt liv, specielt det liv som de hver især har levet.

Gruppen er en blanding af pessimister, der hæfter sig ved, at livet er en forfaldshistorie. Samt optimister, der fortæller historier om, at livet vinder i højden og dybden efterhånden som man bliver ældre.

”Aldrig mere”
Noget gruppen aldrig kan blive træt af at fortælle om, er det de kalder “aldrig mere”. Den smertelige forestilling om, at noget er forbi for altid. Vi hører blandt andet om Simone de Beauvoirs, Constantin Hansen, Sokrates og Ingmar Bergmans erfaring om dette fænomen samt forfatterens egen erfaring af dette vilkår i forbindelse med en kræftdiagnose.

Bogen er bygget op med en indledning – præludium samt en afslutning – postludium. Mellem disse to yderpunkter behandles en række væsentlige problemstillinger: Unge mod gamle. Hvornår er man gammel? Kampen mod aldring samt Døden.

Det er forfatterens påstand, at der er noget der hedder “læsealderen” til bestemte bøger. Fx er “Den unge Werthers lidelser” ikke skrevet til gamle mennesker.

På tilsvarende måde er der en “skrivealder”. Fx er Ciceros skrift om “Om alderdommen” og Simone de Beauvoirs bog “Alderdommen” skrevet som en kommentar til deres “aldrig-mere-oplevelse”. De var begge klar til at se aldringen i øjnene.

Kedsomhed eller at visne glad
Det er i øvrigt den 34-årige Adam Oehlenschläger, der med sit optimistiske syn på sin egen fremtid som gammel, får formuleret titlen på forfatterens bog: “Lær mig, o Skov, at visne glad/ som sent i Høst dit gule Blad/ Et bedre Foraar kommer”.

Som modstykke til denne smukke beskrivelse af “livets efterår”, hører vi om Frederik Dessaus smertelig oplevelse af at blive gammel: “Faktisk betragter jeg min alderdom som en straf for noget, jeg ikke har gjort”. Straffen udmåles i kedsomhed: “Der er virkelig megen kedsomhed i alderdommen. Og ensomhed. De to ting hænger sammen.”

Forfatteren konkluderer, at lige meget om man vælger det ene eller det andet standpunkt, så er slutresultatet det samme: “Livet fører den villige og trækker den uvillige”, som stoikerne siger. Om man accepterer de givne vilkår eller stritter imod, ændrer ikke på slutresultatet: Der kommer nogle unge og sætter en fra bestillingen”. Er forfatterens nøgterne konstatering.

Bogen afsluttes med flere inspirerende og provokerende emner som: Vagtafløsningen. Generationernes kamp. Psykofysiske symptomer på aldring. Ungdom som livseliksir. Fortiden som livskilde. Plejehjem som fængsel. Kunsten at lære at dø. Terminal terapi. Eftermælet. Et liv efter døden?

Hvis du vil vide mere om disse interessante emner, så må du låne bogen på biblioteket eller afskaffe den selv. Jeg købte den selv og har ikke fortrudt købet.

Hvorfor er det så godt at blive gammel? Det kan blandt andet øge selvværdet, selvindsigten og selvforglemmelsen.

IMG_4469
                      Der er god udsigt til at blive gammel i FUAM                                 

Der er mange myter forbundet med det at blive ældre. Man kan tabe håret, hørelsen og hukommelsen. Fysikken og de mentale kompetencer kan blive svækket. Ensomheden, dødsangsten og håbløsheden kan vente lige om hjørnet. Skæbnen som dement på et lokalcenter eller plejehjem kan være grusom.

Hvor der før i tiden var kort fra afslutning af arbejdslivet til gravens rand, så er denne periode nu blevet udvidet betydelig for de fleste seniorer. 20-30 år kan vi forvente at leve yderligere efter arbejdslivets ophør og herunder måske at opleve sin egen 100 års dag.

Er der ikke en anden fortælling, der kan opmuntre seniorerne på denne triste baggrund? Jo – der er behov for et paradigmeskifte med nye fortællinger, erfaringer og begreber om denne periode.

Det lange livs skjulte muligheder
Der er heldigvis et ‘ældreoprør’ på vej. Flere og flere enkeltpersoner og grupper forsøger at “begribe” denne ny tids seniormuligheder på en både opmuntrende og visionær måde.

En af de personer, der har meldt sig ind kampen om det gode alderdomsliv, er den 85 årige Bertel Heurlin. Han hævder i artiklen ”Alderdommen leve”, at der er nogle fantastiske fordele ved at være gammel. Han vælger at fremhæve fem tungtvejende fordele, der kan betragtes som en anbefaling til vores kommende seniorliv:

For det første: Når man er gammel, er man kommet gennem livet med livet i behold! Man har opnået noget – ondt eller godt – og det kan ikke tages fra en. Effekten af dette forhold kan fortolkes som øget selvværd og selvtillid hos den enkelte senior, der oplever denne erfaring.

For det andet: At være gammel er forbundet med, at man har fået en gave, en foræring. At se livet som en gave, er forbundet med at være gammel. At kunne se livet på denne måde kan fortolkes som udtryk for en øget selvglæde og selvtilfredshed med sit levede liv.

For det tredje: At være gammel er at have en identitet, som er forbundet med et langt liv. At være gammel er også at have erkendt – eller reflekteret over den del af en selv, som man opfatter som den fundamentale kerne. At være nået til dette punkt kan fortolkes som udtryk for en dyb selverkendelse og en ny selvindsigt i forhold til sit levede livsvilkår.

For det fjerde: At være gammel er at undres over tidernes skiften og livets mangfoldighed oplevet i et langt tidsperspektiv. Livet udvides, mangfoldiggøres, perspektiveres og opleves på ny. At mærke denne forundring over livets væsen, kan fortolkes som et udtryk for den enkelte seniors selvfornyelse og selvudvidelse af livsperspektivet.

For det femte: At være gammel betyder, at afslutningen på livet opleves intensivt og tæt på. Det giver et vidt perspektiv. At være gammel både åbner og lukker. Det kan både give sorg og åbenbaringer, stærke oplevelser og tæthed. At være tættere på livets afslutning og hermed tættere på sin egen død kan fortolkes som en øget mulighed for selvintensitet og selvforglemmelse i forhold til sin livssituations endelighed.

Kort og godt, som Bertel Heurlin siger: At være gammel er at have livet i behold. At have fået en gave. At have oplevet en livsbane med mange identiteter. At undres. At mærke intensiteten.  

Fuam 1
Mød ligesindede i FUAM’s samtalecafé og deltag i den gode samtale

FUAM – Mødested for samtalen om det lange liv
Har du fået lyst til at møde ligesindede og drøfte alderdom, seniorliv eller det lange liv, så deltage i FUAM’s ordinære møder eller i FUAM’s samtalecafé. Her foregår samtalen om alderdommens oversete muligheder.

FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder har sat Det lange liv på dagsordenen. Med afholdelse af møder, samtalecafé, debatindlæg og artikler forsøget foreningen at give liv til en ny fortælling om det at blive gammel.

I den kommende efterårssæson 2020 er der planlagt følgende aktiviteter:

Ordinære møder:
Onsdag den 9. september kl. 14.30
“Hjem, hjemme, hjemmere og hjemmest”.
Onsdag den 7. oktober kl. 14.30.
“Hvad kan vi gøre for vores oldebørn?”(Aflyst)
Onsdag den 11. november kl. 14.30
“Vi ældre vil også være grønne!”(Aflyst)
Se www.fuam.dk for yderligere oplysning

Samtalecafeer:
-Om at være forældre til voksne børn
-Hvad er det særlige ved livet som 80+?
-Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover?
-Hvad stiller du op med dit livs historie?
-Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder?

Af andre grupper under etablering er der:
-Plejehjemsgruppen
-Bofællesskabsgruppen
-Pårørendegruppen
Se folderen om FUAM’s Samtalecafeer: https://wordpress.com/page/seniorvejen.com/2576

I det nyeste nummer af Nyt fra FUAM kan du i øvrigt læse flere indlæg om det lange livs mange muligheder.

Har du lyst til at læse om en mindre positiv opfattelse af seniorlivet glæder, kan du kikke på min blog om lægen Tage Foss’s opfattelse af seniorlivet som en periode præget af ”At visne – lige glad”: https://seniorvejen.com/2016/08/17/er-seniorlivet-en-positiv-fase-som-du-glaeder-dig-til-at-udforske-eller-er-det-en-negativ-tilstand-som-du-frygter-at-moede/

Forbered dig på det lange liv. Deltag i en Samtalecafé i FUAM onsdag den 4. september.

Samtale i FUAM
Samtale og samvær er kernen i en samtalecafé

Er du interesseret i samtale og samvær med ligesindede, så mød op i Klostergade Centrets cafe onsdag den 4. september kl. 14.30 til 16.30. Adressen er Klostergade 37, Aarhus C.

Du kan vælge mellem fem temaer, der alle har med det lange liv at gøre:
Om at være forældre til voksne børn. Hvad er det særlige ved livet som 80+? Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover? Hvad stiller du op med dit livs historier? Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder?

Andre temaer etableres efter deltagernes behov og ønsker.

Igangsætterne vil præsentere de enkelte cafeer. Der vil blive mulighed for at tilmelde sig samt mødes med igangsætterne og de andre deltagere. Her aftales også, hvordan og hvornår man mødes. Vil du gerne deltage i en cafe, men er forhindret den 4. september kan du tilmelde dig direkte til igangsætteren. Se mailadresse i folderen:
FUAMs samtalecaféer 2019 – generel folder

Hvad kan du få ud af at deltage i de forskellige Samtalecaféer?

1. OM AT VÆRE FORÆLDRE TIL VOKSNE BØRN
Denne gruppe er et forum, hvor vi frit kan tale om, hvordan vi har det med vores voksne børn med udgangspunkt i nogle temaer, som fremkom for nogle år siden i forbindelse med FUAM’s indsamling af materiale om emnet. Det ma¬teriale, vi vil bruge, bygger på ca. 60 breve, som blev indsamlet over flere år. Gruppen består af 4-6 personer.
Igangsætter: Tove Holm.

2. HVAD ER DET SÆRLIGE VED LIVET SOM 80+?
I 80+ gruppen vil vi tage emner op som: Hvilke aktiviteter oplever vi som nyttige og udviklende for os! Det travle liv, det stille liv! Hvad vil vi gerne nå! Hvor er de naturlige begrænsninger? Hvordan vil vi ønske overgangen til vores død ville forløbe? Vi fastlægger selv dagsordenen og hvad vi vil drøfte med hinanden. Vi mødes 3-4 gange.
Igangsætter: Traute Larsen.

3. HVORDAN SKAL DIN BOLIGSITUATION UDVIKLE SIG FREMOVER?
I denne samtalecafé vil vi undersøge egen boligsituation og valgmulighederne på lang sigt. Møderne vil give mulighed for at få orden i sine tanker. Gruppen mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Din aktuelle boligsituation. Stærke og svage sider? Hvordan og hvornår bliver flytteovervejelser aktuelle? Hvad er en attraktiv bolig og hvordan finder man den?
Igangsætter: Knud Ramian.

4. HVAD STILLER DU OP MED DIT LIVS HISTORIER?
Mulighederne for at arbejde med livshistorie har vist sig at være overvældende fra noget, der kun tager et par aftner til skrivningen af en hel bog. Vi mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Hvorfor vil jeg arbejde med mine livshistorier? Hvilke livshistorier vil du arbejde med? Hvordan vil du arbejde med dine livshistorier og hvordan får man det gjort?
Igangsætter: Anne Daae Stridsland.

5. HVORDAN VIL DU ARBEJDE MED DIT SENIORLIVS MULIGHEDER?
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller skal vi skal snog os med overlevelsesteknik? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samta¬lecafé. Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger. Sven Brinkmanns bog ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” og Bøe & Henriksens bog: ”Overlevelsesteknik for unge gamle”.
Igangsætter: Poul Grosen Rasmussen.

Hvordan er den enkelte Samtalecafé sammensat?

brinkmann bøe
Stå fast eller snog dig i seniorlivet?

Samtalecaféen ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?” er sammensat på følgende måde:

Baggrund
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller drejer det sig om at sno sig med en hensigtsmæssig overlevelsesteknik? Der er mange bud i dagens Danmark på Det gode seniorliv. Hvad er det gode seniorliv for dig? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samtalecafé.

Forløb
Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger, der tilbyder forskellige svar på dette spørgsmål: På den ene side er det Svend Brinkmanns, der i bogen ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” trækker på ti gamle tanker, fra Aristoteles til Hanna Arendt, som han mener vi kan bruge i en ny verden – fx din seniorverden! Hvilke gode gamle ideer vil du gerne bygge på og støtte dit seniorliv med? Det kan du drøfte med de andre deltagere på de første møder i samtalecaféen.

På anden side skal vi kikke nærmere på Klara Bøe & Petter Henriksen synspunkt, der er beskrevet i bogen ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelse af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”. Forfatterne påstår, at vi møder mange forskellige tilbud i Danmark. For eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du gerne være kendt for i dit seniorliv? Det kan du drøfte på de sidste møder i samtalecaféen.

Metode
På det første møde vil der være en præsentation af de to forskellige bud på Det gode seniorliv. Første alternativ vil herefter blive undersøgt og drøftet af gruppen: De ståsteder, hvor vi kan få fast grund under fødderne samt få jordforbindelse. Når vi synes, at vi er færdige med disse ståsteder, vil vi på de efterfølgende møder undersøge og drøfte det andet alternativ: Hvordan vi kan sno os i seniorlivet. Mellem møderne kan vi prøve de to alternativer i egen seniorpraksis.

Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke dine udviklings- og handlemulighederne på lang sigt.
– for at drøfte dette med ligesindede.

Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, Konsulent ved http://www.Seniorvejen.com og medlem af FUAM.
Telefon: 30 53 86 43. Mail: pg.ra@hotmail.com

Mødested
Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus C
Næste forløb starter den 18. september 2019 kl. 14.30.

Læs mere i folderen om FUAM’ Samtalecaféer 2019:
FUAMs samtalecaféer 2019 – generel folder

Find det gode arbejde og den gode aktivitet som senior. Frigør dig fra pseudoarbejdets tvang og find det prisværdige arbejde og den værdige aktivitet.

 

Vietnamesisk sivbådbygger
Hos den 89-årige sivbådsbygger i Vietnam er arbejdet konkret og værdifuldt

For 100 år siden forudså tidens tænkere, at vi i dag kun ville have en 15 timeres arbejdsuge. Men sådan er det bekendt ikke gået. I bogen ”PseudoarbejdeHvordan vi fik travlt med at lave ingenting” giver de to forfattere Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen er forklaring herpå. Dyrkelse af travlheden, manglen på reelt arbejde samt opfattelse af, at mere arbejde (arbejdstid) altid er mere værd, er årsagen til, den frigjorte arbejdskraft er blevet konverteret til pseudoarbejde, som så fylder arbejdstiden ud.

Forfatterne opfordrer folk, der ikke har noget at lave, at gå hjem fra arbejdet. De forstyrrer de andre på jobbet og derfor kan ingen blive færdige med deres arbejde. Det er imidlertid et tabu at erkende, at arbejdet er tomt eller meningsløst. For indrømmer man det, har man jo spildt sit liv og bygget sin identitet og tilværelse op på et falsk grundlag.

Hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil have noget værdifuldt at rive i? De to forfattere foreslår, at man holder de tidsrøvende møder på et minimum, tillader det uperfekte arbejde samt søsætter sine egne dannelsesprocesser.

Er det en medicin, som seniorer, ved overgangen til det fri liv efter arbejdsmarkedet, kan have gavn af? I det følgende vil jeg prøve at besvare dette spørgsmål. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du sandsynligvis få et fattigere og måske pseudopræget seniorliv. Hvis du besinder dig og erkender arbejdets sande karakter, så er du godt på vej til at få et rigere seniorliv.

Hvorfor arbejder vi?
Hvorfor arbejder mennesker egentligt? Forfatterne giver ni forskellige grunde hertil. 1. For at overleve. 2 For at tjene penge. 3. Fordi det er dets kendetegn (væsen) at udføre en aktivitet, hvor det stofskifter med omverden/naturen. 4. For at tilpasse sig og finde ind i tidens normalitet. 5. For at få anerkendelse af andre. 6. Fordi vi mener selv (ubevidst) at vi kun er noget værd, når vi ser os selv (blive betalt for) for arbejdet. 7. På grund af den protestantiske arbejdsmoral om, at lediggang er roden til alt ondt. 8. Fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skulle lave. 9. For at holde angsten på afstand.

Forfatterne peger især på punkt 5, som særlig afgørende for vores selvopfattelse. En betingelse for at, at andre kan give én anerkendelse er, at omverden genkender det arbejde, man har lavet og tillægger det værdi. I og med, at andre folk har brug for og kan bruge det, man laver, anerkender de igennem brugen, hvis ikke også gennem ordet, at det har været et værdifuldt arbejde. Det forklarer også, hvorfor det kan være slidsomt at være arbejdsløs og hvorfor folk, der er gået på pension tyer til frivilligt arbejde.

Pseudoarbejdets beståen
Hvorfor er der ikke flere, der indrømmer at det er meningsløs og overflødigt pseudoarbejde de udfører, spørger forfatterne om. Svaret er, at pseudoarbejdet giver løn. Endvidere har man udført et arbejde, der ligner arbejde og har dermed vundet social anerkendelse. Hvis nogen derfor vil tage arbejdet fra os, eller nedsætte arbejdsugen, så truer de os på vores selvværdsfølelse. Det der skulle befri os bliver en trussel.

Der er et typisk tidspunkt i livet, hvor angsten for et liv med mindre arbejde kan vise sig. Nemlig når man skal fratræde sin stilling og gå på pension. Det er derfor ikke så underligt at pseudoarbejdet består. Det medvirker til, at vi kan holde angsten ude.

Det pseudoløse arbejds- og seniorliv
Hvordan kan bogens analyse og forslag til afskaffelse af pseudoarbejdet bidrage til, at man kan få et bedre og rigere seniorliv? Hvordan undgår du at pseudoarbejdet fra dit arbejdsliv overføres til dit seniorliv?  Forfatterne har ti gode råd til alle, der finder deres nuværende arbejde meningsløst.

1. Gå hjem
Når du er færdig med dit arbejde (fx også det frivillige arbejde) så gå hjem. Ellers genererer du mere pseudoarbejde for andre. Ved at gå hjem viser du andre, at de kan gøre det samme.
2. Lav ikke løsninger, der sætter andre i arbejde
De fleste løsninger åbner for nye problemer, der kræver flere løsninger. Så undgå at foreslå løsninger på pseudoproblemer.
3. Hold møder på et minimum
Inviter til korte møder fx møder af et kvarters varighed. Skal de andre til et nyt møde lokken hel, så er dit møde hurtigt overstået.
4. Kom ned på jorden og tillad det uperfekte
At komme ned på jorden er at tillade, at man bare laver det, man laver. Undgå at blæse tingene op og tillad, at man bare laver det, man laver. Du vil hermed bedre kunne acceptere fejl og forlige dig med det uperfekte.
5. Lad vær med at efterligne andre
Tag dig af kerneopgaverne og fortæl om, hvad man kan få hos dig og om hvem du er.
6. Lad vær med at måle i matematisk tid
Der er ingen grund til at aflønne opgaver i tid. Det hører industrisamfundet til. Afløn efter den kvalitet, der bliver leveret. Du er færdig med at feje, når gården er fejet og så går du hjem.
7. Søsæt dit dannelsesprojekt
Hvis du ikke kan få lov til at gå hjem, så går du i gang med at søsætte dine dannelsesprojekter i din overskydende tid. Det er meningsfuldt, da det fremmer menneskeligheden i dig.
8. Kast dig ud i arbejdet
Din overskydende tid kan du bruge til at udarbejde samt bearbejde det, der giver mening for dig selv. Dit væsen er at stofskifte med verden. Giv dig fx til at reparere dine ting frem for at skifte dem ud, for så lærer du dem bedre at kende. Det betyder nemlig, at du kan genkende dig i den verden, du er med til at skabe.
9. Vær civil ulydig
For at komme ud af pseudoarbejdet kan det være nødvendigt at vise civil ulydighed. Vi kan have en tilbøjelighed til at lade os indordne under dogmer for at undgå at tænke selv. Disse dogmer må vi konfrontere ved at anvende vores fornuft. Vov at vide og vov at bruge din viden. Brug din refleksive dømmekraft, der er evnen til at vide, hvornår du skal bryde en regel eller et dogme. Det er den refleksive dømmekraft du skal bruge, hvis du skal bedømme, hvilke opgaver, der er pseudoopgaver.
10. Vær en modig leder
Meget pseudoarbejde opstår af dårlig ledelse. Som leder skal du bede medarbejderne om at gå hjem, når de er færdige, så de ikke opfinder opgaver, der belaster andres tid. Du skal belønne medarbejdere, der siger nej til nye ligegyldige påhit fra deres stabsfunktioner og du skal bedømme medarbejderne på reel værdi fremfor at måle dem på processer, indikatorer og tid.

P1250350 (2)
Det værdifulde arbejde hos disse to indere bygger på skaberkraft og anerkendelse

Strategi for et pseudoløs seniorliv
Det meningsløse arbejdsliv bunder i, at det moderne menneske betragtes som et økonomisk dyr, der er styret af to drifter: dovenskab og grådighed. To undergravende kræfter, der bør styres af kontrol og regulering. Alt hvad der kan måles og tælles ved den enkeltes arbejde skal kontrolleres, så dovenskaben og grådigheden kan holdes i ave. Dette ønske har understøttet udbygningen af administration og bureaukrati, hvor pseudoarbejdet har foldet sig ud med blandt andet kontrollanter og evaluatorer.

Hvordan kan du så bevæge dig fra det meningsløse til det meningsfulde seniorliv? Ved at fokusere på, at arbejdet også har en positiv, livsbekræftende og berigende karakter. At arbejde er en væsenskarakter hos mennesket og at fantasien og skaberkraften er grudlaget for, at vi som mennesker opnår anerkendelse og får værdighed.

Det er kendetegnende ved arbejdet, at det har en dobbeltkarakter. Det er både berigende og begrænsende. Meningsfuld og meningsløs. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du få et fattigt seniorliv. Hvis du kan få arbejdet til at fremstå som en livsbærende udfoldelse, så kan det bruges og anvendes til at give dit seniorliv glæde og energi.

Det meningsfulde seniorliv
Det er ikke mængden af tid, der anvendes på en given aktivitet, som bidrager til dens værdi og mening. Kan du se dig selv i aktiviteten? Får du anerkendelse for din indsats af andre? Er det sprogliggjort? Ført på baggrund af disse forhold kan et arbejde siges at have værdi.

Hvor kan du så finde et meningsfuldt arbejde som senior? Frivilligt arbejde kunne være et bud herpå. Her kan du gå hjem når arbejdet/ aktiviteten er afsluttet. Du behøver ikke at blive til “fyraften”. Synes du, at der er for meget pseudoarbejde i opgaverne eller at administrationsbyrden er for stor, så kan du brokke dig over det, uden at risikere at blive “fyret”. Det er dig der afgør, om en opgave er meningsfuld eller det modsatte.

Hvis du (stadig) har behov for struktur og forudsigelighed på din hverdag, efter at du har forladt arbejdsmarkedet, så er det, hvad et lønarbejde kan tilbyde dig i dag. Med risiko for at du vil støde ind i pseudoarbejdet og meningsløse aktiviteter.
Prøv et frivilligt arbejde i stedet for. Tag dig af dine nærmeste og beskæftig dig med aktiviteter, hvor nysgerrigheden og lysten er drivkraften frem for afkobling og passivitet.

At yde efter evne og nyde efter behov er stadig en vision, der er værd at kæmpe for.

Principper for et godt seniorliv: Kærlige forhold. Positiv livsstilsændring. Økonomisk uafhængighed. Meningsfulde aktiviteter. Nye eventyr. Stammedeltagelse. Taknemmelighed. Positiv holdning. Gør det i dag.

taj mahal
Det gode seniorliv kan føre til mange eventyrlige oplevelser

På Internettet kan man finde mange forskellige bud på, hvad et godt seniorliv er. Det strækker sig fra Positiv psykologi i den ene ende til Stoicisme i den anden ende. Fra den grænseløse påstand om, at ”alt er muligt for den enkelte” til den besindige opfordring om, at ”gå glip og være der for den anden”.

Jeg fandt denne blog, hvis indhold rummer forslag fra begge retninger. Skulle du have behov for inspiration til ”en ny begyndelse” i det nye år, så rummer mit indlæg et par gode ideer til nytårsforsæt for dit seniorliv: fx at Fokusere på de store ting, der vil gøre dig glad.

Hvis du synes godt om disse tanker og kunne tænke dig at drøfte dem med andre, så er der sidst i mit indlæg en henvisning til en række nye samtalecafeer ”Veje til det lange liv”, hvor disse emner er til samtale.

Blogindlægget er skrevet af den canadiske forfatter Mike Drak under overskriften ”Nine Principles For An Exceptional Retirement”.

Fokuser på de store ting
Forfatteren ønsker, at pensionering/seniorlivet bør være den bedste tid i dit liv. Men en vellykket pensionering sker ikke bare, fordi du har mange penge. Det er vigtigt at have en god forståelse for årsagssammenhænge i de forhold, der påvirker seniorlivet, som f.eks. Ikke at udfordre vores hjerne, ikke træne, ikke have venner, ikke have formål og i nogle tilfælde ikke have tilstrækkelige pensionsopsparinger. Disse overvejelser er alle vigtige.

Herudover må du have gode vejledende principper på plads, så du kan fokusere på de store ting, der vil gøre dig glad. Ved at vælge at følge og forpligte sig til disse videnskabeligt beviste principper kan vi øge oddsene for det lange liv på denne planet. Ved at forsømme disse principper er det modsatte også sandt, at du sandsynligvis vil forlade verden før du ville. Når du gennemgår principperne, vil du opdage den ekstra fordel ved en crossover-effekt. Når du gør det godt i et område, vil det påvirke en eller flere af de andre positivt.

Forfatteren opstiller ni principper, som kan føre til den ønskede effekt. Kærlige forhold. Positiv livsstilsændring. Økonomisk uafhængighed. Meningsfulde aktivitet. Nye eventyr. Stamme-deltagelse. Taknemmelighed. Positiv holdning. Gør det i dag.

Princip nr. 1 – Familie og venner
Lang levetid handler ikke kun om madvalg, om hvor meget vi udretter eller om at have gunstige gener. Sandheden er, at det samfund, vi bebor, og de mennesker, vi omgiver os med, har en dyb indvirkning på vores helbred og vores lykke. Du kunne have alle de penge du nogensinde ville have ønsket, men uden kærlige forhold vil du ikke være glad, og det er svært at være sundt, når du er utilfreds. Der er noget magisk i at snakke med folk, der bryder sig om dig, idet de ved, at de vil være der for dig i en tid med behov.

Princip nr. 2 – Sundhed
At være i stand til at strække min levetid fra 85 til 95 er ikke tiltalende for mig, hvis jeg skal tilbringe størstedelen af den ekstra tid på et plejehjem. Hvad vi skal fokusere på er vores “bedste før dato” den periode med handicapfri levevis, vores bedste år, når vi stadig kan gøre de ting, vi elsker at gøre, det være sig golf, løb eller hvad som helst. Den gode nyhed er, at vi nu ved, at livsstil har stor indflydelse på en persons “bedst før dato”, og vi har evnen til at skubbe vores eget bedste før dato gennem en positiv livsstilsændring. Det er bevist, at du kan få 7 ekstra minutter af livet for hvert minut af motion, som du gør det, så sørg for at du træner en stor del af din seniortid.

Princip nr. 3 – Finansiel sikkerhed
Økonomisk uafhængighed lader os sove om natten. Når den nødvendige lønseddel udebliver er det svært at være glad. Det spørgsmål, som vi alle har brug for at svare på, er, hvad planlægger vi at gøre med vores frihed nu, når vi har den?

Princip nr. 4 – Formål
En vellykket pensionering er meget mere end at have mange penge. Penge lader os sove om natten, men i tillæg til penge har du også brug for mening, en god grund til at komme ud af sengen om morgenen. Mange tror, at familie, rejser og golf eller tilsvarende vil fylde deres tid. Det vil foryngre dem, men efter et stykke tid, vil de begynder at kløe på med noget mere interessant og udfordrende. For eksempel at gøre noget, der vil give dem tilfredshed og en følelse af præstation som de plejede at føle da de arbejdede. Du skal skabe et liv for dig selv, der har mening, lidenskab og formål med dets virke.

Du skal finde en måde at fylde det store hul på, der blev efterladt, da du forlod dit fuldtidsjob. Noget der erstatter de positive aspekter af et job, noget der er udfordrende, der kræver, at du lærer nye ting, som giver dig mulighed for at bidrage og føle det du er en del af noget, noget der involverer social interaktion, noget som du kan blive fortabt i og som gør at tiden flyve forbi. Brug dine værdier til at finde ud af, hvad der virker for dig.

Formålet kommer i mange forskellige former og størrelser, og de fleste har mere end et. Dit formål kan være baseret på ældrepleje, tage sig af børnebørnene, frivilligt arbejde på hospitalet eller blot slå græsplænen. Nøglen er at gøre, hvad der får dig til at føle dig godt tilpas overfor dig selv. Hvad der får dig til at føle, at du stadig bidrager, og at du stadig betyder noget. En vellykket indsats behøver ikke være mere kompliceret end det. Man kan også beslutte at svinge over hegnet og starte egen forretning eller skrive en bog.

Når jeg læser en historie om en person, der har formået at leve i hundrede år eller derover, søger jeg altid et fælles træk, uanset deres race, køn, arbejde eller frivillig indsats sent i livet. Og det vigtige er at forstå, at de fleste mennesker ikke gjorde det, fordi de måtte gøre for penge, men at de gjorde det, fordi det gav dem en følelse af et formål. Formålet er noget, vi har brug for indtil vores sidste åndedrag.

Det er bevist, at folk, der har et formål eller en retning i livet, overlever deres jævnaldrende. Med andre ord jo længere du arbejder, jo lykkeligere vil dit liv være. Men det vil ikke være løsningen for alle, nogle vil gerne investere deres tid på at forfølge fritid, tid sammen med familie mv. Og der er intet galt med det, så længe det er meningsfuldt for dig. Når du gør noget, der opildner dig, som udfordrer du dig, som opfylder dine værdier, så er livet godt.

ganges floden
Vi strækker os selv og mærker morgenstemning på Ganges floden

Princip nr. 5 – Relancering af eventyret
På grund af finansiel uafhængighed, kan vi skifte fra “overlevelsesmodus” til “eventyrmodus.” Vi kan begynde at have det sjovt igen, leve som en opdagelsesrejsende, der tager på eventyr, der føler sig begejstret som et barn, ikke er bange for at prøve nye ting. I stedet for at prøve noget nyt og tage nogle chancer tager de fleste af os den nemme vej og holder fast i det, vi ved, fordi vi har været betinget af at spille sikkert.

Udfordring og nyhed er nøgleelementer til lykke. Ved at søge nye eventyr og tage nogle risici strækker vi os selv og opdager vores sande muligheder. Vi kan rejse, nyde ny mad, møde nye venner og leve den slags lykkelige og sunde livsstil, som vi kun kunne drømme om tilbage i tiden. Vi ønsker at se og opleve så meget af verden som muligt, tæt og personlig nu, hvor vi har chancen. Internettet gør det nemt at planlægge og skabe så mange eventyr som du vil.

Verden er virkelig lige ved hånden. Der er ingen bedre tid end “Nu” for at stige på sidste minuts fly og opleve nye ting. At navigere i de forskellige sprog og skikke vil holde dig ung og udfordre din mentale skarphed. Du bliver mindre stresset, og når der lejlighedsvise dukker et bump op på vejen, ruller du bare over det og tager det med til de næste eventyr. Gør ikke den fejl at ‘gå glip’ af en oplevelse og de ting, som du drømmer om. (!)

Princip nr. 6 – Find din stamme
En ulempe ved at forlade sin karriere er, at du kommer til at savner det kammeratskab, som du har haft, mens du var på arbejde. Det er vigtigt, at du kommer med et passende alternativ. En god måde at undgå ensomhed på og møde andre, der deler dine interesser, er at deltage i en stamme. En stamme er en gruppe mennesker, der deler tilsvarende interesser. Det kan være en formel gruppe, som Rotary, religiøse grupper, Toastmasters, ski klubber eller uformelle grupper som løbende grupper, yogakurser, svømning ved den lokale pool.

Stammer tjener som gensidige støttenetværk, der hjælper med at kompensere for ensomhed og stillesiddende livsstil, der kan forkorte den forventede levealder. Den enkle handling med at samles med en ligesindet gruppe giver dig social støtte, en optimistisk indstilling og en følelse af formål, der vil levere en række langsigtede fordele. Det er meget nemmere at opnå gode vaner, når alle omkring dig allerede praktiserer dem.

En anden fordel ved at deltage i en stamme er, at de andre medlemmer vil motivere dig til at blive bedre og holde dig ansvarlig. Vores udvalgte stamme vil vise os, hvad vi er i stand til. De vil støtte dig så det lykkedes med det, som du forsøger at gøre, og vil opmuntre dig hver gang du kommer fejler. At tilslutte sig en stamme får dig til at føle dig godt tilpas, fordi du er en del af en fælles sag.

Princip nr. 7 – Åndelig aktivitet
En række undersøgelser har vist, at personer, der tilhører et trosbaseret samfund, kan forvente at leve op til ni år længere, er lykkeligere og har bedre ægteskab end ikke-troende. Religiøse samfund hjælper ved isolation og ensomhed ved at give dig en chance for at få nye venner. Deltagelse i en åndelig baseret aktivitet giver dig et midlertidig pusterum fra angst og en chance for at reflektere og revurdere. Mennesker er mindre stressede, fordi de har tro, håb, praktiserer taknemmelighed og ved, at de ikke er alene.

At have en fornemmelse af, at du er forbundet med og en del af noget, der er meget større end dig selv, giver styrke, selvtillid, trøst, håb og modstandsdygtighed til at håndtere, hvad livet end kaster på din vej. En anden sundhedsfordel er, at bøn udløser et afslapningsrespons. Denne tilstand er typisk knyttet til aktiviteter som meditation og yoga. Bønnen minder os om at være taknemmelige for det, vi allerede har, og hvad vi ikke har. Det er svært at føle sig håbløst, når du er taknemmelig for det, du allerede har.

Princip nr. 8 – Attitude
Sund aldring handler om attitude og udtryksform. Det er uhensigtsmæssig at acceptere annoncernes stereotype billede af passive seniorer, fordi det vil begrænse din egen fantasi om hvad du kan gøre og hvem du kan blive. I stedet for at se seniorlivet som målstregen, så skal du se det som en startlinje, en ny begyndelse, hvor du endelig kommer til at gøre, hvad du vil gøre.

Accepten af en positiv holdning i seniorlivet kan forøge dit liv med syv og et halvt år, hvilket er mere levetid end opnået ved lavt blodtryk, lavt kolesteroltal, stop med rygning og regelmæssigt motion. Med andre ord har en positiv holdning en positiv biologisk virkning, hvilket betyder, at du vil leve længere og sundere end folk med en negativ holdning.

Princip nr. 9 – Tid
Hvordan du bruger din tid i seniorlivet er nøglen til lykke, og budskabet bag dette vejledende princip er at gøre de ting, du vil gøre, mens du stadig har tid og er sund nok til at gøre det. Med andre ord skal du ikke vente til i morgen med, hvad du kan gøre i dag, fordi i morgen kommer måske aldrig.

Gå tilbage til skolen, lær tennis, tag den cykeltur til Spanien, du har drømt om, lær at dykke nu, mens du stadig kan. Og hvis du skal arbejde deltid for at hjælpe med at betale for alle de sjove ting, du planlægger at gøre, gør det nu, mens du stadig kan.

Faber Schmid
Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen?

Andre principper for det gode seniorliv?
Har du fået lyst til at arbejde med andre principper for det gode seniorliv, så har jeg oprettet to studiekredse/ samtalecafeer under overskriften: ”Veje til det lange liv”: Den ene studiekreds har overskriften: ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?” og tager udgangspunkt i to bøger. Henholdsvis Peter Fabers bog: ”Farvel arbejde – goddag frihed” og Wilhelm Schmids bog ”Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse”.

brinkmann bøe
Stå fast eller snog dig i seniorlivet?

Den anden studiekreds har overskriften: ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?” og tager udgangspunkt i to andre bøger. Henholdsvis Svend Brinkmanns bog: ”Stå fast – 10 gamle ideer til en ny verden” og Klare Bøe & Petter Henriksens bog: ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelsen af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”.

For yderligere oplysning se folderen om Veje til det lange liv: http://www.fuam.dk/samtalecafe.pdf

Tag en samtale om dit seniorliv. Deltag i FUAM’s samtalecafeer, hvor vi tænker det lange liv igennem.

Samtale i FUAM

Hvordan vil du gerne have, at det lange liv udfolder sig?

Er du i tvivl om, hvordan dit seniorliv skal forme sig, så har du nu mulighed for at drøfte det med ligesindede i FUAM’s samtalecafeer. Onsdag den 12. december kl. 14.30 – 16.30 er der stormøde i Klostergade Centret i Aarhus, hvor Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder (FUAM) vil præsentere seks temaer om seniorlivets muligheder.

Vi skal til at leve lange liv
Mange af os seniorer kan forberede os på en alder mellem 90 og 100 år, men det tænker vi nok ikke mange tanker over i det daglige liv. Vi kan lære meget af dem, der er gået i forvejen, men bør nok besinde os og tænke over vores situation selv. I FUAM’s samtalecafeer vil vi udruste os til det lange liv ved at skaffe os den fornødne viden, de tilstrækkelige kompetencer samt tid til at tænke os om i tide. Samtalecafeerne inviterer til en form for studiekredse, hvor det bliver muligt at tænke det lange liv igennem.

Samtalecafeerne har overskriften ”Veje til det lange liv” og byder på en gentagelse af samtalerne fra efteråret 2018 om: ”Hvordan er det at være forældre til voksne børn?”. ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?”. ”Hvad stiller du op med dine livshistorier?”.
Herudover er det kommet tre nye temaer til: ”Hvad er det særlige ved livet som 80+’er?”. ”Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover?”. ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?”.

Hvad er en samtalecafe?
En samtalecafe er en studiekreds med et tema, som har betydning i det lange liv. Samtalecafeernes temaer er valgte af FUAM’s igangsættere, der har erfaring og indsigt i det valgte tema. Til hver samtalegruppe er der udarbejdet et kort skriftligt oplæg med problemstillinger og spørgsmål, som kan inspirere grupperne til samtale om det lange liv. Der er plads til 3-6 deltagere i en samtalecafé.

På startdatoen den 12.december præsenteres temaerne for alle de kommende samtalecafeer. Deltagerne vælger tema og der aftales mødedato og mødested med igangsætteren. Hvor meget og hvordan igangsætteren deltager i gruppens arbejde aftales med gruppen. Ved samtalecafeens sidste møde samles alle studiekredse og fortæller hinanden om deres arbejde, udbytte samt ønske til fremtidens samtalecafeer.

Du kan læse mere om Veje til det lange liv – anden runde med FUAM’s samtalecafeer i denne folder: Fuam samtalecafé 2019 ENDELIG

Du kan læse mere om FUAM på hjemmesiden: http://www.fuam.dk samt følge FUAM på Facebooksiden ”Alderdommens muligheder og umuligheder”.

Eksempel på en samtalecafe.
I det følgende kan du få en uddybende præsentation af to af de planlagte samtalecafeer:

1. ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?”.

Faber Schmid

Aktiv og udfarende eller Sindig og nydende i seniortilværelsen?

Baggrund
For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål som fx: Hvor skal jeg bo? Hvordan er min økonomi? Hvad skal jeg beskæftige mig med? Hvilken hastighed skal mit seniorliv have, og hvilken retning vælger jeg i mit seniorliv?

I denne samtalecafe tages der udgangspunkt i to bøger, der viser forskellige veje, som din livssituation kan udvikle sig: Peter Fabers bog: “Farvel arbejde – goddag frihed” og Wilhelm Schmids bog: “Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse”.

Aktiv og udfarende eller Sindig og nydende i seniortilværelsen. Valget af seniorvej er dit!

Forløb og metode
• Indledende præsentation af to alternative livsformer samt status på nuværende livsform – herunder fordele og ulemper.
• Undersøgelse af alternativ 1: Engagement og tempo som livsform.
• Undersøgelse af alternativ 2: Sindighed og ro som livsform.

I forløbet træder vi ind i et seniorlaboratorium og udforsker fremtiden for vores alderdom. Først vil vi med en teoretisk refleksion undersøge vores egen livspraksis. Derefter vil vi med vores forestillingsevne se på mulige alternativer til den nuværende livsform.

Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke udviklings – og handlemuligheder i dit lange liv.

Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, selvstændig konsulent i http://www.seniorvejen.com samt medlem af FUAM.

Mødested
Klostergade Centret, eller hvor deltagerne ønsker det.

2. ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?”.

Brinkmann Bøe

Stå fast i seniorlivet eller sno dig mellem rollerne?

Baggrund
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller drejer det sig om at sno sig med en hensigtsmæssig overlevelsesteknik? Der er mange bud i dagens Danmark på Det gode seniorliv. Hvad er det gode seniorliv for dig? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samtalecafe.

Forløb
Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nye bøger, der tilbyder forskellige svar på dette spørgsmål: På den ene side er det Svend Brinkmann, der i bogen ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” trækker på ti gamle tanker, fra Aristoteles til Hanna Arendt, som han mener vi kan bruges i en ny verden – fx i din seniorverden! Hvilke gode gamle ideer vil du gerne bygge på og støtte dit seniorliv med? Det kan du drøfte med de andre deltagere på det første møde i samtalecafeen.

På den anden side skal vi se nærmere på Klara Bøe & Petter Henriksens synspunkt, der er beskrevet i bogen ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelse af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”. Forfatterne påstår, at vi møder mange forskellige tilbud i Danmark. For eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du gerne være kendt for i dit seniorliv? Det kan du drøfte på det andet møde i samtalecafeen.

Metode
På det første møde vil der være en indledende præsentation af de to forskellige bud på Det gode seniorliv. Første alternativ vil herefter blive undersøgt og drøftet af gruppen. På det efterfølgende møde vil det andet alternativ blive undersøgt og drøftet af gruppen. Mellem møderne har du mulighed for at afprøve de to alternativer i din egen seniorpraksis.

Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke udviklings- og handlemulighederne i dit lange liv

Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, selvstændig konsulent ved http://www.seniorvejen.com samt medlem af FUAM

Mødested
Klostergade Centret eller hvor deltagerne ønsker det.

Har du fået interesse for seniorlivets mange muligheder kan du læse mere herom på min hjemmeside: http://www.seniorvejen.com

Opløftende tænketanker om seniorlivet. Skab attraktive arbejdspladser for seniorerne og brug seniorernes sammenhængskraft til at møde fremtidens udfordringer med.

Grafitti med en ung senior
Hvad mon seniorlivet kan tilbyde mig, når jeg bliver 100 år?

Hvordan vil du leve dit liv, hvis du bliver 100 år og behovet for arbejdsduelige 65+ er stigende? Det har Tænketanken – Den nye 3. alder forsøgt at svare på. Svaret er: Skab attraktive arbejdspladser for seniorerne! Det kan fx ske ved hjælp af løbende kompetenceudvikling. En opblødning af overgangen mellem arbejdsliv og pensionistliv. Samt en styrkelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

De tre gode råd er sendt videre til den tænketank om seniorernes vilkår, som regeringen har besluttet at nedsætte og som skal komme med deres anbefalinger i 2019. Men inden da kan seniorerne jo godt nå at tænke selv om deres fremtid, hvilket jeg vil prøve i det følgende.

Fremtidens udfordring for seniorerne
Det er tænketankens påstand, at der i løbet af de næste 20 år vil den samlede arbejdsstyrke stige med omkring en kvart million mennesker. Tre ud af fire af dem vil være fyldt 65 år eller mere! Udfordringen bliver derfor, at indrette arbejdsmarkedet så seniorerne kan holde til at være så længe på arbejdsmarkedet. Hvordan fastholdes den mest erfarne del af arbejdsstyrken? – det er tænketankens hovedspørgsmål.

Tænketanker erkender, at seniorerne kan være udsat på arbejdsmarkedet. De kan være udsat for nedslidning og kan have svært ved at finde arbejde, hvis de først bliver arbejdsløse. Samtid går den demografiske udvikling i retning af flere ældre i samfundet. Så fastholdelse af seniorerne på arbejdsmarkedet er således en bunden opgave.

Tre indsatsområder
Tænketanken peger på tre konkrete områder, hvor hovedindsatsen kan fokuseres.
For det første bør der investeres i en livslang løbende kompetenceudvikling, så seniorerne også sidst i karrieren får mulighed for faglig og personlig udvikling og dermed fastholde deres værdi på arbejdsmarkedet.
For der andet bør overgangen mellem arbejdsliv og seniorliv opblødes. Det kan være en svær overgang for mange pludselig at være uden anderkendende kolleger og en faglig identitet. Der bør derfor skabes større fleksibilitet i løbet af arbejdslivet, som kan medvirke til at sikre en bedre overgang fra arbejdsliv til pension. Herunder tid og rum til at den enkelte kan forberede sig på en ny karriere som senior.
For det tredje er nedslidning og arbejdsskader en udfordring, der kan hindre mange seniorer i at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det er derfor nødvendig at styrke det fysisk og psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af psykiske lidelser som depression, stress og angst.

Fire fremtidsscenarier (2)
Mere fællesskab eller mere individualisme? Det er fremtidens udfordring.

Fire tænkte seniorscenarier
Hvad er det for en fremtid som Tænketankes 12 medlemmer ser ude i fremtiden? Det er ikke kun én fremtid, men fire mulige fremtider, der tegner sig i tidshorisonten. Fremtider som vi bør besinde os på og forholde os til i tide. Det vil sige NU.

Tænketanken er ikke den første, der har forsøgt at kikke ud eller ind i fremtiden. Det er tidligere gjort af forfattere og filosoffer. I nyere tid har forfatteren Aldoux Huxley i 1932 skrevet romanen ’Fagre nye verden’ der omhandler London, som den kunne tænkes at se ud i år 2540. I denne dystopiske verden (=den værste af alle verdner) bliver menneskeligheden vendt på hovedet under et totalitært styre, hvor biologisk kontrol og masseproduktion udgør samfundets fundament. George Orwell har efterfølgende i 1949 skrevet en tilsvarende dystopisk roman ’1984’ der omhandler et fremtidigt undertrykkende, totalitært regime med Big Brother i centrum.

Disse to forfatteres dystre baggrund var første og anden verdenskrigs død, grusomhed og menneskeforagt og deres tanker var primært litterære og baseret på deres forestillingsevne, fantasi og kreativitet. I modsætning hertil befinder Tænketankens medlemmer sig i velfærdsstatens ”efterår” og forsøger at basere deres synspunkter og hypoteser på videnskabelige undersøgelser af udviklingstendenser i tiden og de menneskelige behov.

Antagelsen om de fire fremtider bygger således på en undersøgelse af
1. Eksterne udfordringer, der får indflydelse på samfundets udvikling.
2. Nye samfundsmodeller, der kan skabe merværdi i samfundet og for borgerne.
3. Teknologiske forandringer og borgernes behov.
4. Fremtidens behov for kompetencer.

I løbet af arbejdsprocessen med undersøgelsen af de forskellige fremtider har tænketanken udvalgt to udviklingstendenser eller to scenarieakser. Henholdsvis en horisontal scenarieakse og en vertikal scenarieakse. Det er Tænketankens påstand, at den horisontale akse viser noget om samfundsinstitutionernes tilpasningsevne. Den vertikale akse viser noget om sammenhængskraften i samfundet.

Afhængig af om den tænkte udvikling går tilbage eller fremad på den horisontale akse kan undersøgelsen vise om samfundsinstitutionerne formår at tilpasse sig eller om de mister relevans.
Afhængig af om den tænkte udvikling går opad eller nedad på den vertikale akse kan undersøgelsen vise om sammenhængskraften i samfundet formår at skabe en ny konsensus eller en øget fragmentering i samfundet.

Tænketanken opfatter ikke de fire forskellige scenarier som isolerede og uafhængige. Fremtidens samfund, som danner rammen om Det gode liv i den 3. alder i 2040 vil højst sandsynlig indeholde markante træk fra et eller flere af scenarierne.

Fællesskab eller individualisme?
Tænketanken har gennem en involverende proces udviklet og udforsket de forskellige fremtidsscenarier og er nået frem til en matrix med fire forskellige udfald:

1. Fornyet social kontrakt. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus) og Institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider.
2. Netværksvelfærd. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus), men Institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår.
3. Neotribalisme. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund) og institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår.
4. Nærdemokrati genopfundet. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund), men institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider.

I forhold til de fire mulige fremtider har Tænketanken undersøgt konsekvenserne for følgende områder: Tidsånd og værdier. Velfærdssamfundet. Arbejde og arbejdsmarked. Livet i den tredje alder. Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet.

Et kik i krystalkuglen
Hvilke interessante konsekvenser har Tænketanken så opdaget igennem sit tankearbejde? Konsekvenser, der for eksempel kan have relevans for seniorernes beslutninger og overvejelser i dag. Jeg har valgt at undersøge to af de fire tænkte fremtidsscenarier.

Hvis udviklingen går i retningen af en Fornyet social kontrakt, så forventer Tænketanken at
”- Et aktivt medborgerskab med øget medansvar har afløst en passiv rettighedskultur. Der hersker en høj sammenhængskraft og forsigtig fremtidsoptimisme. Fra politisk side er der stor fokus på at skabe gode rammevilkår for livslang læring, så flest mulige borgere er i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet”.
”- Seniorerne har haft evne og vilje til at omfavne den nye teknologi, der er flydt ind over arbejdsmarkedet, boligmarkedet og sundhedsmarkedet. For eksempel med intelligente velfærdsteknologiske løsninger, der holder seniorerne mobile. For at holde borgerne på arbejdsmarkedet hæves pensionsalderen gradvist … stigende til 75 år mod 2060”.
”- De der har lysten og forudsætningerne har mulighed for at fortsætte med at arbejde og gradvis trappe ned. Med henblik på at sikre borgerne en længere tilknytning til arbejdsmarkedet er der indført lovgivning, der skal modvirke en usund ubalance mellem arbejde og privatliv.”

Hvis udviklingen går i retning af Neotribalisme, så forventer Tænketanken at
”- Tilliden til staten, hinanden og samfundets institutioner er eroderet. Danskerne søger mod individualiserede netværk og fokuserer på deres egne og næres behov fremfor at fokusere på det samlede Danmark og fællesskabet. Tilhørsforholdet til ’stammer’ af ligesindede skaber en følelse af social tryghed, som beskytter mod den stigende kompleksitet i samfundet”.
”- I 2040 er arbejdsmarkedet flydende med en høj grad af automatisering og færre faste job. Et voksende prekariat (=grupper der på grund af livsforhold er truet af social nedstigning) vinder frem med øget usikkerhed i form af løsere og mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet og forringede arbejdsvilkår. Mange virksomheder investerer i kompetenceudvikling af deres mest talentfulde medarbejdere for at kunne fastholde dem i den tredje alder.
”- Der er lige så mange måder, man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på, som der er personer i arbejdsstyrken. Flere vælger at starte på en ny karriere i en sen alder. Der er ingen fast pensionsalder og folkepensionen er gjort mere individualiseret og fleksibel. Mental nedslidning er et udbredt samfundsproblem og et stigende antal borgere vælger at forsikre sig mod mental nedslidning”.

Bliver der noget at fejre i 2040
Bliver der noget at fejre i 2040?

 

Anbefalinger til fremtidens seniorer
Tænketankens anbefalinger retter sig mod flere forskellige aktører i det danske samfund. Både samfundets institutioner, civilsamfundet, virksomheder og borgerne. Nogle anbefalinger opfordrer til handling på et overordnet politisk niveau mens andre anbefalinger opfordrer til holdningsændringer og handlinger fra den enkelte borger.

Hvilke anbefalinger er så relevante for os – fremtidens seniorer? I forhold til selve overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse peger rapporten på ni indsatsområder:

1. ”Bedre beskæftigelse af seniorer på arbejdsmarkedet skal hjælpes på vej af et generelt holdningsskifte i befolkningen. Den generelle tilgang, hvor forventningen er at stige i løn og ansvar gennem hele karrieren (’karrierestigen’) bør skiftes ud med en tilgang, hvor det i højere grad er acceptabel, at man i nogle livsfaser kan gå ned i løn og ansvar i karrieren og i andre livsfaser gå op (’karrierecyklus’).”

2. ”Fleksible delpensionsmodeller skal give seniorer, der har nået den lovfastsatte pensionsalder, mulighed for delvist at være lønmodtager og delvist trække på sin pension efter lyst og behov, blandt andet for at skabe øget fleksibilitet i tilbagetrækningen for den enkelte senior og samtidig gøre det mere attraktivt for arbejdsgiveren at fastholde seniorer”.

3. ”For at sikre de bedst mulige rammer for fastholdelse på arbejdsmarkedet gennem et forlænget arbejdsliv, skal der øget fokus på at forebygge psykiske lidelser som eksempelvis depression, stress og angst. Mere forskning på området samt fokus på best practice i forhold til, hvordan dette proaktivt håndteres på arbejdsmarkedet.”

4. ”Der bør afsøges muligheder for at etablere partnerskaber (fx mellem pensionsselskaber og arbejdsmarkedets parter), der videreudbygger øget fysisk og psykisk trivsel og forebyggelse af nedslidning og derved sikre, at så få som muligt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet undervejs i arbejdslivet.”

5. ”Der bør skabes gode rammer for pensionsselskabernes investering i iværksætteri blandt seniorer, så der sikres adgang til kapital for iværksættere og et rimeligt afkast for pensionsselskaberne.”

6. ”Pensionsselskaberne skal udvikle attraktive pensionsordninger for selvstændige og freelancere, som sikrer, at denne gruppe i højere grad sparer op til pension.

7. ”For at sikre, at borgernes kompetencer er relevante for arbejdsmarkedet gennem hele arbejdslive, som er længere og mere omskifteligt, skal de videregående uddannelsessystemer gentænkes på en måde, der bedst mulig imødekommer reel livslang læring, herunder udnyttelse af blandt andet e-læring og andre uddannelsesteknologier.”

8. ”For at sikre, at livslang læring bliver en mere integreret del af fremtidens arbejdsliv, skal der ske en holdningsændring fra, at kompetenceudvikling hovedsageligt anses som en arbejdstagerret, til at det også anses som en forpligtelse for den enkelte.”

9. ”Det skal være muligt for den enkelte at oprette en uddannelsesopsparing, som kan medvirke til livsvarig læring og nye karrieremuligheder, herunder mulighed for karriereskift.”

Hvad kan jeg som senior gøre?
Tænketanken har forsøgt at gennemtænke forskellige fremtidsmuligheder på baggrund af videnskabelige studier, teknologiske opfindelser og tendenser i tiden. Fremtidsmuligheder, der naturligvis ikke kan genfindes i vores verden her og nu, men som måske vil dukke op i løbet af de kommende år. Så anbefalingen er, at vi alle tager stilling til de forskellige fremtidsmuligheder og besinder os på den vej, som vi hver især ønsker at vores senior liv skal følge. Og handler derefter.

Kan tænketankes anbefalinger bruges af morgendagens seniorer? JA, her er gode argumenter til drøftelse af klassiske problemstillinger, herunder Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet. God arbejdslyst.

Læs rapporten selv og bliv klogere på fremtiden
Vil du læse mere om Tænketankens tanker så kan du finde oplysninger her:
Institut for Fremtidsforskning v/ Claus Kjeldsen:
”Tænketanken – Den nye 3. alder”. Anbefalinger til Det gode liv i den tredje alder frem mod 2040”. Digital rapport udarbejdet i regi af tænketank nedsat i forbindelse med PFA’s 100 års jubilæum. 2017. Gratis.
Kan hentes på adressen: https://pfa.dk/campaigns/100aar/taenketank

Find dit senior ståsted: Søg det, der har værdi i sig selv og besind dig på disse tankers relation til dit eget liv.

Det rette ståsted
Det rette ståsted kan give nyt udsyn og handlemuligheder

Ved stop på arbejdsmarkedet kan det være vanskeligt at orientere sig i seniorlivet. Svend Brinkmann har fundet ti ståsteder, du kan anvendes som en start på denne livsfase. De ti ståsteder udtrykker hver især det, der er værd at stå fast på, fordi de har værdi i sig selv.

I bogen “Ståsteder” folder forfatteren ti gamle tanker ud til en ny verden. Tanker der er udtænkt af en række filosoffer fra Aristoteles til Arendt. Valget af metaforen ’ståsted’ henviser til konkrete steder, hvor man er forbundet og hvorfra man henter næring. Et ståsted er en slags ”livsoase”, hvor der kan opstå mening, fordi et fænomen får lov til at træde frem i sig selv med iboende værdi.

De gamle ideer og tanker har forfatteren kogt ned til korte sentenser/ aforismer, der kan læres udenad og have in mente på sin vej gennem seniorlivet. Dette er i tråd med den klassiske filosofi, der blev opfattet som en livsform, der ”tilbyder sindet et mindre antal tæt forbundne principper, der har effektiv overbevisningskraft og lette at huske”.

De forskellige ståsteder er karakteriseret på følgende måde:
1. Det gode: ”Hvis der er noget, vi gør for dets egen skyld, må det være det overordnede gode”. (Aristoteles)
2. Værdigheden: ”Alt har enten en pris eller en værdighed”. (Kant)
3. Løftet: ”Mennesket er et dyr med retten til at aflægge løfter”. Nietzsche)
4. Selvet: ”Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv”. (Kierkegaard)
5. Sandheden: ”Selv om der ikke findes nogen sandhed, kan mennesket godt være sandfærdigt”. Arendt)
6. Ansvaret: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gør, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. (Løgstrup)
7. Kærligheden: ”Kærligheden er den ekstremt vanskelige erkendelse af, at noget andet end en selv er virkeligt”. (Murdoch)
8. Tilgivelsen: ”Man kan kun tilgive det utilgivelige”. (Derrida)
9. Friheden: ”Friheden udgøres ikke primært af privilegier, men af pligter”. (Camus)
10. Døden: ”Den, der har lært at dø, har aflært at være slave”. (Montaigne)

Brinkmann formidler de klassiske tanker på en pædagogisk måde, der både udfordrer og provokerer læseren. Han bruger eksempler fra sit eget liv og forbliver ikke i den teoretiske sfære. Inspireret af Kierkegaard er det gode liv for forfatteren ikke at “have det godt”, men “at gøre det godt”. Det gode seniorliv skal erkendes og omsættes i praksis!

Andre ståsteder
Hvis du har fået lyst til at finde andre ståsteder i seniorlivet, så har den schweiziske forfatter Rolf Dobelli skrevet en god bog “Kunsten at leve godt –  med 52 veje til lykke, du ikke regnede med at opdage”.
Hans Henrik Knoop har på lignende måde i bogen “Positiv Psykologi” givet en række inspirerende forslag til, hvordan du kan undgå en række uhensigtsmæssige vaner i dit seniorliv.

God læse- og praksislyst.

Overgange uden undergang. Eller hvordan man som senior kan klare skiftet fra arbejdsliv til pension uden at falde i det dybe, tomme rum.

Overgange bogforside
Er overgangen som fuglenes flugt på himlen eller som havets ukendte dyb?

Forfatteren Sven Erik Henningsen har skrevet en nyttig brugsbog for kommende pensionister. Fyldt med afklarende analyser, konkrete og illustrative personbeskrivelser samt eftertænksomme spørgsmål til læserens videre arbejde. Den bedste bog, som jeg har læst om dette emne med masser af A-ha-oplevelser. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades.

Faldet i det tomme rum
Sven Erik Henningsen er både teoretiker og praktiker i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv. Efter at være blevet hjerteopereret anbefalede lægerne forfatteren at trappe ned for arbejdet og ændre livsstil. Det gjorde han så. Efter en periode på halv tid gik Sven Erik Henningsen som 63-årig på pension, forlod arbejdet som underviser og forsker, først ved Ribe Statsseminarium, der efter en hårdhændet centralisering blev nedlagt, siden som underviser og forsker ved Universitetet i Esbjerg.

Efter pensioneringen faldt forfatteren ned i et af de berømte tomrum. Det var det, der fik ham i gang med at tænke over, hvad der sker, når man forlader arbejdsmarkedet kun delvis frivilligt. I sin søgen efter en rolle som pensionist har han læst en del om emnet, som dog mest har handlet om økonomiske forhold og sjældent om de psykologiske, eksistentielle, sociale og kulturelle sider af sagen. Denne mangel var forfatterens motiv til at skrive bogen.

Hvert kapitel behandler således de typiske forandringer, der finder sted i forbindelse med dette livsstilsskifte. Udover at trække på egne erfaringer refererer forfatteren til relevante forskningsresultater og undersøgelser. De beskrevne forandringerne giver forfatteren ”kød og blod” ved at beskrive og analysere en række personers individuelle fortællinger, der viser, hvilke forandringer disse personer har oplevet.

Bogen består af 12 kapitler, der har følgende overskrifter:
1. Hvad ved forskerne om overgangen?
2. Schlossbergs teori om overgange.
3. Forskellige opfattelser af overgange til pension.
4. At betyde noget for andre – som pensionist.
5. Arbejde og identitet.
6. Relationer.
7. Meningen med livet – også efter arbejdet?
8. Pension og frivilligt arbejde.
9. Faser og veje.
10. Forberedelse.
11. Konkrete forslag.
12. Pensionistlivets ABC.
Efter hvert kapitel er der udfordrende spørgsmål til læserens videre refleksion og handling.

Overgange og livsform
I bogen præsenteres løbende en række forskellige analytiske værkstøjer, der kan hjælpe læseren med at forstå sin egen overgangssituation. Det første der præsenteres er begrebet Overgang. Hvordan skal en overgang forstås og hvilke typer af overgange findes der? (og hvilken er relevant for læseren?)

En overgang forstås af forfatteren som en begivenhed eller en ikke-begivenhed, der i et menneskes liv resulterer i ændring i relationer, rutiner, roller og antagelser.
Der findes tre typer af overgange: 1. Den forventede overgang (fx fra job til pension som 65-årig). 2. Den uventede overgang (fx en fyring som 55-årig). 3. Den udeblevne overgang (fx en forfremmelse som 60-årig, der ikke indtrådte).

En overgang foregår altid i en kontekst og forfatteren bruger begrebet Livsform til at sætte overgangen i relief. Menneskets adfærd er forankret i deres livsform og det er igennem den, at de forstår centrale begreber som arbejde, familie, fritid og frihed, der danner en strukturel helhed for den enkelte. Der findes tre typer af livsformer, som vi alle indgår i og som kan lette eller besværliggøre overgangen fra arbejde til pension.
De tre livsformer er 1. Den selvstændige livsform. 2. Lønmodtagerlivsformen. 3. Den karrierebundne livsform.

Ved at se overgangen gennem ”livsformbrillerne” ser forfatteren, at for den gruppe, der tilhørte den selvstændige livsform, er det alt i alt positivt at være trådt ud af arbejdsmarkedet, fordi det giver mere tid til at være sammen med familien og opdyrke nye fritidsinteresser. For pensionister, der tilhører karrierelivsformen, mens de arbejder, synes tabet af arbejde og identitet, der følger med, at være mærkbar større end hos lønarbejderen. Personer med en lønarbejderlivsform skemalægger sin dag med spændende fritidsaktiviteter, måske fordi der kun er fritid, hvis der også er pligttid (arbejde).

På dette sted i bogen har forfatteren udarbejdet et skema om faktorer, der har indvirkning på overgangen fra arbejde til pension. Et skema som læseren opfordres til at prøve af og afdække ressourcer samt reflektere over den nye indsigt. Et nyttigt arbejde, der kun kan anbefales.

Arbejde og identitet
Det er forfatterens påstand, at der er en snæver sammenhæng mellem det arbejde vi udfører og den identitet, som vi har. Hvor vi tidligere var noget i kraft af vores slægt, familie eller klasse er vi nu noget primært i kraft af det arbejde, som vi udfører. Når arbejdet forsvinder, så opstår der to huller i tilværelsen – tidshullet og identitetshullet. Det er disse huller, der skal fyldes op, når man går på pension.

Forfattere viser via snedkerens praksis, hvordan arbejdet bidrager til identitetsdannelsen. Hvis snedkeren skal lave et bord, skal han tage en beslutning, gennemføre en planlægning, udføre et praktisk arbejde og har så det færdige produkt i hånden, der kan evalueres om det svarer til snedkerens ønske om et bord. Hvis det godkendes kan snedkeren nu sige, at han er en bord-mager og dette færdige arbejde bidrager nu til hans selvopfattelse og identitet. Tilsvarende vil andre arbejdsopgaver, der løses tilfredsstillende bidrage til snedkerens identitet.

Det næste spørgsmål er så, hvordan det at gå på pension kan være identitetsdannende? Hvad er det for en slags arbejde man udfører? spørger forfatteren. Det er forfatterens påstand, at vores arbejdskraft er nok gået på pension, men vores kompetencer er ikke gået på pension. Det drejer sig derfor om – som hos snedkeren – at have en fremtidsplan. Dog ikke om en ny stol, men om sit seniorliv eller et ”pensionistprojekt”, der tilgodeser behovet for sammenhæng i ens identitet og selvforståelse.

Dvs. at man i sin senioraktivitet skal have en forestilling om, hvem man har været (fortid), hvem man er her og nu (nutid) og hvad man gerne vil være (i fremtiden). Denne forestilling om et tidsforløb i livet indeholder en vis sikkerhed for, at der er sammenhæng i ens liv over tid.

En (senior-) plan eller et (senior-) projekt er med andre ord afgørende for at kunne fylde det tomme tids- og identitets-hul op.

Fællesskab og forpligtelse
Hvilke aktiviteter kunne i givet fald være relevante at beskæftige sig med? Forfatteren peger på motion som eksempel på en aktivitet, der kunne styrke den nye pensionistidentitet. Men det er ikke ligegyldig om du dyrker motion for dig selv eller sammen med andre. At gå i et fitness center for at dyrke motion vil bringe dig i god form, men at cykle på motionscykel eller løbe på løbebånd vil næppe føre til, at du ender med at opfatte dig selv (din identitet) som cykelrytter eller maratonløber.

Hvis du derimod melder dig ind i en løbeklub, træner og snakker med de andre, drikker en øl og deltager i diverse løbekonkurrencer, fordi du kan lide at løbe, konkurrere og fællesskabet omkring det, så er du formentlig i gang med at skabe dig en ny identitet!

For at kunne klare sig og bevare en vis identitet er det i følge forfatteren formodentlig nødvendigt at knytte sig til institutioner, som skal have en vis tyngde og kompleksitet for at kunne fungere som projektbærende og identitetsskabende. Tilknytningen til disse institutioner skal kunne strukturere en væsentlig del af ens tid og tanker og være forenelig med socialt anerkendte værdier. Fx i form af frivilligt arbejde eller kunstnerisk aktivitet.

Det er således igennem arbejdet, at vi hver især omsætter vores intentioner om at blive til en bestemt person/ identitet. Vi udkaster ideer og forestillinger om vores fremtid, omsætter disse ideer til konkrete resultater gennem vores arbejde og får en tilbagemelding om det ønskede resultat er opnået. Gennem arbejdet realiseres vores stofskifte med naturen og resultatet af processen virker bekræftende tilbage på vores selvopfattelse og identitet. At vi faktisk bliver denne identitet beror dog på om de andre / institutionen vil anerkende den efterstræbte identitet. Om den nye identitet har robusthed beror på omgivelsernes fortsatte anerkendelse.

Forside - Seniorvejen
Seniorvejen.com – rammen om mit seniorprojekt

Eksempel på en ændret identitet
Hvordan kan dette identitetsarbejde nu forstås helt konkret? Jeg vil tage mit eget eksempel og udfolde det på baggrund af forfatterens model.

Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg været lønmodtager hele mit liv, dog ikke med en udpræget lønmodtagerlivsform. Jeg havde sideløbende med mit arbejde deltaget i frivilligt og organisatorisk arbejde fx formand for en lærlingeklub, medlem af en institutbestyrelse og tillidsrepræsentant for en AC-gruppe. Jeg gik heller ikke på arbejde blot for pengenes skyld, men opfattede mine forskellige arbejdsopgaver (fx underviser, centerleder, udviklingskonsulent) som en mulighed for at udvikle nye sider af min person/ identitet. Så lidt karrierelivsform har der også været over mit arbejdsliv.

I forbindelse med den planlagte afgang fra arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg overvejet, hvad tiden skulle bruges til, når jeg nu ikke længere skulle møde til det fast strukturerede og forudsigelige lønarbejdsliv. Ved afskedsreceptionen annoncerede jeg, at jeg nu ville prøve den selvstændige livsform i form af konsulentvirksomheden Seniorvejen.com. Hvor jeg tidligere havde hjulpet ledige ind på arbejdsmarkedet, ville jeg nu prøve at hjælpe dem ud af arbejdsmarkedet igen! I forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet findes der mange tilbud. I forhold til at komme ud af arbejdsmarkedet findes der meget få tilbud. Denne mangel skulle Seniorvejen afhjælpe.

Fra 2015 og frem til i dag har jeg arbejdet på at få udviklet og etableret denne virksomhed. Den har så at sige været rammen om mit ”pensionistprojekt”, som Svend Erik Henningsen kalder det. Hvordan har jeg nu skabt struktur og forpligtelse i dette projekt? Jeg har engageret mig i en række nye arbejdsopgaver og knyttet mig til en række institutioner/ netværk, som har givet min identitet nye facetter. Det at starte egen virksomhed kræver udvikling af en række nye kompetencer: Fx at kunne sælge, at kunne finde kunder og at kunne bruge de sociale medier.

For at kunne sælge noget skal man kende kundernes behov, så jeg meldte mig ind i en række seniororganisationer for at komme i øjenhøjde med kunderne: fx Senior Erhverv, Seniorer uden Grænser og FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder.

For at kunne finde kunderne må man være synlige – dels i den skrevne- og den elektroniske presse, men også på de sociale medier. Så jeg oprettede min egen hjemmeside: Seniorvejen.com og koblede den på en række kendte sociale medier: Fx Twitter, LinkedIn og Facebook. Arbejdet med at udvikle Seniorvejen har jeg delt på de sociale medier blandt andet via månedlige blogs om seniorrelevante emner, fx anmeldelser af nye bøger for seniorer.

For at blive anerkendt både i organisationerne og på de sociale medier er det nødvendigt at levere et brugbart stykke arbejde, der har værdi for henholdsvis organisationen og de potentielle kunder. For at opnå denne anerkendelse af min nye identitet som selvstændig konsulent, coach, blogger m.m., har jeg som bestyrelsesmedlem påtaget mig en række opgaver, som skaber struktur på min seniortilværelse. Fx oplægsholder på netværksmøder i Senior Erhverv, Facebook-ansvarlig for de gode nyheder i Seniorer uden Grænser og projektudvikler og frivillig igangsætter i et nyt EU-projekt: Seniorer Social Entrepreneur.

Ny robust identiet
Etablering af egen virksomhed har således genereret en række nye udviklingsopgaver, hvor arbejdet med at løse disse opgaver har været identitetsskabende for min nye rolle som pensionist. Dette identitetsskabende arbejde er blevet understøttet/ struktureret af de forskellige institutioner, som jeg er indgået i. På den måde har jeg fundet en ny livsform med både valgfrihed, struktur og forudsigelighed samt robusthed i forhold til min nye identitet.

I resten af bogen Overgange vise forfatteren Sven Erik Henningsen, hvordan vi hver især kan udbygge den nye identitet. Med gode eksempler, spørgsmål til eftertanke og anbefaling af relevante hovedveje ind i pensionisttilværelsens nye identitet.

Bogen kan anbefales på det varmeste. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades!

 

 

Find kvaliteten i dit hverdagsliv som senior. Undersøg dit livs løbebaner, køreplaner og endestationer. Reflekter over hverdagens orden, tidens fylde samt dagens råderum og fyld din hverdag med stjernestunder.

Den sociale aldringsmodel (2)
Den sociale aldringsmodel med livet som en rejse i tiden

De moderne seniorer har mange udfordringer og muligheder i hverdagen. Har du behov for at få indblik i dine egne muligheder eller dine muligheder for at støtte andre seniorer, så benyt dig af den sociale aldringsmodel.

I antologien ”At skabe gode dage” redigeret af Anne Marie Beck et al. er modellen beskrevet i forhold til ældre seniorer, der har behov for omsorgshjælp. Modellen kan dog inspirere enhver senior, der gerne vil have gode ideer, overblik og indflydelse på sit eget seniorliv. Det vil jeg prøve at vise sidst i denne blog.

Det er forfatterne Ole Mygind, Jette Bangshaab og Knud Ramian, der folder modellen ud i artiklen ”Hverdagslivet – en livsvigtig opgave”. Her præsenteres en række begreber og metaforer, som kan udfordrer din fantasi og handlekraft. Reflekter over din egen situation som senior og prøv at kikke nærmere på, hvor fx stjernestunderne findes i dit liv.

Den sociale aldringsmodel
Social aldring er en af flere modeller, der forstår aldring som en del af et helt livsforløb – at aldring så at sige er en rejse i tiden. Den sociale aldringsmodel anvendes tre grundlæggende begreber: livets løbebaner, køreplaner og endestationer.

Løbebaner er spor, der tilsammen udgør et menneskes livsforløb. En løbebane skal forstås som en sammenhængende række af begivenheder, der forløber på udvalgte områder af tilværelsen. Fx en arbejdslivsløbebane. Begivenheder i de forskellige løbebaner kan påvirke hinanden. Fx vil et stop på arbejdsmarkedet kunne påvirke bogliglivet og fritidslivet.

Til løbebanerne hører også en slags ’køreplan’. Det vil sige at bestemte begivenheder oftest indtræder på relativt faste tidspunkter i livsforløbet. Selvom der findes individuelle variationer, eksisterer der et kulturelt kodeks for, hvornår begivenheder oftest indtræder i forhold til gængse normer. Disse normer ændrer sig dog over tid. Fx har køreplanen om at forlade arbejdsmarkedet ændret sig pga. seniorernes forbedrede situation på det økonomiske-, det helbredsmæssige- og aldersmæssige område. Seniorerne er blevet rigere, sundere og ældre og mange er ikke længere villige til at stoppe på arbejdsmarkedet, når den definerede pensionsalder nås.

Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse af ’endestationer’. Endestationer er det sted på løbebanen, hvor det statistisk set er sandsynligt, at der ikke indtræffer yderligere begivenheder og at der ofte ikke er forventninger om det. Man er fx nået til slutningen af sin arbejdsløbebane, når man kan blive pensioneret og det forventes ikke, at man genoptager erhvervsarbejdet igen.
Det er denne bevægelse mod endestationerne, der karakteriseres som social aldring.

Den sociale aldring og hverdagslivet
Hvis man ser på en seniors liv og hverdag på et givet tidspunkt ud fra den sociale aldringsmodel, kan man aflæse vedkommendes sociale alder ved at lave et tværsnit af løbebaner og køreplaner. Samspillet mellem de aktuelle positioner på de forskellige løbebaner tegner et billede af den enkeltes livshistorie og generationshistorie. Tilsammen skaber dette vilkårene for hverdagslivet og er en vej til at forstå dette hverdagsliv, er forfatternes påstand.

Til den sociale aldringsmodel knytter sig også en forståelse af hverdagen som en række af stunder. I hverdagen forsøger vi at give hver af disse stunder betydning og fylde dem med kvaliteter, som vi anser for vigtige. Dagens stunder udgør ikke en tilfældig strøm, men har en form for orden. Hverdagen er præget af karakteristiske gentagelser, vaner, rutiner og traditioner, der giver en form for stabilitet, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen.

For at kunne forstå dit eget seniorliv samt at kunne støtte andre seniorer i deres liv er det nødvendigt at få identificeret de kræfter, der skaber denne orden. For at underbygge denne påstand, henviser forfatterne til konklusionerne i VEGA-projekterne ”Mere Liv i Gamles Hverdag”, Projekterne har vist, ’hvordan det hverdagsliv, der synes fyldt med banaliteter, i virkeligheden udfolder sig i dette samspil, som formentlig er langt mere komplekst, end det endnu har været muligt at forstå og beskrive.’

VEGA-projekterne har også vist, hvordan den enkelte sammen med de nærmeste forsøger at forme hverdagslivets tidsrum med betydning, så ønsker, værdier og behov tilgodeses indenfor de muligheder og begrænsninger, som de aktuelle vilkår byder på.

At agere i hverdagslivet som senior er således mere sammensat, energikrævende og udfordrende end en umiddelbar iagttagelse af hverdagens tilbagevendende rutiner umiddelbar giver udtryk for. En begrebsliggøres og en kategorisering af de samvirkende kræfter kan lette forståelsen af denne kontekst.

Reorganisering og nyorientering
Med alderen følger en bevægelse mod endestationen. Den nye sammenhæng, der er opstået, kan stille krav om en reorganisering og måske en nyorientering af hverdagslivet og dets betydning. Det er forfatternes påstand, at man som aktør må have en forståelse for denne type af forandringer af livsmønstreret for at kunne yde en faglig forsvarlig indsats, der støtter op om det enkeltes menneskes hverdagsliv og skaber kvalitet i aldringens bevægelse mod endestationen.

Det er min påstand, at det også må gælde for den senior, der reflekterer over egen ny situation og kontekst samt den senior, der har sat sig for at yde omsorg i forhold til en anden senior, der har hjælp behov.

Hverdagsviften som dialogredskab
Hverdagsviften er udviklet i VEGA-projekterne til at beskrive dagens gang og synliggøre gamle voksnes hverdagsliv. Metoden har som formål at understøtte de udfordringer som plejepersonalet konfronteres med, når de via deres arbejde kommer til at tage del i en hjælpekrævende indsats overfor gamle voksne. Senere i denne blog vil jeg vise, at denne metode også kan anvendes overfor raske seniorer.

Som metode kan hverdagsviften anvendes til at illustrerer, hvor og hvornår tiden forløber på en almindelig hverdag. Det er forfatternes påstand, at der til hver af dagens stunder (morgenstund, middagsstund etc,) knytter sig betydninger, som er væsentlige at kende for at kunne yde en god indsats.

Til hverdagsviften knytter der sig tre begreber, der på forskellig måde afspejler hverdagens kompleksitet. De tre begreber er Dagens orden. Tidens fylde og Dagens råderum.

Dagens orden er en samlende betegnelse for alle de begivenheder, der finder sted i løbet af dagens stunder. Dagens orden knytter sig til den sekventielle rækkefølge af forskellige begivenheder i disse stunder.

Tidens fylde beskriver det, som tiden anvendes til i form af gøremål, samværstid, alene-tid og ventetid. I tidens fylde kan der være indlejret tider, som indeholder konsekvenser af tidligere tider eller har følger for efterfølgende stunder.

Det daglige råderum omhandler gamle voksnes samspil med omgivelserne og mulighederne for at håndtere og råde over disse omgivelser.

Dialogredskabets fire kort
Til hjælp i det daglige arbejde er der udviklet et dialogredskab. Redskabet består af fire kort, der sætter fokus på hvad der er af stjernestunder og hvad der er af udfordringer i hverdagen. Formålet med dialogen er at afdække, hvilke ønsker til ændringer personen har og hvordan ’små skridt’ i den rigtige retning mod en bedre hverdag kan sættes i gang.

De fire kort skal kaste lys over
1. Stjernestunder. Fx Hvornår på døgnet har du det godt? Hvor ligger ressourcerne for dig?
2. Udfordringer. Fx Hvornår står du overfor udfordringer i løbet af døgnet? Hvor er det svært?
3. Ønsker. Fx Hvad må gerne være anderledes i løbet af dagen, hvis du kunne bestemme?
4. Små skridt. Fx Har du handlet anderledes end du plejer i bestemte situationer?

Hverdagsviften kan således anvendes som en metode til at forstå og analysere, hvad en hvendag består af i relation til den enkeltes opfattelse af orden, fylde og råderum. Alle mennesker forsøger at få tilgodeset deres værdier i hverdagen med de kræfter, de har til rådighed og inden for de muligheder, der byder sig i den aktuelle situation.

En del af hverdagens mestring er derfor at fylde tiden og stunderne med noget betydningsfuldt, fordi det er nødvendigt, nyttigt, glædeligt, styrkende eller lignende. Betydningen kan knyttes an til alle typer tidsrum og der kan ledes efter betydning i uger, i foråret og i årets som helhed.

Livets forskellige løbebaner ved Key West
Livets forskellige løbebaner kan gå i nye retninger og få indflydelse på hverdagslivet

Hvordan kan du som senior bruge den sociale aldringsmodel?
Udfyld nedenstående skema med forventede endestationer inden for dine forskellige løbebaner og vurder konsekvenserne af de forandringer, der kan/ vil komme.

Jeg har prøvet at konkretisere den sociale aldringsmodel på baggrund af min egen situation her og nu. Det vil sige at jeg har forsøgt at markere, hvornår jeg forventer at nå endestationen (X) indenfor de forskellige løbebaner, som har præget mit livsforløb.

For de svækkede seniorer kan det være relevant at forholde sig til en endestation og en definitiv afslutning på de forskellige løbebaner. Samt at iværksætte en indsats i forhold hertil.

For de moderne, raske og rørige seniorer er det nok mere relevant at se på sporskifte og kursændringer (S) i løbet af livet. Sådan vil jeg betragte mit eget livsforløb og de nye muligheder, som hverdagen vil bringe efter et sporskifte.

Mit livs løbebaner (2)

Reorganiseringer og nyorientering
Hvilke forandringer kan jeg konstatere i mine løbebaner og hvilken reorganisering har dette medført?

Mit boligliv og familieliv blev ændret som 62 årig, da den sidste af mine tre børn flyttede hjemmefra. Mit arbejdsliv blev forandret, da jeg som 66 årig stoppede som lønmodtager på arbejdsmarkedet og etablerede mit eget firma Seniorvejen.
Min funktionsevne blev påvirket som 66 årig, da jeg pga. øget fritid kunne udvide den fysiske og mentale træningen.
Stoppet på arbejdsmarkedet som 66 årig bevirkede også, at jeg kunne øgede mit engagement i fritidslivet ved som frivillig at deltage i forskellige senior-organisationers arbejde.
Den øgede fritid som 66 årig betød også noget for vennelivet, hvor jeg kunne genoptage kontakten til gamle venner og dermed øge vennekredsen.
Etablering af egen virksomhed med fokus på senior- og omsorgslivet har styrket min interesse og kontakt til omsorgsområdet.

På nogle områder er mit netværk og mine relationer således blevet øget, på andre områder er det blevet formindsket.

Hverdagsviften
Hvilke forandringer i hverdagen har de ovennævnte ændringer medført?
Dagens orden har ændret sig fra arbejdsliv og børnefamilieliv til familieliv og fritidsliv.
Tidens fylde har ændret sig fra fast struktureret arbejdstid og børnepasningstid til fri tid med en del samværstid med familien, frivillige foreninger og en del alene-tid med pleje af litterære, musikalske og filosofiske interesser samt udvikling af eget firma.
Det daglige råderum har ændret sig fra struktureret og forudsigeligt råderum (arbejde, hjemmeboende børn) til et frit og uforudsigeligt råderum. Fra at have været tidsmæssigt og fysisk afgrænset er råderummet nu ubegrænset tidsmæssigt og fysisk, bortset fra den moralske forpligtelse, der ligger i at indgå i familierelationer og frivillige organisationer.

Dagens gang
Hvilke fordele og ulemper har de ovennævnte forandringer medført?
Dagen har fået flere stjernestunder. Jeg kan sove så længe som jeg/ konen ønsker det. Jeg kan gå til de kulturelle og motionsmæssige aktiviteter, som jeg har lyst til. Jeg kan fordybe mig i de områder, som jeg interesserer mig for (fx seniorlivets muligheder). Jeg kan veksle mellem praktisk fysisk aktivitet og stille, eftertænksom refleksion over livets store spørgsmål.
Dagen har også fået en række (nyttige) udfordringer. Jeg kunne godt tænke mig at træne mere systematisk og regelmæssigt og måske med nye aktiviteter.
Jeg har fået en række ønsker til dagen. Fx renovering og oprydning i hjemmet. Igangsætning af udsatte projekter.
Jeg har taget en række små skridt i den rigtige retning. Jeg har nedsat mit Tv-forbrug og fordyber mig i stedet for i relevante bøger om seniorlivets udfordringer og muligheder. Jeg skriver blogs på mit hjemmeside om den nye viden, jeg har tilegnet mig. Jeg har involveret og engagerer mig i nye seniornetværk, som udvider min horisont og forståelse af seniorlivets mangfoldighed.

Konklusion
Anvendelsen af Den sociale aldringsmodel og Hverdagsviften har åbnet mine øjne for hverdagslivets mange muligheder og tidligere tiders hængepartier. Muligheder og udfordringer, der har haft godt af at komme frem i forstandens klare lys og som jeg glæder mig til at udforske og udvikle nærmere.

Prøv modellen på dit seniorliv og se hvad der sker!