Find kvaliteten i dit hverdagsliv som senior. Undersøg dit livs løbebaner, køreplaner og endestationer. Reflekter over hverdagens orden, tidens fylde samt dagens råderum og fyld din hverdag med stjernestunder.

Den sociale aldringsmodel (2)
Den sociale aldringsmodel med livet som en rejse i tiden

De moderne seniorer har mange udfordringer og muligheder i hverdagen. Har du behov for at få indblik i dine egne muligheder eller dine muligheder for at støtte andre seniorer, så benyt dig af den sociale aldringsmodel.

I antologien ”At skabe gode dage” redigeret af Anne Marie Beck et al. er modellen beskrevet i forhold til ældre seniorer, der har behov for omsorgshjælp. Modellen kan dog inspirere enhver senior, der gerne vil have gode ideer, overblik og indflydelse på sit eget seniorliv. Det vil jeg prøve at vise sidst i denne blog.

Det er forfatterne Ole Mygind, Jette Bangshaab og Knud Ramian, der folder modellen ud i artiklen ”Hverdagslivet – en livsvigtig opgave”. Her præsenteres en række begreber og metaforer, som kan udfordrer din fantasi og handlekraft. Reflekter over din egen situation som senior og prøv at kikke nærmere på, hvor fx stjernestunderne findes i dit liv.

Den sociale aldringsmodel
Social aldring er en af flere modeller, der forstår aldring som en del af et helt livsforløb – at aldring så at sige er en rejse i tiden. Den sociale aldringsmodel anvendes tre grundlæggende begreber: livets løbebaner, køreplaner og endestationer.

Løbebaner er spor, der tilsammen udgør et menneskes livsforløb. En løbebane skal forstås som en sammenhængende række af begivenheder, der forløber på udvalgte områder af tilværelsen. Fx en arbejdslivsløbebane. Begivenheder i de forskellige løbebaner kan påvirke hinanden. Fx vil et stop på arbejdsmarkedet kunne påvirke bogliglivet og fritidslivet.

Til løbebanerne hører også en slags ’køreplan’. Det vil sige at bestemte begivenheder oftest indtræder på relativt faste tidspunkter i livsforløbet. Selvom der findes individuelle variationer, eksisterer der et kulturelt kodeks for, hvornår begivenheder oftest indtræder i forhold til gængse normer. Disse normer ændrer sig dog over tid. Fx har køreplanen om at forlade arbejdsmarkedet ændret sig pga. seniorernes forbedrede situation på det økonomiske-, det helbredsmæssige- og aldersmæssige område. Seniorerne er blevet rigere, sundere og ældre og mange er ikke længere villige til at stoppe på arbejdsmarkedet, når den definerede pensionsalder nås.

Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse af ’endestationer’. Endestationer er det sted på løbebanen, hvor det statistisk set er sandsynligt, at der ikke indtræffer yderligere begivenheder og at der ofte ikke er forventninger om det. Man er fx nået til slutningen af sin arbejdsløbebane, når man kan blive pensioneret og det forventes ikke, at man genoptager erhvervsarbejdet igen.
Det er denne bevægelse mod endestationerne, der karakteriseres som social aldring.

Den sociale aldring og hverdagslivet
Hvis man ser på en seniors liv og hverdag på et givet tidspunkt ud fra den sociale aldringsmodel, kan man aflæse vedkommendes sociale alder ved at lave et tværsnit af løbebaner og køreplaner. Samspillet mellem de aktuelle positioner på de forskellige løbebaner tegner et billede af den enkeltes livshistorie og generationshistorie. Tilsammen skaber dette vilkårene for hverdagslivet og er en vej til at forstå dette hverdagsliv, er forfatternes påstand.

Til den sociale aldringsmodel knytter sig også en forståelse af hverdagen som en række af stunder. I hverdagen forsøger vi at give hver af disse stunder betydning og fylde dem med kvaliteter, som vi anser for vigtige. Dagens stunder udgør ikke en tilfældig strøm, men har en form for orden. Hverdagen er præget af karakteristiske gentagelser, vaner, rutiner og traditioner, der giver en form for stabilitet, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen.

For at kunne forstå dit eget seniorliv samt at kunne støtte andre seniorer i deres liv er det nødvendigt at få identificeret de kræfter, der skaber denne orden. For at underbygge denne påstand, henviser forfatterne til konklusionerne i VEGA-projekterne ”Mere Liv i Gamles Hverdag”, Projekterne har vist, ’hvordan det hverdagsliv, der synes fyldt med banaliteter, i virkeligheden udfolder sig i dette samspil, som formentlig er langt mere komplekst, end det endnu har været muligt at forstå og beskrive.’

VEGA-projekterne har også vist, hvordan den enkelte sammen med de nærmeste forsøger at forme hverdagslivets tidsrum med betydning, så ønsker, værdier og behov tilgodeses indenfor de muligheder og begrænsninger, som de aktuelle vilkår byder på.

At agere i hverdagslivet som senior er således mere sammensat, energikrævende og udfordrende end en umiddelbar iagttagelse af hverdagens tilbagevendende rutiner umiddelbar giver udtryk for. En begrebsliggøres og en kategorisering af de samvirkende kræfter kan lette forståelsen af denne kontekst.

Reorganisering og nyorientering
Med alderen følger en bevægelse mod endestationen. Den nye sammenhæng, der er opstået, kan stille krav om en reorganisering og måske en nyorientering af hverdagslivet og dets betydning. Det er forfatternes påstand, at man som aktør må have en forståelse for denne type af forandringer af livsmønstreret for at kunne yde en faglig forsvarlig indsats, der støtter op om det enkeltes menneskes hverdagsliv og skaber kvalitet i aldringens bevægelse mod endestationen.

Det er min påstand, at det også må gælde for den senior, der reflekterer over egen ny situation og kontekst samt den senior, der har sat sig for at yde omsorg i forhold til en anden senior, der har hjælp behov.

Hverdagsviften som dialogredskab
Hverdagsviften er udviklet i VEGA-projekterne til at beskrive dagens gang og synliggøre gamle voksnes hverdagsliv. Metoden har som formål at understøtte de udfordringer som plejepersonalet konfronteres med, når de via deres arbejde kommer til at tage del i en hjælpekrævende indsats overfor gamle voksne. Senere i denne blog vil jeg vise, at denne metode også kan anvendes overfor raske seniorer.

Som metode kan hverdagsviften anvendes til at illustrerer, hvor og hvornår tiden forløber på en almindelig hverdag. Det er forfatternes påstand, at der til hver af dagens stunder (morgenstund, middagsstund etc,) knytter sig betydninger, som er væsentlige at kende for at kunne yde en god indsats.

Til hverdagsviften knytter der sig tre begreber, der på forskellig måde afspejler hverdagens kompleksitet. De tre begreber er Dagens orden. Tidens fylde og Dagens råderum.

Dagens orden er en samlende betegnelse for alle de begivenheder, der finder sted i løbet af dagens stunder. Dagens orden knytter sig til den sekventielle rækkefølge af forskellige begivenheder i disse stunder.

Tidens fylde beskriver det, som tiden anvendes til i form af gøremål, samværstid, alene-tid og ventetid. I tidens fylde kan der være indlejret tider, som indeholder konsekvenser af tidligere tider eller har følger for efterfølgende stunder.

Det daglige råderum omhandler gamle voksnes samspil med omgivelserne og mulighederne for at håndtere og råde over disse omgivelser.

Dialogredskabets fire kort
Til hjælp i det daglige arbejde er der udviklet et dialogredskab. Redskabet består af fire kort, der sætter fokus på hvad der er af stjernestunder og hvad der er af udfordringer i hverdagen. Formålet med dialogen er at afdække, hvilke ønsker til ændringer personen har og hvordan ’små skridt’ i den rigtige retning mod en bedre hverdag kan sættes i gang.

De fire kort skal kaste lys over
1. Stjernestunder. Fx Hvornår på døgnet har du det godt? Hvor ligger ressourcerne for dig?
2. Udfordringer. Fx Hvornår står du overfor udfordringer i løbet af døgnet? Hvor er det svært?
3. Ønsker. Fx Hvad må gerne være anderledes i løbet af dagen, hvis du kunne bestemme?
4. Små skridt. Fx Har du handlet anderledes end du plejer i bestemte situationer?

Hverdagsviften kan således anvendes som en metode til at forstå og analysere, hvad en hvendag består af i relation til den enkeltes opfattelse af orden, fylde og råderum. Alle mennesker forsøger at få tilgodeset deres værdier i hverdagen med de kræfter, de har til rådighed og inden for de muligheder, der byder sig i den aktuelle situation.

En del af hverdagens mestring er derfor at fylde tiden og stunderne med noget betydningsfuldt, fordi det er nødvendigt, nyttigt, glædeligt, styrkende eller lignende. Betydningen kan knyttes an til alle typer tidsrum og der kan ledes efter betydning i uger, i foråret og i årets som helhed.

Livets forskellige løbebaner ved Key West
Livets forskellige løbebaner kan gå i nye retninger og få indflydelse på hverdagslivet

Hvordan kan du som senior bruge den sociale aldringsmodel?
Udfyld nedenstående skema med forventede endestationer inden for dine forskellige løbebaner og vurder konsekvenserne af de forandringer, der kan/ vil komme.

Jeg har prøvet at konkretisere den sociale aldringsmodel på baggrund af min egen situation her og nu. Det vil sige at jeg har forsøgt at markere, hvornår jeg forventer at nå endestationen (X) indenfor de forskellige løbebaner, som har præget mit livsforløb.

For de svækkede seniorer kan det være relevant at forholde sig til en endestation og en definitiv afslutning på de forskellige løbebaner. Samt at iværksætte en indsats i forhold hertil.

For de moderne, raske og rørige seniorer er det nok mere relevant at se på sporskifte og kursændringer (S) i løbet af livet. Sådan vil jeg betragte mit eget livsforløb og de nye muligheder, som hverdagen vil bringe efter et sporskifte.

Mit livs løbebaner (2)

Reorganiseringer og nyorientering
Hvilke forandringer kan jeg konstatere i mine løbebaner og hvilken reorganisering har dette medført?

Mit boligliv og familieliv blev ændret som 62 årig, da den sidste af mine tre børn flyttede hjemmefra. Mit arbejdsliv blev forandret, da jeg som 66 årig stoppede som lønmodtager på arbejdsmarkedet og etablerede mit eget firma Seniorvejen.
Min funktionsevne blev påvirket som 66 årig, da jeg pga. øget fritid kunne udvide den fysiske og mentale træningen.
Stoppet på arbejdsmarkedet som 66 årig bevirkede også, at jeg kunne øgede mit engagement i fritidslivet ved som frivillig at deltage i forskellige senior-organisationers arbejde.
Den øgede fritid som 66 årig betød også noget for vennelivet, hvor jeg kunne genoptage kontakten til gamle venner og dermed øge vennekredsen.
Etablering af egen virksomhed med fokus på senior- og omsorgslivet har styrket min interesse og kontakt til omsorgsområdet.

På nogle områder er mit netværk og mine relationer således blevet øget, på andre områder er det blevet formindsket.

Hverdagsviften
Hvilke forandringer i hverdagen har de ovennævnte ændringer medført?
Dagens orden har ændret sig fra arbejdsliv og børnefamilieliv til familieliv og fritidsliv.
Tidens fylde har ændret sig fra fast struktureret arbejdstid og børnepasningstid til fri tid med en del samværstid med familien, frivillige foreninger og en del alene-tid med pleje af litterære, musikalske og filosofiske interesser samt udvikling af eget firma.
Det daglige råderum har ændret sig fra struktureret og forudsigeligt råderum (arbejde, hjemmeboende børn) til et frit og uforudsigeligt råderum. Fra at have været tidsmæssigt og fysisk afgrænset er råderummet nu ubegrænset tidsmæssigt og fysisk, bortset fra den moralske forpligtelse, der ligger i at indgå i familierelationer og frivillige organisationer.

Dagens gang
Hvilke fordele og ulemper har de ovennævnte forandringer medført?
Dagen har fået flere stjernestunder. Jeg kan sove så længe som jeg/ konen ønsker det. Jeg kan gå til de kulturelle og motionsmæssige aktiviteter, som jeg har lyst til. Jeg kan fordybe mig i de områder, som jeg interesserer mig for (fx seniorlivets muligheder). Jeg kan veksle mellem praktisk fysisk aktivitet og stille, eftertænksom refleksion over livets store spørgsmål.
Dagen har også fået en række (nyttige) udfordringer. Jeg kunne godt tænke mig at træne mere systematisk og regelmæssigt og måske med nye aktiviteter.
Jeg har fået en række ønsker til dagen. Fx renovering og oprydning i hjemmet. Igangsætning af udsatte projekter.
Jeg har taget en række små skridt i den rigtige retning. Jeg har nedsat mit Tv-forbrug og fordyber mig i stedet for i relevante bøger om seniorlivets udfordringer og muligheder. Jeg skriver blogs på mit hjemmeside om den nye viden, jeg har tilegnet mig. Jeg har involveret og engagerer mig i nye seniornetværk, som udvider min horisont og forståelse af seniorlivets mangfoldighed.

Konklusion
Anvendelsen af Den sociale aldringsmodel og Hverdagsviften har åbnet mine øjne for hverdagslivets mange muligheder og tidligere tiders hængepartier. Muligheder og udfordringer, der har haft godt af at komme frem i forstandens klare lys og som jeg glæder mig til at udforske og udvikle nærmere.

Prøv modellen på dit seniorliv og se hvad der sker!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s