Principper for et godt seniorliv: Kærlige forhold. Positiv livsstilsændring. Økonomisk uafhængighed. Meningsfulde aktiviteter. Nye eventyr. Stammedeltagelse. Taknemmelighed. Positiv holdning. Gør det i dag.

taj mahal
Det gode seniorliv kan føre til mange eventyrlige oplevelser

På Internettet kan man finde mange forskellige bud på, hvad et godt seniorliv er. Det strækker sig fra Positiv psykologi i den ene ende til Stoicisme i den anden ende. Fra den grænseløse påstand om, at ”alt er muligt for den enkelte” til den besindige opfordring om, at ”gå glip og være der for den anden”.

Jeg fandt denne blog, hvis indhold rummer forslag fra begge retninger. Skulle du have behov for inspiration til ”en ny begyndelse” i det nye år, så rummer mit indlæg et par gode ideer til nytårsforsæt for dit seniorliv: fx at Fokusere på de store ting, der vil gøre dig glad.

Hvis du synes godt om disse tanker og kunne tænke dig at drøfte dem med andre, så er der sidst i mit indlæg en henvisning til en række nye samtalecafeer ”Veje til det lange liv”, hvor disse emner er til samtale.

Blogindlægget er skrevet af den canadiske forfatter Mike Drak under overskriften ”Nine Principles For An Exceptional Retirement”.

Fokuser på de store ting
Forfatteren ønsker, at pensionering/seniorlivet bør være den bedste tid i dit liv. Men en vellykket pensionering sker ikke bare, fordi du har mange penge. Det er vigtigt at have en god forståelse for årsagssammenhænge i de forhold, der påvirker seniorlivet, som f.eks. Ikke at udfordre vores hjerne, ikke træne, ikke have venner, ikke have formål og i nogle tilfælde ikke have tilstrækkelige pensionsopsparinger. Disse overvejelser er alle vigtige.

Herudover må du have gode vejledende principper på plads, så du kan fokusere på de store ting, der vil gøre dig glad. Ved at vælge at følge og forpligte sig til disse videnskabeligt beviste principper kan vi øge oddsene for det lange liv på denne planet. Ved at forsømme disse principper er det modsatte også sandt, at du sandsynligvis vil forlade verden før du ville. Når du gennemgår principperne, vil du opdage den ekstra fordel ved en crossover-effekt. Når du gør det godt i et område, vil det påvirke en eller flere af de andre positivt.

Forfatteren opstiller ni principper, som kan føre til den ønskede effekt. Kærlige forhold. Positiv livsstilsændring. Økonomisk uafhængighed. Meningsfulde aktivitet. Nye eventyr. Stamme-deltagelse. Taknemmelighed. Positiv holdning. Gør det i dag.

Princip nr. 1 – Familie og venner
Lang levetid handler ikke kun om madvalg, om hvor meget vi udretter eller om at have gunstige gener. Sandheden er, at det samfund, vi bebor, og de mennesker, vi omgiver os med, har en dyb indvirkning på vores helbred og vores lykke. Du kunne have alle de penge du nogensinde ville have ønsket, men uden kærlige forhold vil du ikke være glad, og det er svært at være sundt, når du er utilfreds. Der er noget magisk i at snakke med folk, der bryder sig om dig, idet de ved, at de vil være der for dig i en tid med behov.

Princip nr. 2 – Sundhed
At være i stand til at strække min levetid fra 85 til 95 er ikke tiltalende for mig, hvis jeg skal tilbringe størstedelen af den ekstra tid på et plejehjem. Hvad vi skal fokusere på er vores “bedste før dato” den periode med handicapfri levevis, vores bedste år, når vi stadig kan gøre de ting, vi elsker at gøre, det være sig golf, løb eller hvad som helst. Den gode nyhed er, at vi nu ved, at livsstil har stor indflydelse på en persons “bedst før dato”, og vi har evnen til at skubbe vores eget bedste før dato gennem en positiv livsstilsændring. Det er bevist, at du kan få 7 ekstra minutter af livet for hvert minut af motion, som du gør det, så sørg for at du træner en stor del af din seniortid.

Princip nr. 3 – Finansiel sikkerhed
Økonomisk uafhængighed lader os sove om natten. Når den nødvendige lønseddel udebliver er det svært at være glad. Det spørgsmål, som vi alle har brug for at svare på, er, hvad planlægger vi at gøre med vores frihed nu, når vi har den?

Princip nr. 4 – Formål
En vellykket pensionering er meget mere end at have mange penge. Penge lader os sove om natten, men i tillæg til penge har du også brug for mening, en god grund til at komme ud af sengen om morgenen. Mange tror, at familie, rejser og golf eller tilsvarende vil fylde deres tid. Det vil foryngre dem, men efter et stykke tid, vil de begynder at kløe på med noget mere interessant og udfordrende. For eksempel at gøre noget, der vil give dem tilfredshed og en følelse af præstation som de plejede at føle da de arbejdede. Du skal skabe et liv for dig selv, der har mening, lidenskab og formål med dets virke.

Du skal finde en måde at fylde det store hul på, der blev efterladt, da du forlod dit fuldtidsjob. Noget der erstatter de positive aspekter af et job, noget der er udfordrende, der kræver, at du lærer nye ting, som giver dig mulighed for at bidrage og føle det du er en del af noget, noget der involverer social interaktion, noget som du kan blive fortabt i og som gør at tiden flyve forbi. Brug dine værdier til at finde ud af, hvad der virker for dig.

Formålet kommer i mange forskellige former og størrelser, og de fleste har mere end et. Dit formål kan være baseret på ældrepleje, tage sig af børnebørnene, frivilligt arbejde på hospitalet eller blot slå græsplænen. Nøglen er at gøre, hvad der får dig til at føle dig godt tilpas overfor dig selv. Hvad der får dig til at føle, at du stadig bidrager, og at du stadig betyder noget. En vellykket indsats behøver ikke være mere kompliceret end det. Man kan også beslutte at svinge over hegnet og starte egen forretning eller skrive en bog.

Når jeg læser en historie om en person, der har formået at leve i hundrede år eller derover, søger jeg altid et fælles træk, uanset deres race, køn, arbejde eller frivillig indsats sent i livet. Og det vigtige er at forstå, at de fleste mennesker ikke gjorde det, fordi de måtte gøre for penge, men at de gjorde det, fordi det gav dem en følelse af et formål. Formålet er noget, vi har brug for indtil vores sidste åndedrag.

Det er bevist, at folk, der har et formål eller en retning i livet, overlever deres jævnaldrende. Med andre ord jo længere du arbejder, jo lykkeligere vil dit liv være. Men det vil ikke være løsningen for alle, nogle vil gerne investere deres tid på at forfølge fritid, tid sammen med familie mv. Og der er intet galt med det, så længe det er meningsfuldt for dig. Når du gør noget, der opildner dig, som udfordrer du dig, som opfylder dine værdier, så er livet godt.

ganges floden
Vi strækker os selv og mærker morgenstemning på Ganges floden

Princip nr. 5 – Relancering af eventyret
På grund af finansiel uafhængighed, kan vi skifte fra “overlevelsesmodus” til “eventyrmodus.” Vi kan begynde at have det sjovt igen, leve som en opdagelsesrejsende, der tager på eventyr, der føler sig begejstret som et barn, ikke er bange for at prøve nye ting. I stedet for at prøve noget nyt og tage nogle chancer tager de fleste af os den nemme vej og holder fast i det, vi ved, fordi vi har været betinget af at spille sikkert.

Udfordring og nyhed er nøgleelementer til lykke. Ved at søge nye eventyr og tage nogle risici strækker vi os selv og opdager vores sande muligheder. Vi kan rejse, nyde ny mad, møde nye venner og leve den slags lykkelige og sunde livsstil, som vi kun kunne drømme om tilbage i tiden. Vi ønsker at se og opleve så meget af verden som muligt, tæt og personlig nu, hvor vi har chancen. Internettet gør det nemt at planlægge og skabe så mange eventyr som du vil.

Verden er virkelig lige ved hånden. Der er ingen bedre tid end “Nu” for at stige på sidste minuts fly og opleve nye ting. At navigere i de forskellige sprog og skikke vil holde dig ung og udfordre din mentale skarphed. Du bliver mindre stresset, og når der lejlighedsvise dukker et bump op på vejen, ruller du bare over det og tager det med til de næste eventyr. Gør ikke den fejl at ‘gå glip’ af en oplevelse og de ting, som du drømmer om. (!)

Princip nr. 6 – Find din stamme
En ulempe ved at forlade sin karriere er, at du kommer til at savner det kammeratskab, som du har haft, mens du var på arbejde. Det er vigtigt, at du kommer med et passende alternativ. En god måde at undgå ensomhed på og møde andre, der deler dine interesser, er at deltage i en stamme. En stamme er en gruppe mennesker, der deler tilsvarende interesser. Det kan være en formel gruppe, som Rotary, religiøse grupper, Toastmasters, ski klubber eller uformelle grupper som løbende grupper, yogakurser, svømning ved den lokale pool.

Stammer tjener som gensidige støttenetværk, der hjælper med at kompensere for ensomhed og stillesiddende livsstil, der kan forkorte den forventede levealder. Den enkle handling med at samles med en ligesindet gruppe giver dig social støtte, en optimistisk indstilling og en følelse af formål, der vil levere en række langsigtede fordele. Det er meget nemmere at opnå gode vaner, når alle omkring dig allerede praktiserer dem.

En anden fordel ved at deltage i en stamme er, at de andre medlemmer vil motivere dig til at blive bedre og holde dig ansvarlig. Vores udvalgte stamme vil vise os, hvad vi er i stand til. De vil støtte dig så det lykkedes med det, som du forsøger at gøre, og vil opmuntre dig hver gang du kommer fejler. At tilslutte sig en stamme får dig til at føle dig godt tilpas, fordi du er en del af en fælles sag.

Princip nr. 7 – Åndelig aktivitet
En række undersøgelser har vist, at personer, der tilhører et trosbaseret samfund, kan forvente at leve op til ni år længere, er lykkeligere og har bedre ægteskab end ikke-troende. Religiøse samfund hjælper ved isolation og ensomhed ved at give dig en chance for at få nye venner. Deltagelse i en åndelig baseret aktivitet giver dig et midlertidig pusterum fra angst og en chance for at reflektere og revurdere. Mennesker er mindre stressede, fordi de har tro, håb, praktiserer taknemmelighed og ved, at de ikke er alene.

At have en fornemmelse af, at du er forbundet med og en del af noget, der er meget større end dig selv, giver styrke, selvtillid, trøst, håb og modstandsdygtighed til at håndtere, hvad livet end kaster på din vej. En anden sundhedsfordel er, at bøn udløser et afslapningsrespons. Denne tilstand er typisk knyttet til aktiviteter som meditation og yoga. Bønnen minder os om at være taknemmelige for det, vi allerede har, og hvad vi ikke har. Det er svært at føle sig håbløst, når du er taknemmelig for det, du allerede har.

Princip nr. 8 – Attitude
Sund aldring handler om attitude og udtryksform. Det er uhensigtsmæssig at acceptere annoncernes stereotype billede af passive seniorer, fordi det vil begrænse din egen fantasi om hvad du kan gøre og hvem du kan blive. I stedet for at se seniorlivet som målstregen, så skal du se det som en startlinje, en ny begyndelse, hvor du endelig kommer til at gøre, hvad du vil gøre.

Accepten af en positiv holdning i seniorlivet kan forøge dit liv med syv og et halvt år, hvilket er mere levetid end opnået ved lavt blodtryk, lavt kolesteroltal, stop med rygning og regelmæssigt motion. Med andre ord har en positiv holdning en positiv biologisk virkning, hvilket betyder, at du vil leve længere og sundere end folk med en negativ holdning.

Princip nr. 9 – Tid
Hvordan du bruger din tid i seniorlivet er nøglen til lykke, og budskabet bag dette vejledende princip er at gøre de ting, du vil gøre, mens du stadig har tid og er sund nok til at gøre det. Med andre ord skal du ikke vente til i morgen med, hvad du kan gøre i dag, fordi i morgen kommer måske aldrig.

Gå tilbage til skolen, lær tennis, tag den cykeltur til Spanien, du har drømt om, lær at dykke nu, mens du stadig kan. Og hvis du skal arbejde deltid for at hjælpe med at betale for alle de sjove ting, du planlægger at gøre, gør det nu, mens du stadig kan.

Faber Schmid
Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen?

Andre principper for det gode seniorliv?
Har du fået lyst til at arbejde med andre principper for det gode seniorliv, så har jeg oprettet to studiekredse/ samtalecafeer under overskriften: ”Veje til det lange liv”: Den ene studiekreds har overskriften: ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?” og tager udgangspunkt i to bøger. Henholdsvis Peter Fabers bog: ”Farvel arbejde – goddag frihed” og Wilhelm Schmids bog ”Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse”.

brinkmann bøe
Stå fast eller snog dig i seniorlivet?

Den anden studiekreds har overskriften: ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?” og tager udgangspunkt i to andre bøger. Henholdsvis Svend Brinkmanns bog: ”Stå fast – 10 gamle ideer til en ny verden” og Klare Bøe & Petter Henriksens bog: ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelsen af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”.

For yderligere oplysning se folderen om Veje til det lange liv: http://www.fuam.dk/samtalecafe.pdf

De Europæiske seniorer er fyldt med passion, initiativ og målrettet handling. EU-projektet Senior Social Entrepreneuring viser overraskende nye sider af seniorernes kompetencer og veje i seniorlivet.

Engagerede seniorer
Engagerede seniorer sørger for logistikken i Banc dels Aliments i Barcelona

Kan seniorerne gøre en forskel?
EU-projektets formål er, at motivere europæiske seniorer til at bruge deres energi og engagement til nye sociale initiativer. Initiativer der fx hjælper udsatte grupper til at kunne klare sig selv, til at kunne indgå i fællesskaber og til at modvirke ensomhed og fattigdom. Et netop afholdt seminar, med projektets fem europæiske deltagere fra England, Frankrig, Spanien, Bulgarien og Danmark, viste seniorernes passion, engagement og handlekraft overfor de nye udfordringer, som et ”ældre” Europa kommer til at stå overfor i de kommende år.

På den ene side bliver seniorerne ældre og ældre og der bliver flere og flere af dem. På den anden side vil de offentlige velfærdssystemer bliver sat under økonomisk pres og det må frygtes, at mange udsatte borgere ikke vil få tilbudt den nødvendig social hjælp og bistand. Dette er projektets udfordring. Kan de europæiske seniorer gøre en forskel i forhold til denne udfordring? Dette er projektets opgave at finde ud af.

Det produktive seniorliv
Syv dages besøg i den spanske by Sabadell, nord for Barcelona giver håb og inspiration til den fortsatte kamp om en anerkendelse af livet efter arbejdslivet som en produktiv, innovativ og nyttig livsfase, der blandt andet også kan bruges til frivilligt socialt arbejde. Seminaret bestod af præsentation af egne projektideer, workshop med fælles ide- og projektudvikling, virksomhedsbesøg samt sammenfatning og oplæg til en fortsættelse af de igangsatte initiativer.

De europæiske seniorers perspektiv og indsatsområde er meget forskellige. Fra mere overordnede temaer som undersøgelse og analyse af diskrimineringen af seniorer på arbejdsmarkedet til praktiske og nærværende foranstaltninger som indsamling af overskudsmad, kvalitetskontrol samt uddeling af madpakker i samarbejde med nødhjælpsorganisationer som fx Røde Kors.

De deltagende projekter spænder over forskellige sociale initiativer som integration af flygtninge og starthjælp til nye iværksættere i Spanien. Opbygning og indretning af et hus for hjemløse i Bulgarien. Maduddeling og hjemmehjælp til ensomme gamle i England. Fællessang og musikalsk underholdning for ældre på plejehjem i Frankrig. Verdensmad som brobygning mellem forskellige befolkningsgrupper og kulturer i Danmark.

Nogle af de besøgte projekter og indsatser er etableret for mange år siden og er udviklet løbende fx Fødevarebanken Banc dels Aliments i Barcelona. Her hjælper 239 frivillige fortrinsvis seniorer med at indsamle, kontrollere og uddele madportioner til 137.156 personer fordelt på 329 nødhjælpsorganisationer, herunder kirkelige og humanitære organisationer. Andre projekter er fokuseret på en bestemt målgruppes behov som den social-økonomisk virksomhed CIPO, der er etableret af frivillige seniorer og forældre til handicappede i Sabadell.

Perspektivet og konteksten er forskellig for seniorer fra henholdsvis Bulgarien, Spanien, Frankrig, Danmark og England, men et Face to Face møde og ideudvikling fra praktikere skaber grobund for nytænkning og forandring.

Workshop om en ny fortælling om seniorerne
Workshop med dialog om Den ny fortælling om seniorerne i Europa

En ny fortælling om seniorerne
Målet med EU-projektet er at udvikle nye metoder, der kan transformere de mange ressourcestærke seniorers energi over i samfundsnyttige aktiviteter. De metoder som projektet anvender til udvikling af seniorerne i Senior Social Entrepreneuring er Learning by doing og Sidemandsoplæring. Ved hjælp af såkaldte Prøvehandlinger testes nye initiativer i en lille skala. Testen giver anledning til justering og udvikling af tilbuddet og seniorerne lære ved at udføre disse prøvehandlinger.

Et eksempel er de Århusianske seniorers projekt Verdensmad, der havde til formål at skabe en ramme og et møde mellem det internationale samfund i Aarhus og de lokale Århusianere. Ved hjælp af Indonesisk mad blev der bygget bro mellem de to verdner og skabt dialog samt forståelse for de forskellige livsformer, som vi hver især befinder os i. Et nyt justeret projekt Verdensmad – Portugisisk mad er således under forberedelse.

Seniorerne viser vejen frem
På trods af forskel i perspektiv og kontekst hos de forskellige samarbejdsparter fra England, Frankrig, Spanien, Bulgarien og Danmark, var der på mødet et stort ønske om at samarbejde på tværs om udfordringerne bl. a. på områder som ensomhed, demens og fattigdom. Det nuværende projekt Senior Social Entrepreneur slutter i september 2018, men på mødet blev der afslutningsvis udarbejdet et oplæg til et nyt Erasmus+ projekt. I løbet af den næste måned vil deltagerne modtage et udkast til nyt projekt, der kan være med til at brande seniorerne via nye innovative initiativer på det sociale område i EU.

Vil du gerne være med i projektet, kan du læse mere her: http://www.seniorsocialentrepreneuring.eu/da

Find kvaliteten i dit hverdagsliv som senior. Undersøg dit livs løbebaner, køreplaner og endestationer. Reflekter over hverdagens orden, tidens fylde samt dagens råderum og fyld din hverdag med stjernestunder.

Den sociale aldringsmodel (2)
Den sociale aldringsmodel med livet som en rejse i tiden

De moderne seniorer har mange udfordringer og muligheder i hverdagen. Har du behov for at få indblik i dine egne muligheder eller dine muligheder for at støtte andre seniorer, så benyt dig af den sociale aldringsmodel.

I antologien ”At skabe gode dage” redigeret af Anne Marie Beck et al. er modellen beskrevet i forhold til ældre seniorer, der har behov for omsorgshjælp. Modellen kan dog inspirere enhver senior, der gerne vil have gode ideer, overblik og indflydelse på sit eget seniorliv. Det vil jeg prøve at vise sidst i denne blog.

Det er forfatterne Ole Mygind, Jette Bangshaab og Knud Ramian, der folder modellen ud i artiklen ”Hverdagslivet – en livsvigtig opgave”. Her præsenteres en række begreber og metaforer, som kan udfordrer din fantasi og handlekraft. Reflekter over din egen situation som senior og prøv at kikke nærmere på, hvor fx stjernestunderne findes i dit liv.

Den sociale aldringsmodel
Social aldring er en af flere modeller, der forstår aldring som en del af et helt livsforløb – at aldring så at sige er en rejse i tiden. Den sociale aldringsmodel anvendes tre grundlæggende begreber: livets løbebaner, køreplaner og endestationer.

Løbebaner er spor, der tilsammen udgør et menneskes livsforløb. En løbebane skal forstås som en sammenhængende række af begivenheder, der forløber på udvalgte områder af tilværelsen. Fx en arbejdslivsløbebane. Begivenheder i de forskellige løbebaner kan påvirke hinanden. Fx vil et stop på arbejdsmarkedet kunne påvirke bogliglivet og fritidslivet.

Til løbebanerne hører også en slags ’køreplan’. Det vil sige at bestemte begivenheder oftest indtræder på relativt faste tidspunkter i livsforløbet. Selvom der findes individuelle variationer, eksisterer der et kulturelt kodeks for, hvornår begivenheder oftest indtræder i forhold til gængse normer. Disse normer ændrer sig dog over tid. Fx har køreplanen om at forlade arbejdsmarkedet ændret sig pga. seniorernes forbedrede situation på det økonomiske-, det helbredsmæssige- og aldersmæssige område. Seniorerne er blevet rigere, sundere og ældre og mange er ikke længere villige til at stoppe på arbejdsmarkedet, når den definerede pensionsalder nås.

Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse af ’endestationer’. Endestationer er det sted på løbebanen, hvor det statistisk set er sandsynligt, at der ikke indtræffer yderligere begivenheder og at der ofte ikke er forventninger om det. Man er fx nået til slutningen af sin arbejdsløbebane, når man kan blive pensioneret og det forventes ikke, at man genoptager erhvervsarbejdet igen.
Det er denne bevægelse mod endestationerne, der karakteriseres som social aldring.

Den sociale aldring og hverdagslivet
Hvis man ser på en seniors liv og hverdag på et givet tidspunkt ud fra den sociale aldringsmodel, kan man aflæse vedkommendes sociale alder ved at lave et tværsnit af løbebaner og køreplaner. Samspillet mellem de aktuelle positioner på de forskellige løbebaner tegner et billede af den enkeltes livshistorie og generationshistorie. Tilsammen skaber dette vilkårene for hverdagslivet og er en vej til at forstå dette hverdagsliv, er forfatternes påstand.

Til den sociale aldringsmodel knytter sig også en forståelse af hverdagen som en række af stunder. I hverdagen forsøger vi at give hver af disse stunder betydning og fylde dem med kvaliteter, som vi anser for vigtige. Dagens stunder udgør ikke en tilfældig strøm, men har en form for orden. Hverdagen er præget af karakteristiske gentagelser, vaner, rutiner og traditioner, der giver en form for stabilitet, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen.

For at kunne forstå dit eget seniorliv samt at kunne støtte andre seniorer i deres liv er det nødvendigt at få identificeret de kræfter, der skaber denne orden. For at underbygge denne påstand, henviser forfatterne til konklusionerne i VEGA-projekterne ”Mere Liv i Gamles Hverdag”, Projekterne har vist, ’hvordan det hverdagsliv, der synes fyldt med banaliteter, i virkeligheden udfolder sig i dette samspil, som formentlig er langt mere komplekst, end det endnu har været muligt at forstå og beskrive.’

VEGA-projekterne har også vist, hvordan den enkelte sammen med de nærmeste forsøger at forme hverdagslivets tidsrum med betydning, så ønsker, værdier og behov tilgodeses indenfor de muligheder og begrænsninger, som de aktuelle vilkår byder på.

At agere i hverdagslivet som senior er således mere sammensat, energikrævende og udfordrende end en umiddelbar iagttagelse af hverdagens tilbagevendende rutiner umiddelbar giver udtryk for. En begrebsliggøres og en kategorisering af de samvirkende kræfter kan lette forståelsen af denne kontekst.

Reorganisering og nyorientering
Med alderen følger en bevægelse mod endestationen. Den nye sammenhæng, der er opstået, kan stille krav om en reorganisering og måske en nyorientering af hverdagslivet og dets betydning. Det er forfatternes påstand, at man som aktør må have en forståelse for denne type af forandringer af livsmønstreret for at kunne yde en faglig forsvarlig indsats, der støtter op om det enkeltes menneskes hverdagsliv og skaber kvalitet i aldringens bevægelse mod endestationen.

Det er min påstand, at det også må gælde for den senior, der reflekterer over egen ny situation og kontekst samt den senior, der har sat sig for at yde omsorg i forhold til en anden senior, der har hjælp behov.

Hverdagsviften som dialogredskab
Hverdagsviften er udviklet i VEGA-projekterne til at beskrive dagens gang og synliggøre gamle voksnes hverdagsliv. Metoden har som formål at understøtte de udfordringer som plejepersonalet konfronteres med, når de via deres arbejde kommer til at tage del i en hjælpekrævende indsats overfor gamle voksne. Senere i denne blog vil jeg vise, at denne metode også kan anvendes overfor raske seniorer.

Som metode kan hverdagsviften anvendes til at illustrerer, hvor og hvornår tiden forløber på en almindelig hverdag. Det er forfatternes påstand, at der til hver af dagens stunder (morgenstund, middagsstund etc,) knytter sig betydninger, som er væsentlige at kende for at kunne yde en god indsats.

Til hverdagsviften knytter der sig tre begreber, der på forskellig måde afspejler hverdagens kompleksitet. De tre begreber er Dagens orden. Tidens fylde og Dagens råderum.

Dagens orden er en samlende betegnelse for alle de begivenheder, der finder sted i løbet af dagens stunder. Dagens orden knytter sig til den sekventielle rækkefølge af forskellige begivenheder i disse stunder.

Tidens fylde beskriver det, som tiden anvendes til i form af gøremål, samværstid, alene-tid og ventetid. I tidens fylde kan der være indlejret tider, som indeholder konsekvenser af tidligere tider eller har følger for efterfølgende stunder.

Det daglige råderum omhandler gamle voksnes samspil med omgivelserne og mulighederne for at håndtere og råde over disse omgivelser.

Dialogredskabets fire kort
Til hjælp i det daglige arbejde er der udviklet et dialogredskab. Redskabet består af fire kort, der sætter fokus på hvad der er af stjernestunder og hvad der er af udfordringer i hverdagen. Formålet med dialogen er at afdække, hvilke ønsker til ændringer personen har og hvordan ’små skridt’ i den rigtige retning mod en bedre hverdag kan sættes i gang.

De fire kort skal kaste lys over
1. Stjernestunder. Fx Hvornår på døgnet har du det godt? Hvor ligger ressourcerne for dig?
2. Udfordringer. Fx Hvornår står du overfor udfordringer i løbet af døgnet? Hvor er det svært?
3. Ønsker. Fx Hvad må gerne være anderledes i løbet af dagen, hvis du kunne bestemme?
4. Små skridt. Fx Har du handlet anderledes end du plejer i bestemte situationer?

Hverdagsviften kan således anvendes som en metode til at forstå og analysere, hvad en hvendag består af i relation til den enkeltes opfattelse af orden, fylde og råderum. Alle mennesker forsøger at få tilgodeset deres værdier i hverdagen med de kræfter, de har til rådighed og inden for de muligheder, der byder sig i den aktuelle situation.

En del af hverdagens mestring er derfor at fylde tiden og stunderne med noget betydningsfuldt, fordi det er nødvendigt, nyttigt, glædeligt, styrkende eller lignende. Betydningen kan knyttes an til alle typer tidsrum og der kan ledes efter betydning i uger, i foråret og i årets som helhed.

Livets forskellige løbebaner ved Key West
Livets forskellige løbebaner kan gå i nye retninger og få indflydelse på hverdagslivet

Hvordan kan du som senior bruge den sociale aldringsmodel?
Udfyld nedenstående skema med forventede endestationer inden for dine forskellige løbebaner og vurder konsekvenserne af de forandringer, der kan/ vil komme.

Jeg har prøvet at konkretisere den sociale aldringsmodel på baggrund af min egen situation her og nu. Det vil sige at jeg har forsøgt at markere, hvornår jeg forventer at nå endestationen (X) indenfor de forskellige løbebaner, som har præget mit livsforløb.

For de svækkede seniorer kan det være relevant at forholde sig til en endestation og en definitiv afslutning på de forskellige løbebaner. Samt at iværksætte en indsats i forhold hertil.

For de moderne, raske og rørige seniorer er det nok mere relevant at se på sporskifte og kursændringer (S) i løbet af livet. Sådan vil jeg betragte mit eget livsforløb og de nye muligheder, som hverdagen vil bringe efter et sporskifte.

Mit livs løbebaner (2)

Reorganiseringer og nyorientering
Hvilke forandringer kan jeg konstatere i mine løbebaner og hvilken reorganisering har dette medført?

Mit boligliv og familieliv blev ændret som 62 årig, da den sidste af mine tre børn flyttede hjemmefra. Mit arbejdsliv blev forandret, da jeg som 66 årig stoppede som lønmodtager på arbejdsmarkedet og etablerede mit eget firma Seniorvejen.
Min funktionsevne blev påvirket som 66 årig, da jeg pga. øget fritid kunne udvide den fysiske og mentale træningen.
Stoppet på arbejdsmarkedet som 66 årig bevirkede også, at jeg kunne øgede mit engagement i fritidslivet ved som frivillig at deltage i forskellige senior-organisationers arbejde.
Den øgede fritid som 66 årig betød også noget for vennelivet, hvor jeg kunne genoptage kontakten til gamle venner og dermed øge vennekredsen.
Etablering af egen virksomhed med fokus på senior- og omsorgslivet har styrket min interesse og kontakt til omsorgsområdet.

På nogle områder er mit netværk og mine relationer således blevet øget, på andre områder er det blevet formindsket.

Hverdagsviften
Hvilke forandringer i hverdagen har de ovennævnte ændringer medført?
Dagens orden har ændret sig fra arbejdsliv og børnefamilieliv til familieliv og fritidsliv.
Tidens fylde har ændret sig fra fast struktureret arbejdstid og børnepasningstid til fri tid med en del samværstid med familien, frivillige foreninger og en del alene-tid med pleje af litterære, musikalske og filosofiske interesser samt udvikling af eget firma.
Det daglige råderum har ændret sig fra struktureret og forudsigeligt råderum (arbejde, hjemmeboende børn) til et frit og uforudsigeligt råderum. Fra at have været tidsmæssigt og fysisk afgrænset er råderummet nu ubegrænset tidsmæssigt og fysisk, bortset fra den moralske forpligtelse, der ligger i at indgå i familierelationer og frivillige organisationer.

Dagens gang
Hvilke fordele og ulemper har de ovennævnte forandringer medført?
Dagen har fået flere stjernestunder. Jeg kan sove så længe som jeg/ konen ønsker det. Jeg kan gå til de kulturelle og motionsmæssige aktiviteter, som jeg har lyst til. Jeg kan fordybe mig i de områder, som jeg interesserer mig for (fx seniorlivets muligheder). Jeg kan veksle mellem praktisk fysisk aktivitet og stille, eftertænksom refleksion over livets store spørgsmål.
Dagen har også fået en række (nyttige) udfordringer. Jeg kunne godt tænke mig at træne mere systematisk og regelmæssigt og måske med nye aktiviteter.
Jeg har fået en række ønsker til dagen. Fx renovering og oprydning i hjemmet. Igangsætning af udsatte projekter.
Jeg har taget en række små skridt i den rigtige retning. Jeg har nedsat mit Tv-forbrug og fordyber mig i stedet for i relevante bøger om seniorlivets udfordringer og muligheder. Jeg skriver blogs på mit hjemmeside om den nye viden, jeg har tilegnet mig. Jeg har involveret og engagerer mig i nye seniornetværk, som udvider min horisont og forståelse af seniorlivets mangfoldighed.

Konklusion
Anvendelsen af Den sociale aldringsmodel og Hverdagsviften har åbnet mine øjne for hverdagslivets mange muligheder og tidligere tiders hængepartier. Muligheder og udfordringer, der har haft godt af at komme frem i forstandens klare lys og som jeg glæder mig til at udforske og udvikle nærmere.

Prøv modellen på dit seniorliv og se hvad der sker!

Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Blive inspireret af syv seniorer og tidligere ansatte i ØK, der har skrevet bogen ”Med splitflag og højagtelse”.

bogforside-med-splitflag
ØK’s skibe havde ret til at sejle med splitflag. På bogforsiden ses MS Sargodha i Aarhus havn med det navnkundige flag. Billedet er malet af W. Rathky i 1974.

Er du en senior med saltvand i årene og skrivekløe i fingrene? så er der godt nyt til dig. Syv tidligere ansatte ved ØK, har sammen med en museumsinspektør skrevet otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK skib i 1960’erne. I bogen beskrives skibsverdenens hierarki set fra bunden med drengenes blik, fra mellemdækket set med officerernes blik samt fra broen set med kaptajnens blik.  Læs om bjergning af storsejl under voldsom orkan, mødet med den magiske duft af Østen, fodring af kølsvin og vanding af kompasrosen, at være pige på et skib mellem 38 friske sømænd, hvad sangen om Mandalay førte til, at falde i staver over delfinerne og flyvefiskenes kapløb med skibet samt en tandudtrækning i skruestik. Bliv inspireret af bogen og skriv dine erindringer før du glemmer dem!

SØS-gruppen fik en god ide
Bogen indeholder otte fortællinger om livet på de store have om bord på ØK´s skibe i 1960´erne. De er skrevet af tidligere ØK-ansatte: kaptajner, styrmænd, maskinmestre, stewardesse og skibsdrenge. De omhandler især de oplevelser og den dannelse, livet til søs har givet dem, og den betydning det har fået for deres videre færd i livet. Herudover er der en beretning om Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” om en kammerdrengs tre rejser med ØK.

Initiativet til denne bog kommer fra SØS-gruppen i Silkeborg. SØS står for Silkeborg ØK Skibsklub. SØS-gruppen er en flok tidligere ØK-ansatte, som – foranlediget af Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” – har sat hinanden stævne to gange om året og udvekslet beretninger fra livet på de store have. De gode fortællinger, der blev fortalt, synes vi fortjener en bredere lytter- og læsekreds, så vi besluttede os i slutningen af 2015 at samle en række fortællinger. Resultatet finder du i ovennævnte bog.

Hvorfor har bogen den mærkelige titel?
Bogens titel kommer af to karakteristiske ting ved ØK: De viste splitflag, og alle skrivelser blev underskrevet ”Med højagtelse”. Retten til at vise splitflag blev tildelt ØK som særlig honnør af Kong Christian IX den 15. februar 1898 som anerkendelse for etablering af den regelmæssige rutefart mellem Europa og Det Fjerne Østen. Tilladelsen gjaldt kun for ”ØK´s i oversøisk Fart gående Skibe”, men i slutningen af 1920´erne blev tilladelsen udvidet til også at omfatte ØK´s kontorbygninger. (Kilde: Museet for søfart)

En flok seniorer sprang ud som forfattere
Forfattergruppen har bestået af en landkrabbe med forstand på præsentationen af den gode historie samt syv snesejlere (=øgenavn for ØK-ansatte), der kunne levere den gode fortælling: Keld Dalsgaard Larsen: ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Mogens Pilemand Ottesen: ”Valg af en fremtid til søs. Kadet på skoleskibet Danmark”. Ole Toft: ”Ansat med højagtelse som restaurationsdreng”. Poul Grosen Rasmussen: ”Fodring af kølsvin og vand til kompasrosen. En mesterkammerdrengs dannelse”. Annette Lindberg: ”Født med en portion saltvand i blodet. En kahytsjomfrus meritter”. Peter Gaardsted: ”To rejser med Samoa. En maskiningeniørs erindringer”. Ib Amdisen Møller: ”Rejserne til Indien og Burma samt Australien. En maskinmesters oplevelser”. Knud Sehested: ”Kaptajnens specielle opgaver” og ”Min værste rejse”.

Sømandslivet forskellige sider
I bogen er der beretningen fra landsiden: Om den lille og den store historie set af museumsinspektøren. Fra mastetoppen: Om bjergning af sejl set af kadetten på skoleskibet. Fra passagersalonen: Om herre-tjener forholdet set af ungtjeneren. Fra kabyssen: Om fodring af kølsvin set af mesterkammerdrengen. Fra spindesiden: Om saltvand i årene set af stewardessen. Fra under stævnen: Om delfinerne og flyvefiskenes elegante spring set af maskinassistenten. Fra maskinrummet: Om ligbrænding og Den gyldne Pagode set af maskinmesteren. Fra broen: Om tandudtrækning og brandbekæmpelse set af skibsføreren.

I det følgende er der otte citater fra de otte fortællinger:

Fra landsiden
Hvordan bliver man voksen? Det har altid optaget os mennesker. Hvornår kan man stå på egne ben? Temaet er almenmenneskeligt, men hvordan kan det fortælles på en museumsudstilling? Museum Silkeborg gav i vinteren 2013/2014 et bud på det i en lille særudstilling med titlen ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Ole Toft drog ud som stor dreng og kom hjem som ung mand. Hvad var sket? Ole havde foretaget på dannelsesrejse. Opholdet på verdenshavene dannede mennesket Ole på krop og sjæl. Ole havde fået et andet syn på sig selv, og omverdenen havde fået et andet syn på Ole.

Med ØK på verdenshavene fik Ole Toft konstant udfordret sine kropslige og åndelige grænser. Kunne han klare arbejdet og strabadserne? Under alle forhold: I hårdt vejr, uden søvn, med tømmermænd, med sygdom i kroppen, i bagende varme? Kunne han begå sig mellem alle ”de fremmede”? Om det så var de andre ØK-drenge, de overordnede, den øvrige besætning, de fine passagerer, de påtrængende handlende og menneskehavet i havnebyerne? Kunne han begå sig under andre himmelstrøg med fremmede skikke og fremmede sprog. Og kunne han selv bidrage med noget positivt i dette menneskelige virvar?

Det var ikke kun et spørgsmål om at kunne. Det handlede i lige så høj grad om at skulle. Skibet var en lille verden for sig, hvor arbejdet skulle udføres. Kunne man ikke, skulle man alligevel. Alternativet var at forlade skibet og dets univers. Ole Toft ville, skulle og kunne gøre sig som restaurationsdreng og ungtjener. Med sejre og nederlag. Med næste opgave hængende over hovedet. På den måde forblev sejrene og nederlagene altid midlertidige. Der var ingen mulighed for at falde i staver – pligterne kaldte ubønhørligt. Søfartslivet krævede alt af Ole – kropsligt og intellektuelt. Konstant erfaringsbearbejdning var påkrævet for at klare næste udfordring, som uundgåeligt krydsede hans vej.

Fra mastetoppen
Vi gik til vejrs ad de overisede vævlinger, og greb med de bare, blåfrosne fingre fat om vantet, der stod som is stænger – videre op over pyttingvantet til et overiset mærs. Derfra videre ud i fod perterne under mærseræerne, hvor det gælder om at holde godt fast i den is belagte rå og ditto sejl. Ude på råen borede vi de følelsesløse fingre ind i det stive, frosne sejl og hev det op på råen til pakning under glatskind. Når vi arbejdede til vejrs i riggen, bar vi aldrig sikkerhedsliner, som de gør i dag.

Selv om det hedder sig: “En hånd for skibet, og en hånd for dig selv”, kan det i virkeligheden ikke lade sig gøre at løse opgaverne med en hånd. Man hager sig fast med den ene albue over råen, mens man arbejder med begge hænder og stående i de svingende fod perter, som er klædte wirer ophængt under ræerne.

Fra passagersalonen
Den femte dag passerede vi Ceylon, og mens jeg kiggede på øens høje bjerge blev jeg pludselig te-tørstig. Kort efter blev der helt mørkt, og et enormt uvejr med mange lyn og torden ramte os, men søen var nærmest blik, så det gav ingen søgang. Derefter sejlede vi ind i Den Bengalske Bugt i fint vejr, og et par dage senere kunne jeg allerede lugte/dufte land. Det var en af mine rejsers største oplevelser.

Østens krydderier hang i luften, allerede før vi så de første måger. Samtidigt lyste bølgerne smukt af morild. Vi tog lods ombord kl. 18.00 og lå for anker på Reden tre kvarter senere. Det lykkedes at få en servicebåd i land. Som jeg noterede i dagbogen: ”Til aften endelig i land til Østens mystik, hvor vi så mange smukke piger og kørte i Ritzau.”

Fra kabyssen
En yndet beskæftigelse blandt de gamle messedrenge på skibet var, at gøre grin med de nyansatte, der ikke kendte til sproget på søen. Hvem kunne vide, at gulvet hed dørken, at køkkenet hed kabyssen, at forstævnen på skibet hed bakken, at det bagerste af skibet hed agter og at vaske op hed at tage sin bakstørn.

For eksempel bad koksmaten mig engang om at ”fodre kølsvinet”. Jeg fik en spand med madaffald og fik at vide, at svinet skulle spise det hele. Den befandt sig i bunden af skibet og jeg skulle gå igennem maskinrummet, ned ad en række lejdere, hvor maskinpersonalet kunne se, hvad der var i gang. Efter at jeg have spurgt flere i maskinrummet om, hvor kølsvinet befandt sig, endte jeg henne agter, hvor skrueakslen gik ud til propellen.

Drilleriet gik ud på, at få de nye til at gå rundt og kvaje sig med at spørge efter noget, der ikke fandtes, indtil de fandt ud af, at de var til grin.

Fra spindesiden
Jeg er vist født med en vis portion saltvand i blodet, da min farmors far og bror sejlede som hhv. kvaseskipper og fragtskipper på egne små træskibe fra Thorøhuse syd for Assens, og min far havde sejlbåd hele min barndom. Da jeg var 11 år var jeg vred over at være en pige, for så kunne jeg ikke komme ud at sejle med skoleskibet!

På Sumbawa var der 38 sømænd og én pige. Det var jo ikke mærkeligt at jeg fik nogle tilbud, men jeg blev aldrig generet for alvor. De fleste var gode kammerater, og selv om der kunne være lidt drillerier og en enkelt sur bemærkning, følte jeg, at der blev passet på mig.

Fra under stævnen
Vi havde fantastisk vejr, og temperaturen var behagelig på havet, der optrådte i store dønninger. Jeg havde fået tilladelse til at opholde mig yderst i stævnen mod at jeg havde fastgjort mig til flagposten, så jeg kunne iagttage livet under stævnen. Det var en stor oplevelse, da dønningerne bragte mig først højt oppe og dernæst dybt nede mod havoverfladen.

For det første havde vi stort selskab af hundredevis af delfiner, der sprang til styrbord og bagbord. Endvidere et mylder af flyvefisk, og jeg kunne se, hvorledes de under vandet tog tilløb, for derefter at gennembryde overfladen og svæve op til 50-60 m. En gang fandt jeg en flyvefisk på dækket, og kunne konstatere at dens brystfinner var længere end fiskens krop. En interessant observation.

Det mest spektakulære var dog de hajer, der fulgte skibet som lodsfisk. Som nævnt, gik vi ca. 18 mil og de hajer, der var op til flere meter store, fulgte os ved blot få slag med halefinnen, nærmest dovent, som ville de bede om mere fart.

Fra maskinrummet
Hver gang jeg hører sangen ”Mandalay”- bliver jeg altid lidt melankolsk. Jeg tænker altid tilbage til skoletiden i en god folkeskole i Pindstrup og på vores anden lærer Hansen, når han i en historie time fortalte om ØK og stifteren H.N. Andersen og derefter tog violinen for at spille ”Mandalay”. Samtidig med, at hele klassen sang af fuld hals om bl.a. den sjip – sjap – våde havn.

Lærer Hansen kunne godt begynde timen med at hente sit jagtgevær og åbne vinduet ud til haven og skyde et par stære der sad i hans kirsebærtræ. Beretningen om ØK´s hospitalsskib ”Jutlandia” og indsatsen i Korea krigen fra 1950 til 1953 – gjorde indtryk og vel allerede dengang lagde kimen til mine ønsker om engang, at komme ud at sejle som maskinmester.

Fra broen
Så gik jeg i gang. Der stod ikke noget i Lægebogen om tandudtrækning, men i den gamle medicinkiste havde vi dog en tandtang. Hvordan gjorde man? Jeg kom så i tanke om min morfar, han fortalte engang, at når han havde ondt i en tand, så tog han ned til læge Raadal i Gjern. Lægen tog fat i tanden med en tang med højre hånd og lagde venstre arm om nakken på patienten med hånden på panden, og nu sad hovedet lige som i en skruestik, derefter vrikkede han lidt med tanden og så et rask ryk. Matrosen spurgte til bedøvelse, og vi havde injectionsvæske, men jeg anede ikke, hvor jeg skulle stikke, det er noget med at ramme en bestemt nerve, for at det virker. Han ville nu have tanden ud alligevel, og jeg gjorde som min morfar havde fortalt og det virkede perfekt.

Et godt forslag til en julegave
Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne Af Poul Grosen Rasmussen (red.), 168 sider, 52 illustrationer. Udgivet med støtte af ØK’s Almennyttige Fond samt Velux-fonden. Udkommer den 26/9. Pris i boghandlen: 195 kr. Bogen kan købes ved Forlaget Kahrius. http://www.kahrius.dk

Skriv en bog selv og udgiv den selv
Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Bliv inspireret af ”Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne”. Redaktionsarbejdet er hårdt, men inspirerende. Du kan få hjælp til organiseringen af arbejdet samt hjælpe til finansieringen. Kontakt Forlaget Kahrius, som har stået for denne udgivelse.  God arbejds- og skrivelyst!

Få ro og energi i dit seniorliv. Dyrk yoga og Mindfulness.

En sindig senior skuer ud over Titicacasøen
En rolig og sindig senior skuer eftertænksomt ud over Titicacasøen

Hvilket tempo og mål skal dit seniorliv følge? Er du til ro og sindighed eller til aktivitet og handlekraft? Filosoffen Wilhelm Schmid har i sin bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse givet en opskrift på et roligt og sindigt seniorliv. Men hvordan kan de gode råd omsættes til praksis? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet et forslag til, hvordan du får din krop med på denne opgave.  Tilsvarende har Bjarne Nybo i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et godt bud på, hvordan du får din bevidsthed motiveret til denne opgave samt får krop og bevidsthed til at arbejde sammen for dig i dit seniorliv.  

Ti skridt i retning af sindighed
Ifølge den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid er der ti skridt, som enhver senior bør gå, hvis man vil leve et smukt liv:
– 1. At udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre.
– 2. At være åben over for det nye, der stadig er mulighed for i denne fase.
– 3. At pleje sine vaner og kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.
– 4. At kunne nyde ens lyster bevidst og opleve lykke i denne situation.
– 5. At styrke evnen til at tage til efterretning og komme overens med skavanker og problemer.
– 6. At søge berøring samt bliver berørt og mærke at man lever.
– 7. At bekymre sig om berørende og bekræftende relationer.
– 8. At besinde sig og søge efter mening og sammenhængen.
– 9. At finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere.
– 10. At åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv.

At en sådan ”højere” mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed og når vi bliver stærkt bevæget af følelser. Når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning. Ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, altforbundenhed og intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Skab ro i din tilværelse med sindighed og nydelse
Et fokus på begreberne ro, sindighed og nydelse vil således ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Åndedrætskontrol og balance med yoga
Hvordan kan du nu komme i gang med denne proces? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet en opskrift på, hvordan du kan få din krop med på denne opgave.  Den nødvendige ro kan opnås ved at koncentrere vores tanker om nuet. Vi har en tendens til at lade vore tanker dreje sig om fortiden og fremtiden. Fortiden og fremtiden kan vi ikke ændre, men nuet kan vi ændre.

Hvad er det så, at yoga-praksis kan give dig? Ved at dyrke yoga vil du opbygge tålmodighed. Du vil opleve, at du kan træde et skridt tilbage, tage en pause og trække vejret. Du vil lære, at du er i stand til at lukke af for distraherende tanker, når du dyrker yoga. Dette opnår du ved at sætte fokus på åndedræt og en krop i balance. Yogaen lærer os, at være til stede i alle dele af vores liv.

Brugervenlig gør det selv-bog/DVD
Bogens mål er at præsentere en effektiv fysisk træningsform, der også er en form for åndelig træning, som kan forbedre dit mentale overskud. Bogen viser dig, hvordan du kan opbygge din fysiske form og smidighed samtidig med, at du forbedrer din koncentrationsevne og viljestyrke. Bogen indeholder et sammenhængende forløb af trin-for-trin yogastillinger. En anatomisk illustration af de muskler, som der anvendes i de forskellige stillinger. En instruktion i den korrekte måde at udføre stillingerne på. En række yoga-serier, blandt andet solhilsen, samt forslag til individuelt tilpassede forløb. Til bogen hører der en DVD, hvor de forskellige stillinger gennemgås.

Yogaøvelserne virker på mig!
Jeg har selv dyrket yoga det sidste år (DHI-huset i Aarhus) og har været igennem de forskelige stillinger, der gennemgås i bogen. Jeg kan bekræfte, at yoga er vanedannende, smidiggør kroppen og skaber ro i krop og bevidsthed. Som en velkommen sidegevinst har jeg fået mere energi og engagement. At dyrke yoga sammen med andre seniorer forpligtiger og fremmer motivationen til at fortsætte den værdifulde træning af kroppen og bevidstheden.

Slå autopiloten fra
Bjarne Nybo har i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et bud på, hvordan du får din bevidsthed med på denne opgave samt får din krop og bevidsthed til at arbejde sammen. De fleste menneskers dagligdag og liv går ud på at gøre noget og nå noget uden nogen dybere refleksion over, hvad vi gør, hvor vi er på vej hen og hvordan det føles og opleves undervejs. Det er som om vores liv er sat på ”autopilot”. Mindfulness handler om at slå autopiloten fra.

At være Mindful handler om at være helt og fuldt til stede i det, som du foretager dig – uanset hvad du foretager dig. Når vi er fuldt opmærksomme på det, vi gør, når vi gør det, vil vi opleve en dybere fornemmelse af nærvær og meningsfuldhed i det, vi foretager os. Det opøver evnen til at mono-taske, fem for kun at multi-taske. Det hjælper til at bringe sindet i ro og giver fornyet energi.

Når man taler om at være bevidst, betyder det, at man er mental nærværende og fokuseret mens handlingen udspiller sig, eller mens sansningen sker. Det er ikke en anstrengt fokusering, men et stille nærvær og tilstedevær i nuet. Det kræver en let og uanstrengt fokusering på handling. Modsat har vi ubevidst nærvær, hvor en hensigt eller handling er mere eller mindre automatiseret.

Proaktiv eller reaktiv
En bevidst handling er proaktiv og en ubevidst handling er reaktiv. Det bevidste er styret af viljens kraft, hvor det ubevidste er uden for viljens kraft. Nærvær, opmærksomhed og fokusering kan defineres som evnen til at være fuldt og helt tilstede. At være fuldt og helt til stede er evnen til at være fuld opmærksom på indtryk og udtryk, mens de finders sted og uden at vurdere, dømme eller stemple dem som dårlige eller gode, men blot være stille opmærksom på dem, mens de udspiller sig.

I Mindfulness træner du dig selv i at gå bag om følelsen og oplevelsen og blot være et stille vidne eller tilskuer til det, der udspiller sig undervejs. Hvis du mister fokus og dine tanker og opmærksomhed vandrer væk fra det, du foretager dig, vil den fokuserede energi ikke længere være så koncentreret. Du er nød til at ville fokuseringen og du er nød til at styre og justere fokuseringen i forhold til, hvad der sker inde i dig og i dine omgivelser.

Hver gang, at opmærksomheden vandrer væk fra det, som du foretager dig, til tanker om i går eller i morgen eller en følelse, der kalder på dig, så må du nænsomt styre opmærksomheden tilbage på fokus. Omvendt, hvis du er for krampagtig i din fastholden på fokus, så mister du evnen til nænsomt at justere ind. Villet og styret fokus handler om nænsomhed og vedblivende at styre opmærksomheden hen på det, som du foretager dig her og nu.

Handling i nuet
Bevidst, villet og styret fokusering er noget, der foregår her og nu. Hvis du ønsker effekt, kræver det handling i nuet. Når opmærksomheden forbindes med handlingen, skabes der en symbiose mellem sindet og kroppen. Det er i denne sammenkobling at transformationen sker og at Mindfulness udspiller sig.

Det er nødvendigt at træne koblingen mellem krop og sind. I starten bruger man lidt mere energi på at fastholde og styre opmærksomheden, men over tid vil opmærksomheden blive tæmmet i forhold til den konstante og hvileløse zapning på livets eksterne underholdningskanaler og langsomt opleve den virkelige underholdningsværdi ved at opleve sig selv.   

Mindfulness kan hjælpe til at skabe den nødvendige indre refleksion over valgene, som træffes. Mindfulness hjælper til at fordøje indtrykkene og til at bringe sindet i ro. Den virker som en mental pause i den strøm af tanker og mental aktivitet, som man oplever i hverdagen.

Jeg benytter mig ofte af Mindfulness i dagligdagen, dels for at få styr på åndedrættet, dels for at slappe hele kroppen af, dels for at opleve den energi, der kommer, når ”batterierne igen er ladet op”. Hvis jeg om natten har svært ved at falde i søvn, så er Mindfulness en god ”sovepille”.

Bog, CD og Applikation
Bogen er opbygget med en kort gennemgang af teorien bag Mindfulness, forslag til lange øvelser (Åndedrætsfokus I og Body scan med åndedræt), kvikøvelser (Åndedrætsfokus II og Tælleøvelse på åndedræt) samt hverdagsøvelser (Gående mindfulness, Bade-mindfulness og Spise-mindfulness). Endvidere er der en træningsdagbog, en CD med alle øvelserne samt en nyttig Applikation, Mindfulness mod Stress, der indeholder bogens tekst og øvelser – lige til at tage med dig, så du altid kan få hjælp til dit ”Mindfulle” seniorliv.

Har du behov for hjælp til at komme i gang med at forberede din krop og din bevidsthed på din nye rolige og sindige seniortilværelse, så kan du få hjælp til yogaøvelserne hos DGI-huset i Aarhus. Her er der mange dygtige instruktører, som kan undervise både nybegyndere og øvede. Mindfulness kan du få hjælp til med Applikationen Mindfulness mod Stress.

Se i øvrigt min blog om “Sindighed og ro eller engagement og tempo?”. Her kan du finde yderligere inspiration til et seniorliv i ro og mag.

Er du i tvivl om din seniorveje, så kan www.Seniorvejen.com hjælpe dig.

Historien om Seniorvejen 1.

 

to arbejdende seniorer
Seniorerne ser glade ud – nu er der endelig kommet hjælp til dem

Kære Senior,
Her kan du læse første del om
Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Intet forum for seniorer
I perioden 2012-2015 arbejdede jeg som jobkonsulent ved Jobcenter Aarhus. Det undrede det mig, at Jobcentret ikke havde specifikke tilbud til ledige seniorer, der overvejede at forlade arbejdsmarkedet.

Jeg havde mødt flere seniorer, som var meget i tvivl, om de skulle holde op med at arbejde, og hvad skulle der så træde i stedet for arbejdsfællesskabet og den identitet, som arbejdet gav.

Skulle de fortsætte med at arbejde evt. på deltidsbasis? Skulle de forsøge sig som selvstændige? Var der frivilligt arbejde, der fristede? Kunne et kreativt projekt fastholde interessen? Var der behov for at komme i bedre fysisk form gennem træning? Eller var der syge i familien, som trængte til hjælp?

Mange spørgsmål – men intet forum, hvor de kunne drøftes.

I august 2015 blev disse spørgsmål pludselig aktuelle og håndgribelige for mig på en ny måde. Min ansættelse udløb og jeg skulle tage stilling til, om jeg ville forsætte med arbejdet eller, om der var andre muligheder. Nu manglede jeg helt konkret dette forum, hvor min tvivl kunne vendes og mine spørgsmål besvaret.

Ingen hjælp til at komme ud
Der er mange tilbud til dem, der vil ind på arbejdsmarkedet – Men det undrede mig, at der ikke er nogen til dem, der vil ud.

Jobcentret havde tilbud til alle ledige om vejledning, opkvalificeringsforløb, afklaringssamtaler og relevante tilbud, som kunne bringe dem i arbejde. Seniorer, der ønskede at forlade arbejdsmarkedet, fik ikke den nødvendige hjælp til at det, de skulle igennem.

De var mere eller minder overladt til sig selv.

– ”Er de ikke i stand til at klare denne opgave selv, efter de mange år på arbejdsmarkedet?”, kunne man indvende.

Tal fra Ældre Sagen viser, at det ikke er tilfældet. Der går helt op til et år, før en senior, der har forladt arbejdsmarkedet, har fundet sig til rette i en ny tilværelse. Usikkerheden om fremtiden og den lange tid før der kom struktur på den nye hverdag, burde kunne reduceres og forkortes.

Men hvordan?

Jobcenter Aarhus havde haft et forsøgsprojekt ”En3karriere”, hvor ansatte, der havde nået pensionsalderen og gerne ville fortsætte i arbejde, kunne få vejledning og hjælp til det.

Med hvad med alle de andre, der var ansat andre steder og som ville fortsætte på arbejdsmarkedet men gerne prøve noget andet.

Hvad skulle de gøre?

Jeg fik lejlighed til at deltage i et to-dages kursus men måtte erkende, at jeg kun var blevet klogere på den ene af de seniorveje, som jeg kikke nysgerrigt efter: Jobvejen.

Var der muligheder andre steder?

Too late to die
Samfundet har vendt ryggen til de tvivlende seniorer

Ingen kurser til de nødstedte
Hvis man kikkede sig om i Danmark efter kurser, der kunne hjælpe seniorerne i deres usikre og uafklarede situation, så var der langt imellem disse tilbud. Jeg fandt kun tre, der på hver sin måde havde et afgrænset fokus på de ”nødstedte seniorer”.

Der var Ældre Sagen, der fokuserede på de ændrede forhold i familien, i økonomien, i boligsituationen, helbredet mm. Et andet tilbud kom fra Senium, en selvstændig virksomhed med to tidligere ansatte i Ældre Sagen. Deres tilbud tog afsæt i et Socialfondsprojekt med fokus på nogle af de samme elementer som Ældre Sagen. Det sidste var fra ”En3karriere” til de virksomheder, som Jobcenter Aarhus samarbejder med om at få udarbejdet en seniorpolitik. Seniorpolitikken skulle være med til at hjælpe ledige seniorer i job i virksomhederne og give de seniorer, der er i arbejde, mulighed for at blive i arbejde, selv om de har nået pensionsalderen.

Jeg har også været til møde i min pensionskasse om konsekvenserne af at gå på pension som 65 årig. Ud over at få gennemgået mine økonomiske forhold fortalte en psykolog om de kriser, som overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse kan give.

Altså meget begrænsede muligheder.

Jeg ville gerne have hørt om forskellige udfordringer og muligheder, der måtte være – og drøfte med andre om deres erfaringer, så jeg kunne afgøre om de drømme, jeg havde for mit seniorliv, skulle forfølges.

Der var således ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte (=min) seniors situation, ønsker og valgsituation.

Læse videre i næste Blog: Historien om Seniorvejen 2.

Sov dig til dit næste job som senior – En god nats søvn, moderat motion og et positivt livssyn er ingredienser, der kan bringe dig hurtigere og tættere på et nyt job som senior

Balance i seniorlivet
Balance i seniorlivet kræver koncentration og personligt overskud

Lægen Henning Kirk har i bogen En kort guide til et langt liv givet opskriften på, hvordan du kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Og hvem vil ikke gerne følge en opskrift, der kan føre til dette resultat?

Tidligere opfattede man sygdom, skavanker og plejebehov som noget, der kom med alderen. Det var alderdommen, der alene var skyld i, at man blev ramt af sygdomme. I dag er opfattelsen heldigvis en anden og den nyeste aldersforskning viser, at det i langt højere grad er op til os selv at skabe en god alderdom. Det gælder ifølge Henning Kirk at styrke kroppen, holde hjernen skarp og være bevidst om, hvad man kan blive bedre til med årene. Alene og i samspil med andre mennesker.

En god søvn er guld værd
Den almindelige opfattelse er, at vores hjerne har behov for at ”kommes sig” efter dagens aktiviteter. Vi skal restitueres, vores muskler, sener, led og knogler har brug for hvile. Vi skal endvidere have affaldet ud af kroppen. Hjerne har brug for, at der bliver ”vasket op” efter dagens hjernearbejde og vi skal have ryddet op og have dagens nye indtryk ordnet i ”bogholderiet”.  Henning Kirk har 10 gode råd til en god nattesøvn, som du kan læse om i ovennævnte bog.

Brug din kropskraft og din hjernekraft ellers mister du den
Vi er alle underlagt fordomme om alder og hjerner og det er vigtigt at være bevidst om det. For fordomme kan i sig selv virke som en bremse for motivationen til at holde hjerne i gang. På engelsk er der et ordsprog der lyder, ”If you don’t use it you loose it”. Sådan er det også med din krops- og hjernekraft. En god måde at holde hjernen stimuleret og skarp på er at gætte krydsord og løse sudoku.

Ifølge Henning Kirk gælder det om at få varierede former for stimulation, som aktivere dig til at bruge hjernen. Passiv underholdning styrker derimod ikke hjernen. Det styrker især hjernens skarphed at, du øver dig i fremadrettet tænkning i scenarier som skak og bridge, hvor du skal holde mange bolde i luften samtidig.

Det er ikke så længe siden, at ældre mennesker blev frarådet at være fysisk aktive. I hvert fald ikke alt for aktive. De skulle tage den med ro og kunne komme på et ”hvilehjem”, når de forlod arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke længere. Nu ser man seniorer i joggingtøj, på mountainbike og med håndvægte. Der er en god grund til motionsiveren. Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at du med fysisk aktivitet kan forlænge det raske liv.

Udover en styrket kondition er det også vigtigt, at du udbygger din muskelstyrke, smidighed og balanceevne. Træning af dine muskler giver dig øget muskelkraft og forbygger rygskader. En smidig krop styrker din reaktionsevne i trafikken. En god balanceevne kan hindre faldulykker. Du kan styrke din kropsbevidsthed, balance og smidighed ved hjælp af Yoga og Chai Chi.

Seniorkraft logo
Hold dig i fysisk og mental topform med et tilbud fra DGI’s Seniorkraft

Latteren længe leve
Da den franske kvinde Jeanne Calment døde i 1997, 122 år gammel, havde hun netop fortalt omverden, hvad hun mente var forklaringen på hende slange liv: ”Jeg har altid været lattermild”.  Min far havde et tilsvarende motto: ”Der skal være mindst tre ting at grine af om dagen”. Han blev dog kun 82 år, så han har nok ikke været tilstrækkelig lattermild ;-).

Det er sundt for os at blive grebet af latteren samt træne og vedligeholde vores lattermuskler. Det gælder om ikke at gå og ruge over ligegyldige ting eller ting man ikke kan gøre noget ved. Man skal vælge sine kampe med omhu – også når du søger et nyt job som senior.
Se www.Seniorkraft.dk; www.Ældresagen.dk;

Kom i form til nyt job som senior – Benyt et af byens mange motions- og aktivitetstilbud

Senior badmintonspiller
DGI-Husets tilbud Seniorkraft skærper hjernen og styrker kroppen

Vi bliver ældre – men helbredet halter
Under overskriften ”Vi bliver ældre – men helbredet halter”, kunne Aarhus Stiftstidende den 22. september oplyse, at der er både gode og dårlige nyheder for seniorer, der ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet efter 65 år. Avisen henviser til en ny undersøgelse som Aarhus Kommune netop har lavet.

Den gode nyhed er, at levealderen stiger. Flere og flere danskere bliver langt over 65 år og kan se frem til en betydelig højere alder end deres forældre. Den dårlige nyhed er desværre, at den længere levealder også fører øget sygdom med sig.

Dette kan blive et problem for den aktive jobsøger, hvilket Ballisagers rekrutteringsanalyse for 2015 tydelig viser. I undersøgelsen har man spurgt: ”Hvilken fritidsinteresser finder du (arbejdsgiver) mest attraktive på et CV?”. 53 % af de adspurgte virksomheder svarer, at ”Aktiv sportsudøvelse – ikke elite niveau” er den mest attraktive fritidsinteresse på et CV.

Undersøgelsen fortæller videre, at middellevetiden i Aarhus er steget med 4,9 år for kvinder og 5,6 år for mænd i perioden fra 1990 til 2013. Desværre er den del af levealderen, hvor helbredet er godt kun steget med 3,9 år for kvinder og 4,7 år for mænd. Det vil sige, at den gennemsnitlige århusianske kvinde kan forvente at leve, til hun er 71 år, inden helbredet begynder at svigte. Manden må forvente helbredsproblemer efter, at han er fyldt 68 år.

En KORT GUIDE til et LANGT LIV.
Lægen Henning Kirk, har skrevet en god brugsanvisning til, hvordan man som senior kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Det er Henning Kirks påstand, at det ikke så meget er vores gener, der bestemmer hvor gamle vi bliver. Vores livstil er meget vigtigere og selv små ændringer i vores daglige rutiner og indgroede vaner kan få stor betydning for, hvor mange gode år vi har tilbage at leve i.

Henning Kirks bog En KORT GUIDE til et LANGT LIV er en øjenåbner, fyldt med praktiske og jordnære råd til, hvordan man kan forlænge livet og bevare livskvaliteten. For eksempel kan jonglering gøre underværker for hjernen, franskundervisning kan forebygge demens, en daglig morgentur kan gøre mere godt for kroppen end alverdens Raw Food – og et glas rødvin om dagen bør være en del af det officielle kostråd for alle, der er fyldt 50 år!

 

Seniorkraft logo
Hold dig i fysisk og mental topform med et tilbud fra DGI’s Seniorkraft

Seniorkraft har et livsbekræftende sports- og motionstilbud til dig
I DGI-Huset i Aarhus har de et fristende tilbud, der både er billigt, fleksibelt og noget for enhver senior (60+). Tilbuddet hedder Seniorkraft og koster blot 199 kr. om måneden, og så kan du gå til alle de aktiviteter, som du ønsker fra huset åbner og til 15.00.

Udover Senior Cafe, hver mandag og tirsdag kl. 10-12 er der Fitness med instruktør, Styrketræning og fitness, Seniormotion, Seniormotion med bold, Body bold, Senior Yoga og Yoga fore alle, Pilates let øvede og Spinning hold samt Badminton.

Jeg benytter mig selv af Seniorkrafts tilbud og har blandt andet deltaget i Senior Yoga siden midten af juli måned. Yogaens afspændings- og koncentrations øvelser giver god energi og jeg føler mig genopladet efter hver Yogatime og klar til dagens udfordringer som ny iværksætter.

Se yderligere information på www.dgi-huset.dk ; http://www.aarhusportalen.dk/idraetsforeninger.asp

//