-Fra dødsangst og “aldrig mere” til indsigt i livets højde og dybde.
At visne bort er ganske almindeligt i naturen. Således også for menneskene.
Hans Boll-Johansen har skrevet en inspirerende og sørgmunter bog om tilværelsens sidste kapitel. Bogen titel er: “Ganske kort her til sidst. Om kunsten at visne glad.”
Gennem samtaler med gode venner har forfatteren undersøgt og reflekteret over mange af de spørgsmål som dukker op, “når livet går på hæld”.
Gruppen består af gamle studiekammerater og rejsefæller, der mødes med jævne mellemrum. De fleste tilhører den samme generation og deler erfaring, når det gælder aldring. Alle er optaget af, hvad filosoffer og skønlitterære forfattere siger om emnet.
Alt kan komme op og vende i gruppen, men især samtales der om kærligheden som grundlaget for alt liv, specielt det liv som de hver især har levet.
Gruppen er en blanding af pessimister, der hæfter sig ved, at livet er en forfaldshistorie. Samt optimister, der fortæller historier om, at livet vinder i højden og dybden efterhånden som man bliver ældre.
”Aldrig mere” Noget gruppen aldrig kan blive træt af at fortælle om, er det de kalder “aldrig mere”. Den smertelige forestilling om, at noget er forbi for altid. Vi hører blandt andet om Simone de Beauvoirs, Constantin Hansen, Sokrates og Ingmar Bergmans erfaring om dette fænomen samt forfatterens egen erfaring af dette vilkår i forbindelse med en kræftdiagnose.
Bogen er bygget op med en indledning – præludium samt en afslutning – postludium. Mellem disse to yderpunkter behandles en række væsentlige problemstillinger: Unge mod gamle. Hvornår er man gammel? Kampen mod aldring samt Døden.
Det er forfatterens påstand, at der er noget der hedder “læsealderen” til bestemte bøger. Fx er “Den unge Werthers lidelser” ikke skrevet til gamle mennesker.
På tilsvarende måde er der en “skrivealder”. Fx er Ciceros skrift om “Om alderdommen” og Simone de Beauvoirs bog “Alderdommen” skrevet som en kommentar til deres “aldrig-mere-oplevelse”. De var begge klar til at se aldringen i øjnene.
Kedsomhed eller at visne glad Det er i øvrigt den 34-årige Adam Oehlenschläger, der med sit optimistiske syn på sin egen fremtid som gammel, får formuleret titlen på forfatterens bog: “Lær mig, o Skov, at visne glad/ som sent i Høst dit gule Blad/ Et bedre Foraar kommer”.
Som modstykke til denne smukke beskrivelse af “livets efterår”, hører vi om Frederik Dessaus smertelig oplevelse af at blive gammel: “Faktisk betragter jeg min alderdom som en straf for noget, jeg ikke har gjort”. Straffen udmåles i kedsomhed: “Der er virkelig megen kedsomhed i alderdommen. Og ensomhed. De to ting hænger sammen.”
Forfatteren konkluderer, at lige meget om man vælger det ene eller det andet standpunkt, så er slutresultatet det samme: “Livet fører den villige og trækker den uvillige”, som stoikerne siger. Om man accepterer de givne vilkår eller stritter imod, ændrer ikke på slutresultatet: ”Der kommer nogle unge og sætter en fra bestillingen”. Er forfatterens nøgterne konstatering.
Bogen afsluttes med flere inspirerende og provokerende emner som: Vagtafløsningen. Generationernes kamp. Psykofysiske symptomer på aldring. Ungdom som livseliksir. Fortiden som livskilde. Plejehjem som fængsel. Kunsten at lære at dø. Terminal terapi. Eftermælet. Et liv efter døden?
Hvis du vil vide mere om disse interessante emner, så må du låne bogen på biblioteket eller afskaffe den selv. Jeg købte den selv og har ikke fortrudt købet.
Er du interesseret i samtale og samvær med ligesindede, så mød op i Klostergade Centrets cafe onsdag den 4. september kl. 14.30 til 16.30. Adressen er Klostergade 37, Aarhus C.
Du kan vælge mellem fem temaer, der alle har med det lange liv at gøre: Om at være forældre til voksne børn. Hvad er det særlige ved livet som 80+? Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover? Hvad stiller du op med dit livs historier? Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder?
Andre temaer etableres efter deltagernes behov og ønsker.
Igangsætterne vil præsentere de enkelte cafeer. Der vil blive mulighed for at tilmelde sig samt mødes med igangsætterne og de andre deltagere. Her aftales også, hvordan og hvornår man mødes. Vil du gerne deltage i en cafe, men er forhindret den 4. september kan du tilmelde dig direkte til igangsætteren. Se mailadresse i folderen: FUAMs samtalecaféer 2019 – generel folder
Hvad kan du få ud af at deltage i de forskellige Samtalecaféer?
1. OM AT VÆRE FORÆLDRE TIL VOKSNE BØRN
Denne gruppe er et forum, hvor vi frit kan tale om, hvordan vi har det med vores voksne børn med udgangspunkt i nogle temaer, som fremkom for nogle år siden i forbindelse med FUAM’s indsamling af materiale om emnet. Det ma¬teriale, vi vil bruge, bygger på ca. 60 breve, som blev indsamlet over flere år. Gruppen består af 4-6 personer.
Igangsætter: Tove Holm.
2. HVAD ER DET SÆRLIGE VED LIVET SOM 80+?
I 80+ gruppen vil vi tage emner op som: Hvilke aktiviteter oplever vi som nyttige og udviklende for os! Det travle liv, det stille liv! Hvad vil vi gerne nå! Hvor er de naturlige begrænsninger? Hvordan vil vi ønske overgangen til vores død ville forløbe? Vi fastlægger selv dagsordenen og hvad vi vil drøfte med hinanden. Vi mødes 3-4 gange.
Igangsætter: Traute Larsen.
3. HVORDAN SKAL DIN BOLIGSITUATION UDVIKLE SIG FREMOVER?
I denne samtalecafé vil vi undersøge egen boligsituation og valgmulighederne på lang sigt. Møderne vil give mulighed for at få orden i sine tanker. Gruppen mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Din aktuelle boligsituation. Stærke og svage sider? Hvordan og hvornår bliver flytteovervejelser aktuelle? Hvad er en attraktiv bolig og hvordan finder man den?
Igangsætter: Knud Ramian.
4. HVAD STILLER DU OP MED DIT LIVS HISTORIER?
Mulighederne for at arbejde med livshistorie har vist sig at være overvældende fra noget, der kun tager et par aftner til skrivningen af en hel bog. Vi mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Hvorfor vil jeg arbejde med mine livshistorier? Hvilke livshistorier vil du arbejde med? Hvordan vil du arbejde med dine livshistorier og hvordan får man det gjort?
Igangsætter: Anne Daae Stridsland.
5. HVORDAN VIL DU ARBEJDE MED DIT SENIORLIVS MULIGHEDER?
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller skal vi skal snog os med overlevelsesteknik? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samta¬lecafé. Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger. Sven Brinkmanns bog ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” og Bøe & Henriksens bog: ”Overlevelsesteknik for unge gamle”.
Igangsætter: Poul Grosen Rasmussen.
Hvordan er den enkelte Samtalecafé sammensat?
Stå fast eller snog dig i seniorlivet?
Samtalecaféen ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?” er sammensat på følgende måde:
Baggrund
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller drejer det sig om at sno sig med en hensigtsmæssig overlevelsesteknik? Der er mange bud i dagens Danmark på Det gode seniorliv. Hvad er det gode seniorliv for dig? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samtalecafé.
Forløb
Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger, der tilbyder forskellige svar på dette spørgsmål: På den ene side er det Svend Brinkmanns, der i bogen ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” trækker på ti gamle tanker, fra Aristoteles til Hanna Arendt, som han mener vi kan bruge i en ny verden – fx din seniorverden! Hvilke gode gamle ideer vil du gerne bygge på og støtte dit seniorliv med? Det kan du drøfte med de andre deltagere på de første møder i samtalecaféen.
På anden side skal vi kikke nærmere på Klara Bøe & Petter Henriksen synspunkt, der er beskrevet i bogen ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelse af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”. Forfatterne påstår, at vi møder mange forskellige tilbud i Danmark. For eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du gerne være kendt for i dit seniorliv? Det kan du drøfte på de sidste møder i samtalecaféen.
Metode
På det første møde vil der være en præsentation af de to forskellige bud på Det gode seniorliv. Første alternativ vil herefter blive undersøgt og drøftet af gruppen: De ståsteder, hvor vi kan få fast grund under fødderne samt få jordforbindelse. Når vi synes, at vi er færdige med disse ståsteder, vil vi på de efterfølgende møder undersøge og drøfte det andet alternativ: Hvordan vi kan sno os i seniorlivet. Mellem møderne kan vi prøve de to alternativer i egen seniorpraksis.
Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke dine udviklings- og handlemulighederne på lang sigt.
– for at drøfte dette med ligesindede.
Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, Konsulent ved http://www.Seniorvejen.com og medlem af FUAM.
Telefon: 30 53 86 43. Mail: pg.ra@hotmail.com
Mødested
Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus C Næste forløb starter den 18. september 2019 kl. 14.30.
Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed? Flere og flere seniorer bliver ramt af demens. Forbered dig på demens diagnosen og vær klar med et alternativ til den traditionelle, passiviserende medicinske indsats. Her er syv gode spørgsmål til demens, som du kan overveje og oplyse din mening om, når dagen oprinder.
Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed?
Antallet af personer i Danmark, der får stillet diagnosen Demens er stigende og med væksten af seniorer i fremtiden vil mange være i farezonen for at få denne diagnose. Mange eksempler fra danske og udenlandske plejehjem viser, at den udbredte opfattelse af demens er forfald, svækkelse og kognitiv- eller mental indskrænkning karakteriseret ved manglende tidsfornemmelse, glemsomhed og udadreagerende adfærd. Sundheds- og plejepersonalets normale svar på denne diagnose er anvendelse af bedøvende og beroligende medicin.
Er det en behandling som du kunne tænke dig, hvis du fik diagnosen demens? Jeg kunne ikke tænke mig denne behandling – især ikke efter, at jeg har læste en bog, der har åbnet mine øjne for et alternativ til medicinering af personer med diagnosen demens. Jeg vil forsøge at anskueliggøre dette alternativ samt give dig og mig selv viden og handlemulighed, som kan sættes i værk når alderdommens demensdiagnose præsenteres for dig og mig. Jeg vil give dig syv gode spørgsmål, som du kan overveje nu og tage stilling til. Spørgsmål og svar som du kan tage frem når dine omgivelser påstår, at du er blevet dement. Svar som muliggør en anden og mere vækstorienteret tilgang til din demenstilstand.
Demens som berøvet og bedøvet
Den amerikanske geriater og plejehjemslæge G. Allen Power har skrevet bogen ”Demens – berøvet og bedøvet. Hvordan vi forandrer omsorgskulturen”. I bogen foretager han en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer af demens. Han dokumenterer hvordan mennesker, der lider af demens må lide dobbelt: Først er de berøvet en stor del af deres åndsevner, dernæst bliver de bedøvet af medicin (psykofarmaka), så de er ude af stand til at mærke sig selv.
På baggrund af videnskabelige studier og erfaringer gjort af personer med (tidligt diagnosticeret) demens samt egne erfaringer i praksis konkluderer Power, at den konventionelle demensbehandling bør ændres gennemgribende. I stedet for at kun at betragte personer med demens som afvigere vælger Power at betragte demens som et ”udviklingstrin”, der blot giver de demensramte færre og andre livsmuligheder.
I Danmark er der en række plejehjem, der drives efter de principper, som Power har gjort med Eden Alternative hjem. Skulle du ikke have hørt om disse hjem eller om Powers alternative tilgang til demens, så kan du få et indtryk af det i det følgende.
Et alternativt syn på behandling af personer med demens
Demens som forfald
Hvad er så den store mangel ved tilgangen til demens på hovedparten af de danske plejehjem? En første mangel er, at demens opfattes som en fejl – en apparatfejl ved hjernen, der kan og skal behandles med medicin. Så det drejer sig for sundheds- og plejepersonalet om at finde den rette medicin, der kan få den demente borger tilbage i normal tilstand. Mon det er at genvinde hukommelsen? At genopdage livets tidsmæssigt forløb med fortid, nutid og fremtid? At generhverve de mistede kognitive evner? Nej, det kan det nok ikke være. Men hvad er det så? Det vil jeg komme tilbage til.
En anden mangel er, at den nuværende tilgang til demens er en sort/hvid tænkning, der fortolker afvigelse hos den demente fra normal adfærd som en bekræftelse eller en forværring af demensen. Vi kan alle have gode og dårlige dage ligesom demente personer kan have det. En tredje mangel er, at demens betragtes som et forfald og en svækkelse af personens status, som ofte medfører at andre svarer og handler på den dementes vegne.
Disse tre typer af reaktioner på demens – at det er en fejl ved personens dømmekraft – at enhver afvigelse fra det normale tolkes som en forværring af demensen samt at den demente nu ikke længere kan indgå og bidrage i de i sociale sammenhænge, er fatale for den dementes livskvalitet.
Det fremherskende syn på demens er iflg. Power at den er tragisk, dyr og byrdefuld. Demens som “den levende død”. Dette syn betyder, at man primært ser personen som deres sygdom, i stedet for at se dem som unikke individer, der tilfældigvis deler en diagnose.
Demens som vækst og velvære
Hvad er så Powers bud på en alternativ tilgang til personer med demens? Det korte svar er, at opfatte dem som personer med en funktionsnedsættelse på det kognitive område.Personer der har behov for “ramper” til samfundet. Ligesom en person, der har mistet sine ben og sin førlighed, har behov for en kørestol og ramper for at kunne køre på trapper, så har personer med demens behov for “ramper” til omverdenen for at kunne begå sig blandt andre mennesker og i samfundet.
Power har skrevet en ny bog, der har været en øjenåbner for mig. Hovedpointen i bogen fremgå af den foreløbige titel “Demens – vækst og velvære”. Bogen har den engelske titel ”Dementia Beyond Disease: Enhancing Well-Being” og er ved at blive oversat og udgivet på dansk. Jeg har fået lov til at smugkikke i bogen før udgivelsen. Og tak for det. Endelig en demensopfattelse, som jeg kunne forstå og forholde mig til som senior på vej ind i dette risikoområde.
Undersøgelser viser iflg. Power, at personer med demens har andre kognitive og fysiske ressourcer at trække på. Det drejer sig blot om at få øje på dem hos den demente person. Fx har undersøgelser vist, at demente ligesom almindelige mennesker kompenserer for deres funktionsnedsættelse. Lige som blinde der udvikler høresansen og følesansen udvikler demente evnen til at aflæse andres kropssprog. Så selv om de ikke kan formulere sig perfekt sprogligt, så kan de godt forstå, hvad der foregår omkring den.
Demente fortsætter også med at kunne læse og læse højt. Herudover er det næppe hele deres hjerne, der er angrebet af demens. Der vil være mange hjørner og kroge i denne hjerne, hvor ny indlæring kan finde sted – hvis blot personen får mulighed for at aktivere disse skjulte mentale ressourcer.
Heri ligger den mulighed, som jeg indledte dette indlæg med. Skulle du blive dement, så har du sandsynligvis bibeholdt læse-og taleevnen og kan så blot trække dit “demenstestamente”/ “omsorgssamtykke” frem og læse det op for din familie, dine venner og dine bofæller – samt personalet på den institution, som du måtte være på. Med denne handling har du gjort, hvad du kunne for at sikre dig at dine omgivelser har fået besked om, hvordan du vil behandles og omgås som dement person.
De syv livsdomæner
Hvad er det så, at du kan trække på som dement udover de ovennævnte ressourcer og strategier? Power hævder, at demente personer og alle andre personer bevæger sig inden for syv livsdomæner som understøtter selvet – dvs. hvem jeg er. De syv domæner er henholdsvis Identitet, Forbundenhed, Tryghed, Autonomi, Mening, Vækst og Glæde. Det drejer sig derfor om, at du som senior bliver bevidst om disse livsdomæner i dit liv. Finder ud af hvordan de er blevet udfoldet i dit livsamt hvordan du gerne vi have at andre – senere i livet – kan understøtte digi disse livsdomæner.
For din familie, venner og evt. omsorgspersoner drejer det sig om at “anlægge ramper” mellem omverden og din nye forståelse af verden. Samt forbinde din forståelse med omverdens forståelse. Så samværet med dig og dine omgivelser bliver præget af ligeværdighed, inddragelse og anerkendelse.
De syv livsdomæners karakteristik
I forhold til begrebet Identitet så peger begreberne individualitet og at være hel på to forskellige aspekter ved identitet som supplerer hinanden. Individualitet betyder, at den enkelte person forbliver et unikt individ til trods for ændrede kognitive evner. At være hel går endnu videre i den forstand, at en person forbliver hel til trods for ændrede kognitive evner. Begge begreber udfordrer direkte det dominerende paradigme for, hvordan man ser på demens.
Endelig peger det, at være velkendt og at have en historie, på den kendsgerning, at éns individualitet også er et resultat af en mængde unikke oplevelser og livserfaringer. Det minder os om, at det at forstå en persons livshistorie fuldt og helt er en vigtig nøgle til at hjælpe en person med at bevare identiteten.
I forhold til begrebet Forbundenhed gælder det for de fleste af os, at vores liv i høj grad bliver brugt på at søge forbindelser – med familie, venner, og mennesker vi deler geografi, beskæftigelse, fritidssysler, kultur eller tro med. Selv de mennesker, som har brugt store dele af livet på at søge ensomhed i tilbagetrukkethed, søger forbindelser i den ikke håndgribelige eller menneskelige forstand.
Tænker vi på den identitetskrise, som opstår ved at opleve demens, er det ikke overraskende, at enhver form for forbindelse og tilknytning bliver alvorligt udfordret, ofte lige fra den dag af, hvor diagnosen bliver sagt højt.
I forhold til begrebet Tryghed og sikkerhed er det meget mere end blot et alarmsystem ved døren til plejehjemmet. Det afspejler ens indre bekendthed og velbefindende ved ens omgivelser, og det afspejler også de måder, vi er sammen med dem, som vi skal hjælpe. Faktisk er en for snæver definition af tryghed og sikkerhed alt for ofte et kendetegn ved alle boligmiljøer.
Blandingen af et stigmatiserende syn på mennesker med demens og et samfund, som ser på individuel risiko og ansvarlighed gennem nogle meget restriktive briller, fører til et meget snævert syn på sikkerhed, som i virkeligheden undergraver den samlede tryghed hos de mennesker, som vi tilstræber at beskytte.
I forhold til begrebet Autonomi er der ingen af de syv velværedomæner, som er mere værdsatte af mennesker med demens end autonomi. Men der er heller ikke nogen, som er så heftigt prøvede. Muligheden for at vælge vores livsbane, til at træffe store og små beslutninger, selv det at foretage valg, som vi ved måske ikke er i egen interesse, er en fundamental menneskerettighed. Ligeledes er der intet andet domæne, hvor diskussionen kræver et mere kritisk kig indad på ens egne holdninger og værdier.
Begrebet Mening har to betydninger. Den ene betydning er inspireret af japanernes ide om ikigai, der betyder “en grund til at stå op om morgenen”, og som afspejler deres tro på, at hver dag bringer en fornemmelse af formål: “At gøre en forskel”. “At fornemme en personlig værdi”. “At betyde noget”. “At føle at der er behov for én og være til nytte”.
Den anden betydning er den “anden mening af mening”. Det vil sige, hvordan man opfatter og fortolker de beskeder, som er indeholdt i folks ord og handlinger.Dette er afgørende for at kunne forstå behovene hos mennesker, som lever med demens, og det er en vital del af færdighederne ved en oplyst omsorg.
Tryghed og autonomi skaber muligheder for mening og vækst. Og ved at nå frem til disse højere trin finder vi nøglen til at skabe glæde, selv når man står ansigt til ansigt med kognitive evner, som ændrer sig.
I forhold til begrebet Vækst er det et domæne, som normalt er det vanskeligste at anskueliggøre. For dem, som har lært at se demens primært ud fra begreber som mangler og forfald, må tanken om vækst virke nærmest umulig. Men de forskellige velværedomæner kan fremmes selv for mennesker med alvorlige kognitive handicap.Ved at styrke identitet, forbundenhed, tryghed, autonomi og mening skabes en frugtbar grobund for vækst.
Der er en nær forbindelse mellem mening og vækst. Når vi forbinder os med de ting som er meningsfulde, gør de os i stand til at vokse – kreativt, relationelt, spirituelt og i evner og udtryksfuldhed.
I forhold til begrebet Glæde så fører de andre domæner ofte til og fra hinanden. I modsætning hertil, kan man sige, at alt fører til glæde. Glæde er måske det ultimative udkomme, det som bedst er i stand til at overskride evner og handicap. Glæde er også mere flygtig, når velvære ikke fuldt ud bliver understøttet. Vi skal hellere dyrke de øvrige seks velværedomæner, så vi kan holde liv i glæden. Glædens natur er sådan, at den kan stige eller falde ligesom ebbe og flod afhængig af hvordan de andre domæner bliver fremmet.
Et liv i vækst er som en forårsdag i skoven
Vækst og glæde i seniorlivet
Hvordan kan de enkelte domæner skabe glæde og velvære hos den demente? Iflg. Power er glæde ofte et resultat af at optimere de andre domæner. Hvert enkelt domæne kan hjælpe os med at skabe glæde på følgende måde:
1. Identitet: Kender vi personen godt og forstår, hvad der giver hende glæde, hjælper det os med at gøre aktiviteter og samspil personlige samt bekræfte identiteten.
2. Forbundenhed: Når vi dyrker nære meningsfulde relationer, bringer det glæden frem ved at have fortrolige og venner man har tillid til. Også forbindelser til ens fortid og til det uhåndgribelige kan give øjeblikke med glæde.
3. Tryghed: Bekendthed og tillid opbygger en følelse af tryghed, som igen gør personen i stand til at være fri for frygt og åben for glæde. Når vi finder den rette blanding af spontanitet og rutine, skaber vi mulighed for uventede behagelige overraskelser og fornøjelser.
4. Autonomi: En person evner bedre at opnå et engagement, som svarer til hendes behov, evner og individuelle rytme, når hun har valgmuligheder og kontrol over situationen. Ved at forhandle risikoen muliggør man adgang til glæder, som kan være uopnåelige i et mere restriktivt miljø.
5. Mening: Det er afgørende for den daglige glæde og fuldbyrdelse at deltage i meningsfulde aktiviteter, som taler til ens personlige historie og værdier.
6. Vækst: Der er glæde forbundet med at opnå noget og i selvaktualisering – i at deltage i verden i alle dens afskygninger og i at blive mere i dag end du var i går.
Syv gode spørgsmål om din demens
Udover dine skjulte ressourcer (målrettet kompensationsstrategi, nyt læringspotentiale samt læse- og talemulighed), som bør bringes i spil i forhold til samværet med dig, så er der også de syv velværedomæner, som bør understøttes og aktiveres i forhold til dig.
1. Identitet som er omverdenens bekræftelse på hvilken person du er. Gentagne korrektioner fx om at du tager fejl af datoer og tidsmæssige forløb svækker din identitet.
2. Forbundenhed som er din relation og sammenhæng med din omverden. Mister du eller afvises du fra personer i omverdenen øges risikoen for at du isoleres og rammes af ensomhed.
3. Tryghed som er fundamentet for dit hverdagsliv. Det som giver ro i dit nuværende liv. Bliver du utryg fordi du fx ikke kan orientere dig i din nye bolig svækkes din livskvalitet.
4. Autonomi som er din valgmulighed og handlefrihed. Udelukkes du fra at blive inddraget i beslutninger om dit liv svækkes din selvrespekt og kan medføre passivitet og indelukkethed.
5. Mening som er rammen om dit liv. Kan du ikke se meningen i de tilbud og forslag, som dine omgivelse giver dig, kan følelsen af meningsløshed ramme dig.
6. Vækst i dit liv og dine udfoldelsesmuligheder er målet med den indsats, som omgivelserne skal tilbyde dig. Vokser du ikke, så visner du.
7. Glæde og Velvære er den situation som bør være resultatet af omgivelsernes indsats i forhold til dig og din specifikke situation. Uden glæde ingen kvalitet i hverdagslivet.
Formulering af dit demenstestamente
Der findes i dag demenstestamenter i form af pårørendefuldmagt, men disse aftaler omhandler kun juridiske og økonomiske spørgsmål vedrørende dine værdier i form af fx penge og ejendom. Der findes ikke, så vidt jeg er orienteret, dokumenter der omhandler spørgsmål vedrørende din person. Hvordan du gerne vil opfattes og omgås som dement person samt, hvad dine personlige præferencer er i forhold til de syv livsdomæner.
Her er mit forslag til, hvad du kan gøre når og hvis du skulle få at vide, at du er en dement person. Du kan stille dine omgivelser følgende spørgsmål: Fremmer den planlagte indsats og omgangstone:
1. Min identitet? 2. Min forbundenhed? 3. Min tryghed? 4. Min autonomi? 5. Meningen i mit liv? 6. Min vækst? 7. Min glæde og velvære?
Kan der svares bekræftende og overbevisende på disse spørgsmål, så er du nok i gode, omsorgsfulde og livsbekræftende hænder. Kan der ikke svares bekræftende på disse spørgsmål, så må vi håbe at omverdenen tager konsekvensen heraf og justerer tilbuddet til dig efter de ovenstående idealer.
Hvordan vil du gerne have, at det lange liv udfolder sig?
Er du i tvivl om, hvordan dit seniorliv skal forme sig, så har du nu mulighed for at drøfte det med ligesindede i FUAM’s samtalecafeer. Onsdag den 12. december kl. 14.30 – 16.30 er der stormøde i Klostergade Centret i Aarhus, hvor Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder (FUAM) vil præsentere seks temaer om seniorlivets muligheder.
Vi skal til at leve lange liv
Mange af os seniorer kan forberede os på en alder mellem 90 og 100 år, men det tænker vi nok ikke mange tanker over i det daglige liv. Vi kan lære meget af dem, der er gået i forvejen, men bør nok besinde os og tænke over vores situation selv. I FUAM’s samtalecafeer vil vi udruste os til det lange liv ved at skaffe os den fornødne viden, de tilstrækkelige kompetencer samt tid til at tænke os om i tide. Samtalecafeerne inviterer til en form for studiekredse, hvor det bliver muligt at tænke det lange liv igennem.
Samtalecafeerne har overskriften ”Veje til det lange liv” og byder på en gentagelse af samtalerne fra efteråret 2018 om: ”Hvordan er det at være forældre til voksne børn?”. ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?”. ”Hvad stiller du op med dine livshistorier?”.
Herudover er det kommet tre nye temaer til: ”Hvad er det særlige ved livet som 80+’er?”. ”Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover?”. ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?”.
Hvad er en samtalecafe?
En samtalecafe er en studiekreds med et tema, som har betydning i det lange liv. Samtalecafeernes temaer er valgte af FUAM’s igangsættere, der har erfaring og indsigt i det valgte tema. Til hver samtalegruppe er der udarbejdet et kort skriftligt oplæg med problemstillinger og spørgsmål, som kan inspirere grupperne til samtale om det lange liv. Der er plads til 3-6 deltagere i en samtalecafé.
På startdatoen den 12.december præsenteres temaerne for alle de kommende samtalecafeer. Deltagerne vælger tema og der aftales mødedato og mødested med igangsætteren. Hvor meget og hvordan igangsætteren deltager i gruppens arbejde aftales med gruppen. Ved samtalecafeens sidste møde samles alle studiekredse og fortæller hinanden om deres arbejde, udbytte samt ønske til fremtidens samtalecafeer.
Du kan læse mere om Veje til det lange liv – anden runde med FUAM’s samtalecafeer i denne folder: Fuam samtalecafé 2019 ENDELIG
Du kan læse mere om FUAM på hjemmesiden: http://www.fuam.dk samt følge FUAM på Facebooksiden ”Alderdommens muligheder og umuligheder”.
Eksempel på en samtalecafe.
I det følgende kan du få en uddybende præsentation af to af de planlagte samtalecafeer:
1. ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?”.
Aktiv og udfarende eller Sindig og nydende i seniortilværelsen?
Baggrund
For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål som fx: Hvor skal jeg bo? Hvordan er min økonomi? Hvad skal jeg beskæftige mig med? Hvilken hastighed skal mit seniorliv have, og hvilken retning vælger jeg i mit seniorliv?
I denne samtalecafe tages der udgangspunkt i to bøger, der viser forskellige veje, som din livssituation kan udvikle sig: Peter Fabers bog: “Farvel arbejde – goddag frihed”og Wilhelm Schmids bog: “Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse”.
Aktiv og udfarende eller Sindig og nydende i seniortilværelsen. Valget af seniorvej er dit!
Forløb og metode
• Indledende præsentation af to alternative livsformer samt status på nuværende livsform – herunder fordele og ulemper.
• Undersøgelse af alternativ 1: Engagement og tempo som livsform.
• Undersøgelse af alternativ 2: Sindighed og ro som livsform.
I forløbet træder vi ind i et seniorlaboratorium og udforsker fremtiden for vores alderdom. Først vil vi med en teoretisk refleksion undersøge vores egen livspraksis. Derefter vil vi med vores forestillingsevne se på mulige alternativer til den nuværende livsform.
Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke udviklings – og handlemuligheder i dit lange liv.
Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, selvstændig konsulent i http://www.seniorvejen.com samt medlem af FUAM.
Mødested
Klostergade Centret, eller hvor deltagerne ønsker det.
2. ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?”.
Stå fast i seniorlivet eller sno dig mellem rollerne?
Baggrund
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller drejer det sig om at sno sig med en hensigtsmæssig overlevelsesteknik? Der er mange bud i dagens Danmark på Det gode seniorliv. Hvad er det gode seniorliv for dig? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samtalecafe.
Forløb
Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nye bøger, der tilbyder forskellige svar på dette spørgsmål: På den ene side er det Svend Brinkmann, der i bogen ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden”trækker på ti gamle tanker, fra Aristoteles til Hanna Arendt, som han mener vi kan bruges i en ny verden – fx i din seniorverden! Hvilke gode gamle ideer vil du gerne bygge på og støtte dit seniorliv med? Det kan du drøfte med de andre deltagere på det første møde i samtalecafeen.
På den anden side skal vi se nærmere på Klara Bøe & Petter Henriksens synspunkt, der er beskrevet i bogen ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelse af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”. Forfatterne påstår, at vi møder mange forskellige tilbud i Danmark. For eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du gerne være kendt for i dit seniorliv? Det kan du drøfte på det andet møde i samtalecafeen.
Metode
På det første møde vil der være en indledende præsentation af de to forskellige bud på Det gode seniorliv. Første alternativ vil herefter blive undersøgt og drøftet af gruppen. På det efterfølgende møde vil det andet alternativ blive undersøgt og drøftet af gruppen. Mellem møderne har du mulighed for at afprøve de to alternativer i din egen seniorpraksis.
Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke udviklings- og handlemulighederne i dit lange liv
Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, selvstændig konsulent ved http://www.seniorvejen.com samt medlem af FUAM
Mødested
Klostergade Centret eller hvor deltagerne ønsker det.
Har du fået interesse for seniorlivets mange muligheder kan du læse mere herom på min hjemmeside: http://www.seniorvejen.com
Den sociale aldringsmodel med livet som en rejse i tiden
De moderne seniorer har mange udfordringer og muligheder i hverdagen. Har du behov for at få indblik i dine egne muligheder eller dine muligheder for at støtte andre seniorer, så benyt dig af den sociale aldringsmodel.
I antologien ”At skabe gode dage” redigeret af Anne Marie Beck et al. er modellen beskrevet i forhold til ældre seniorer, der har behov for omsorgshjælp. Modellen kan dog inspirere enhver senior, der gerne vil have gode ideer, overblik og indflydelse på sit eget seniorliv. Det vil jeg prøve at vise sidst i denne blog.
Det er forfatterne Ole Mygind, Jette Bangshaab og Knud Ramian, der folder modellen ud i artiklen ”Hverdagslivet – en livsvigtig opgave”. Her præsenteres en række begreber og metaforer, som kan udfordrer din fantasi og handlekraft. Reflekter over din egen situation som senior og prøv at kikke nærmere på, hvor fx stjernestunderne findes i dit liv.
Den sociale aldringsmodel
Social aldring er en af flere modeller, der forstår aldring som en del af et helt livsforløb – at aldring så at sige er en rejse i tiden. Den sociale aldringsmodel anvendes tre grundlæggende begreber: livets løbebaner, køreplaner og endestationer.
Løbebaner er spor, der tilsammen udgør et menneskes livsforløb. En løbebane skal forstås som en sammenhængende række af begivenheder, der forløber på udvalgte områder af tilværelsen. Fx en arbejdslivsløbebane. Begivenheder i de forskellige løbebaner kan påvirke hinanden. Fx vil et stop på arbejdsmarkedet kunne påvirke bogliglivet og fritidslivet.
Til løbebanerne hører også en slags ’køreplan’. Det vil sige at bestemte begivenheder oftest indtræder på relativt faste tidspunkter i livsforløbet. Selvom der findes individuelle variationer, eksisterer der et kulturelt kodeks for, hvornår begivenheder oftest indtræder i forhold til gængse normer. Disse normer ændrer sig dog over tid. Fx har køreplanen om at forlade arbejdsmarkedet ændret sig pga. seniorernes forbedrede situation på det økonomiske-, det helbredsmæssige- og aldersmæssige område. Seniorerne er blevet rigere, sundere og ældre og mange er ikke længere villige til at stoppe på arbejdsmarkedet, når den definerede pensionsalder nås.
Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse af ’endestationer’. Endestationer er det sted på løbebanen, hvor det statistisk set er sandsynligt, at der ikke indtræffer yderligere begivenheder og at der ofte ikke er forventninger om det. Man er fx nået til slutningen af sin arbejdsløbebane, når man kan blive pensioneret og det forventes ikke, at man genoptager erhvervsarbejdet igen.
Det er denne bevægelse mod endestationerne, der karakteriseres som social aldring.
Den sociale aldring og hverdagslivet
Hvis man ser på en seniors liv og hverdag på et givet tidspunkt ud fra den sociale aldringsmodel, kan man aflæse vedkommendes sociale alder ved at lave et tværsnit af løbebaner og køreplaner. Samspillet mellem de aktuelle positioner på de forskellige løbebaner tegner et billede af den enkeltes livshistorie og generationshistorie. Tilsammen skaber dette vilkårene for hverdagslivet og er en vej til at forstå dette hverdagsliv, er forfatternes påstand.
Til den sociale aldringsmodel knytter sig også en forståelse af hverdagen som en række af stunder. I hverdagen forsøger vi at give hver af disse stunder betydning og fylde dem med kvaliteter, som vi anser for vigtige. Dagens stunder udgør ikke en tilfældig strøm, men har en form for orden. Hverdagen er præget af karakteristiske gentagelser, vaner, rutiner og traditioner, der giver en form for stabilitet, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen.
For at kunne forstå dit eget seniorliv samt at kunne støtte andre seniorer i deres liv er det nødvendigt at få identificeret de kræfter, der skaber denne orden. For at underbygge denne påstand, henviser forfatterne til konklusionerne i VEGA-projekterne ”Mere Liv i Gamles Hverdag”, Projekterne har vist, ’hvordan det hverdagsliv, der synes fyldt med banaliteter, i virkeligheden udfolder sig i dette samspil, som formentlig er langt mere komplekst, end det endnu har været muligt at forstå og beskrive.’
VEGA-projekterne har også vist, hvordan den enkelte sammen med de nærmeste forsøger at forme hverdagslivets tidsrum med betydning, så ønsker, værdier og behov tilgodeses indenfor de muligheder og begrænsninger, som de aktuelle vilkår byder på.
At agere i hverdagslivet som senior er således mere sammensat, energikrævende og udfordrende end en umiddelbar iagttagelse af hverdagens tilbagevendende rutiner umiddelbar giver udtryk for. En begrebsliggøres og en kategorisering af de samvirkende kræfter kan lette forståelsen af denne kontekst.
Reorganisering og nyorientering
Med alderen følger en bevægelse mod endestationen. Den nye sammenhæng, der er opstået, kan stille krav om en reorganisering og måske en nyorientering af hverdagslivet og dets betydning. Det er forfatternes påstand, at man som aktør må have en forståelse for denne type af forandringer af livsmønstreretfor at kunne yde en faglig forsvarlig indsats, der støtter op om det enkeltes menneskes hverdagsliv og skaber kvalitet i aldringens bevægelse mod endestationen.
Det er min påstand, at det også må gælde for den senior, der reflekterer over egen ny situation og kontekst samt den senior, der har sat sig for at yde omsorg i forhold til en anden senior, der har hjælp behov.
Hverdagsviften som dialogredskab
Hverdagsviften er udviklet i VEGA-projekterne til at beskrive dagens gang og synliggøre gamle voksnes hverdagsliv. Metoden har som formål at understøtte de udfordringer som plejepersonalet konfronteres med, når de via deres arbejde kommer til at tage del i en hjælpekrævende indsats overfor gamle voksne. Senere i denne blog vil jeg vise, at denne metode også kan anvendes overfor raske seniorer.
Som metode kan hverdagsviften anvendes til at illustrerer, hvor og hvornår tiden forløber på en almindelig hverdag. Det er forfatternes påstand, at der til hver af dagens stunder (morgenstund, middagsstund etc,) knytter sig betydninger, som er væsentlige at kende for at kunne yde en god indsats.
Til hverdagsviften knytter der sig tre begreber, der på forskellig måde afspejler hverdagens kompleksitet. De tre begreber er Dagens orden. Tidens fylde og Dagens råderum.
Dagens orden er en samlende betegnelse for alle de begivenheder, der finder sted i løbet af dagens stunder. Dagens orden knytter sig til den sekventielle rækkefølge af forskellige begivenheder i disse stunder.
Tidens fylde beskriver det, som tiden anvendes til i form af gøremål, samværstid, alene-tid og ventetid. I tidens fylde kan der være indlejret tider, som indeholder konsekvenser af tidligere tider eller har følger for efterfølgende stunder.
Det daglige råderum omhandler gamle voksnes samspil med omgivelserne og mulighederne for at håndtere og råde over disse omgivelser.
Dialogredskabets fire kort
Til hjælp i det daglige arbejde er der udviklet et dialogredskab. Redskabet består af fire kort, der sætter fokus på hvad der er af stjernestunder og hvad der er af udfordringer i hverdagen. Formålet med dialogen er at afdække, hvilke ønsker til ændringer personen har og hvordan ’små skridt’ i den rigtige retning mod en bedre hverdag kan sættes i gang.
De fire kort skal kaste lys over
1. Stjernestunder. Fx Hvornår på døgnet har du det godt? Hvor ligger ressourcerne for dig?
2. Udfordringer. Fx Hvornår står du overfor udfordringer i løbet af døgnet? Hvor er det svært?
3. Ønsker. Fx Hvad må gerne være anderledes i løbet af dagen, hvis du kunne bestemme?
4. Små skridt. Fx Har du handlet anderledes end du plejer i bestemte situationer?
Hverdagsviften kan således anvendes som en metode til at forstå og analysere, hvad en hvendag består af i relation til den enkeltes opfattelse af orden, fylde og råderum. Alle mennesker forsøger at få tilgodeset deres værdier i hverdagen med de kræfter, de har til rådighed og inden for de muligheder, der byder sig i den aktuelle situation.
En del af hverdagens mestring er derfor at fylde tiden og stunderne med noget betydningsfuldt, fordi det er nødvendigt, nyttigt, glædeligt, styrkende eller lignende. Betydningen kan knyttes an til alle typer tidsrum og der kan ledes efter betydning i uger, i foråret og i årets som helhed.
Livets forskellige løbebaner kan gå i nye retninger og få indflydelse på hverdagslivet
Hvordan kan du som senior bruge den sociale aldringsmodel?
Udfyld nedenstående skema med forventede endestationer inden for dine forskellige løbebaner og vurder konsekvenserne af de forandringer, der kan/ vil komme.
Jeg har prøvet at konkretisere den sociale aldringsmodel på baggrund af min egen situation her og nu. Det vil sige at jeg har forsøgt at markere, hvornår jeg forventer at nå endestationen (X) indenfor de forskellige løbebaner, som har præget mit livsforløb.
For de svækkede seniorer kan det være relevant at forholde sig til en endestation og en definitiv afslutning på de forskellige løbebaner. Samt at iværksætte en indsats i forhold hertil.
For de moderne, raske og rørige seniorer er det nok mere relevant at se på sporskifte og kursændringer (S) i løbet af livet. Sådan vil jeg betragte mit eget livsforløb og de nye muligheder, som hverdagen vil bringe efter et sporskifte.
Reorganiseringer og nyorientering
Hvilke forandringer kan jeg konstatere i mine løbebaner og hvilken reorganisering har dette medført?
Mit boligliv og familieliv blev ændret som 62 årig, da den sidste af mine tre børn flyttede hjemmefra. Mit arbejdsliv blev forandret, da jeg som 66 årig stoppede som lønmodtager på arbejdsmarkedet og etablerede mit eget firma Seniorvejen.
Min funktionsevne blev påvirket som 66 årig, da jeg pga. øget fritid kunne udvide den fysiske og mentale træningen.
Stoppet på arbejdsmarkedet som 66 årig bevirkede også, at jeg kunne øgede mit engagement i fritidslivet ved som frivillig at deltage i forskellige senior-organisationers arbejde.
Den øgede fritid som 66 årig betød også noget for vennelivet, hvor jeg kunne genoptage kontakten til gamle venner og dermed øge vennekredsen.
Etablering af egen virksomhed med fokus på senior- og omsorgslivet har styrket min interesse og kontakt til omsorgsområdet.
På nogle områder er mit netværk og mine relationer således blevet øget, på andre områder er det blevet formindsket.
Hverdagsviften
Hvilke forandringer i hverdagen har de ovennævnte ændringer medført? Dagens orden har ændret sig fra arbejdsliv og børnefamilieliv til familieliv og fritidsliv. Tidens fylde har ændret sig fra fast struktureret arbejdstidog børnepasningstid til fri tid med en del samværstid med familien, frivillige foreninger og en del alene-tid med pleje af litterære, musikalske og filosofiske interesser samt udvikling af eget firma. Det daglige råderum har ændret sig fra struktureret og forudsigeligt råderum (arbejde, hjemmeboende børn) til et frit og uforudsigeligt råderum. Fra at have været tidsmæssigt og fysisk afgrænset er råderummet nu ubegrænset tidsmæssigt og fysisk, bortset fra den moralske forpligtelse, der ligger i at indgå i familierelationer og frivillige organisationer.
Dagens gang
Hvilke fordele og ulemper har de ovennævnte forandringer medført?
Dagen har fået flere stjernestunder. Jeg kan sove så længe som jeg/ konen ønsker det. Jeg kan gå til de kulturelle og motionsmæssige aktiviteter, som jeg har lyst til. Jeg kan fordybe mig i de områder, som jeg interesserer mig for (fx seniorlivets muligheder). Jeg kan veksle mellem praktisk fysisk aktivitet og stille, eftertænksom refleksion over livets store spørgsmål.
Dagen har også fået en række (nyttige) udfordringer. Jeg kunne godt tænke mig at træne mere systematisk og regelmæssigt og måske med nye aktiviteter.
Jeg har fået en række ønsker til dagen. Fx renovering og oprydning i hjemmet. Igangsætning af udsatte projekter.
Jeg har taget en række små skridt i den rigtige retning. Jeg har nedsat mit Tv-forbrug og fordyber mig i stedet for i relevante bøger om seniorlivets udfordringer og muligheder. Jeg skriver blogs på mit hjemmeside om den nye viden, jeg har tilegnet mig. Jeg har involveret og engagerer mig i nye seniornetværk, som udvider min horisont og forståelse af seniorlivets mangfoldighed.
Konklusion
Anvendelsen af Den sociale aldringsmodel og Hverdagsviften har åbnet mine øjne for hverdagslivets mange muligheder og tidligere tiders hængepartier. Muligheder og udfordringer, der har haft godt af at komme frem i forstandens klare lys og som jeg glæder mig til at udforske og udvikle nærmere.
Prøv modellen på dit seniorliv og se hvad der sker!
Den moderne senior bydes på mange udfordrende roller
Seniorerne møder mange forskellige tilbud i dagens Danmark, for eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du være kendt for i dit seniorliv? Bliv inspireret af to norske forfatteres tanker om de unge gamles mange muligheder og læs om, hvordan de mange roller har formet mit seniorprojekt.
De to norske forfattere Klara Bøe og Petter Henriksen har i bogen Overlevelsesteknik for unge gamle skrevet inspirerende og provokerende om seniorernes mange tilbud om roller, som de skal eller bør mestre i det moderne samfund. Den øgede levealder, den forbedrede økonomi samt en bedre sundhedstilstand giver i dag mange seniorer muligheden for at leve et helt andet og måske bedre seniorliv end det deres forældre gjorde.
Seniorerne er uvante med de nye livsvilkår og har ikke udviklet gode forsvarsmekanismer mod bombardementet af tilbud og fristelser. Seniorerne har behov for vejledning i, hvordan de skal håndtere præstationspresset og hvordan de bedst kan tilrettelægge resten af deres liv. Klara Bøe og Petter Henriksen har et godt bud på en overlevelsesteknik for dem, der befinder sig i denne situation.
12 seniorroller I bogen præsenteres 12 specialiserede roller, som vi forventes at falde ind i og ud af og som vi kan forsøge at mestre – eller bare ignorere. De 12 roller er følgende:
Stilikonet, hvor du skal holde skansen i forhold til dit udseende. Globetrotteren, hvor du skal besøge mest muligt af verden, mens du kan. Køkkenguden, hvor du skal glæde familie og venner med uforglemmelige måltider. Den teknofile, hvor du skal imponerer andre med dit greb om nyeste teknologi. Sundhedsapostlen, hvor du skal kontrollerer dit fysiske forfald. Åndsmennesket, hvor du skal kontrollerer dit intellektuelle forfald. Husejeren, hvor du skal udvide din ejendomsmasse. Det sociale dyr, hvor du skal plejer omgang med din voksende vennekreds. Kulturforbrugeren, hvor du skal holder dig opdateret inden for film, teater, litteratur, musik og kunst. Fritidspædagogen, hvor du skal knuselsker dine børnebørn. Seniorkonsulenten, hvor du skal være din administrative tovholder. Plejeren, hvor du skal giver dine forældre en værdig alderdom.
For forfatterne er disse roller ikke grebet ud af den abstrakte luft, men baseret på selvindsigt og praktisk erfaring. De medgiver at de “personificerer gruppen ret godt”. De er begge midt i 60’erne. En af hvert køn. Samboende. Voksne børn. Mindreårige børnebørn. En pensionist og en med job. Rimelig økonomi. Forholdsvis opfyldte af deres lykkelige livssituation og af livets rigdom – og stadig oftere udmattet efter en lang aktiv dag.
Mine roller
Forfatternes gennemgang af de forskellige roller kan være en øjenåbner i forhold til, hvad man selv tror, er styrende i ens liv og hvad der faktisk er styrende. Men også en øjenåbner over for andre roller, som du kunne påtage dig for at opnå dine mål i dit seniorliv.
Hvilke roller har jeg haft? Hvordan har mine roller være, set i bagklogskabens klare lys og hvilke roller skal fremadrette udgøre min identitet som senior? Hvilke roller skal styrkes og udvikles? (+). Hvilke roller skal svækkes og afvikles? (-) Hvilke roller skal fortsætte uforandret? (=)
Stilikon – delvis. Jeg holder min krop i form, men er ikke med på den nyeste livsstil.(+) Globetrotter – ja. Jeg vil gerne se og opleve fremmede egne og kulturer, men søger også lokal forankring.(=) Køkkengud – nej. Jeg nyder at spise god mad, men er ikke ekspert i et køkken.(+) Teknofil – delvis. Jeg har smartphone og er på de sociale medier, men er ikke konstant IT-ajour.(+) Sundhedsapostel – ja. Jeg spiser varieret og dyrker yoga, men følger ikke de skrappe kostplaner.(=) Åndsmenneske – ja. Jeg interesserer mig for filosofi, men sætter også pris på det levede, konkrete liv.(+) Husejer – ja. Jer er medejer af et byhus og et fritidshus, men ønsker ikke flere ejendomme.(-) Socialt dyr – delvis. Jeg deltager i frivilligt arbejde og er foreløbig medlem af fem frivillige netværk.(=) Kulturforbruger – ja. Jeg går ofte til klassiske koncerter og på museum, men nyder også at være alene.(=) Fritidspædagog – delvis. Jeg passer af og til børnebørn, men får plads til egne behov.(+) Seniorkonsulent – ja. Jeg er stoppet på arbejdsmarkedet, men har etableret egen Seniorvirksomhed(=) Plejer – delvis. Jeg har hjulpet min demente far på plejehjemmet, min mor var åndsfrisk til det sidste og fik den nødvendige pleje af det offentlige.(=)
Seks af de nævnte roller vil jeg således fortsætte med uforandret, fem roller skal styrkes og en rolle skal svækkes. Hvad der har været bærende for alle de ovennævnte rollerne, kan du læse om i det næste afsnit.
Seniorvejen har et godt tilbud til den tvivlende senior
Homo projektus Hvilken særlig central rolle har jeg selv forfulgt og hvad vil jeg forsøge fremadrettet at lade mig styre af? Projektet har altid haft en stor plads i mit liv. Fra den projektorienterede undervisning i folkeskolen over forskningsprojektet på universitetet og videre gennem projektudvikling og projektgennemførelse i mit arbejdsliv til mit nuværende selvstændige seniorprojekt ”Seniorvejen”. Der har altid været et projekt, som jeg på den ene eller anden måde har været optaget af og som jeg kunne bruge til at realisere mine ønsker og drømme samt stimulere mit engagement og lidenskab.
Jeg opfatter mig selv som en projektmager, med interesse for både projektideerne, projektmetoderne og projektresultaterne. Projekttilgangen er kommet til udtryk på forskellig vis:
Ved at hæve mig op i et helikopterperspektiv eller ved at se verden fra evighedens synsvinkel.
Ved at se problemet fra en anden vinkel eller sammenligne det med udfordringer fra andre sagsområdet.
Ved at kombinere det med “utænkelige forestillinger” om udfordringen.
Ved at antage, at min første idé aldrig er den bedste samt lytte til andres ideer før jeg selv tager stilling.
At optimere og finpudse metoden samt finde den mest hensigtsmæssige eller relevante måde at udføre tingene på, har også været et fokuspunkt. Forskellige principper har påvirket mit projektarbejde:
Ved at benytte De forhåndenværende søms princip.
Ved at arbejde efter, at Den håndværksmæssige kunnen viser sig i håndteringen af projektet.
Ved at benytte sig af vekselvirkningen mellem at være i “Tankeløs proces” og i sindig eftertænksomhed.
At se og opleve resultatet af en kreativ, skabende proces kombineret med en rationel og målrettet håndtering af de praktiske udfordringer i forbindelse med realiseringen af projektudkastet, har givet mig en tilfredsstillelse og en livsglæde som et projektskabende menneske (Homo projektus).
At kunne løse praktiske problemer på en ny overraskende måde eller en smart måde, en måde der trækker på både min håndværksmæssige erfaring og mit filosofiske udsyn, giver mig energi og livsmod.
Seniorvejen som rollebaggrund Etableringen af egen virksomhed i 2015 har været den platform, hvor jeg har kunnet afprøve nogle af de forskellige roller, som seniorlivet har budt mig. Konsulentfirmaet Seniorvejen.com har været det frirum og eksperimentarium, hvor jeg har kunnet engagere mig i vidt forskellige gøremål og teste af, hvad der skulle være bærende for mit seniorliv. Hvor jeg har kunnet forholde mig til de forskellige seniorroller og forfølge dem, der var mest interessante, udvikle dem der var nødvendige og udfase dem der ikke var relevante.
Etablering af egen virksomhed har således givet mig erfaring som Seniorkonsulent, hvor jeg som administrativ tovholder har skullet holde styr på salg, økonomi, markedsføring og udvikling af firmaets produkter. (Iværksættervejen)
Opbygningen, anvendelsen og vedligeholdelsen af Seniorvejens hjemmeside har sammen med markedsføring på de sociale medier: Facebook, LinkedIn, Twitter og G+ givet mig mulighed for at teste Den teknofile rolle. (Jobvejen)
Udviklingen af Seniorvejens forskellige tilbud, hhv. foredrag, kurser, workshops, netværksarbejde og sparring har givet mig indsigt i seniorvejens seks forskellige veje. Min afprøvning og deltagelse i fx DGI’ s Yoga tilbud og de kommunale svømmetilbud har givet mig et godt indblik i hvad rollen som Sundhedsapostel indebærer. (Sundhedsvejen).
Mit samarbejde med syv andre forfattere i forbindelse med skrivning, redigering og udgivelse af bogen ”Med splitflag og højagtelse”, har givet mig nyttig indsigt i rollen som Kulturforbruger. (Den kreative vej)
Mit engagement i forskellige frivillige organisationer som Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, FUAM (Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder) samt DM seniorer Midtjylland, har afprøvet min rolle som Detsociale dyr i forskellige netværkssammenhænge. (Frivillighedsvejen)
Herudover har min grundlæggende underen og nysgerrighed ført mig til fremmede egne af både mental og fysisk karakter. Studiemiljøer som Idealismekredsen, Folkeuniversitetet og Aarhus Kredsen har givet mig kendskab til rollen som Åndsmennesket. Udelængslen, der blev grundlagt på to ture med ØK-skibe i 1960’erne, har motiveret og engageret mig i rollen som Globetrotter.
De sidste fem roller, Stilikonet, Køkkenguden, Husejeren, Fritidspædagogen og Plejeren er roller der for mig i særlig grad hører til familiens domæne. (Omsorgsvejen)
En øjenåbner Det har været en lærerig proces at skulle forholde sig til de forskellige seniorroller og til sin egen virkelighed. Hvad er det egentlig jeg har gang i? Det blev tydelig i denne proces, der viste, at jeg måske har for mange initiativer i gang, som pegede i hver sin retning og som muligvis modarbejde hinanden. På den baggrund kunne der være behov for en sanering af de mange gøremål, en koordinering af de vigtigste og mest værdifulde tiltage samt en skærpelse af, hvad mit vigtigste mål er. Hvad ønsker jeg at have gang i? Det blev også aktualiseret og er påtrængende at få afklaret.
Synes du, at forfatternes forslag om at forholde sig til tolv seniorroller, er for stor en mundfuld, så har for eksempel Wilhelm Schmid i bogen Kunsten at blive gammel givet et mere roligt og sindigt svar på seniorlivets udfordringer. Peter Faber har med sin bog Farvel arbejde goddag frihed givet et andet kort og kontant svar på samme spørgsmål. Se min blog om disse bøger på dette link.
På www.seniorvejen.com kan du hente yderligere oplysninger om mine gode tilbud til tvivlende seniorer.
Peruanere på torvet i Lima, som også tænker over seniorlivets udfordringer
Alderdommen er opreklameret, bønnen giver mig indre ro, sorgen har formet mit liv, jeg trækker selv stikket, tid til dans før urnen, fra gråt guld til grå paria er eksempler på udsagn om livet, døden og det midt imellem fra de modne og modige mænd.
I bogen Modne mænd, har forfatteren Bo Østlund interviewet 24 mænd mellem 60 og 83 år om livet efter de 60. Blandt de fem yngste af de interviewede på 60 år optræder Viggo Sommer og Søren Østergaard. Alderspræsidenten blandt de interviewede er Morten Grunwald på 83 år. De øvrige deltagere ligger mellem 61 og 74 år.
Spørgsmål om livet, døden og det imellem
De modige mænd har skullet svare på spørgsmål som: ”Hvor meget tænker du på døden?”. ”Hvad har du lært af dit liv?”. ”Er det vigtigt for dig at blive husket af eftertiden?”. ”Er du forfængelig i forhold til din krop?”. ”Mærker du en svigtende libido på dette sted i livet?”. ”Kender du ensomheden?”. ”Hvordan vil du selv gerne dø?”. ”Leder du efter en mening med livet?”. ”Er du et troende menneske?”. ”Hvad betyder kærligheden for dig?”. ”Er der noget, som du fortryder, du har gjort i dit liv?”. ”Hvordan vil du gerne blive gammel og leve de kommende 20-30 år?”.
”Hvilken følelse ser du tilbage på dit liv med?”. ”Hvad tror du, der sker, når du dør?”. ”Hvad kan gøre dig bange?”. ”Hvor meget fylder dit eget liv i din erindring?”. ”Er der noget du frygter ved alderdommen?”. ”Hvad har det betydet for dig og dit liv at få børn?”. ”Hvad er en god dag for dig?”. ”Hvornår mærker du ensomheden?”. ”Frygter du at miste dit sind før du mister din krop?”. ”Har du forberedt din begravelse og skrevet testamente?”. ”Hvad betyder frihed for dig?”. ”Mærker du nu en større ro i dit liv?”. ”Er det et mål for dig at blive meget gammel?”. ”Har dine værdier forandret sig med årene?”. ”Frygter du sygdom?”.
Seks svar på de store spørgsmål De 24 interviewede har svaret meget forskelligt på de stillede spørgsmål: For IB Michael må gribbene flyve alene: ”Jeg har gennem tiderne gjort mig alle mulige underholdende forestillinger om, hvad der skulle ske med mig når jeg døde. Så ville jeg himmelbegraves – der vil sige, at min krop, som man gør i Tibet, skulle skæres op i småstykker og ædes af gribbene – og i en anden periode ville jeg give alle mine organer væk, og i en tredje periode ville jeg have, at man smed min krop i en kajak, og skubbede den til søs. Men der er jo ingen af disse ideer, der er realistiske, når det kommer til stykket. Men man behøver jo heller ikke at have en plan klar for alt.”
For Viggo Sommer er ensomheden blevet hans ven: ”Jeg tænker på døden, hver eneste fucking dag. For at sige det lige ud, så er jeg født kronisk deprimeret, og mit liv har været en evig kamp for at holde mig oven vande. Min far var alvorligt psykisk syg, og det har præget mig. Jeg tror, det ligger i generne, og jeg har helt fra bardommen af accepteret, at depression og psykisk sygdom både eksisterer og er en del af min bagage. Men efter jeg fyldte 50, begyndte ensomheden endelig at blive min ven. Jeg bliver ikke længere så bange.”
Poul Nesgaard vil gerne bede om to minutters stilhed til hans begravelse: ”Jeg har bedt min kone om at stille sig ved kisten og sige: ’Poul har bedt om to minutters stilhed, så hvis der er et liv efter døden, så vil han nu give sig til kende… ’ Og så må vi jo se, om der sker et eller andet. Der ryger måske en salmebog på gulvet, eller en fugl flyver ind i vinduet, eller noget helt tredje. Jeg kan klukke af grin, når jeg tænker på, hvordan det bliver, og somme tider kan jeg næsten ikke vente, for jeg synes, at forestillingen om den situation er livgivende.”
For Carsten Mørch drejer det sig om at kunne trække stikket: ”Hvis jeg bliver uhelbredelig syg og afhængig af andre, er det ved at være tiden til at trække stikket. Så slutter jeg det selv. Mit rædselsscenarie er at ende som en grøntsag, som er afhængig af, at andre folk giver mig ble på, mader mig med sonde og hvad fanden sådan noget ellers hedder. Dér når jeg ikke til. Jeg nægter at slutte mit liv uværdigt. Jeg vil slås og kæmpe et meget langt stykke, men hvis jeg oplever, at jeg mister kontrollen, så tror jeg, at jeg rent mentalt kan beslutte at dø. Og kan jeg ikke klare det selv, tror jeg da, at min søn vil hjælpe mig.”
For Lars Muhl er døden den dag, hvor vi får alle svar: ”Jeg er 100 procent klar over, at i det øjeblik, vi slipper her og går hjem, så kan vi se tingene klart, og så ser vi hele dette jordiske liv i et klart billede, hvor alle de personer, der har optrådt i vort liv, er én person. Hvor alt, vi har oplevet, er én hændelse, der indeholder det hele. Og den læring, vi skulle drage ud af dette liv, den ser vi i et blik, hvorefter vi gør os de erfaringer og indsigter, der er nødvendige. Og så må vi ikke glemme, at vi, når vi er nået over på den anden side, bidrager lige så meget med energi her på jorden, som da vi var inkarnerede.”
For Morten Grunwald er arbejdet livets glæde: ”Livet har lært mig, at arbejdet er den største egentlige glæde. Hvis du fuldt og helt kaster dig ud i det, og det er meningsfuldt, og du samtidig oplever respons og gengældelse, så findes der intet større end arbejde. Og livet har også lært mig, at du starter forfra hver eneste gang. Du er aldrig bedre end det sidste, du afleverede. Ved hver eneste ny opgave skal du vise over for dig selv og alle dem, du arbejder sammen med, at du endnu engang kan gøre det meningsfuldt, vedkommende og medrivende.”
Fællestræk og forskelle hos seniorerne Et fællestræk for de fleste af de interviewede er frygten for hjælpeløshed pga. mental- og eller fysisk svækkelse. Arvelige sygdomme og psykiske lidelser opfattes som begrænsninger i seniorernes livsudfoldelse. ”Så hellere en hammer for panden”, som det udtrykkes i bogen. På den anden side udtrykker flere glæde over, at livet i et velfærdssamfund har givet dem en række unikke muligheder og chancer, som ikke har været tilfældet for tidligere generationer. Muligheder, der har givet deres specifikke liv en mening og værdi, som de er dybt taknemmelige for.
De fleste seniorer siger, at de ikke har behov for et eftermæle – at blive husket for noget særligt, som de har udrettet. At de har sat sig spor eller at der bliver opstillet en gravsten, hvor de efterladte kan samles og mindes den afdøde. Som det hedder i bogen ”Jeg har ingen planer om at sætte en bautasten for mit levede liv, for ønsker man det, ønsker man også at fængsle sin eftertid og sine efterkommere..”
Bogen rummer også en række interessante betragtninger over initiativer og handlinger, som gentænkes af seniorerne i forhold til at give dem styrke i hverdagen. For eksempel giver bønnen fokus på det vigtige og ”en indre ro”. Som det siges i bogen ”Bønnen er helt unik, fordi jeg i min bøn kort og koncentreret kommer af med det, der betyder noget for mig”. Bønnen skaber fokusering, koncentration, eftertænksomhed og besindelse.
Tænk selv og lad dig inspirere
Bogen er meget læseværdig og inspirerende. Den opfordrer læseren til at tænke selv og handle selv – hvor det er muligt. Prøv at svare på nogle af disse spørgsmål og find ud af, hvad du har af overvejelser om seniorlivets udfordringer.
Kunne du tænke dig at høre om andre kloge mænd og kvinders mening om seniorlivet, kan du blive inspireret af litteraturhenvisninger på min hjemmeside www.seniorvejen.com
Seniorlivets udfordring: Sindighed og ro eller engagement og tempo?
Det gode seniorliv -Livsmod, fællesskab og ensomhedens udfordring.
Foredraget er inspireret af to bøger, som viser hver sin vej ind i seniorlivet. Dels Wilhelm Schmid’s bog “Kunsten at blive gammel”, der anviser 10 skridt på vejen hen mod ro og sindighed i seniorlivet.
Dels Peter Fabers bog “Farvel arbejde – goddag frihed”, der peget på fem konkrete området, som du bør tilstræbe at sætte flueben ved hver aften, før du går til ro.
Wilhelm Schmid’s bog bygger på den filosofiske retning, der hedder sindelagsetik: Det er din indstilling eller dit sindelag, der afgør om du handler etisk forsvarligt.
I modsætning hertil hævder Peter Faber, at det er konsekvensen af dine handlinger, der afgør om du har handlet etisk forsvarligt. Har din handling nyttet noget? er spørgsmålet for denne etiske holdning, der filosofisk kaldes nytte-/ konsekvensetik.
Hvilken vej vælger du? Bliv inspireret af foredraget!
Har du fået lyst til at læse lidt mere om de to bøger, som foredraget handler om, han du finde oplysninger i min Blog: Sindighed og ro eller engagement og tempo? (Findes i Arkiv. April 2016)
Bjergning af storsejl i snestorm – Fra bogen “Med splitflag og højagtelse”
Skriv dine erindringer før du glemmer dem -Fortælleglæde, fælleskab og den eksterne opbakning.
Foredraget er baseret på bogen
Med splitflag og højagtelse
-Otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK-skib i 1960’erne
I foredraget fortælles om en gruppe skriveglade seniorer og tidligere ØK-ansatte, der syntes at de gode fortællinger fra de syv have burde nedskrives og udgives. Med fælles hjælp og praktisk- og økonomisk håndsrækning udefra lykkes det dem at få nedfældet og udgivet de personlige historier.
I foredraget gives endvidere smagsprøver på de forskellige beretninger fra både toppen og bunde af hierarkiet ombord på et ØK-skib i 1960’erne. Du kan blandt andet høre om: Bjergning af storsejl i snestorm. Mødet med østens mystik. Fodring af kølsvin samt Tandudtrækning i rum sø.
For mange af forfatterne har livet og dannelsen ombord på skibet sat sig varige spor og formet deres voksenliv. Hvad denne langtidsvirkning har været, kan du også hører om i foredraget.
Skal du også have skrevet dine erindringer i tide? så lyt til foredraget, fordyb dig i din erindring og gå så i gang med skrive- og udgivelsesarbejdet. God arbejdslyst.
På Seniorvejens hjemmeside er der endvidere uddrag og anmeldelser af bogen.
Pris for foredrag og efterfølgende diskussion (I alt to timer) 1.500 kr. Ring (30 53 86 43) eller mail (pg.ra@hotmail.com) til mig for yderligere oplysning.
Da årgang 1950 var 17 år udkom dette album, hvis musik stadig er en vej til deres hjerter
Vil du i dialog med årgang 1950 så tal om de temaer, der interesserer dem: Kultur, mødet med andre mennesker, de tætte relationer til de nye og gamle venner og familien, værdipolitik, lysten til at leve sundt og retten til at nyde livet, hele livet… Og husk så musikken. Den er stadig en vej til deres hjerter. Anbefalingerne findes i Envisions undersøgelse fra 2015.
Generationen omkring pensionsalderen er en attraktiv målgruppe som forbruger, men der er endnu ikke er nogen, der har forstået dem. Det har Envision i 2015 rådet bod på med et historisk funderet generationsportræt samt en undersøgelse.
NOW YOU´RE SIXTY FOUR Envisions undersøgelse af seniorgruppens karakteristika i 2015, ”NOW YOU´RE SIXTY FOUR”, bekræfter at der er livs- og købekraft i gruppen. De fylder godt i befolkningssammensætningen, de har mere på kistebunden end tidligere generationer af seniorer og de er ikke bange for at bruge deres penge og de vil gerne lyde livet – hele livet. Envision har interviewet 30 personer fra årgang 1950 og uddyber og kommenterer i rapporten de interviewedes svar med analyser, statistik, supplerende undersøgelser samt perspektivering og anbefalinger til de personer, der gerne vil i dialog med denne forbrugergruppe.
Det er Envisions påstand, at generationen omkring pensionsalderen er en attraktiv målgruppe som forbruger, men at der endnu ikke er nogen (indenfor reklame og marketingsbranchen) der har forstået dem. Det vil Envision råde bod på med et historisk funderet generationsportræt samt en undersøgelse af seks temaer: Økonomi, sundhed, medieforbrug, rejser, familien og fremtiden. Redegørelsen veksler mellem korte videooptagelser med repræsentanter fra årgang 1950 og skriftlige redegørelser for de nævnte fokusområder.
Et nyt seniorportræt Problemet med de eksisterende portrætter af seniorerne er, at generationen ikke kan genkende sig i beskrivelserne. Seniorerne protesterer per intuition mod at blive beskrevet som en ensartet masse. Især fordi de er vokset op med et stærkt fokus på individet og den personlige udvikling også selv om de gennem hele livet har kendt til styrken ved fællesskabet.
Formålet med Envisions nye undersøgelse er, at skabe et portræt, som er menneskeligt, personligt, nærværende og konkret. Det nye portræt skulle gøre det muligt (for reklame- og marketingsfolk) at komme tættere på seniorernes drømme og værdier og dermed adgang til, at kunne kommunikere med dem på en relevant, appellerende og effektiv måde. (=Salg).
Envisions rapport består af seks kapitler med følgende overskrifter: 1. Soundtracket til en ny verden, 2. Portræt af en årgang, 3. Hårdt arbejde betaler sig, 4. Generationen der ikke ville være gammel, 5. Kritiske kultur-super-brugere, 6. Globetrotter hele livet, 7. Fællesskabet i fokus – og mere mig-tid, 8. Klogere på årgang 1950.
Ti seniorværdier Under overskriften Klogere på årgang 1950 har Envision opdaget 10 fælles værdier eller fyrtårne, som de har fundet i stort set alle interviews og analyser. ”Årgang 1950 udtrykker sine værdier helt uden at blinke, helt uden sarkasme og med en sikkerhed, der er en kaptajn værdig. De ved præcist, hvad de styrer efter og hvad der efterlader dem kolde og uinteresserede”, hedder det i rapporten. ”I udviklingen af nye produkter, services og kommunikation til Årgang 1950 er det fornuftigt at have disse værdimæssige fyrtårne som pejlemærker. Ellers risikerer vi let at ramme helt ved siden af målet.”, er anbefalingen til alle, der vil i dialog med denne seniorgruppe – og kan måske også bruges i forhold til andre 50+.
De ti værdier er Substans.Ægthed. Hårdt arbejde og selvdisciplin. Mådehold. Valgfrihed. Kritik og skepsis. Oprør og indflydelse. Fællesskab. Vedholdenhed. Bevidst selvbedrag.
I rapporten er disse ti værdier uddybet, hvor det om værdien Substans fx siges, at “Substans handler om bevisførelse og om at komme til sagen. Om at få svesken på disken uden for meget vrøvl… Årgang 1950 gider ikke omveje, vrøvl og lange salgstaler, løgne, smiger og varm luft… Giv mig noget, jeg kan se, opleve, debattere, røre ved, noget konkret. Spild ikke min tid.. Og ja, substans handler også om at have noget på hjerte. Om at levere noget indholdsfuldt og noget med mening”.
Om værdien Valgfrihed hedder det, at ”Årgang 1950 vil ikke sættes i bås; de er allergiske over for generaliseringer… ””Fortæl mig ikke, hvordan jeg skal være – ud fra min alder””. De vil da gerne leve op til omverdens forventninger … hvis det giver mening for dem… De vil gerne fortsætte med at arbejde; ikke fordi Finansministeren siger det, men fordi det giver mening. Friheden til at vælge er essentiel. Den kommer til udtryk, når de taler om valg af karrierer, valg af partner i livet, valg af at få børn eller ej, valg af rejsemål. Det faktum, at de startede på arbejdsmarkedet, da de stort set kunne vælge og vrage, har givet dem en tro på, at de faktisk kan vælge. Frihedsværdien hænger nøje sammen med deres faktiske erfaring – at det virkelig kan lade sig gøre.”
Om værdien Fællesskab hedder det, at ”De vil ikke slås i hartkorn med ”seniorer”. De vil i det hele taget ikke have gruppeprædikat på, for de er jo frie individer og har hver især gennemgået helt personlige udviklinger og realiseret sig selv forfra og bagfra. Og alligevel hylder Årgang 1950 fællesskabet som værdi. Nogle har paroler om solidaritet. Og mener, at den frihedskamp, de førte, var på vegne af mange andre end dem selv. Andre taler varmt for familien… De er enige om, at de unge giver for let op i deres parforhold.. Og samtidig er mange af dem blevet skilt flere gange – og flere lever lykkeligt som singler i dag”.
Om værdien Bevidst selvbedrag hedder det, at ”Denne dobbelthed – forskellen mellem det, de siger og det de gør, er allestedsnærværende i billedet af Årgang 1950. Fælleskabet som vigtigste værdi, selv om man dyrker det, man selv har lyst til. Et stort forbrug, man helst ikke taler om og et selvbillede som mådeholdende og nøjsomme. En kritisk holdning overfor al kommercialisme og en stor glæde ved tilbudsaviser og konkrete fordele ved nye produkter.”
Knyt an til den idealistiske selvfortælling I forhold til denne dobbelthed hos Årgang 1950 har Envision følgende anbefaling: ”Begge fortællinger er sande, fordi de føles sande. Der er plads til at være reflekteret i Årgang 1950. Vores vurdering er dog, at man som reklamebureau eller annoncør hellere skal tage udgangspunkt i den idealistiske selvfortælling frem for den hudløs ærlige.”
Rapporten afsluttes med en række anbefalinger og gode forslag til, hvad man kan arbejde ud fra, når man skal i dialog med Årgang 1950. Herunder: Hvordan fanger du opmærksomheden? Virkemidler og kommunikationsgreb. Gun-Britt metoden. Produkter, som Årgang 1950 savner inden for fødevarer, tøj og mode, teknologi, underholdnings- og fritidsprodukter m.m.
Retten til at nyde livet hele livet Som resultat af undersøgelsen har Envision følgende konklusion ift. Årgang 1950: ”Alder er ikke et emne for dem, så lad være med at tage udgangspunkt i det. Tal hellere om at få mest ud af tiden og muligheden for at fortsætte det gode liv, de lever nu. Gør dit forarbejde ordentligt og tal om de temaer, der interesserer dem: Kultur, mødet med andre mennesker, de tætte relationer til de nye og gamle venner og familien, værdipolitik, lysten til at leve sundt og retten til at nyde livet, hele livet… Og husk så musikken. Den er stadig en motorvej til deres hjerter”.
Kunne du tænke dig at læse denne undersøgelse og se de mange interview med årgang 1950, så kan du registrere dig som bruger på Envisions hjemmeside: http://sixtyfour.envision.dk/
Nogle seniorer vil hverken høre om, tale om eller se seniorlivets udfordringer
Bliv inspireret af klassiske og moderne overvejelser over alderdommens muligheder og umuligheder. Fx Tage Foss, der på den ene side påstår, at ”Man fødes klog, åben og venlig. Og dør forstokket, selvtilstrækkelig og forbitret” samt på den anden side Jeanette Leardis, der hævder, at ”Vi ældre voksne demonstrere klart, at hvad mange tror, er en “sølv tsunami”, der begynder at true samfundet, faktisk er et “sølv reservoir” fuld af løfter, formål og aktiver, der venter på at blive udnyttet og delt med kommende generationer. Hvad er din holdning til henholdsvise det positive håb contra den negative frygt for seniorlivets vilkår?
Det lange livs fornøjelser og byrder I historiens løb er alderdommens positive og negative sider blevet drøftet mange gange. Jeg vil dog primært fokusere på den antikke græske opfattelse, den romerske samt den moderne europiske/ amerikanske opfattelse. Den græske filosof Platon har et optimistisk syn på alderdommen og døden. Platon hævder i sit hovedværk ”Staten”, at den som har levet livet retfærdigt, ham ledsager ”det søde håb”, som mætter sjælen og giver alderdommen styrke, det, som frem for alt leder dødes urolige tanker.
Platons elev, Aristoteles deler ikke Platons positive syn på alderdommen. Aristoteles påstår i sit værk ”Retorik”, at mennesket bliver mere og mere uvirksomt og unyttigt efter 50-årsalderen. Da de ældre har levet i mange år, har de også lavet mange fejl, derfor er de blevet tvivlrådige, kyniske og mistroiske, kan hverken elske eller hade, er smålige og stædige, kujoner og frygtsomme, smålige og skamløse. De hænger ved livet, men er skeptiske over for fremtiden, lever mere i erindringen end i håbet, er snakkesalige, men uden ønsker, har heftige vredesudbrud, men uden kraft, og jamrer uafladeligt, men er hverken vittige eller lattermilde.
Diskussion af fire grunde til alderdommens ulykke Platons optimistiske syn på alderdommen er videreført af den romerske forfatter Cicero, der i sin afhandling ”Om alderdommen” præsenterer en dialog mellem den gamle senator Cato den ældre og to yngre personer. Cicero lader i dette værk Cato diskutere fire negative påstande om alderdommen.
Der er fire grunder, som kan virke til at alderdommen synes ulykkelig: Den første grund er den, at den gør en usikker i forretninger. Den anden grund er den, at den gør legemet svagere. Den tredje grund er, at den berøver en næsten alle nydelser. Den fjerde grund er, at den ikke er langt borte fra døden.
Mod disse fire negative påstande fremhæver Cato derefter fire positive argumenter:
Mod det første argument fremhæver han, at det ikke er ungdommens fysiske kraft og hurtighed, der skaber store ting, men derimod erfaring og evnen til rigtig bedømmelse.
Mod det andet argument fremhæver han, at det kun er dem, der har levet vildt og ubetænksomt, der ender deres ældre dage som affældige. Derfor må vi ”bekæmpe alderdommen”, som vi bekæmper en sygdom og passe godt på vores helbred, gøre passende motionsøvelser og kun indtage så meget mad og drikkelse, at kræfterne opbygges derved i stedet for at nedbrydes. Dog er det ikke blot legemet, der skal hjælpes, men langt mere ånden, for ellers udslukkes den.
Mod det tredje argument fremhæver han, at sanselig nydelse i for stor styrke og i for lang tid hindrer tankevirksomheden og udslukker enhver åndelig gnist. Derfor bør vi være taknemmelige for, at vi i alderdommen ikke kan nyde mere, end vi bør.
Mod det fjerde argument fremhæver han, at hvis vores skæbne ikke er at leve uendeligt, kan det kun være ønskeligt, at livet udslukkes, når dets dage er talte. Der er ikke noget, der i den grad stemmer med naturens orden, som når det times ældre at dø.
Aldringens faser
Forfatter og læge Tage Voss gør i sin bog ”At visne- lige glad” op med myten om alderdommens visdom. I tidligere tider var der en enkel og grov inddeling af livets faser. Først med barndommen ved moders side i hjemmet, hvor man lærte ved naturmetoden. Barndommen sluttede med konfirmationen, hvor man ”trådte ind i de voksne rækker”, dvs. kom ud at tjene eller kom i lære og dermed var voksen og sørgede for sig selv. Voksenlivet varede indtil man ikke kunne klare arbejdet mere og var henvist til at ”æde nådens brød”, som andre nu ville undvære det til en. Dette mønster er nu anderledes.
Hvis man i dag ikke relaterer aldring til dåbsattesten, men betragter ældregruppen generelt, så kan man iflg. Tage Voss skelne mellem fire typiske faser i processen:
1. fase er årene efter pensioneringen. Småbrister og enkelte tab af evner præger ikke fremtræden og funktion. Det er fasen, hvor de velbjergede rejser til Gran Canaria, spiller golf og nyder livet. De med de mere beskedne hartkorn følger de kommunale kurser, går i svømmehal og til andespil. 2. fase indtræder nogle år senere med træthed, mangel på lyst, man orker muligvis nok, men man gider ikke. Der er for mange uinteressante gentagelser. Fremmede destinationer lokker ikke, kontakter og samtaler keder, man kan ikke, hvad man altid har kunnet, de små brister bliver flere og større. Fase 3 bliver de store forandringers tid.Det kniber med bevægelighed, balance, led og muskler orker ikke. Man har ondt. Man sidder hellere end man rører sig. Det er rollatorens fase, med rindende øjne, dryppende næse og vandladningsbesvær.
Tilbage er så fase 4, slutfasen. Bundet til stol eller seng, afhængig med dårligt syn og hørelse, usikker kontakt og træg eller ingen respons på henvendelser. Hensunken i selvtilstrækkelig vegeteren, dels af mangel på evne, dels af mangel på interesse, egen og andres. En fase 5 eksisterer ikke. Det som følger er en tilstand, én som er evig.
Myten om alderens visdom Det er Tage Voss påstand, at der er mere trøst end visdom i myten om alderens visdom. Meget få bliver klogere af at leve. De fleste bliver endda stivnede, selvoptagede og afstumpede i takt med, at de ikke orker at interesserer sig for andre mennesker. Bortset fra børnebørn opfattes yngre generationer som tåbelige, dominante, larmende og utilgængelige for kontakt. De faktiske forhold har også gjort det sværere at nære illusionen om alderens visdom. Den dynamiske samfundsudvikling og udvikling af alle tekniske og håndværksmæssige kunstner har efterladt de ældre som ukyndige og måbende afmægtige overfor de voldsomme forandringer, som er foregået meget hurtigt.
Gamle arbejdsformer et yt. Selv om nogle endnu kan de gamle kunstner og kan præsentere ædelt håndværk er det uinteressant i en brug-og-smid-væk-kultur. Problemet er ikke bare teknikker, som man ikke mestrer, forhold man ikke kender, procedurer man ikke forstår. Problemet er iflg. Tage Voss, at det man kan og kende og forstår, er gået ud af tiden og er uden værdi. Den gamle sidder tilbage, men verden larmende skøjter videre med sine skærme og scannere, sensorer og indikatorer, uden at være tilgængelig for menneskelig kontakt.
Dogmet om alderens visdom er en sentimental skrøne. Når man af og til på grund af alder kan blive taget for verdensklog, så er det fordi man er for søvnig til at reagere på al hurlumhejet. Det er alene på grund af distance. Man er for uvidende, for uengageret til at gå op i de søgendes problemer. Man sidder træt og gider ikke, har fundet ud af at alt det, der bekymrer andre knapt er bekymringen værd. Det angår ikke mere. Myten om alderens visdom udtrykker en ønskedrøm. Den er sentimentalt vås. Man fødes klog, åben og venlig. Og dør forstokket, selvtilstrækkelig og forbitret.
Industriens interesse i alderdommens forfald. Jeanette Leardi, har i sit blogindlæg ”The Six Assets of Aging” givet en kras kritik af Anti-aging industrien spekulation i at gøre alderdommen til noget entydigt negativt. Hun formulerer kritikken på følgende måde:
’Jeg må indrømme, at da jeg blev ældre, blev jeg mere træt. Ikke så meget fysisk eller psykisk, selv om jeg har mine øjeblikke af træthed. Nej – hvad jeg er træt af, er den allestedsnærværende, snigende og temmelig dumme erindring om, at aldring ikke er andet end en proces med lutter forringelse og tilbagegang. Det er et praktisk propagandaredskab til at fylde pengekassen hos brancherne inden for anti-aging kosmetik, kosttilskud og plastikkirurgi samt til at presse os ældre voksne til at forblive fortøjet til kajen af midaldrende frem for at kaste los og sejle i hvilken som helst nye retninger, som vi vælger.’
Aldringens seks fortrin Imod dette negative billede af alderdommens muligheder opstiller hun følgende alternativ: Forværringen- og tilbagegangs erindringen bygger på en snæver opfattelse af levetiden, der er blind for de uvurderlige fortrin, vi erhverver, når vi føje år til vores liv. Denne blindhed stimulerer en dybtliggende samfundsmæssig frygt kendt som aldersdiskrimination. At bryde denne cyklus af fordomme er ikke let, men det er muligt, når vi forstår præcis, hvad vi opnår på grund af aldring. Her er de store aktiver.
Bredere erfaring, skarpere færdigheder og større visdom. Det er ikke nødvendig med sofistikeret logik for at forstå, at jo længere vi lever, jo flere ting lærer og erfarer vi. Vi tilføjer færdigheder til vores repertoire og bliver bedre til dem, som vi fortsat anvendelse. Vi udvikler også større visdom om verden, når vi er udsat for flere mennesker, steder, ting og ideer – forudsat at vi anerkender og integrerer de erfaringer, som de lærer os.
Større individuation. Jo længere vi lever, jo flere valg vi træffer og retninger vi tager, jo mere fører det til andre muligheder. Vores liv udvikler sig som et træ, der fortsætter med at vokse med grene, kviste, skud og blade. Som et resultat bliver vi mere forskellige end ens som medlemmer af en generation. Og det er en god ting, fordi vi dermed føjer til mangfoldigheden af menneskeheden og til det, som vi kan dele med yngre generationer.
Tættere nærhed til dødelighed. Det er sandt, at uanset vores alder, så kan nogen af os dø af en forfærdelig ulykke, traumatisk sygdom, naturkatastrofer eller grusom menneskelig handling. Men i tilfældet af et liv, der er uforstyrret af disse begivenheder, så vil vores bevidsthed om dødeligheden vokse, og denne øgede evne vil give os ælde et fortrin for at kunne fornemme disse øjeblikke, som de dyrebare gaver de er.
Forskellige motiver og livsformål. Ifølge udviklingspsykologen Erik Erikson så indebærer aldring en udvikling af en individuel personlighed. Der findes otte stadier af personlighedens udvikling fra fødsel til alderdommen. Den sidste fase (efter 65 år) er kendetegnet ved personens behov og lyst til at reflektere tilbage på det liv, han eller hun har levet og at få en mening ud af det. Det er en proces, der svarer til, hvad der er kendt som “åndelig aldring”. Det er Ikke længere det vigtigste at kæmpe for anerkendelse eller succes i henhold til samfundets vilkår. Motiverne i alderdommen er at “sætte alle brikkerne sammen”, og at finde en personlig følelse af tilfredsstillelse. Denne bevidsthed er et aktiv, som ikke er erhvervet uden først at have stået samt overvundet andre følelsesmæssige udfordringer i løbet af en seks-årtier-plus levetid.
En anden hjerne. Alle de ovennævnte aktiver kan tilføjes et yderligere aktiv: oplevelsen af den aldersrelaterede forandringer, der sker i den menneskelige hjerne. For eksempel fortsætter en sund menneskelige hjerne med producere nye celler og nye forbindelser mellem eksisterende celler hele livet. Desuden er broen af væv kendt som corpus callosum, der forbinder venstre og højre hjernehalvdel, ikke fuldt modnet før en person når omkring 50 år. Dette hjælper med at forklare, hvorfor ældre voksne kan løse problemer fra et større antal perspektiver: Deres halvkugler operere i større synkroniseringer. Også evnen kendt som krystalliseret intelligens vokser med alderen og giver mulighed for bedre anvendelse af tidligere erfaringer til at hjælpe med at skelne relevant fra irrelevant information ved problemløsning. På trods af, at der er nogle fald i kognition, der kan opstå med alderen, så bør den kendsgerning, at nogle store fordele også kan opstå, fortælle os, at aldring ikke er den forfaldsbane, som vi ledes til at tro den er.
Styrke i tal. Dette er sandsynligvis det mest betydningsfulde fortrin af alle, fordi der er så mange flere af os at tilføje til den ældre befolkning hver dag. Bortset fra klimaændringer så er den globale aldring af befolkningen den mest betydningsfulde kraft, der påvirker vores planet nu og i de kommende år. Hvordan samfund reagere på denne kraft vil afgøre, om og hvordan vi vil overleve.
Med vores fem andre aktiver, som viser sig i et utal af måder, kan vi ældre voksne demonstrere klart, at hvad mange tror er en “sølv tsunami”, der begynder at true samfundet faktisk er et “sølv reservoir” fuld af løfter, formål, og aktiver, der venter på at blive udnyttet og delt med kommende generationer.
Seniorvejen 