Seniorlivets udfordring: Sindighed og ro eller engagement og tempo?
Det gode seniorliv -Livsmod, fællesskab og ensomhedens udfordring.
Foredraget er inspireret af to bøger, som viser hver sin vej ind i seniorlivet. Dels Wilhelm Schmid’s bog “Kunsten at blive gammel”, der anviser 10 skridt på vejen hen mod ro og sindighed i seniorlivet.
Dels Peter Fabers bog “Farvel arbejde – goddag frihed”, der peget på fem konkrete området, som du bør tilstræbe at sætte flueben ved hver aften, før du går til ro.
Wilhelm Schmid’s bog bygger på den filosofiske retning, der hedder sindelagsetik: Det er din indstilling eller dit sindelag, der afgør om du handler etisk forsvarligt.
I modsætning hertil hævder Peter Faber, at det er konsekvensen af dine handlinger, der afgør om du har handlet etisk forsvarligt. Har din handling nyttet noget? er spørgsmålet for denne etiske holdning, der filosofisk kaldes nytte-/ konsekvensetik.
Hvilken vej vælger du? Bliv inspireret af foredraget!
Har du fået lyst til at læse lidt mere om de to bøger, som foredraget handler om, han du finde oplysninger i min Blog: Sindighed og ro eller engagement og tempo? (Findes i Arkiv. April 2016)
Bjergning af storsejl i snestorm – Fra bogen “Med splitflag og højagtelse”
Skriv dine erindringer før du glemmer dem -Fortælleglæde, fælleskab og den eksterne opbakning.
Foredraget er baseret på bogen
Med splitflag og højagtelse
-Otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK-skib i 1960’erne
I foredraget fortælles om en gruppe skriveglade seniorer og tidligere ØK-ansatte, der syntes at de gode fortællinger fra de syv have burde nedskrives og udgives. Med fælles hjælp og praktisk- og økonomisk håndsrækning udefra lykkes det dem at få nedfældet og udgivet de personlige historier.
I foredraget gives endvidere smagsprøver på de forskellige beretninger fra både toppen og bunde af hierarkiet ombord på et ØK-skib i 1960’erne. Du kan blandt andet høre om: Bjergning af storsejl i snestorm. Mødet med østens mystik. Fodring af kølsvin samt Tandudtrækning i rum sø.
For mange af forfatterne har livet og dannelsen ombord på skibet sat sig varige spor og formet deres voksenliv. Hvad denne langtidsvirkning har været, kan du også hører om i foredraget.
Skal du også have skrevet dine erindringer i tide? så lyt til foredraget, fordyb dig i din erindring og gå så i gang med skrive- og udgivelsesarbejdet. God arbejdslyst.
På Seniorvejens hjemmeside er der endvidere uddrag og anmeldelser af bogen.
Pris for foredrag og efterfølgende diskussion (I alt to timer) 1.500 kr. Ring (30 53 86 43) eller mail (pg.ra@hotmail.com) til mig for yderligere oplysning.
Da årgang 1950 var 17 år udkom dette album, hvis musik stadig er en vej til deres hjerter
Vil du i dialog med årgang 1950 så tal om de temaer, der interesserer dem: Kultur, mødet med andre mennesker, de tætte relationer til de nye og gamle venner og familien, værdipolitik, lysten til at leve sundt og retten til at nyde livet, hele livet… Og husk så musikken. Den er stadig en vej til deres hjerter. Anbefalingerne findes i Envisions undersøgelse fra 2015.
Generationen omkring pensionsalderen er en attraktiv målgruppe som forbruger, men der er endnu ikke er nogen, der har forstået dem. Det har Envision i 2015 rådet bod på med et historisk funderet generationsportræt samt en undersøgelse.
NOW YOU´RE SIXTY FOUR Envisions undersøgelse af seniorgruppens karakteristika i 2015, ”NOW YOU´RE SIXTY FOUR”, bekræfter at der er livs- og købekraft i gruppen. De fylder godt i befolkningssammensætningen, de har mere på kistebunden end tidligere generationer af seniorer og de er ikke bange for at bruge deres penge og de vil gerne lyde livet – hele livet. Envision har interviewet 30 personer fra årgang 1950 og uddyber og kommenterer i rapporten de interviewedes svar med analyser, statistik, supplerende undersøgelser samt perspektivering og anbefalinger til de personer, der gerne vil i dialog med denne forbrugergruppe.
Det er Envisions påstand, at generationen omkring pensionsalderen er en attraktiv målgruppe som forbruger, men at der endnu ikke er nogen (indenfor reklame og marketingsbranchen) der har forstået dem. Det vil Envision råde bod på med et historisk funderet generationsportræt samt en undersøgelse af seks temaer: Økonomi, sundhed, medieforbrug, rejser, familien og fremtiden. Redegørelsen veksler mellem korte videooptagelser med repræsentanter fra årgang 1950 og skriftlige redegørelser for de nævnte fokusområder.
Et nyt seniorportræt Problemet med de eksisterende portrætter af seniorerne er, at generationen ikke kan genkende sig i beskrivelserne. Seniorerne protesterer per intuition mod at blive beskrevet som en ensartet masse. Især fordi de er vokset op med et stærkt fokus på individet og den personlige udvikling også selv om de gennem hele livet har kendt til styrken ved fællesskabet.
Formålet med Envisions nye undersøgelse er, at skabe et portræt, som er menneskeligt, personligt, nærværende og konkret. Det nye portræt skulle gøre det muligt (for reklame- og marketingsfolk) at komme tættere på seniorernes drømme og værdier og dermed adgang til, at kunne kommunikere med dem på en relevant, appellerende og effektiv måde. (=Salg).
Envisions rapport består af seks kapitler med følgende overskrifter: 1. Soundtracket til en ny verden, 2. Portræt af en årgang, 3. Hårdt arbejde betaler sig, 4. Generationen der ikke ville være gammel, 5. Kritiske kultur-super-brugere, 6. Globetrotter hele livet, 7. Fællesskabet i fokus – og mere mig-tid, 8. Klogere på årgang 1950.
Ti seniorværdier Under overskriften Klogere på årgang 1950 har Envision opdaget 10 fælles værdier eller fyrtårne, som de har fundet i stort set alle interviews og analyser. ”Årgang 1950 udtrykker sine værdier helt uden at blinke, helt uden sarkasme og med en sikkerhed, der er en kaptajn værdig. De ved præcist, hvad de styrer efter og hvad der efterlader dem kolde og uinteresserede”, hedder det i rapporten. ”I udviklingen af nye produkter, services og kommunikation til Årgang 1950 er det fornuftigt at have disse værdimæssige fyrtårne som pejlemærker. Ellers risikerer vi let at ramme helt ved siden af målet.”, er anbefalingen til alle, der vil i dialog med denne seniorgruppe – og kan måske også bruges i forhold til andre 50+.
De ti værdier er Substans.Ægthed. Hårdt arbejde og selvdisciplin. Mådehold. Valgfrihed. Kritik og skepsis. Oprør og indflydelse. Fællesskab. Vedholdenhed. Bevidst selvbedrag.
I rapporten er disse ti værdier uddybet, hvor det om værdien Substans fx siges, at “Substans handler om bevisførelse og om at komme til sagen. Om at få svesken på disken uden for meget vrøvl… Årgang 1950 gider ikke omveje, vrøvl og lange salgstaler, løgne, smiger og varm luft… Giv mig noget, jeg kan se, opleve, debattere, røre ved, noget konkret. Spild ikke min tid.. Og ja, substans handler også om at have noget på hjerte. Om at levere noget indholdsfuldt og noget med mening”.
Om værdien Valgfrihed hedder det, at ”Årgang 1950 vil ikke sættes i bås; de er allergiske over for generaliseringer… ””Fortæl mig ikke, hvordan jeg skal være – ud fra min alder””. De vil da gerne leve op til omverdens forventninger … hvis det giver mening for dem… De vil gerne fortsætte med at arbejde; ikke fordi Finansministeren siger det, men fordi det giver mening. Friheden til at vælge er essentiel. Den kommer til udtryk, når de taler om valg af karrierer, valg af partner i livet, valg af at få børn eller ej, valg af rejsemål. Det faktum, at de startede på arbejdsmarkedet, da de stort set kunne vælge og vrage, har givet dem en tro på, at de faktisk kan vælge. Frihedsværdien hænger nøje sammen med deres faktiske erfaring – at det virkelig kan lade sig gøre.”
Om værdien Fællesskab hedder det, at ”De vil ikke slås i hartkorn med ”seniorer”. De vil i det hele taget ikke have gruppeprædikat på, for de er jo frie individer og har hver især gennemgået helt personlige udviklinger og realiseret sig selv forfra og bagfra. Og alligevel hylder Årgang 1950 fællesskabet som værdi. Nogle har paroler om solidaritet. Og mener, at den frihedskamp, de førte, var på vegne af mange andre end dem selv. Andre taler varmt for familien… De er enige om, at de unge giver for let op i deres parforhold.. Og samtidig er mange af dem blevet skilt flere gange – og flere lever lykkeligt som singler i dag”.
Om værdien Bevidst selvbedrag hedder det, at ”Denne dobbelthed – forskellen mellem det, de siger og det de gør, er allestedsnærværende i billedet af Årgang 1950. Fælleskabet som vigtigste værdi, selv om man dyrker det, man selv har lyst til. Et stort forbrug, man helst ikke taler om og et selvbillede som mådeholdende og nøjsomme. En kritisk holdning overfor al kommercialisme og en stor glæde ved tilbudsaviser og konkrete fordele ved nye produkter.”
Knyt an til den idealistiske selvfortælling I forhold til denne dobbelthed hos Årgang 1950 har Envision følgende anbefaling: ”Begge fortællinger er sande, fordi de føles sande. Der er plads til at være reflekteret i Årgang 1950. Vores vurdering er dog, at man som reklamebureau eller annoncør hellere skal tage udgangspunkt i den idealistiske selvfortælling frem for den hudløs ærlige.”
Rapporten afsluttes med en række anbefalinger og gode forslag til, hvad man kan arbejde ud fra, når man skal i dialog med Årgang 1950. Herunder: Hvordan fanger du opmærksomheden? Virkemidler og kommunikationsgreb. Gun-Britt metoden. Produkter, som Årgang 1950 savner inden for fødevarer, tøj og mode, teknologi, underholdnings- og fritidsprodukter m.m.
Retten til at nyde livet hele livet Som resultat af undersøgelsen har Envision følgende konklusion ift. Årgang 1950: ”Alder er ikke et emne for dem, så lad være med at tage udgangspunkt i det. Tal hellere om at få mest ud af tiden og muligheden for at fortsætte det gode liv, de lever nu. Gør dit forarbejde ordentligt og tal om de temaer, der interesserer dem: Kultur, mødet med andre mennesker, de tætte relationer til de nye og gamle venner og familien, værdipolitik, lysten til at leve sundt og retten til at nyde livet, hele livet… Og husk så musikken. Den er stadig en motorvej til deres hjerter”.
Kunne du tænke dig at læse denne undersøgelse og se de mange interview med årgang 1950, så kan du registrere dig som bruger på Envisions hjemmeside: http://sixtyfour.envision.dk/
ØK’s skibe havde ret til at sejle med splitflag. På bogforsiden ses MS Sargodha i Aarhus havn med det navnkundige flag. Billedet er malet af W. Rathky i 1974.
Er du en senior med saltvand i årene og skrivekløe i fingrene? så er der godt nyt til dig. Syv tidligere ansatte ved ØK, har sammen med en museumsinspektør skrevet otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK skib i 1960’erne. I bogen beskrives skibsverdenens hierarki set fra bunden med drengenes blik, fra mellemdækket set med officerernes blik samt fra broen set med kaptajnens blik. Læs om bjergning af storsejl under voldsom orkan, mødet med den magiske duft af Østen, fodring af kølsvin og vanding af kompasrosen, at være pige på et skib mellem 38 friske sømænd, hvad sangen om Mandalay førte til, at falde i staver over delfinerne og flyvefiskenes kapløb med skibet samt en tandudtrækning i skruestik. Bliv inspireret af bogen og skriv dine erindringer før du glemmer dem!
SØS-gruppen fik en god ide Bogen indeholder otte fortællinger om livet på de store have om bord på ØK´s skibe i 1960´erne. De er skrevet af tidligere ØK-ansatte: kaptajner, styrmænd, maskinmestre, stewardesse og skibsdrenge. De omhandler især de oplevelser og den dannelse, livet til søs har givet dem, og den betydning det har fået for deres videre færd i livet. Herudover er der en beretning om Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” om en kammerdrengs tre rejser med ØK.
Initiativet til denne bog kommer fra SØS-gruppen i Silkeborg. SØS står for Silkeborg ØK Skibsklub. SØS-gruppen er en flok tidligere ØK-ansatte, som – foranlediget af Museum Silkeborgs udstilling ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene” – har sat hinanden stævne to gange om året og udvekslet beretninger fra livet på de store have. De gode fortællinger, der blev fortalt, synes vi fortjener en bredere lytter- og læsekreds, så vi besluttede os i slutningen af 2015 at samle en række fortællinger. Resultatet finder du i ovennævnte bog.
Hvorfor har bogen den mærkelige titel? Bogens titel kommer af to karakteristiske ting ved ØK: De viste splitflag, og alle skrivelser blev underskrevet ”Med højagtelse”. Retten til at vise splitflag blev tildelt ØK som særlig honnør af Kong Christian IX den 15. februar 1898 som anerkendelse for etablering af den regelmæssige rutefart mellem Europa og Det Fjerne Østen. Tilladelsen gjaldt kun for ”ØK´s i oversøisk Fart gående Skibe”, men i slutningen af 1920´erne blev tilladelsen udvidet til også at omfatte ØK´s kontorbygninger. (Kilde: Museet for søfart)
En flok seniorer sprang ud som forfattere Forfattergruppen har bestået af en landkrabbe med forstand på præsentationen af den gode historie samt syv snesejlere (=øgenavn for ØK-ansatte), der kunne levere den gode fortælling: Keld Dalsgaard Larsen: ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Mogens Pilemand Ottesen: ”Valg af en fremtid til søs. Kadet på skoleskibet Danmark”. Ole Toft: ”Ansat med højagtelse som restaurationsdreng”. Poul Grosen Rasmussen: ”Fodring af kølsvin og vand til kompasrosen. En mesterkammerdrengs dannelse”. Annette Lindberg: ”Født med en portion saltvand i blodet. En kahytsjomfrus meritter”. Peter Gaardsted: ”To rejser med Samoa. En maskiningeniørs erindringer”. Ib Amdisen Møller: ”Rejserne til Indien og Burma samt Australien. En maskinmesters oplevelser”. Knud Sehested: ”Kaptajnens specielle opgaver” og ”Min værste rejse”.
Sømandslivet forskellige sider
I bogen er der beretningen fra landsiden: Om den lille og den store historie set af museumsinspektøren. Fra mastetoppen: Om bjergning af sejl set af kadetten på skoleskibet. Fra passagersalonen: Om herre-tjener forholdet set af ungtjeneren. Fra kabyssen: Om fodring af kølsvin set af mesterkammerdrengen. Fra spindesiden: Om saltvand i årene set af stewardessen. Fra under stævnen: Om delfinerne og flyvefiskenes elegante spring set af maskinassistenten. Fra maskinrummet: Om ligbrænding og Den gyldne Pagode set af maskinmesteren. Fra broen: Om tandudtrækning og brandbekæmpelse set af skibsføreren.
I det følgende er der otte citater fra de otte fortællinger:
Fra landsiden Hvordan bliver man voksen? Det har altid optaget os mennesker. Hvornår kan man stå på egne ben? Temaet er almenmenneskeligt, men hvordan kan det fortælles på en museumsudstilling? Museum Silkeborg gav i vinteren 2013/2014 et bud på det i en lille særudstilling med titlen ”Fra dreng til mand. Dannelsesrejse på verdenshavene”. Ole Toft drog ud som stor dreng og kom hjem som ung mand. Hvad var sket? Ole havde foretaget på dannelsesrejse. Opholdet på verdenshavene dannede mennesket Ole på krop og sjæl. Ole havde fået et andet syn på sig selv, og omverdenen havde fået et andet syn på Ole.
Med ØK på verdenshavene fik Ole Toft konstant udfordret sine kropslige og åndelige grænser. Kunne han klare arbejdet og strabadserne? Under alle forhold: I hårdt vejr, uden søvn, med tømmermænd, med sygdom i kroppen, i bagende varme? Kunne han begå sig mellem alle ”de fremmede”? Om det så var de andre ØK-drenge, de overordnede, den øvrige besætning, de fine passagerer, de påtrængende handlende og menneskehavet i havnebyerne? Kunne han begå sig under andre himmelstrøg med fremmede skikke og fremmede sprog. Og kunne han selv bidrage med noget positivt i dette menneskelige virvar?
Det var ikke kun et spørgsmål om at kunne. Det handlede i lige så høj grad om at skulle. Skibet var en lille verden for sig, hvor arbejdet skulle udføres. Kunne man ikke, skulle man alligevel. Alternativet var at forlade skibet og dets univers. Ole Toft ville, skulle og kunne gøre sig som restaurationsdreng og ungtjener. Med sejre og nederlag. Med næste opgave hængende over hovedet. På den måde forblev sejrene og nederlagene altid midlertidige. Der var ingen mulighed for at falde i staver – pligterne kaldte ubønhørligt. Søfartslivet krævede alt af Ole – kropsligt og intellektuelt. Konstant erfaringsbearbejdning var påkrævet for at klare næste udfordring, som uundgåeligt krydsede hans vej.
Fra mastetoppen Vi gik til vejrs ad de overisede vævlinger, og greb med de bare, blåfrosne fingre fat om vantet, der stod som is stænger – videre op over pyttingvantet til et overiset mærs. Derfra videre ud i fod perterne under mærseræerne, hvor det gælder om at holde godt fast i den is belagte rå og ditto sejl. Ude på råen borede vi de følelsesløse fingre ind i det stive, frosne sejl og hev det op på råen til pakning under glatskind. Når vi arbejdede til vejrs i riggen, bar vi aldrig sikkerhedsliner, som de gør i dag.
Selv om det hedder sig: “En hånd for skibet, og en hånd for dig selv”, kan det i virkeligheden ikke lade sig gøre at løse opgaverne med en hånd. Man hager sig fast med den ene albue over råen, mens man arbejder med begge hænder og stående i de svingende fod perter, som er klædte wirer ophængt under ræerne.
Fra passagersalonen Den femte dag passerede vi Ceylon, og mens jeg kiggede på øens høje bjerge blev jeg pludselig te-tørstig. Kort efter blev der helt mørkt, og et enormt uvejr med mange lyn og torden ramte os, men søen var nærmest blik, så det gav ingen søgang. Derefter sejlede vi ind i Den Bengalske Bugt i fint vejr, og et par dage senere kunne jeg allerede lugte/dufte land. Det var en af mine rejsers største oplevelser.
Østens krydderier hang i luften, allerede før vi så de første måger. Samtidigt lyste bølgerne smukt af morild. Vi tog lods ombord kl. 18.00 og lå for anker på Reden tre kvarter senere. Det lykkedes at få en servicebåd i land. Som jeg noterede i dagbogen: ”Til aften endelig i land til Østens mystik, hvor vi så mange smukke piger og kørte i Ritzau.”
Fra kabyssen En yndet beskæftigelse blandt de gamle messedrenge på skibet var, at gøre grin med de nyansatte, der ikke kendte til sproget på søen. Hvem kunne vide, at gulvet hed dørken, at køkkenet hed kabyssen, at forstævnen på skibet hed bakken, at det bagerste af skibet hed agter og at vaske op hed at tage sin bakstørn.
For eksempel bad koksmaten mig engang om at ”fodre kølsvinet”. Jeg fik en spand med madaffald og fik at vide, at svinet skulle spise det hele. Den befandt sig i bunden af skibet og jeg skulle gå igennem maskinrummet, ned ad en række lejdere, hvor maskinpersonalet kunne se, hvad der var i gang. Efter at jeg have spurgt flere i maskinrummet om, hvor kølsvinet befandt sig, endte jeg henne agter, hvor skrueakslen gik ud til propellen.
Drilleriet gik ud på, at få de nye til at gå rundt og kvaje sig med at spørge efter noget, der ikke fandtes, indtil de fandt ud af, at de var til grin.
Fra spindesiden Jeg er vist født med en vis portion saltvand i blodet, da min farmors far og bror sejlede som hhv. kvaseskipper og fragtskipper på egne små træskibe fra Thorøhuse syd for Assens, og min far havde sejlbåd hele min barndom. Da jeg var 11 år var jeg vred over at være en pige, for så kunne jeg ikke komme ud at sejle med skoleskibet!
På Sumbawa var der 38 sømænd og én pige. Det var jo ikke mærkeligt at jeg fik nogle tilbud, men jeg blev aldrig generet for alvor. De fleste var gode kammerater, og selv om der kunne være lidt drillerier og en enkelt sur bemærkning, følte jeg, at der blev passet på mig.
Fra under stævnen Vi havde fantastisk vejr, og temperaturen var behagelig på havet, der optrådte i store dønninger. Jeg havde fået tilladelse til at opholde mig yderst i stævnen mod at jeg havde fastgjort mig til flagposten, så jeg kunne iagttage livet under stævnen. Det var en stor oplevelse, da dønningerne bragte mig først højt oppe og dernæst dybt nede mod havoverfladen.
For det første havde vi stort selskab af hundredevis af delfiner, der sprang til styrbord og bagbord. Endvidere et mylder af flyvefisk, og jeg kunne se, hvorledes de under vandet tog tilløb, for derefter at gennembryde overfladen og svæve op til 50-60 m. En gang fandt jeg en flyvefisk på dækket, og kunne konstatere at dens brystfinner var længere end fiskens krop. En interessant observation.
Det mest spektakulære var dog de hajer, der fulgte skibet som lodsfisk. Som nævnt, gik vi ca. 18 mil og de hajer, der var op til flere meter store, fulgte os ved blot få slag med halefinnen, nærmest dovent, som ville de bede om mere fart.
Fra maskinrummet Hver gang jeg hører sangen ”Mandalay”- bliver jeg altid lidt melankolsk. Jeg tænker altid tilbage til skoletiden i en god folkeskole i Pindstrup og på vores anden lærer Hansen, når han i en historie time fortalte om ØK og stifteren H.N. Andersen og derefter tog violinen for at spille ”Mandalay”. Samtidig med, at hele klassen sang af fuld hals om bl.a. den sjip – sjap – våde havn.
Lærer Hansen kunne godt begynde timen med at hente sit jagtgevær og åbne vinduet ud til haven og skyde et par stære der sad i hans kirsebærtræ. Beretningen om ØK´s hospitalsskib ”Jutlandia” og indsatsen i Korea krigen fra 1950 til 1953 – gjorde indtryk og vel allerede dengang lagde kimen til mine ønsker om engang, at komme ud at sejle som maskinmester.
Fra broen Så gik jeg i gang. Der stod ikke noget i Lægebogen om tandudtrækning, men i den gamle medicinkiste havde vi dog en tandtang. Hvordan gjorde man? Jeg kom så i tanke om min morfar, han fortalte engang, at når han havde ondt i en tand, så tog han ned til læge Raadal i Gjern. Lægen tog fat i tanden med en tang med højre hånd og lagde venstre arm om nakken på patienten med hånden på panden, og nu sad hovedet lige som i en skruestik, derefter vrikkede han lidt med tanden og så et rask ryk. Matrosen spurgte til bedøvelse, og vi havde injectionsvæske, men jeg anede ikke, hvor jeg skulle stikke, det er noget med at ramme en bestemt nerve, for at det virker. Han ville nu have tanden ud alligevel, og jeg gjorde som min morfar havde fortalt og det virkede perfekt.
Et godt forslag til en julegave Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne Af Poul Grosen Rasmussen (red.), 168 sider, 52 illustrationer. Udgivet med støtte af ØK’s Almennyttige Fond samt Velux-fonden. Udkommer den 26/9. Pris i boghandlen: 195 kr. Bogen kan købes ved Forlaget Kahrius. http://www.kahrius.dk
Skriv en bog selv og udgiv den selv Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Bliv inspireret af ”Med splitflag og højagtelse – Otte fortællinger om livet og dannelsen ombord på et ØK-skib i 1960´erne”. Redaktionsarbejdet er hårdt, men inspirerende. Du kan få hjælp til organiseringen af arbejdet samt hjælpe til finansieringen. Kontakt Forlaget Kahrius, som har stået for denne udgivelse. God arbejds- og skrivelyst!
På bjergskråningen ned til Titicacasøen i Peru lever befolkningen også bæredygtigt og arbejder hele livet
Vil du som senior gerne leve længe og opnå at blive 100 år? så er der fem steder på jorden, hvor de har gode erfaringer med at nå dette mål. Blå zoner kaldes disse områder, som ligger på halvøen Nicoya i Costa Rica, på øen Ikaria i Grækenland, på øen Okinawa i Japan, i byen Loma Linda i Californien/USA samt i provinsen Nuoro på øen Sardinien i Italien. Journalist Sisse Fisker har besøgt disse områder og undersøgt de fem blå livsstile.
Det er der kommet en inspirerende bog ud af: ”Livets opskrift – En kort guide til det gode lange liv” samt fem engagerede Tv-programmer med overskriften: ”Hvordan lever man lidt længere?” Har du fået lyst til at vide lidt mere om de fem livsstile, så læs videre i denne blog.
De fem blå livsstile
1. Nicoya: Ro, nærvær, sund kost og masser af søvn
I Costa Rica i Mellemamerika ligger halvøen Nicoya, hvor befolkningen generelt bliver meget gammel i forhold til resten af Costa Rica og resten af verden. Højt oppe i de frodige bjerge lever mange generationer sammen. Livsstilen i dette område er kendetegnet ved, alt foregår i et roligt tempo, wi-fi-områderne er få, nærværet er stort, maden er sund og beboerne får masser af søvn.
Denne rolige og sunde livsstil burde kunne overføres til danske forhold. Læge og aldringsforsker Henning Kirk har i sin bog ”En KORT GUIDE til et Langt liv” argumenteret for både ro, nærvær, sund kost og masser af søvn. Se endvidere min blog ”Sov dig til dit næste job som senior”.
2. Ikaria: Urter, bier, bæredygtighed og passion
På den græske ø Ikaria er livsstilen kendetegnet ved, at passionen er en lige så naturlig del af hverdagen som et glas vin til aftensmaden. Hvis man vil leve længe, handler det om hver dag at kunne glæde sig til at stå op, styrke helbredet med masser af urter, spise årstidernes råvarer og leve efter bæredygtige principper, mener indbyggerne. Stedet har fået navnet ”Øen, hvor de glemmer at dø”.
Denne engagerede livstil burde også have gode vækstbetingelser i Danmark. Journalisten Peter Faber har i sin bog ”Farvel arbejde – Goddag frihed” formuleret princippet om De Fem Flueben, som hver aften tester, om du glæder dig og er klar til morgendagens opgaver. Se endvidere min blog ”Sindighed og ro eller engagement og tempo?”
3. Okinawa: Sansning, søvn og sund mad
Okinawa er Japans sydligste ø. Japanere er kendt for at leve længe, men på denne ø, lever de endnu længere end i resten af landet. Kvinderne på øen er de længstlevende i verden. Livsstilen har fokus på sanser, søvn og sund mad. Et godt eksempel herpå er den 70 årige fisker Katu-san, som hver dag tager på harpunfiskeri samt Samuraien Hammamoto, der er 76 år og stadig underviser i sværdkunst.
Denne arbejdsbundne livsstil kan måske også få en fremtid i Danmark. Levealderen stiger og politikerne ønsker at pensionsalderen også skal stige. Dette harmonerer godt med, at flere og flere seniorer ønsker at fortsætte med en tilknytningen til arbejdsmarkedet. Se endvidere min blog ”Tanken om fri-tid er en vestlig idé – Arbejdet er en del af hele livet”.
4. Loma Linda: Bøn, fridag og omsorg for andre
Loma Linda ligger i Californien. Denne by er trods USA’s knap så sunde ry, blandt de fem steder i verden, hvor befolkningen lever længst. Loma Linda består hovedsageligt af Syvendedags Adventister – og netop denne religion og livsstilen, der følger med, er årsagen til, at de lever så længe. En tredjedel af indbyggerne er syvendedagsadventister. De spiser ikke kød og nyder ikke alkohol, tobak eller koffein. Til gengæld lever de op til 15 år længere end den gennemsnitlige amerikaner. Her er burgeren udskiftet med bønner, der arbejdes ikke om lørdagen, omsorgen for andre er vigtigere end prestige og det betyder mere at give til andre end at tjene penge.
Denne religiøse livsstil har nok ikke de store chancer for at finde fodfæste i Danmark. Den sociale kontrol, som det religiøse samfund udøver i USA, står i modsætningen til danske værdier som selvbestemmelse, valgfrihed og individuelt ansvar.
5. Nuoro: Livet er en fest med vin, mad og karneval
Nuoro – provinsen på den italienske ø Sardinien var det første område, der blev karakteriseret som en blå zone. Sardinien er mest kendt som et ferieparadis for os danskere. Hvad de danske turister ikke ved er, at de netop på denne ø, lever længere end i resten af verden. Ud af øens 165.000 indbyggere er 800 over 100 år. I Danmark er dette tal kun 30 ud af lige så mange indbyggere. Her er det familiesammenhold, vinklubber, madklubber og karneval noget af det, der skaber glæde og livskvalitet.
Denne klublivsstil har også gode chancer for at kunne inspirerer seniorer i ”Forenings- Danmark” til at leve længere og måske blive 100 år eller mere. Se endvidere min blog ”Har du en kreativ Seniordrøm, så slip den løs på Godsbanen”.
Har du behov for et forum, hvor du kan drøfte disse fem blå livsstile, så tjek www.seniorvejen.com
Et godt seniorliv indebærer at man kan blive ved med at opleve, lære og nyde
Seniorernes udfordringer er forskelligartede og der er mange måder at komme i gang med et godt seniorliv på. Bliv inspireret af bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre”, hvor 50 seniorer fortæller om de vigtigste temaer i livet efter arbejdslivet.
Fra ungdomskultur til seniorkultur Anders Bonatto Fisker har i bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre” interviewet 50 seniorer udvalgt af Gallup med henblik på størst mulig spredning af bosted, uddannelse, erhvervsbaggrund, politisk overbevisning samt alder og køn. Undersøgelsen viser, at de vigtigste temaer i seniorernes tilværelse er: Forholdet til lykke. Kroppen. Kønsidentitet. Venner. Hjemmet. Meningen med livet og Livets afslutning.
Interviewene viser endvidere, at gruppen, der var med til at definere ungdomskulturen i 50’erne og 60’erne, nu er i gang med at definere, hvad det vil sige at være en moderne senior – at have et aktivt liv med kærlighed, stærke venskaber, tæt relation til familien og et optimistisk livssyn.
En uhomogen gruppe Seniorerne er ikke nogen homogen gruppe. De lange individuelle livshistorier har formet forskellige typer af personligheder og livsstile. Der er stor forskel på seniorernes fysiske og psykiske formåen. Nogle realiserer drømme, som de ikke kunne få udlevet i deres arbejdsliv andre er tidligt helt afhængig af deres omgivelser. Endelig er der opfattelsen af selve alderen, der varierer fra person til person.
Alder handler om årstal, følelse, udseende og opførsel. Udover det antal år, som ens fødselstidspunkt sætter en til, så er der spørgsmålet om, hvor gammel man føler sig, hvor gammel man ser ud (og andre vurderer en til at være), eller hvor gammel man i kraft af livsførelse og interesse opfører sig. Samtidig er alderen situationsbestem, nogle gange kan man føle sig meget gammel, andre gange kan man føle sig ung.
Grænserne har rykket sig For et par generationer siden var det almindeligt at tale om, at det at være pensionist (og senior) var det samme som at være gammel. I dag har vi i sproget begreber, som seniorpolitik, seniorrejser og seniorarbejde, der henviser til 65+ som aktive borgere. 69 årige kan gå til rockkoncerter, i fitnesscentret og gå i tøj som de unge og det ser ud til, at det mere er livsstil end dåbsattest, det handler om, når man snakker om at være gammel.
De fire aldre Socialforskere taler om, at vi kan betragte alderen på fire forskellige måder.
Henholdsvis den kronologiske alder(=Dåbsattest).
Den psykologiske alder (=Hvor gammel man føler sig).
Den sociale alder (=De sociale sammenhænge vi indgår i)
samt Den biologiske alder(=Kroppens fysiske tilstand).
Det er dog kun den knologiske alder, der ligger fast. De andre er i højere grad op til forhandling – med os selv, med vores nærmeste sociale relationer og med samfundet. Man kan godt være 75 år og ligne en på 59. Man kan være 70 år og opføre sig som en på 50 eller 90 år. Man kan være 69 år og føle sig som en teenager.
Aldersbegrebet er mangetydigt og det at blive opfattet som tilhørende en bestemt alder fx barn, teenager, voksen, ældre eller gammel hænger tæt sammen med den kulturelle og historiske sammenhæng, som vi befinder os i. Der er ikke nogen fast definition af, hvad det vil sige at tilhører disse grupper. Forskellige samfund har til forskellige tider ment forskelligt om, hvad det vil sige at blive gammel og hvilke normer og forventninger der var til ældre.
Tid og køn Mænd og kvinder er forskellige og går ikke ind i seniorlivet med de samme forventninger. Det omkringliggende samfund har heller ikke det samme syn på seniorer af de to køn. De interviewede personer har levet en stor del af deres liv i et samfund, hvor der var mere tydeligt opdelte kønsroller end i dag. Mange af disse kønsforskelle hænger stadig ved hos den gruppe, der er seniorer i dag.
Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv er vanskeligere for mændene end for kvinderne, når man tager udgangspunkt i de traditionelle kønsroller. Kvindernes traditionelle arbejdsområder, som vedligeholdelse af hjemmet og de sociale relationer, stopper ikke fra den ene dag til den anden som en karriere på arbejdsmarkedet for de flestes vedkommende gør. Det er således typisk mændene, der taler om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv som en hård tid, mens kvinderne i forvejen har meget af deres identitet igennem deres fritidsliv og venner og derfor ikke har så svært ved at blive senior.
Meningen i hverdagen Vores behov og værdier hænger sammen med, hvilken fase af livet vi befinder os i. Forfatteren Viktor Frankl taler om tre faser af voksenlivet: I den første ekspansive fase bygger vi op og skaber. Vi danner familie, tager uddannelse og finder arbejde. I den anden modtagende fase samler og opbygger vi erfaring med kærligheden, arbejdet, naturen og kunsten. I den tredje tålende fase ruster vi os mod det uundgåelige: Døden. Her skal vi kunne rumme store og mærkbare tab.
Hvis man betragter livets faser på denne måde, så bliver idealet om et godt seniorliv et liv, hvor man forlænger livets modtagende fase mest muligt og kan blive ved med at opleve, lære og nyde.
Frankls faser må dog opfattes som en fleksibel opdeling af voksenlivets forløb. At udleve mere ekspansive, mere modtagende eller mere tålende faser kan godt foregå på tværs af aldre. Man kan starte virksomhed som 76 årig, man kan blive forelsket hovedkulds som 79 årig, ligesom man kan blive ramt af en invaliderende sygdom som 30 årig. Det er en udfordring for alle ældre at skulle bearbejde den stigende alders tab og indskrænkninger og det gode ældreliv drejer sig i høj grad om at komme overens med disse forandringer. Accepter og kompenser.
På Godsbanen kan du få udskåret dit kreative udtryk
Godsbanen er Aarhus’ nye tværfaglige arnested, hvor en lang række kulturelle aktører har til huse. De beriger og udfordrer hinanden og hensigten er, at skabe et blomstrende og producerende kulturmiljø, der giver inspiration og oplevelser lokalt, nationalt og internationalt. Godbanen er med sine scener, værksteder, mødelokaler, restaurant mv. naturligvis åben for alle.
Godsbanen er første byggesten i Aarhus’ nye kreative bydel, der strækker sig fra Skovgaardsgade og ud til Ringgadebroen. Godsbanearealet er på 10.500 m2 og her kan du opleve udstillinger og arrangementer i Den Rå Hal, Mellemrummet og Godsbanens foyer. Du kan lytte og se musik, litteratur og scenekunst på Godsbanens scener. Der er omkring 400 arrangementer på Godsbanen om året og ca. 175.000 besøgende.
I Godsbanens værksteder kan du blandt andet arbejde med ler
Du kan også benytte Godsbanens Åbne Værksteder, hvor du kan arbejde med træ, metal, tekstil, ler, grafik, print, foto og film. Som kunstner kan du leje produktionsrum og få rådgivning hos de kunstfaglige centre. Herudover kan du booke mødelokaler, leje projektplads og spise i Spiselauget.
Et dagskort til Godsbanens Åbne Værksteder koster 30 kr., et månedskort koster 100 kr. og et årskort koster så lidt som 500 kr.
Åbne værksteder for enhver kreativ sjæl.
Har du et ønske om at udtrykke dig kunstnerisk, så kan du i Formværkstedet arbejde med former, skulptur og design i forskellige materialer. Værkstedet råder over glasurer, begitninger og sinterbegitninger samt mulighed for at lave print på glas og keramik.
Du kan også benytte Tekstil- og seriegrafikværkstedet og arbejde direkte på papir, træ eller plexiglas. Der er også mulighed for at arbejde med indfarvning og transfertryk.
I Sy- og læderværkstedet er der forskellige maskiner og værktøjer, som du kan benytte, hvis du lave betrukne knapper, sætte snøreringe, sejlringe og nitter i diverse materialer.
Formgivning og design i træ er også et godt tilbud
I Træværkstedet er der maskiner og håndværktøj til fremstilling af møbler, billedrammer, skulpturer. Metalværkstedet giver dig mulighed for at lodde og svejse, fræse og klippe samt slibe og skære i forskellige metaller.
Skal du have udarbejdet en folder, der fortæller om dine kreative evner, så kan du også få hjælp til det i det Grafisk værksted og skal du have taget et godt foto af de kreative resultater, kan du også får hjælp til det i Fotoværkstedet.
Princippet i de åbne værksteder er ”hjælp til selvhjælp” og jeg har personligt oplevet, at hjælpen til at layoute og trykke min folder ”Seniorvejen” var både professionel, hurtig og billig.
Udover de mange daglige gæster og brugere af de forskellige faciliteter holder bl.a. følgende aktører til på Godsbanen:
Aarhus Billedkunstcenter. Aarhus Litteraturcenter. Skrivekunstskolen. Aarhus Filmværksted. Teater Katapult. Musikscenen Radar. Skolen for Kunst og Design.
Lad dig også inspirere af de markante billeder og litterære udtryk som findes overalt
Andre kreative værksteder i Aarhus: Udover Godsbanen stiller Aarhus Kommune 27 værksteder til rådighed for professionelle billedkunstnere:
11 værksteder på Oddervej 80A, 8270 Højbjerg – ”Den Blå Hest”.
12 værksteder på Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg – ”Højbjerg Materielgården”.
4 værksteder på Møllegade 5, 8000 Aarhus C.
Endelig er der 5- 6 værkstedspladser på Højbjerg Fotografiske Værksted, Oddervej 80C, Højbjerg.
Værkstedet henvender sig til professionelle billedkunstnere, fotografer, grafikere, og andre udøvende inden for de æstetiske fag.
Selvudgivelse af egen bog. Hvis du kunne tænke dig at udgive en bog, så er der mulighed for at gøre det for beskedne midler. Forlaget Kahrius har et godt tilbud: Du skriver bogen – Vi tilbyder produktion, udgivelse og salg.
Seniorvejen 