Efter arbejdslivet – Hvordan opnås et godt seniorliv?

P1090540
Et godt seniorliv indebærer at man kan blive ved med at opleve, lære og nyde

Seniorernes udfordringer er forskelligartede og der er mange måder at komme i gang med et godt seniorliv på. Bliv inspireret af bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre”, hvor 50 seniorer fortæller om de vigtigste temaer i livet efter arbejdslivet.

Fra ungdomskultur til seniorkultur
Anders Bonatto Fisker har i bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre” interviewet 50 seniorer udvalgt af Gallup med henblik på størst mulig spredning af bosted, uddannelse, erhvervsbaggrund, politisk overbevisning samt alder og køn. Undersøgelsen viser, at de vigtigste temaer i seniorernes tilværelse er: Forholdet til lykke. Kroppen. Kønsidentitet. Venner. Hjemmet. Meningen med livet og Livets afslutning.

Interviewene viser endvidere, at gruppen, der var med til at definere ungdomskulturen i 50’erne og 60’erne, nu er i gang med at definere, hvad det vil sige at være en moderne senior – at have et aktivt liv med kærlighed, stærke venskaber, tæt relation til familien og et optimistisk livssyn.

En uhomogen gruppe
Seniorerne er ikke nogen homogen gruppe. De lange individuelle livshistorier har formet forskellige typer af personligheder og livsstile. Der er stor forskel på seniorernes fysiske og psykiske formåen. Nogle realiserer drømme, som de ikke kunne få udlevet i deres arbejdsliv andre er tidligt helt afhængig af deres omgivelser. Endelig er der opfattelsen af selve alderen, der varierer fra person til person.

Alder handler om årstal, følelse, udseende og opførsel. Udover det antal år, som ens fødselstidspunkt sætter en til, så er der spørgsmålet om, hvor gammel man føler sig, hvor gammel man ser ud (og andre vurderer en til at være), eller hvor gammel man i kraft af livsførelse og interesse opfører sig. Samtidig er alderen situationsbestem, nogle gange kan man føle sig meget gammel, andre gange kan man føle sig ung.

Grænserne har rykket sig
For et par generationer siden var det almindeligt at tale om, at det at være pensionist (og senior) var det samme som at være gammel. I dag har vi i sproget begreber, som seniorpolitik, seniorrejser og seniorarbejde, der henviser til 65+ som aktive borgere. 69 årige kan gå til rockkoncerter, i fitnesscentret og gå i tøj som de unge og det ser ud til, at det mere er livsstil end dåbsattest, det handler om, når man snakker om at være gammel.

De fire aldre
Socialforskere taler om, at vi kan betragte alderen på fire forskellige måder.
Henholdsvis den kronologiske alder(=Dåbsattest).
Den psykologiske alder (=Hvor gammel man føler sig).
Den sociale alder (=De sociale sammenhænge vi indgår i)
samt Den biologiske alder(=Kroppens fysiske tilstand).

Det er dog kun den knologiske alder, der ligger fast. De andre er i højere grad op til forhandling – med os selv, med vores nærmeste sociale relationer og med samfundet. Man kan godt være 75 år og ligne en på 59. Man kan være 70 år og opføre sig som en på 50 eller 90 år. Man kan være 69 år og føle sig som en teenager.

Aldersbegrebet er mangetydigt og det at blive opfattet som tilhørende en bestemt alder fx barn, teenager, voksen, ældre eller gammel hænger tæt sammen med den kulturelle og historiske sammenhæng, som vi befinder os i. Der er ikke nogen fast definition af, hvad det vil sige at tilhører disse grupper. Forskellige samfund har til forskellige tider ment forskelligt om, hvad det vil sige at blive gammel og hvilke normer og forventninger der var til ældre.

Tid og køn
Mænd og kvinder er forskellige og går ikke ind i seniorlivet med de samme forventninger. Det omkringliggende samfund har heller ikke det samme syn på seniorer af de to køn. De interviewede personer har levet en stor del af deres liv i et samfund, hvor der var mere tydeligt opdelte kønsroller end i dag. Mange af disse kønsforskelle hænger stadig ved hos den gruppe, der er seniorer i dag.

Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv er vanskeligere for mændene end for kvinderne, når man tager udgangspunkt i de traditionelle kønsroller. Kvindernes traditionelle arbejdsområder, som vedligeholdelse af hjemmet og de sociale relationer, stopper ikke fra den ene dag til den anden som en karriere på arbejdsmarkedet for de flestes vedkommende gør. Det er således typisk mændene, der taler om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv som en hård tid, mens kvinderne i forvejen har meget af deres identitet igennem deres fritidsliv og venner og derfor ikke har så svært ved at blive senior.

Meningen i hverdagen
Vores behov og værdier hænger sammen med, hvilken fase af livet vi befinder os i. Forfatteren Viktor Frankl taler om tre faser af voksenlivet: I den første ekspansive fase bygger vi op og skaber. Vi danner familie, tager uddannelse og finder arbejde. I den anden modtagende fase samler og opbygger vi erfaring med kærligheden, arbejdet, naturen og kunsten. I den tredje tålende fase ruster vi os mod det uundgåelige: Døden. Her skal vi kunne rumme store og mærkbare tab.

Hvis man betragter livets faser på denne måde, så bliver idealet om et godt seniorliv et liv, hvor man forlænger livets modtagende fase mest muligt og kan blive ved med at opleve, lære og nyde.

Frankls faser må dog opfattes som en fleksibel opdeling af voksenlivets forløb. At udleve mere ekspansive, mere modtagende eller mere tålende faser kan godt foregå på tværs af aldre. Man kan starte virksomhed som 76 årig, man kan blive forelsket hovedkulds som 79 årig, ligesom man kan blive ramt af en invaliderende sygdom som 30 årig. Det er en udfordring for alle ældre at skulle bearbejde den stigende alders tab og indskrænkninger og det gode ældreliv drejer sig i høj grad om at komme overens med disse forandringer. Accepter og kompenser.

Se www.seniorvejen.com for yderligere inspiration til seniorlivet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s