Inspiration til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet
Forfatter: seniorvejen
Jeg er konsulent ved Seniorvejen, der er et kursustilbud til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet. Det kan være en vanskelig opgave at gå fra det forudsigelige og strukturerede arbejdsliv til det uforudsigelige og åbne seniorliv. For nogen er denne situation en befrielse for andre en forbandelse. Der er mange tilbud til personer, der vil ind på arbejdsmarkedet. Der er derimod ikke mange tilbud til dem, der vil forlade arbejdsmarkedet. Det vil Seniorvejen råde bod på.
Et portræt af de nye gamle og deres oprørsopgave i dag.
Tidligere lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen har skrevet en læseværdig bog om den omsiggribende aldersdiskriminering, der finder sted i det danske samfund. Bogen er kommet til at hedde ”Nå, og hva’ får du så tiden til at går med?”.
Denne bemærkning har været en øjenåbner for forfatteren, der har fået den fra en tidligere studerende, der med dette diskriminerende udsagn stemplede ham som gammel. Som en der var holdt op med det vigtigste i verden – At arbejde!
Arbejdet contra virke og samvirke Tiden er fuld af fordomme om alderdom, som forfatteren vil gøre op med. Med afsæt i egne erfaringer, relevant faglitteratur samt en vision om et nyt og bedre samfund præsenteres læseren for stof til eftertanke og handling. ”Man kan godt have en fornuftig og meningsfuld tilværelse uden arbejde og den lune fritids strukturerede tilværelse”, som han indleder bogen med at sige. Og tilværelsen som pensionist er ikke blot en glidende overgang mod døden, hvor det bare handler om at få tiden til at gå.
Det er forfatteres påstand, at (løn-) arbejdet har en alt for dominerende rolle i samfundet og udgrænser og stigmatiserer dem, der ikke har et arbejde, herunder de mange seniorer, der har forladt arbejdsmarkedet og gået på pension. Som modvægt mod denne ensidige opfattelse af et godt seniorliv stiller forfatteren handlingerne at virke og at samvirke. En anerkendelse af seniorernes virke og samvirke er det mål, der skal nås, hvis aldersdiskrimineringen skal bekæmpes.
Hvem er det så, der i dag skal sætte oprøret mod aldersdiskrimineringen i gang? Det er en gruppe – de nye gamle – der har været med til at lave ungdomsoprør og skabt forandringer før i tiden. Nærmere bestemt i 1960’erne. Det er generationen af 68’erne, der er dette nye oprørs spydspidser efter forfatterens mening. De er nemlig grebet af lysten og viljen til at virke. En lyst, der er drivkraften i det danske kulturliv, i det frivillige arbejde og i den politiske debat.
Hvordan dokumenterer forfatteren så dette projekt? Johannes Andersen bringer sin egen private erfaring i spil i forhold til aldersdiskriminering og kan fx fortælle om, hvordan hans nyeste musikudgivelse blev afvist til anmeldelse i Musiktidsskriftet Gaffa, fordi han som musiker var over 60 år. Som trøst fik han at vide, at en anden senior på musikområdet, Anne Dorthe Michelsen også var blevet afvist!
De nye gamles forandringspotentiale Hvad er det så for kompetencer, erfaringer og værdier, som de nye gamle kan bidrage med til nedbrydningen af aldersdiskrimineringen og det arbejdsfikserede snæversyn? Det er forfatterens påstand, at 68’erne er de nye gamle, ”hvis normer og værdier har været styrende siden de var unge i 1970’erne”. Normer som Individuel autonomi og selvbestemmelse. Deltagelse i sociale bevægelser og kulturelle fællesskaber. Opgør med autoriteren. Deltagerdemokrati.
Denne generation er ved for alvor at begynde en ny fase i deres liv. Denne kombination af livscyklus og en generation med traditioner og værdier har for alvoråbnet for nye perspektiver på at være gammel i et moderne samfund.
”De nye gamle er mest aktiv i politik, de følger bedst med, de ved mest og de tager stilling til politiske spørgsmål”. ”De nye gamle er en vigtig dynamo for både politik og demokrati i dagens Danmark. De kan ikke lade være med at virke i praksis.”
”De nye gamle og de nye unge er holdningsmæssig på bølgelængde. De er begge uden magt, men med indflydelse. De er uden arbejde, men i stand til at virke og samvirke sammen om politiske mål” er forfatterens optimistiske påstande om de unge gamles samvirkende potentiale i forhold til fremtidens udfordringer.
Hovedparten af bogens dokumentation består af henvisninger til forskningsresultater, der sammenfattes i overskuelige og rammende tabeller fx De gamles skiftende faser og perspektiver. Stereotyper om de gamle. Tilgangen til arbejde og fritid.
Hvis man er interesseret i flere forskningsoversigter, har forfatteren et helt kapitel med overskriften: Hvis du vil tælle mere. En interessant tabel er her oversigten over Centrale dimensioner i et demokrati.
Bogen afsluttes med et en vision og et forslag til, hvordan to uensartede grupper (De nye gamle og de nye unge) kan samvirke om klimaindsatsen og med at skabe den forandring, der kan fjerne aldersdiskrimineringen.
Med ungdommens energi og lidenskab samt alderdommens erfaring og overblik er dette samvirke et godt afsæt til en øget ligestilling mellem generationerne og for en genoprettelse af respekten for vores fælles jord og verden.
De nye unge gør oprør i dag på samme måde som Finn Ejnar Madsen gjorde i 1968
Et stille oprør fra de nye unge er på vej Er de nye unge nu klar til at indgå i dette samvirke? Det er der visse tegn på. På samme måde som Finn Ejnar Madsen i 1968 tilkæmpede sig talerstolen ved Københavns Universitets årsfest, så har den 22-årige studerende Harald Toksværd i november 2019 kuppet talerstolen ved Københavns Universitets årsfest og foran studerende, lærestab og selveste dronningen proklameret, at et nyt 68-oprør var i fuld gang: ”I påstår, at have lært af 68. Men jeres ’68 er en gylden kalv. Vores ’68 er nu, i dag og hver dag”.
At den nye unge er klar til et oprør kan Chriss Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd bekræfte: ”Klimakrisen har nu fået dem til at indse, at de bliver nød til at blande sig og vise ”de voksne” at der skal gøres noget”.
Som tilhørende 68’er generationen, har jeg ved læsningen fået inspiration og tro på, at det kan lade sig gøre at være gammel og ung sammen om et virke, der kan påvirke klimasituationen på en afgørende positiv måde. Bogen kan på det varmeste anbefales.
Vil du bidrage til oprøret? Vil du gerne drøfte seniorernes mulighed for at bidrage til dette samvirke omkring klimaindsatsen, så kan du møde ligesindede den 11. november kl. 14.30-16.30, hvor Jeanette Cold og Anne Grethe Hansen – to grå klimaambassadører i Bedsteforældrenes Klimaaktion Aarhus – vil give et oplæg med temaet: ”Vi ældre vil også være grønne”.
Arrangementet forventes at blive afholdt på Fjords Gade Forenings- og Fritidshus, N. J. Fjords Gade 2., 8000 Aarhus C.
Der er mange myter forbundet med det at blive ældre. Man kan tabe håret, hørelsen og hukommelsen. Fysikken og de mentale kompetencer kan blive svækket. Ensomheden, dødsangsten og håbløsheden kan vente lige om hjørnet. Skæbnen som dement på et lokalcenter eller plejehjem kan være grusom.
Hvor der før i tiden var kort fra afslutning af arbejdslivet til gravens rand, så er denne periode nu blevet udvidet betydelig for de fleste seniorer. 20-30 år kan vi forvente at leve yderligere efter arbejdslivets ophør og herunder måske at opleve sin egen 100 års dag.
Er der ikke en anden fortælling, der kan opmuntre seniorerne på denne triste baggrund? Jo – der er behov for et paradigmeskifte med nye fortællinger, erfaringer og begreber om denne periode.
Det lange livs skjulte muligheder
Der er heldigvis et ‘ældreoprør’ på vej. Flere og flere enkeltpersoner og grupper forsøger at “begribe” denne ny tids seniormuligheder på en både opmuntrende og visionær måde.
En af de personer, der har meldt sig ind kampen om det gode alderdomsliv, er den 85 årige Bertel Heurlin. Han hævder i artiklen ”Alderdommen leve”, at der er nogle fantastiske fordele ved at være gammel. Han vælger at fremhæve fem tungtvejende fordele, der kan betragtes som en anbefaling til vores kommende seniorliv:
For det første: Når man er gammel, er man kommet gennem livet med livet i behold! Man har opnået noget – ondt eller godt – og det kan ikke tages fra en. Effekten af dette forhold kan fortolkes som øget selvværd og selvtillid hos den enkelte senior, der oplever denne erfaring.
For det andet: At være gammel er forbundet med, at man har fået en gave, en foræring. At se livet som en gave, er forbundet med at være gammel. At kunne se livet på denne måde kan fortolkes som udtryk for en øget selvglæde og selvtilfredshed med sit levede liv.
For det tredje: At være gammel er at have en identitet, som er forbundet med et langt liv. At være gammel er også at have erkendt – eller reflekteret over den del af en selv, som man opfatter som den fundamentale kerne. At være nået til dette punkt kan fortolkes som udtryk for en dyb selverkendelse og en ny selvindsigt i forhold til sit levede livsvilkår.
For det fjerde: At være gammel er at undres over tidernes skiften og livets mangfoldighed oplevet i et langt tidsperspektiv. Livet udvides, mangfoldiggøres, perspektiveres og opleves på ny. At mærke denne forundring over livets væsen, kan fortolkes som et udtryk for den enkelte seniors selvfornyelse og selvudvidelse af livsperspektivet.
For det femte: At være gammel betyder, at afslutningen på livet opleves intensivt og tæt på. Det giver et vidt perspektiv. At være gammel både åbner og lukker. Det kan både give sorg og åbenbaringer, stærke oplevelser og tæthed. At være tættere på livets afslutning og hermed tættere på sin egen død kan fortolkes som en øget mulighed for selvintensitet og selvforglemmelse i forhold til sin livssituations endelighed.
Kort og godt, som Bertel Heurlin siger: At være gammel er at have livet i behold. At have fået en gave. At have oplevet en livsbane med mange identiteter. At undres. At mærke intensiteten.
Mød ligesindede i FUAM’s samtalecafé og deltag i den gode samtale
FUAM – Mødested for samtalen om det lange liv Har du fået lyst til at møde ligesindede og drøfte alderdom, seniorliv eller det lange liv, så deltage i FUAM’s ordinære møder eller i FUAM’s samtalecafé. Her foregår samtalen om alderdommens oversete muligheder.
FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder har sat Det lange liv på dagsordenen. Med afholdelse af møder, samtalecafé, debatindlæg og artikler forsøget foreningen at give liv til en ny fortælling om det at blive gammel.
I den kommende efterårssæson 2020 er der planlagt følgende aktiviteter:
Ordinære møder:
Onsdag den 9. september kl. 14.30 “Hjem, hjemme, hjemmere og hjemmest”.
Onsdag den 7. oktober kl. 14.30. “Hvad kan vi gøre for vores oldebørn?”(Aflyst)
Onsdag den 11. november kl. 14.30 “Vi ældre vil også være grønne!”(Aflyst)
Se www.fuam.dk for yderligere oplysning
Samtalecafeer: -Om at være forældre til voksne børn
-Hvad er det særlige ved livet som 80+?
-Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover?
-Hvad stiller du op med dit livs historie?
-Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder?
Er du interesseret i samtale og samvær med ligesindede, så mød op i Klostergade Centrets cafe onsdag den 4. september kl. 14.30 til 16.30. Adressen er Klostergade 37, Aarhus C.
Du kan vælge mellem fem temaer, der alle har med det lange liv at gøre: Om at være forældre til voksne børn. Hvad er det særlige ved livet som 80+? Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover? Hvad stiller du op med dit livs historier? Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder?
Andre temaer etableres efter deltagernes behov og ønsker.
Igangsætterne vil præsentere de enkelte cafeer. Der vil blive mulighed for at tilmelde sig samt mødes med igangsætterne og de andre deltagere. Her aftales også, hvordan og hvornår man mødes. Vil du gerne deltage i en cafe, men er forhindret den 4. september kan du tilmelde dig direkte til igangsætteren. Se mailadresse i folderen: FUAMs samtalecaféer 2019 – generel folder
Hvad kan du få ud af at deltage i de forskellige Samtalecaféer?
1. OM AT VÆRE FORÆLDRE TIL VOKSNE BØRN
Denne gruppe er et forum, hvor vi frit kan tale om, hvordan vi har det med vores voksne børn med udgangspunkt i nogle temaer, som fremkom for nogle år siden i forbindelse med FUAM’s indsamling af materiale om emnet. Det ma¬teriale, vi vil bruge, bygger på ca. 60 breve, som blev indsamlet over flere år. Gruppen består af 4-6 personer.
Igangsætter: Tove Holm.
2. HVAD ER DET SÆRLIGE VED LIVET SOM 80+?
I 80+ gruppen vil vi tage emner op som: Hvilke aktiviteter oplever vi som nyttige og udviklende for os! Det travle liv, det stille liv! Hvad vil vi gerne nå! Hvor er de naturlige begrænsninger? Hvordan vil vi ønske overgangen til vores død ville forløbe? Vi fastlægger selv dagsordenen og hvad vi vil drøfte med hinanden. Vi mødes 3-4 gange.
Igangsætter: Traute Larsen.
3. HVORDAN SKAL DIN BOLIGSITUATION UDVIKLE SIG FREMOVER?
I denne samtalecafé vil vi undersøge egen boligsituation og valgmulighederne på lang sigt. Møderne vil give mulighed for at få orden i sine tanker. Gruppen mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Din aktuelle boligsituation. Stærke og svage sider? Hvordan og hvornår bliver flytteovervejelser aktuelle? Hvad er en attraktiv bolig og hvordan finder man den?
Igangsætter: Knud Ramian.
4. HVAD STILLER DU OP MED DIT LIVS HISTORIER?
Mulighederne for at arbejde med livshistorie har vist sig at være overvældende fra noget, der kun tager et par aftner til skrivningen af en hel bog. Vi mødes 3-4 gange og drøfter følgende spørgsmål: Hvorfor vil jeg arbejde med mine livshistorier? Hvilke livshistorier vil du arbejde med? Hvordan vil du arbejde med dine livshistorier og hvordan får man det gjort?
Igangsætter: Anne Daae Stridsland.
5. HVORDAN VIL DU ARBEJDE MED DIT SENIORLIVS MULIGHEDER?
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller skal vi skal snog os med overlevelsesteknik? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samta¬lecafé. Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger. Sven Brinkmanns bog ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” og Bøe & Henriksens bog: ”Overlevelsesteknik for unge gamle”.
Igangsætter: Poul Grosen Rasmussen.
Hvordan er den enkelte Samtalecafé sammensat?
Stå fast eller snog dig i seniorlivet?
Samtalecaféen ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?” er sammensat på følgende måde:
Baggrund
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller drejer det sig om at sno sig med en hensigtsmæssig overlevelsesteknik? Der er mange bud i dagens Danmark på Det gode seniorliv. Hvad er det gode seniorliv for dig? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samtalecafé.
Forløb
Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nyere bøger, der tilbyder forskellige svar på dette spørgsmål: På den ene side er det Svend Brinkmanns, der i bogen ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” trækker på ti gamle tanker, fra Aristoteles til Hanna Arendt, som han mener vi kan bruge i en ny verden – fx din seniorverden! Hvilke gode gamle ideer vil du gerne bygge på og støtte dit seniorliv med? Det kan du drøfte med de andre deltagere på de første møder i samtalecaféen.
På anden side skal vi kikke nærmere på Klara Bøe & Petter Henriksen synspunkt, der er beskrevet i bogen ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelse af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”. Forfatterne påstår, at vi møder mange forskellige tilbud i Danmark. For eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du gerne være kendt for i dit seniorliv? Det kan du drøfte på de sidste møder i samtalecaféen.
Metode
På det første møde vil der være en præsentation af de to forskellige bud på Det gode seniorliv. Første alternativ vil herefter blive undersøgt og drøftet af gruppen: De ståsteder, hvor vi kan få fast grund under fødderne samt få jordforbindelse. Når vi synes, at vi er færdige med disse ståsteder, vil vi på de efterfølgende møder undersøge og drøfte det andet alternativ: Hvordan vi kan sno os i seniorlivet. Mellem møderne kan vi prøve de to alternativer i egen seniorpraksis.
Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke dine udviklings- og handlemulighederne på lang sigt.
– for at drøfte dette med ligesindede.
Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, Konsulent ved http://www.Seniorvejen.com og medlem af FUAM.
Telefon: 30 53 86 43. Mail: pg.ra@hotmail.com
Mødested
Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus C Næste forløb starter den 18. september 2019 kl. 14.30.
Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed? Flere og flere seniorer bliver ramt af demens. Forbered dig på demens diagnosen og vær klar med et alternativ til den traditionelle, passiviserende medicinske indsats. Her er syv gode spørgsmål til demens, som du kan overveje og oplyse din mening om, når dagen oprinder.
Er dit seniorliv et forfald eller en vækstmulighed?
Antallet af personer i Danmark, der får stillet diagnosen Demens er stigende og med væksten af seniorer i fremtiden vil mange være i farezonen for at få denne diagnose. Mange eksempler fra danske og udenlandske plejehjem viser, at den udbredte opfattelse af demens er forfald, svækkelse og kognitiv- eller mental indskrænkning karakteriseret ved manglende tidsfornemmelse, glemsomhed og udadreagerende adfærd. Sundheds- og plejepersonalets normale svar på denne diagnose er anvendelse af bedøvende og beroligende medicin.
Er det en behandling som du kunne tænke dig, hvis du fik diagnosen demens? Jeg kunne ikke tænke mig denne behandling – især ikke efter, at jeg har læste en bog, der har åbnet mine øjne for et alternativ til medicinering af personer med diagnosen demens. Jeg vil forsøge at anskueliggøre dette alternativ samt give dig og mig selv viden og handlemulighed, som kan sættes i værk når alderdommens demensdiagnose præsenteres for dig og mig. Jeg vil give dig syv gode spørgsmål, som du kan overveje nu og tage stilling til. Spørgsmål og svar som du kan tage frem når dine omgivelser påstår, at du er blevet dement. Svar som muliggør en anden og mere vækstorienteret tilgang til din demenstilstand.
Demens som berøvet og bedøvet
Den amerikanske geriater og plejehjemslæge G. Allen Power har skrevet bogen ”Demens – berøvet og bedøvet. Hvordan vi forandrer omsorgskulturen”. I bogen foretager han en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer af demens. Han dokumenterer hvordan mennesker, der lider af demens må lide dobbelt: Først er de berøvet en stor del af deres åndsevner, dernæst bliver de bedøvet af medicin (psykofarmaka), så de er ude af stand til at mærke sig selv.
På baggrund af videnskabelige studier og erfaringer gjort af personer med (tidligt diagnosticeret) demens samt egne erfaringer i praksis konkluderer Power, at den konventionelle demensbehandling bør ændres gennemgribende. I stedet for at kun at betragte personer med demens som afvigere vælger Power at betragte demens som et ”udviklingstrin”, der blot giver de demensramte færre og andre livsmuligheder.
I Danmark er der en række plejehjem, der drives efter de principper, som Power har gjort med Eden Alternative hjem. Skulle du ikke have hørt om disse hjem eller om Powers alternative tilgang til demens, så kan du få et indtryk af det i det følgende.
Et alternativt syn på behandling af personer med demens
Demens som forfald
Hvad er så den store mangel ved tilgangen til demens på hovedparten af de danske plejehjem? En første mangel er, at demens opfattes som en fejl – en apparatfejl ved hjernen, der kan og skal behandles med medicin. Så det drejer sig for sundheds- og plejepersonalet om at finde den rette medicin, der kan få den demente borger tilbage i normal tilstand. Mon det er at genvinde hukommelsen? At genopdage livets tidsmæssigt forløb med fortid, nutid og fremtid? At generhverve de mistede kognitive evner? Nej, det kan det nok ikke være. Men hvad er det så? Det vil jeg komme tilbage til.
En anden mangel er, at den nuværende tilgang til demens er en sort/hvid tænkning, der fortolker afvigelse hos den demente fra normal adfærd som en bekræftelse eller en forværring af demensen. Vi kan alle have gode og dårlige dage ligesom demente personer kan have det. En tredje mangel er, at demens betragtes som et forfald og en svækkelse af personens status, som ofte medfører at andre svarer og handler på den dementes vegne.
Disse tre typer af reaktioner på demens – at det er en fejl ved personens dømmekraft – at enhver afvigelse fra det normale tolkes som en forværring af demensen samt at den demente nu ikke længere kan indgå og bidrage i de i sociale sammenhænge, er fatale for den dementes livskvalitet.
Det fremherskende syn på demens er iflg. Power at den er tragisk, dyr og byrdefuld. Demens som “den levende død”. Dette syn betyder, at man primært ser personen som deres sygdom, i stedet for at se dem som unikke individer, der tilfældigvis deler en diagnose.
Demens som vækst og velvære
Hvad er så Powers bud på en alternativ tilgang til personer med demens? Det korte svar er, at opfatte dem som personer med en funktionsnedsættelse på det kognitive område.Personer der har behov for “ramper” til samfundet. Ligesom en person, der har mistet sine ben og sin førlighed, har behov for en kørestol og ramper for at kunne køre på trapper, så har personer med demens behov for “ramper” til omverdenen for at kunne begå sig blandt andre mennesker og i samfundet.
Power har skrevet en ny bog, der har været en øjenåbner for mig. Hovedpointen i bogen fremgå af den foreløbige titel “Demens – vækst og velvære”. Bogen har den engelske titel ”Dementia Beyond Disease: Enhancing Well-Being” og er ved at blive oversat og udgivet på dansk. Jeg har fået lov til at smugkikke i bogen før udgivelsen. Og tak for det. Endelig en demensopfattelse, som jeg kunne forstå og forholde mig til som senior på vej ind i dette risikoområde.
Undersøgelser viser iflg. Power, at personer med demens har andre kognitive og fysiske ressourcer at trække på. Det drejer sig blot om at få øje på dem hos den demente person. Fx har undersøgelser vist, at demente ligesom almindelige mennesker kompenserer for deres funktionsnedsættelse. Lige som blinde der udvikler høresansen og følesansen udvikler demente evnen til at aflæse andres kropssprog. Så selv om de ikke kan formulere sig perfekt sprogligt, så kan de godt forstå, hvad der foregår omkring den.
Demente fortsætter også med at kunne læse og læse højt. Herudover er det næppe hele deres hjerne, der er angrebet af demens. Der vil være mange hjørner og kroge i denne hjerne, hvor ny indlæring kan finde sted – hvis blot personen får mulighed for at aktivere disse skjulte mentale ressourcer.
Heri ligger den mulighed, som jeg indledte dette indlæg med. Skulle du blive dement, så har du sandsynligvis bibeholdt læse-og taleevnen og kan så blot trække dit “demenstestamente”/ “omsorgssamtykke” frem og læse det op for din familie, dine venner og dine bofæller – samt personalet på den institution, som du måtte være på. Med denne handling har du gjort, hvad du kunne for at sikre dig at dine omgivelser har fået besked om, hvordan du vil behandles og omgås som dement person.
De syv livsdomæner
Hvad er det så, at du kan trække på som dement udover de ovennævnte ressourcer og strategier? Power hævder, at demente personer og alle andre personer bevæger sig inden for syv livsdomæner som understøtter selvet – dvs. hvem jeg er. De syv domæner er henholdsvis Identitet, Forbundenhed, Tryghed, Autonomi, Mening, Vækst og Glæde. Det drejer sig derfor om, at du som senior bliver bevidst om disse livsdomæner i dit liv. Finder ud af hvordan de er blevet udfoldet i dit livsamt hvordan du gerne vi have at andre – senere i livet – kan understøtte digi disse livsdomæner.
For din familie, venner og evt. omsorgspersoner drejer det sig om at “anlægge ramper” mellem omverden og din nye forståelse af verden. Samt forbinde din forståelse med omverdens forståelse. Så samværet med dig og dine omgivelser bliver præget af ligeværdighed, inddragelse og anerkendelse.
De syv livsdomæners karakteristik
I forhold til begrebet Identitet så peger begreberne individualitet og at være hel på to forskellige aspekter ved identitet som supplerer hinanden. Individualitet betyder, at den enkelte person forbliver et unikt individ til trods for ændrede kognitive evner. At være hel går endnu videre i den forstand, at en person forbliver hel til trods for ændrede kognitive evner. Begge begreber udfordrer direkte det dominerende paradigme for, hvordan man ser på demens.
Endelig peger det, at være velkendt og at have en historie, på den kendsgerning, at éns individualitet også er et resultat af en mængde unikke oplevelser og livserfaringer. Det minder os om, at det at forstå en persons livshistorie fuldt og helt er en vigtig nøgle til at hjælpe en person med at bevare identiteten.
I forhold til begrebet Forbundenhed gælder det for de fleste af os, at vores liv i høj grad bliver brugt på at søge forbindelser – med familie, venner, og mennesker vi deler geografi, beskæftigelse, fritidssysler, kultur eller tro med. Selv de mennesker, som har brugt store dele af livet på at søge ensomhed i tilbagetrukkethed, søger forbindelser i den ikke håndgribelige eller menneskelige forstand.
Tænker vi på den identitetskrise, som opstår ved at opleve demens, er det ikke overraskende, at enhver form for forbindelse og tilknytning bliver alvorligt udfordret, ofte lige fra den dag af, hvor diagnosen bliver sagt højt.
I forhold til begrebet Tryghed og sikkerhed er det meget mere end blot et alarmsystem ved døren til plejehjemmet. Det afspejler ens indre bekendthed og velbefindende ved ens omgivelser, og det afspejler også de måder, vi er sammen med dem, som vi skal hjælpe. Faktisk er en for snæver definition af tryghed og sikkerhed alt for ofte et kendetegn ved alle boligmiljøer.
Blandingen af et stigmatiserende syn på mennesker med demens og et samfund, som ser på individuel risiko og ansvarlighed gennem nogle meget restriktive briller, fører til et meget snævert syn på sikkerhed, som i virkeligheden undergraver den samlede tryghed hos de mennesker, som vi tilstræber at beskytte.
I forhold til begrebet Autonomi er der ingen af de syv velværedomæner, som er mere værdsatte af mennesker med demens end autonomi. Men der er heller ikke nogen, som er så heftigt prøvede. Muligheden for at vælge vores livsbane, til at træffe store og små beslutninger, selv det at foretage valg, som vi ved måske ikke er i egen interesse, er en fundamental menneskerettighed. Ligeledes er der intet andet domæne, hvor diskussionen kræver et mere kritisk kig indad på ens egne holdninger og værdier.
Begrebet Mening har to betydninger. Den ene betydning er inspireret af japanernes ide om ikigai, der betyder “en grund til at stå op om morgenen”, og som afspejler deres tro på, at hver dag bringer en fornemmelse af formål: “At gøre en forskel”. “At fornemme en personlig værdi”. “At betyde noget”. “At føle at der er behov for én og være til nytte”.
Den anden betydning er den “anden mening af mening”. Det vil sige, hvordan man opfatter og fortolker de beskeder, som er indeholdt i folks ord og handlinger.Dette er afgørende for at kunne forstå behovene hos mennesker, som lever med demens, og det er en vital del af færdighederne ved en oplyst omsorg.
Tryghed og autonomi skaber muligheder for mening og vækst. Og ved at nå frem til disse højere trin finder vi nøglen til at skabe glæde, selv når man står ansigt til ansigt med kognitive evner, som ændrer sig.
I forhold til begrebet Vækst er det et domæne, som normalt er det vanskeligste at anskueliggøre. For dem, som har lært at se demens primært ud fra begreber som mangler og forfald, må tanken om vækst virke nærmest umulig. Men de forskellige velværedomæner kan fremmes selv for mennesker med alvorlige kognitive handicap.Ved at styrke identitet, forbundenhed, tryghed, autonomi og mening skabes en frugtbar grobund for vækst.
Der er en nær forbindelse mellem mening og vækst. Når vi forbinder os med de ting som er meningsfulde, gør de os i stand til at vokse – kreativt, relationelt, spirituelt og i evner og udtryksfuldhed.
I forhold til begrebet Glæde så fører de andre domæner ofte til og fra hinanden. I modsætning hertil, kan man sige, at alt fører til glæde. Glæde er måske det ultimative udkomme, det som bedst er i stand til at overskride evner og handicap. Glæde er også mere flygtig, når velvære ikke fuldt ud bliver understøttet. Vi skal hellere dyrke de øvrige seks velværedomæner, så vi kan holde liv i glæden. Glædens natur er sådan, at den kan stige eller falde ligesom ebbe og flod afhængig af hvordan de andre domæner bliver fremmet.
Et liv i vækst er som en forårsdag i skoven
Vækst og glæde i seniorlivet
Hvordan kan de enkelte domæner skabe glæde og velvære hos den demente? Iflg. Power er glæde ofte et resultat af at optimere de andre domæner. Hvert enkelt domæne kan hjælpe os med at skabe glæde på følgende måde:
1. Identitet: Kender vi personen godt og forstår, hvad der giver hende glæde, hjælper det os med at gøre aktiviteter og samspil personlige samt bekræfte identiteten.
2. Forbundenhed: Når vi dyrker nære meningsfulde relationer, bringer det glæden frem ved at have fortrolige og venner man har tillid til. Også forbindelser til ens fortid og til det uhåndgribelige kan give øjeblikke med glæde.
3. Tryghed: Bekendthed og tillid opbygger en følelse af tryghed, som igen gør personen i stand til at være fri for frygt og åben for glæde. Når vi finder den rette blanding af spontanitet og rutine, skaber vi mulighed for uventede behagelige overraskelser og fornøjelser.
4. Autonomi: En person evner bedre at opnå et engagement, som svarer til hendes behov, evner og individuelle rytme, når hun har valgmuligheder og kontrol over situationen. Ved at forhandle risikoen muliggør man adgang til glæder, som kan være uopnåelige i et mere restriktivt miljø.
5. Mening: Det er afgørende for den daglige glæde og fuldbyrdelse at deltage i meningsfulde aktiviteter, som taler til ens personlige historie og værdier.
6. Vækst: Der er glæde forbundet med at opnå noget og i selvaktualisering – i at deltage i verden i alle dens afskygninger og i at blive mere i dag end du var i går.
Syv gode spørgsmål om din demens
Udover dine skjulte ressourcer (målrettet kompensationsstrategi, nyt læringspotentiale samt læse- og talemulighed), som bør bringes i spil i forhold til samværet med dig, så er der også de syv velværedomæner, som bør understøttes og aktiveres i forhold til dig.
1. Identitet som er omverdenens bekræftelse på hvilken person du er. Gentagne korrektioner fx om at du tager fejl af datoer og tidsmæssige forløb svækker din identitet.
2. Forbundenhed som er din relation og sammenhæng med din omverden. Mister du eller afvises du fra personer i omverdenen øges risikoen for at du isoleres og rammes af ensomhed.
3. Tryghed som er fundamentet for dit hverdagsliv. Det som giver ro i dit nuværende liv. Bliver du utryg fordi du fx ikke kan orientere dig i din nye bolig svækkes din livskvalitet.
4. Autonomi som er din valgmulighed og handlefrihed. Udelukkes du fra at blive inddraget i beslutninger om dit liv svækkes din selvrespekt og kan medføre passivitet og indelukkethed.
5. Mening som er rammen om dit liv. Kan du ikke se meningen i de tilbud og forslag, som dine omgivelse giver dig, kan følelsen af meningsløshed ramme dig.
6. Vækst i dit liv og dine udfoldelsesmuligheder er målet med den indsats, som omgivelserne skal tilbyde dig. Vokser du ikke, så visner du.
7. Glæde og Velvære er den situation som bør være resultatet af omgivelsernes indsats i forhold til dig og din specifikke situation. Uden glæde ingen kvalitet i hverdagslivet.
Formulering af dit demenstestamente
Der findes i dag demenstestamenter i form af pårørendefuldmagt, men disse aftaler omhandler kun juridiske og økonomiske spørgsmål vedrørende dine værdier i form af fx penge og ejendom. Der findes ikke, så vidt jeg er orienteret, dokumenter der omhandler spørgsmål vedrørende din person. Hvordan du gerne vil opfattes og omgås som dement person samt, hvad dine personlige præferencer er i forhold til de syv livsdomæner.
Her er mit forslag til, hvad du kan gøre når og hvis du skulle få at vide, at du er en dement person. Du kan stille dine omgivelser følgende spørgsmål: Fremmer den planlagte indsats og omgangstone:
1. Min identitet? 2. Min forbundenhed? 3. Min tryghed? 4. Min autonomi? 5. Meningen i mit liv? 6. Min vækst? 7. Min glæde og velvære?
Kan der svares bekræftende og overbevisende på disse spørgsmål, så er du nok i gode, omsorgsfulde og livsbekræftende hænder. Kan der ikke svares bekræftende på disse spørgsmål, så må vi håbe at omverdenen tager konsekvensen heraf og justerer tilbuddet til dig efter de ovenstående idealer.
Hos den 89-årige sivbådsbygger i Vietnam er arbejdet konkret og værdifuldt
For 100 år siden forudså tidens tænkere, at vi i dag kun ville have en 15 timeres arbejdsuge. Men sådan er det bekendt ikke gået. I bogen ”Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” giver de to forfattere Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen er forklaring herpå. Dyrkelse af travlheden, manglen på reelt arbejde samt opfattelse af, at mere arbejde (arbejdstid) altid er mere værd, er årsagen til, den frigjorte arbejdskraft er blevet konverteret til pseudoarbejde, som så fylder arbejdstiden ud.
Forfatterne opfordrer folk, der ikke har noget at lave, at gå hjem fra arbejdet. De forstyrrer de andre på jobbet og derfor kan ingen blive færdige med deres arbejde. Det er imidlertid et tabu at erkende, at arbejdet er tomt eller meningsløst. For indrømmer man det, har man jo spildt sit liv og bygget sin identitet og tilværelse op på et falsk grundlag.
Hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil have noget værdifuldt at rive i? De to forfattere foreslår, at man holder de tidsrøvende møder på et minimum, tillader det uperfekte arbejde samt søsætter sine egne dannelsesprocesser.
Er det en medicin, som seniorer, ved overgangen til det fri liv efter arbejdsmarkedet, kan have gavn af? I det følgende vil jeg prøve at besvare dette spørgsmål. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du sandsynligvis få et fattigere og måske pseudopræget seniorliv. Hvis du besinder dig og erkender arbejdets sande karakter, så er du godt på vej til at få et rigere seniorliv.
Hvorfor arbejder vi?
Hvorfor arbejder mennesker egentligt? Forfatterne giver ni forskellige grunde hertil. 1. For at overleve. 2 For at tjene penge. 3. Fordi det er dets kendetegn (væsen) at udføre en aktivitet, hvor det stofskifter med omverden/naturen. 4. For at tilpasse sig og finde ind i tidens normalitet. 5. For at få anerkendelse af andre. 6. Fordi vi mener selv (ubevidst) at vi kun er noget værd, når vi ser os selv (blive betalt for) for arbejdet. 7. På grund af den protestantiske arbejdsmoral om, at lediggang er roden til alt ondt. 8. Fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skulle lave. 9. For at holde angsten på afstand.
Forfatterne peger især på punkt 5, som særlig afgørende for vores selvopfattelse. En betingelse for at, at andre kan give én anerkendelse er, at omverden genkender det arbejde, man har lavet og tillægger det værdi. I og med, at andre folk har brug for og kan bruge det, man laver, anerkender de igennem brugen, hvis ikke også gennem ordet, at det har været et værdifuldt arbejde. Det forklarer også, hvorfor det kan være slidsomt at være arbejdsløs og hvorfor folk, der er gået på pension tyer til frivilligt arbejde.
Pseudoarbejdets beståen
Hvorfor er der ikke flere, der indrømmer at det er meningsløs og overflødigt pseudoarbejde de udfører, spørger forfatterne om. Svaret er, at pseudoarbejdet giver løn. Endvidere har man udført et arbejde, der ligner arbejde og har dermed vundet social anerkendelse. Hvis nogen derfor vil tage arbejdet fra os, eller nedsætte arbejdsugen, så truer de os på vores selvværdsfølelse. Det der skulle befri os bliver en trussel.
Der er et typisk tidspunkt i livet, hvor angsten for et liv med mindre arbejde kan vise sig. Nemlig når man skal fratræde sin stilling og gå på pension. Det er derfor ikke så underligt at pseudoarbejdet består. Det medvirker til, at vi kan holde angsten ude.
Det pseudoløse arbejds- og seniorliv
Hvordan kan bogens analyse og forslag til afskaffelse af pseudoarbejdet bidrage til, at man kan få et bedre og rigere seniorliv? Hvordan undgår du at pseudoarbejdet fra dit arbejdsliv overføres til dit seniorliv? Forfatterne har ti gode råd til alle, der finder deres nuværende arbejde meningsløst.
1. Gå hjem
Når du er færdig med dit arbejde (fx også det frivillige arbejde) så gå hjem. Ellers genererer du mere pseudoarbejde for andre. Ved at gå hjem viser du andre, at de kan gøre det samme. 2. Lav ikke løsninger, der sætter andre i arbejde
De fleste løsninger åbner for nye problemer, der kræver flere løsninger. Så undgå at foreslå løsninger på pseudoproblemer. 3. Hold møder på et minimum
Inviter til korte møder fx møder af et kvarters varighed. Skal de andre til et nyt møde lokken hel, så er dit møde hurtigt overstået. 4. Kom ned på jorden og tillad det uperfekte
At komme ned på jorden er at tillade, at man bare laver det, man laver. Undgå at blæse tingene op og tillad, at man bare laver det, man laver. Du vil hermed bedre kunne acceptere fejl og forlige dig med det uperfekte. 5. Lad vær med at efterligne andre
Tag dig af kerneopgaverne og fortæl om, hvad man kan få hos dig og om hvem du er. 6. Lad vær med at måle i matematisk tid
Der er ingen grund til at aflønne opgaver i tid. Det hører industrisamfundet til. Afløn efter den kvalitet, der bliver leveret. Du er færdig med at feje, når gården er fejet og så går du hjem. 7. Søsæt dit dannelsesprojekt
Hvis du ikke kan få lov til at gå hjem, så går du i gang med at søsætte dine dannelsesprojekter i din overskydende tid. Det er meningsfuldt, da det fremmer menneskeligheden i dig. 8. Kast dig ud i arbejdet
Din overskydende tid kan du bruge til at udarbejde samt bearbejde det, der giver mening for dig selv. Dit væsen er at stofskifte med verden. Giv dig fx til at reparere dine ting frem for at skifte dem ud, for så lærer du dem bedre at kende. Det betyder nemlig, at du kan genkende dig i den verden, du er med til at skabe. 9. Vær civil ulydig
For at komme ud af pseudoarbejdet kan det være nødvendigt at vise civil ulydighed. Vi kan have en tilbøjelighed til at lade os indordne under dogmer for at undgå at tænke selv. Disse dogmer må vi konfrontere ved at anvende vores fornuft. Vov at vide og vov at bruge din viden.Brug din refleksive dømmekraft, der er evnen til at vide, hvornår du skal bryde en regel eller et dogme. Det er den refleksive dømmekraft du skal bruge, hvis du skal bedømme, hvilke opgaver, der er pseudoopgaver. 10. Vær en modig leder
Meget pseudoarbejde opstår af dårlig ledelse. Som leder skal du bede medarbejderne om at gå hjem, når de er færdige, så de ikke opfinder opgaver, der belaster andres tid. Du skal belønne medarbejdere, der siger nej til nye ligegyldige påhit fra deres stabsfunktioner og du skal bedømme medarbejderne på reel værdi fremfor at måle dem på processer, indikatorer og tid.
Det værdifulde arbejde hos disse to indere bygger på skaberkraft og anerkendelse
Strategi for et pseudoløs seniorliv
Det meningsløse arbejdsliv bunder i, at det moderne menneske betragtes som et økonomisk dyr, der er styret af to drifter: dovenskab og grådighed. To undergravende kræfter, der bør styres af kontrol og regulering. Alt hvad der kan måles og tælles ved den enkeltes arbejde skal kontrolleres, så dovenskaben og grådigheden kan holdes i ave. Dette ønske har understøttet udbygningen af administration og bureaukrati, hvor pseudoarbejdet har foldet sig ud med blandt andet kontrollanter og evaluatorer.
Hvordan kan du så bevæge dig fra det meningsløse til det meningsfulde seniorliv? Ved at fokusere på, at arbejdet også har en positiv, livsbekræftende og berigende karakter. At arbejde er en væsenskarakter hos mennesket og at fantasien og skaberkraften er grudlaget for, at vi som mennesker opnår anerkendelse og får værdighed.
Det er kendetegnende ved arbejdet, at det har en dobbeltkarakter. Det er både berigende og begrænsende. Meningsfuld og meningsløs. Hvis du overfører arbejdsmarkedets logik til seniorlivet, så vil du få et fattigt seniorliv. Hvis du kan få arbejdet til at fremstå som en livsbærende udfoldelse, så kan det bruges og anvendes til at give dit seniorliv glæde og energi.
Det meningsfulde seniorliv
Det er ikke mængden af tid, der anvendes på en given aktivitet, som bidrager til dens værdi og mening. Kan du se dig selv i aktiviteten? Får du anerkendelse for din indsats af andre? Er det sprogliggjort? Ført på baggrund af disse forhold kan et arbejde siges at have værdi.
Hvor kan du så finde et meningsfuldt arbejde som senior? Frivilligt arbejde kunne være et bud herpå. Her kan du gå hjem når arbejdet/ aktiviteten er afsluttet. Du behøver ikke at blive til “fyraften”. Synes du, at der er for meget pseudoarbejde i opgaverne eller at administrationsbyrden er for stor, så kan du brokke dig over det, uden at risikere at blive “fyret”. Det er dig der afgør, om en opgave er meningsfuld eller det modsatte.
Hvis du (stadig) har behov for struktur og forudsigelighed på din hverdag, efter at du har forladt arbejdsmarkedet, så er det, hvad et lønarbejde kan tilbyde dig i dag. Med risiko for at du vil støde ind i pseudoarbejdet og meningsløse aktiviteter.
Prøv et frivilligt arbejde i stedet for. Tag dig af dine nærmeste og beskæftig dig med aktiviteter, hvor nysgerrigheden og lysten er drivkraften frem for afkobling og passivitet.
At yde efter evne og nyde efter behov er stadig en vision, der er værd at kæmpe for.
Det gode seniorliv kan føre til mange eventyrlige oplevelser
På Internettet kan man finde mange forskellige bud på, hvad et godt seniorliv er. Det strækker sig fra Positiv psykologi i den ene ende til Stoicisme i den anden ende. Fra den grænseløse påstand om, at ”alt er muligt for den enkelte” til den besindige opfordring om, at ”gå glip og være der for den anden”.
Jeg fandt denne blog, hvis indhold rummer forslag fra begge retninger. Skulle du have behov for inspiration til ”en ny begyndelse” i det nye år, så rummer mit indlæg et par gode ideer til nytårsforsæt for dit seniorliv: fx at Fokusere på de store ting, der vil gøre dig glad.
Hvis du synes godt om disse tanker og kunne tænke dig at drøfte dem med andre, så er der sidst i mit indlæg en henvisning til en række nye samtalecafeer ”Veje til det lange liv”, hvor disse emner er til samtale.
Blogindlægget er skrevet af den canadiske forfatter Mike Drak under overskriften ”Nine Principles For An Exceptional Retirement”.
Fokuser på de store ting
Forfatteren ønsker, at pensionering/seniorlivet bør være den bedste tid i dit liv. Men en vellykket pensionering sker ikke bare, fordi du har mange penge. Det er vigtigt at have en god forståelse for årsagssammenhænge i de forhold, der påvirker seniorlivet, som f.eks. Ikke at udfordre vores hjerne, ikke træne, ikke have venner, ikke have formål og i nogle tilfælde ikke have tilstrækkelige pensionsopsparinger. Disse overvejelser er alle vigtige.
Herudover må du have gode vejledende principper på plads, så du kan fokusere på de store ting, der vil gøre dig glad. Ved at vælge at følge og forpligte sig til disse videnskabeligt beviste principper kan vi øge oddsene for det lange liv på denne planet. Ved at forsømme disse principper er det modsatte også sandt, at du sandsynligvis vil forlade verden før du ville. Når du gennemgår principperne, vil du opdage den ekstra fordel ved en crossover-effekt. Når du gør det godt i et område, vil det påvirke en eller flere af de andre positivt.
Forfatteren opstiller ni principper, som kan føre til den ønskede effekt. Kærlige forhold. Positiv livsstilsændring. Økonomisk uafhængighed. Meningsfulde aktivitet. Nye eventyr. Stamme-deltagelse. Taknemmelighed. Positiv holdning. Gør det i dag.
Princip nr. 1 – Familie og venner
Lang levetid handler ikke kun om madvalg, om hvor meget vi udretter eller om at have gunstige gener. Sandheden er, at det samfund, vi bebor, og de mennesker, vi omgiver os med, har en dyb indvirkning på vores helbred og vores lykke. Du kunne have alle de penge du nogensinde ville have ønsket, men uden kærlige forholdvil du ikke være glad, og det er svært at være sundt, når du er utilfreds. Der er noget magisk i at snakke med folk, der bryder sig om dig, idet de ved, at de vil være der for dig i en tid med behov.
Princip nr. 2 – Sundhed
At være i stand til at strække min levetid fra 85 til 95 er ikke tiltalende for mig, hvis jeg skal tilbringe størstedelen af den ekstra tid på et plejehjem. Hvad vi skal fokusere på er vores “bedste før dato” den periode med handicapfri levevis, vores bedste år, når vi stadig kan gøre de ting, vi elsker at gøre, det være sig golf, løb eller hvad som helst. Den gode nyhed er, at vi nu ved, at livsstil har stor indflydelse på en persons “bedst før dato”, og vi har evnen til at skubbe vores eget bedste før dato gennem en positiv livsstilsændring. Det er bevist, at du kan få 7 ekstra minutter af livet for hvert minut af motion, som du gør det, så sørg for at du træner en stor del af din seniortid.
Princip nr. 3 – Finansiel sikkerhed Økonomisk uafhængighed lader os sove om natten. Når den nødvendige lønseddel udebliver er det svært at være glad. Det spørgsmål, som vi alle har brug for at svare på, er, hvad planlægger vi at gøre med vores frihed nu, når vi har den?
Princip nr. 4 – Formål
En vellykket pensionering er meget mere end at have mange penge. Penge lader os sove om natten, men i tillæg til penge har du også brug for mening, en god grund til at komme ud af sengen om morgenen. Mange tror, at familie, rejser og golf eller tilsvarende vil fylde deres tid. Det vil foryngre dem, men efter et stykke tid, vil de begynder at kløe på med noget mere interessant og udfordrende. For eksempel at gøre noget, der vil give dem tilfredshed og en følelse af præstation som de plejede at føle da de arbejdede. Du skal skabe et liv for dig selv, der har mening, lidenskab og formål med dets virke.
Du skal finde en måde at fylde det store hul på, der blev efterladt, da du forlod dit fuldtidsjob. Noget der erstatter de positive aspekter af et job, noget der er udfordrende, der kræver, at du lærer nye ting, som giver dig mulighed for at bidrage og føle det du er en del af noget, noget der involverer social interaktion, noget som du kan blive fortabt iog som gør at tiden flyve forbi. Brug dine værdier til at finde ud af, hvad der virker for dig.
Formålet kommer i mange forskellige former og størrelser, og de fleste har mere end et. Dit formål kan være baseret på ældrepleje, tage sig af børnebørnene, frivilligt arbejde på hospitalet eller blot slå græsplænen. Nøglen er at gøre, hvad der får dig til at føle dig godt tilpas overfor dig selv. Hvad der får dig til at føle, at du stadig bidrager, og at du stadig betyder noget. En vellykket indsats behøver ikke være mere kompliceret end det. Man kan også beslutte at svinge over hegnet og starte egen forretning eller skrive en bog.
Når jeg læser en historie om en person, der har formået at leve i hundrede år eller derover, søger jeg altid et fælles træk, uanset deres race, køn, arbejde eller frivillig indsats sent i livet. Og det vigtige er at forstå, at de fleste mennesker ikke gjorde det, fordi de måtte gøre for penge, men at de gjorde det, fordi det gav dem en følelse af et formål. Formålet er noget, vi har brug for indtil vores sidste åndedrag.
Det er bevist, at folk, der har et formål eller en retning i livet, overlever deres jævnaldrende. Med andre ord jo længere du arbejder, jo lykkeligere vil dit liv være. Men det vil ikke være løsningen for alle, nogle vil gerne investere deres tid på at forfølge fritid, tid sammen med familie mv. Og der er intet galt med det, så længe det er meningsfuldtfor dig. Når du gør noget, der opildner dig, som udfordrer du dig, som opfylder dine værdier, så er livet godt.
Vi strækker os selv og mærker morgenstemning på Ganges floden
Princip nr. 5 – Relancering af eventyret
På grund af finansiel uafhængighed, kan vi skifte fra “overlevelsesmodus” til “eventyrmodus.” Vi kan begynde at have det sjovt igen, leve som en opdagelsesrejsende,der tager på eventyr, der føler sig begejstret som et barn, ikke er bange for at prøve nye ting. I stedet for at prøve noget nyt og tage nogle chancer tager de fleste af os den nemme vej og holder fast i det, vi ved, fordi vi har været betinget af at spille sikkert.
Udfordring og nyhed er nøgleelementer til lykke. Ved at søge nye eventyrog tage nogle risici strækker vi os selv og opdager vores sande muligheder. Vi kan rejse, nyde ny mad, møde nye venner og leve den slags lykkelige og sunde livsstil, som vi kun kunne drømme om tilbage i tiden. Vi ønsker at se og opleve så meget af verden som muligt, tæt og personlig nu, hvor vi har chancen. Internettet gør det nemt at planlægge og skabe så mange eventyr som du vil.
Verden er virkelig lige ved hånden. Der er ingen bedre tid end “Nu” for at stige på sidste minuts fly og opleve nye ting. At navigere i de forskellige sprog og skikke vil holde dig ung og udfordre din mentale skarphed. Du bliver mindre stresset, og når der lejlighedsvise dukker et bump op på vejen, ruller du bare over det og tager det med til de næste eventyr. Gør ikke den fejl at ‘gå glip’ af en oplevelse og de ting, som du drømmer om. (!)
Princip nr. 6 – Find din stamme
En ulempe ved at forlade sin karriere er, at du kommer til at savner det kammeratskab, som du har haft, mens du var på arbejde. Det er vigtigt, at du kommer med et passende alternativ. En god måde at undgå ensomhed på og møde andre, der deler dine interesser, er at deltage i en stamme. En stamme er en gruppe mennesker, der deler tilsvarende interesser. Det kan være en formel gruppe, som Rotary, religiøse grupper, Toastmasters, ski klubber eller uformelle grupper som løbende grupper, yogakurser, svømning ved den lokale pool.
Stammer tjener som gensidige støttenetværk, der hjælper med at kompensere for ensomhed og stillesiddende livsstil, der kan forkorte den forventede levealder. Den enkle handling med at samles med en ligesindet gruppe giver dig social støtte, en optimistisk indstilling og en følelse af formål, der vil levere en række langsigtede fordele. Det er meget nemmere at opnå gode vaner, når alle omkring dig allerede praktiserer dem.
En anden fordel ved at deltage i en stamme er, at de andre medlemmer vil motivere dig til at blive bedre og holde dig ansvarlig. Vores udvalgte stamme vil vise os, hvad vi er i stand til. De vil støtte dig så det lykkedes med det, som du forsøger at gøre, og vil opmuntre dig hver gang du kommer fejler. At tilslutte sig en stamme får dig til at føle dig godt tilpas, fordi du er en del af en fælles sag.
Princip nr. 7 – Åndelig aktivitet
En række undersøgelser har vist, at personer, der tilhører et trosbaseret samfund, kan forvente at leve op til ni år længere, er lykkeligere og har bedre ægteskab end ikke-troende. Religiøse samfund hjælper ved isolation og ensomhed ved at give dig en chance for at få nye venner. Deltagelse i en åndelig baseret aktivitet giver dig et midlertidig pusterum fra angst og en chance for at reflektere og revurdere. Mennesker er mindre stressede, fordi de har tro, håb, praktiserer taknemmelighed og ved, at de ikke er alene.
At have en fornemmelse af, at du er forbundet med og en del af noget, der er meget større end dig selv, giver styrke, selvtillid, trøst, håb og modstandsdygtighed til at håndtere, hvad livet end kaster på din vej. En anden sundhedsfordel er, at bøn udløser et afslapningsrespons. Denne tilstand er typisk knyttet til aktiviteter som meditation og yoga. Bønnen minder os om at være taknemmelige for det, vi allerede har, og hvad vi ikke har. Det er svært at føle sig håbløst, når du er taknemmelig for det, du allerede har.
Princip nr. 8 – Attitude
Sund aldring handler om attitude og udtryksform. Det er uhensigtsmæssig at acceptere annoncernes stereotype billede af passive seniorer, fordi det vil begrænse din egen fantasi om hvad du kan gøre og hvem du kan blive. I stedet for at se seniorlivet som målstregen, så skal du se det som en startlinje, en ny begyndelse, hvor du endelig kommer til at gøre, hvad du vil gøre.
Accepten af en positiv holdning i seniorlivet kan forøge dit liv med syv og et halvt år, hvilket er mere levetid end opnået ved lavt blodtryk, lavt kolesteroltal, stop med rygning og regelmæssigt motion. Med andre ord har en positiv holdning en positiv biologisk virkning, hvilket betyder, at du vil leve længere og sundere end folk med en negativ holdning.
Princip nr. 9 – Tid
Hvordan du bruger din tid i seniorlivet er nøglen til lykke, og budskabet bag dette vejledende princip er at gøre de ting, du vil gøre, mens du stadig har tid og er sund nok til at gøre det. Med andre ord skal du ikke vente til i morgen med, hvad du kan gøre i dag, fordi i morgen kommer måske aldrig.
Gå tilbage til skolen, lær tennis, tag den cykeltur til Spanien, du har drømt om, lær at dykke nu, mens du stadig kan. Og hvis du skal arbejde deltid for at hjælpe med at betale for alle de sjove ting, du planlægger at gøre, gør det nu, mens du stadig kan.
Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen?
Andre principper for det gode seniorliv?
Har du fået lyst til at arbejde med andre principper for det gode seniorliv, så har jeg oprettet to studiekredse/ samtalecafeer under overskriften: ”Veje til det lange liv”: Den ene studiekreds har overskriften: ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?” og tager udgangspunkt i to bøger. Henholdsvis Peter Fabers bog: ”Farvel arbejde – goddag frihed” og Wilhelm Schmids bog ”Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse”.
Stå fast eller snog dig i seniorlivet?
Den anden studiekreds har overskriften: ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?” og tager udgangspunkt i to andre bøger. Henholdsvis Svend Brinkmanns bog: ”Stå fast – 10 gamle ideer til en ny verden” og Klare Bøe & Petter Henriksens bog: ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelsen af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”.
Hvordan vil du gerne have, at det lange liv udfolder sig?
Er du i tvivl om, hvordan dit seniorliv skal forme sig, så har du nu mulighed for at drøfte det med ligesindede i FUAM’s samtalecafeer. Onsdag den 12. december kl. 14.30 – 16.30 er der stormøde i Klostergade Centret i Aarhus, hvor Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder (FUAM) vil præsentere seks temaer om seniorlivets muligheder.
Vi skal til at leve lange liv
Mange af os seniorer kan forberede os på en alder mellem 90 og 100 år, men det tænker vi nok ikke mange tanker over i det daglige liv. Vi kan lære meget af dem, der er gået i forvejen, men bør nok besinde os og tænke over vores situation selv. I FUAM’s samtalecafeer vil vi udruste os til det lange liv ved at skaffe os den fornødne viden, de tilstrækkelige kompetencer samt tid til at tænke os om i tide. Samtalecafeerne inviterer til en form for studiekredse, hvor det bliver muligt at tænke det lange liv igennem.
Samtalecafeerne har overskriften ”Veje til det lange liv” og byder på en gentagelse af samtalerne fra efteråret 2018 om: ”Hvordan er det at være forældre til voksne børn?”. ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?”. ”Hvad stiller du op med dine livshistorier?”.
Herudover er det kommet tre nye temaer til: ”Hvad er det særlige ved livet som 80+’er?”. ”Hvordan skal din boligsituation udvikle sig fremover?”. ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?”.
Hvad er en samtalecafe?
En samtalecafe er en studiekreds med et tema, som har betydning i det lange liv. Samtalecafeernes temaer er valgte af FUAM’s igangsættere, der har erfaring og indsigt i det valgte tema. Til hver samtalegruppe er der udarbejdet et kort skriftligt oplæg med problemstillinger og spørgsmål, som kan inspirere grupperne til samtale om det lange liv. Der er plads til 3-6 deltagere i en samtalecafé.
På startdatoen den 12.december præsenteres temaerne for alle de kommende samtalecafeer. Deltagerne vælger tema og der aftales mødedato og mødested med igangsætteren. Hvor meget og hvordan igangsætteren deltager i gruppens arbejde aftales med gruppen. Ved samtalecafeens sidste møde samles alle studiekredse og fortæller hinanden om deres arbejde, udbytte samt ønske til fremtidens samtalecafeer.
Du kan læse mere om Veje til det lange liv – anden runde med FUAM’s samtalecafeer i denne folder: Fuam samtalecafé 2019 ENDELIG
Du kan læse mere om FUAM på hjemmesiden: http://www.fuam.dk samt følge FUAM på Facebooksiden ”Alderdommens muligheder og umuligheder”.
Eksempel på en samtalecafe.
I det følgende kan du få en uddybende præsentation af to af de planlagte samtalecafeer:
1. ”Hvordan skal din livssituation udvikle sig fremover?”.
Aktiv og udfarende eller Sindig og nydende i seniortilværelsen?
Baggrund
For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål som fx: Hvor skal jeg bo? Hvordan er min økonomi? Hvad skal jeg beskæftige mig med? Hvilken hastighed skal mit seniorliv have, og hvilken retning vælger jeg i mit seniorliv?
I denne samtalecafe tages der udgangspunkt i to bøger, der viser forskellige veje, som din livssituation kan udvikle sig: Peter Fabers bog: “Farvel arbejde – goddag frihed”og Wilhelm Schmids bog: “Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse”.
Aktiv og udfarende eller Sindig og nydende i seniortilværelsen. Valget af seniorvej er dit!
Forløb og metode
• Indledende præsentation af to alternative livsformer samt status på nuværende livsform – herunder fordele og ulemper.
• Undersøgelse af alternativ 1: Engagement og tempo som livsform.
• Undersøgelse af alternativ 2: Sindighed og ro som livsform.
I forløbet træder vi ind i et seniorlaboratorium og udforsker fremtiden for vores alderdom. Først vil vi med en teoretisk refleksion undersøge vores egen livspraksis. Derefter vil vi med vores forestillingsevne se på mulige alternativer til den nuværende livsform.
Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke udviklings – og handlemuligheder i dit lange liv.
Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, selvstændig konsulent i http://www.seniorvejen.com samt medlem af FUAM.
Mødested
Klostergade Centret, eller hvor deltagerne ønsker det.
2. ”Hvordan vil du arbejde med dit seniorlivs muligheder fremover?”.
Stå fast i seniorlivet eller sno dig mellem rollerne?
Baggrund
Har vi noget, som vi kan holde fast ved i seniorlivet eller drejer det sig om at sno sig med en hensigtsmæssig overlevelsesteknik? Der er mange bud i dagens Danmark på Det gode seniorliv. Hvad er det gode seniorliv for dig? Det har du mulighed for at blive klogere på i denne samtalecafe.
Forløb
Samtalecafeen tager udgangspunkt i to nye bøger, der tilbyder forskellige svar på dette spørgsmål: På den ene side er det Svend Brinkmann, der i bogen ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden”trækker på ti gamle tanker, fra Aristoteles til Hanna Arendt, som han mener vi kan bruges i en ny verden – fx i din seniorverden! Hvilke gode gamle ideer vil du gerne bygge på og støtte dit seniorliv med? Det kan du drøfte med de andre deltagere på det første møde i samtalecafeen.
På den anden side skal vi se nærmere på Klara Bøe & Petter Henriksens synspunkt, der er beskrevet i bogen ”Overlevelsesteknik for unge gamle – Håndbog i tilrettelæggelse af alderdommen eller hvordan man lever det rige liv uden at dø af det”. Forfatterne påstår, at vi møder mange forskellige tilbud i Danmark. For eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du gerne være kendt for i dit seniorliv? Det kan du drøfte på det andet møde i samtalecafeen.
Metode
På det første møde vil der være en indledende præsentation af de to forskellige bud på Det gode seniorliv. Første alternativ vil herefter blive undersøgt og drøftet af gruppen. På det efterfølgende møde vil det andet alternativ blive undersøgt og drøftet af gruppen. Mellem møderne har du mulighed for at afprøve de to alternativer i din egen seniorpraksis.
Du får mulighed
– for at se på de valg, som du har i dit lange liv.
– for at øge og påvirke udviklings- og handlemulighederne i dit lange liv
Igangsætter
Poul Grosen Rasmussen, selvstændig konsulent ved http://www.seniorvejen.com samt medlem af FUAM
Mødested
Klostergade Centret eller hvor deltagerne ønsker det.
Har du fået interesse for seniorlivets mange muligheder kan du læse mere herom på min hjemmeside: http://www.seniorvejen.com
Hvad mon seniorlivet kan tilbyde mig, når jeg bliver 100 år?
Hvordan vil du leve dit liv, hvis du bliver 100 år og behovet for arbejdsduelige 65+ er stigende? Det har Tænketanken – Den nye 3. alder forsøgt at svare på. Svaret er: Skab attraktive arbejdspladser for seniorerne! Det kan fx ske ved hjælp af løbende kompetenceudvikling. En opblødning af overgangen mellem arbejdsliv og pensionistliv. Samt en styrkelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
De tre gode råd er sendt videre til den tænketank om seniorernes vilkår, som regeringen har besluttet at nedsætte og som skal komme med deres anbefalinger i 2019. Men inden da kan seniorerne jo godt nå at tænke selv om deres fremtid, hvilket jeg vil prøve i det følgende.
Fremtidens udfordring for seniorerne
Det er tænketankens påstand, at der i løbet af de næste 20 år vil den samlede arbejdsstyrke stige med omkring en kvart million mennesker. Tre ud af fire af dem vil være fyldt 65 år eller mere! Udfordringen bliver derfor, at indrette arbejdsmarkedet så seniorerne kan holde til at være så længe på arbejdsmarkedet. Hvordan fastholdes den mest erfarne del af arbejdsstyrken? – det er tænketankens hovedspørgsmål.
Tænketanker erkender, at seniorerne kan være udsat på arbejdsmarkedet. De kan være udsat for nedslidning og kan have svært ved at finde arbejde, hvis de først bliver arbejdsløse. Samtid går den demografiske udvikling i retning af flere ældre i samfundet. Så fastholdelse af seniorerne på arbejdsmarkedet er således en bunden opgave.
Tre indsatsområder
Tænketanken peger på tre konkrete områder, hvor hovedindsatsen kan fokuseres.
For det første bør der investeres i en livslang løbende kompetenceudvikling, så seniorerne også sidst i karrieren får mulighed for faglig og personlig udvikling og dermed fastholde deres værdi på arbejdsmarkedet.
For der andet bør overgangen mellem arbejdsliv og seniorliv opblødes. Det kan være en svær overgang for mange pludselig at være uden anderkendende kolleger og en faglig identitet. Der bør derfor skabes større fleksibilitet i løbet af arbejdslivet, som kan medvirke til at sikre en bedre overgang fra arbejdsliv til pension. Herunder tid og rum til at den enkelte kan forberede sig på en ny karriere som senior.
For det tredje er nedslidning og arbejdsskader en udfordring, der kan hindre mange seniorer i at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det er derfor nødvendig at styrke det fysisk og psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af psykiske lidelser som depression, stress og angst.
Mere fællesskab eller mere individualisme? Det er fremtidens udfordring.
Fire tænkte seniorscenarier
Hvad er det for en fremtid som Tænketankes 12 medlemmer ser ude i fremtiden? Det er ikke kun én fremtid, men fire mulige fremtider, der tegner sig i tidshorisonten. Fremtider som vi bør besinde os på og forholde os til i tide. Det vil sige NU.
Tænketanken er ikke den første, der har forsøgt at kikke ud eller ind i fremtiden. Det er tidligere gjort af forfattere og filosoffer. I nyere tid har forfatteren Aldoux Huxley i 1932 skrevet romanen ’Fagre nye verden’ der omhandler London, som den kunne tænkes at se ud i år 2540. I denne dystopiske verden (=den værste af alle verdner) bliver menneskeligheden vendt på hovedet under et totalitært styre, hvor biologisk kontrol og masseproduktion udgør samfundets fundament. George Orwell har efterfølgende i 1949 skrevet en tilsvarende dystopisk roman ’1984’ der omhandler et fremtidigt undertrykkende, totalitært regime med Big Brother i centrum.
Disse to forfatteres dystre baggrund var første og anden verdenskrigs død, grusomhed og menneskeforagt og deres tanker var primært litterære og baseret på deres forestillingsevne, fantasi og kreativitet. I modsætning hertil befinder Tænketankens medlemmer sig i velfærdsstatens ”efterår” og forsøger at basere deres synspunkter og hypoteser på videnskabelige undersøgelser af udviklingstendenser i tiden og de menneskelige behov.
Antagelsen om de fire fremtider bygger således på en undersøgelse af 1.Eksterne udfordringer, der får indflydelse på samfundets udvikling. 2.Nye samfundsmodeller, der kan skabe merværdi i samfundet og for borgerne. 3.Teknologiske forandringer og borgernes behov. 4. Fremtidens behov for kompetencer.
I løbet af arbejdsprocessen med undersøgelsen af de forskellige fremtider har tænketanken udvalgt to udviklingstendenser eller to scenarieakser. Henholdsvis en horisontal scenarieakse og en vertikal scenarieakse. Det er Tænketankens påstand, at den horisontale akse viser noget om samfundsinstitutionernes tilpasningsevne. Den vertikale akse viser noget om sammenhængskraften i samfundet.
Afhængig af om den tænkte udvikling går tilbage eller fremad på den horisontale akse kan undersøgelsen vise om samfundsinstitutionerne formår at tilpasse sig eller om de mister relevans.
Afhængig af om den tænkte udvikling går opad eller nedad på den vertikale akse kan undersøgelsen vise om sammenhængskraften i samfundet formår at skabe en ny konsensus eller en øget fragmentering i samfundet.
Tænketanken opfatter ikke de fire forskellige scenarier som isolerede og uafhængige. Fremtidens samfund, som danner rammen om Det gode liv i den 3. alder i 2040 vil højst sandsynlig indeholde markante træk fra et eller flere af scenarierne.
Fællesskab eller individualisme?
Tænketanken har gennem en involverende proces udviklet og udforsket de forskellige fremtidsscenarier og er nået frem til en matrix med fire forskellige udfald:
1. Fornyet social kontrakt. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus) og Institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider. 2. Netværksvelfærd. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus), men Institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår. 3. Neotribalisme. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund) og institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår. 4. Nærdemokrati genopfundet. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund), men institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider.
I forhold til de fire mulige fremtider har Tænketanken undersøgt konsekvenserne for følgende områder: Tidsånd og værdier. Velfærdssamfundet. Arbejde og arbejdsmarked. Livet i den tredje alder. Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet.
Et kik i krystalkuglen
Hvilke interessante konsekvenser har Tænketanken så opdaget igennem sit tankearbejde? Konsekvenser, der for eksempel kan have relevans for seniorernes beslutninger og overvejelser i dag. Jeg har valgt at undersøge to af de fire tænkte fremtidsscenarier.
Hvis udviklingen går i retningen af en Fornyet social kontrakt, så forventer Tænketanken at
”- Et aktivt medborgerskab med øget medansvar har afløst en passiv rettighedskultur. Der hersker en høj sammenhængskraft og forsigtig fremtidsoptimisme. Fra politisk side er der stor fokus på at skabe gode rammevilkår for livslang læring, så flest mulige borgere er i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet”.
”- Seniorerne har haft evne og vilje til at omfavne den nye teknologi, der er flydt ind over arbejdsmarkedet, boligmarkedet og sundhedsmarkedet. For eksempel med intelligente velfærdsteknologiske løsninger, der holder seniorerne mobile. For at holde borgerne på arbejdsmarkedet hæves pensionsalderen gradvist … stigende til 75 år mod 2060”.
”- De der har lysten og forudsætningerne har mulighed for at fortsætte med at arbejde og gradvis trappe ned. Med henblik på at sikre borgerne en længere tilknytning til arbejdsmarkedet er der indført lovgivning, der skal modvirke en usund ubalance mellem arbejde og privatliv.”
Hvis udviklingen går i retning af Neotribalisme, så forventer Tænketanken at
”- Tilliden til staten, hinanden og samfundets institutioner er eroderet. Danskerne søger mod individualiserede netværk og fokuserer på deres egne og næres behov fremfor at fokusere på det samlede Danmark og fællesskabet. Tilhørsforholdet til ’stammer’ af ligesindede skaber en følelse af social tryghed, som beskytter mod den stigende kompleksitet i samfundet”.
”- I 2040 er arbejdsmarkedet flydende med en høj grad af automatisering og færre faste job. Et voksende prekariat (=grupper der på grund af livsforhold er truet af social nedstigning) vinder frem med øget usikkerhed i form af løsere og mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet og forringede arbejdsvilkår. Mange virksomheder investerer i kompetenceudvikling af deres mest talentfulde medarbejdere for at kunne fastholde dem i den tredje alder.
”- Der er lige så mange måder, man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på, som der er personer i arbejdsstyrken. Flere vælger at starte på en ny karriere i en sen alder. Der er ingen fast pensionsalder og folkepensionen er gjort mere individualiseret og fleksibel. Mental nedslidning er et udbredt samfundsproblem og et stigende antal borgere vælger at forsikre sig mod mental nedslidning”.
Bliver der noget at fejre i 2040?
Anbefalinger til fremtidens seniorer
Tænketankens anbefalinger retter sig mod flere forskellige aktører i det danske samfund. Både samfundets institutioner, civilsamfundet, virksomheder og borgerne. Nogle anbefalinger opfordrer til handling på et overordnet politisk niveau mens andre anbefalinger opfordrer til holdningsændringer og handlinger fra den enkelte borger.
Hvilke anbefalinger er så relevante for os – fremtidens seniorer? I forhold til selve overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse peger rapporten på ni indsatsområder:
1. ”Bedre beskæftigelse af seniorer på arbejdsmarkedet skal hjælpes på vej af et generelt holdningsskifte i befolkningen. Den generelle tilgang, hvor forventningen er at stige i løn og ansvar gennem hele karrieren (’karrierestigen’) bør skiftes ud med en tilgang, hvor det i højere grad er acceptabel, at man i nogle livsfaser kan gå ned i løn og ansvar i karrieren og i andre livsfaser gå op (’karrierecyklus’).”
2. ”Fleksible delpensionsmodeller skal give seniorer, der har nået den lovfastsatte pensionsalder, mulighed for delvist at være lønmodtager og delvist trække på sin pension efter lyst og behov, blandt andet for at skabe øget fleksibilitet i tilbagetrækningen for den enkelte senior og samtidig gøre det mere attraktivt for arbejdsgiveren at fastholde seniorer”.
3. ”For at sikre de bedst mulige rammer for fastholdelse på arbejdsmarkedet gennem et forlænget arbejdsliv, skal der øget fokus på at forebygge psykiske lidelser som eksempelvis depression, stress og angst. Mere forskning på området samt fokus på best practice i forhold til, hvordan dette proaktivt håndteres på arbejdsmarkedet.”
4. ”Der bør afsøges muligheder for at etablere partnerskaber (fx mellem pensionsselskaber og arbejdsmarkedets parter), der videreudbygger øget fysisk og psykisk trivsel og forebyggelse af nedslidning og derved sikre, at så få som muligt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet undervejs i arbejdslivet.”
5. ”Der bør skabes gode rammer for pensionsselskabernes investering i iværksætteri blandt seniorer, så der sikres adgang til kapital for iværksættere og et rimeligt afkast for pensionsselskaberne.”
6. ”Pensionsselskaberne skal udvikle attraktive pensionsordninger for selvstændige og freelancere, som sikrer, at denne gruppe i højere grad sparer op til pension.”
7. ”For at sikre, at borgernes kompetencer er relevante for arbejdsmarkedet gennem hele arbejdslive, som er længere og mere omskifteligt, skal de videregående uddannelsessystemer gentænkes på en måde, der bedst mulig imødekommer reel livslang læring, herunder udnyttelse af blandt andet e-læring og andre uddannelsesteknologier.”
8. ”For at sikre, at livslang læring bliver en mere integreret del af fremtidens arbejdsliv, skal der ske en holdningsændring fra, at kompetenceudvikling hovedsageligt anses som en arbejdstagerret, til at det også anses som en forpligtelse for den enkelte.”
9. ”Det skal være muligt for den enkelte at oprette en uddannelsesopsparing, som kan medvirke til livsvarig læring og nye karrieremuligheder, herunder mulighed for karriereskift.”
Hvad kan jeg som senior gøre?
Tænketanken har forsøgt at gennemtænke forskellige fremtidsmuligheder på baggrund af videnskabelige studier, teknologiske opfindelser og tendenser i tiden. Fremtidsmuligheder, der naturligvis ikke kan genfindes i vores verden her og nu, men som måske vil dukke op i løbet af de kommende år. Så anbefalingen er, at vi alle tager stilling til de forskellige fremtidsmuligheder og besinder os på den vej, som vi hver især ønsker at vores senior liv skal følge. Og handler derefter.
Kan tænketankes anbefalinger bruges af morgendagens seniorer? JA, her er gode argumenter til drøftelse af klassiske problemstillinger, herunder Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet. God arbejdslyst.
Læs rapporten selv og bliv klogere på fremtiden
Vil du læse mere om Tænketankens tanker så kan du finde oplysninger her:
Institut for Fremtidsforskning v/ Claus Kjeldsen: ”Tænketanken – Den nye 3. alder”. Anbefalinger til Det gode liv i den tredje alder frem mod 2040”. Digital rapport udarbejdet i regi af tænketank nedsat i forbindelse med PFA’s 100 års jubilæum. 2017. Gratis.
Kan hentes på adressen: https://pfa.dk/campaigns/100aar/taenketank
Det rette ståsted kan give nyt udsyn og handlemuligheder
Ved stop på arbejdsmarkedet kan det være vanskeligt at orientere sig i seniorlivet. Svend Brinkmann har fundet ti ståsteder, du kan anvendes som en start på denne livsfase. De ti ståsteder udtrykker hver især det, der er værd at stå fast på, fordi de har værdi i sig selv.
I bogen “Ståsteder” folder forfatteren ti gamle tanker ud til en ny verden. Tanker der er udtænkt af en række filosoffer fra Aristoteles til Arendt. Valget af metaforen ’ståsted’ henviser til konkrete steder, hvor man er forbundet og hvorfra man henter næring. Et ståsted er en slags ”livsoase”, hvor der kan opstå mening, fordi et fænomen får lov til at træde frem i sig selv med iboende værdi.
De gamle ideer og tanker har forfatteren kogt ned til korte sentenser/ aforismer, der kan læres udenad og have in mente på sin vej gennem seniorlivet. Dette er i tråd med den klassiske filosofi, der blev opfattet som en livsform, der ”tilbyder sindet et mindre antal tæt forbundne principper, der har effektiv overbevisningskraft og lette at huske”.
De forskellige ståsteder er karakteriseret på følgende måde: 1. Det gode: ”Hvis der er noget, vi gør for dets egen skyld, må det være det overordnede gode”. (Aristoteles) 2. Værdigheden: ”Alt har enten en pris eller en værdighed”. (Kant) 3. Løftet: ”Mennesket er et dyr med retten til at aflægge løfter”. Nietzsche) 4. Selvet: ”Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv”. (Kierkegaard) 5. Sandheden: ”Selv om der ikke findes nogen sandhed, kan mennesket godt være sandfærdigt”. Arendt) 6. Ansvaret: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gør, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. (Løgstrup) 7. Kærligheden: ”Kærligheden er den ekstremt vanskelige erkendelse af, at noget andet end en selv er virkeligt”. (Murdoch) 8. Tilgivelsen: ”Man kan kun tilgive det utilgivelige”. (Derrida) 9. Friheden: ”Friheden udgøres ikke primært af privilegier, men af pligter”. (Camus) 10. Døden: ”Den, der har lært at dø, har aflært at være slave”. (Montaigne)
Brinkmann formidler de klassiske tanker på en pædagogisk måde, der både udfordrer og provokerer læseren. Han bruger eksempler fra sit eget liv og forbliver ikke i den teoretiske sfære. Inspireret af Kierkegaard er det gode liv for forfatteren ikke at “have det godt”, men “at gøre det godt”. Det gode seniorliv skal erkendes og omsættes i praksis!
Andre ståsteder
Hvis du har fået lyst til at finde andre ståsteder i seniorlivet, så har den schweiziske forfatter Rolf Dobelli skrevet en god bog “Kunsten at leve godt – med 52 veje til lykke, du ikke regnede med at opdage”.
Hans Henrik Knoop har på lignende måde i bogen “Positiv Psykologi” givet en række inspirerende forslag til, hvordan du kan undgå en række uhensigtsmæssige vaner i dit seniorliv.
Er det profitten, pligten eller personligheden, der skal bestemme på jobmarkedet?
Det blev tydelig på konferencen ”Seniorer på arbejdsmarkedet – de kan og vil”, at arbejdsgivere og jobsøgere ser forskelligt på værdigrundlaget for en ansættelse. En afklaring af det etiske grundlag for arbejdsgivernes valg af ansatte er derfor nødvendig. Dette kan lette seniorernes vej til det næste job. Etik er således det nye instrument i seniorernes værktøjskasse til jobsøgning.
Etikken kom hurtigt i fokus for de politikere, forskere og praktikere der var samlet til Seniorkonference i Århus den 15. januar 2018. Min vurdering af konferencen er, at mindsettet hos både politikere, arbejdsgivere og seniorerne bør justeres. Senior Erhvervs netværk er stadig et godt sted af møde ligesindede, at opsøge og påvirke arbejdsgivere samt at fortælle den gode historie om seniorernes skjulte arbejdskraftressource. Men hvad kan der ellers sættets i værk? Det søgte konferencen at svare på.
Etikos tre stridsveje
En filosofisk øjenåbner indledte konferencen med en præsentation af et nyt værdikampsområde på arbejdsmarkedet. Værdier som intention/nærhed (lyst), pligt og nytte skjuler sig under overfladen, når de ledige seniorer byder ind med deres arbejdskraft på det moderne arbejdsmarked, var Christina Busk fra Etikos provokerende indledning på konferencen. En afklaring af disse værdiers karakter og konsekvenser er nødvendig for at kunne agere målrettet og effektivt på arbejdsmarkedet.
Hvad går så denne værdikamp så ud på og hvordan kan disse begreber udfoldes så seniorerne kan komme til at vise at de både kan og vil?
I forhold til jobsøgningen er der tre typer etik om, hvem har retten til at afgøre, hvad der er rigtig og efterstræbelsesværdigt på arbejdsmarkedet.
Arbejdsgiverne hylder nytte-etikken – det skal kunne betale sig for firmaet at ansætte personen. Ansættelsen skal skabe værdi og medarbejderen skal være sin løn værd og gerne mere til (merværdi). Du skal opgøre din værdi for firmaet i din ansøgning, kunne et råd være fra en (privat-) arbejdsgiver.
Staten, de offentlige arbejdsgivere og fagbevægelsen hylder pligt-etikken. Ansættelseskriteriet skal kunne gøres til en almen norm, der gælder alle. Der skeles ikke til etnisk, kønslig eller aldersmæssigt forhold. Det drejer sig udelukkende om faglige og personlig kvalifikationer. Bedste ansøger til rette job. Du skal dokumentere dine kvalifikationer og personlige egenskaber samt motivation i din ansøgning, kunne et råd være fra en (offentlig-) arbejdsgiver og måske også fra Jobcentret og de faglige organisationer.
Senior-jobsøgeren hylder lyst (nærheds/ intentions) -etikken. Samfundet, arbejdspladsen og samværet skal underordne sig det individuelle menneskes lyst, ønsker/intentioner og ansættelseskriteriet skal basere sig på at afdække og tilgodese den enkelte ansøgers ønske om fx at kunne realisere sig gennem sit arbejde. ”Whats in it for me?”, som det hedder på de sociale medier. Et råd fra andre seniorer kunne være, at du fortælle om dine passioner, præferencer og drømme og så må arbejdsgiveren forholde sig til det.
Paneldebat om seniorernes jobmulighed. For arbejdsgiverne er det nytten der skal bestemme!
Hvem skal bestemme på arbejdsmarkedet?
Hvis det er disse tre forskellige og modstridende værdier/etikker, der er gældende på arbejdsmarkedet, hvad betyder det så for den enkelte seniors jobsøgning?
Hvis det nyttehensynet, der alene skal tilgodeses, så bør jobsøgende seniorer nu koncentrere sig om, hvilken grundlæggende værdi/ etik som virksomheden har, for at du komme gennem ansættelsessamtalen og i job. Nytte for virksomheden er, at medarbejderne skabe værdi for den fremtidige arbejdsgiver. Fokus er derfor at vise, hvordan den enkelte seniors arbejdskraft kan omsættes til værdi for virksomheden: Valg af den mest profitable person.
Hvis det er pligthensynet, der skal tilgodeses, så kan jobsøgende seniorer støtte sig til principper som ligestilling ift. alder, køn og etnicitet, samt forvente at objektive forhold som kvalifikationer, praktisk erfaring, motivation og indstilling, er afgørende ved ansættelsen: Valg af den bedst kvalificerede person.
Hvis det er lysthensynet (intentionen/ nærheden), der skal tilgodeses, så kan den jobsøgende senior forvente at arbejdsgiveren vil bestræbe sig på, at finde de arbejdsopgaver og funktioner, der bedst matcher den lediges kompetencer og ønsker: Valg af den mest selvbevidste personlighed.
Udfordringen
Kan der bygges bro mellem de forskellige etiske positioner, når ledige seniorer møder arbejdsgivere? Eller når den ledige har behov for hjælp i Jobcentret, i A-kassen eller hos Anden aktør? Hvordan kan seniorer, der ønsker fleksible seniorordninger mødes med den nyttefokuserede arbejdsgiver?
Er det den rå magt, der skal være afgørende eller bør et velfærdssamfund, som det danske sørge for, at der ikke er forskelsbehandling, men lige ret til alle? Hvilke præferencer har du og hvad og hvor vil du give køb? Hvordan kan du som ledig senior takle denne situation?
Hos Senior Erhverv kan du få hjælp
Hos Senior Erhverv har du gode muligheder for at drøfte denne problematik og involverer dig i arbejdet med at ændre holdningen hos diskriminerende arbejdsgivere og urealistiske seniorer.
Senior Erhverv Aarhus har et godt tilbud, der er individuelt tilpasset seniorernes forskellige behov. Analysefirmaet M-Ploy har evalueret effekten af de 22 seniornetværk i Danmark og har konkluderet, at ”deltagelsen i Senior Erhvervs aktiviteter ændrer seniorernes jobsøgningsadfærd (læring), giver dem mere motivation og mod på jobsøgning samt forbedrer deres CV og jobansøgning”.
Effekten af et medlemskab er, at halvdelen af seniorerne kommet i arbejde.
Er du interesseret i at læse mere om Senior Erhvervs tilbud til ledige seniorer, så klik på http://www.seaa.dk.
Er du interesseret i at læse mere om gode råd til ledige seniorer, så klik på http://www.seniorvejen.com
Seniorvejen 