Hvad er din strategi for seniorlivet? Er det en befrielse, et tab eller en ny åbning efter arbejdslivet? Bliv inspireret af nye trends fra USA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorlandsbyens Torv er ofte rammen for den fortsatte udvikling af seniorerne

Inspiration fra USA
På en del områder er USA lidt foran Danmark i udviklingen. Googles selvkørende biler, deleøkonomi indenfor bolig og transport, seniorsamfund samt et nyt fleksibelt tilbagetrækningsmønster for seniorerne er eksempler herpå. Er disse ideer brugbare og kan de overføres til Danmark? Deleøkonomierne er allerede i fuld gang med deling af boliger og biler og flere aktive seniorsamfund er etableret i Danmark. Inden for arbejdsmarkedet i USA er der dukket en ny trend op, som måske også vil gøre sin entre i Danmark. Seniorerne i USA er i fuld gang med at ændre deres traditionelle tilbagetrækningsstrategi fra arbejde til pension til en bred vifte af forskellige seniorveje, der kan fortolkes som et tab, en renæssance, en udrensning, en frigørelse, en nedtrapning, en fortsat udvikling, en milepæl samt en overgang.   

Heather C. Vough med fl. har i Magasinet Harvard Business Review, juni 2016 offentliggjort en artikel om ”Den næste generations tilbagetrækning”. Interviews med chefer og ledere viser, at meget få mennesker følger traditionen med at droppe jobbet og satse på et liv i fritiden, når de når midt-tresserne. Undersøgelsen viser en række forskellige overgangsmønstre, som lederne har fulgt samt 4 nyttige principper, som måske også kan hjælpe dig med at navigere på din sene karriererejse.

Nyt tilbagetrækningsmønster på vej
Hver dag bliver 10.000 mennesker 65 år i USA. I mange år var det den typiske pensionsalder, hvor det blev forvendt, at de stoppede deres karriere og satsede på et liv i fritiden. Men i de sidste 20 år, har dette paradigme skiftet dramatisk. Halvdelen af de, som er 60-årige i dag, vil leve mindst til de bliver 90 år, ifølge Lynda Gratton og Andrew Scott, forfatterne af The 100-Year Life. Samtidig er den æra forbi, hvor virksomheder og offentlige pensionsordninger kunne love økonomisk sikkerhed for de ansatte i hele deres levetid. Af blandt andet denne grund er mange ledere begyndt at nytænke overgangen fra arbejde til pension.

Undersøgelsen er baseret på interviews med 100 ledere, der var blevet pensioneret eller som overvejede det samt HR-medarbejdere i 24 virksomheder. Fra det indsamlede materiale, er der sammenfattet fire principper, der kan hjælpe personer til at navigere på deres sene karriererejser: Forbered dig på at gå off-script; find din egen tilbagetrækningsmetafor; skab en ny aftale; gør en forskel.

1. Forbered dig på at gå off-script
Karrieren ender på mange måder-ofte uforudsigelig. De fleste af os vil gerne have lidt kontrol over vores exit, så vi skal være klar til at tilpasse os den nye situation. Ved at lytte til ledernes historier, blev det tydeligt, at meget få havde lavet et klart og uigenkaldeligt skift fra fuldtidsarbejde til pensionering, når de nåede en vis alder. Deres karriere endte på mange måder ofte med uforudsigelige tidsplaner. Henholdsvis:

– At arbejde videre “efter traditionelle modeller.
– “At identificere et vindue” af muligheder, når pensionsalderen føltes rigtigt.
– At ”få en åbenbaring“, fordi sundhedstilstanden eller andre begivenheder krævede en omlægning væk fra arbejdet.
– At “Indkassere” en generøs pakke.
– “At blive desillusioneret” af organisatoriske ændringer.
– Samt at “bliver kasseret” – og skubbet ud af et job eller en organisation.

Læringen af disse historier er, at kun få af os vil have fuldstændig kontrol over, hvornår og hvordan vores karrierer ender, så vi bør alle blive klar til at improvisere og tilpasse os. Fusioner og opkøb, skift i ledelse eller strategisk ledelse, omstruktureringer og uventede personlige begivenheder må ikke føre til en umiddelbar exit, men de kan sætte tingene i bevægelse. Uanset hvor godt gennemtænkt din plan for pensionering kan være, er der en god chance for at tingene ikke vil vise sig præcis som du havde håbet.

2. Find din metafor
Ser du pensioneringen som en befrielse fra en plage? Som tabet af din professionelle identitet? Eller som en chance for forandring? Den metafor, som giver dig mest genlyd kan signalere din bedste vej frem.

Lederne bruger en række forskellige begreber og metaforer, når de taler om pensionering. Nogle tænker på det som en afgiftning fra et stresset arbejde, andre som en befrielse fra den daglige trummerum, eller som en nedstigning fra en krævende karriere. Nogle forestiller sig en renæssance i deres liv eller en chance for en transformation. Atter andre opfatter pensionering som en milepæl i deres karriere, nogle bekymre sig om tab af faglig identitet, eller forestille sig en fortsat uddannelse samt fortsat at kunne bruge deres færdigheder.

Lederne i halvtredserne og tresserne bruger forskellige metaforer og billeder til at beskrive deres post-karriere planer. Her er nogle af de mest almindelige:

Et tab En mangel på formål, en frygt for at blive glemt, eller en trussel mod sin identitet.
En renæssance En ny begyndelse, et nyt kapitel, eller en “ren tavle” som tilbyder dig muligheder for at kunne forfølge dine interesser eller lidenskaber.
En udrensning En “afgiftning” og en oplevelse af at komme væk fra et usundt og stressende arbejdsliv.
En frigørelse At blive frigivet fra arbejdets begrænsninger og restriktioner; at bevæge sig mod en nyfunden frihed.
En nedtrapning At kunne opsamle tid gennem overgangen til et langsommere tempo i livet.
En fortsat udvikling At fortsætte med kurser. Fortsat engagement og bidrag; bruge sine faglige kompetencer i forskellige situationer.
En milepæl At nå en bjergtop og opnå et mål; en markør for enden af en fase og begyndelsen af en anden.
En overgang En positiv tilpasning til en ny rolle eller livsstil; at påtage sig en ny identitet.

I undersøgelsen viste det sig, at personer, der tager en fleksibel tilgang og er villige til at skifte fra den ene metafor til en anden er bedre i stand til at udforme en pensionstilværelse, der føles rigtigt for dem. Hvis du nærmer dig dette overgangspunkt, så tage et øjeblik og reflektere over, hvad det betyder for dig. Hvilke billeder popper op i dit sind? Hvilke af de metaforer, der er beskrevet, matcher dine drømme og ønsker? Hvis ingen af dem giver genlyd, er der så en anden vej for dig?

Hvis du standser op og reflekterer over dit liv, vil du bedre forstå dig selv, dine perspektiver på dit arbejde og den vej, som du ønsker at gå fremad og alle de nye aktiviteter eller identiteter, som åbne sig for dig.

Du kan også følge flere stier i din seniortilværelse. Denne alsidighed vil være endnu vigtigere for de kommende generationer. Ifølge Gratton og Scott har folk, der er 20 år i dag, en 50 % chance for at leve til 100, mens de, der er 40 har de samme odds for at nå 95. Selv hvis du afslutte din karriere på 75, vil du sikkert gerne prøve mere end én vej.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorerne i USA har ofte lavet aftale om ny ansættelse. Fx deltidsarbejde i en boghandel

3. Opret en ny aftale
Mange trækker sig tilbage gradvist eller fortsætter i virksomheder med nydesignede tidsplaner og ansvar eller starter som iværksætter/ entreprenører. Udforsk dine forskellige muligheder.

I stedet for helt at gå på pension, har mange fagfolk et stående tilbud om at blive i deres organisationer med nydesignede tidsplaner eller ansvarsområder. Ledere tager ofte en gradvis pensionering. Ved gradvist at reducere deres timer og samtidig medvirke til at overføre viden og ansvar til deres efterfølgere. Et andet alternativ er at arrangere kontraktarbejde med en tidligere arbejdsgiver. Sådanne tilbud er til gavn for både de personer, der genoptager arbejdet og de organisationer, som derved kan generobre tabt ekspertise.

Tag et indgående kig på hvad du gør, på din unikke oplevelse, færdigheder og viden, og hvordan din arbejdsgiver ser dig. Reflektere over de forskellige roller, du har haft, projekter du har gennemført og hvor du har foretaget de mest meningsfulde bidrag og følte dig mest tilfreds.

Ikke alle organisationer kan fremme innovative, enkeltstående arbejdsfunktioner eller ordninger, men der kan være mere plads til at manøvrere, end du tror. Når du har en god fornemmelse af det bidrag, du gerne vil gøre og din foretrukne tidsplan, så drøft ideen uformelt med din overordnede eller personalechefer. Hvis de er uvillige til at udforske dine fleksible muligheder for at blive på arbejdspladsen eller at planlægge en overgang, så overvej at kontakte andre organisationer, som kunne være glade for denne fleksibilitet.

4. Gør en forskel
At satse på din faglige ekspertise ved pensionering giver ikke længere mening. Den nye model er at anvende dine talenter til at forbedre dit samfund og verden. Pensionering har længe været set som en tid, hvor folk henvender sig til filantropiske sysler, måske efter Andrew Carnegies råd om, at tilbringe den første tredjedel af dit liv med at blive uddannet, den anden tredjedel med at blive rig og den sidste tredjedel med at give penge væk.

Undersøgelsen viste, at mange af nutidens pensionister gør meget mere end at bidrage med finansielle bidrag til samfundet. For eksempel ved:
– at hjælpe universitets dropouts med at erhverve sig omsættelige færdigheder.
– at grundlægge et børnehjem for afrikanske børn, der havde mistet deres forældre på grund af aids.
– at tage sig et (ulønnet) arbejde som kasserer i bestyrelsen for en stor kulturel institution. – at hjælpe med til at finansiere nystartede virksomheder med en sociale mission.

Hvis du forventer at leve meget længere, i bedre mental og fysisk tilstand, så giver tanken om at kunne benytte din ekspertise som hyldevarer i pensionstilværelse ikke længere mening. Den nye præcedens, der uden tvivl vil blive anvendt af fremtidige generationer er for pensionister, at udnytte deres viden, færdigheder og talent til at gøre en forskel i deres samfund eller verden.

Selv hvis du er træt af det specifikke arbejde, som du har gjort: dit lederskab, teamwork og projektledelse så kan denne viden anvendes sammen med en masse andre aktiviteter. Pensionering er ikke et mål, men en begyndelse – en mulighed for at eksperimentere og udforske, at engagere sig i sysler som du værdsætter.

Start med det samme
Har du fået lyst til at fortsætte i et nyt job, så kan Senior Erhverv Aarhus hjælpe dig: www.seniorerhvervdanmark.dk/aarhus

Vil du gerne bidrage med et frivilligt arbejde, så kan Frivilligscentret i Aarhus hjælpe dig: www.frivilligcenteraarhus.dk

Vil du gerne engagere dig i et nyttigt projekt fx i Afrika eller i Asien, så kan Seniorer uden grænser hjælpe dig: www.seniorerudengraenser.dk/

Vil du gerne starte som selvstændig, så kan Start Vækst Aarhus hjælpe dig: www.startvaekst-aarhus.dk

Er du i tvivl om, hvilken seniorvej du skal vælge, så kan Seniorvejen hjælpe dig: www.Seniorvejen.com

Sindighed og ro eller engagement og tempo?

To afslappede seniorer
Skal din seniorvej være sindig og med ro og nydelse?

Hvilken hastighed skal dit seniorliv følge? Hvilken retning vælger du til dit seniorliv? Læs om to forskellige forslag og overvej din seniorvej. Wilhelm Schmids bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse og Peter Fabers bog: Farvel arbejde – Goddag frihed giver to vidt forskellige bud: Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen. Valget af seniorvej er dit!

I ro og mag eller med fuld skrue?
For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål: hvor skal jeg bo, hvordan er min økonomi, hvad skal jeg beskæftige mig med? Nogle er straks klar og finder relativt hurtigt et svar på disse og andre relevante spørgsmål. Andre er lidt længere om at finde et svar på disse spørgsmål – og gør det måske slet ikke, men lader stå til. Hvad er den rette strategi og hvilken indstilling, bør du følge som senior? Er det i “ro og mag”, som et ældre radioprogram hed. Eller er det “med fuld skrue” og “på alle tangenterne”?

Ti skridt i retning af sindighed
For at komme godt i gang med disse spørgsmål er det iflg. den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid vigtigt at få skærpet sin bevidsthed om, hvad der er vigtigst i sin seniortilværelse. I sin bog Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.

Et første skridt på denne vej er, at gøre sig tanker om de faser i livet, som netop ikke er identiske til alle tider og at udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre, for bedre at give sig i kast med den. Det andet skridt består i at erhverve sig viden om det særlige ved denne livsfase, at være åben over for det nye, som der stadig er mulighed for i denne fase og at forsøge at forstå de udfordringer, som dette bringer med sig. Det tredje skridt er at pleje sine vaner og ikke omplante et liv, der er ved at blive ældre. Meningen med vaner er netop, at man skal kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.

Det fjerde skridt kunne være bevidst at nyde ens lyster og opleve lykke i denne forstand. De gener, som kan være forbundet med det at blive ældre, kompenseres samtidig med en lethed i væren, som gør generne til at leve med. Det femte skridt kunne bestå i at styrke evnen til at tage til efterretning for at komme overens med mindre skavanker og større problemer. At søge berøring er det sjette skridt i retning af sindighed. Lige fra fødslen bidrager den til opbygning af immunforsvaret og til etablering af tilknytning og tryghed. Når jeg bliver berørt, lever jeg og mærker at jeg lever. At bekymre sig om berørende, bekræftende relationer er et syvende skridt på vejen. Den åndelige berøring, den som foregå i tankerne, bidrager ligeledes til sindighed: Ved enhver samtale bliver et menneske berørt af andres tanker og kan for sin del berøre med tanker.

Et ottende og afgørende skridt i retning af sindighed er besindelse. Når der er uafklarede spørgsmål, kan besindelse hjælpe en videre. Besindelse er jagten efter mening, efter sammenhæng og den har nået sit mål, når sammenhængen viser sig: ”Nu giver det mening!” Ved hjælp af besindelse kan der i stedet for en endegyldig nervøsitet til sidst indfinde sig en ultimativ forløsthed, som også kunne kaldes munterhed. Det niende skridt på vejen mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.

At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Skab ro i tilværelsen med sindighed og nydelse
Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Et afklaret forhold til disse vigtige området skulle give dig et solidt grundlag til at få dine praktiske og konkrete spørgsmål taklet. Prøv det og bidrag til, at den (be-)sindige holdning igen får anerkendelse og respekt. Brug det gamle begreb sindighed som en vej til at blive ældre med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen.

to arbejdende seniorer
Eller skal din seniorvej være aktiv, dynamisk og udfarende?

Design dit eget liv
Forfatteren Peter Faber har en anden tilgang til livet efter arbejdslivet. ”Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.

Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet.  Udover bogen henviser Peter Faber til en Facebook-side (Farvel&Goddag), hvor læserne kan deltage i ide- og inspirationsudvikling.
(Der var nu ikke megen aktivitet på denne side, da jeg besøgte den ;-((.)

De fem flueben
For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove. 

Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag.  Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben.

Brug opslagstavlen i supermarkedet
Peter Faber har en række gode råd, der kan udfordre dit intellekt og dine fordomme. Tag kontakt til yngre mennesker og brug dem som mentorer. Tag kontakt til fremmede med en anden etnisk baggrund end dansk og inviter dem ind i dit hjem. Diskussionerne over spisebordet vil udfordre dit intellekt!

Et andet – utrationelt – forum at udforske er opslagstavlen henne i supermarkedet. Her kan du annoncerer efter folk, der lige som dig har lyst til at spille kort en gang om ugen, være med i en gåklub, læseklub, madklub, strikkeklub, maleklub eller som har lyst til at hjælpe dig med at bygge bistader. Det fantastiske ved opslagstavlen er, ifg. Peter Faber, at den henvender sig til folk i dit nærområde, at den har mange læsere og er gratis.

Det er også på opslagstavlen, at man kan placere en føler. Er der nogen, der har lyst til at gå med i et fællesskab omkring køb af en autocamper? Eller en lille båd? Eller måske en kajak? Det er helt omkostningsfrit at prøve sine drømme og ideer af.

Der er et utal af oplevelser, som man ikke behøver at løse billet til. De nærliggende af slagsen er en gåtur i naturen, et besøg på biblioteket, hvor du husker at tjekke den ofte omfangsrige opslagstavle. Måske er der et gratis arrangement, som falder i din smag. Der er også gratisdage på museerne, så gå ind og få en oplevelse.

I mange kommuner er der etableret seniorværksteder, hvor pensionister og efterlønnere kvit og frit kan udfolde sig med alt fra smykkefremstilling til slibning af sten, billedbehandling på computer, trædrejning, engelsk, musik og troldesyning. Udbuddet er enormt og det gode ved seniorværkstederne er, at du selv kan byde dig til, hvis du har en interesse for – eller indsigt i – noget, som du tror, andre kunne have gavn og glæde af at lære – af dig!

Hvis tilbuddene på diverse opslagstavler ikke tilfredsstiller dit behov for gratis glæder, så prøv Internettet. Her er der masser af tilbud. Du kan f. eks. blive del af et testpublikum, som får lov til at smugkikke på nye danske film. Der er også gratis – eller billige – tilskuerpladser til mange Tv-programmer.

Konverter din arbejdstid til passionstid
Når du går på pension, får du stillet 1672 timer til rådighed om året. Det åbner uanede muligheder og en af dem er, at veksle arbejdstid til passionstid. Passionstid er den tid, man bruger på at fordybe sig i et eller andet, som måske altid har haft ens store interesse, men som det ikke har været muligt at dyrke lidenskabeligt, fordi der ikke har været tid til det.

De fleste har et ønske om at kunne fordybe sig i et særligt område. Du sætter selv dagsordenen og hvis du finder gregoriansk kirkemusik eller dyrkning af orkideer interessant, så tag skridtet ud og gør det til en passion. Hvad du hidtil måske kun har gjort halvt, har du nu mulighed for at gøre helt – og færdigt.

Kombinationen af læs og rejs er som skabt til en passion. Hvor tit sidder man ikke og læser om steder og siger til sig selv: Der vil jeg gerne hen. På samme måde gælder det samme for lyt og rejs, dans og rejs og spis og rejs.

Hvis du er til natur og har samlermani, så kunne du prøve at samle på øer. Hvis du er ø-samler drejer det sig om at besøge så mange danske øer som muligt, herunder at gå rundt om øerne. Skulle du være så ihærdig at blive færdig med at samle på øer, kan du gå i gang med at samle på danske bjerge samt bestige dem. Er du ikke til øer og bjerge, så er du måske til vandrestier. Prøv Hærvejen i Danmark, Caminoen i Spanien eller Inkastien i Peru.

Engager dig i frivilligt arbejde
Langt de fleste, der udfører frivilligt arbejde, gør det i organisationer eller i foreningsregi. Men du kan sagtens gøre det på egen hånd. Vi har alle indbygget et hjælpegen i os og det aktiveres hurtigt, hvis vi står i en situation, hvor vi kan gøre en forskel ved at hjælpe andre. Det er ikke mindst her, at du kan sikre dig det daglige flueben i DFF-testen, fordi det at hjælpe andre som oftest medfører en ”tak for hjælpen”.

Der findes en hjemmeside, hvor de frivillige job opslås ligesom på det ”rigtige” arbejdsmarked og hvor du også kan opslå stillinger, som du mangler at få besat i dit eget projekt. Hjemmesiden findes på adressen www.frivilligjob.dk Der er tre grunde til at folk engagerer sig i frivilligt arbejde: Det sociale samvær. At man gør en forskel. At man selv lærer noget.

Peter Faber er mere til aktiv handling og involvering end Wilhelm Schmid. Der er ifølge Faber en hel del plads til udvikling og forbedring i dit seniorliv. I sin bog peger han på en række gratis og nemme aktiviteter, som du kan kaste dig over i din seniortilværelse.  Aktiviteter, der kan udvide din horisont, give dig mening og anerkendelse.

Hvilken vej vælger du?
Er du en sindig og tilbagelænet senior eller er du en energisk og udfarende senior? Hvilken type vil du helst følge? Valget er dit. Prøv selv de to mindset og mærk på din krop og din sjæl, hvor din seniorenergi er!

Plejer du at blive opfattet som den dynamiske, iderige og udadvendte, så kan det godt være at Peter Fabers model er den nemmeste at prøve kræfter med først. Opfattes du derimod som den afventende, grundig og indadvendte, så er du nok mere på hjemmebane med Wilhelm Schmids model.

Når du har afklaret, hvilken hovedvej du vil følge (aktiv/passiv) kan du undersøge de forskellige stier der fører frem til dit seniorliv. Er det arbejdet, der forsat skal have hovedrollen i dit liv? Vil du forsøge dig med egen virksomhed? Vil du hellere engagere dig i det frivillige arbejde? Har du en drøm om at realisere dine kreative evner? Er det din sundhedstilstand / din fysiske og mentale form du gerne vil forbedre og udvikle? Eller er det en meningsfuld omsorgsopgave i din nærmeste familie, du gerne vil løse?

Seniorvejen kan hjælpe dig med dette valg. Se www.seniorvejen.com

Det kan være farligt at stoppe uforberedt på arbejdsmarkedet

Det gælder at finde den kasse som dit seniorliv passer i
Det gælder om at finde den kasse, som dit seniorliv passer ind i

Forbered dig i god tid og undgå at blive ramt af kriser som tab af mening, depression og tomrum. Bliv inspireret til at dyrker det positive i dit livs efterår. Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft. Hør om tre seniorers vurdering af det bedste og det værste ved at forlade arbejdsmarkedet og få seks gode råd til at takle overgangen og finde meningen i dit seniorliv.

Jagten på mening i seniorlivet
De fleste seniorer, der forlader arbejdslivet, gør det uden de store problemer. Der er dog iflg. psykolog Vilhelm Borg en mindre gruppe, som ikke formår at udfylde tomrummet efter arbejdet og har svært ved at finde deres plads i nye sociale sammenhænge. Modsat vores forældres generation er der ikke længere nogen ”rigtig måde” at blive pensionist på. Vi bestemmer i højere grad selv, hvornår vi vil stoppe på arbejdsmarkedet og om vi også vil være aktive efterfølgende. Dermed er pensioneringen ikke en destination, men en rejse eller overgang og det gør mange forvirrede. Derfor søger flere hjælp til at finde ud af, hvad der skal ske nu. Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl om, hvad der skal ske efter arbejdslivet?

Cand. med. Gidon Zlotnik giver i artiklen ”Hvordan dyrker jeg det positive i mit livs efterår?” en række anbefalinger: Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft.

Fremtiden skal dog ikke helt ignoreres. Den skal også plejes og det kan man ifølge Gidon Zlotnik ved at planlægge og aftale møder, rejser, samvær, fester o.l. således at kalenderen (og dermed livet), hverken er tom eller tynd. Det kræver imidlertid et dagligt arbejde og målbevidsthed at have de positive briller på. Men hvordan håndteres de eventuelle negative tanker og følelser med henblik på at sætte mere fokus på de positive? Gidon Zlotnik har et godt middel: ”Ved at spytte dem ud! I stedet for at jamre indgår jeg i en åben dialog med mig selv og/ eller med andre om angsten, fortrydelsen og selvmedlidenheden, som ledsager smerterne og tænker i stedet på, at alle smerter hører med og er en daglig bekræftelse på, at det er lykkedes mig at leve så længe”.

Tre bud på det bedste og det værste
I Kristeligt Dagblads artikel den 4. marts 2016 om ”Tre pensionister: Der er masser af nye muligheder og oplevelser i vente”, er der kontante bud på, hvad man som kommende senior kan glæde sig til og hvad man kan frygte:
– ”Det bedste var at få mulighed for at gå ind i frivilligt arbejde. Det giver stor mening at have tid til at gøre en forskel for andre”. ”Det værste var usikkerheden ved at gå fra noget fast til noget, man selv skal skabe. Men det kan man jo langt hen af vejen planlægge sig ud af”.
– ”Det (bedste) var, at tiden pludselig blev min egen og at jeg nu kan gøre, præcis hvad jeg vil. Jeg kan lade dagen digte sig selv, som man siger”. ”Det værste er, at man til tider godt kan føle sig lidt ensom. Jeg har dage, hvor jeg godt kunne bruge en ven til at vende tingere med”.
– ”(Det bedste var) at opdage at det ikke var sidste udkald, at der var masser af nye muligheder og nye oplevelser i vente”. ”Jeg har faktisk svært ved at sætte fingeren på det værste. Det er helt afgørende, at man planlægger, mens man stadig har evnen til at planlægge, ellers kan man få problemer”.

På den positive side kan kommende seniorer således glæde sig til at kunne gøre en meningsfuld forskel samt kunne vælge frit bland mange nye muligheder. På den negative side er der til gengæld usikkerheden og risikoen for at blive ensom. Hvordan det positive side kan styrkes yderligere har Magisterbladet seks gode råd til.

Hvor og hvordan vil jeg bo som senior
Hvor og hvordan jeg vil bo som senior – det er spørgsmålet

Seks gode råd om overgangen til seniorlivet
I Magisterbladet nr. 3, 2016 er der en nyttig guide med seks gode råd til, hvordan du kan takle overgangen samt finde meningsfulde aktiviteter i seniorlivet:

Anerkend, at det kan være svært
Efter et langt arbejdsliv ser mange frem til at gå på efterløn eller pension. Og pensionisttilværelsen ser herlig ud, sådan som den tager sig ud i film og reklame. Her er pensionisterne solbrune, de spiller golf, er økonomisk velpolstrede og rejser ud og oplever verden. I den virkelige verden er hver eneste dag som pensionist dog ikke lige så rosenrød. Amerikanske og engelske undersøgelser viser, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er den sværeste overgang i livet. Hvad nu hvis du oplever et dyk, når hverdagen rammer igen? Hvis ægtefælle er svær at gå op af hele dage? Hvis huset pludselig er blevet for dyrt? Anerkend, at det er svært og bliv dermed bedre i stand til at gennemføre tilbagetrækningen.

Planlæg i god tid
Du kan lette overgangen fra arbejdsmarkedet, hvis du allerede i god tid gør dig nogle grundige overvejelser omkring din tilbagetrækning. Hvor tidlig du skal begynde er selvfølgelig individuelt, men fem år inden er for de fleste en god tommelfingerregel. Har du en ægtefælle eller en samlever, er det en god ide, hvis I sammen udarbejder en handlingsplan over, hvordan dit – og evt. jeres – liv skal se ud som pensionister. Tal om jeres økonomiske forhold: hvor mange penge har I til rådighed som pensionister? Ønsker I at blive i huset, eller synes I at der er for mange værelser og for meget græs, der skal slås? Det kan også være en god ide at tale om, hvordan I vil fastholder et sjovt og kærligt samliv nu, hvor I får mere tid sammen: Hvad forventer I af hinanden? Hvilke interesser skal I hver have lov til at pleje og hvilke kan I dyrke sammen?

Trap ned
En vigtig del af din tilbagetrækning inkluderer en god dialog med din arbejdsplads om, hvordan du ønsker, at den sidste tid på arbejdsmarkedet skal se ud. For nogle kan det være en god ide at trappe med i arbejde, så de fx har firedagesuger. For andre er det vigtigtigere kun at sidde med de opgaver, de synes er sjove. Ønskerne er individuelle og gør det klart for dig selv, hvad der er, du gerne vil have. Nogle virksomheder tilbyder seniorsamtaler, hvor sådanne særlige aftaler kan indgås. Hvis ikke din arbejdsplads tilbyder dette, kan du bruge din årlige medarbejderudviklingssamtale til at præsentere dine ønsker for din leder. Du kan selvfølgelig ikke på forhånd vide, hvordan din arbejdsgiver reagerer på dine ønsker, men gå positivt ind i samtalen med en forventning om, at din arbejdsgiver også er interesseret i, at du får en tredje karrierer, som er meningsfuld for dig. Hvis dine ønsker imødekommes, vil du være mere tilbøjelig til at opretholde dit engagement og arbejdsglæde og det er også i virksomhedens interesse.

Betragt dig selv som en ressource
Selv om du er i den sidste fase af din karriere, må du ikke holde op med at se dig selv som en ressource for arbejdspladsen. Hold fast i, at du kan noget særligt i kraft af dine erfaringer og dine måske mange år som kulturbærer i virksomheden. Selv om du fx arbejder på nedsat blus, er det vigtigt, at både du og din arbejdsgiver holder fast i det. Måske kan dine kompetencer endda komme i spil på en ny måde, fx som mentor for nyansatte i virksomheden. Der er en tendens til, at de ældste på arbejdspladsen begynder at sige nej tak til efteruddannelsestilbud, når de nærmer sig pensionsalderen. Måske tænker du, at det er spild at sende dig på kursus, men husk, at du altid kan udvikle dig mere, og at det er vigtigt at holde hjernen i gang.  Det gælder ikke kun på arbejdspladsen, men også senere i livet som pensionist.

Giv fritiden mening
Der er stor forskel på, hvordan nye pensionister håndterer al den nyerhvervede fritid. I den ene grøft har vi dem, der lægger for mange planer: Dem, der vil motionere hver dag, tage et aftenkursus, begynde til pileflet, lære et nyt sprog og renovere førstesalen. I den anden grøft har vi dem, der siger, at de nok skal finde på noget, men hvor der ikke sker en pind. Begge dele kan være lige uholdbare, fordi de enten kan gøre dig stresset eller deprimeret. Generelt set er kvinder ret gode til at balancere pensionisttilværelsen og fylde den med ting, der giver dem glæde og mening. Mænd har derimod – groft sagt – en tendens til at identificere sig så meget med deres arbejdsliv og karriere, at de er mere tilbøjelige til at føle, at livet som pensionist er tomt. Undersøgelser viser, at det, især mandlige pensionister savner, er det sociale liv på arbejdspladsen. Med den viden i baghovedet er det derfor en god ide at udvide dit netværk og sociale liv, allerede inden du går på pension.

Fasthold tilknytningen
Hvis du er en af dem, der har svært ved at vænne dig til tanken om, at du ikke længere skal arbejde, kan det være en god ide, at beholde en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads. Flere og flere virksomheder afholder arrangementer for tidligere medarbejdere og nogle virksomheder har endda seniorklubber, som du kan deltage i både som ansat og som pensionist. Ved at deltage i sådanne arrangementer, kan du bevare dine arbejdsrelationer og stadig føle dig orienteret om, hvad der foregår.

Seniorvejen har et godt tilbud
Samlet set drejer det sig således om at du anerkender overgangens udfordringer, sætte tanker og ideer i gang om din fremtid som senior, etablerer en god dialog med din arbejdsgiver om dine individuelle ønsker, besinde dig på din værdi og dine ressourcer for arbejdspladsen, undersøger og udvider dit netværk og sociale liv inden stop samt overvejer en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads.

Er du i tvivl om, hvad der skal ske, når du forlader arbejdsmarkedet og har du behov for at drøfte fremtiden med ligesindede? så har www.seniorvejen.com et godt tilbud til dig.

Historien om Seniorvejen 2.

 

Den sekssporede vej
Der er håb forude – seks seniorveje at vælge mellem

Kære Senior,
Her kan du læse anden del om
Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Inspiration og mod
Som jeg har fortalt i første del af historien om Seniorvejen, var der ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte seniors situation, ønsker og valgsituation.

Det så jeg som en mulighed. Derfor interviewede jeg en gruppe seniorkolleger ved Jobcenter Aarhus om deres forventninger til tiden efter arbejdslivet, deres spørgsmål, overvejelser og de drømme, som de måtte have til den kommende tid.

Resultatet af undersøgelsen var en række påtrængende spørgsmål, som burde være omdrejningspunkt for et tilbud til kommende seniorer:

Hvordan er min økonomiske situation?
Kan jeg arbejde på deltid?
Hvad kan jeg foretage mig i min fritid?
Hvilke drømme har jeg?
Hvad kan jeg gøre for at forbedre min helbredssituation?
Hvordan finder jeg ud af det med min samlever?
Hvordan er mine muligheder, hvis jeg har (syge) forældre, der har brug for hjælp?
Hvad har andre i samme situation gjort?
Hvordan kan jeg bruge mine kompetencer på en ny måde?
Hvordan får jeg sat ord på mine kompetencer?
Hvordan får jeg tiden til at gå?
Hvilke frivillige tilbud er der?
Hvordan får jeg udfoldet mine kreative ønsker?  

Spørgsmålene afslørede i den grad kommende seniorers behov og pegede på flere vigtige indsatsområder:

Kompetenceafklaring.
Information om valgmuligheder herunder:
– Fortsat i job evt. som deltidsarbejde.
– Frivilligt arbejde.
– Kreativt arbejde.
– Bedre fysisk form med træning samt
– Mulighed for omsorgsarbejde.

Supplerende læsning om seniorers erfaringer, deres gode råd og anbefalinger samt en undersøgelse af overgangsforløb for seniorer, gav mig mod og inspiration til at starte selvstændig som konsulent.

Avisartikler om forskellige måder at arbejde med egen seniorvej, har bekræftet min antagelse om, at nutidens seniorer har behov for bredde i tilgang, valg og strategi. 

Dermed var konsulentvirksomheden ”Seniorvejen” skabt.
Det var 1. august 2015.

 

Knutshoej
Vejen fra arbejdslivet til seniorlivet er fyldt med udfordringer, men har en dragende udsigt

Seniorvejens tilbud skæres til
I den efterfølgende periode er tilbuddet til seniorer, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet, blevet udviklet og afprøvet.

Tilbuddet består nu af 4 elementer:

  • Et introduktionsforløb, der afklarer, målretter og iværksætter ”Det første skridt på din seniorvej”.
  • En workshop, hvor der er mulighed for at arbejde mere målrettet med en eller flere af ”Seniorvejens seks valg af seniorveje”.
  • Et ”netværkstilbud”, hvor seniorer, der vil følge samme retning, kan hjælpe hinanden, evt. med bistand af Seniorvejen.
  • Endelig et ”sparringstilbud eller coachtilbud”, som kan bidrage med yderligere afklaring, hvis der er behov.

I perioden frem til den 31. januar 2016 er de forskellige dele af Seniorvejen blevet afprøvet af Senior Erhverv Aarhus. Evalueringsrapporterne indgår i den fortsatte udvikling af tilbuddet.

I disse rapporter er der især peget på følgende positive elementer i tilbuddet: At det var en samlet pakke. At der var en god vægtning mellem oplæg og deltageraktivitet. At jeg kunne se, hvor jeg kunne søge job. Det frivillige arbejde har været aktuelt for mig. Flot gennemgang. Kort og præcis og opmuntret til at blive mere aktiv. Inspirerende. Mange input. Indholdet var supergodt med konkrete eksempler – tilpasset målgruppen. Tempoet fint! Timingen god. God afveksling. Gode handouts.

Der var naturligvis også en række områder, hvor der var plads til forbedring: Husk at holde en pause. Flere konkrete forslag og konkret info. Eksempel på anvendelse og udbygning af netværk. Praktisk inspiration fra personer, der har valg at blive selvstændig.      

Seks veje at vælge mellem
Seniorernes behov og forventninger pegede på 6 seniorveje med forskellige mål og udbytte for deltagerne.  Seniorvejens vifte er efterfølgende blevet designet på denne baggrund:
Jobvejens mål er at afklare den enkeltes mulighed for at starte i et nyt relevant arbejde.
Iværksættervejens mål er at understøtte den enkeltes mulighed for at etablere en ønsket virksomhed.
Frivillighedsvejens mål er at matche den enkeltes ønsker om at deltage i et frivilligt arbejde.
Målet med Den kreative vej er at motivere den enkelte til at virkeliggøre et kreativt projekt.
Sundhedsvejens mål er at bidrage til, at den enkelte får udarbejdet en realistisk træningsplan.
Endelig er Omsorgsvejen mål at medvirke til at den enkelte får tilrettelagt en meningsfuld omsorgsopgave.

Online støtte til seniorer i overgangsfasen
Som støtte til Seniorvejens tilbud er der udarbejdet en hjemmeside www.seniorvejen.com, hvor de fire forskellige elementer er beskrevet nøjere, herunder det forventede udbytte for deltagerne.
Udover kursustilbuddet er der på hjemmesiden opdaterede oplysninger om relevante hjemmesider, aktuel litteratur om de forskellige seniorveje, inspirerende TV-programmer og videooptagelser af seniorvalg og seniorpraksis.
Endelig er der en blog, der ugentlig opdateres med aktuelle nyheder om seniorlivet, debatindlæg om seniorernes udfordringer og muligheder samt nyttige værkstøjer til hjælp for seniorer på deres nye seniorvej.

2015-09-15 07.30.30

Seniorvejen som et godt afklarings- og brandingstilbud
Seniorvejens primære målgruppe er de ledige, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, men er i tvivl om hvad den ny vundne frihed skal bruges til. Udbyttet af forløbet for dem er beskrevet tidligere.
Den sekundære målgruppe er organisationer og virksomheder. De A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt arbejdsgivere, som seniorerne har været i kontakt med i løbet af et arbejdsliv, vil kunne brande sig ved at tilbyde afgående seniorer Seniorvejens forskellige moduler.

For A-kassen og de faglige organisationer vil tilbuddet fra Seniorvejen være et ”tak for mange års trofast medlemskab” og en værdifuld konkurrenceparameter i forhold til andre ”discount” konkurrenter på markedet.
For arbejdsgivere og pensionskasser vil Seniorvejens tilbud kunne være henholdsvis et anerkendende ”velkommen som seniormedarbejder med fleksibel deltidsansættelse” eller ”velkommen som et værdifuldt medlem af pensionskassefællesskabet”.

Find din seniorvej – lokalt eller nationalt
Seniorvejen er i sin spæde start og har som vision, at de seniorer, der har behov for sparring og et møde med ligesindede, skal have denne mulighed både lokalt og nationalt. Foreløbig er der aftalt ét kursus i samarbejde med FO-Aarhus ” Bliv klar til seniorlivet – find din egen Seniorvej”. Det starter den 1. februar 2016 og strækker sig over 5 kursusdage. Se FO-Aarhus.dk for yderligere information.

Seniorvejen rækker ud over hele landet. Derfor har jeg kontakt til en række A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt virksomheder, så seniorer med forskellig erhvervsmæssig baggrund også kan få bistand og vejledning.

Tag kontakt til Seniorvejen i dag og hør nærmere om mulighederne for et tilbud i dit lokalområde.

Seniorvejen er din unikke mulighed for
– at blive afklaret efter stop på arbejdsmarkedet,
– at møde ligesindede og drøfte fremtidsmuligheder samt
– at vælge din seniorvej og tage dit første skridt på denne vej.

Historien om Seniorvejen 1.

 

to arbejdende seniorer
Seniorerne ser glade ud – nu er der endelig kommet hjælp til dem

Kære Senior,
Her kan du læse første del om
Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Intet forum for seniorer
I perioden 2012-2015 arbejdede jeg som jobkonsulent ved Jobcenter Aarhus. Det undrede det mig, at Jobcentret ikke havde specifikke tilbud til ledige seniorer, der overvejede at forlade arbejdsmarkedet.

Jeg havde mødt flere seniorer, som var meget i tvivl, om de skulle holde op med at arbejde, og hvad skulle der så træde i stedet for arbejdsfællesskabet og den identitet, som arbejdet gav.

Skulle de fortsætte med at arbejde evt. på deltidsbasis? Skulle de forsøge sig som selvstændige? Var der frivilligt arbejde, der fristede? Kunne et kreativt projekt fastholde interessen? Var der behov for at komme i bedre fysisk form gennem træning? Eller var der syge i familien, som trængte til hjælp?

Mange spørgsmål – men intet forum, hvor de kunne drøftes.

I august 2015 blev disse spørgsmål pludselig aktuelle og håndgribelige for mig på en ny måde. Min ansættelse udløb og jeg skulle tage stilling til, om jeg ville forsætte med arbejdet eller, om der var andre muligheder. Nu manglede jeg helt konkret dette forum, hvor min tvivl kunne vendes og mine spørgsmål besvaret.

Ingen hjælp til at komme ud
Der er mange tilbud til dem, der vil ind på arbejdsmarkedet – Men det undrede mig, at der ikke er nogen til dem, der vil ud.

Jobcentret havde tilbud til alle ledige om vejledning, opkvalificeringsforløb, afklaringssamtaler og relevante tilbud, som kunne bringe dem i arbejde. Seniorer, der ønskede at forlade arbejdsmarkedet, fik ikke den nødvendige hjælp til at det, de skulle igennem.

De var mere eller minder overladt til sig selv.

– ”Er de ikke i stand til at klare denne opgave selv, efter de mange år på arbejdsmarkedet?”, kunne man indvende.

Tal fra Ældre Sagen viser, at det ikke er tilfældet. Der går helt op til et år, før en senior, der har forladt arbejdsmarkedet, har fundet sig til rette i en ny tilværelse. Usikkerheden om fremtiden og den lange tid før der kom struktur på den nye hverdag, burde kunne reduceres og forkortes.

Men hvordan?

Jobcenter Aarhus havde haft et forsøgsprojekt ”En3karriere”, hvor ansatte, der havde nået pensionsalderen og gerne ville fortsætte i arbejde, kunne få vejledning og hjælp til det.

Med hvad med alle de andre, der var ansat andre steder og som ville fortsætte på arbejdsmarkedet men gerne prøve noget andet.

Hvad skulle de gøre?

Jeg fik lejlighed til at deltage i et to-dages kursus men måtte erkende, at jeg kun var blevet klogere på den ene af de seniorveje, som jeg kikke nysgerrigt efter: Jobvejen.

Var der muligheder andre steder?

Too late to die
Samfundet har vendt ryggen til de tvivlende seniorer

Ingen kurser til de nødstedte
Hvis man kikkede sig om i Danmark efter kurser, der kunne hjælpe seniorerne i deres usikre og uafklarede situation, så var der langt imellem disse tilbud. Jeg fandt kun tre, der på hver sin måde havde et afgrænset fokus på de ”nødstedte seniorer”.

Der var Ældre Sagen, der fokuserede på de ændrede forhold i familien, i økonomien, i boligsituationen, helbredet mm. Et andet tilbud kom fra Senium, en selvstændig virksomhed med to tidligere ansatte i Ældre Sagen. Deres tilbud tog afsæt i et Socialfondsprojekt med fokus på nogle af de samme elementer som Ældre Sagen. Det sidste var fra ”En3karriere” til de virksomheder, som Jobcenter Aarhus samarbejder med om at få udarbejdet en seniorpolitik. Seniorpolitikken skulle være med til at hjælpe ledige seniorer i job i virksomhederne og give de seniorer, der er i arbejde, mulighed for at blive i arbejde, selv om de har nået pensionsalderen.

Jeg har også været til møde i min pensionskasse om konsekvenserne af at gå på pension som 65 årig. Ud over at få gennemgået mine økonomiske forhold fortalte en psykolog om de kriser, som overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse kan give.

Altså meget begrænsede muligheder.

Jeg ville gerne have hørt om forskellige udfordringer og muligheder, der måtte være – og drøfte med andre om deres erfaringer, så jeg kunne afgøre om de drømme, jeg havde for mit seniorliv, skulle forfølges.

Der var således ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte (=min) seniors situation, ønsker og valgsituation.

Læse videre i næste Blog: Historien om Seniorvejen 2.

Mangler du kongevejen til ønskejobbet eller til dit drømmeprojekt som senior? Så tag med på en opdagelsesrejse i din egen erfaringsverden

 

Ziz dalen
En senior på opdagelsesrejse til Ziz dalen i Marokko

Jobsøgende seniorer overser ofte de nyttige værktøjer, som venner og bekendte besidder. Resultatet kan i værste fald blive afslag på ønskejobbet samt endnu et trist nederlag at føje til sit CV. Brug i stedet for dit netværks kompetencer som en øjenåbner til dine uudnyttede ressourcer. Bliv coachet eller få sparring og opdag de guldkorn, der kan hjælpe dig på vej til ønskejobbet eller drømmeprojektet. Benyt fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt og mærk den produktive energi i et levende fællesskab.

Hjælp til selvhjælp
En god og effektiv måde at komme ud af dødvandet som ledig senior er, at benytte sig af metoder som coaching og sparring. Målet med disse to værktøjer er at give hjælp til selvhjælp. Coaching bygger på ideen om menneskets medfødte lyst til læring og udvikling samt dets ansvarlighed for at ville løse de opgaver, som det frivilligt har påtaget sig. Læring og udvikling opfattes som en naturlig del af menneskets vækst, der foregår i alle livssituationer. Den særlige opgave for coachingen er at udvikle en opmærksomhed, koncentration og klarhed over for den konkrete (job-/senior-) situation, som du er i.

På opdagelse i dine egne tanker
Coaching er en særlig form for dialog. Coachens opgave er at gå på opdagelse i dine tanker og forestillinger og etablere en egen dialog mellem dig og dine udfordringer. Coaching handler om at fremme nytænkning og erkendelse ved at invitere til egen dialog. Dette opdagelsesarbejde kan målrettes og effektiviseres ved at gå systematisk til værks. For at nå rundt om din konkrete situation og udfordring kan følgende 7-trins model benyttes.

De syv elementer i den coachende samtale
1. Den psykologiske kontrakt (forventningsafstemning).
Hvad er dine forventninger til forløbet?
2. Afdækning og afgrænsning af problemstilling (udfordringen).
Hvad er vigtigst for dig at tale om?
3. Udforskning af relationer og sammenhænge (kontekst).
Hvilke relationer giver dig energi?
4. Nye perspektiver og handlemuligheder (strategi).
Hvilke alternative veje vil være mest givende for dig?
5. Målsætning. Ønsker til fremtiden (vision).
Hvad brænder du for? Hvad skal du ændre/ udvikle?
6. Planlægning og aftale om evt. opfølgning (plan).
Hvad skal gøres? Hvornår? Af hvem? Første skridt?
7. Afrunding og vurdering af samtalen (evaluering)
Opfølgning på den psykologiske kontrakt. Mest udbytte?

Fire faser i den kreative tankeproces
Den gode og energifyldte samtale gennemløber flere faser og skifter perspektiv efter situationens behov.
Først er der Forberedelsesfasen, hvor dine ressourcer vurderes.
Dernæst er der Inkubations- eller udklækningsfasen, hvor du afprøver forskellige alternativer.
Derefter kommer Illuminationsfasen, hvor du gerne skulle ”se lyset” eller en mulig løsning.
Afslutningsvis er der Test- eller verifikationsfasen, hvor afpudsning af plan samt dit valg af ny (job-/senior-) vej finder sted.

 

Merzouga ørken
Seniorer på rette vej gennem ørknen i Marokko med kyndig guide

Rolleskift fra detektiv til kaptajn
Forudsætningen for den vellykkede samtale er, at du får stillet forskellige typer af spørgsmål gennem hele samtalen: f. eks. både konkrete og abstrakte, lukkede og åbne, paradoksale og selvindlysende. Samt at der veksles mellem forankrings- og forandringsperspektivet. Til illustration af dette perspektivskifte påtager coachen sig forskellige roller, der koncentrere sig om et bestemt fokus i din erfaringsverden.

Den første rolle er som detektiv og arkæolog, hvor du vil blive spurgt om faktuelle ting.
Den anden rolle er som etnolog og opdagelsesrejsende, hvor du vil blive spurgt om relationelle forhold.
Den tredje rolle er som kunstner og facilitator, hvor du vil møde hypotetiske spørgsmål.
Afslutningsvis er der den fjerde rolle som kaptajn, hvor du vil få stillet adfærdspåvirkende spørgsmål.

Kan du efter samtalen ”se”, at du har bevæget dig fra ubevidst inkompetent over bevidst inkompetent til bevidst kompetent, så har du nået det, der var samtalens formål: At få åbnet dine øjne for dine udviklingsmuligheder. Grib chancen i dag og tag fat i dit netværk.

Benyt fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt og mærk den produktive energi i et levende fællesskab.

Er vejen til det nye job som senior fyldt med forhindringer? Så prøv coaching med dit netværk og kom på omgangshøjde med dit ønskejob

Hestekusk
Med en kompetent coach bliver (kartoffel-) udbyttet enormt

Mange ledige seniorer benytter ikke værktøjer som coaching eller sparring og ender ofte bagerst i køen, når der skal uddeles job. Prøv en ny vej til job og benyt dit netværk som coach eller som sparringspartner. Få hjælp af ligesindede i et levende fælleskab fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt og mærk forskellen.

Dit netværk kan bringe dig på omgangshøjde med dit jobønske
De fleste ledige oplever skuffelse over gentagne afslag på omhyggeligt udarbejdede jobansøgninger, ærgrelse over ikke at have fået sagt det vigtigste ved jobsamtalen eller irritation over den forspildte chance for at trække på information fra en strategisk placeret person i eget netværk. Alle disse forhold kan godt få joboptimismen til at svækkes hos selv den mest stålsatte jobsøger. Heldigvis er der et godt råd at benytte sig af i den situation. Brug dit netværk som coach eller som sparringspartner.

Vær din egen kusk og tilbyd dine (heste-)kræfter
Begrebet Coach kommer fra ungarsk kocs og henviser til den person, der førte en karet/vogn til transport af mennesker og gods. En coach var oprindelig en kusk, der styrede hestevognen og samtidig var ansvarlig for pleje og omsorg af hestene. En forklaring på, at coaching og sparring er kommet på mode i dag er den stigende usikkerhed og kompleksitet i dagens samfund. Det er blevet vanskeligt at komme med sikre anvisninger i forhold til, hvordan vi skal handle og tage beslutninger. Færdige løsninger findes ikke! Alt er til forhandling og der stilles krav om forandringsparathed for alle – også jobansøgere. Hvad kan du gøre? Bliv din egen kusk og tilbyd netværket dine (heste-)kræfter.   

Gode spørgsmål kan frigøre skjulte ressourcer
Coaching betyder i dag at give omsorg og støtte til den person, der er i fokus. Coaching er en strategi, der kan hjælpe fokuspersonen til at løse opgaver på basis af egne evner og potentialer med det formål at udvikle evne til at handle selvstændigt og refleksivt. Ved at stille de rigtige spørgsmål og ved at lytte aktivt med nysgerrighed, kan coachen sætte en kreativ og frigørende proces i gang hos fokuspersonen.

Enhver kan coache
Coaching kan også bruges til at skabe tyggegummi-kunst i Seattle

Enhver kan virke som coach/ sparringspartner
Alle kan coache alle, blot der er et ligeværdigt tillidsforhold mellem de involverede parter. På den ene side tillid til coachens nødvendige erfaringer og personlige egenskaber. På den anden side tillid til fokuspersonens evner og potentialer.  Coaching er ikke bundet til en bestemt funktion (fx konsulent, træner), men er bestemt af opgaven og situationen og kan udøves af enhver, der er villig og kompetent til at leve sig ind i en anden person forestillingsverden.

Prøv metoden og mærk forskellen i et levende fælleskab som fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt

Det levende fællesskab har vanskelige levevilkår i det moderne Danmark. Heldigvis er der modstandslommer, der kan og vil bekæmpe mismodet

Hjemmeside forside 040216
Brug de levende fællesskaber i Senior Erhverv Aarhus og i Powerjob Midt

Rundt omkring i Danmark findes der aktive subkulturer, hvor ledige seniorer kæmper for værdier som tillid, fællesskab og anerkendelse. Netværk som Senior Erhverv Aarhus og PowerjobMidt er eksempler på levende fællesskaber, der er båret af en gensidig tillid, en tro på nytten af at løfte i flok samt en glæde og anerkendelse af andres succes.

Tilliden atomiseres i det moderne samfund
I debatinterviewet i Jyllands-Posten den 12. december 2015 med højskoleforstander Thue Kjærhus træder mismodet over det tabte fællesskab tydeligt frem. Thue Kjærhus påstår, at ”Vi lever ikke mere i et tillidssamfund. Det er ikke alene tilliden til politikerne, der er forsvundet, men tilliden mellem os alle”.
Thue Kjærhus filosofiske argument for tidens tragiske tilstand er, at ”Tillid kommer ikke af sig selv, det er ikke noget, vi har apriori, noget som går forud for erfaringen. Tillid vokser ud af erfaringer og praksis og her har de store (folkelige) bevægelser været med til at demokratisere samfundet og skabe tillid, via konkrete fællesskaber. Disse bliver atomiserede i det moderne samfund”.

Vi er alle online og på de sociale medier
Heldigvis er der dukket nye virtuelle fælleskaber op som stiller sig til rådighed, for personer med engagement og et demokratisk sindelag. At vi har fået øjnene op for netværkets kvaliteter skyldes primært Internettet og de sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn mm.). For langt de fleste mennesker er disse netværk blevet centrale dele af hverdagen – både på arbejde og i fritiden. 86 % af os danskere er online. Ubevidst kryber ’det at tænke i netværk ’ ind i os alle. Vi opdager links til nye hjemmesider og herfra links til endnu flere hjemmesider. Netværkstanken ligger foran os hver dag.

Vores danske kultur og værdier korrigerer den moderne netværkstankes vildskud
I gamle dage var vores relationer til andre kun analoge – vi så og talte med venner, kunder og forretningsforbindelser. Relationerne til andre var lokale/ nationale og foregik på arbejdspladsen, i foreninger og i lokalområdet. Det var en overskuelig opgave at få sig et overblik over det traditionelle netværk samt at vedligeholde det.

I dag er vores relationer fortrinsvis digitale og vi er dagligt i kontakt med hele den globale og til tider uoverskuelige verden. Vi hylder værdier som lighed for loven, lige adgang til ressourcer og ”at den bedst kvalificerede får jobbet”. Disse værdier strider imod den udgave af den moderne netværkstanke, hvor det drejer sin om ”at kende nogen, der kender nogen, der kan bane vejen for dig”.

Dvs. at forfordeling, nepotisme og topstyring (kan) bliver den ubevidste ledetråd for netværkerens handlinger i det moderne digitale samfund. Denne vildfarelse kan dog let korrigeres i det levende fællesskab.

 

Senior Erhverv Logo

Vi tror mere på hinanden end på autoriteterne
Ungdomsoprøret i 60’ere gjorde heldigvis op med vores blinde tro på autoriteterne. I dag tror vi mere på hinanden end på skolelæreren, politikeren og præsten. At vi i dag tror mere på hinanden, kan vi se af fænomener som Trust Pilot og Trip Advisor, hvor vi lytter til andre brugeres vurdering af et givet produkt, før vi køber det.  Vi har ophøjet hinanden og hinandens verden til et vigtigt og kompetent informations- og erfaringsforum. Vi følger med i hinandens liv, danner sociale relationer også selv om vi ikke kender hinanden i virkeligheden. Vi stoler mere på hinanden end på de officielle autoriteter.

Er vi ikke med i sociale og/ eller fysiske netværk som for eksempel Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt, så er vi uden for den ”virkelige verden”, fordi det er i dette fællesskab at vi henter viden, muligheder, bekræftelse og autenticitet.

 

Både virksomheder og skoler har behov for frivillig arbejdskraft og seniorerne kan levere varerne

seniorfolk
Bog med gode råd til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet


Startvækst Aarhus har gennem flere år haft et tilbud til virksomheder, der nu og her manglede en erfaren og kompetent medarbejder og flere skoler i Aarhusområdet benytter seniorer som en ekstra ressource i forhold til særlige emneområder, hvor skolen lige står og mangler viden og indsigt.

Et seniorliv med indhold og værdi
For de personer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, kan det være en stor udfordring at tage dette skridt. På den ene side lokker det fri liv med muligheden for at realisere drømmen, der ikke tidligere har været plads til. På den anden side truer det smertefulde tab af et værdifuldt arbejdsfællesskab og den faglige identitet, som fulgte med jobbet. Til disse personer har Ebbe Berg skrevet en nyttig brugsbog. I bogen Seniorfolk har han interviewet 29 seniorer med henblik på at afdække nogle af de muligheder, som seniorer har for at få et liv med indhold og værdi efter, at de har forladt arbejdsmarkedet.

Seniorer har let ved at acceptere nye forhold og nye tankegange
De 29 seniorer, der blev interviewet, har alle engageret sig i et frivilligt arbejde og viften af forskellige aktiviteter er bred. Nogle har valgt et område, hvor de har kunnet bruge deres viden og erfaring fra en professionel tilværelse. Andre har valgt noget, som de har haft særlig interesse for og nogen er tilfældigt kommet i berøring med et område, som de har tabt deres hjerte til. Det der i særlig grad har slået Ebbe Berg under samtalerne med de aktive seniorer er, at ”De har decideret søgt og forventet nye forhold og betingelser og har med glæde budt dem velkommen!”. Udover Ebbe Bergs gode ideer til seniorlivet kan du også finde tips og gode råd på www.seniorvejen.com

To interessante indsatsområder for ledige seniorer
I Danmark findes der iflg. Ebbe Berg et enormt antal foreninger og institutioner, private såvel som hel- og halvoffentlige, som anvender frivillig arbejdskraft. F.eks. findes der over 50.000 lokale foreninger og 3.000 landsdækkende foreninger.  I bogen er der en beskrivelse af mange af disse foreninger og link til hjemmesider, hvor du kan få yderligere oplysninger. Se www.seniorfolk.dk. Jeg har udvalgt to områder, som jeg synes kunne være oplagt at fokusere på som aktiv senior. Det ene er Early Warning og det anden er Skoleonkler/-tanter.

Early Warning foto

Bliv frivillig rådgiver i Early Warning
Startvækst Aarhus har gennem flere år haft et tilbud til virksomheder, der her og nu manglede en erfaren og kompetent medarbejder. Tilbuddet hedder Early Warning og er kendetegnet ved at, ”der gives gratis og fortrolig rådgivning til virksomheder, der har økonomiske problemer som virksomheden ikke selv kan håndtere uden ekstern hjælp”. Frivillige rådgivere, der rekrutteres blandt erfarne tidligere ledere og virksomhedsejere, anvendes som supplement til væksthusenes erhvervskonsulenter. Sammen kompletterer de to grupper hinandens kompetencer og hjælper kriseramte virksomheder til at overleve eller til at lukke på en måde, der ikke handlingslammer ejerne.

Som ledig senior kommer du som frivillig rådgiver i Early Warning ind i et fællesskab, hvor der udveksles erfaringer, arrangeres inspirerende foredrag samt tilbydes uddannelsesaktiviteter. Er du interesseret i at arbejde som frivillige rådgiver så Se www.earlywarning.dk

Skolegård
Skolebørnene venter på at seniorer kommer og giver en hånd med

Giv en hånd til skolen som Skoleonkel/ -tante
I Aarhus Stiftstidende fra den 2. april 2015 kunne man læse om seniorer, der i tre år har givet en hånd med på Højvangskolen i Stavtrup. De aktive seniorer giver lærerne en ekstra hånd med i undervisningen og i frikvarterene. Det tog to år at bearbejde ledelsen på skolen, men så lykkedes det også. 13 seniorer er nu med i ordningen, hvor de møder op på skolen typisk en dag om ugen i tre timer for at hjælpe til, hvor der er brug for det i klasser fra 0.-4. klassetrin. Idemanden Poul-Erik Tindbæk oplyser, at ”modellen er nem at kopiere. Hvis en skole er interesseret kan den spørge i forældrekredsen og via skolebestyrelsen, om der er bedsteforældre i området, der vil være med”.

Udover at kunne give en hjælpende hånd, har seniorerne også en nyttig viden og erfaring inden for deres fagområde, hvor de kan fortælle om de job, som børnene har mulighed for at vælge efter afslutningen af skolegangen. Dorthe Ryom Fisker, næstformand i Aarhus Lærerforening er åben for modellen på visse betingelser: At seniorerne ”er frivillige og ikke læser faste opgaver for lærerne”. Er du interesseret i at arbejde som Skoleonkel/ -tante så Se www.en3karriere.dk

Netværk dig til en ny karriere som senior

Netværk Lyseng
Nyttige netværk kan du som senior finde over alt. Fx i Lyseng Svømmehal

Bliv fastholdt på sporet af din seniorvej og udvid din chance for at få dit ønskejob eller at realisere dit drømmeprojekt. Deltag aktivt i en Netværkssalon, bidrag selv med inspirerende oplæg og send stafetten videre. Tilmeld dig FO’s kursusforløb: ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej”

Understøt din seniorvej med et aktivt netværk
Der er mange forskellige veje, som du kan følge, hvis du vil forlader arbejdsmarkedet og vil starte på en ny karriere som seniorer. Vil du stadig arbejde lidt? Vil du starte for dig selv? Er der et frivilligt arbejde, der frister? Har du en kreativ drøm, som du gerne vil forfølge? Bør din sundhedstilstand forbedres eller er der en meningsfuld omsorgsopgave, som du nødvendigvis må påtage dig?

Valget kan være vanskeligt og fordrer timing, overblik og mod. Hvornår skal det være? Hvilken retnings skal jeg bevæge mig i? Tror jeg på, at det vil lykkes? En ting er dog at vælge en given vej, en anden ting er at holde sig på sporet og ikke lade sig afspore og forsøge sig med overspringshandlinger. Hvordan kan du fastholde dig på dit spor og hvordan kan andre støtte dig i dette arbejde?

Her er det at begrebet netværk melder sig på banen. Hvis du har prøvet at skulle finde et job i en moden alder, så kender du nok ordsproget om at ”det gælder om at kende nogen der kender nogen, der ved hvor jobbet er.”  På samme måde drejer det sig om at kende nogen, der kan holde dig på sporet. Nogen som du kan få inspiration af og som du vil føle dig ansvarlig overfor med din beslutning om at følge din nye seniorvej.

Du er kun seks håndtryk fra Barack Obama
Verden er fuld af netværk og jeg vil se bort fra dem, der ikke forbinder dig med andre mennesker, fx et myrebo. Der er især det store netværk, der omhandler alle mennesker på jorden, som er interessant for dig. Alle mennesker i dette netværk, der skønnes at være på 6. mia. mennesker, er du i princippet kun 6 håndtryk fra, er der anerkendte forskere, der påstår (Stanley Milgram og Duncan Watts). Så hvis du gerne vil i kontakt med f.eks. USA’ s præsident, så skal du blot kontakte 6 forskellige og forbundne mennesker, før at du kan være i det ovale værelse.

Hvis du synes, at en afstand på seks links i det globale sociale netværk er få links, så er personer i dit lokale netværk endnu tættere på hinanden. Det betyder dog ikke, at det er let at finde en bestemt person. Du kender alle dine venner og måske også nogle af dine venners venner, men du kender næppe dine venners venners venner – så dit og vores udsyn i det sociale netværk er sjældent mere end et par links.

Sociale Medier

Vi er alle online på www og på de sociale medier At vi har fået øjnene op for netværk skyldes primært Internettets Word Wide Web og de sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn osv.). For langt de fleste mennesker er disse netværk blevet centrale dele af hverdagen – både på arbejde og i fritiden. 86 % af os danskere er online. Ubevidst kryber ’det at tænke i netværk ’ ind i os alle. Vi opdager links til nye hjemmesider og herfra links til endnu flere hjemmesider. Netværkstanken ligger derfor foran os hver dag.

Vores danske kultur og danske værdier korrigerer den moderne netværkstankes vildskud!
I gamle dage var vores relationer til andre kun analoge – vi så og talte med venner, kunder og forretningsforbindelser. Relationerne til andre var endvidere lokale/ nationale og foregik i uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladsen, i foreninger og i lokalområdet. Det var en overskuelig opgave at få sig et overblik over det traditionelle netværk samt at vedligeholde det.

I dag er vores relationer fortrinsvis digitale og vi er dagligt i kontakt med hele den globale og til tider uoverskuelige verden. Vi har en høj grad af troværdighed overfor hinanden. ”Et ord er et ord og en mand er en mand”. Vi hylder værdier som lighed for loven, lige adgang til ressourcer og ”at den bedst kvalificerede får jobbet”. Disse værdier strider imod den udgave af den moderne netværkstanke, hvor det drejer sin om ”at kende nogen, der kender nogen, der kan bane vejen for dig”. Dvs. at forfordeling, nepotisme og topstyring (kan) bliver den ubevidste ledetråd for netværkerens handlinger i det moderne digitale samfund.

Vi tror mere på hinanden end på autoriteterne
Ungdomsoprøret i 60’ere gjorde heldigvis op med den blinde tro på autoriteterne. I dag tror vi mere på hinanden end på autoriteter som skolelæreren, politikeren og præsten. I tidligere knaphedssamfund var forbruget styret af borgenes grundlæggende behov for mad, husly og sikkerhed. I dagens velfærdssamfund med dets overflod af varer er forbruget ikke længere styret af behovet, men af hvad der er nyt og ikke mindst muligt (at fremstille). At vi i dag tror mere på hinanden, kan vi se på fænomener som Trust Pilot og Trip Advisor, hvor vi lytter til andre brugeres vurdering af et givet produkt, før vi køber det.

Vi har ophøjet hinanden og hinandens verden til et vigtigt og kompetent informations- og erfaringsforum. Vi henter information og interaktion på Internettet. Vi følger med i hinandens liv, danner sociale relationer også selv om vi ikke kender hinanden i virkeligheden. Vi stoler mere på hinanden end på de officielle autoriteter. Er vi ikke med i sociale og/ eller fysiske netværk, så er vi uden for den ”virkelige verden”, fordi det er her vi henter viden, muligheder, bekræftelse og autenticitet.

 

Billede af netværk med to konkrete personer
Det virtuelle netværk kan understøtte dit personlige netværk og omvendt

Hvordan skaber du et godt netværk? Deltag i en Netværkssalon! Danskere er ikke så gode til at vise nysgerrighed og initiativ. Det med at kontakt hinanden og arbejde med netværket er ikke noget man skal forvente, at vi gør frivilligt og af os selv. Hvis vi skal bevare interessen og intensiteten i netværksarbejdet, er det vigtig at disciplinen udvikles. En af de nye måder til at etablere og dyrke netværk på, er via såkaldte netværkssaloner. Hvis du vil prøve det, skal du indbyde 10-20 mennesker med forskellig baggrund. Fire til seks af disse inviterer du til at holde et oplæg på max 10 minutter. Det skal være et emne, som oplægsholderen brænder for og som kan inspirere de øvrige deltagere.

Der bydes velkommen og retningslinjerne for mødet forklares. Den første oplægsholder starter med sit indlæg, hvorefter der er 10 minutter til spørgsmål og kommentarer fra de øvrige deltagere. Derefter fortsætter næste oplægsholder efter samme recept. Halvvejs i mødet holdes en pause på 20 minutter, hvor der kan arbejdes med netværket. Nu har deltagerne noget at snakke om og de er ikke længere fremmede overfor hinanden.

Det giver godt netværksarbejde og en god stemning. Efter pausen fortsættes med de sidste indlæg på samme måde som med de første. Mødet kan afsluttes med at sende stafetten videre: hvem holder nye saloner? Netværkssalonerne kan fortsættes med nogle af de samme mennesker plus nogle nye, så gruppen hele tiden formerer sig og der kommer nyt blod og energi i de etablerede saloner.

Prøv netværkssalonen på FO’s kursusforløb: ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej”
Har du fået lyst til at arbejde målrettet med dit netværk og har du mod til at prøve Netværkssalonen, så tilmeld dig FO’s kursusforløb ”Bliv klar til seniorlivet – Find din egen seniorvej”. Forløbet starter den 1. februar 2016 og forløber over 5 mandage fra kl. 16.30-18.20. (NB. Kurset er desværre blevet aflyst, men oprettes igen til efteråret.)
Kontakt www.fo.dk for tilmelding.

For yderligere information om netværkets mange kvaliteter se Simone Andersen: Networking – Tør du lade være?, 2014 Jens Mogens Olesen: Netværk (i serien Tænkepauser), 2012
Se endvidere www.powerjobmidt.dk; www.seaa.dk ; www.FUAM.dk