Slip seniorerne fri – afskaf alderdommen

Der er saft og kraft i dagens seniorer
Der er saft og kraft i dagens seniorer

På det danske arbejdsmarked florerer der en række fordomme om alder og affældighed. Samtidig eksisterer der et urimeligt krav om, at pensionsalderen for alle seniorer skal følge den øgede levealder. Konsekvensen er, at mange seniorer, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet, ikke får dette valg. Samtidig medfører det, at mange seniorer, der ønsker at forlade arbejdsmarked udelukkes for dette valg. Det danske arbejdsmarked har brug for en holdningsændring, en lovændring samt et nyt overgangstilbud til alle seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet.

Bekæmp fordommen om sidste salgsdato
I et debatindlæg i JP fra den 8. november 2015 argumenterer Poul-Erik Tindbæk for, at de politiske bestræbelser for at hæve pensionsalderen til 68 år, helt ser bort fra den usynlige ”work-life balance”, som mange af dagens 1 million danskere over 65 år følger, når de dagligt bruger deres kompetencer og erfaring. Poul-Erik Tindbæk nævner omfanget af omsorgsarbejde, deltidsarbejde, frivilligt arbejde og antallet af senioriværksættere, som eksempler på bidrag til fælleskabet, der er usynlig i det nationaløkonomiske regnskab. Konsekvensen af det uigennemtænkte forslag er iflg. Poul-Erik Tindbæk at:”work-life balancen fra at være en balancelinje gennem hele livet (skubbes) til endnu mere at være en skillelinje efter arbejdslivet, hvor man slås hjem for at passe sig selv og sine nærmeste i fritidsland og fritstilles eller nærmest fratages sine forpligtelser over for fællesskabet”. Jeg er helt enig i denne betragtning, som udover nationaløkonomisk blindhed også bygger på en række fordomme om alder og forfald.

I bogen ”Afskaf alderdommen. Bliv i de voksnes rækker” af Lone Külmann og Henning Kirk er der god dokumentation og mange rammende eksempler på de fordomme, der i dag florerer på ældreområdet. Forfatterne opsummerer en række af de herskende fordomme på denne måde: ”De troede at tænderne falder ud. Med kærlig pleje kan de holde et langt liv. De troede at åreforkalkning ’kommer med alderen’. Det gør den ikke. Den kommer af sygdom. De troede at gammel var ensbetydende med senil. Flertallet af over 100-årige er åndsfriske. De var overbevist om, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks. Det kan man godt. I hvert fald hvis hunden er et menneske.”

Forfatterne anbefaler en mere positiv og produktiv holdning til alder og aldring og peger på begrebet ”aldersintegration” som det initiativ, der kan afskaffe alderdommen som det diskriminerende og meningsløse begreb, det er. ”Det vil sige at man ophører med at bruge alderen som kriterium for at give eller tage særlige rettigheder. Kategoriseringen fastholdes af aldersrabatter, eller når man bruger alderen som kriterium for ikke at ville behandle eller genoptræne patienter. Eller hvis man bruger alderen som kriterium for obligatorisk lægeundersøgelse forud for kørekortfornyelse.” Opdelingen mellem voksne og de ældre må på den baggrund høre op. Det hæmmer opmærksomheden på ældre menneskers ressourcer, hvis vi opereres med en ”Sidste salgsdato”. Seniorerne bør derfor forblive i de voksnes rækker og ikke udgrænses i en diskriminerende kategori som ældre.

Jeg er helt enig i denne betragtning, som ikke behøver at udelukke seniorerne for at de, som interessegruppe, kan forsøge at opnå de rabatter, som andre ældreorganisationer tilbyder sine medlemmer. Seniorerne bør naturligvis også have anerkendelse for den værdifulde indsats, de har bidraget til som medlem og udvikler af det moderne danske samfund. Seniorerne er dog ikke nogen ensartet gruppe, der kan lovgives ”firkantet” om. Der er store forskelle helbredsmæssigt, økonomisk og aldersmæssigt inden for gruppen.

Der er stor ulighed i seniorgruppen
Der er stor forskel og ulighed i seniorgruppen

Skab individuelle overgangsordninger
I artiklen ”Kampen om seniorårene” af Lars Olsen opstilles to meget forskellige beskrivelser af dagens seniorer. På den ene side en senior karakteriseret ved ord som Golfbane. Langtidsferie. Jordomsejling. Seniorhøjskole. På den anden side en senior karakteriseret ved ord som Slidgigt. Udbrændt. Smertestillende. Diskusprolaps. Billedet af den veltrimmede golfspiller står stærkt på den offentlige nethinde. Billedet understøttes af, at mange af dagens seniorer har længere uddannelse, bedre helbred og mere på kistebunden end dem, der forlod arbejdsmarkedet for en generation siden.

Seniorårene har imidlertid også en anden og ofte overset side, hævder Lars Olsen og henviser til de mange, der allerede i 60’erne har nogle af de nævnte skavanker. Skavanker, der sætter skarpe grænser for hverdagen og for jobbet. Det gælder ikke mindst de mange, der har haft fysisk krævende arbejde. Det er Lars Olsens påstand, at debatten om efterløn og pensionsalder helt overser den sidstnævnte gruppe af seniorer. Den tager ensidigt udgangspunkt i billedet af golfspillende seniorer med masser af ressourcer. Akademikere og andre med attraktive job arbejder med glæde til langt op i 60’erne. Sådan er virkeligheden ikke eksempelvis for sosu-assistenter og muresvende.

Det er Lars Olsens påstand, at det især er de faglærte og de ufaglærte, der må arbejde længere, når efterlønnen afvikles og pensionsalderen stiger til 68 år. De faglærte starter langt tidligere på arbejdsmarkedet end akademikerne og slutter derfor også tidligere. Hvis pensionsalderen på grund af den stigende levelader ændres med samme interval for de to grupper vil det medfører, at de tømrere og sosu-assistenter, der i dag er omkring 50 år, skal arbejde 7 år mere, hvorimod lægen og økonomen kun skal arbejde 3 år ekstra. Den førte politik er ude af trit med disse store samfundsgruppers helbred og arbejdsevne og en pensionsreform bør naturligvis tage hensyn til dette paradoks.

Jeg er enig i denne betragtning, at der i fremtiden bør være en fleksibel pensionsordning, der ikke tager udgangspunkt i alder (68 år) men tager hensyn til det præsterede antal år på arbejdsmarkedet. Samt tager hensyn til de ulige vilkår i arbejdslivet eller uligheden i sundhed og levealder, der eksisterer for de forskelligartede grupper på arbejdsmarkedet.

Mød seniorerne i øjenhøjde
Mød seniorerne i øjenhøjde

Mød seniorerne i øjenhøjde
For de personer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, kan det være en stor udfordring at tage dette skridt. På den ene side lokker det fri liv med muligheden for at realisere drømmen, der ikke tidligere har været plads til. På den anden side truer det smertefulde tab af et værdifuldt arbejdsfællesskab og den faglige identitet, som fulgte med jobbet.

Hvad kan du gøre for at hjælpe seniorerne med overgangen fra arbejdsliv til seniorliv? Bekæmp fordommene i din omgangskreds og hvor du kommer. Fokuser på, at alder ikke er en sygdom, men hænger sammen med forædling, overblik og visdom. Påvirk politikere og beslutningstagere lokalt og nationalt til at skabe fleksible overgangsordninger, der tager hensyn til de individuelle livs- og arbejdsvilkår. Inspirerer din arbejdsgiver, A-kasse og pensionskasse til at give dig og dine seniorkolleger et overgangstilbud, der kan hjælp dig med at finde din selvstændige valgte seniorvej.

Et sådant relevant tilbudt kan du for eksempel finde på www.seniorvejen.com.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s