Opløftende tænketanker om seniorlivet. Skab attraktive arbejdspladser for seniorerne og brug seniorernes sammenhængskraft til at møde fremtidens udfordringer med.

Grafitti med en ung senior
Hvad mon seniorlivet kan tilbyde mig, når jeg bliver 100 år?

Hvordan vil du leve dit liv, hvis du bliver 100 år og behovet for arbejdsduelige 65+ er stigende? Det har Tænketanken – Den nye 3. alder forsøgt at svare på. Svaret er: Skab attraktive arbejdspladser for seniorerne! Det kan fx ske ved hjælp af løbende kompetenceudvikling. En opblødning af overgangen mellem arbejdsliv og pensionistliv. Samt en styrkelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

De tre gode råd er sendt videre til den tænketank om seniorernes vilkår, som regeringen har besluttet at nedsætte og som skal komme med deres anbefalinger i 2019. Men inden da kan seniorerne jo godt nå at tænke selv om deres fremtid, hvilket jeg vil prøve i det følgende.

Fremtidens udfordring for seniorerne
Det er tænketankens påstand, at der i løbet af de næste 20 år vil den samlede arbejdsstyrke stige med omkring en kvart million mennesker. Tre ud af fire af dem vil være fyldt 65 år eller mere! Udfordringen bliver derfor, at indrette arbejdsmarkedet så seniorerne kan holde til at være så længe på arbejdsmarkedet. Hvordan fastholdes den mest erfarne del af arbejdsstyrken? – det er tænketankens hovedspørgsmål.

Tænketanker erkender, at seniorerne kan være udsat på arbejdsmarkedet. De kan være udsat for nedslidning og kan have svært ved at finde arbejde, hvis de først bliver arbejdsløse. Samtid går den demografiske udvikling i retning af flere ældre i samfundet. Så fastholdelse af seniorerne på arbejdsmarkedet er således en bunden opgave.

Tre indsatsområder
Tænketanken peger på tre konkrete områder, hvor hovedindsatsen kan fokuseres.
For det første bør der investeres i en livslang løbende kompetenceudvikling, så seniorerne også sidst i karrieren får mulighed for faglig og personlig udvikling og dermed fastholde deres værdi på arbejdsmarkedet.
For der andet bør overgangen mellem arbejdsliv og seniorliv opblødes. Det kan være en svær overgang for mange pludselig at være uden anderkendende kolleger og en faglig identitet. Der bør derfor skabes større fleksibilitet i løbet af arbejdslivet, som kan medvirke til at sikre en bedre overgang fra arbejdsliv til pension. Herunder tid og rum til at den enkelte kan forberede sig på en ny karriere som senior.
For det tredje er nedslidning og arbejdsskader en udfordring, der kan hindre mange seniorer i at fortsætte på arbejdsmarkedet. Det er derfor nødvendig at styrke det fysisk og psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af psykiske lidelser som depression, stress og angst.

Fire fremtidsscenarier (2)
Mere fællesskab eller mere individualisme? Det er fremtidens udfordring.

Fire tænkte seniorscenarier
Hvad er det for en fremtid som Tænketankes 12 medlemmer ser ude i fremtiden? Det er ikke kun én fremtid, men fire mulige fremtider, der tegner sig i tidshorisonten. Fremtider som vi bør besinde os på og forholde os til i tide. Det vil sige NU.

Tænketanken er ikke den første, der har forsøgt at kikke ud eller ind i fremtiden. Det er tidligere gjort af forfattere og filosoffer. I nyere tid har forfatteren Aldoux Huxley i 1932 skrevet romanen ’Fagre nye verden’ der omhandler London, som den kunne tænkes at se ud i år 2540. I denne dystopiske verden (=den værste af alle verdner) bliver menneskeligheden vendt på hovedet under et totalitært styre, hvor biologisk kontrol og masseproduktion udgør samfundets fundament. George Orwell har efterfølgende i 1949 skrevet en tilsvarende dystopisk roman ’1984’ der omhandler et fremtidigt undertrykkende, totalitært regime med Big Brother i centrum.

Disse to forfatteres dystre baggrund var første og anden verdenskrigs død, grusomhed og menneskeforagt og deres tanker var primært litterære og baseret på deres forestillingsevne, fantasi og kreativitet. I modsætning hertil befinder Tænketankens medlemmer sig i velfærdsstatens ”efterår” og forsøger at basere deres synspunkter og hypoteser på videnskabelige undersøgelser af udviklingstendenser i tiden og de menneskelige behov.

Antagelsen om de fire fremtider bygger således på en undersøgelse af
1. Eksterne udfordringer, der får indflydelse på samfundets udvikling.
2. Nye samfundsmodeller, der kan skabe merværdi i samfundet og for borgerne.
3. Teknologiske forandringer og borgernes behov.
4. Fremtidens behov for kompetencer.

I løbet af arbejdsprocessen med undersøgelsen af de forskellige fremtider har tænketanken udvalgt to udviklingstendenser eller to scenarieakser. Henholdsvis en horisontal scenarieakse og en vertikal scenarieakse. Det er Tænketankens påstand, at den horisontale akse viser noget om samfundsinstitutionernes tilpasningsevne. Den vertikale akse viser noget om sammenhængskraften i samfundet.

Afhængig af om den tænkte udvikling går tilbage eller fremad på den horisontale akse kan undersøgelsen vise om samfundsinstitutionerne formår at tilpasse sig eller om de mister relevans.
Afhængig af om den tænkte udvikling går opad eller nedad på den vertikale akse kan undersøgelsen vise om sammenhængskraften i samfundet formår at skabe en ny konsensus eller en øget fragmentering i samfundet.

Tænketanken opfatter ikke de fire forskellige scenarier som isolerede og uafhængige. Fremtidens samfund, som danner rammen om Det gode liv i den 3. alder i 2040 vil højst sandsynlig indeholde markante træk fra et eller flere af scenarierne.

Fællesskab eller individualisme?
Tænketanken har gennem en involverende proces udviklet og udforsket de forskellige fremtidsscenarier og er nået frem til en matrix med fire forskellige udfald:

1. Fornyet social kontrakt. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus) og Institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider.
2. Netværksvelfærd. Hvor udviklingen er præget af en høj grad af sammenhængskraft i samfundet (Ny konsensus), men Institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår.
3. Neotribalisme. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund) og institutionerne mister relevans og nye alternativer opstår.
4. Nærdemokrati genopfundet. Hvor udviklingen er præget af en mindre grad af sammenhængskraft i samfundet (Fragmenteret samfund), men institutionerne fastholder deres rolle ved at tilpasse sig de nye tider.

I forhold til de fire mulige fremtider har Tænketanken undersøgt konsekvenserne for følgende områder: Tidsånd og værdier. Velfærdssamfundet. Arbejde og arbejdsmarked. Livet i den tredje alder. Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet.

Et kik i krystalkuglen
Hvilke interessante konsekvenser har Tænketanken så opdaget igennem sit tankearbejde? Konsekvenser, der for eksempel kan have relevans for seniorernes beslutninger og overvejelser i dag. Jeg har valgt at undersøge to af de fire tænkte fremtidsscenarier.

Hvis udviklingen går i retningen af en Fornyet social kontrakt, så forventer Tænketanken at
”- Et aktivt medborgerskab med øget medansvar har afløst en passiv rettighedskultur. Der hersker en høj sammenhængskraft og forsigtig fremtidsoptimisme. Fra politisk side er der stor fokus på at skabe gode rammevilkår for livslang læring, så flest mulige borgere er i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet”.
”- Seniorerne har haft evne og vilje til at omfavne den nye teknologi, der er flydt ind over arbejdsmarkedet, boligmarkedet og sundhedsmarkedet. For eksempel med intelligente velfærdsteknologiske løsninger, der holder seniorerne mobile. For at holde borgerne på arbejdsmarkedet hæves pensionsalderen gradvist … stigende til 75 år mod 2060”.
”- De der har lysten og forudsætningerne har mulighed for at fortsætte med at arbejde og gradvis trappe ned. Med henblik på at sikre borgerne en længere tilknytning til arbejdsmarkedet er der indført lovgivning, der skal modvirke en usund ubalance mellem arbejde og privatliv.”

Hvis udviklingen går i retning af Neotribalisme, så forventer Tænketanken at
”- Tilliden til staten, hinanden og samfundets institutioner er eroderet. Danskerne søger mod individualiserede netværk og fokuserer på deres egne og næres behov fremfor at fokusere på det samlede Danmark og fællesskabet. Tilhørsforholdet til ’stammer’ af ligesindede skaber en følelse af social tryghed, som beskytter mod den stigende kompleksitet i samfundet”.
”- I 2040 er arbejdsmarkedet flydende med en høj grad af automatisering og færre faste job. Et voksende prekariat (=grupper der på grund af livsforhold er truet af social nedstigning) vinder frem med øget usikkerhed i form af løsere og mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet og forringede arbejdsvilkår. Mange virksomheder investerer i kompetenceudvikling af deres mest talentfulde medarbejdere for at kunne fastholde dem i den tredje alder.
”- Der er lige så mange måder, man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på, som der er personer i arbejdsstyrken. Flere vælger at starte på en ny karriere i en sen alder. Der er ingen fast pensionsalder og folkepensionen er gjort mere individualiseret og fleksibel. Mental nedslidning er et udbredt samfundsproblem og et stigende antal borgere vælger at forsikre sig mod mental nedslidning”.

Bliver der noget at fejre i 2040
Bliver der noget at fejre i 2040?

 

Anbefalinger til fremtidens seniorer
Tænketankens anbefalinger retter sig mod flere forskellige aktører i det danske samfund. Både samfundets institutioner, civilsamfundet, virksomheder og borgerne. Nogle anbefalinger opfordrer til handling på et overordnet politisk niveau mens andre anbefalinger opfordrer til holdningsændringer og handlinger fra den enkelte borger.

Hvilke anbefalinger er så relevante for os – fremtidens seniorer? I forhold til selve overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse peger rapporten på ni indsatsområder:

1. ”Bedre beskæftigelse af seniorer på arbejdsmarkedet skal hjælpes på vej af et generelt holdningsskifte i befolkningen. Den generelle tilgang, hvor forventningen er at stige i løn og ansvar gennem hele karrieren (’karrierestigen’) bør skiftes ud med en tilgang, hvor det i højere grad er acceptabel, at man i nogle livsfaser kan gå ned i løn og ansvar i karrieren og i andre livsfaser gå op (’karrierecyklus’).”

2. ”Fleksible delpensionsmodeller skal give seniorer, der har nået den lovfastsatte pensionsalder, mulighed for delvist at være lønmodtager og delvist trække på sin pension efter lyst og behov, blandt andet for at skabe øget fleksibilitet i tilbagetrækningen for den enkelte senior og samtidig gøre det mere attraktivt for arbejdsgiveren at fastholde seniorer”.

3. ”For at sikre de bedst mulige rammer for fastholdelse på arbejdsmarkedet gennem et forlænget arbejdsliv, skal der øget fokus på at forebygge psykiske lidelser som eksempelvis depression, stress og angst. Mere forskning på området samt fokus på best practice i forhold til, hvordan dette proaktivt håndteres på arbejdsmarkedet.”

4. ”Der bør afsøges muligheder for at etablere partnerskaber (fx mellem pensionsselskaber og arbejdsmarkedets parter), der videreudbygger øget fysisk og psykisk trivsel og forebyggelse af nedslidning og derved sikre, at så få som muligt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet undervejs i arbejdslivet.”

5. ”Der bør skabes gode rammer for pensionsselskabernes investering i iværksætteri blandt seniorer, så der sikres adgang til kapital for iværksættere og et rimeligt afkast for pensionsselskaberne.”

6. ”Pensionsselskaberne skal udvikle attraktive pensionsordninger for selvstændige og freelancere, som sikrer, at denne gruppe i højere grad sparer op til pension.

7. ”For at sikre, at borgernes kompetencer er relevante for arbejdsmarkedet gennem hele arbejdslive, som er længere og mere omskifteligt, skal de videregående uddannelsessystemer gentænkes på en måde, der bedst mulig imødekommer reel livslang læring, herunder udnyttelse af blandt andet e-læring og andre uddannelsesteknologier.”

8. ”For at sikre, at livslang læring bliver en mere integreret del af fremtidens arbejdsliv, skal der ske en holdningsændring fra, at kompetenceudvikling hovedsageligt anses som en arbejdstagerret, til at det også anses som en forpligtelse for den enkelte.”

9. ”Det skal være muligt for den enkelte at oprette en uddannelsesopsparing, som kan medvirke til livsvarig læring og nye karrieremuligheder, herunder mulighed for karriereskift.”

Hvad kan jeg som senior gøre?
Tænketanken har forsøgt at gennemtænke forskellige fremtidsmuligheder på baggrund af videnskabelige studier, teknologiske opfindelser og tendenser i tiden. Fremtidsmuligheder, der naturligvis ikke kan genfindes i vores verden her og nu, men som måske vil dukke op i løbet af de kommende år. Så anbefalingen er, at vi alle tager stilling til de forskellige fremtidsmuligheder og besinder os på den vej, som vi hver især ønsker at vores senior liv skal følge. Og handler derefter.

Kan tænketankes anbefalinger bruges af morgendagens seniorer? JA, her er gode argumenter til drøftelse af klassiske problemstillinger, herunder Overgang fra arbejde til pensionstilværelse. Bolig og sociale relationer. Sundhed og livskvalitet. God arbejdslyst.

Læs rapporten selv og bliv klogere på fremtiden
Vil du læse mere om Tænketankens tanker så kan du finde oplysninger her:
Institut for Fremtidsforskning v/ Claus Kjeldsen:
”Tænketanken – Den nye 3. alder”. Anbefalinger til Det gode liv i den tredje alder frem mod 2040”. Digital rapport udarbejdet i regi af tænketank nedsat i forbindelse med PFA’s 100 års jubilæum. 2017. Gratis.
Kan hentes på adressen: https://pfa.dk/campaigns/100aar/taenketank

Find dit senior ståsted: Søg det, der har værdi i sig selv og besind dig på disse tankers relation til dit eget liv.

Det rette ståsted
Det rette ståsted kan give nyt udsyn og handlemuligheder

Ved stop på arbejdsmarkedet kan det være vanskeligt at orientere sig i seniorlivet. Svend Brinkmann har fundet ti ståsteder, du kan anvendes som en start på denne livsfase. De ti ståsteder udtrykker hver især det, der er værd at stå fast på, fordi de har værdi i sig selv.

I bogen “Ståsteder” folder forfatteren ti gamle tanker ud til en ny verden. Tanker der er udtænkt af en række filosoffer fra Aristoteles til Arendt. Valget af metaforen ’ståsted’ henviser til konkrete steder, hvor man er forbundet og hvorfra man henter næring. Et ståsted er en slags ”livsoase”, hvor der kan opstå mening, fordi et fænomen får lov til at træde frem i sig selv med iboende værdi.

De gamle ideer og tanker har forfatteren kogt ned til korte sentenser/ aforismer, der kan læres udenad og have in mente på sin vej gennem seniorlivet. Dette er i tråd med den klassiske filosofi, der blev opfattet som en livsform, der ”tilbyder sindet et mindre antal tæt forbundne principper, der har effektiv overbevisningskraft og lette at huske”.

De forskellige ståsteder er karakteriseret på følgende måde:
1. Det gode: ”Hvis der er noget, vi gør for dets egen skyld, må det være det overordnede gode”. (Aristoteles)
2. Værdigheden: ”Alt har enten en pris eller en værdighed”. (Kant)
3. Løftet: ”Mennesket er et dyr med retten til at aflægge løfter”. Nietzsche)
4. Selvet: ”Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv”. (Kierkegaard)
5. Sandheden: ”Selv om der ikke findes nogen sandhed, kan mennesket godt være sandfærdigt”. Arendt)
6. Ansvaret: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gør, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. (Løgstrup)
7. Kærligheden: ”Kærligheden er den ekstremt vanskelige erkendelse af, at noget andet end en selv er virkeligt”. (Murdoch)
8. Tilgivelsen: ”Man kan kun tilgive det utilgivelige”. (Derrida)
9. Friheden: ”Friheden udgøres ikke primært af privilegier, men af pligter”. (Camus)
10. Døden: ”Den, der har lært at dø, har aflært at være slave”. (Montaigne)

Brinkmann formidler de klassiske tanker på en pædagogisk måde, der både udfordrer og provokerer læseren. Han bruger eksempler fra sit eget liv og forbliver ikke i den teoretiske sfære. Inspireret af Kierkegaard er det gode liv for forfatteren ikke at “have det godt”, men “at gøre det godt”. Det gode seniorliv skal erkendes og omsættes i praksis!

Andre ståsteder
Hvis du har fået lyst til at finde andre ståsteder i seniorlivet, så har den schweiziske forfatter Rolf Dobelli skrevet en god bog “Kunsten at leve godt –  med 52 veje til lykke, du ikke regnede med at opdage”.
Hans Henrik Knoop har på lignende måde i bogen “Positiv Psykologi” givet en række inspirerende forslag til, hvordan du kan undgå en række uhensigtsmæssige vaner i dit seniorliv.

God læse- og praksislyst.

Kan seniorerne arbejde og vil de? Svaret fra dem selv er et klart ja. Hvem og hvad der skal bestemme om de er kvalificeret til jobbet, er der derimod uenighed om.

Er det profitten der skal bestemme
Er det profitten, pligten eller personligheden, der skal bestemme på jobmarkedet?

Det blev tydelig på konferencen ”Seniorer på arbejdsmarkedet – de kan og vil”, at arbejdsgivere og jobsøgere ser forskelligt på værdigrundlaget for en ansættelse. En afklaring af det etiske grundlag for arbejdsgivernes valg af ansatte er derfor nødvendig. Dette kan lette seniorernes vej til det næste job. Etik er således det nye instrument i seniorernes værktøjskasse til jobsøgning.

Etikken kom hurtigt i fokus for de politikere, forskere og praktikere der var samlet til Seniorkonference i Århus den 15. januar 2018. Min vurdering af konferencen er, at mindsettet hos både politikere, arbejdsgivere og seniorerne bør justeres. Senior Erhvervs netværk er stadig et godt sted af møde ligesindede, at opsøge og påvirke arbejdsgivere samt at fortælle den gode historie om seniorernes skjulte arbejdskraftressource. Men hvad kan der ellers sættets i værk? Det søgte konferencen at svare på.

Etikos tre stridsveje
En filosofisk øjenåbner indledte konferencen med en præsentation af et nyt værdikampsområde på arbejdsmarkedet. Værdier som intention/nærhed (lyst), pligt og nytte skjuler sig under overfladen, når de ledige seniorer byder ind med deres arbejdskraft på det moderne arbejdsmarked, var Christina Busk fra Etikos provokerende indledning på konferencen. En afklaring af disse værdiers karakter og konsekvenser er nødvendig for at kunne agere målrettet og effektivt på arbejdsmarkedet.

Hvad går så denne værdikamp så ud på og hvordan kan disse begreber udfoldes så seniorerne kan komme til at vise at de både kan og vil?

I forhold til jobsøgningen er der tre typer etik om, hvem har retten til at afgøre, hvad der er rigtig og efterstræbelsesværdigt på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne hylder nytte-etikken – det skal kunne betale sig for firmaet at ansætte personen. Ansættelsen skal skabe værdi og medarbejderen skal være sin løn værd og gerne mere til (merværdi). Du skal opgøre din værdi for firmaet i din ansøgning, kunne et råd være fra en (privat-) arbejdsgiver.

Staten, de offentlige arbejdsgivere og fagbevægelsen hylder pligt-etikken. Ansættelseskriteriet skal kunne gøres til en almen norm, der gælder alle. Der skeles ikke til etnisk, kønslig eller aldersmæssigt forhold. Det drejer sig udelukkende om faglige og personlig kvalifikationer. Bedste ansøger til rette job. Du skal dokumentere dine kvalifikationer og personlige egenskaber samt motivation i din ansøgning, kunne et råd være fra en (offentlig-) arbejdsgiver og måske også fra Jobcentret og de faglige organisationer.

Senior-jobsøgeren hylder lyst (nærheds/ intentions) -etikken. Samfundet, arbejdspladsen og samværet skal underordne sig det individuelle menneskes lyst, ønsker/intentioner og ansættelseskriteriet skal basere sig på at afdække og tilgodese den enkelte ansøgers ønske om fx at kunne realisere sig gennem sit arbejde.
”Whats in it for me?”, som det hedder på de sociale medier. Et råd fra andre seniorer kunne være, at du fortælle om dine passioner, præferencer og drømme og så må arbejdsgiveren forholde sig til det.

Paneldabat på Seniorkonference
Paneldebat om seniorernes jobmulighed. For arbejdsgiverne er det nytten der skal bestemme!

Hvem skal bestemme på arbejdsmarkedet?
Hvis det er disse tre forskellige og modstridende værdier/etikker, der er gældende på arbejdsmarkedet, hvad betyder det så for den enkelte seniors jobsøgning?

Hvis det nyttehensynet, der alene skal tilgodeses, så bør jobsøgende seniorer nu koncentrere sig om, hvilken grundlæggende værdi/ etik som virksomheden har, for at du komme gennem ansættelsessamtalen og i job. Nytte for virksomheden er, at medarbejderne skabe værdi for den fremtidige arbejdsgiver. Fokus er derfor at vise, hvordan den enkelte seniors arbejdskraft kan omsættes til værdi for virksomheden: Valg af den mest profitable person.

Hvis det er pligthensynet, der skal tilgodeses, så kan jobsøgende seniorer støtte sig til principper som ligestilling ift. alder, køn og etnicitet, samt forvente at objektive forhold som kvalifikationer, praktisk erfaring, motivation og indstilling, er afgørende ved ansættelsen: Valg af den bedst kvalificerede person.

Hvis det er lysthensynet (intentionen/ nærheden), der skal tilgodeses, så kan den jobsøgende senior forvente at arbejdsgiveren vil bestræbe sig på, at finde de arbejdsopgaver og funktioner, der bedst matcher den lediges kompetencer og ønsker: Valg af den mest selvbevidste personlighed.

Udfordringen
Kan der bygges bro mellem de forskellige etiske positioner, når ledige seniorer møder arbejdsgivere? Eller når den ledige har behov for hjælp i Jobcentret, i A-kassen eller hos Anden aktør? Hvordan kan seniorer, der ønsker fleksible seniorordninger mødes med den nyttefokuserede arbejdsgiver?
Er det den rå magt, der skal være afgørende eller bør et velfærdssamfund, som det danske sørge for, at der ikke er forskelsbehandling, men lige ret til alle? Hvilke præferencer har du og hvad og hvor vil du give køb? Hvordan kan du som ledig senior takle denne situation?

Hos Senior Erhverv kan du få hjælp
Hos Senior Erhverv har du gode muligheder for at drøfte denne problematik og involverer dig i arbejdet med at ændre holdningen hos diskriminerende arbejdsgivere og urealistiske seniorer.

Senior Erhverv Aarhus har et godt tilbud, der er individuelt tilpasset seniorernes forskellige behov. Analysefirmaet M-Ploy har evalueret effekten af de 22 seniornetværk i Danmark og har konkluderet, at ”deltagelsen i Senior Erhvervs aktiviteter ændrer seniorernes jobsøgningsadfærd (læring), giver dem mere motivation og mod på jobsøgning samt forbedrer deres CV og jobansøgning”.

Effekten af et medlemskab er, at halvdelen af seniorerne kommet i arbejde.

Er du interesseret i at læse mere om Senior Erhvervs tilbud til ledige seniorer, så klik på http://www.seaa.dk.
Er du interesseret i at læse mere om gode råd til ledige seniorer, så klik på http://www.seniorvejen.com

De Europæiske seniorer er fyldt med passion, initiativ og målrettet handling. EU-projektet Senior Social Entrepreneuring viser overraskende nye sider af seniorernes kompetencer og veje i seniorlivet.

Engagerede seniorer
Engagerede seniorer sørger for logistikken i Banc dels Aliments i Barcelona

Kan seniorerne gøre en forskel?
EU-projektets formål er, at motivere europæiske seniorer til at bruge deres energi og engagement til nye sociale initiativer. Initiativer der fx hjælper udsatte grupper til at kunne klare sig selv, til at kunne indgå i fællesskaber og til at modvirke ensomhed og fattigdom. Et netop afholdt seminar, med projektets fem europæiske deltagere fra England, Frankrig, Spanien, Bulgarien og Danmark, viste seniorernes passion, engagement og handlekraft overfor de nye udfordringer, som et ”ældre” Europa kommer til at stå overfor i de kommende år.

På den ene side bliver seniorerne ældre og ældre og der bliver flere og flere af dem. På den anden side vil de offentlige velfærdssystemer bliver sat under økonomisk pres og det må frygtes, at mange udsatte borgere ikke vil få tilbudt den nødvendig social hjælp og bistand. Dette er projektets udfordring. Kan de europæiske seniorer gøre en forskel i forhold til denne udfordring? Dette er projektets opgave at finde ud af.

Det produktive seniorliv
Syv dages besøg i den spanske by Sabadell, nord for Barcelona giver håb og inspiration til den fortsatte kamp om en anerkendelse af livet efter arbejdslivet som en produktiv, innovativ og nyttig livsfase, der blandt andet også kan bruges til frivilligt socialt arbejde. Seminaret bestod af præsentation af egne projektideer, workshop med fælles ide- og projektudvikling, virksomhedsbesøg samt sammenfatning og oplæg til en fortsættelse af de igangsatte initiativer.

De europæiske seniorers perspektiv og indsatsområde er meget forskellige. Fra mere overordnede temaer som undersøgelse og analyse af diskrimineringen af seniorer på arbejdsmarkedet til praktiske og nærværende foranstaltninger som indsamling af overskudsmad, kvalitetskontrol samt uddeling af madpakker i samarbejde med nødhjælpsorganisationer som fx Røde Kors.

De deltagende projekter spænder over forskellige sociale initiativer som integration af flygtninge og starthjælp til nye iværksættere i Spanien. Opbygning og indretning af et hus for hjemløse i Bulgarien. Maduddeling og hjemmehjælp til ensomme gamle i England. Fællessang og musikalsk underholdning for ældre på plejehjem i Frankrig. Verdensmad som brobygning mellem forskellige befolkningsgrupper og kulturer i Danmark.

Nogle af de besøgte projekter og indsatser er etableret for mange år siden og er udviklet løbende fx Fødevarebanken Banc dels Aliments i Barcelona. Her hjælper 239 frivillige fortrinsvis seniorer med at indsamle, kontrollere og uddele madportioner til 137.156 personer fordelt på 329 nødhjælpsorganisationer, herunder kirkelige og humanitære organisationer. Andre projekter er fokuseret på en bestemt målgruppes behov som den social-økonomisk virksomhed CIPO, der er etableret af frivillige seniorer og forældre til handicappede i Sabadell.

Perspektivet og konteksten er forskellig for seniorer fra henholdsvis Bulgarien, Spanien, Frankrig, Danmark og England, men et Face to Face møde og ideudvikling fra praktikere skaber grobund for nytænkning og forandring.

Workshop om en ny fortælling om seniorerne
Workshop med dialog om Den ny fortælling om seniorerne i Europa

En ny fortælling om seniorerne
Målet med EU-projektet er at udvikle nye metoder, der kan transformere de mange ressourcestærke seniorers energi over i samfundsnyttige aktiviteter. De metoder som projektet anvender til udvikling af seniorerne i Senior Social Entrepreneuring er Learning by doing og Sidemandsoplæring. Ved hjælp af såkaldte Prøvehandlinger testes nye initiativer i en lille skala. Testen giver anledning til justering og udvikling af tilbuddet og seniorerne lære ved at udføre disse prøvehandlinger.

Et eksempel er de Århusianske seniorers projekt Verdensmad, der havde til formål at skabe en ramme og et møde mellem det internationale samfund i Aarhus og de lokale Århusianere. Ved hjælp af Indonesisk mad blev der bygget bro mellem de to verdner og skabt dialog samt forståelse for de forskellige livsformer, som vi hver især befinder os i. Et nyt justeret projekt Verdensmad – Portugisisk mad er således under forberedelse.

Seniorerne viser vejen frem
På trods af forskel i perspektiv og kontekst hos de forskellige samarbejdsparter fra England, Frankrig, Spanien, Bulgarien og Danmark, var der på mødet et stort ønske om at samarbejde på tværs om udfordringerne bl. a. på områder som ensomhed, demens og fattigdom. Det nuværende projekt Senior Social Entrepreneur slutter i september 2018, men på mødet blev der afslutningsvis udarbejdet et oplæg til et nyt Erasmus+ projekt. I løbet af den næste måned vil deltagerne modtage et udkast til nyt projekt, der kan være med til at brande seniorerne via nye innovative initiativer på det sociale område i EU.

Vil du gerne være med i projektet, kan du læse mere her: http://www.seniorsocialentrepreneuring.eu/da

Overgange uden undergang. Eller hvordan man som senior kan klare skiftet fra arbejdsliv til pension uden at falde i det dybe, tomme rum.

Overgange bogforside
Er overgangen som fuglenes flugt på himlen eller som havets ukendte dyb?

Forfatteren Sven Erik Henningsen har skrevet en nyttig brugsbog for kommende pensionister. Fyldt med afklarende analyser, konkrete og illustrative personbeskrivelser samt eftertænksomme spørgsmål til læserens videre arbejde. Den bedste bog, som jeg har læst om dette emne med masser af A-ha-oplevelser. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades.

Faldet i det tomme rum
Sven Erik Henningsen er både teoretiker og praktiker i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv. Efter at være blevet hjerteopereret anbefalede lægerne forfatteren at trappe ned for arbejdet og ændre livsstil. Det gjorde han så. Efter en periode på halv tid gik Sven Erik Henningsen som 63-årig på pension, forlod arbejdet som underviser og forsker, først ved Ribe Statsseminarium, der efter en hårdhændet centralisering blev nedlagt, siden som underviser og forsker ved Universitetet i Esbjerg.

Efter pensioneringen faldt forfatteren ned i et af de berømte tomrum. Det var det, der fik ham i gang med at tænke over, hvad der sker, når man forlader arbejdsmarkedet kun delvis frivilligt. I sin søgen efter en rolle som pensionist har han læst en del om emnet, som dog mest har handlet om økonomiske forhold og sjældent om de psykologiske, eksistentielle, sociale og kulturelle sider af sagen. Denne mangel var forfatterens motiv til at skrive bogen.

Hvert kapitel behandler således de typiske forandringer, der finder sted i forbindelse med dette livsstilsskifte. Udover at trække på egne erfaringer refererer forfatteren til relevante forskningsresultater og undersøgelser. De beskrevne forandringerne giver forfatteren ”kød og blod” ved at beskrive og analysere en række personers individuelle fortællinger, der viser, hvilke forandringer disse personer har oplevet.

Bogen består af 12 kapitler, der har følgende overskrifter:
1. Hvad ved forskerne om overgangen?
2. Schlossbergs teori om overgange.
3. Forskellige opfattelser af overgange til pension.
4. At betyde noget for andre – som pensionist.
5. Arbejde og identitet.
6. Relationer.
7. Meningen med livet – også efter arbejdet?
8. Pension og frivilligt arbejde.
9. Faser og veje.
10. Forberedelse.
11. Konkrete forslag.
12. Pensionistlivets ABC.
Efter hvert kapitel er der udfordrende spørgsmål til læserens videre refleksion og handling.

Overgange og livsform
I bogen præsenteres løbende en række forskellige analytiske værkstøjer, der kan hjælpe læseren med at forstå sin egen overgangssituation. Det første der præsenteres er begrebet Overgang. Hvordan skal en overgang forstås og hvilke typer af overgange findes der? (og hvilken er relevant for læseren?)

En overgang forstås af forfatteren som en begivenhed eller en ikke-begivenhed, der i et menneskes liv resulterer i ændring i relationer, rutiner, roller og antagelser.
Der findes tre typer af overgange: 1. Den forventede overgang (fx fra job til pension som 65-årig). 2. Den uventede overgang (fx en fyring som 55-årig). 3. Den udeblevne overgang (fx en forfremmelse som 60-årig, der ikke indtrådte).

En overgang foregår altid i en kontekst og forfatteren bruger begrebet Livsform til at sætte overgangen i relief. Menneskets adfærd er forankret i deres livsform og det er igennem den, at de forstår centrale begreber som arbejde, familie, fritid og frihed, der danner en strukturel helhed for den enkelte. Der findes tre typer af livsformer, som vi alle indgår i og som kan lette eller besværliggøre overgangen fra arbejde til pension.
De tre livsformer er 1. Den selvstændige livsform. 2. Lønmodtagerlivsformen. 3. Den karrierebundne livsform.

Ved at se overgangen gennem ”livsformbrillerne” ser forfatteren, at for den gruppe, der tilhørte den selvstændige livsform, er det alt i alt positivt at være trådt ud af arbejdsmarkedet, fordi det giver mere tid til at være sammen med familien og opdyrke nye fritidsinteresser. For pensionister, der tilhører karrierelivsformen, mens de arbejder, synes tabet af arbejde og identitet, der følger med, at være mærkbar større end hos lønarbejderen. Personer med en lønarbejderlivsform skemalægger sin dag med spændende fritidsaktiviteter, måske fordi der kun er fritid, hvis der også er pligttid (arbejde).

På dette sted i bogen har forfatteren udarbejdet et skema om faktorer, der har indvirkning på overgangen fra arbejde til pension. Et skema som læseren opfordres til at prøve af og afdække ressourcer samt reflektere over den nye indsigt. Et nyttigt arbejde, der kun kan anbefales.

Arbejde og identitet
Det er forfatterens påstand, at der er en snæver sammenhæng mellem det arbejde vi udfører og den identitet, som vi har. Hvor vi tidligere var noget i kraft af vores slægt, familie eller klasse er vi nu noget primært i kraft af det arbejde, som vi udfører. Når arbejdet forsvinder, så opstår der to huller i tilværelsen – tidshullet og identitetshullet. Det er disse huller, der skal fyldes op, når man går på pension.

Forfattere viser via snedkerens praksis, hvordan arbejdet bidrager til identitetsdannelsen. Hvis snedkeren skal lave et bord, skal han tage en beslutning, gennemføre en planlægning, udføre et praktisk arbejde og har så det færdige produkt i hånden, der kan evalueres om det svarer til snedkerens ønske om et bord. Hvis det godkendes kan snedkeren nu sige, at han er en bord-mager og dette færdige arbejde bidrager nu til hans selvopfattelse og identitet. Tilsvarende vil andre arbejdsopgaver, der løses tilfredsstillende bidrage til snedkerens identitet.

Det næste spørgsmål er så, hvordan det at gå på pension kan være identitetsdannende? Hvad er det for en slags arbejde man udfører? spørger forfatteren. Det er forfatterens påstand, at vores arbejdskraft er nok gået på pension, men vores kompetencer er ikke gået på pension. Det drejer sig derfor om – som hos snedkeren – at have en fremtidsplan. Dog ikke om en ny stol, men om sit seniorliv eller et ”pensionistprojekt”, der tilgodeser behovet for sammenhæng i ens identitet og selvforståelse.

Dvs. at man i sin senioraktivitet skal have en forestilling om, hvem man har været (fortid), hvem man er her og nu (nutid) og hvad man gerne vil være (i fremtiden). Denne forestilling om et tidsforløb i livet indeholder en vis sikkerhed for, at der er sammenhæng i ens liv over tid.

En (senior-) plan eller et (senior-) projekt er med andre ord afgørende for at kunne fylde det tomme tids- og identitets-hul op.

Fællesskab og forpligtelse
Hvilke aktiviteter kunne i givet fald være relevante at beskæftige sig med? Forfatteren peger på motion som eksempel på en aktivitet, der kunne styrke den nye pensionistidentitet. Men det er ikke ligegyldig om du dyrker motion for dig selv eller sammen med andre. At gå i et fitness center for at dyrke motion vil bringe dig i god form, men at cykle på motionscykel eller løbe på løbebånd vil næppe føre til, at du ender med at opfatte dig selv (din identitet) som cykelrytter eller maratonløber.

Hvis du derimod melder dig ind i en løbeklub, træner og snakker med de andre, drikker en øl og deltager i diverse løbekonkurrencer, fordi du kan lide at løbe, konkurrere og fællesskabet omkring det, så er du formentlig i gang med at skabe dig en ny identitet!

For at kunne klare sig og bevare en vis identitet er det i følge forfatteren formodentlig nødvendigt at knytte sig til institutioner, som skal have en vis tyngde og kompleksitet for at kunne fungere som projektbærende og identitetsskabende. Tilknytningen til disse institutioner skal kunne strukturere en væsentlig del af ens tid og tanker og være forenelig med socialt anerkendte værdier. Fx i form af frivilligt arbejde eller kunstnerisk aktivitet.

Det er således igennem arbejdet, at vi hver især omsætter vores intentioner om at blive til en bestemt person/ identitet. Vi udkaster ideer og forestillinger om vores fremtid, omsætter disse ideer til konkrete resultater gennem vores arbejde og får en tilbagemelding om det ønskede resultat er opnået. Gennem arbejdet realiseres vores stofskifte med naturen og resultatet af processen virker bekræftende tilbage på vores selvopfattelse og identitet. At vi faktisk bliver denne identitet beror dog på om de andre / institutionen vil anerkende den efterstræbte identitet. Om den nye identitet har robusthed beror på omgivelsernes fortsatte anerkendelse.

Forside - Seniorvejen
Seniorvejen.com – rammen om mit seniorprojekt

Eksempel på en ændret identitet
Hvordan kan dette identitetsarbejde nu forstås helt konkret? Jeg vil tage mit eget eksempel og udfolde det på baggrund af forfatterens model.

Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg været lønmodtager hele mit liv, dog ikke med en udpræget lønmodtagerlivsform. Jeg havde sideløbende med mit arbejde deltaget i frivilligt og organisatorisk arbejde fx formand for en lærlingeklub, medlem af en institutbestyrelse og tillidsrepræsentant for en AC-gruppe. Jeg gik heller ikke på arbejde blot for pengenes skyld, men opfattede mine forskellige arbejdsopgaver (fx underviser, centerleder, udviklingskonsulent) som en mulighed for at udvikle nye sider af min person/ identitet. Så lidt karrierelivsform har der også været over mit arbejdsliv.

I forbindelse med den planlagte afgang fra arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg overvejet, hvad tiden skulle bruges til, når jeg nu ikke længere skulle møde til det fast strukturerede og forudsigelige lønarbejdsliv. Ved afskedsreceptionen annoncerede jeg, at jeg nu ville prøve den selvstændige livsform i form af konsulentvirksomheden Seniorvejen.com. Hvor jeg tidligere havde hjulpet ledige ind på arbejdsmarkedet, ville jeg nu prøve at hjælpe dem ud af arbejdsmarkedet igen! I forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet findes der mange tilbud. I forhold til at komme ud af arbejdsmarkedet findes der meget få tilbud. Denne mangel skulle Seniorvejen afhjælpe.

Fra 2015 og frem til i dag har jeg arbejdet på at få udviklet og etableret denne virksomhed. Den har så at sige været rammen om mit ”pensionistprojekt”, som Svend Erik Henningsen kalder det. Hvordan har jeg nu skabt struktur og forpligtelse i dette projekt? Jeg har engageret mig i en række nye arbejdsopgaver og knyttet mig til en række institutioner/ netværk, som har givet min identitet nye facetter. Det at starte egen virksomhed kræver udvikling af en række nye kompetencer: Fx at kunne sælge, at kunne finde kunder og at kunne bruge de sociale medier.

For at kunne sælge noget skal man kende kundernes behov, så jeg meldte mig ind i en række seniororganisationer for at komme i øjenhøjde med kunderne: fx Senior Erhverv, Seniorer uden Grænser og FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder.

For at kunne finde kunderne må man være synlige – dels i den skrevne- og den elektroniske presse, men også på de sociale medier. Så jeg oprettede min egen hjemmeside: Seniorvejen.com og koblede den på en række kendte sociale medier: Fx Twitter, LinkedIn og Facebook. Arbejdet med at udvikle Seniorvejen har jeg delt på de sociale medier blandt andet via månedlige blogs om seniorrelevante emner, fx anmeldelser af nye bøger for seniorer.

For at blive anerkendt både i organisationerne og på de sociale medier er det nødvendigt at levere et brugbart stykke arbejde, der har værdi for henholdsvis organisationen og de potentielle kunder. For at opnå denne anerkendelse af min nye identitet som selvstændig konsulent, coach, blogger m.m., har jeg som bestyrelsesmedlem påtaget mig en række opgaver, som skaber struktur på min seniortilværelse. Fx oplægsholder på netværksmøder i Senior Erhverv, Facebook-ansvarlig for de gode nyheder i Seniorer uden Grænser og projektudvikler og frivillig igangsætter i et nyt EU-projekt: Seniorer Social Entrepreneur.

Ny robust identiet
Etablering af egen virksomhed har således genereret en række nye udviklingsopgaver, hvor arbejdet med at løse disse opgaver har været identitetsskabende for min nye rolle som pensionist. Dette identitetsskabende arbejde er blevet understøttet/ struktureret af de forskellige institutioner, som jeg er indgået i. På den måde har jeg fundet en ny livsform med både valgfrihed, struktur og forudsigelighed samt robusthed i forhold til min nye identitet.

I resten af bogen Overgange vise forfatteren Sven Erik Henningsen, hvordan vi hver især kan udbygge den nye identitet. Med gode eksempler, spørgsmål til eftertanke og anbefaling af relevante hovedveje ind i pensionisttilværelsens nye identitet.

Bogen kan anbefales på det varmeste. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades!

 

 

Slip seniorerne fri – bekæmp aldersdiskrimineringen på arbejdsmarkedet

P1060585 (2)
Ikke høre om, ikke se og ikke tale om seniorernes barrierer på arbejdsmarkedet

Seniorgruppen er en kompleks størrelse og barriererne for dem findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv. Svaret på fem specifikke spørgsmål peger på en række løsningsforslag, som de forskellige parter kunne lade sig inspirere af.

De fem spørgsmål drejer sig om hvor og hvad barriererne er. Hvad seniorerne selv siger om problemet. Hvilke gode forslag andre har fundet på. Hvad seniorerne selv kan gøre samt hvad og hvem, der kan hjælpe med at bekæmpe de aldersdiskriminerede barrierer på arbejdsmarkedet.

1. Hvor og hvad er barriererne for at seniorerne kan forblive på arbejdsmarkedet?
Jeg fandt to læserbrevssvar, der gik i hver sin retning. Det ene svar pegede på arbejdsgiverne og deres fordomsfulde holdning til seniorerne. Det andet svar pegede på seniorerne selv og deres manglende udviklings- og læringsevne. Et tredje svar fandt jeg hos SFI, der i en ny undersøgelse påstod at svaret er mere komplekst. Dels findes der to seniorgrupper, der har forskellige behov. De stærke og de svage. Dels er der tre forskellige indsatsområder, hvor barriererne kan findes. Hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.

2. Hvad siger seniorerne selv og hvad siger deres repræsentanter om at fortsætte på arbejdsmarkedet?
Ældre Sagen, der repræsenterer ca. 800.000 medlemmer, har spurgt 4.000 medlemmer om deres mening og fået det svar, at hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet ville gerne have fortsat. Hver fjerde af de 50-69 årige, som stadig er aktiv på arbejdsmarkedet i 2015, ønskede at arbejde så længe som muligt.

Alder er således ingen hindring for at fortsætte på arbejdsmarkedet og mange seniorer ønsker at fortsætte.

DJØF har også fået udarbejdet en undersøgelse af 1.020 danskere om blandt andet arbejdsgivernes holdning til seniorerne og svaret er, at tre ud af fire danskere over 50 år ikke mener, at arbejdsmarkedet er parat til seniorerne.

Seniorerne er klar til arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet er ikke klar til seniorerne!

3. Hvilke gode forslag er der til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet?
Den norske stat har udarbejdet en strategi for de norske seniorer ”Flere år – flere muligheder”, hvor der gives mange gode bud på, hvad der skal til for at fjerne barrierene for de arbejdsivrige seniorer fx kravet om at staten, som arbejdsgiver går foran med en ny arbejdsgiverstrategi, der tilgodeser seniorernes forskellige behov. Fx med at forebygge nedslidning, tilbyde livslang læring – også for seniorer samt karrierevejledning for seniorer i overgangsfaserne.

4. Hvad kan ledige seniorer selv gøre i Aarhus for at komme i job?
Senior Erhverv Aarhus har et godt tilbud, der er individuelt tilpasset seniorernes forskellige behov – både de stærke og de svage seniorer. Analysefirmaet M-Ploy har evalueret effekten af de 22 seniornetværk i Danmark og har konkluderet, at ”deltagelsen i Senior Erhvervs aktiviteter ændrer seniorernes jobsøgningsadfærd (læring), giver dem mere motivation og mod på jobsøgning samt forbedrer deres CV og jobansøgning”.

Effekten af et medlemskab er, at halvdelen af seniorerne kommer i arbejde.

IMG_6392
Engagerede seniorer i samtale på jobmessen Fest For Fyrede

5. Hvad skal der til for at bekæmpe seniorernes barrierer på arbejdsmarkedet?
Det er nødvendigt at sætte ind på de tre ovennævnte indsatsområder. Det er Senior Erhverv i stand til.

Aktiviteterne i Senior Erhverv matcher de udfordringer, der er afdækket i forhold til seniorernes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig fx om at bekæmpe arbejdsgiverfordomme (opsøgende virksomhedsbesøg), at udfordre sin egen holdning til ny læring og omstilling (prøve forskellige arbejdsfunktioner i netværket) samt at brande seniorkompetencerne ved at påvirke arbejdsmarkeds parter og de politiske beslutningstagere (deltage på jobmesser, skrive debatindlæg i pressen, fortælle de gode historier om seniorerne på de sociale medier).

Er du interesseret i at høre dette foredrag så kontakt mig på dette link:
https://seniorvejen.com/kontakt/

Er du interesseret i at læse mere om Senior Erhvervs tilbud til ledige seniorer, så klik på http://www.seaa.dk.
Er du interesseret i at læse mere om gode råd til ledige seniorer, så klik på http://www.seniorvejen.com

Find kvaliteten i dit hverdagsliv som senior. Undersøg dit livs løbebaner, køreplaner og endestationer. Reflekter over hverdagens orden, tidens fylde samt dagens råderum og fyld din hverdag med stjernestunder.

Den sociale aldringsmodel (2)
Den sociale aldringsmodel med livet som en rejse i tiden

De moderne seniorer har mange udfordringer og muligheder i hverdagen. Har du behov for at få indblik i dine egne muligheder eller dine muligheder for at støtte andre seniorer, så benyt dig af den sociale aldringsmodel.

I antologien ”At skabe gode dage” redigeret af Anne Marie Beck et al. er modellen beskrevet i forhold til ældre seniorer, der har behov for omsorgshjælp. Modellen kan dog inspirere enhver senior, der gerne vil have gode ideer, overblik og indflydelse på sit eget seniorliv. Det vil jeg prøve at vise sidst i denne blog.

Det er forfatterne Ole Mygind, Jette Bangshaab og Knud Ramian, der folder modellen ud i artiklen ”Hverdagslivet – en livsvigtig opgave”. Her præsenteres en række begreber og metaforer, som kan udfordrer din fantasi og handlekraft. Reflekter over din egen situation som senior og prøv at kikke nærmere på, hvor fx stjernestunderne findes i dit liv.

Den sociale aldringsmodel
Social aldring er en af flere modeller, der forstår aldring som en del af et helt livsforløb – at aldring så at sige er en rejse i tiden. Den sociale aldringsmodel anvendes tre grundlæggende begreber: livets løbebaner, køreplaner og endestationer.

Løbebaner er spor, der tilsammen udgør et menneskes livsforløb. En løbebane skal forstås som en sammenhængende række af begivenheder, der forløber på udvalgte områder af tilværelsen. Fx en arbejdslivsløbebane. Begivenheder i de forskellige løbebaner kan påvirke hinanden. Fx vil et stop på arbejdsmarkedet kunne påvirke bogliglivet og fritidslivet.

Til løbebanerne hører også en slags ’køreplan’. Det vil sige at bestemte begivenheder oftest indtræder på relativt faste tidspunkter i livsforløbet. Selvom der findes individuelle variationer, eksisterer der et kulturelt kodeks for, hvornår begivenheder oftest indtræder i forhold til gængse normer. Disse normer ændrer sig dog over tid. Fx har køreplanen om at forlade arbejdsmarkedet ændret sig pga. seniorernes forbedrede situation på det økonomiske-, det helbredsmæssige- og aldersmæssige område. Seniorerne er blevet rigere, sundere og ældre og mange er ikke længere villige til at stoppe på arbejdsmarkedet, når den definerede pensionsalder nås.

Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse af ’endestationer’. Endestationer er det sted på løbebanen, hvor det statistisk set er sandsynligt, at der ikke indtræffer yderligere begivenheder og at der ofte ikke er forventninger om det. Man er fx nået til slutningen af sin arbejdsløbebane, når man kan blive pensioneret og det forventes ikke, at man genoptager erhvervsarbejdet igen.
Det er denne bevægelse mod endestationerne, der karakteriseres som social aldring.

Den sociale aldring og hverdagslivet
Hvis man ser på en seniors liv og hverdag på et givet tidspunkt ud fra den sociale aldringsmodel, kan man aflæse vedkommendes sociale alder ved at lave et tværsnit af løbebaner og køreplaner. Samspillet mellem de aktuelle positioner på de forskellige løbebaner tegner et billede af den enkeltes livshistorie og generationshistorie. Tilsammen skaber dette vilkårene for hverdagslivet og er en vej til at forstå dette hverdagsliv, er forfatternes påstand.

Til den sociale aldringsmodel knytter sig også en forståelse af hverdagen som en række af stunder. I hverdagen forsøger vi at give hver af disse stunder betydning og fylde dem med kvaliteter, som vi anser for vigtige. Dagens stunder udgør ikke en tilfældig strøm, men har en form for orden. Hverdagen er præget af karakteristiske gentagelser, vaner, rutiner og traditioner, der giver en form for stabilitet, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen.

For at kunne forstå dit eget seniorliv samt at kunne støtte andre seniorer i deres liv er det nødvendigt at få identificeret de kræfter, der skaber denne orden. For at underbygge denne påstand, henviser forfatterne til konklusionerne i VEGA-projekterne ”Mere Liv i Gamles Hverdag”, Projekterne har vist, ’hvordan det hverdagsliv, der synes fyldt med banaliteter, i virkeligheden udfolder sig i dette samspil, som formentlig er langt mere komplekst, end det endnu har været muligt at forstå og beskrive.’

VEGA-projekterne har også vist, hvordan den enkelte sammen med de nærmeste forsøger at forme hverdagslivets tidsrum med betydning, så ønsker, værdier og behov tilgodeses indenfor de muligheder og begrænsninger, som de aktuelle vilkår byder på.

At agere i hverdagslivet som senior er således mere sammensat, energikrævende og udfordrende end en umiddelbar iagttagelse af hverdagens tilbagevendende rutiner umiddelbar giver udtryk for. En begrebsliggøres og en kategorisering af de samvirkende kræfter kan lette forståelsen af denne kontekst.

Reorganisering og nyorientering
Med alderen følger en bevægelse mod endestationen. Den nye sammenhæng, der er opstået, kan stille krav om en reorganisering og måske en nyorientering af hverdagslivet og dets betydning. Det er forfatternes påstand, at man som aktør må have en forståelse for denne type af forandringer af livsmønstreret for at kunne yde en faglig forsvarlig indsats, der støtter op om det enkeltes menneskes hverdagsliv og skaber kvalitet i aldringens bevægelse mod endestationen.

Det er min påstand, at det også må gælde for den senior, der reflekterer over egen ny situation og kontekst samt den senior, der har sat sig for at yde omsorg i forhold til en anden senior, der har hjælp behov.

Hverdagsviften som dialogredskab
Hverdagsviften er udviklet i VEGA-projekterne til at beskrive dagens gang og synliggøre gamle voksnes hverdagsliv. Metoden har som formål at understøtte de udfordringer som plejepersonalet konfronteres med, når de via deres arbejde kommer til at tage del i en hjælpekrævende indsats overfor gamle voksne. Senere i denne blog vil jeg vise, at denne metode også kan anvendes overfor raske seniorer.

Som metode kan hverdagsviften anvendes til at illustrerer, hvor og hvornår tiden forløber på en almindelig hverdag. Det er forfatternes påstand, at der til hver af dagens stunder (morgenstund, middagsstund etc,) knytter sig betydninger, som er væsentlige at kende for at kunne yde en god indsats.

Til hverdagsviften knytter der sig tre begreber, der på forskellig måde afspejler hverdagens kompleksitet. De tre begreber er Dagens orden. Tidens fylde og Dagens råderum.

Dagens orden er en samlende betegnelse for alle de begivenheder, der finder sted i løbet af dagens stunder. Dagens orden knytter sig til den sekventielle rækkefølge af forskellige begivenheder i disse stunder.

Tidens fylde beskriver det, som tiden anvendes til i form af gøremål, samværstid, alene-tid og ventetid. I tidens fylde kan der være indlejret tider, som indeholder konsekvenser af tidligere tider eller har følger for efterfølgende stunder.

Det daglige råderum omhandler gamle voksnes samspil med omgivelserne og mulighederne for at håndtere og råde over disse omgivelser.

Dialogredskabets fire kort
Til hjælp i det daglige arbejde er der udviklet et dialogredskab. Redskabet består af fire kort, der sætter fokus på hvad der er af stjernestunder og hvad der er af udfordringer i hverdagen. Formålet med dialogen er at afdække, hvilke ønsker til ændringer personen har og hvordan ’små skridt’ i den rigtige retning mod en bedre hverdag kan sættes i gang.

De fire kort skal kaste lys over
1. Stjernestunder. Fx Hvornår på døgnet har du det godt? Hvor ligger ressourcerne for dig?
2. Udfordringer. Fx Hvornår står du overfor udfordringer i løbet af døgnet? Hvor er det svært?
3. Ønsker. Fx Hvad må gerne være anderledes i løbet af dagen, hvis du kunne bestemme?
4. Små skridt. Fx Har du handlet anderledes end du plejer i bestemte situationer?

Hverdagsviften kan således anvendes som en metode til at forstå og analysere, hvad en hvendag består af i relation til den enkeltes opfattelse af orden, fylde og råderum. Alle mennesker forsøger at få tilgodeset deres værdier i hverdagen med de kræfter, de har til rådighed og inden for de muligheder, der byder sig i den aktuelle situation.

En del af hverdagens mestring er derfor at fylde tiden og stunderne med noget betydningsfuldt, fordi det er nødvendigt, nyttigt, glædeligt, styrkende eller lignende. Betydningen kan knyttes an til alle typer tidsrum og der kan ledes efter betydning i uger, i foråret og i årets som helhed.

Livets forskellige løbebaner ved Key West
Livets forskellige løbebaner kan gå i nye retninger og få indflydelse på hverdagslivet

Hvordan kan du som senior bruge den sociale aldringsmodel?
Udfyld nedenstående skema med forventede endestationer inden for dine forskellige løbebaner og vurder konsekvenserne af de forandringer, der kan/ vil komme.

Jeg har prøvet at konkretisere den sociale aldringsmodel på baggrund af min egen situation her og nu. Det vil sige at jeg har forsøgt at markere, hvornår jeg forventer at nå endestationen (X) indenfor de forskellige løbebaner, som har præget mit livsforløb.

For de svækkede seniorer kan det være relevant at forholde sig til en endestation og en definitiv afslutning på de forskellige løbebaner. Samt at iværksætte en indsats i forhold hertil.

For de moderne, raske og rørige seniorer er det nok mere relevant at se på sporskifte og kursændringer (S) i løbet af livet. Sådan vil jeg betragte mit eget livsforløb og de nye muligheder, som hverdagen vil bringe efter et sporskifte.

Mit livs løbebaner (2)

Reorganiseringer og nyorientering
Hvilke forandringer kan jeg konstatere i mine løbebaner og hvilken reorganisering har dette medført?

Mit boligliv og familieliv blev ændret som 62 årig, da den sidste af mine tre børn flyttede hjemmefra. Mit arbejdsliv blev forandret, da jeg som 66 årig stoppede som lønmodtager på arbejdsmarkedet og etablerede mit eget firma Seniorvejen.
Min funktionsevne blev påvirket som 66 årig, da jeg pga. øget fritid kunne udvide den fysiske og mentale træningen.
Stoppet på arbejdsmarkedet som 66 årig bevirkede også, at jeg kunne øgede mit engagement i fritidslivet ved som frivillig at deltage i forskellige senior-organisationers arbejde.
Den øgede fritid som 66 årig betød også noget for vennelivet, hvor jeg kunne genoptage kontakten til gamle venner og dermed øge vennekredsen.
Etablering af egen virksomhed med fokus på senior- og omsorgslivet har styrket min interesse og kontakt til omsorgsområdet.

På nogle områder er mit netværk og mine relationer således blevet øget, på andre områder er det blevet formindsket.

Hverdagsviften
Hvilke forandringer i hverdagen har de ovennævnte ændringer medført?
Dagens orden har ændret sig fra arbejdsliv og børnefamilieliv til familieliv og fritidsliv.
Tidens fylde har ændret sig fra fast struktureret arbejdstid og børnepasningstid til fri tid med en del samværstid med familien, frivillige foreninger og en del alene-tid med pleje af litterære, musikalske og filosofiske interesser samt udvikling af eget firma.
Det daglige råderum har ændret sig fra struktureret og forudsigeligt råderum (arbejde, hjemmeboende børn) til et frit og uforudsigeligt råderum. Fra at have været tidsmæssigt og fysisk afgrænset er råderummet nu ubegrænset tidsmæssigt og fysisk, bortset fra den moralske forpligtelse, der ligger i at indgå i familierelationer og frivillige organisationer.

Dagens gang
Hvilke fordele og ulemper har de ovennævnte forandringer medført?
Dagen har fået flere stjernestunder. Jeg kan sove så længe som jeg/ konen ønsker det. Jeg kan gå til de kulturelle og motionsmæssige aktiviteter, som jeg har lyst til. Jeg kan fordybe mig i de områder, som jeg interesserer mig for (fx seniorlivets muligheder). Jeg kan veksle mellem praktisk fysisk aktivitet og stille, eftertænksom refleksion over livets store spørgsmål.
Dagen har også fået en række (nyttige) udfordringer. Jeg kunne godt tænke mig at træne mere systematisk og regelmæssigt og måske med nye aktiviteter.
Jeg har fået en række ønsker til dagen. Fx renovering og oprydning i hjemmet. Igangsætning af udsatte projekter.
Jeg har taget en række små skridt i den rigtige retning. Jeg har nedsat mit Tv-forbrug og fordyber mig i stedet for i relevante bøger om seniorlivets udfordringer og muligheder. Jeg skriver blogs på mit hjemmeside om den nye viden, jeg har tilegnet mig. Jeg har involveret og engagerer mig i nye seniornetværk, som udvider min horisont og forståelse af seniorlivets mangfoldighed.

Konklusion
Anvendelsen af Den sociale aldringsmodel og Hverdagsviften har åbnet mine øjne for hverdagslivets mange muligheder og tidligere tiders hængepartier. Muligheder og udfordringer, der har haft godt af at komme frem i forstandens klare lys og som jeg glæder mig til at udforske og udvikle nærmere.

Prøv modellen på dit seniorliv og se hvad der sker!

Mangler du udfordringer i seniorlivet, så bliv Social Forandrings Agent (SFA).

SFA2 (3)
De europæiske seniorer er fulde af nysgerrighed, engagement og handlekraft

Der er behov for seniorernes kompetencer til at hjælpe, hvor det offentlige og det private system ikke rækker. En gruppe århusianske seniorer er derfor gået i gang med at etablere samt understøtte lokale projekter til gavn for socialt udsatte borgere. EU støtter initiativet, der har fået navnet ”Senior Social Entrepreneuring”. Til denne opgave har vi brug for dine seniorkompetencer.

Du kan se mere om de igangværende projekter her:
Link til projekt Udflugt til Mors, den 7. september kl. 8.00-18.00:
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=b9903c6de5 b9903c6de
Link til projekt Verdensmad, den 19. august kl. 12.00-14.00:
http://folkestedet.dk/kalender/indonesisk-mad-paa-folkestedet/

Seniorer kan gøre en forskel – mener EU
EU har en vision for seniorerne og vil gerne have, at de ubrugte ressourcer hos denne gruppe kan være med til at løse nogle af de opgaver, som hverken det offentlige (sociale-) system eller det private (markeds-) system kan løse.

EU har en forventning om, at de kompetente seniorer kan skabe forandringer og bidrage med forslag og løsninger, hvor disse to systemer ikke magtede det. Til den opgave vil EU gerne hjælpe med at træne interesserede seniorer i at blive Sociale Forandrings Agenter. (SFA). De metoder, som EU tilbyder seniorerne, er hhv. Learning by doing samt Sidemandsoplæring.

SFA i Pau
Engagerede europæiske seniorer samlet til netværksmøde i Pau

Status på indsatsen
Den århusianske seniorgruppe indgår i et europæisk netværk af seniorer fra Frankrig, Spanien, Italien, Bulgarien, England og Irland. Det første internationale netværksmøde har været afholdt i Pau i Sydfrankrig. Formålet med dette møde var at lærer de andre seniorer i projektet at kende, at blive inspireret af utraditionelle seniorprojekter i andre EU-lande, samt at få afklaret hvad der ligger i begrebet Social Forandrings Agent.

Det næste netværksmøde skal afholdes i Sabadell i Nordspanien i november måned. Planlægningen er i fuld gang og du har mulighed for at sætte dit præg på hvilke områder og målgrupper, som den århusianske seniorgruppe skal satse på.

Gruppen har udover en Udflugt til Mols for frivillige og Verdensmad på Folkestedet en række andre initiativer i gang. Vi vil gerne indgå i næste års store projekt “Aarhus 2018 – Europæisk Frivillighovedstad” og forventer at kunne knytte en række personer og organisationer til SFA-projektet. Endvidere er den århusianske seniorgruppe involveret i forskellige seniornetværk, som også forventes at blive inddraget i det videre arbejde. Fx Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder (FUAM).

Bring dine seniorkompetencer i spil
Bring dine kompetencer i spil som social forandrings agent, spil ind med dine gode ideer og lad dig udfordre af andre seniorers utraditionelle forslag og vær med til at skabe et nyt stærkt billede af seniorerne.

Er du interesseret i at høre nærmere om projektet, herunder hvordan du kan indgå i det, kan du henvende dig på mail pg.ra@hotmail.com eller på telefon 30 53 86 43.

Find din egen rolle i seniorlivet. Gå på opdagelse i rollelisten og bliv inspireret af Seniorvejen, der blev fundamentet for mit seniorprojekt.

Seniorsejlads (3)
Den moderne senior bydes på mange udfordrende roller

Seniorerne møder mange forskellige tilbud i dagens Danmark, for eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du være kendt for i dit seniorliv? Bliv inspireret af to norske forfatteres tanker om de unge gamles mange muligheder og læs om, hvordan de mange roller har formet mit seniorprojekt.

De to norske forfattere Klara Bøe og Petter Henriksen har i bogen Overlevelsesteknik for unge gamle skrevet inspirerende og provokerende om seniorernes mange tilbud om roller, som de skal eller bør mestre i det moderne samfund. Den øgede levealder, den forbedrede økonomi samt en bedre sundhedstilstand giver i dag mange seniorer muligheden for at leve et helt andet og måske bedre seniorliv end det deres forældre gjorde.

Seniorerne er uvante med de nye livsvilkår og har ikke udviklet gode forsvarsmekanismer mod bombardementet af tilbud og fristelser. Seniorerne har behov for vejledning i, hvordan de skal håndtere præstationspresset og hvordan de bedst kan tilrettelægge resten af deres liv. Klara Bøe og Petter Henriksen har et godt bud på en overlevelsesteknik for dem, der befinder sig i denne situation.

12 seniorroller
I bogen præsenteres 12 specialiserede roller, som vi forventes at falde ind i og ud af og som vi kan forsøge at mestre – eller bare ignorere. De 12 roller er følgende:

Stilikonet, hvor du skal holde skansen i forhold til dit udseende.
Globetrotteren, hvor du skal besøge mest muligt af verden, mens du kan. Køkkenguden, hvor du skal glæde familie og venner med uforglemmelige måltider.
Den teknofile, hvor du skal imponerer andre med dit greb om nyeste teknologi. Sundhedsapostlen, hvor du skal kontrollerer dit fysiske forfald.
Åndsmennesket, hvor du skal kontrollerer dit intellektuelle forfald.
Husejeren, hvor du skal udvide din ejendomsmasse.
Det sociale dyr, hvor du skal plejer omgang med din voksende vennekreds. Kulturforbrugeren, hvor du skal holder dig opdateret inden for film, teater, litteratur, musik og kunst.
Fritidspædagogen, hvor du skal knuselsker dine børnebørn.
Seniorkonsulenten, hvor du skal være din administrative tovholder.
Plejeren, hvor du skal giver dine forældre en værdig alderdom.

For forfatterne er disse roller ikke grebet ud af den abstrakte luft, men baseret på selvindsigt og praktisk erfaring. De medgiver at de “personificerer gruppen ret godt”. De er begge midt i 60’erne. En af hvert køn. Samboende. Voksne børn. Mindreårige børnebørn. En pensionist og en med job.  Rimelig økonomi. Forholdsvis opfyldte af deres lykkelige livssituation og af livets rigdom – og stadig oftere udmattet efter en lang aktiv dag.

Mine roller
Forfatternes gennemgang af de forskellige roller kan være en øjenåbner i forhold til, hvad man selv tror, er styrende i ens liv og hvad der faktisk er styrende. Men også en øjenåbner over for andre roller, som du kunne påtage dig for at opnå dine mål i dit seniorliv.

Hvilke roller har jeg haft? Hvordan har mine roller være, set i bagklogskabens klare lys og hvilke roller skal fremadrette udgøre min identitet som senior? Hvilke roller skal styrkes og udvikles? (+). Hvilke roller skal svækkes og afvikles? (-) Hvilke roller skal fortsætte uforandret? (=)

Stilikon – delvis. Jeg holder min krop i form, men er ikke med på den nyeste livsstil.(+)
Globetrotter – ja. Jeg vil gerne se og opleve fremmede egne og kulturer, men søger også lokal forankring.(=)
Køkkengud – nej. Jeg nyder at spise god mad, men er ikke ekspert i et køkken.(+)
Teknofil – delvis. Jeg har smartphone og er på de sociale medier, men er ikke konstant IT-ajour.(+)
Sundhedsapostel – ja. Jeg spiser varieret og dyrker yoga, men følger ikke de skrappe kostplaner.(=)
Åndsmenneske – ja. Jeg interesserer mig for filosofi, men sætter også pris på det levede, konkrete liv.(+)
Husejer – ja. Jer er medejer af et byhus og et fritidshus, men ønsker ikke flere ejendomme.(-)
Socialt dyr – delvis. Jeg deltager i frivilligt arbejde og er foreløbig medlem af fem frivillige netværk.(=)
Kulturforbruger – ja. Jeg går ofte til klassiske koncerter og på museum, men nyder også at være alene.(=)
Fritidspædagog – delvis. Jeg passer af og til børnebørn, men får plads til egne behov.(+)
Seniorkonsulent – ja. Jeg er stoppet på arbejdsmarkedet, men har etableret egen Seniorvirksomhed(=)
Plejer – delvis. Jeg har hjulpet min demente far på plejehjemmet, min mor var åndsfrisk til det sidste og fik den nødvendige pleje af det offentlige.(=)

Seks af de nævnte roller vil jeg således fortsætte med uforandret, fem roller skal styrkes og en rolle skal svækkes.  Hvad der har været bærende for alle de ovennævnte rollerne, kan du læse om i det næste afsnit.

Forside - Seniorvejen (2)
Seniorvejen har et godt tilbud til den tvivlende senior

Homo projektus
Hvilken særlig central rolle har jeg selv forfulgt og hvad vil jeg forsøge fremadrettet at lade mig styre af? Projektet har altid haft en stor plads i mit liv. Fra den projektorienterede undervisning i folkeskolen over forskningsprojektet på universitetet og videre gennem projektudvikling og projektgennemførelse i mit arbejdsliv til mit nuværende selvstændige seniorprojekt ”Seniorvejen”. Der har altid været et projekt, som jeg på den ene eller anden måde har været optaget af og som jeg kunne bruge til at realisere mine ønsker og drømme samt stimulere mit engagement og lidenskab.

Jeg opfatter mig selv som en projektmager, med interesse for både projektideerne, projektmetoderne og projektresultaterne. Projekttilgangen er kommet til udtryk på forskellig vis:

Ved at hæve mig op i et helikopterperspektiv eller ved at se verden fra evighedens synsvinkel.
Ved at se problemet fra en anden vinkel eller sammenligne det med udfordringer fra andre sagsområdet.
Ved at kombinere det med “utænkelige forestillinger” om udfordringen.
Ved at antage, at min første idé aldrig er den bedste samt lytte til andres ideer før jeg selv tager stilling.

At optimere og finpudse metoden samt finde den mest hensigtsmæssige eller relevante måde at udføre tingene på, har også været et fokuspunkt. Forskellige principper har påvirket mit projektarbejde:

Ved at benytte De forhåndenværende søms princip.
Ved at arbejde efter, at Den håndværksmæssige kunnen viser sig i håndteringen af projektet.
Ved at benytte sig af vekselvirkningen mellem at være i “Tankeløs proces” og i sindig eftertænksomhed.

At se og opleve resultatet af en kreativ, skabende proces kombineret med en rationel og målrettet håndtering af de praktiske udfordringer i forbindelse med realiseringen af projektudkastet, har givet mig en tilfredsstillelse og en livsglæde som et projektskabende menneske (Homo projektus).

At kunne løse praktiske problemer på en ny overraskende måde eller en smart måde, en måde der trækker på både min håndværksmæssige erfaring og mit filosofiske udsyn, giver mig energi og livsmod.

Seniorvejen som rollebaggrund
Etableringen af egen virksomhed i 2015 har været den platform, hvor jeg har kunnet afprøve nogle af de forskellige roller, som seniorlivet har budt mig. Konsulentfirmaet Seniorvejen.com har været det frirum og eksperimentarium, hvor jeg har kunnet engagere mig i vidt forskellige gøremål og teste af, hvad der skulle være bærende for mit seniorliv. Hvor jeg har kunnet forholde mig til de forskellige seniorroller og forfølge dem, der var mest interessante, udvikle dem der var nødvendige og udfase dem der ikke var relevante.

Etablering af egen virksomhed har således givet mig erfaring som Seniorkonsulent, hvor jeg som administrativ tovholder har skullet holde styr på salg, økonomi, markedsføring og udvikling af firmaets produkter. (Iværksættervejen)

Opbygningen, anvendelsen og vedligeholdelsen af Seniorvejens hjemmeside har sammen med markedsføring på de sociale medier: Facebook, LinkedIn, Twitter og G+ givet mig mulighed for at teste Den teknofile rolle. (Jobvejen)

Udviklingen af Seniorvejens forskellige tilbud, hhv. foredrag, kurser, workshops, netværksarbejde og sparring har givet mig indsigt i seniorvejens seks forskellige veje. Min afprøvning og deltagelse i fx DGI’ s Yoga tilbud og de kommunale svømmetilbud har givet mig et godt indblik i hvad rollen som Sundhedsapostel indebærer. (Sundhedsvejen).

Mit samarbejde med syv andre forfattere i forbindelse med skrivning, redigering og udgivelse af bogen ”Med splitflag og højagtelse”, har givet mig nyttig indsigt i rollen som Kulturforbruger. (Den kreative vej)

Mit engagement i forskellige frivillige organisationer som Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, FUAM (Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder) samt DM seniorer Midtjylland, har afprøvet min rolle som Det sociale dyr i forskellige netværkssammenhænge. (Frivillighedsvejen)

Herudover har min grundlæggende underen og nysgerrighed ført mig til fremmede egne af både mental og fysisk karakter. Studiemiljøer som Idealismekredsen, Folkeuniversitetet og Aarhus Kredsen har givet mig kendskab til rollen som Åndsmennesket. Udelængslen, der blev grundlagt på to ture med ØK-skibe i 1960’erne, har motiveret og engageret mig i rollen som Globetrotter.

De sidste fem roller, Stilikonet, Køkkenguden, Husejeren, Fritidspædagogen og Plejeren er roller der for mig i særlig grad hører til familiens domæne. (Omsorgsvejen)

En øjenåbner
Det har været en lærerig proces at skulle forholde sig til de forskellige seniorroller og til sin egen virkelighed. Hvad er det egentlig jeg har gang i? Det blev tydelig i denne proces, der viste, at jeg måske har for mange initiativer i gang, som pegede i hver sin retning og som muligvis modarbejde hinanden. På den baggrund kunne der være behov for en sanering af de mange gøremål, en koordinering af de vigtigste og mest værdifulde tiltage samt en skærpelse af, hvad mit vigtigste mål er. Hvad ønsker jeg at have gang i? Det blev også aktualiseret og er påtrængende at få afklaret.

Synes du, at forfatternes forslag om at forholde sig til tolv seniorroller, er for stor en mundfuld, så har for eksempel Wilhelm Schmid i bogen Kunsten at blive gammel givet et mere roligt og sindigt svar på seniorlivets udfordringer. Peter Faber har med sin bog Farvel arbejde goddag frihed givet et andet kort og kontant svar på samme spørgsmål. Se min blog om disse bøger på dette link.

www.seniorvejen.com kan du hente yderligere oplysninger om mine gode tilbud til tvivlende seniorer.

Prøv opskriften på det vellykkede seniorliv: Selvbestemmelse, medinddragelse og anerkendelse af alderdommens muligheder.

P1110173 (2)
I et vellykket seniorliv gælder det om selv at kunne flytte sine brikker til det ønskede mål

I bogen Kunsten at blive ældre – Den nye aldringsrevolution giver aldringsforsker Rudi Westendorp et godt bud på, hvordan du som senior kan ruste dig til et godt seniorliv. Genetisk set er vi ikke skabt til at leve evigt, men vi har været i stand til at ændre vores livsbetingelser, så flere og flere af os lever markant længere. Men der er plads til forbedringer og forfatteren har anbefalinger om blandt andet nye boligtilbud, fleksible fratrædelsesordninger, relevante uddannelsestilbud og støttende ældreforsorg som et middel til at nå dette mål.

Smid væk-kroppen
Hvorfor lever vi ikke evigt og hvorfor er der nogle arter der lever kort, som en døgnflue og andre længe, som en Grønlandshaj? Hvorfor ældes vi og er der er et formål med at ældes? Der er i tidens løb fremkommet mange forskellige svar på disse spørgsmål, blandt andet at aldring er en mekanisme til at undgå overbefolkning.  Rudi Westendorp er uenig i denne påstand og hævder, at aldring er en bi-effekt af det evolutionære program for liv, hvis formål det er, at videregive vores DNA til vores børn.

Når vi er fyldt 50 år og vores børn er voksne og i stand til at få børn, er vores opgave fuldbragt. Vores krop får lov at ældes og bliver ”smidt væk”.  Alt hvad der eksisterer ældes. Det gælder for bøger, ølglas, vaskemaskiner og mennesker. Aldring er iflg. Rudi Westendorp en proces, der består i en ophobning af minimale beskadigelser, som vi pådrager os alene ved at være til. Ud fra en biologisk-evolutionær synsvinkel er der ingen grund til at blive gammel. Det er livets begyndelse, der tæller: evnen til at avle børn, at få børn og at opfostre dem til at blive voksne. Når det er overstået, er menneskets nytteværdi også slut i biologisk forstand.

Den evolutionære forklaring på, hvorfor vi ældes er, at mennesker investerer i frugtbarhed på bekostning af deres egen krop. Der er utallige biologiske mekanismer, der forklarer, hvordan en ophobning af skader i vores krop i en senere alder kan udvikle sig til en lidelse, sygdom og skavank. I løbet af aldringsprocessen støder alder, sundhed og social position sammen, men i kraft af den medicinske og teknologiske udvikling bliver den biologiske- og kalenderalderen koblet mere og mere fra hinanden. Derfor bliver vi ældre og ældre.

Hvor gamle kan vi blive?
Takket være en kombination af hygiejne, rent drikkevand og bedre ernæring, bekæmpelse af infektioner, teknologiske og medicinske opfindelser, mindre vold og god offentlig ledelse er den forventede levetid i den vestlige verden i løbet af blot et århundrede blevet fordoblet fra 40 til 80 år. I dag dør folk af sygdomme, der tilsyneladende er nye, men som også har været der tidligere. Dengang vakte de blot ikke opsigt, fordi kun enkelte blev gamle. Aldring kan undgås, men eftersom der altid vil være en risiko for at dø, vil vi aldrig blive udødelige, fastslår Rudi Westendorp.             

Efterhånden er det ikke almindeligt at dø, før man er fyldt 50 år. De fleste mennesker dør først senere og i en alder af 100 år er næsten alle døde. Den alder, hvor de fleste mennesker dør ligger nu omkring 85 år. Døden er tæmmet fra at have været et monster uden alder til at være en nærmest forudsigelig skæbne for gamle mennesker. For 100 år siden var ingen sikker på, om de også ville være i live til næste år. Under de daværende omstændigheder var det at blive gammel et attråværdigt gode og gamle mennesker var taknemmelige for at kunne holde sig i live i en høj alder.

Nu er der så mange mennesker, der bliver gamle, at den tidligere magi og mystik er forsvundet. Den tid er forbi, hvor en olding var synonym med visdom og livskunst. Der er ikke megen interesse for den erfaring, som kommer af et langt liv og for gamle menneskers evne til refleksion og empatiske færdigheder. Førhen havde døden ikke meget med alder at gøre, men i vore dage udgør høj alder, sygdom og død en treenighed.

Et liv med kvalitet
På trods af de negative konnotationer i forhold til høj alder er ønsket om at blive gammel og stadig være aktiv og sund et vigtigt mål at forfølge i sit liv. Men hvordan gør man det og hvordan giver man sit længere liv form, spørger Rudi Westendorp. Svaret er, at man bør spørge de ældre om, hvordan de oplever sundhed og hvordan de bedømmer kvaliteten i deres liv. Undersøgelser tyder på, at de sociale kontakter er af afgørende betydning for vores velbefindende og at vedvarende tilpasning til omstændighederne – også til det fysiske og psykiske forfald – er påkrævet. Ældre, for hvem det lykkedes, bliver gamle med succes.

At de fleste mennesker med en sygdom eller en skavank ikke føler sig syge eller handicappede og at de kan affinder sig med en ny situation, betyder, at der er en anden måde at se aldringsprocessen på. I dette perspektiv kan man blive ”gammel med succes” ved hele tiden at tilpasse sig omstændighederne og dermed også kroppens og hjernens forfald, som derfor ikke behøver at betyde, at man føler sig gammel.

I stedet for en fornægtelse af funktionstabet handler denne individuelle indstilling om smidighed, motivation og energi til at kompensere for kroppens og hjernens forfald. Så bliver aldringsprocessen ikke det mangehovedede uhyre, som må betvinges, koste hvad det vil, men et biologisk vilkår, som man kan indstille sig på og tilpasse sig til. Dette er kunsten at blive ældre.

Fordomme og muligheder
Ofte bliver diskussionen om generationernes ansvar for hinanden forgiftet af karikaturer om pensionister, der ”lever et liv i luksus” eller er ”stakkels sårbare gamle”. Somme tider skeles der skeptisk til ældre, der bobler af vitalitet og som en selvfølge selv styrer deres tilværelse. Hvor længe mon det bliver ved, spørges der undrende.

Rudi Westendorp er ikke i tvivl. Der er intet, der nægter folk retten til at lægge deres egne planer, heller ikke når man som 65-årig kan forvente at leve tyve år endnu, heraf femten uden begrænsninger. Det giver oven i købet tilfredshed at kunne realisere sine egne planer og at være bygmester for sin egen fremtid.

Gentænkning er påkrævet
Vores gennemsnitlige forventede levetid vil være stærkt stigende, men det er samfundet endnu ikke afstemt efter, hævder Rudi Westendorp. Det ville være bedre, hvis vi tilpassede indretningen af vores tilværelse efter, at vi levede længere. Det vil sige, at vi kommer til at arbejde og være social aktive i længere tid og at vi kommer til at nyde godt af vores pension længere end vores forældre og bedsteforældre var i stand til.

Det kræver en ændring i både menneskers og samfundets måde at tænke på: Et mere varieret botilbud, mere arbejde, mere forskning i ældremedicin og mere opmærksomhed fra ældreforsorgens side på, hvad mennesker selv gerne vil. Først da vil de ældre blive støttet i deres stræben efter at give deres længere liv et meningsfyldt indhold.

Den ønskede aldringsrevolution kræver nytænkning overalt i samfundet. Videnskaben, myndighederne og erhvervslivet bør gå sammen om at tilvejebringe sociale nyskabelser. Der er således brug for en bred vifte af boligtilbud til ældre. Det drejer sig ikke kun om luksusboliger, hvor alt er tiptop reguleret, men også om boliger, hvor folk med små indkomster er sikret tilstrækkelig pleje. Indtil nu har det problem stort set været løst med mere eller mindre standardiserede tilbud på beskyttede boliger og plejeboliger, men i fremtiden vil det kræve samarbejde at udvikle passende tilbud, hvor der er mulighed for det.

Arbejdsmarkedet trænger også til et grundigt eftersyn, så de ældre sikres retten til arbejde, hvis de har lyst, eller når de er tvunget til det på grund af manglende indkomst. Fuldtidsarbejde indtil de 65 år og også arbejde i tiden derefter bør der ikke være noget til hinder for.  Med videreuddannelse og omskoling, deltid eller nedgradering vil mange ældre i fremtiden kunne udføre lønnet arbejde.

Inden for det medicinske område bør ældreforsorg og ældres funktion være omdrejningspunkt for forskning og innovation. Professionelt plejepersonale bør støtte de ældre i sundhed og i de daglige funktioner i stedet for at herse med de ældre og fratage dem retten til selv at tilrettelægge deres egen tilværelse.

Forslag til videre læsning
Har du fået lyst til at læse mere om kunsten at blive ældre, så er der til hver af bogens kapitler gode uddybende kommentarer, nyttige kildehenvisninger og inspirerende forslag til videre læsning/ relevante link.