Find kvaliteten i dit hverdagsliv som senior. Undersøg dit livs løbebaner, køreplaner og endestationer. Reflekter over hverdagens orden, tidens fylde samt dagens råderum og fyld din hverdag med stjernestunder.

Den sociale aldringsmodel (2)
Den sociale aldringsmodel med livet som en rejse i tiden

De moderne seniorer har mange udfordringer og muligheder i hverdagen. Har du behov for at få indblik i dine egne muligheder eller dine muligheder for at støtte andre seniorer, så benyt dig af den sociale aldringsmodel.

I antologien ”At skabe gode dage” redigeret af Anne Marie Beck et al. er modellen beskrevet i forhold til ældre seniorer, der har behov for omsorgshjælp. Modellen kan dog inspirere enhver senior, der gerne vil have gode ideer, overblik og indflydelse på sit eget seniorliv. Det vil jeg prøve at vise sidst i denne blog.

Det er forfatterne Ole Mygind, Jette Bangshaab og Knud Ramian, der folder modellen ud i artiklen ”Hverdagslivet – en livsvigtig opgave”. Her præsenteres en række begreber og metaforer, som kan udfordrer din fantasi og handlekraft. Reflekter over din egen situation som senior og prøv at kikke nærmere på, hvor fx stjernestunderne findes i dit liv.

Den sociale aldringsmodel
Social aldring er en af flere modeller, der forstår aldring som en del af et helt livsforløb – at aldring så at sige er en rejse i tiden. Den sociale aldringsmodel anvendes tre grundlæggende begreber: livets løbebaner, køreplaner og endestationer.

Løbebaner er spor, der tilsammen udgør et menneskes livsforløb. En løbebane skal forstås som en sammenhængende række af begivenheder, der forløber på udvalgte områder af tilværelsen. Fx en arbejdslivsløbebane. Begivenheder i de forskellige løbebaner kan påvirke hinanden. Fx vil et stop på arbejdsmarkedet kunne påvirke bogliglivet og fritidslivet.

Til løbebanerne hører også en slags ’køreplan’. Det vil sige at bestemte begivenheder oftest indtræder på relativt faste tidspunkter i livsforløbet. Selvom der findes individuelle variationer, eksisterer der et kulturelt kodeks for, hvornår begivenheder oftest indtræder i forhold til gængse normer. Disse normer ændrer sig dog over tid. Fx har køreplanen om at forlade arbejdsmarkedet ændret sig pga. seniorernes forbedrede situation på det økonomiske-, det helbredsmæssige- og aldersmæssige område. Seniorerne er blevet rigere, sundere og ældre og mange er ikke længere villige til at stoppe på arbejdsmarkedet, når den definerede pensionsalder nås.

Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse af ’endestationer’. Endestationer er det sted på løbebanen, hvor det statistisk set er sandsynligt, at der ikke indtræffer yderligere begivenheder og at der ofte ikke er forventninger om det. Man er fx nået til slutningen af sin arbejdsløbebane, når man kan blive pensioneret og det forventes ikke, at man genoptager erhvervsarbejdet igen.
Det er denne bevægelse mod endestationerne, der karakteriseres som social aldring.

Den sociale aldring og hverdagslivet
Hvis man ser på en seniors liv og hverdag på et givet tidspunkt ud fra den sociale aldringsmodel, kan man aflæse vedkommendes sociale alder ved at lave et tværsnit af løbebaner og køreplaner. Samspillet mellem de aktuelle positioner på de forskellige løbebaner tegner et billede af den enkeltes livshistorie og generationshistorie. Tilsammen skaber dette vilkårene for hverdagslivet og er en vej til at forstå dette hverdagsliv, er forfatternes påstand.

Til den sociale aldringsmodel knytter sig også en forståelse af hverdagen som en række af stunder. I hverdagen forsøger vi at give hver af disse stunder betydning og fylde dem med kvaliteter, som vi anser for vigtige. Dagens stunder udgør ikke en tilfældig strøm, men har en form for orden. Hverdagen er præget af karakteristiske gentagelser, vaner, rutiner og traditioner, der giver en form for stabilitet, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen.

For at kunne forstå dit eget seniorliv samt at kunne støtte andre seniorer i deres liv er det nødvendigt at få identificeret de kræfter, der skaber denne orden. For at underbygge denne påstand, henviser forfatterne til konklusionerne i VEGA-projekterne ”Mere Liv i Gamles Hverdag”, Projekterne har vist, ’hvordan det hverdagsliv, der synes fyldt med banaliteter, i virkeligheden udfolder sig i dette samspil, som formentlig er langt mere komplekst, end det endnu har været muligt at forstå og beskrive.’

VEGA-projekterne har også vist, hvordan den enkelte sammen med de nærmeste forsøger at forme hverdagslivets tidsrum med betydning, så ønsker, værdier og behov tilgodeses indenfor de muligheder og begrænsninger, som de aktuelle vilkår byder på.

At agere i hverdagslivet som senior er således mere sammensat, energikrævende og udfordrende end en umiddelbar iagttagelse af hverdagens tilbagevendende rutiner umiddelbar giver udtryk for. En begrebsliggøres og en kategorisering af de samvirkende kræfter kan lette forståelsen af denne kontekst.

Reorganisering og nyorientering
Med alderen følger en bevægelse mod endestationen. Den nye sammenhæng, der er opstået, kan stille krav om en reorganisering og måske en nyorientering af hverdagslivet og dets betydning. Det er forfatternes påstand, at man som aktør må have en forståelse for denne type af forandringer af livsmønstreret for at kunne yde en faglig forsvarlig indsats, der støtter op om det enkeltes menneskes hverdagsliv og skaber kvalitet i aldringens bevægelse mod endestationen.

Det er min påstand, at det også må gælde for den senior, der reflekterer over egen ny situation og kontekst samt den senior, der har sat sig for at yde omsorg i forhold til en anden senior, der har hjælp behov.

Hverdagsviften som dialogredskab
Hverdagsviften er udviklet i VEGA-projekterne til at beskrive dagens gang og synliggøre gamle voksnes hverdagsliv. Metoden har som formål at understøtte de udfordringer som plejepersonalet konfronteres med, når de via deres arbejde kommer til at tage del i en hjælpekrævende indsats overfor gamle voksne. Senere i denne blog vil jeg vise, at denne metode også kan anvendes overfor raske seniorer.

Som metode kan hverdagsviften anvendes til at illustrerer, hvor og hvornår tiden forløber på en almindelig hverdag. Det er forfatternes påstand, at der til hver af dagens stunder (morgenstund, middagsstund etc,) knytter sig betydninger, som er væsentlige at kende for at kunne yde en god indsats.

Til hverdagsviften knytter der sig tre begreber, der på forskellig måde afspejler hverdagens kompleksitet. De tre begreber er Dagens orden. Tidens fylde og Dagens råderum.

Dagens orden er en samlende betegnelse for alle de begivenheder, der finder sted i løbet af dagens stunder. Dagens orden knytter sig til den sekventielle rækkefølge af forskellige begivenheder i disse stunder.

Tidens fylde beskriver det, som tiden anvendes til i form af gøremål, samværstid, alene-tid og ventetid. I tidens fylde kan der være indlejret tider, som indeholder konsekvenser af tidligere tider eller har følger for efterfølgende stunder.

Det daglige råderum omhandler gamle voksnes samspil med omgivelserne og mulighederne for at håndtere og råde over disse omgivelser.

Dialogredskabets fire kort
Til hjælp i det daglige arbejde er der udviklet et dialogredskab. Redskabet består af fire kort, der sætter fokus på hvad der er af stjernestunder og hvad der er af udfordringer i hverdagen. Formålet med dialogen er at afdække, hvilke ønsker til ændringer personen har og hvordan ’små skridt’ i den rigtige retning mod en bedre hverdag kan sættes i gang.

De fire kort skal kaste lys over
1. Stjernestunder. Fx Hvornår på døgnet har du det godt? Hvor ligger ressourcerne for dig?
2. Udfordringer. Fx Hvornår står du overfor udfordringer i løbet af døgnet? Hvor er det svært?
3. Ønsker. Fx Hvad må gerne være anderledes i løbet af dagen, hvis du kunne bestemme?
4. Små skridt. Fx Har du handlet anderledes end du plejer i bestemte situationer?

Hverdagsviften kan således anvendes som en metode til at forstå og analysere, hvad en hvendag består af i relation til den enkeltes opfattelse af orden, fylde og råderum. Alle mennesker forsøger at få tilgodeset deres værdier i hverdagen med de kræfter, de har til rådighed og inden for de muligheder, der byder sig i den aktuelle situation.

En del af hverdagens mestring er derfor at fylde tiden og stunderne med noget betydningsfuldt, fordi det er nødvendigt, nyttigt, glædeligt, styrkende eller lignende. Betydningen kan knyttes an til alle typer tidsrum og der kan ledes efter betydning i uger, i foråret og i årets som helhed.

Livets forskellige løbebaner ved Key West
Livets forskellige løbebaner kan gå i nye retninger og få indflydelse på hverdagslivet

Hvordan kan du som senior bruge den sociale aldringsmodel?
Udfyld nedenstående skema med forventede endestationer inden for dine forskellige løbebaner og vurder konsekvenserne af de forandringer, der kan/ vil komme.

Jeg har prøvet at konkretisere den sociale aldringsmodel på baggrund af min egen situation her og nu. Det vil sige at jeg har forsøgt at markere, hvornår jeg forventer at nå endestationen (X) indenfor de forskellige løbebaner, som har præget mit livsforløb.

For de svækkede seniorer kan det være relevant at forholde sig til en endestation og en definitiv afslutning på de forskellige løbebaner. Samt at iværksætte en indsats i forhold hertil.

For de moderne, raske og rørige seniorer er det nok mere relevant at se på sporskifte og kursændringer (S) i løbet af livet. Sådan vil jeg betragte mit eget livsforløb og de nye muligheder, som hverdagen vil bringe efter et sporskifte.

Mit livs løbebaner (2)

Reorganiseringer og nyorientering
Hvilke forandringer kan jeg konstatere i mine løbebaner og hvilken reorganisering har dette medført?

Mit boligliv og familieliv blev ændret som 62 årig, da den sidste af mine tre børn flyttede hjemmefra. Mit arbejdsliv blev forandret, da jeg som 66 årig stoppede som lønmodtager på arbejdsmarkedet og etablerede mit eget firma Seniorvejen.
Min funktionsevne blev påvirket som 66 årig, da jeg pga. øget fritid kunne udvide den fysiske og mentale træningen.
Stoppet på arbejdsmarkedet som 66 årig bevirkede også, at jeg kunne øgede mit engagement i fritidslivet ved som frivillig at deltage i forskellige senior-organisationers arbejde.
Den øgede fritid som 66 årig betød også noget for vennelivet, hvor jeg kunne genoptage kontakten til gamle venner og dermed øge vennekredsen.
Etablering af egen virksomhed med fokus på senior- og omsorgslivet har styrket min interesse og kontakt til omsorgsområdet.

På nogle områder er mit netværk og mine relationer således blevet øget, på andre områder er det blevet formindsket.

Hverdagsviften
Hvilke forandringer i hverdagen har de ovennævnte ændringer medført?
Dagens orden har ændret sig fra arbejdsliv og børnefamilieliv til familieliv og fritidsliv.
Tidens fylde har ændret sig fra fast struktureret arbejdstid og børnepasningstid til fri tid med en del samværstid med familien, frivillige foreninger og en del alene-tid med pleje af litterære, musikalske og filosofiske interesser samt udvikling af eget firma.
Det daglige råderum har ændret sig fra struktureret og forudsigeligt råderum (arbejde, hjemmeboende børn) til et frit og uforudsigeligt råderum. Fra at have været tidsmæssigt og fysisk afgrænset er råderummet nu ubegrænset tidsmæssigt og fysisk, bortset fra den moralske forpligtelse, der ligger i at indgå i familierelationer og frivillige organisationer.

Dagens gang
Hvilke fordele og ulemper har de ovennævnte forandringer medført?
Dagen har fået flere stjernestunder. Jeg kan sove så længe som jeg/ konen ønsker det. Jeg kan gå til de kulturelle og motionsmæssige aktiviteter, som jeg har lyst til. Jeg kan fordybe mig i de områder, som jeg interesserer mig for (fx seniorlivets muligheder). Jeg kan veksle mellem praktisk fysisk aktivitet og stille, eftertænksom refleksion over livets store spørgsmål.
Dagen har også fået en række (nyttige) udfordringer. Jeg kunne godt tænke mig at træne mere systematisk og regelmæssigt og måske med nye aktiviteter.
Jeg har fået en række ønsker til dagen. Fx renovering og oprydning i hjemmet. Igangsætning af udsatte projekter.
Jeg har taget en række små skridt i den rigtige retning. Jeg har nedsat mit Tv-forbrug og fordyber mig i stedet for i relevante bøger om seniorlivets udfordringer og muligheder. Jeg skriver blogs på mit hjemmeside om den nye viden, jeg har tilegnet mig. Jeg har involveret og engagerer mig i nye seniornetværk, som udvider min horisont og forståelse af seniorlivets mangfoldighed.

Konklusion
Anvendelsen af Den sociale aldringsmodel og Hverdagsviften har åbnet mine øjne for hverdagslivets mange muligheder og tidligere tiders hængepartier. Muligheder og udfordringer, der har haft godt af at komme frem i forstandens klare lys og som jeg glæder mig til at udforske og udvikle nærmere.

Prøv modellen på dit seniorliv og se hvad der sker!

Mangler du udfordringer i seniorlivet, så bliv Social Forandrings Agent (SFA).

SFA2 (3)
De europæiske seniorer er fulde af nysgerrighed, engagement og handlekraft

Der er behov for seniorernes kompetencer til at hjælpe, hvor det offentlige og det private system ikke rækker. En gruppe århusianske seniorer er derfor gået i gang med at etablere samt understøtte lokale projekter til gavn for socialt udsatte borgere. EU støtter initiativet, der har fået navnet ”Senior Social Entrepreneuring”. Til denne opgave har vi brug for dine seniorkompetencer.

Du kan se mere om de igangværende projekter her:
Link til projekt Udflugt til Mors, den 7. september kl. 8.00-18.00:
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=b9903c6de5 b9903c6de
Link til projekt Verdensmad, den 19. august kl. 12.00-14.00:
http://folkestedet.dk/kalender/indonesisk-mad-paa-folkestedet/

Seniorer kan gøre en forskel – mener EU
EU har en vision for seniorerne og vil gerne have, at de ubrugte ressourcer hos denne gruppe kan være med til at løse nogle af de opgaver, som hverken det offentlige (sociale-) system eller det private (markeds-) system kan løse.

EU har en forventning om, at de kompetente seniorer kan skabe forandringer og bidrage med forslag og løsninger, hvor disse to systemer ikke magtede det. Til den opgave vil EU gerne hjælpe med at træne interesserede seniorer i at blive Sociale Forandrings Agenter. (SFA). De metoder, som EU tilbyder seniorerne, er hhv. Learning by doing samt Sidemandsoplæring.

SFA i Pau
Engagerede europæiske seniorer samlet til netværksmøde i Pau

Status på indsatsen
Den århusianske seniorgruppe indgår i et europæisk netværk af seniorer fra Frankrig, Spanien, Italien, Bulgarien, England og Irland. Det første internationale netværksmøde har været afholdt i Pau i Sydfrankrig. Formålet med dette møde var at lærer de andre seniorer i projektet at kende, at blive inspireret af utraditionelle seniorprojekter i andre EU-lande, samt at få afklaret hvad der ligger i begrebet Social Forandrings Agent.

Det næste netværksmøde skal afholdes i Sabadell i Nordspanien i november måned. Planlægningen er i fuld gang og du har mulighed for at sætte dit præg på hvilke områder og målgrupper, som den århusianske seniorgruppe skal satse på.

Gruppen har udover en Udflugt til Mols for frivillige og Verdensmad på Folkestedet en række andre initiativer i gang. Vi vil gerne indgå i næste års store projekt “Aarhus 2018 – Europæisk Frivillighovedstad” og forventer at kunne knytte en række personer og organisationer til SFA-projektet. Endvidere er den århusianske seniorgruppe involveret i forskellige seniornetværk, som også forventes at blive inddraget i det videre arbejde. Fx Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder (FUAM).

Bring dine seniorkompetencer i spil
Bring dine kompetencer i spil som social forandrings agent, spil ind med dine gode ideer og lad dig udfordre af andre seniorers utraditionelle forslag og vær med til at skabe et nyt stærkt billede af seniorerne.

Er du interesseret i at høre nærmere om projektet, herunder hvordan du kan indgå i det, kan du henvende dig på mail pg.ra@hotmail.com eller på telefon 30 53 86 43.

Find din egen rolle i seniorlivet. Gå på opdagelse i rollelisten og bliv inspireret af Seniorvejen, der blev fundamentet for mit seniorprojekt.

Seniorsejlads (3)
Den moderne senior bydes på mange udfordrende roller

Seniorerne møder mange forskellige tilbud i dagens Danmark, for eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du være kendt for i dit seniorliv? Bliv inspireret af to norske forfatteres tanker om de unge gamles mange muligheder og læs om, hvordan de mange roller har formet mit seniorprojekt.

De to norske forfattere Klara Bøe og Petter Henriksen har i bogen Overlevelsesteknik for unge gamle skrevet inspirerende og provokerende om seniorernes mange tilbud om roller, som de skal eller bør mestre i det moderne samfund. Den øgede levealder, den forbedrede økonomi samt en bedre sundhedstilstand giver i dag mange seniorer muligheden for at leve et helt andet og måske bedre seniorliv end det deres forældre gjorde.

Seniorerne er uvante med de nye livsvilkår og har ikke udviklet gode forsvarsmekanismer mod bombardementet af tilbud og fristelser. Seniorerne har behov for vejledning i, hvordan de skal håndtere præstationspresset og hvordan de bedst kan tilrettelægge resten af deres liv. Klara Bøe og Petter Henriksen har et godt bud på en overlevelsesteknik for dem, der befinder sig i denne situation.

12 seniorroller
I bogen præsenteres 12 specialiserede roller, som vi forventes at falde ind i og ud af og som vi kan forsøge at mestre – eller bare ignorere. De 12 roller er følgende:

Stilikonet, hvor du skal holde skansen i forhold til dit udseende.
Globetrotteren, hvor du skal besøge mest muligt af verden, mens du kan. Køkkenguden, hvor du skal glæde familie og venner med uforglemmelige måltider.
Den teknofile, hvor du skal imponerer andre med dit greb om nyeste teknologi. Sundhedsapostlen, hvor du skal kontrollerer dit fysiske forfald.
Åndsmennesket, hvor du skal kontrollerer dit intellektuelle forfald.
Husejeren, hvor du skal udvide din ejendomsmasse.
Det sociale dyr, hvor du skal plejer omgang med din voksende vennekreds. Kulturforbrugeren, hvor du skal holder dig opdateret inden for film, teater, litteratur, musik og kunst.
Fritidspædagogen, hvor du skal knuselsker dine børnebørn.
Seniorkonsulenten, hvor du skal være din administrative tovholder.
Plejeren, hvor du skal giver dine forældre en værdig alderdom.

For forfatterne er disse roller ikke grebet ud af den abstrakte luft, men baseret på selvindsigt og praktisk erfaring. De medgiver at de “personificerer gruppen ret godt”. De er begge midt i 60’erne. En af hvert køn. Samboende. Voksne børn. Mindreårige børnebørn. En pensionist og en med job.  Rimelig økonomi. Forholdsvis opfyldte af deres lykkelige livssituation og af livets rigdom – og stadig oftere udmattet efter en lang aktiv dag.

Mine roller
Forfatternes gennemgang af de forskellige roller kan være en øjenåbner i forhold til, hvad man selv tror, er styrende i ens liv og hvad der faktisk er styrende. Men også en øjenåbner over for andre roller, som du kunne påtage dig for at opnå dine mål i dit seniorliv.

Hvilke roller har jeg haft? Hvordan har mine roller være, set i bagklogskabens klare lys og hvilke roller skal fremadrette udgøre min identitet som senior? Hvilke roller skal styrkes og udvikles? (+). Hvilke roller skal svækkes og afvikles? (-) Hvilke roller skal fortsætte uforandret? (=)

Stilikon – delvis. Jeg holder min krop i form, men er ikke med på den nyeste livsstil.(+)
Globetrotter – ja. Jeg vil gerne se og opleve fremmede egne og kulturer, men søger også lokal forankring.(=)
Køkkengud – nej. Jeg nyder at spise god mad, men er ikke ekspert i et køkken.(+)
Teknofil – delvis. Jeg har smartphone og er på de sociale medier, men er ikke konstant IT-ajour.(+)
Sundhedsapostel – ja. Jeg spiser varieret og dyrker yoga, men følger ikke de skrappe kostplaner.(=)
Åndsmenneske – ja. Jeg interesserer mig for filosofi, men sætter også pris på det levede, konkrete liv.(+)
Husejer – ja. Jer er medejer af et byhus og et fritidshus, men ønsker ikke flere ejendomme.(-)
Socialt dyr – delvis. Jeg deltager i frivilligt arbejde og er foreløbig medlem af fem frivillige netværk.(=)
Kulturforbruger – ja. Jeg går ofte til klassiske koncerter og på museum, men nyder også at være alene.(=)
Fritidspædagog – delvis. Jeg passer af og til børnebørn, men får plads til egne behov.(+)
Seniorkonsulent – ja. Jeg er stoppet på arbejdsmarkedet, men har etableret egen Seniorvirksomhed(=)
Plejer – delvis. Jeg har hjulpet min demente far på plejehjemmet, min mor var åndsfrisk til det sidste og fik den nødvendige pleje af det offentlige.(=)

Seks af de nævnte roller vil jeg således fortsætte med uforandret, fem roller skal styrkes og en rolle skal svækkes.  Hvad der har været bærende for alle de ovennævnte rollerne, kan du læse om i det næste afsnit.

Forside - Seniorvejen (2)
Seniorvejen har et godt tilbud til den tvivlende senior

Homo projektus
Hvilken særlig central rolle har jeg selv forfulgt og hvad vil jeg forsøge fremadrettet at lade mig styre af? Projektet har altid haft en stor plads i mit liv. Fra den projektorienterede undervisning i folkeskolen over forskningsprojektet på universitetet og videre gennem projektudvikling og projektgennemførelse i mit arbejdsliv til mit nuværende selvstændige seniorprojekt ”Seniorvejen”. Der har altid været et projekt, som jeg på den ene eller anden måde har været optaget af og som jeg kunne bruge til at realisere mine ønsker og drømme samt stimulere mit engagement og lidenskab.

Jeg opfatter mig selv som en projektmager, med interesse for både projektideerne, projektmetoderne og projektresultaterne. Projekttilgangen er kommet til udtryk på forskellig vis:

Ved at hæve mig op i et helikopterperspektiv eller ved at se verden fra evighedens synsvinkel.
Ved at se problemet fra en anden vinkel eller sammenligne det med udfordringer fra andre sagsområdet.
Ved at kombinere det med “utænkelige forestillinger” om udfordringen.
Ved at antage, at min første idé aldrig er den bedste samt lytte til andres ideer før jeg selv tager stilling.

At optimere og finpudse metoden samt finde den mest hensigtsmæssige eller relevante måde at udføre tingene på, har også været et fokuspunkt. Forskellige principper har påvirket mit projektarbejde:

Ved at benytte De forhåndenværende søms princip.
Ved at arbejde efter, at Den håndværksmæssige kunnen viser sig i håndteringen af projektet.
Ved at benytte sig af vekselvirkningen mellem at være i “Tankeløs proces” og i sindig eftertænksomhed.

At se og opleve resultatet af en kreativ, skabende proces kombineret med en rationel og målrettet håndtering af de praktiske udfordringer i forbindelse med realiseringen af projektudkastet, har givet mig en tilfredsstillelse og en livsglæde som et projektskabende menneske (Homo projektus).

At kunne løse praktiske problemer på en ny overraskende måde eller en smart måde, en måde der trækker på både min håndværksmæssige erfaring og mit filosofiske udsyn, giver mig energi og livsmod.

Seniorvejen som rollebaggrund
Etableringen af egen virksomhed i 2015 har været den platform, hvor jeg har kunnet afprøve nogle af de forskellige roller, som seniorlivet har budt mig. Konsulentfirmaet Seniorvejen.com har været det frirum og eksperimentarium, hvor jeg har kunnet engagere mig i vidt forskellige gøremål og teste af, hvad der skulle være bærende for mit seniorliv. Hvor jeg har kunnet forholde mig til de forskellige seniorroller og forfølge dem, der var mest interessante, udvikle dem der var nødvendige og udfase dem der ikke var relevante.

Etablering af egen virksomhed har således givet mig erfaring som Seniorkonsulent, hvor jeg som administrativ tovholder har skullet holde styr på salg, økonomi, markedsføring og udvikling af firmaets produkter. (Iværksættervejen)

Opbygningen, anvendelsen og vedligeholdelsen af Seniorvejens hjemmeside har sammen med markedsføring på de sociale medier: Facebook, LinkedIn, Twitter og G+ givet mig mulighed for at teste Den teknofile rolle. (Jobvejen)

Udviklingen af Seniorvejens forskellige tilbud, hhv. foredrag, kurser, workshops, netværksarbejde og sparring har givet mig indsigt i seniorvejens seks forskellige veje. Min afprøvning og deltagelse i fx DGI’ s Yoga tilbud og de kommunale svømmetilbud har givet mig et godt indblik i hvad rollen som Sundhedsapostel indebærer. (Sundhedsvejen).

Mit samarbejde med syv andre forfattere i forbindelse med skrivning, redigering og udgivelse af bogen ”Med splitflag og højagtelse”, har givet mig nyttig indsigt i rollen som Kulturforbruger. (Den kreative vej)

Mit engagement i forskellige frivillige organisationer som Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, FUAM (Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder) samt DM seniorer Midtjylland, har afprøvet min rolle som Det sociale dyr i forskellige netværkssammenhænge. (Frivillighedsvejen)

Herudover har min grundlæggende underen og nysgerrighed ført mig til fremmede egne af både mental og fysisk karakter. Studiemiljøer som Idealismekredsen, Folkeuniversitetet og Aarhus Kredsen har givet mig kendskab til rollen som Åndsmennesket. Udelængslen, der blev grundlagt på to ture med ØK-skibe i 1960’erne, har motiveret og engageret mig i rollen som Globetrotter.

De sidste fem roller, Stilikonet, Køkkenguden, Husejeren, Fritidspædagogen og Plejeren er roller der for mig i særlig grad hører til familiens domæne. (Omsorgsvejen)

En øjenåbner
Det har været en lærerig proces at skulle forholde sig til de forskellige seniorroller og til sin egen virkelighed. Hvad er det egentlig jeg har gang i? Det blev tydelig i denne proces, der viste, at jeg måske har for mange initiativer i gang, som pegede i hver sin retning og som muligvis modarbejde hinanden. På den baggrund kunne der være behov for en sanering af de mange gøremål, en koordinering af de vigtigste og mest værdifulde tiltage samt en skærpelse af, hvad mit vigtigste mål er. Hvad ønsker jeg at have gang i? Det blev også aktualiseret og er påtrængende at få afklaret.

Synes du, at forfatternes forslag om at forholde sig til tolv seniorroller, er for stor en mundfuld, så har for eksempel Wilhelm Schmid i bogen Kunsten at blive gammel givet et mere roligt og sindigt svar på seniorlivets udfordringer. Peter Faber har med sin bog Farvel arbejde goddag frihed givet et andet kort og kontant svar på samme spørgsmål. Se min blog om disse bøger på dette link.

www.seniorvejen.com kan du hente yderligere oplysninger om mine gode tilbud til tvivlende seniorer.

Prøv opskriften på det vellykkede seniorliv: Selvbestemmelse, medinddragelse og anerkendelse af alderdommens muligheder.

P1110173 (2)
I et vellykket seniorliv gælder det om selv at kunne flytte sine brikker til det ønskede mål

I bogen Kunsten at blive ældre – Den nye aldringsrevolution giver aldringsforsker Rudi Westendorp et godt bud på, hvordan du som senior kan ruste dig til et godt seniorliv. Genetisk set er vi ikke skabt til at leve evigt, men vi har været i stand til at ændre vores livsbetingelser, så flere og flere af os lever markant længere. Men der er plads til forbedringer og forfatteren har anbefalinger om blandt andet nye boligtilbud, fleksible fratrædelsesordninger, relevante uddannelsestilbud og støttende ældreforsorg som et middel til at nå dette mål.

Smid væk-kroppen
Hvorfor lever vi ikke evigt og hvorfor er der nogle arter der lever kort, som en døgnflue og andre længe, som en Grønlandshaj? Hvorfor ældes vi og er der er et formål med at ældes? Der er i tidens løb fremkommet mange forskellige svar på disse spørgsmål, blandt andet at aldring er en mekanisme til at undgå overbefolkning.  Rudi Westendorp er uenig i denne påstand og hævder, at aldring er en bi-effekt af det evolutionære program for liv, hvis formål det er, at videregive vores DNA til vores børn.

Når vi er fyldt 50 år og vores børn er voksne og i stand til at få børn, er vores opgave fuldbragt. Vores krop får lov at ældes og bliver ”smidt væk”.  Alt hvad der eksisterer ældes. Det gælder for bøger, ølglas, vaskemaskiner og mennesker. Aldring er iflg. Rudi Westendorp en proces, der består i en ophobning af minimale beskadigelser, som vi pådrager os alene ved at være til. Ud fra en biologisk-evolutionær synsvinkel er der ingen grund til at blive gammel. Det er livets begyndelse, der tæller: evnen til at avle børn, at få børn og at opfostre dem til at blive voksne. Når det er overstået, er menneskets nytteværdi også slut i biologisk forstand.

Den evolutionære forklaring på, hvorfor vi ældes er, at mennesker investerer i frugtbarhed på bekostning af deres egen krop. Der er utallige biologiske mekanismer, der forklarer, hvordan en ophobning af skader i vores krop i en senere alder kan udvikle sig til en lidelse, sygdom og skavank. I løbet af aldringsprocessen støder alder, sundhed og social position sammen, men i kraft af den medicinske og teknologiske udvikling bliver den biologiske- og kalenderalderen koblet mere og mere fra hinanden. Derfor bliver vi ældre og ældre.

Hvor gamle kan vi blive?
Takket være en kombination af hygiejne, rent drikkevand og bedre ernæring, bekæmpelse af infektioner, teknologiske og medicinske opfindelser, mindre vold og god offentlig ledelse er den forventede levetid i den vestlige verden i løbet af blot et århundrede blevet fordoblet fra 40 til 80 år. I dag dør folk af sygdomme, der tilsyneladende er nye, men som også har været der tidligere. Dengang vakte de blot ikke opsigt, fordi kun enkelte blev gamle. Aldring kan undgås, men eftersom der altid vil være en risiko for at dø, vil vi aldrig blive udødelige, fastslår Rudi Westendorp.             

Efterhånden er det ikke almindeligt at dø, før man er fyldt 50 år. De fleste mennesker dør først senere og i en alder af 100 år er næsten alle døde. Den alder, hvor de fleste mennesker dør ligger nu omkring 85 år. Døden er tæmmet fra at have været et monster uden alder til at være en nærmest forudsigelig skæbne for gamle mennesker. For 100 år siden var ingen sikker på, om de også ville være i live til næste år. Under de daværende omstændigheder var det at blive gammel et attråværdigt gode og gamle mennesker var taknemmelige for at kunne holde sig i live i en høj alder.

Nu er der så mange mennesker, der bliver gamle, at den tidligere magi og mystik er forsvundet. Den tid er forbi, hvor en olding var synonym med visdom og livskunst. Der er ikke megen interesse for den erfaring, som kommer af et langt liv og for gamle menneskers evne til refleksion og empatiske færdigheder. Førhen havde døden ikke meget med alder at gøre, men i vore dage udgør høj alder, sygdom og død en treenighed.

Et liv med kvalitet
På trods af de negative konnotationer i forhold til høj alder er ønsket om at blive gammel og stadig være aktiv og sund et vigtigt mål at forfølge i sit liv. Men hvordan gør man det og hvordan giver man sit længere liv form, spørger Rudi Westendorp. Svaret er, at man bør spørge de ældre om, hvordan de oplever sundhed og hvordan de bedømmer kvaliteten i deres liv. Undersøgelser tyder på, at de sociale kontakter er af afgørende betydning for vores velbefindende og at vedvarende tilpasning til omstændighederne – også til det fysiske og psykiske forfald – er påkrævet. Ældre, for hvem det lykkedes, bliver gamle med succes.

At de fleste mennesker med en sygdom eller en skavank ikke føler sig syge eller handicappede og at de kan affinder sig med en ny situation, betyder, at der er en anden måde at se aldringsprocessen på. I dette perspektiv kan man blive ”gammel med succes” ved hele tiden at tilpasse sig omstændighederne og dermed også kroppens og hjernens forfald, som derfor ikke behøver at betyde, at man føler sig gammel.

I stedet for en fornægtelse af funktionstabet handler denne individuelle indstilling om smidighed, motivation og energi til at kompensere for kroppens og hjernens forfald. Så bliver aldringsprocessen ikke det mangehovedede uhyre, som må betvinges, koste hvad det vil, men et biologisk vilkår, som man kan indstille sig på og tilpasse sig til. Dette er kunsten at blive ældre.

Fordomme og muligheder
Ofte bliver diskussionen om generationernes ansvar for hinanden forgiftet af karikaturer om pensionister, der ”lever et liv i luksus” eller er ”stakkels sårbare gamle”. Somme tider skeles der skeptisk til ældre, der bobler af vitalitet og som en selvfølge selv styrer deres tilværelse. Hvor længe mon det bliver ved, spørges der undrende.

Rudi Westendorp er ikke i tvivl. Der er intet, der nægter folk retten til at lægge deres egne planer, heller ikke når man som 65-årig kan forvente at leve tyve år endnu, heraf femten uden begrænsninger. Det giver oven i købet tilfredshed at kunne realisere sine egne planer og at være bygmester for sin egen fremtid.

Gentænkning er påkrævet
Vores gennemsnitlige forventede levetid vil være stærkt stigende, men det er samfundet endnu ikke afstemt efter, hævder Rudi Westendorp. Det ville være bedre, hvis vi tilpassede indretningen af vores tilværelse efter, at vi levede længere. Det vil sige, at vi kommer til at arbejde og være social aktive i længere tid og at vi kommer til at nyde godt af vores pension længere end vores forældre og bedsteforældre var i stand til.

Det kræver en ændring i både menneskers og samfundets måde at tænke på: Et mere varieret botilbud, mere arbejde, mere forskning i ældremedicin og mere opmærksomhed fra ældreforsorgens side på, hvad mennesker selv gerne vil. Først da vil de ældre blive støttet i deres stræben efter at give deres længere liv et meningsfyldt indhold.

Den ønskede aldringsrevolution kræver nytænkning overalt i samfundet. Videnskaben, myndighederne og erhvervslivet bør gå sammen om at tilvejebringe sociale nyskabelser. Der er således brug for en bred vifte af boligtilbud til ældre. Det drejer sig ikke kun om luksusboliger, hvor alt er tiptop reguleret, men også om boliger, hvor folk med små indkomster er sikret tilstrækkelig pleje. Indtil nu har det problem stort set været løst med mere eller mindre standardiserede tilbud på beskyttede boliger og plejeboliger, men i fremtiden vil det kræve samarbejde at udvikle passende tilbud, hvor der er mulighed for det.

Arbejdsmarkedet trænger også til et grundigt eftersyn, så de ældre sikres retten til arbejde, hvis de har lyst, eller når de er tvunget til det på grund af manglende indkomst. Fuldtidsarbejde indtil de 65 år og også arbejde i tiden derefter bør der ikke være noget til hinder for.  Med videreuddannelse og omskoling, deltid eller nedgradering vil mange ældre i fremtiden kunne udføre lønnet arbejde.

Inden for det medicinske område bør ældreforsorg og ældres funktion være omdrejningspunkt for forskning og innovation. Professionelt plejepersonale bør støtte de ældre i sundhed og i de daglige funktioner i stedet for at herse med de ældre og fratage dem retten til selv at tilrettelægge deres egen tilværelse.

Forslag til videre læsning
Har du fået lyst til at læse mere om kunsten at blive ældre, så er der til hver af bogens kapitler gode uddybende kommentarer, nyttige kildehenvisninger og inspirerende forslag til videre læsning/ relevante link.

Stop op – så undgår du at gå i stå i dit seniorliv

P1150657 (2)
En hængekøje på Mekongfloden er et ideelt sted at stoppe op og reflektere over seniorlivets muligheder

Poul Joachim Stender har udgivet en god og inspirerende håndbog om, hvordan ethvert menneske, uanset alder kan stoppe op og få et nyt perspektiv på sit liv og mulighed for et generobre glæden ved hverdagen og glæden ved de mennesker, der omgiver os.

Fjumreår for voksne
Poul Joachim Stender, der er præst, har selv prøvet at stoppe op i sit liv og gennemført, hvad han kalder et fjumreår. Den oplevelse var så god, at han skrev bogen Stop op – Fjumreår for voksne. Bogen er opdelt i fem afsnit. 1. Livet begynder, når hunden er død og børnene er flyttet hjemmefra. 2. Stop op og tage et fjumreår. 3. Væk med fjumreårets forhindringer. 4. Kom i gang med fjumreåret. 5. Kunsten at vende tilbage.

Efter hvert afsnit i bogen er der en række spørgsmål, som læseren kan reflektere over i forhold til sin egen situation.  Sidst i bogen er der en nyttig checkliste over de forhold, som du bør afklare før du iværksætter dit fjumreår. Fx aftale med arbejdsgiver, udlejning af bolig, forsikringer.

Det er bogens motto at ”Et menneske skal stoppe op for ikke at gå i stå.”. Alle voksne mennesker bør derfor tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers har været fyldt op af. Bogen indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne fristes til at holde et fjumreår: Man kan rejse sydpå og kikke på olivenlundene, fordybe sig i bøger eller golf, eller flytte på landet og fordrive tiden med at plukke æbler. Ligegyldigt, hvad man vælger at bruge sit fjumreår på, skal man bare sørge for at komme ud af det vante og langt væk fra hverdagen.

At stoppe op og tage et fjumreår er imidlertid ikke uden risiko. Forfatteren understøtter sit synspunkt med sund fornuft samt en række eksempler fra Biblen, hvor han fremdrager forskellige personer, der også har løbet en risiko og tage en chance med deres tilværelse: For eksempel De vise mænd, der drager bort fra deres hjem, fordi en vished, om at de vil møde noget stort og meget livgivende i det fremmede, tirrer dem.

Forfatteren udlægger denne handling på følgende måde: ”Da vismændene havde afleveret deres gaver til Jesusbarnet, vente de hjem. Men der var sket noget med dem. De havde afleveret kostbarhederne i Betlehem, sådan som man også under et fjumreår kommer til at give slip på materielle værdier. Et fjumreår er ikke gratis. Men vismændene vendte rigere hjem, end de kom. De tog tilbage ’af en anden vej’. Det vil sige, at de begyndte at leve deres liv på en ny måde.”

Ta’ en tænkepause
Man behøver dog ikke at være bibelstærk eller stærk i troen for at stoppe op og få noget ud af en tænkepause. Han du været længe væk hjemmefra fx på et ophold i udlandet og kommer hjem igen kan du føle dig fremmed i eget hjem, blandt gamle venner og på arbejdet. Det er ikke underligt ifølge forfatteren for du har lært noget nyt ved at holde fri i en lang periode.

Du har forladt en bestemt livsstil, som du pludselig igen bliver konfronteret med, som om intet var hændt. Du har ændret dig som menneske og har måske i forholdt til dem, der blev hjemme, fået mere udsyn fordi du har haft tid til at opleve, tænke, læse, rejse, hvile og drømme. Der sker noget med os i fjumreåret, fordi vi har vover at tage det moderne menneskes største eksistentielle udfordring op: At holde fri.  

En overraskende måde at forberede sig på fjumreåret fremlægger forfatteren i kapitlet om Generalprøven. Inspirationen er hentet fra teaterets verden, hvor der efter den hårde træning altid er en generalprøve før forestillingen. Hvorfor ikke have generalprøve på andet end teaterforestillinger, spørger forfatteren og foreslår: ”Man kunne for eksempel lave en generalprøve på at være død eller at ligge på dødslejet eller alderdommen og pensionisttilværelsen”. ”Hvis man, inden man ligger for døden, øver sig på at give slip på sine ejendele, sine fordomme, sine vaner, sine børn, sin ungdom, sit arbejde etc., bliver det muligvis lettere at give slip på livet.”

Fjumreåret er at betragte som pausen, der giver ordene og musikken mening. Pausen er din mulighed for at træne til at blive god til fyraften, weekenden, helligdagen, feriedagen og til allersidst pensionen eller seniorlivet. Opfordringen er hermed givet videre til dig, der læser denne blog.

Er du interesseret i at læse andre bøger om seniorlivets udfordringer, så klik ind på http://www.seniorvejen.com og kik under fanen Nyttige hjemmesider/ Bøger og artikler til inspiration. God læselyst.

Bliv klogere på det gode seniorliv eller få tip til at få skrevet dine erindringer, før du glemmer dem. Prøv et af Seniorvejens foredrag.

foto-schmid-og-faber
Seniorlivets udfordring: Sindighed og ro eller engagement og tempo?

Det gode seniorliv
-Livsmod, fællesskab og ensomhedens udfordring.

Foredraget er inspireret af to bøger, som viser hver sin vej ind i seniorlivet. Dels Wilhelm Schmid’s bog “Kunsten at blive gammel”, der anviser 10 skridt på vejen hen mod ro og sindighed i seniorlivet.

Dels Peter Fabers bog “Farvel arbejde – goddag frihed”, der peget på fem konkrete området, som du bør tilstræbe at sætte flueben ved hver aften, før du går til ro.

Wilhelm Schmid’s bog bygger på den filosofiske retning, der hedder sindelagsetik: Det er din indstilling eller dit sindelag, der afgør om du handler etisk forsvarligt.

I modsætning hertil hævder Peter Faber, at det er konsekvensen af dine handlinger, der afgør om du har handlet etisk forsvarligt. Har din handling nyttet noget? er spørgsmålet for denne etiske holdning, der filosofisk kaldes nytte-/ konsekvensetik.

Hvilken vej vælger du? Bliv inspireret af foredraget!

Har du fået lyst til at læse lidt mere om de to bøger, som foredraget handler om, han du finde oplysninger i min Blog: Sindighed og ro eller engagement og tempo? (Findes i Arkiv. April 2016)

bjergning-af-storsejl-i-snestorm
Bjergning af storsejl i snestorm – Fra bogen “Med splitflag og højagtelse”

Skriv dine erindringer før du glemmer dem
-Fortælleglæde, fælleskab og den eksterne opbakning. 

Foredraget er baseret på bogen

Med splitflag og højagtelse
-Otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK-skib i 1960’erne

I foredraget fortælles om en gruppe skriveglade seniorer og tidligere ØK-ansatte, der syntes at de gode fortællinger fra de syv have burde nedskrives og udgives. Med fælles hjælp og praktisk- og økonomisk håndsrækning udefra lykkes det dem at få nedfældet og udgivet de personlige historier.

I foredraget gives endvidere smagsprøver på de forskellige beretninger fra både toppen og bunde af hierarkiet ombord på et ØK-skib i 1960’erne. Du kan blandt andet høre om: Bjergning af storsejl i snestorm. Mødet med østens mystik. Fodring af kølsvin samt Tandudtrækning i rum sø.

For mange af forfatterne har livet og dannelsen ombord på skibet sat sig varige spor og formet deres voksenliv. Hvad denne langtidsvirkning har været, kan du også hører om i foredraget.

Skal du også have skrevet dine erindringer i tide? så lyt til foredraget, fordyb dig i din erindring og gå så i gang med skrive- og udgivelsesarbejdet. God arbejdslyst.

Har du fået lyst til at læse lidt mere om vores erindringsbog fra 1960’erne kan du læse min Blog: Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Bliv inspireret af syv seniorer og tidligere ansatte i ØK, der har skrevet bogen ”Med splitflag og højagtelse”. (Findes i Arkiv. September 2016)

På Seniorvejens hjemmeside er der endvidere uddrag og anmeldelser af bogen.

Pris for foredrag og efterfølgende diskussion (I alt to timer) 1.500 kr. Ring (30 53 86 43) eller mail (pg.ra@hotmail.com) til mig for yderligere oplysning.

Hårdt arbejde og selvdisciplin, kritik og skepsis samt bevidst selvbedrag er tre af de ti værdier, der kendetegner seniorerne i årgang 1950.

sgt-_peppers_lonely_hearts_club_band
Da årgang 1950 var 17 år udkom dette album, hvis musik stadig er en vej til deres hjerter

Vil du i dialog med årgang 1950 så tal om de temaer, der interesserer dem: Kultur, mødet med andre mennesker, de tætte relationer til de nye og gamle venner og familien, værdipolitik, lysten til at leve sundt og retten til at nyde livet, hele livet… Og husk så musikken. Den er stadig en vej til deres hjerter. Anbefalingerne findes i Envisions undersøgelse fra 2015.                           

Generationen omkring pensionsalderen er en attraktiv målgruppe som forbruger, men der er endnu ikke er nogen, der har forstået dem. Det har Envision i 2015 rådet bod på med et historisk funderet generationsportræt samt en undersøgelse.

NOW YOU´RE SIXTY FOUR
Envisions undersøgelse af seniorgruppens karakteristika i 2015, ”NOW YOU´RE SIXTY FOUR”, bekræfter at der er livs- og købekraft i gruppen. De fylder godt i befolkningssammensætningen, de har mere på kistebunden end tidligere generationer af seniorer og de er ikke bange for at bruge deres penge og de vil gerne lyde livet – hele livet. Envision har interviewet 30 personer fra årgang 1950 og uddyber og kommenterer i rapporten de interviewedes svar med analyser, statistik, supplerende undersøgelser samt perspektivering og anbefalinger til de personer, der gerne vil i dialog med denne forbrugergruppe.

Det er Envisions påstand, at generationen omkring pensionsalderen er en attraktiv målgruppe som forbruger, men at der endnu ikke er nogen (indenfor reklame og marketingsbranchen) der har forstået dem. Det vil Envision råde bod på med et historisk funderet generationsportræt samt en undersøgelse af seks temaer: Økonomi, sundhed, medieforbrug, rejser, familien og fremtiden.  Redegørelsen veksler mellem korte videooptagelser med repræsentanter fra årgang 1950 og skriftlige redegørelser for de nævnte fokusområder.

Et nyt seniorportræt
Problemet med de eksisterende portrætter af seniorerne er, at generationen ikke kan genkende sig i beskrivelserne. Seniorerne protesterer per intuition mod at blive beskrevet som en ensartet masse. Især fordi de er vokset op med et stærkt fokus på individet og den personlige udvikling også selv om de gennem hele livet har kendt til styrken ved fællesskabet.

Formålet med Envisions nye undersøgelse er, at skabe et portræt, som er menneskeligt, personligt, nærværende og konkret. Det nye portræt skulle gøre det muligt (for reklame- og marketingsfolk) at komme tættere på seniorernes drømme og værdier og dermed adgang til, at kunne kommunikere med dem på en relevant, appellerende og effektiv måde. (=Salg).

Envisions rapport består af seks kapitler med følgende overskrifter: 1. Soundtracket til en ny verden, 2. Portræt af en årgang, 3. Hårdt arbejde betaler sig, 4. Generationen der ikke ville være gammel, 5. Kritiske kultur-super-brugere, 6. Globetrotter hele livet, 7. Fællesskabet i fokus – og mere mig-tid, 8. Klogere på årgang 1950.

Ti seniorværdier
Under overskriften Klogere på årgang 1950 har Envision opdaget 10 fælles værdier eller fyrtårne, som de har fundet i stort set alle interviews og analyser. ”Årgang 1950 udtrykker sine værdier helt uden at blinke, helt uden sarkasme og med en sikkerhed, der er en kaptajn værdig. De ved præcist, hvad de styrer efter og hvad der efterlader dem kolde og uinteresserede”, hedder det i rapporten. ”I udviklingen af nye produkter, services og kommunikation til Årgang 1950 er det fornuftigt at have disse værdimæssige fyrtårne som pejlemærker. Ellers risikerer vi let at ramme helt ved siden af målet.”, er anbefalingen til alle, der vil i dialog med denne seniorgruppe – og kan måske også bruges i forhold til andre 50+.

De ti værdier er Substans. Ægthed. Hårdt arbejde og selvdisciplin. Mådehold. Valgfrihed. Kritik og skepsis. Oprør og indflydelse. Fællesskab. Vedholdenhed. Bevidst selvbedrag.

I rapporten er disse ti værdier uddybet, hvor det om værdien Substans fx siges, at “Substans handler om bevisførelse og om at komme til sagen. Om at få svesken på disken uden for meget vrøvl… Årgang 1950 gider ikke omveje, vrøvl og lange salgstaler, løgne, smiger og varm luft… Giv mig noget, jeg kan se, opleve, debattere, røre ved, noget konkret. Spild ikke min tid.. Og ja, substans handler også om at have noget på hjerte. Om at levere noget indholdsfuldt og noget med mening”.

Om værdien Valgfrihed hedder det, at ”Årgang 1950 vil ikke sættes i bås; de er allergiske over for generaliseringer… ””Fortæl mig ikke, hvordan jeg skal være – ud fra min alder””. De vil da gerne leve op til omverdens forventninger … hvis det giver mening for dem… De vil gerne fortsætte med at arbejde; ikke fordi Finansministeren siger det, men fordi det giver mening.  Friheden til at vælge er essentiel. Den kommer til udtryk, når de taler om valg af karrierer, valg af partner i livet, valg af at få børn eller ej, valg af rejsemål. Det faktum, at de startede på arbejdsmarkedet, da de stort set kunne vælge og vrage, har givet dem en tro på, at de faktisk kan vælge. Frihedsværdien hænger nøje sammen med deres faktiske erfaring  – at det virkelig kan lade sig gøre.”

Om værdien Fællesskab hedder det, at ”De vil ikke slås i hartkorn med ”seniorer”. De vil i det hele taget ikke have gruppeprædikat på, for de er jo frie individer og har hver især gennemgået helt personlige udviklinger og realiseret sig selv forfra og bagfra. Og alligevel hylder Årgang 1950 fællesskabet som værdi. Nogle har paroler om solidaritet. Og mener, at den frihedskamp, de førte, var på vegne af mange andre end dem selv. Andre taler varmt for familien… De er enige om, at de unge giver for let op i deres parforhold.. Og samtidig er mange af dem blevet skilt flere gange – og flere lever lykkeligt som singler i dag”.

Om værdien Bevidst selvbedrag hedder det, at ”Denne dobbelthed – forskellen mellem det, de siger og det de gør, er allestedsnærværende i billedet af Årgang 1950. Fælleskabet som vigtigste værdi, selv om man dyrker det, man selv har lyst til. Et stort forbrug, man helst ikke taler om og et selvbillede som mådeholdende og nøjsomme. En kritisk holdning overfor al kommercialisme og en stor glæde ved tilbudsaviser og konkrete fordele ved nye produkter.”

Knyt an til den idealistiske selvfortælling
I forhold til denne dobbelthed hos Årgang 1950 har Envision følgende anbefaling: ”Begge fortællinger er sande, fordi de føles sande. Der er plads til at være reflekteret i Årgang 1950. Vores vurdering er dog, at man som reklamebureau eller annoncør hellere skal tage udgangspunkt i den idealistiske selvfortælling frem for den hudløs ærlige.”

Rapporten afsluttes med en række anbefalinger og gode forslag til, hvad man kan arbejde ud fra, når man skal i dialog med Årgang 1950. Herunder: Hvordan fanger du opmærksomheden? Virkemidler og kommunikationsgreb. Gun-Britt metoden. Produkter, som Årgang 1950 savner inden for fødevarer, tøj og mode, teknologi, underholdnings- og fritidsprodukter m.m.

Retten til at nyde livet hele livet
Som resultat af undersøgelsen har Envision følgende konklusion ift. Årgang 1950: ”Alder er ikke et emne for dem, så lad være med at tage udgangspunkt i det. Tal hellere om at få mest ud af tiden og muligheden for at fortsætte det gode liv, de lever nu. Gør dit forarbejde ordentligt og tal om de temaer, der interesserer dem: Kultur, mødet med andre mennesker, de tætte relationer til de nye og gamle venner og familien, værdipolitik, lysten til at leve sundt og retten til at nyde livet, hele livet… Og husk så musikken. Den er stadig en motorvej til deres hjerter”.                           

Kunne du tænke dig at læse denne undersøgelse og se de mange interview med årgang 1950, så kan du registrere dig som bruger på Envisions hjemmeside: http://sixtyfour.envision.dk/

Alder er ingen hindring for arbejdslivet – Det danske arbejdsmarked er blot ikke parat til de arbejdsduelige seniorer. Der mangler mulighed for fleksibel tilbagetrækning og nedsat tid.

rapport-aes-2
Hovedparten af seniorerne i Danmark er tilfreds med livet, har et godt helbred og vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet

Et nyt studie fra Ældresagen er opmuntrende læsning for seniorgruppen. Status og fremtidsperspektivet lover godt for seniorerne og for samfundet. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, viser en ny undersøgelse fra Epinion. Det danske arbejdsmarked er ikke parat til de arbejdsduelige seniorer.

I Ældresagens Fremtidsstudie 2015, som er udgivet i bogen ”Alder ingen hindring”, er 4000 danskere mellem 50 og 89 år blevet interviewet om blandt andet livskvalitet, helbredssituation og jobønsker.  I bogen oplyses det, at de 50-89 årige er meget tilfredse med livet. På en skala mellem 0 og 10 ligger de på 8,3. Mere end hver anden mellem 50 og 89 er slet ikke begrænset af sit helbred. Hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet, ville gerne have fortsat længere. Så der er saft og kraft i seniorgruppen til at klare sig selv og give en hånd til dem, der måtte have behov herfor.

Livskvalitet
På spørgsmålet om, hvad der gør seniorerne lykkelige, topper familien efterfulgt af et godt helbred og friheden til selv at vælge. Der er ikke noget i Fremtidsstudiet, der tyder på, at det at blive ældre i sig selv er forbundet med tab af livsindhold og kvalitet i livet. Tilfredsheden med livet er lavere for de 50-59 årige end blandt de 80-89 årige. Faktorer som et dårligt helbred og ensomhed er dog forbundet med en markant lavere livstilfredshed. Resultatet af undersøgelsen afspejler, at livskvalitet og ”det gode liv” ikke er en fast størrelse, men kan ændre karakter gennem livet. Trods skavanker og sygdom formår seniorerne ofte at tilpasse sig mange af de begrænsninger, som alderen kan føre med sig og i stedet for fokusere på de ting, som de kan og som skaber glæde i livet.

Den påvirkelige alder
Tidligere var man gammel, når man ramte en bestem alder. Det at være gammel var forbundet med gråt hår, stok, lænestol og strikketøj. I dag er alderen mere en flydende størrelse. Mange er aktive langt op i alderen og seniortilværelsen bruges ofte på rejser, motion og fritidsinteresser. Takket være en sund livsstil, motion, meningsfuldt indhold i tilværelsen, en god økonomi og et veludviklet sundhedsvæsen, har alderen fået nye og langt bedre betingelser. Seniorerne er blevet mere bevidst om, at aldring er påvirkelig og afhængig af, hvordan den enkelte lever og ikke kun, hvornår man er født.

Det gode helbred
Et godt helbred er for de fleste seniorer en af de vigtigste forudsætninger for en god livskvalitet. Et dårligt helbred og de følgevirkninger, som det har, er omvendt noget som seniorerne frygter. Sygdom er det seniorerne frygter mest for deres fremtid. Næsten hver anden frygter afhængighed af andre, mens en ud af fem frygter utilstrækkelig pleje. Fire ud af fem vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende.

Fremtidsstudiet bekræfter, at der er en social ulighed i samfundet. Seniorer med en lang uddannelse har et væsentligt bedre selvvurderet helbred end seniorer med en kort uddannelse. En hovedingrediens i forhold til et godt helbred er motion. For eksempel fysisk aktivitet 30 minutter om dagen med moderat til hård motion for yngre seniorer og moderat motion for ældre seniorer.

Rigtige venner
Ved siden af familien udgør venner og bekendte en betydelig del af seniorernes sociale netværk. Vores venner har stor betydning for, hvem vi er og hvordan vi har det. De giver anerkendelse og velment modstand og supplerer på den måde familien. Rigtige venner kan være livsvidner og loyale samtalepartnere, der er der – både når livet varmer og når det smerter. Venner er med til at styrke livskvaliteten og helbredet hos seniorerne.

De sociale medier giver nye, flere, hurtigere og billigere kontakter og dermed mulighed for at styrke relationerne til familien og venner også over store afstande. De nye kontaktmuligheder skal dog ifølge studiet ses som et supplement og ikke som en konkurrent til det personlige møde eller telefonsamtalen.

Flere år i arbejde
Seniorerne tilbringer – ligesom den øvrige befolkning – en stadig større del af deres liv på arbejdsmarkedet. Arbejdet og tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig for seniorgruppen – både i forhold til identitet og økonomi. Hver fjerde af de 50-69 årige, som stadig er aktive på arbejdsmarkedet i 2015, ønsker at arbejde så længe som muligt.

Lysten til at stoppe med at arbejde og helbredet er de to primære årsager til, at seniorerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Jo ældre man er, jo større andel er stoppet med at arbejde, fordi det var økonomisk gunstigt, på grund af ægtefællen eller på grund af aldersgrænsen. Omvendt er de yngre generationer i højere grad stoppet på grund af helbred og ændringer på arbejdspladsen. Hver tredje mellem 50 og 89 år, der holdt op med at arbejde, ville godt have fortsat længere. 61 % synes, at de stoppede deres arbejdsliv på et godt tidspunkt.

p1140577
I Vietnam er alder ingen hindring for at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet. For eksempel i familiens sivmåtteproduktion

Arbejdsmarkedet er ikke klar til seniorerne
Seniorerne er tilsyneladende klar til at følge statsministerens opfordring til at udsætte pensionsalderen og blive længere på arbejdsmarkedet. Men arbejdsmarkedet er endnu ikke klar til dette tilbud, viser en undersøgelse som Epinion har lavet for Djøf. I alt 1.020 danskere har medvirket til analysen, hvor de blandt andet er blevet spurgt om, hvornår de regner med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og hvad de mener om de ældres situation på arbejdsmarkedet.

Frygt for fyring og kompetencetab
Undersøgelsen viser, at næsten hver tredje frygter på et tidspunkt at blive fyret på grund af deres alder. Herudover mener mere end fire ud af fem, at de får mindre efteruddannelse end deres kolleger alene på grund af deres alder. Næsten 60 procent mener ikke, at virksomhederne gør nok for at holde på dem.  På bundlinjen står, at næsten tre ud af fire danskere over 50 år ikke mener, at arbejdsmarkedet er parat til seniorerne.

Fleksibel tilbagetrækning og nedsat tid
På baggrund af undersøgelsen foreslår Djøf, at regeringen nedsætter en seniorarbejdsmarkedskommission med fokus på at få justeret arbejdsmarkedet så det giver seniorerne mulighed for det de ønsker: Fleksibel tilbagetrækning og nedsat tid er to goder, som danskerne gerne vil have, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet!

Læs rapporterne
Kunne du tænke dig at læse hele Ældresagens rapport, så kan den hentes her: https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/fremtidsstudiet-2015

I forhold til Djøf-undersøgelsen har Epinion i 2016 udarbejdet en tilsvarende analyse af LO-medlemmernes holdning til en tilbagetrækning fra arbejdsmarked samt deres vurdering af seniorenes forhold på arbejdspladsen. Du kan læse denne rapport her: https://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2016/07/~/media/LO/Aktuelt/Nyheder_2016/LO-barometer%202016%20seniorblokken.ashx

Vil du gerne læse mere om seniorgruppens situation, så har Envision i 2015 undersøgt Årgang 1950 forventninger til seniorlivet. I denne undersøgelse, som har titlen NOW YOU´RE SIXTY FOUR, er der interview med 30 personer fra årgang 1950, suppleret med analyser, supplerende rapporter og anbefalinger. Du får adgang til rapporten ved at registrere dig som bruger på Envisions hjemmeside: http://sixtyfour.envision.dk/

Arbejdslivet og seniorlivet i Vietnam – Hjælp dig selv, brug dine forbindelser og vær forberedt på korruption overalt i samfundet. 

p1140598
Selv om man er 89 år, er man ikke for gammel til at fremstille en ny sivbåd i løbet af en måned til en pris af 800 kr.

En nylig rejse til Vietnam har givet en række nye perspektiver på, hvordan seniorer i andre lande må klare sig i arbejdslivet og i seniorlivet.

Lang arbejdstid, lav løn og usikker alderdom
I Vietnam er vilkårene på arbejdsmarkedet meget forskellige fra i Danmark. 40 timers arbejdsuge for offentligt ansatte og 40-60 timer for privat ansatte. 1.500 – 2.000 kr. i løn om måneden til offentligt ansatte fremmer deres motivationen for at få et ekstrajob. I mange familier arbejder flere generationer sammen for at tjene til dagen og vejen, herunder børn og mange seniorer.

Alle er tvunget til at være medlem af en faglig organisation, men der er ingen hjælp at forventer i en konfliktsituation. Der findes arbejdsløshedsforsikringer, men de færreste benytter sig deraf. Tilsvarende med sygeforsikring. Vietnameserne sparer på forsikringen og håber på at undgå at skulle få brug for den. Der er ingen hjælp til de arbejdsløse, som må hjælp sig selv. Kommunen hjælper ikke de ledige økonomisk og tilsvarende er der ikke et jobcenter, der vejleder og hjælper med at formidle de ledige job. Arbejdsgiverbetalte pensioner findes heller ikke.

Det gælder om at have forbindelserne i orden
De ledige job slås op på Internet, på virksomhedernes hjemmesider og på virksomhedernes porte, vinduer og opslagstavler. Mange job placeres “ovenfra” via et finmasket netværk af loyale forbindelser og vennetjenester. Tilsvarende styrer det kommunistiske parti udnævnelser og valg af ansatte og embedsmænd i statens institutioner.

Penge under bordet
Der findes love og regler for arbejdsmarkedet, men hvis du som ledig ønsket en hurtig afklaring af dine jobchancer, så er vejen en tyk pengekuvert under bordet. Korruption findes overalt i samfundet fx i politiet, hvor færdselspolitiet har en kutyme om at udstede min. 6 bøder om dagen, som gå i statskassen. De øvrige udstedte bøder afleveres til politimesteren, som fordeler de ekstra opkrævede midler til alle i organisationen, der medvirker til korruptionen. Det skaber loyalitet indadtil i organisationen og stiller den enkelte vietnameser lovløs.

Økonomisk vækst forhindrer oprør
Hvorfor gør vietnameserne ikke noget ved denne situation? Forsamlingsfrihed er ikke noget, som de kender til i Vietnam. Til gengæld udvikler landet sig økonomisk og hører til de såkaldte Tigerøkonomier i Asien. For eksempel har Samsung etableret verdens største mobiltelefonfabrik i landet med 75.000 arbejdspladser. Vietnameserne er et pragmatisk folkefærd, der har oplevet mange år med krig, fattigdom og usikkerhed. Så længe systemet kan sikre økonomisk vækst og fremgang så er vietnameserne, herunder de vietnamesiske seniorer tilfredse.

 

Vi har brug for dig og du har brug for os – Hjælp til selvhjælp baner vejen til job for ledige seniorer i Aarhus.

workshop-om-modet-med-seaa
De engagerede workshopdeltagere peger på fire fokusområder for Senior Erhvervs indsats

Er du ledig senior og har du behov for konkret hjælp til et nyt job? Har du brug for at få afklaret, om du skal skifte brancheområde? Vil du gerne i direkte kontakt med potentielle arbejdsgivere? Så prøv de nye tilbud, som Senior Erhverv i Aarhus er i fuld gang med at udvikle til ledige seniorer.

I en netop afholdt workshop har medlemmerne af Senior Erhverv i Aarhus peget på fire nyttige hjælpemidler til at løse denne opgave:
En mere brugervenlig hjemmeside.
Opmærksomhed på medlemmernes første møde med Senior Erhverv.
Fokus på dialog og medlemsinddragelse i aktiviteterne samt
Tydelighed om Senior Erhvervs formål og opgave.

I det følgende kan du læse om resultatet af workshoppen, prioriteringen af indsatsområder og en handlingsplan for Senior Erhvervs konkrete arbejde med at hjælpe ledige seniorer i job.

Medlemsanbefalinger til Senior Erhverv
Den 13. oktober 2016 var der Netværksmøde med oplæg og dialog om fire spørgsmål:
1. Skal vi ændre vores hjemmeside, så den taler direkte til dig?
2. Skal vi på vores netværksmøder have mere fokus på dialog?
3. Skal vi have en køreplan for, hvordan nye medlemmer bydes velkommen?
4. Skal vi tydeliggøre Senior Erhvervs formål og opgave for dig?

Resultatet af workshoppen og et efterfølgende netværksmøde taler sit tydelige sprog: De engagerede workshopdeltagere peger på fire fokusområder for Senior Erhvervs arbejde:

1. Hjemmesiden er kedelig
Den første modtagelse er vigtig. Både den personlige, den telefoniske, pr. mail og via hjemmeside. Hjemmesiden er kedelig og appellerer ikke til medlemmerne. Bør være mere direkte fx Vi har brug for dig – og du har brug for os. Vi er en bred gruppe af seniorer fra chauffører til direktører. Find nogle bedre fotos. Stil for eksempel 15 personer op med forskellige ”uniformer/ arbejdstøj” og vis/ signaler at sådan ser vores medlemmer ud!

2. Medinddragelse på netværksmøderne
Der bør være fokus på dialog og medinddragelse på netværksmøderne. Mødet i dag (13/10) var et givende møde med dialog om fælles emner, opsamling på gruppedrøftelserne og anvisning af den videre proces for medlemsprojektet.

Forslag om at eksperimenterer med en ny Virksomhedsservicegruppe med fokus på de offentlige arbejdspladser. Vi bør gå på to ben: et privat og et offentligt ben.

Forslag om medlemsstyret netværksmøder, hvor medlemmer med en særlig indsigt stiller sig til rådighed for de øvrige medlemmer. Møderne kunne afholdes på andre dage end torsdag eller den første torsdag i måneden kunne være en medlemsstyret netværksdag! Emnerene kunne være både faglige, personlig og udveksling af livserfaring.

Det er vigtig at skelne mellem Temadage og Netværks-dage, hhv. opdele Netværksmødet i en temadel og en medlemsdel.

Forslag om etablering af en kompetencedatabase, hvor medlemmernes kompetencer kunne synliggøres og anvendes af de øvrige medlemmer, når disse som ambassadører for hele seniornetværket møder arbejdsgivere med behov for arbejdskraft. Vi bør kunne være ambassadører for hinanden på arbejdsmarkedet.

3. Køreplan for start i arbejdsgrupperne
Der bør være en A4-side med de overordnede punkter for arbejdsopgaverne i arbejdsgrupperne. En arbejdsbeskrivelse af de forskellige funktioner i gruppen samt en (reviderbar) køreplan til løsning af de nuværende og kommende opgaver i gruppen. Det har været en god oplevelse som nyt medlem at blive kontaktet med en telefonsamtale om medlemmets arbejdsmæssige situation. Det er vigtig at få tydeliggjort, hvad seniorkompetencer er og hvordan, de kan styrkes i de forskellige arbejdsgrupper.

4. Synliggørelse af vores kompetencer
Det er vigtigt, at seniorernes kompetencer synliggøres på foreningens hjemmeside. Forslag om at spørge arbejdsgiverne ved besøg om der er medarbejdere på vej på pension, som kunne have nytte at et medlemskab ved Senior Erhverv. Forslag om at oprette en oversigt over de jobkategorier, som seniorerne blive ansat i når de stopper hos Senior Erhverv.
Det er vigtigt, at kontorvagten altid har tid til at modtage nye medlemmer og er i stand til at vejlede om foreningens tilbud samt, hvordan det kommende medlem kan blive en aktiv del af foreningen.

ny-medlemsrejsen
Medlemmernes vurdering af mødet med Senior Erhvervs nuværende tilbud

Hjælp med at udvikle et nyt Manifest for Senior Erhverv
Efter workshoppen og netværksmødet blev udviklingsprocessen afrundet med et bestyrelsesmøde. Her blev indsatsområderne prioriteret og der blev formuleret en handlingsplan. Handlingsplanen skal føre til, at Senior Erhverv Aarhus får formuleret et Manifest (programerklæring) for foreningens arbejde med at hjælpe ledige seniorer i job. Et Manifest, som gerne skulle gennemstrømme alle foreningens fremtidige aktiviteter.

Fra workshop til idekatalog
Den afholdte workshop mundede ud i en 25 siders rapport, der afdækker den ”rejse”, som foreningens medlemmer har været på fra første gang, de hørte om foreningen og til deres nuværende status som fuldgyldige medlemmer. Rapporten består af 4 dele: 1. Anbefalinger. 2. Analyse af ”medlemsrejsen”. 3. Idekatalog. 4. Bilag.

De fire anbefalinger er omtalt tidligere. Medlemsrejsen er vist grafisk med den illustration, som denne del af artiklen er illustreret med. Idekataloget består af 31 interessante forslag til nye veje, som Senior Erhverv kan bruge i mødet med de ledige seniorer. Endelig var der seks bilag om praktiske initiativer, som andre organisationer har gennemført med succes. Blandt andet Kvik Køkkenets Manifest for arbejdsgiverens møde første arbejdsdag med en ny medarbejder. (”Her er 10 ting, jeg som din nye chef synes du skal vide”.)

Prioriterede indsatsområder
Bestyrelsen har besluttet at Idekataloget skal være et fast punkt på dagsorden fremover. Herudover er der udvalgt en række områder, som er prioriteter på følgende måde:

1. Manifest for Senior Erhverv Aarhus
Det har første prioritet at få udarbejdet et Manifest for Senior Erhvervs formål og opgave. Et Manifest, som gerne skulle gennemstrømme alle foreningens fremtidige aktiviteter. Første skridt i denne indsats er at indbyde foreningens medlemmer til brainstorm. Fra alle netværksgrupper indkaldes mindst 3 personer samt hele bestyrelsen til workshop om input til udarbejdelse af Senior Erhvervs nye Manifest. Der udarbejdes to invitationer: En til alle medlemmer og en til netværks-/ arbejdsgrupperne.

Næste trin i denne indsats er en workshop, hvor bestyrelsen sammen med netværksgrupperne arbejder med henblik på en konkretisering af initiativer på basis af de tidligere stikord. Workshoppens deltagere arbejder videre med opgaven, hvis der er behov herfor. Efterfølgende mødes bestyrelsen og sammenfatter resultatet af brainstorm og workshop til et nyt Manifest for Senior Erhverv Aarhus.

2. Struktureret Jobsøgningsservice
Det har anden prioritet at få udarbejdet en struktureret Jobsøgningsservice for Senior Erhvervs medlemmer. Den foreløbige handlingsplan ser sådan ud: Senior Erhverv Aarhus tilbyder denne service i tre perioder om året. 3-4 gange inden for en måned efter Åbent Hus og efter Fest For Fyrede. Indholdet af dette tilbud vil dreje sig om: Ansøgning, uopfordret ansøgning, kontakt til virksomhederne, miniprofiler, CV/ Brutto CV, netværk, LinkedIn, mv.

3. Medlemsaktivitet/dialog på Netværksmøder
Medlemsinddragelse, fokus på dialog og ”hands on” er det område, der har tredje prioritet for Senior Erhverv Aarhus. Handlingsplanen se foreløbig sådan ud: Tovholder er ansvarlig for at lede den efterfølgende diskussion. Tovholderopgaven skal beskrives. Fokus er på medlemmernes udbytte ift. jobsøgning. Introduktion – > oplæg – > drøftelse.

Tag del i arbejdet!
Er du ledig senior og har du fået lyst til at hjælpe med dette udviklingsarbejde, så er du velkommen hver torsdag formiddag fra kl. 10-12, hvor Senior Erhverv Aarhus har netværksmøde på adressen Dalgas Avenue 35, 8000 Aarhus C. Se hjemmesiden for yderligere oplysninger: www.seaa.dk

Har du lyst til at vide mere om brugerinddragelse og den metode, der blev benyttet af konsulent Charlotte Albrechtsen fra Tovejs, så kan du finde yderligere oplysninger på hendes hjemmeside: www.tovejs.dk