Forfatter: seniorvejen

Jeg er konsulent ved Seniorvejen, der er et kursustilbud til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet. Det kan være en vanskelig opgave at gå fra det forudsigelige og strukturerede arbejdsliv til det uforudsigelige og åbne seniorliv. For nogen er denne situation en befrielse for andre en forbandelse. Der er mange tilbud til personer, der vil ind på arbejdsmarkedet. Der er derimod ikke mange tilbud til dem, der vil forlade arbejdsmarkedet. Det vil Seniorvejen råde bod på.

Det kan være farligt at stoppe uforberedt på arbejdsmarkedet

On By seniorvejenIn Jobvejen, Overgang, SeniorpolitikSkriv en kommentar
Det gælder at finde den kasse som dit seniorliv passer i
Det gælder om at finde den kasse, som dit seniorliv passer ind i

Forbered dig i god tid og undgå at blive ramt af kriser som tab af mening, depression og tomrum. Bliv inspireret til at dyrker det positive i dit livs efterår. Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft. Hør om tre seniorers vurdering af det bedste og det værste ved at forlade arbejdsmarkedet og få seks gode råd til at takle overgangen og finde meningen i dit seniorliv.

Jagten på mening i seniorlivet
De fleste seniorer, der forlader arbejdslivet, gør det uden de store problemer. Der er dog iflg. psykolog Vilhelm Borg en mindre gruppe, som ikke formår at udfylde tomrummet efter arbejdet og har svært ved at finde deres plads i nye sociale sammenhænge. Modsat vores forældres generation er der ikke længere nogen ”rigtig måde” at blive pensionist på. Vi bestemmer i højere grad selv, hvornår vi vil stoppe på arbejdsmarkedet og om vi også vil være aktive efterfølgende. Dermed er pensioneringen ikke en destination, men en rejse eller overgang og det gør mange forvirrede. Derfor søger flere hjælp til at finde ud af, hvad der skal ske nu. Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl om, hvad der skal ske efter arbejdslivet?

Cand. med. Gidon Zlotnik giver i artiklen ”Hvordan dyrker jeg det positive i mit livs efterår?” en række anbefalinger: Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft.

Fremtiden skal dog ikke helt ignoreres. Den skal også plejes og det kan man ifølge Gidon Zlotnik ved at planlægge og aftale møder, rejser, samvær, fester o.l. således at kalenderen (og dermed livet), hverken er tom eller tynd. Det kræver imidlertid et dagligt arbejde og målbevidsthed at have de positive briller på. Men hvordan håndteres de eventuelle negative tanker og følelser med henblik på at sætte mere fokus på de positive? Gidon Zlotnik har et godt middel: ”Ved at spytte dem ud! I stedet for at jamre indgår jeg i en åben dialog med mig selv og/ eller med andre om angsten, fortrydelsen og selvmedlidenheden, som ledsager smerterne og tænker i stedet på, at alle smerter hører med og er en daglig bekræftelse på, at det er lykkedes mig at leve så længe”.

Tre bud på det bedste og det værste
 I Kristeligt Dagblads artikel den 4. marts 2016 om ”Tre pensionister: Der er masser af nye muligheder og oplevelser i vente”, er der kontante bud på, hvad man som kommende senior kan glæde sig til og hvad man kan frygte:
– ”Det bedste var at få mulighed for at gå ind i frivilligt arbejde. Det giver stor mening at have tid til at gøre en forskel for andre”. ”Det værste var usikkerheden ved at gå fra noget fast til noget, man selv skal skabe. Men det kan man jo langt hen af vejen planlægge sig ud af”.
– ”Det (bedste) var, at tiden pludselig blev min egen og at jeg nu kan gøre, præcis hvad jeg vil. Jeg kan lade dagen digte sig selv, som man siger”. ”Det værste er, at man til tider godt kan føle sig lidt ensom. Jeg har dage, hvor jeg godt kunne bruge en ven til at vende tingere med”.
– ”(Det bedste var) at opdage at det ikke var sidste udkald, at der var masser af nye muligheder og nye oplevelser i vente”. ”Jeg har faktisk svært ved at sætte fingeren på det værste. Det er helt afgørende, at man planlægger, mens man stadig har evnen til at planlægge, ellers kan man få problemer”.

På den positive side kan kommende seniorer således glæde sig til at kunne gøre en meningsfuld forskel samt kunne vælge frit bland mange nye muligheder. På den negative side er der til gengæld usikkerheden og risikoen for at blive ensom. Hvordan det positive side kan styrkes yderligere har Magisterbladet seks gode råd til.

Hvor og hvordan vil jeg bo som senior
Hvor og hvordan jeg vil bo som senior – det er spørgsmålet

Seks gode råd om overgangen til seniorlivet
 I Magisterbladet nr. 3, 2016 er der en nyttig guide med seks gode råd til, hvordan du kan takle overgangen samt finde meningsfulde aktiviteter i seniorlivet:

Anerkend, at det kan være svært
Efter et langt arbejdsliv ser mange frem til at gå på efterløn eller pension. Og pensionisttilværelsen ser herlig ud, sådan som den tager sig ud i film og reklame. Her er pensionisterne solbrune, de spiller golf, er økonomisk velpolstrede og rejser ud og oplever verden. I den virkelige verden er hver eneste dag som pensionist dog ikke lige så rosenrød. Amerikanske og engelske undersøgelser viser, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er den sværeste overgang i livet. Hvad nu hvis du oplever et dyk, når hverdagen rammer igen? Hvis ægtefælle er svær at gå op af hele dage? Hvis huset pludselig er blevet for dyrt? Anerkend, at det er svært og bliv dermed bedre i stand til at gennemføre tilbagetrækningen.

Planlæg i god tid
 Du kan lette overgangen fra arbejdsmarkedet, hvis du allerede i god tid gør dig nogle grundige overvejelser omkring din tilbagetrækning. Hvor tidlig du skal begynde er selvfølgelig individuelt, men fem år inden er for de fleste en god tommelfingerregel. Har du en ægtefælle eller en samlever, er det en god ide, hvis I sammen udarbejder en handlingsplan over, hvordan dit – og evt. jeres – liv skal se ud som pensionister. Tal om jeres økonomiske forhold: hvor mange penge har I til rådighed som pensionister? Ønsker I at blive i huset, eller synes I at der er for mange værelser og for meget græs, der skal slås? Det kan også være en god ide at tale om, hvordan I vil fastholder et sjovt og kærligt samliv nu, hvor I får mere tid sammen: Hvad forventer I af hinanden? Hvilke interesser skal I hver have lov til at pleje og hvilke kan I dyrke sammen?

Trap ned
En vigtig del af din tilbagetrækning inkluderer en god dialog med din arbejdsplads om, hvordan du ønsker, at den sidste tid på arbejdsmarkedet skal se ud. For nogle kan det være en god ide at trappe med i arbejde, så de fx har firedagesuger. For andre er det vigtigtigere kun at sidde med de opgaver, de synes er sjove. Ønskerne er individuelle og gør det klart for dig selv, hvad der er, du gerne vil have. Nogle virksomheder tilbyder seniorsamtaler, hvor sådanne særlige aftaler kan indgås. Hvis ikke din arbejdsplads tilbyder dette, kan du bruge din årlige medarbejderudviklingssamtale til at præsentere dine ønsker for din leder. Du kan selvfølgelig ikke på forhånd vide, hvordan din arbejdsgiver reagerer på dine ønsker, men gå positivt ind i samtalen med en forventning om, at din arbejdsgiver også er interesseret i, at du får en tredje karrierer, som er meningsfuld for dig. Hvis dine ønsker imødekommes, vil du være mere tilbøjelig til at opretholde dit engagement og arbejdsglæde og det er også i virksomhedens interesse.

Betragt dig selv som en ressource
 Selv om du er i den sidste fase af din karriere, må du ikke holde op med at se dig selv som en ressource for arbejdspladsen. Hold fast i, at du kan noget særligt i kraft af dine erfaringer og dine måske mange år som kulturbærer i virksomheden. Selv om du fx arbejder på nedsat blus, er det vigtigt, at både du og din arbejdsgiver holder fast i det. Måske kan dine kompetencer endda komme i spil på en ny måde, fx som mentor for nyansatte i virksomheden. Der er en tendens til, at de ældste på arbejdspladsen begynder at sige nej tak til efteruddannelsestilbud, når de nærmer sig pensionsalderen. Måske tænker du, at det er spild at sende dig på kursus, men husk, at du altid kan udvikle dig mere, og at det er vigtigt at holde hjernen i gang.  Det gælder ikke kun på arbejdspladsen, men også senere i livet som pensionist.

Giv fritiden mening
 Der er stor forskel på, hvordan nye pensionister håndterer al den nyerhvervede fritid. I den ene grøft har vi dem, der lægger for mange planer: Dem, der vil motionere hver dag, tage et aftenkursus, begynde til pileflet, lære et nyt sprog og renovere førstesalen. I den anden grøft har vi dem, der siger, at de nok skal finde på noget, men hvor der ikke sker en pind. Begge dele kan være lige uholdbare, fordi de enten kan gøre dig stresset eller deprimeret. Generelt set er kvinder ret gode til at balancere pensionisttilværelsen og fylde den med ting, der giver dem glæde og mening. Mænd har derimod – groft sagt – en tendens til at identificere sig så meget med deres arbejdsliv og karriere, at de er mere tilbøjelige til at føle, at livet som pensionist er tomt. Undersøgelser viser, at det, især mandlige pensionister savner, er det sociale liv på arbejdspladsen. Med den viden i baghovedet er det derfor en god ide at udvide dit netværk og sociale liv, allerede inden du går på pension.

Fasthold tilknytningen
 Hvis du er en af dem, der har svært ved at vænne dig til tanken om, at du ikke længere skal arbejde, kan det være en god ide, at beholde en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads. Flere og flere virksomheder afholder arrangementer for tidligere medarbejdere og nogle virksomheder har endda seniorklubber, som du kan deltage i både som ansat og som pensionist. Ved at deltage i sådanne arrangementer, kan du bevare dine arbejdsrelationer og stadig føle dig orienteret om, hvad der foregår.

Seniorvejen har et godt tilbud
Samlet set drejer det sig således om at du anerkender overgangens udfordringer, sætte tanker og ideer i gang om din fremtid som senior, etablerer en god dialog med din arbejdsgiver om dine individuelle ønsker, besinde dig på din værdi og dine ressourcer for arbejdspladsen, undersøger og udvider dit netværk og sociale liv inden stop samt overvejer en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads.

Er du i tvivl om, hvad der skal ske, når du forlader arbejdsmarkedet og har du behov for at drøfte fremtiden med ligesindede? så har www.seniorvejen.com et godt tilbud til dig.

Hvem kalder på seniorerne, når arbejdslivet er slut?

On By seniorvejenIn Den kreative vej, Frivillighedsvejen, Omsorgsvejen, SeniorpolitikSkriv en kommentar
At være til stede som bedsteforældre giver glæde
At være til stede som bedsteforældre giver glæde og energi

Tidligere var overgangen fra arbejdsliv til pension lig med afslutningen på det aktive liv og livet generelt. En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser dog, at situationen er en anden i dag. Godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Men der er dog fælder som nostalgifælden og fordomsfælden, som seniorer kan være i fare for at falde i.

Når kaldet forsvinder
 I gamle dage var en del job forbundet med et kald. For eksempel opfattede mange præster og degne deres arbejde i det kirkelige fællesskab som et kald fra Gud. I nyere tid er det samfundet, der er trådt i Guds sted og kalder på de arbejdsduelige. Mange lønarbejdere har i tidens løb fundet deres identitet i et kald fra et arbejdsfællesskab.

Hvad sker der, når kaldet forsvinder og den enkelte står tilbage uden for fællesskabet? Tidligere, hvor levealderen, helbredsniveauet og den økonomiske formåen, ikke var så høj som i dag, var udfordringen en anden end i dag, hvor den forventede levealder for mange seniorer kan forventes at blive 100 år.

Arbejdet har en vigtig rolle i det danske samfund. For mange mennesker er deres identitet og sociale relationer primært knyttet til deres arbejde. ”Jeg er bager og får anerkendelse af mine bagerkolleger og de kunder der sætter pris på det brød, som jeg bager. Der er behov for mig på mit arbejde og det forventes at jeg gør mit arbejde så godt som muligt”. Sådan opfatter mange deres arbejdsopgave.

I Danmark er der en pensionsalder, hvor det forventes at man stopper på arbejdsmarkedet, når man når denne alder. Der er dog en opblødning i gang om, hvornår denne alder indtræder samt et voksende ønske om, at kunne nedtrappe arbejdstiden og selv afgøre, hvornår sidste arbejdsdag skal være.

Den truende pensionsalder
 For mange arbejdsduelige borgere, der nærmere sig pensionsalderen, kan det være en truende oplevelse. Mange spørgsmål kan melde sig: Hvad skal jeg få tiden til at gå med, når der ikke længere er behov for min arbejdskraft? Hvad har jeg af interesser at engagere mig i? Hvor kunne der være brug for mine ressourcer og kompetencer? Hvad kunne være spændende og sjovt at give sig i kast med? Herudover vil der naturligvis kunne være økonomiske, boligmæssige og helbredsmæssige spørgsmål, det kunne være rart at få styr på.

Flere undersøgelser viser, at der er en stor gruppe af borgere på vej til pensionsalderen, der har et ønske om at drøfte denne udfordring, undersøge valgmuligheder samt lægge en karriereplan for seniortilværelsen. Når opgaven ikke længere er en arbejdsopgave, hvad er så min opgave så? Hvad er mit personlige kald?

Psykologen Jørn Lauersen hævder, at vejen til det gode liv på den anden side arbejdslivet er blevet en langt mere individuel rejse. I en tid, hvor danskerne har en stor del af deres identitet knyttet til deres fag og hvor bedre økonomi og helbred betyder, at livet efter arbejdet er blevet længere, rejser overgangen eksistentielle spørgsmål om, hvordan den tredje alder skal forvaltes.

De der står over for at skulle sige farvel til arbejdsmarkedet, kan ikke i samme grad trække på erfaringer fra tidligere generationers stille tilbagetrækning, men skal selv definere og skabe rammerne for en god og indholdsrig tilværelse, som kan sikre dem et meningsfuldt livsgrundlag mange år frem. Det er et puslespil, som den enkelte selv skal samle, understreger Jørn Lauersen.

Ingen entydig facitliste
Konsulent Søren la Cour, der har skrevet bogen ”Efter arbejdslivet” om 50 pensionisters refleksioner over livet efter tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet konkluder, at der ikke findes en entydig facitliste for, hvordan det gode liv efter arbejdslivet indrettes. Det er en dybt individuel proces, en form for eksistentiel rejse, hvor man for første gang er sat fri til at mærke efter, hvad man egentlig vil bruge tid på og fylde sin hverdag med. Hvem man nu vil være. Det kan være (for) overvældende for nogle og kommer som en åbenbaring for andre, med en ny tid, der rummer et enormt potentiale.

Hvordan er seniorers praksis i dag? En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at godt to ud af tre af de 50-90 årige har især brugt tiden på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser og hver sjette er aktiv som frivillig. Der er dog stadig to fælder, som seniorer kan være i fare for at falde i. Dels nostalgifælden, hvor man hele tiden taler i datid om gamle dage eller fordomsfælden, hvor man fokuserer mere på sin alder end sin energi.

Margrethe Kähler fra Ældre sagen anbefaler at seniorerne gennemfører en form for selvransagelse om, hvordan levet nu skal leves. Denne selvransagelse behøver ikke vende sig indad, men kunne i stedet for vendes udad og bidrage til at være noget for andre. For eksempel at være til stede i børns, børnebørns og gode venners liv eller som aktiv i frivilligt arbejde.

Interresser dyrkes bedst i fællesskab
Interesser dyrkes bedst i fælleskab med ligesindede

Gode råd på vejen
I Kristeligt Dagblads artikel ”Jeg forbereder mig mentalt på, at arbejdslivet pludselig var væk”, er der fem gode råd til overgangen.
–Forbered dig i rigtig god tid på, at du skal forlade arbejdsmarkedet. Indstil dig mentalt på en stor forandring i dit liv. Det er næsten en lige så stor omvæltning som at få et barn.
–Hav en drøm. Hav en idé om, hvad du vil bruge din tid på. Vil du lære at spille et instrument eller køre på cykle Danmark rundt? Noget du har lyst til at gøre, som du ikke har haft tid til.
–Opbyg, inden du går på pension, et netværk af venner og veninder og folk du kan lide, som du kan lave noget sammen med, som ikke kun handler om at spise og drikke.
–Bevæg dig. Kom ud at røre kroppen. Der er mange der bare sidder, sidder og sidder.
–Før dagbog over, hvad du har lavet og hvad du skal, så dagene ikke bare går i et.

Brug Seniorvejen
Har du behov for et forum, hvor du kan få drøftet dine tanker om seniorlivet med ligesindede, så har Seniorvejen fire forskellige tilbud, som kan hjælpe dig videre på din seniorvej. Grib dit eget kald og find det nye fællesskab, hvor du kan blive værdsat og du kan blomstre som senior.
Se www.seniorvejen.com for yderligere oplysning.

Sådan får du en god seniortilværelse – Svar på fem spørgsmål

On By seniorvejenIn SeniorpolitikSkriv en kommentar
Steppeulven
Hyl ikke som en steppeulv – søg svar på de fem spørgsmål

Hvordan kan gnisten i kærlighedslivet bevares? Hvordan vil jeg bo som senior? Hvordan vil min krop og hjerne forfalde? Hvor mange penge behøves for at leve mine drømme ud? Hvor gammel bliver jeg mon? Dine svar på disse spørgsmål vil ruste dig til en god seniortilværelse. Svarene vil også lette din overgang fra det trygge og forudsigelige arbejdsmarked til seniorlivets usikre og uforudsigelig verden. Kurset ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej” kan hjælpe dig med at finde dine svar. Se yderligere information på www.seniorvejen.  

Fire måder at forlade jobbet på
I bogen ”Når jeg bliver gammel” af Anette Johannesen, beskriver forfatteren fire forskellige situationer, som du kan befinde dig i, når du skal forlade arbejdsmarkedet:
1. Jeg kan godt og jeg vil godt fortsætte på jobbet.
2. Jeg vil gerne, men kan ikke.
3. Jeg kan godt, men vil ikke.
4. Jeg kan ikke og vil ikke.

De fire situationer giver dig forskellige handlemuligheder.
I situation 1 kan det være, at du kan få en aftale med din arbejdsgiver om fortsat ansættelse i job evt. på nedsat tid.
I situation 2 kan det være, at du kan finde et alternativ til det nuværende arbejde, fx et frivilligt arbejde.
I situation 3 kan være, at du kan realisere en drøm om at starte som selvstændig.
I situation 4 kan det være, at du kan forbedre din sundhedstilstand samt finde et meningsfuldt omsorgsarbejde fx med demente. Hvad er det, der får os til at handle på den måde, som vi gør det? Det er der kloge folk, der har et bud på.

Fem forklaringer af valget
I Per H. Jensens & Poul Thøis Madsens artikel ”Seniorer og arbejdsmarkedet: Beskæftigelsesmønstre, politiske initiativer og effekter” giver forfatterne fem forklaringer på seniorers valg i forhold til at forlade eller at forblive på arbejdsmarkedet før de når pensionsalderen.  Det er henholdsvis Push-, Pull-, Jump-, Stay- og Stuck- motivet.

Push-forklaringen betragter tilbagetrækningen som ufrivillig og uønsket. De ældre udstødes på grund af hårdt og nedslidende arbejde, dårligt helbred, aldersdiskrimination i afskedigelses- og ansættelsesprocessen.
Pull-forklaringen ser tilbagetrækningen som frivillig. Tilbagetrækningen betragtes som en funktion af attraktive tilbagetrækningsordninger, som den rationelle (økonomisk beregnende) aktør handler ud fra.
Jump-forklaringen ser også tilbagetrækningen som en fri viljesakt. Årsagen er dog ikke velfærdsstatens ydelser, f. eks. efterlønsordningen, da velfærdsstaten kun er én af mange betingelser for menneskelig aktivitet. Tilbagetrækningen er resultatet af en refleksiv proces og en søgen efter et nyt livsindhold i en aktiv tredje alder.
Stay-forklaringen betoner, at gode arbejdsforhold, god løn, gode relationer til kollegaer og ledelse spiller en stor rolle for tilbagetrækningstidspunktet. Seniorer trækker sig ikke tilbage fra et arbejdsmarked, hvor det er sjovt at være.
Stuck-forklaringen refererer til, at personen – ikke mindst singler – delvist mod deres vilje føler sig tvunget til at forblive på arbejdsmarkedet, f. eks. fordi de ikke kan undvære pengene eller det sociale miljø på arbejdspladsen. Man glemmer ofte at efterlønnen ikke er så generøs, at den tillader et komfortabelt liv – tværtimod.

De fire forskellige måder at fratræde på og de frem forskellige motiver til handling udgør seniorernes rammebetingelser ved valg af seniorvej. Seniorernes forskellige valgsituationer og forklaringerne på deres valg peger i forskellig retning. Hvis du ønsker at få indflydelse på denne situation kræver det, at du bliver bevidst om disse rammebetingelser, vælger strategi efter dine ønsker og sætter relevante handlinger i værk. Men hvad er det, der skal være styrende for dit valg?  Psykologen Henrik Brogaard har et par gode forslag, som du kan starte med.

 

Gammel -aldrig i livet
Livskvalitet er en unik størrelse, som du selv må finde svaret på

 

Pejlemærker til seniorlivet
Henrik Brogaard og Henrik Tüchsen har i bogen ”Gammel – aldrig i livet” formuleret fem emner, der kunne være relevante at undersøge nærmere, når du skal forberede dig til seniorlivet:
1. Kan gnisten i mit kærlighedsliv bevares i det sene liv? Kan jeg gøre det mere spændende, måske ligefrem puste liv i gløden, eller er den lidenskabelige kærlighed og det lystfulde sexliv en saga blot?
2. Hvordan skal jeg – eller vi – bo i den sidste del af livet? Skal jeg søge aleneheden, tosomheden eller samværet med mange andre i et af de mange nye fællesskaber, der er dukket op?
3. Hvor slemt vil det uundgåelige forfald være for min krop og min hjerne? Kan jeg stadig være stærk, sund og have mine åndsevner og psykiske klarhed i behold? Hvad skal jeg gøre for at bevare en vital livsglæde?
4. Hvor mange penge behøver jeg for at leve mine drømme ud? Skal jeg fortsat arbejde lidt og er min pensionsplan sat rigtig sammen i det lys? Hvad betyder nedsparing og livrente for mig?
5. Hvor gammel bliver jeg mon – og hvad med døden? Skal jeg ignorere den længst mulig, eller kan jeg bruge bevidstheden om døden til noget? Vil jeg være bange for at dø? Hjælper det at få en tro? Dit svar på disse fem spørgsmål vil give dig nyttig selverkendelse, ro i sindet samt øge din handlekraft i forhold til dit seniorliv.

Livskvalitet er en unik størrelse
Henrik Brogård har haft samtaler med mange seniorer om denne overgangssituation. Hans konklusion er, at der ikke er nogen facitliste på, hvordan man skal forsøge at skrue sin (senior-)tilværelse sammen for at få gode år i den sidste del af livet. Livskvalitet er en unik størrelse og enhver har sit egne svar på, hvad livskvalitet er. Alligevel er det muligt at udpege nogle områder, som for de fleste er vigtige grundpiller, som det er værd at tage stilling til i bestræbelsen på at opbygge et godt senliv: Kærlighedslivet og erotikken, boformen, kroppen og hjernens vedligeholdelse, pengekassen og tanker om livets endeligt.

Henrik Brogårds anbefalinger er, at følge eksperternes råd: Giv kæresten et knus og lad kærligheden blomstre, som parterapeuterne foreslår. Slip legelysten fri, som sexologen anbefaler. Gå, hop eller løb en tur, som overlægen siger. Sy, strik, spil musik, dans, snedkerer og følg dine passioner, som hjerneeksperten siger. Så kan du måske øge dine chancer for at leve livet for fuld udblæsning – selv om du runder flere skarpe hjørner.

Prøv Seniorvejen
Der er således flere forskellige veje at gå som senior og flere forskellige værdier, der kan motivere dig til arbejdet med dig selv og din seniorvej. Har du behov for en ramme, hvor du kan drøfte de ovennævnte spørgsmål, få inspiration til din konkrete plan og møde lige sindede i øjenhøjde, så kan du kontakte mig på www.seniorvejen.com og få oplyst, hvor og hvornår der er et kursusforløb, der netop passer til dig.

Slip seniorerne fri – afskaf alderdommen

On By seniorvejenIn SeniorpolitikSkriv en kommentar
Der er saft og kraft i dagens seniorer
Der er saft og kraft i dagens seniorer

På det danske arbejdsmarked florerer der en række fordomme om alder og affældighed. Samtidig eksisterer der et urimeligt krav om, at pensionsalderen for alle seniorer skal følge den øgede levealder. Konsekvensen er, at mange seniorer, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet, ikke får dette valg. Samtidig medfører det, at mange seniorer, der ønsker at forlade arbejdsmarked udelukkes for dette valg. Det danske arbejdsmarked har brug for en holdningsændring, en lovændring samt et nyt overgangstilbud til alle seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet.

Bekæmp fordommen om sidste salgsdato
 I et debatindlæg i JP fra den 8. november 2015 argumenterer Poul-Erik Tindbæk for, at de politiske bestræbelser for at hæve pensionsalderen til 68 år, helt ser bort fra den usynlige ”work-life balance”, som mange af dagens 1 million danskere over 65 år følger, når de dagligt bruger deres kompetencer og erfaring. Poul-Erik Tindbæk nævner omfanget af omsorgsarbejde, deltidsarbejde, frivilligt arbejde og antallet af senioriværksættere, som eksempler på bidrag til fælleskabet, der er usynlig i det nationaløkonomiske regnskab. Konsekvensen af det uigennemtænkte forslag er iflg. Poul-Erik Tindbæk at:”work-life balancen fra at være en balancelinje gennem hele livet (skubbes) til endnu mere at være en skillelinje efter arbejdslivet, hvor man slås hjem for at passe sig selv og sine nærmeste i fritidsland og fritstilles eller nærmest fratages sine forpligtelser over for fællesskabet”. Jeg er helt enig i denne betragtning, som udover nationaløkonomisk blindhed også bygger på en række fordomme om alder og forfald.

I bogen ”Afskaf alderdommen. Bliv i de voksnes rækker” af Lone Külmann og Henning Kirk er der god dokumentation og mange rammende eksempler på de fordomme, der i dag florerer på ældreområdet. Forfatterne opsummerer en række af de herskende fordomme på denne måde: ”De troede at tænderne falder ud. Med kærlig pleje kan de holde et langt liv. De troede at åreforkalkning ’kommer med alderen’. Det gør den ikke. Den kommer af sygdom. De troede at gammel var ensbetydende med senil. Flertallet af over 100-årige er åndsfriske. De var overbevist om, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks. Det kan man godt. I hvert fald hvis hunden er et menneske.”

Forfatterne anbefaler en mere positiv og produktiv holdning til alder og aldring og peger på begrebet ”aldersintegration” som det initiativ, der kan afskaffe alderdommen som det diskriminerende og meningsløse begreb, det er. ”Det vil sige at man ophører med at bruge alderen som kriterium for at give eller tage særlige rettigheder. Kategoriseringen fastholdes af aldersrabatter, eller når man bruger alderen som kriterium for ikke at ville behandle eller genoptræne patienter. Eller hvis man bruger alderen som kriterium for obligatorisk lægeundersøgelse forud for kørekortfornyelse.” Opdelingen mellem voksne og de ældre må på den baggrund høre op. Det hæmmer opmærksomheden på ældre menneskers ressourcer, hvis vi opereres med en ”Sidste salgsdato”. Seniorerne bør derfor forblive i de voksnes rækker og ikke udgrænses i en diskriminerende kategori som ældre.

Jeg er helt enig i denne betragtning, som ikke behøver at udelukke seniorerne for at de, som interessegruppe, kan forsøge at opnå de rabatter, som andre ældreorganisationer tilbyder sine medlemmer. Seniorerne bør naturligvis også have anerkendelse for den værdifulde indsats, de har bidraget til som medlem og udvikler af det moderne danske samfund. Seniorerne er dog ikke nogen ensartet gruppe, der kan lovgives ”firkantet” om. Der er store forskelle helbredsmæssigt, økonomisk og aldersmæssigt inden for gruppen.

Der er stor ulighed i seniorgruppen
Der er stor forskel og ulighed i seniorgruppen

Skab individuelle overgangsordninger
 I artiklen ”Kampen om seniorårene” af Lars Olsen opstilles to meget forskellige beskrivelser af dagens seniorer. På den ene side en senior karakteriseret ved ord som Golfbane. Langtidsferie. Jordomsejling. Seniorhøjskole. På den anden side en senior karakteriseret ved ord som Slidgigt. Udbrændt. Smertestillende. Diskusprolaps. Billedet af den veltrimmede golfspiller står stærkt på den offentlige nethinde. Billedet understøttes af, at mange af dagens seniorer har længere uddannelse, bedre helbred og mere på kistebunden end dem, der forlod arbejdsmarkedet for en generation siden.

Seniorårene har imidlertid også en anden og ofte overset side, hævder Lars Olsen og henviser til de mange, der allerede i 60’erne har nogle af de nævnte skavanker. Skavanker, der sætter skarpe grænser for hverdagen og for jobbet. Det gælder ikke mindst de mange, der har haft fysisk krævende arbejde. Det er Lars Olsens påstand, at debatten om efterløn og pensionsalder helt overser den sidstnævnte gruppe af seniorer. Den tager ensidigt udgangspunkt i billedet af golfspillende seniorer med masser af ressourcer. Akademikere og andre med attraktive job arbejder med glæde til langt op i 60’erne. Sådan er virkeligheden ikke eksempelvis for sosu-assistenter og muresvende.

Det er Lars Olsens påstand, at det især er de faglærte og de ufaglærte, der må arbejde længere, når efterlønnen afvikles og pensionsalderen stiger til 68 år. De faglærte starter langt tidligere på arbejdsmarkedet end akademikerne og slutter derfor også tidligere. Hvis pensionsalderen på grund af den stigende levelader ændres med samme interval for de to grupper vil det medfører, at de tømrere og sosu-assistenter, der i dag er omkring 50 år, skal arbejde 7 år mere, hvorimod lægen og økonomen kun skal arbejde 3 år ekstra. Den førte politik er ude af trit med disse store samfundsgruppers helbred og arbejdsevne og en pensionsreform bør naturligvis tage hensyn til dette paradoks.

Jeg er enig i denne betragtning, at der i fremtiden bør være en fleksibel pensionsordning, der ikke tager udgangspunkt i alder (68 år) men tager hensyn til det præsterede antal år på arbejdsmarkedet. Samt tager hensyn til de ulige vilkår i arbejdslivet eller uligheden i sundhed og levealder, der eksisterer for de forskelligartede grupper på arbejdsmarkedet.

Mød seniorerne i øjenhøjde
Mød seniorerne i øjenhøjde

Mød seniorerne i øjenhøjde
 For de personer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, kan det være en stor udfordring at tage dette skridt. På den ene side lokker det fri liv med muligheden for at realisere drømmen, der ikke tidligere har været plads til. På den anden side truer det smertefulde tab af et værdifuldt arbejdsfællesskab og den faglige identitet, som fulgte med jobbet.

Hvad kan du gøre for at hjælpe seniorerne med overgangen fra arbejdsliv til seniorliv? Bekæmp fordommene i din omgangskreds og hvor du kommer. Fokuser på, at alder ikke er en sygdom, men hænger sammen med forædling, overblik og visdom. Påvirk politikere og beslutningstagere lokalt og nationalt til at skabe fleksible overgangsordninger, der tager hensyn til de individuelle livs- og arbejdsvilkår. Inspirerer din arbejdsgiver, A-kasse og pensionskasse til at give dig og dine seniorkolleger et overgangstilbud, der kan hjælp dig med at finde din selvstændige valgte seniorvej.

Et sådant relevant tilbudt kan du for eksempel finde på www.seniorvejen.com.

Få fod under eget bord. Start som senioriværksætter

On By seniorvejenIn IværksættervejenSkriv en kommentar

 

Slangetæmmer
Marokkansk senior med egen slangetæmmer virksomhed

Ældre Sagen har de seneste år set en øget efterspørgsel fra seniorer, der ønsker hjælp til at etablere egen virksomhed. Forklaringen er, at seniorerne er i bedre fysisk og psykisk form end tidligere. De er bedre økonomisk polstrede og en del anvender deres pension på at udleve en drøm om at få fod under eget bord. De starter ofte en virksomhed af lyst og ikke for at starte et stort forretningsimperium, oplyser økonom i Ældre Sagen Peter Halkjær.

Masser af saft og kraft i seniorerne
 Ældre lønmodtagere og pensionister er ikke klar til at opgive arbejdsmarkedet, blot fordi alderen trykker. Flere er langt fra trætte og færdige som 60-årig. De er ikke nedslidte af et hårdt fysisk arbejde, som man så tidligere. På nuværende tidspunkt er der masser af saft og kraft tilbage i folk, som kan og vil. Har du lyst til at tage springet? Som ny iværksætter får du foden under eget bord. Du bestemmer selv dagsordenen og hvilke opgaver du har lyst til at tage. Du sætter selv værdien for dit arbejde og du får prøvet dig selv af i mange nye roller.

I perioden 2004-2013 er antallet af selvstændige i alderen 60-64 år vokset med knap 33 %, mens antallet af selvstændige i alderen 65-69 er vokset med 67 %. Ifølge tal fra Selskabs og Erhvervsstyrelsen, så tager 1000 60-årige hvert år springet og bliver iværksættere. Til sammenligning blev der i 2001 registreret 403 iværksættere over 60 år.

Hjælp til start
I Aarhus er der gode muligheder for at etablere sig som selvstændig. Jobcenter Aarhus tilbyder vejledning og kursusaktiviteter – også for senioriværksættere. For eksempel kurset ”Accelerator – Fra idé til virksomhed på 6 uger”. Start Vækst Aarhus tilbyder Startmøder og Specialistvejledning blandt andet i salg, markedsføring og A-kasseforhold. Herudover har Ældre Sagen konkrete vejledningstilbud til Senioriværksættere. Se www.Startvaekst-aarhus.dk, www.jobcenter-aarhus.dk, http://www.aeldresagen.dk/temaer/sider/seniorivaerksaetter-med-muligheder.aspx

I Aarhus er der mange iværksættermiljøer, hvor seniorer og andre iværksætterspirer kan få støtte og opbakning. For eksempel INCUBA, Latinerkontoret, StartupZoo, Holdgaard//Gaardsted, Klamsagervej32 og StartupCity. De mange iværksættergrupper har fået følgeskab af Danmarks største iværksætterlandsby, der er etableret i Aarhus Kommunes gamle administrationsbygning i Valdemarsgade 18.

Lige nu rummer huset 60 virksomheder med 200 visionære mennesker, der fylder 3000 kvadratmeter. Culture Workspace betragter talentudvikling/ iværksætteri som en organisk proces lig med den, der foregår i en kolonihave. Talentspirer vil slå rødder, hvor betingelserne er optimale. Det vil sige, hvor der er en fælles mission om at skabe de optimale betingelser for vækst. Vil du have dit frø til at vokse, så kik på ”kolonihavens” hjemmeside: www.culturework.Space

Kolonihave
Vækst i “kolonihaven” kræver at virksomheden gødes og plejes

Nyttig håndbog
 Har du behov for inspiration og gode råd til springet, kan jeg stærkt anbefale ”Iværksætterhåndbogen” af Dorte Klyvø & Hanne Wick, 2014. Anmeldelsen af bogen er jeg helt enig i: ”Iværksætterbogen er alle tiders håndbog og grundbog for den typiske iværksætter, som vil etablere en mindre virksomhed. På en jordnær, letforståelig og håndgribelig måde giver bogen en lang række gode råd, som sparer iværksætteren megen tid og forhindre ham/hende i at begå kostbare fejl.”

Håndbogen er delt op i forskellige afsnit, som kan læses selvstændig, men bogen kan også læses i et drag (som jeg gjorde). Hvis du har god erfaring med at gå til jobsamtale, er det et godt udgangspunkt for karriereskiftet til iværksætter: ”Som selvstændig er du til ’jobsamtale’ hos hver ny kunde og det er op til dig, at overbevise dem om, at de trygt kan overlade opgaven til dig”. Er du i tvivl om dit potentiale så prøv iværksættertesten: https://ivaerksaetter-persontest.virk.dk/

God arbejdslyst som senioriværksætter!
Se endvidere www.ivaerksaetterhaandbogen.dk

Historien om Seniorvejen 2.

On By seniorvejenIn Den kreative vej, Frivillighedsvejen, Iværksættervejen, Jobvejen, Motions- og sundhedsvejen, OmsorgsvejenSkriv en kommentar

 

Den sekssporede vej
Der er håb forude – seks seniorveje at vælge mellem

Kære Senior,
Her kan du læse anden del om Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Inspiration og mod
Som jeg har fortalt i første del af historien om Seniorvejen, var der ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte seniors situation, ønsker og valgsituation.

Det så jeg som en mulighed. Derfor interviewede jeg en gruppe seniorkolleger ved Jobcenter Aarhus om deres forventninger til tiden efter arbejdslivet, deres spørgsmål, overvejelser og de drømme, som de måtte have til den kommende tid.

Resultatet af undersøgelsen var en række påtrængende spørgsmål, som burde være omdrejningspunkt for et tilbud til kommende seniorer:

Hvordan er min økonomiske situation?
Kan jeg arbejde på deltid?
Hvad kan jeg foretage mig i min fritid?
Hvilke drømme har jeg?
Hvad kan jeg gøre for at forbedre min helbredssituation?
Hvordan finder jeg ud af det med min samlever?
Hvordan er mine muligheder, hvis jeg har (syge) forældre, der har brug for hjælp?
Hvad har andre i samme situation gjort?
Hvordan kan jeg bruge mine kompetencer på en ny måde?
Hvordan får jeg sat ord på mine kompetencer?
Hvordan får jeg tiden til at gå?
Hvilke frivillige tilbud er der?
Hvordan får jeg udfoldet mine kreative ønsker?  

Spørgsmålene afslørede i den grad kommende seniorers behov og pegede på flere vigtige indsatsområder:

Kompetenceafklaring.
Information om valgmuligheder herunder:
– Fortsat i job evt. som deltidsarbejde.
– Frivilligt arbejde.
– Kreativt arbejde.
– Bedre fysisk form med træning samt
– Mulighed for omsorgsarbejde.

Supplerende læsning om seniorers erfaringer, deres gode råd og anbefalinger samt en undersøgelse af overgangsforløb for seniorer, gav mig mod og inspiration til at starte selvstændig som konsulent.

Avisartikler om forskellige måder at arbejde med egen seniorvej, har bekræftet min antagelse om, at nutidens seniorer har behov for bredde i tilgang, valg og strategi. 

Dermed var konsulentvirksomheden ”Seniorvejen” skabt.
Det var 1. august 2015.

 

Knutshoej
Vejen fra arbejdslivet til seniorlivet er fyldt med udfordringer, men har en dragende udsigt

Seniorvejens tilbud skæres til
 I den efterfølgende periode er tilbuddet til seniorer, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet, blevet udviklet og afprøvet.

Tilbuddet består nu af 4 elementer:

  • Et introduktionsforløb, der afklarer, målretter og iværksætter ”Det første skridt på din seniorvej”.
  • En workshop, hvor der er mulighed for at arbejde mere målrettet med en eller flere af ”Seniorvejens seks valg af seniorveje”.
  • Et ”netværkstilbud”, hvor seniorer, der vil følge samme retning, kan hjælpe hinanden, evt. med bistand af Seniorvejen.
  • Endelig et ”sparringstilbud eller coachtilbud”, som kan bidrage med yderligere afklaring, hvis der er behov.

I perioden frem til den 31. januar 2016 er de forskellige dele af Seniorvejen blevet afprøvet af Senior Erhverv Aarhus. Evalueringsrapporterne indgår i den fortsatte udvikling af tilbuddet.

I disse rapporter er der især peget på følgende positive elementer i tilbuddet: At det var en samlet pakke. At der var en god vægtning mellem oplæg og deltageraktivitet. At jeg kunne se, hvor jeg kunne søge job. Det frivillige arbejde har været aktuelt for mig. Flot gennemgang. Kort og præcis og opmuntret til at blive mere aktiv. Inspirerende. Mange input. Indholdet var supergodt med konkrete eksempler – tilpasset målgruppen. Tempoet fint! Timingen god. God afveksling. Gode handouts.

Der var naturligvis også en række områder, hvor der var plads til forbedring: Husk at holde en pause. Flere konkrete forslag og konkret info. Eksempel på anvendelse og udbygning af netværk. Praktisk inspiration fra personer, der har valg at blive selvstændig.      

Seks veje at vælge mellem
Seniorernes behov og forventninger pegede på 6 seniorveje med forskellige mål og udbytte for deltagerne.  Seniorvejens vifte er efterfølgende blevet designet på denne baggrund:
Jobvejens mål er at afklare den enkeltes mulighed for at starte i et nyt relevant arbejde.
Iværksættervejens mål er at understøtte den enkeltes mulighed for at etablere en ønsket virksomhed.
Frivillighedsvejens mål er at matche den enkeltes ønsker om at deltage i et frivilligt arbejde.
Målet med Den kreative vej er at motivere den enkelte til at virkeliggøre et kreativt projekt.
Sundhedsvejens mål er at bidrage til, at den enkelte får udarbejdet en realistisk træningsplan.
Endelig er Omsorgsvejen mål at medvirke til at den enkelte får tilrettelagt en meningsfuld omsorgsopgave.

Online støtte til seniorer i overgangsfasen
 Som støtte til Seniorvejens tilbud er der udarbejdet en hjemmeside www.seniorvejen.com, hvor de fire forskellige elementer er beskrevet nøjere, herunder det forventede udbytte for deltagerne.
Udover kursustilbuddet er der på hjemmesiden opdaterede oplysninger om relevante hjemmesider, aktuel litteratur om de forskellige seniorveje, inspirerende TV-programmer og videooptagelser af seniorvalg og seniorpraksis.
Endelig er der en blog, der ugentlig opdateres med aktuelle nyheder om seniorlivet, debatindlæg om seniorernes udfordringer og muligheder samt nyttige værkstøjer til hjælp for seniorer på deres nye seniorvej.

2015-09-15 07.30.30

Seniorvejen som et godt afklarings- og brandingstilbud
Seniorvejens primære målgruppe er de ledige, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, men er i tvivl om hvad den ny vundne frihed skal bruges til. Udbyttet af forløbet for dem er beskrevet tidligere.
Den sekundære målgruppe er organisationer og virksomheder. De A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt arbejdsgivere, som seniorerne har været i kontakt med i løbet af et arbejdsliv, vil kunne brande sig ved at tilbyde afgående seniorer Seniorvejens forskellige moduler.

For A-kassen og de faglige organisationer vil tilbuddet fra Seniorvejen være et ”tak for mange års trofast medlemskab” og en værdifuld konkurrenceparameter i forhold til andre ”discount” konkurrenter på markedet.
For arbejdsgivere og pensionskasser vil Seniorvejens tilbud kunne være henholdsvis et anerkendende ”velkommen som seniormedarbejder med fleksibel deltidsansættelse” eller ”velkommen som et værdifuldt medlem af pensionskassefællesskabet”.

Find din seniorvej – lokalt eller nationalt
Seniorvejen er i sin spæde start og har som vision, at de seniorer, der har behov for sparring og et møde med ligesindede, skal have denne mulighed både lokalt og nationalt. Foreløbig er der aftalt ét kursus i samarbejde med FO-Aarhus ” Bliv klar til seniorlivet – find din egen Seniorvej”. Det starter den 1. februar 2016 og strækker sig over 5 kursusdage. Se FO-Aarhus.dk for yderligere information.

Seniorvejen rækker ud over hele landet. Derfor har jeg kontakt til en række A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt virksomheder, så seniorer med forskellig erhvervsmæssig baggrund også kan få bistand og vejledning.

Tag kontakt til Seniorvejen i dag og hør nærmere om mulighederne for et tilbud i dit lokalområde.

Seniorvejen er din unikke mulighed for
– at blive afklaret efter stop på arbejdsmarkedet,
– at møde ligesindede og drøfte fremtidsmuligheder samt
– at vælge din seniorvej og tage dit første skridt på denne vej.

Historien om Seniorvejen 1.

On By seniorvejenIn JobvejenSkriv en kommentar

 

to arbejdende seniorer
Seniorerne ser glade ud – nu er der endelig kommet hjælp til dem

Kære Senior,
Her kan du læse første del om Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Intet forum for seniorer
I perioden 2012-2015 arbejdede jeg som jobkonsulent ved Jobcenter Aarhus. Det undrede det mig, at Jobcentret ikke havde specifikke tilbud til ledige seniorer, der overvejede at forlade arbejdsmarkedet.

Jeg havde mødt flere seniorer, som var meget i tvivl, om de skulle holde op med at arbejde, og hvad skulle der så træde i stedet for arbejdsfællesskabet og den identitet, som arbejdet gav.

Skulle de fortsætte med at arbejde evt. på deltidsbasis? Skulle de forsøge sig som selvstændige? Var der frivilligt arbejde, der fristede? Kunne et kreativt projekt fastholde interessen? Var der behov for at komme i bedre fysisk form gennem træning? Eller var der syge i familien, som trængte til hjælp?

Mange spørgsmål – men intet forum, hvor de kunne drøftes.

I august 2015 blev disse spørgsmål pludselig aktuelle og håndgribelige for mig på en ny måde. Min ansættelse udløb og jeg skulle tage stilling til, om jeg ville forsætte med arbejdet eller, om der var andre muligheder. Nu manglede jeg helt konkret dette forum, hvor min tvivl kunne vendes og mine spørgsmål besvaret.

Ingen hjælp til at komme ud
Der er mange tilbud til dem, der vil ind på arbejdsmarkedet – Men det undrede mig, at der ikke er nogen til dem, der vil ud.

Jobcentret havde tilbud til alle ledige om vejledning, opkvalificeringsforløb, afklaringssamtaler og relevante tilbud, som kunne bringe dem i arbejde. Seniorer, der ønskede at forlade arbejdsmarkedet, fik ikke den nødvendige hjælp til at det, de skulle igennem.

De var mere eller minder overladt til sig selv.

– ”Er de ikke i stand til at klare denne opgave selv, efter de mange år på arbejdsmarkedet?”, kunne man indvende.

Tal fra Ældre Sagen viser, at det ikke er tilfældet. Der går helt op til et år, før en senior, der har forladt arbejdsmarkedet, har fundet sig til rette i en ny tilværelse. Usikkerheden om fremtiden og den lange tid før der kom struktur på den nye hverdag, burde kunne reduceres og forkortes.

Men hvordan?

Jobcenter Aarhus havde haft et forsøgsprojekt ”En3karriere”, hvor ansatte, der havde nået pensionsalderen og gerne ville fortsætte i arbejde, kunne få vejledning og hjælp til det.

Med hvad med alle de andre, der var ansat andre steder og som ville fortsætte på arbejdsmarkedet men gerne prøve noget andet.

Hvad skulle de gøre?

Jeg fik lejlighed til at deltage i et to-dages kursus men måtte erkende, at jeg kun var blevet klogere på den ene af de seniorveje, som jeg kikke nysgerrigt efter: Jobvejen.

Var der muligheder andre steder?

Too late to die
Samfundet har vendt ryggen til de tvivlende seniorer

Ingen kurser til de nødstedte
Hvis man kikkede sig om i Danmark efter kurser, der kunne hjælpe seniorerne i deres usikre og uafklarede situation, så var der langt imellem disse tilbud. Jeg fandt kun tre, der på hver sin måde havde et afgrænset fokus på de ”nødstedte seniorer”.

Der var Ældre Sagen, der fokuserede på de ændrede forhold i familien, i økonomien, i boligsituationen, helbredet mm. Et andet tilbud kom fra Senium, en selvstændig virksomhed med to tidligere ansatte i Ældre Sagen. Deres tilbud tog afsæt i et Socialfondsprojekt med fokus på nogle af de samme elementer som Ældre Sagen. Det sidste var fra ”En3karriere” til de virksomheder, som Jobcenter Aarhus samarbejder med om at få udarbejdet en seniorpolitik. Seniorpolitikken skulle være med til at hjælpe ledige seniorer i job i virksomhederne og give de seniorer, der er i arbejde, mulighed for at blive i arbejde, selv om de har nået pensionsalderen.

Jeg har også været til møde i min pensionskasse om konsekvenserne af at gå på pension som 65 årig. Ud over at få gennemgået mine økonomiske forhold fortalte en psykolog om de kriser, som overgangen fra arbejde til pensionisttilværelse kan give.

Altså meget begrænsede muligheder.

Jeg ville gerne have hørt om forskellige udfordringer og muligheder, der måtte være – og drøfte med andre om deres erfaringer, så jeg kunne afgøre om de drømme, jeg havde for mit seniorliv, skulle forfølges.

Der var således ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte (=min) seniors situation, ønsker og valgsituation.

Læse videre i næste Blog: Historien om Seniorvejen 2.

Mangler du kongevejen til ønskejobbet eller til dit drømmeprojekt som senior? Så tag med på en opdagelsesrejse i din egen erfaringsverden

On By seniorvejenIn Den kreative vej, Frivillighedsvejen, JobvejenSkriv en kommentar

 

Ziz dalen
En senior på opdagelsesrejse til Ziz dalen i Marokko

Jobsøgende seniorer overser ofte de nyttige værktøjer, som venner og bekendte besidder. Resultatet kan i værste fald blive afslag på ønskejobbet samt endnu et trist nederlag at føje til sit CV. Brug i stedet for dit netværks kompetencer som en øjenåbner til dine uudnyttede ressourcer. Bliv coachet eller få sparring og opdag de guldkorn, der kan hjælpe dig på vej til ønskejobbet eller drømmeprojektet. Benyt fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt og mærk den produktive energi i et levende fællesskab.

Hjælp til selvhjælp
En god og effektiv måde at komme ud af dødvandet som ledig senior er, at benytte sig af metoder som coaching og sparring. Målet med disse to værktøjer er at give hjælp til selvhjælp. Coaching bygger på ideen om menneskets medfødte lyst til læring og udvikling samt dets ansvarlighed for at ville løse de opgaver, som det frivilligt har påtaget sig. Læring og udvikling opfattes som en naturlig del af menneskets vækst, der foregår i alle livssituationer. Den særlige opgave for coachingen er at udvikle en opmærksomhed, koncentration og klarhed over for den konkrete (job-/senior-) situation, som du er i.

På opdagelse i dine egne tanker
Coaching er en særlig form for dialog. Coachens opgave er at gå på opdagelse i dine tanker og forestillinger og etablere en egen dialog mellem dig og dine udfordringer. Coaching handler om at fremme nytænkning og erkendelse ved at invitere til egen dialog. Dette opdagelsesarbejde kan målrettes og effektiviseres ved at gå systematisk til værks. For at nå rundt om din konkrete situation og udfordring kan følgende 7-trins model benyttes.

De syv elementer i den coachende samtale
 1. Den psykologiske kontrakt (forventningsafstemning).
Hvad er dine forventninger til forløbet?
2. Afdækning og afgrænsning af problemstilling (udfordringen).
Hvad er vigtigst for dig at tale om?
3. Udforskning af relationer og sammenhænge (kontekst).
Hvilke relationer giver dig energi?
4. Nye perspektiver og handlemuligheder (strategi).
Hvilke alternative veje vil være mest givende for dig?
5. Målsætning. Ønsker til fremtiden (vision).
Hvad brænder du for? Hvad skal du ændre/ udvikle?
6. Planlægning og aftale om evt. opfølgning (plan).
Hvad skal gøres? Hvornår? Af hvem? Første skridt?
7. Afrunding og vurdering af samtalen (evaluering)
Opfølgning på den psykologiske kontrakt. Mest udbytte?

Fire faser i den kreative tankeproces
Den gode og energifyldte samtale gennemløber flere faser og skifter perspektiv efter situationens behov.
Først er der Forberedelsesfasen, hvor dine ressourcer vurderes.
Dernæst er der Inkubations- eller udklækningsfasen, hvor du afprøver forskellige alternativer.
Derefter kommer Illuminationsfasen, hvor du gerne skulle ”se lyset” eller en mulig løsning.
Afslutningsvis er der Test- eller verifikationsfasen, hvor afpudsning af plan samt dit valg af ny (job-/senior-) vej finder sted.

 

Merzouga ørken
Seniorer på rette vej gennem ørknen i Marokko med kyndig guide

Rolleskift fra detektiv til kaptajn
Forudsætningen for den vellykkede samtale er, at du får stillet forskellige typer af spørgsmål gennem hele samtalen: f. eks. både konkrete og abstrakte, lukkede og åbne, paradoksale og selvindlysende. Samt at der veksles mellem forankrings- og forandringsperspektivet. Til illustration af dette perspektivskifte påtager coachen sig forskellige roller, der koncentrere sig om et bestemt fokus i din erfaringsverden.

Den første rolle er som detektiv og arkæolog, hvor du vil blive spurgt om faktuelle ting.
Den anden rolle er som etnolog og opdagelsesrejsende, hvor du vil blive spurgt om relationelle forhold.
Den tredje rolle er som kunstner og facilitator, hvor du vil møde hypotetiske spørgsmål.
Afslutningsvis er der den fjerde rolle som kaptajn, hvor du vil få stillet adfærdspåvirkende spørgsmål.

Kan du efter samtalen ”se”, at du har bevæget dig fra ubevidst inkompetent over bevidst inkompetent til bevidst kompetent, så har du nået det, der var samtalens formål: At få åbnet dine øjne for dine udviklingsmuligheder. Grib chancen i dag og tag fat i dit netværk.

Benyt fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt og mærk den produktive energi i et levende fællesskab.

Er vejen til det nye job som senior fyldt med forhindringer? Så prøv coaching med dit netværk og kom på omgangshøjde med dit ønskejob

On By seniorvejenIn JobvejenSkriv en kommentar
Hestekusk
Med en kompetent coach bliver (kartoffel-) udbyttet enormt

Mange ledige seniorer benytter ikke værktøjer som coaching eller sparring og ender ofte bagerst i køen, når der skal uddeles job. Prøv en ny vej til job og benyt dit netværk som coach eller som sparringspartner. Få hjælp af ligesindede i et levende fælleskab fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt og mærk forskellen.

Dit netværk kan bringe dig på omgangshøjde med dit jobønske
De fleste ledige oplever skuffelse over gentagne afslag på omhyggeligt udarbejdede jobansøgninger, ærgrelse over ikke at have fået sagt det vigtigste ved jobsamtalen eller irritation over den forspildte chance for at trække på information fra en strategisk placeret person i eget netværk. Alle disse forhold kan godt få joboptimismen til at svækkes hos selv den mest stålsatte jobsøger. Heldigvis er der et godt råd at benytte sig af i den situation. Brug dit netværk som coach eller som sparringspartner.

Vær din egen kusk og tilbyd dine (heste-)kræfter
Begrebet Coach kommer fra ungarsk kocs og henviser til den person, der førte en karet/vogn til transport af mennesker og gods. En coach var oprindelig en kusk, der styrede hestevognen og samtidig var ansvarlig for pleje og omsorg af hestene. En forklaring på, at coaching og sparring er kommet på mode i dag er den stigende usikkerhed og kompleksitet i dagens samfund. Det er blevet vanskeligt at komme med sikre anvisninger i forhold til, hvordan vi skal handle og tage beslutninger. Færdige løsninger findes ikke! Alt er til forhandling og der stilles krav om forandringsparathed for alle – også jobansøgere. Hvad kan du gøre? Bliv din egen kusk og tilbyd netværket dine (heste-)kræfter.   

Gode spørgsmål kan frigøre skjulte ressourcer
Coaching betyder i dag at give omsorg og støtte til den person, der er i fokus. Coaching er en strategi, der kan hjælpe fokuspersonen til at løse opgaver på basis af egne evner og potentialer med det formål at udvikle evne til at handle selvstændigt og refleksivt. Ved at stille de rigtige spørgsmål og ved at lytte aktivt med nysgerrighed, kan coachen sætte en kreativ og frigørende proces i gang hos fokuspersonen.

Enhver kan coache
Coaching kan også bruges til at skabe tyggegummi-kunst i Seattle

Enhver kan virke som coach/ sparringspartner
Alle kan coache alle, blot der er et ligeværdigt tillidsforhold mellem de involverede parter. På den ene side tillid til coachens nødvendige erfaringer og personlige egenskaber. På den anden side tillid til fokuspersonens evner og potentialer.  Coaching er ikke bundet til en bestemt funktion (fx konsulent, træner), men er bestemt af opgaven og situationen og kan udøves af enhver, der er villig og kompetent til at leve sig ind i en anden person forestillingsverden.

Prøv metoden og mærk forskellen i et levende fælleskab som fx Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt

Tilbageblik på Seniorvejens Blogindlæg i 2015. Tak til de 341 besøgende og på gensyn i 2016

On By seniorvejenIn UncategorizedSkriv en kommentar

Seniorvejens hjemmeside er opbygget i det meget brugervenlige program WordPress. Ved årsskiftet 2016 har programmet som en service udarbejdet en årsrapport over de 20 offentliggjorte Blogindlæg i 2015.

De personer, som besøgte hjemmesiden, er kommer fra 8 forskellige lande og har primært benyttet LinkedIn, Facebook og Twitter til at finde Seniorvejen.

Her er et uddrag af rapporten:

A San Francisco cable car holds 60 people. This blog was viewed about 1,200 times in 2015. If it were a cable car, it would take about 20 trips to carry that many people.

Click here to see the complete report.