Aforismer og stikord

Dette er mit ordværksted, hvor jeg vil forsøge at blive klogere på mig selv.

Her vil jeg forsøge at bruge ordene til at spejle det, der betyder noget i tilværelsen og som giver mit liv mening.

Inspirationen er hentet fra Ole Fogh Kirkebys bog “Ordet er sjælens spejl”.

Jeg begynder med nogle begreber, der danner en ramme for mit forsøgs- og værkstedsarbejde:

Livskonturer, silhuetter, skygger og spejlinger.

Mellem dyd og drift

Januar 2023. Om dyd og drifter

Når man tænker over livets tilskikkelser, kan man undre sig over, hvad der hænder en gennem livet. Kunne livet have formet sig på en anden måde, hvis jeg havde være på et andet sted på et andet tidspunkt og sammen med andre mennesker? Hvad kunne jeg i givet fald have mistet og hvad kunne jeg have vundet i livserfaring?

Hvorfor blev livet nu lige som det blev? Har lykken stået mig bi? Har jeg været heldig? Har jeg mødt de rette mennesker? Har jeg udfoldet mine evner og skabt det liv, som nu blev mit? Er det dyden eller driften, der har formet mit liv?

Om disse overvejelser har jeg skrevet en række aforismer om dyd og drifter.

Om drifter.
At få lyst giver spontan uro i kroppen.
At have begær er dragende mod andre.
At besidde behov øger naturens fristelserne.

Om kunnen.
At have det godt, giver kortvarig fred.
At gøre det godt, giver varig glæde.
At kunne det godt, giver værdifulde resultater.

Om opmærksomhed.
Øjets intense blik.
Ørets fordybede lytten.
Næsen nysgerrige snusen.

Om liv.
Det drejer sig ikke om at leve længere, men at leve mere.
Det drejer sig ikke om at leve evigt, men om at leve nu.
Det drejer sig ikke om at leve de andres liv, men at leve sit eget liv.

Om farver.
Troen er blå som himlen – uendelig.
Håbet er grønt som skoven – dyb.
Kærligheden er rød som solen – uundværlig.

Om forskelle.
Der er forskel på sandt og på falsk og
det er vigtigt, at kunne skelne mellem dem.

Der er forskel på viden og på mening og
det er nødvendigt, at kunne trække en grænse mellem dem.

Der er forskel på ret og på uret og
det er afgørende, at kunne adskille dem.

Om utopier.
Steder, der ikke er – endnu.
Steder, der er på vej – med din hjælp.
Steder, der aldrig kommer – hvis ikke jeg vælger og handler.

Om at finde vej.
En sti kan følge krogede veje.
Et varsel kan give mod til at gå.
Et kort kan vise et indblik i din verden.

En varde kan vise at du er på vej.
En stjerne kan give retning i mørket.
Et mærke kan bekræfte at du er nået frem.

Om dyd.
At eje er at være bundet.
At besidde er at kontrollere.
At binde sig er at være ufri.

At gøre er at virke og samvirke.
At være er at komme til stede.
At gavne er at være for andre.

Om aldre.
Ved livets start møder vi indgangsalderen.
Gennem livet møder vi overgangsalderen.
Midt i livet kan vi møde undergangsalderen.
Ved livets slutning mødet vi udgangsalderen.

August 2021. Om hverdagslivets undere

Vores opmærksomhed er ofte rettet mod fremtidens fjerne ønskemål eller mod tvivlsomme handlinger i fortiden. Det altid nærværende nu i hverdagen må ikke glemmes med en fortabelse i den passerede fortid eller den endnu ikke ankomne fremtid.

For øjeblikket, overraskelsen og forundringen ligger lige for hver dag. Jeg kunne for eksempel ikke stå for denne hejrer, der stod i sine egne tanker i Forstbotanisk Have i Højbjerg forleden dag.
Hvad tænkte den på? Hvad var den optaget af? Måske det smukke motiv med den spejlende Guldregn? Måske en lækker fisk under søens overflade? Måske en mage, der ville søge dens selskab?

Fortryllelsen blev desværre afbrudt af en højrøstet besøgende, der fik hejren til at lette og søge sikket grund på den modsatte side af søen.

Om dette fænomen har jeg begået et par aforismer:

Om spørgsmål og svar.
Et spørgsmål kan åbne op og stille dig i undringens lys.
Et svar kan lukke for din nysgerrighed og bringe dig i begrænsningens mørke.
Lad spørgsmålet være flydende, så vil det senere give dig indsigt.

Om tiden og øjeblikket
.
Er tidens gang adskilt i en fortid, en nutid og en fremtid?
Er tiden både fortid, nutid og fremtid på samme tid?
Kan tiden møde nuet og evigheden i øjeblikket?

Om kropsudtryk
.
Dit hår kan rejser sig på issen.
Dine øjne kan stå på stilke.
Dine øre kan være ved at falde af.

Din tunge kan hænge ud af halsen.
Din hals kan snøre sig sammen.
Dit hjerte kan gå i stå.

Du kan snappe efter vejret.
Det kan kildre i maven.
Det kan klø i fingrene.

Dit bryst kan snøre sig sammen.
Du kan tabe ansigt.
Din verden kan synke i grus.

Om selvforglemmelse
.
Valg og handling giver selvværd.
Anerkendelse giver selvindsigt.
Selvforglemmelse givet ro i sindet.

Om tid
.
Din tid kan være din egen tid.
Din tid kan være de andres tid.
Din tid bør være en fælles tid.

Om udsyn.
Det første man bliver blind på er øjnene.
Det næste man bliver døv på er ørene.
Det næstsidste man bliver stum af er stemmen.
Det sidste man bliver åndeløs af er åndedrættet.

Om værk og virke
.
Håndværk formes af håndens bevægelse.
Kløgtværk skabes af tankens kraft.
Makværk fører til tankeløst virke.

Om forandring
.
Du kan skabe nyt med konstruktion.
Du kan fjerne gammelt med destruktion.
Du kan genskabe det fremtidige med dekonstruktion.

Om overgange.
Din fødsel er indgangs tid.
Din barndom er undringens tid.
Din ungdom er afprøvningens tid.

Din manddom/moderskab er samvirkets tid.
Din alderdom er afklaringens tid.
Din død er udgangens tid.

Om ordenes betydning.
En spejling af virkeligheden?
En menneskelig konvention?
En iboende egenskab?

Gensyn med stedet for en skæbnesvanger agterudsejling i Vancouver

Juli 2021. Om skæbne og dannelse.

Livet set i bagklogskabens klare lys kan give overraskende indsigter. I 1965 var jeg ude at sejle med ØK’s skib M/S Pretoria, hvor turen gik til USA og Canada med Vancouver som endestation – og rigtig langt væk hjemmefra.

I Vancouver var jeg så uheldig at opleve en af søfolkenes værste hændelser: At komme tilbage til kajen, hvor skibet skulle ligge – og så var skibet sejlet! Jeg var blevet agterudsejlet.

En behjælpelig person fra rederiet stod klar til at hjælpe mig ombord igen. Under stor opmærksomhed fra skibets personale og passagerer kunne jeg 5-6 timer senere kravle ombord af skibslejderen – til en ventende “skideballe” hos kaptajnen.

En skideballe der blev mildnet af, at jeg nu var sikkert ombord og uden risiko for, hvad en stranding i et fremmed land kunne føre til. 50 år efter denne hændelse var jeg igen i Vancouver og genså den kaj, som jeg var blevet efterladt på.

Hvilke spor og mærker har denne hændelse givet mig senere i livet?
Om denne – og andre af livets hændelse – har jeg begået en række aforismer med overskriften: Om skæbne og dannelse.

Hvis du vil læse mere om mine oplevelser til søs, kan du finde nogle af mine erindringer h her:
https://bit.ly/3qqdE1q

Om håb.
Et ønske og en tro på mirakler er et passivt håb.
En vilje og en forestilling om forandring er et aktivt håb.
Et valg og en handling er et realistisk håb.

Om holdning.
Er dine værdier og dine handlinger uforenelige, er du en hykler.
Er dine værdier bindende for alles handlinger, er du en fanatiker.
Er dine værdier i overensstemmelse med dine handlinger, er du et dydigt menneske.

Om forandring.
Det begynder med en dråbe.
Det fortsætter med en strøm.
Det øges med en bølge.
Det slutter med et hav af nye muligheder.

Om etik.
Den etiske fordring er tavs.
Du bør bruge din magt over den anden til den andens bedste.
Du må selv finde ud af, hvad der er til den andens bedste.
Du kan finde svaret i tiden og i væren.

Om skæbne.
Er det mig, der har heldet eller er det heldet, der har mig?
Er det mig, der er født under er heldig stjerne eller er det stjernen, der er heldig?
Er det mig, der spiller spillet eller er det spillet, det spiller mig?

Om pligt og lyst.
Du kan gøre pligten til din lyst.
Ved at spejle dig i dine værdier.
Og forsøge at omsætte dem til handling.

Om sansning.
Med sansen får vi sans for verden.
Med sansning af naturen får vi energi til at leve.
Med sansen mærker vi, at der er andet og andre end os selv på færde.

Om tilværelsen.
Der er ingen fugle uden en himmel.
Der er ingen fisk uden et hav.
Der er ingen mennesker uden en natur – der rækker ud over dem.
Der er ikke et intet uden en væren.

Om skab.
Livskab fordrer klogskab.
Kløgtskab er bedre end bagklogskab.
Et godt værtskab giver venskab.

Dårskab kan føre til fjendskab.
Moderskab kræver fadderskab.
Slægtskab kan være et grevskab.

Troskab forhindrer ondskab.
Landskab skjuler vildskab.
Bogskab er åndens klædeskab.

Om dannelse.
I erindringen gemmes vores livsmærker.
Med glemsel lutres vores fortid.
I hukommelsen formes vores fremtid.
Med viden udvikles vores karakter.
I erfaringen dannes vores jeg.

Hvad vil dagen bringe for disse to personer fra Kolkata i Indien?

Juni 2021. Om forundring og håb.

Hver dag åbner livet sig for dig og tilbyder en ny mulighed. Man kan forundres over, at vi får dette tilbud. Hvad vil dagen bringe? Glæde eller sorg? Frygt eller håb? Herom har jeg begået et par aforismer:

Om forundring.
Hvorfor er der noget og ikke et intet?
Hvorfor er livet til og ikke fraværende?
Hvorfor skal vi leve og for hvad?

Om sansning.
Du kan føle verdens under.
Du kan smage jordens frugter.
Du kan dufte livets alvor.

Om liv og udvikling.
At spire og at gro.
At vågne og folde sig ud.
At tø og løbe frit.

Om en ny dag.
En ny dag kan true.
En ny dag kan friste.
En ny dag kan være.

Om fremtiden.
Du kan lytte til varsler.
Du kan kikke på lysninger.
Du kan tro på håbet.

Om glæder og sorger.
Et liv kan fyldes med lys og glæde.
Et liv kan tømmes med mørke og sorg.
Et liv må leves med mod og håb.

Om livsmestring.
Med fornuften kan du opdage det gode liv.
Med modet kan du afprøve livets muligheder.
Med viljen kan du søge din egen vej i livet.

Om at blive sig selv.
Selvindsigt kan give selvværd.
Selvværd kan give livsfylde.
Livsfylde kan give selvforglemmelse.

Om nærvær og fravær.
Nærvær giver fylde i mødet.
Fravær givet afstand til mødet.
Samvær giver kontakt under mødet.

Om at huske og glemme.
I søvnen glemmes det unyttige.
I søvnen vaskes hjerne ren.
I søvnen huskes livets stjernestunder.

Papirklip af menneskekroppe i bevægelse gennem tilværelsen

Maj 2021. Om nyttige legemsdele.

Man tænker sjældent på dem, men er de der ikke eller virker de ikke, så opdages det straks. Hvad er det? Legemsdelene! Herom har jeg begået et par aforismer.

Om hovedet.
Hovedløse handlinger holder ikke i længden.
Kast dig ikke hovedkulds ud i livets strøm.
Med hovedet på sømmet er du tættere på målet.

Om hjernen.
En god søvn vasker hjernen klar.
En klar hjerne giver ro i sindet.
Ro i sindet gavner hjernen.

Om øjet.
Med øjet får du blik for livets muligheder.
Et øjeblik er nok til at træffe det rette valg.
Hold øje med øjeblikket, før at det er forbi.

Om hjertet.
Et hjerte kan banke for en højere sag,
men også give uro i kroppen.
Lyt til dit hjerte og følg dets puls.
To hjerter der banker i takt er i slag.

Om maven.
Mavefornemmelser varsler fremtiden.
Maven er din tredje hjerne.
Vejen til hjertet går gennem maven.

Om tarmen.
I tarmene fordøjer du livets måltid.
I tarmene omsættes stof til liv.
I tarmene ender hvad du har indtaget.

Om armen.
Med armen strakt kan du række langt.
Med armen bøjet kan du beskytte dig.
Med armen foldet ud kan du åbne dig.

Om hånden.
Med hånden kan du håndtere livets hændelser.
Med håndelag kan du forme håndens arbejde.
Med tanken kan du skabe håndgribelige historier.

Om benet.
Med benet foran dig er du godt på vej.
Med gode ben kan du strække ud.
Et benspænd kan gi dig et nødvendigt stop.

Om foden.
Med foden i døre holder du vejen åben.
Med foden på jorden har du fast grund under dig.
Med foden foran dig er du godt på vej.

Maorierne udtrykker deres følelser med både krop og sjæl

April 2021. Om følelser, vækst og styring.

Følelserne har det med at følge deres egne veje. De kommer pludselig af sig selv. Det er ikke altid, at de er til at forstå. Men de sætter gang i både krop og sind. Her er et par aforismer om dem:

Om følelsen.
Kritikløs uden selvreflektion?
Utilgængelig som førsocial livskraft?
Som råstof, der kan bearbejdes og kultiveres?

Om angsten.
Vi kan flygte for at komme væk.
Vi kan kæmpe for at stå imod.
Vi kan tåle for at være i den.

Om glæden.
Den varmer i brystet.
Den banker i hjertet.
Den løber i øjet.

Om vreden.
Overhørt og udgrænset.
Misforstået og krænket.
Udvejsløs situation.

Om kærligheden.
At være der for den anden.
At være et med den anden.
At være åben for den anden.

Om væksten.
Mental vækst skaber åbninger i sindet.
Materiel vækst skaber mangel i verden.
Ligevægt skaber basis for et forsat liv i universet.

Om styringen.
Indre styring gir dig kontrol –
over dine tanker og handlinger.
Ydre styring gir dig justering –
af dine handlingers konsekvenser.
Sam-styring gir dig retning –
på dit liv og din indflydelse på omverdenen.

Om hånden.
Håndterbar hænder.
Håndelag i hånden.
Håndværk i hændelsen.
Håndgribelig historie.
Håndterlig hemmelighed.

Om magten.
Aktiv aktivisme.
Aktiv passivisme.
Passiv aktivisme.
Passiv passivisme.

Om døden.
Når døden er, så er jeg ikke.
Når jeg er, så er døden ikke.
Når døden er og jeg er,
så er døden intet og jeg er alt.

I Varanasi ender livet i Krematoriet eller på bålet

Marts 2021. Om liv og død og det imellem.

Fødslen og døden er rammen om det menneskelige liv. Der foregår mange forunderlige ting og hændelser i denne livlige fase. Om dette fænomen har jeg formuleret et par aforismer:

Om livet og døden.
Hvad er livet?
Et pust i sivet.
Hvad et døden?
Et gok i nøden.

Om at løbe og at gå.
Når du løber tager du tid.
Resultat og mål.
Tankestyring og kontrol.
Kroppen gisper luft.
Tidens løb forkorter nuet.
Stress og jag fordærver livet.

Når du vandrer får du tid.
Med løssluppenhed.
Tankeløs og koblet af.
Sindet lades op.
Tidens fylde nu forlænges.
Ro og sindighed gir livet.

Om at gå længe nok.
Når man haster rask af sted,
bliver man ofte åndeløs.
Bliver ved at gå og gå.
Ja, så går det nok engang.

Om at være til.
At lære og at være.
Er livets skjulte kant.
At gå i stå og gå i gang.
Kan være livets variant.

Om forandring.
En forandring byder nyt.
Måske en ny begyndelse?
Hvad mon det er, det ved vi ej.
Det bliver sikkert ej som før!

Vor mulighed for gode valg.
Med åbenhed for sagen.
Den mulighed forandres ej.
Hvis vi vores chancer mestrer.

Om øjeblikket.
Et nu og så forbi.
Et da og så forgangen.
Et komme her om lidt.

Om alder.
Den begynder med begyndelsen.
Den fortsætter med fortsættelsen.
Den slutter med slutningen

Om nærværets utopi.
Hvad nu hvis, jeg får valget?
Får muligheden?
Får chancen?
Og tvivlen stadig nager i mig?

Om tid og bevægelse.
Jo hurtigere vi bevæger os,
jo hurtigere spilder vi tiden.

Om ånd og liv.
Det begynder med en indånding.
Det fortsætter med et langt åndedrag.
Det slutter med en udånding.

Opdateret den 17 januar 2023