Seniorlivets opskrift – Prøv den blå livstil og bliv 100 år

P1100506
På bjergskråningen ned til Titicacasøen i Peru lever befolkningen også bæredygtigt og arbejder hele livet

Vil du som senior gerne leve længe og opnå at blive 100 år? så er der fem steder på jorden, hvor de har gode erfaringer med at nå dette mål. Blå zoner kaldes disse områder, som ligger på halvøen Nicoya i Costa Rica, på øen Ikaria i Grækenland, på øen Okinawa i Japan, i byen Loma Linda i Californien/USA samt i provinsen Nuoro på øen Sardinien i Italien. Journalist Sisse Fisker har besøgt disse områder og undersøgt de fem blå livsstile.

Det er der kommet en inspirerende bog ud af: ”Livets opskrift – En kort guide til det gode lange liv” samt fem engagerede Tv-programmer med overskriften: ”Hvordan lever man lidt længere?” Har du fået lyst til at vide lidt mere om de fem livsstile, så læs videre i denne blog.

De fem blå livsstile

1. Nicoya: Ro, nærvær, sund kost og masser af søvn
I Costa Rica i Mellemamerika ligger halvøen Nicoya, hvor befolkningen generelt bliver meget gammel i forhold til resten af Costa Rica og resten af verden. Højt oppe i de frodige bjerge lever mange generationer sammen. Livsstilen i dette område er kendetegnet ved, alt foregår i et roligt tempo, wi-fi-områderne er få, nærværet er stort, maden er sund og beboerne får masser af søvn.

Denne rolige og sunde livsstil burde kunne overføres til danske forhold. Læge og aldringsforsker Henning Kirk har i sin bog ”En KORT GUIDE til et Langt liv” argumenteret for både ro, nærvær, sund kost og masser af søvn. Se endvidere min blog ”Sov dig til dit næste job som senior”.

2. Ikaria: Urter, bier, bæredygtighed og passion
På den græske ø Ikaria er livsstilen kendetegnet ved, at passionen er en lige så naturlig del af hverdagen som et glas vin til aftensmaden. Hvis man vil leve længe, handler det om hver dag at kunne glæde sig til at stå op, styrke helbredet med masser af urter, spise årstidernes råvarer og leve efter bæredygtige principper, mener indbyggerne. Stedet har fået navnet ”Øen, hvor de glemmer at dø”.

Denne engagerede livstil burde også have gode vækstbetingelser i Danmark. Journalisten Peter Faber har i sin bog ”Farvel arbejde – Goddag frihed” formuleret princippet om De Fem Flueben, som hver aften tester, om du glæder dig og er klar til morgendagens opgaver. Se endvidere min blog ”Sindighed og ro eller engagement og tempo?”

3. Okinawa: Sansning, søvn og sund mad
Okinawa er Japans sydligste ø. Japanere er kendt for at leve længe, men på denne ø, lever de endnu længere end i resten af landet. Kvinderne på øen er de længstlevende i verden. Livsstilen har fokus på sanser, søvn og sund mad. Et godt eksempel herpå er den 70 årige fisker Katu-san, som hver dag tager på harpunfiskeri samt Samuraien Hammamoto, der er 76 år og stadig underviser i sværdkunst.

Denne arbejdsbundne livsstil kan måske også få en fremtid i Danmark. Levealderen stiger og politikerne ønsker at pensionsalderen også skal stige. Dette harmonerer godt med, at flere og flere seniorer ønsker at fortsætte med en tilknytningen til arbejdsmarkedet. Se endvidere min blog ”Tanken om fri-tid er en vestlig idé – Arbejdet er en del af hele livet”.

4. Loma Linda: Bøn, fridag og omsorg for andre
Loma Linda ligger i Californien. Denne by er trods USA’s knap så sunde ry, blandt de fem steder i verden, hvor befolkningen lever længst. Loma Linda består hovedsageligt af Syvendedags Adventister – og netop denne religion og livsstilen, der følger med, er årsagen til, at de lever så længe. En tredjedel af indbyggerne er syvendedagsadventister. De spiser ikke kød og nyder ikke alkohol, tobak eller koffein. Til gengæld lever de op til 15 år længere end den gennemsnitlige amerikaner. Her er burgeren udskiftet med bønner, der arbejdes ikke om lørdagen, omsorgen for andre er vigtigere end prestige og det betyder mere at give til andre end at tjene penge.

Denne religiøse livsstil har nok ikke de store chancer for at finde fodfæste i Danmark. Den sociale kontrol, som det religiøse samfund udøver i USA, står i modsætningen til danske værdier som selvbestemmelse, valgfrihed og individuelt ansvar.

5. Nuoro: Livet er en fest med vin, mad og karneval
Nuoro – provinsen på den italienske ø Sardinien var det første område, der blev karakteriseret som en blå zone. Sardinien er mest kendt som et ferieparadis for os danskere. Hvad de danske turister ikke ved er, at de netop på denne ø, lever længere end i resten af verden. Ud af øens 165.000 indbyggere er 800 over 100 år. I Danmark er dette tal kun 30 ud af lige så mange indbyggere. Her er det familiesammenhold, vinklubber, madklubber og karneval noget af det, der skaber glæde og livskvalitet.

Denne klublivsstil har også gode chancer for at kunne inspirerer seniorer i ”Forenings- Danmark” til at leve længere og måske blive 100 år eller mere. Se endvidere min blog ”Har du en kreativ Seniordrøm, så slip den løs på Godsbanen”.

Har du behov for et forum, hvor du kan drøfte disse fem blå livsstile, så tjek www.seniorvejen.com

 

Efter arbejdslivet – Hvordan opnås et godt seniorliv?

P1090540
Et godt seniorliv indebærer at man kan blive ved med at opleve, lære og nyde

Seniorernes udfordringer er forskelligartede og der er mange måder at komme i gang med et godt seniorliv på. Bliv inspireret af bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre”, hvor 50 seniorer fortæller om de vigtigste temaer i livet efter arbejdslivet.

Fra ungdomskultur til seniorkultur
Anders Bonatto Fisker har i bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre” interviewet 50 seniorer udvalgt af Gallup med henblik på størst mulig spredning af bosted, uddannelse, erhvervsbaggrund, politisk overbevisning samt alder og køn. Undersøgelsen viser, at de vigtigste temaer i seniorernes tilværelse er: Forholdet til lykke. Kroppen. Kønsidentitet. Venner. Hjemmet. Meningen med livet og Livets afslutning.

Interviewene viser endvidere, at gruppen, der var med til at definere ungdomskulturen i 50’erne og 60’erne, nu er i gang med at definere, hvad det vil sige at være en moderne senior – at have et aktivt liv med kærlighed, stærke venskaber, tæt relation til familien og et optimistisk livssyn.

En uhomogen gruppe
Seniorerne er ikke nogen homogen gruppe. De lange individuelle livshistorier har formet forskellige typer af personligheder og livsstile. Der er stor forskel på seniorernes fysiske og psykiske formåen. Nogle realiserer drømme, som de ikke kunne få udlevet i deres arbejdsliv andre er tidligt helt afhængig af deres omgivelser. Endelig er der opfattelsen af selve alderen, der varierer fra person til person.

Alder handler om årstal, følelse, udseende og opførsel. Udover det antal år, som ens fødselstidspunkt sætter en til, så er der spørgsmålet om, hvor gammel man føler sig, hvor gammel man ser ud (og andre vurderer en til at være), eller hvor gammel man i kraft af livsførelse og interesse opfører sig. Samtidig er alderen situationsbestem, nogle gange kan man føle sig meget gammel, andre gange kan man føle sig ung.

Grænserne har rykket sig
For et par generationer siden var det almindeligt at tale om, at det at være pensionist (og senior) var det samme som at være gammel. I dag har vi i sproget begreber, som seniorpolitik, seniorrejser og seniorarbejde, der henviser til 65+ som aktive borgere. 69 årige kan gå til rockkoncerter, i fitnesscentret og gå i tøj som de unge og det ser ud til, at det mere er livsstil end dåbsattest, det handler om, når man snakker om at være gammel.

De fire aldre
Socialforskere taler om, at vi kan betragte alderen på fire forskellige måder.
Henholdsvis den kronologiske alder(=Dåbsattest).
Den psykologiske alder (=Hvor gammel man føler sig).
Den sociale alder (=De sociale sammenhænge vi indgår i)
samt Den biologiske alder(=Kroppens fysiske tilstand).

Det er dog kun den knologiske alder, der ligger fast. De andre er i højere grad op til forhandling – med os selv, med vores nærmeste sociale relationer og med samfundet. Man kan godt være 75 år og ligne en på 59. Man kan være 70 år og opføre sig som en på 50 eller 90 år. Man kan være 69 år og føle sig som en teenager.

Aldersbegrebet er mangetydigt og det at blive opfattet som tilhørende en bestemt alder fx barn, teenager, voksen, ældre eller gammel hænger tæt sammen med den kulturelle og historiske sammenhæng, som vi befinder os i. Der er ikke nogen fast definition af, hvad det vil sige at tilhører disse grupper. Forskellige samfund har til forskellige tider ment forskelligt om, hvad det vil sige at blive gammel og hvilke normer og forventninger der var til ældre.

Tid og køn
Mænd og kvinder er forskellige og går ikke ind i seniorlivet med de samme forventninger. Det omkringliggende samfund har heller ikke det samme syn på seniorer af de to køn. De interviewede personer har levet en stor del af deres liv i et samfund, hvor der var mere tydeligt opdelte kønsroller end i dag. Mange af disse kønsforskelle hænger stadig ved hos den gruppe, der er seniorer i dag.

Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv er vanskeligere for mændene end for kvinderne, når man tager udgangspunkt i de traditionelle kønsroller. Kvindernes traditionelle arbejdsområder, som vedligeholdelse af hjemmet og de sociale relationer, stopper ikke fra den ene dag til den anden som en karriere på arbejdsmarkedet for de flestes vedkommende gør. Det er således typisk mændene, der taler om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv som en hård tid, mens kvinderne i forvejen har meget af deres identitet igennem deres fritidsliv og venner og derfor ikke har så svært ved at blive senior.

Meningen i hverdagen
Vores behov og værdier hænger sammen med, hvilken fase af livet vi befinder os i. Forfatteren Viktor Frankl taler om tre faser af voksenlivet: I den første ekspansive fase bygger vi op og skaber. Vi danner familie, tager uddannelse og finder arbejde. I den anden modtagende fase samler og opbygger vi erfaring med kærligheden, arbejdet, naturen og kunsten. I den tredje tålende fase ruster vi os mod det uundgåelige: Døden. Her skal vi kunne rumme store og mærkbare tab.

Hvis man betragter livets faser på denne måde, så bliver idealet om et godt seniorliv et liv, hvor man forlænger livets modtagende fase mest muligt og kan blive ved med at opleve, lære og nyde.

Frankls faser må dog opfattes som en fleksibel opdeling af voksenlivets forløb. At udleve mere ekspansive, mere modtagende eller mere tålende faser kan godt foregå på tværs af aldre. Man kan starte virksomhed som 76 årig, man kan blive forelsket hovedkulds som 79 årig, ligesom man kan blive ramt af en invaliderende sygdom som 30 årig. Det er en udfordring for alle ældre at skulle bearbejde den stigende alders tab og indskrænkninger og det gode ældreliv drejer sig i høj grad om at komme overens med disse forandringer. Accepter og kompenser.

Se www.seniorvejen.com for yderligere inspiration til seniorlivet.

Tanken om fri-tid er en vestlig idé. Arbejdet er en del af hele livet

P1120062
En arbejdsom senior klar til at servere den peruvianske nationalret: Stegt marsvin

Et nyligt besøg i Peru og Bolivia har sat arbejdet og seniorlivet i Danmark i et helt nyt perspektiv. I Peru er arbejdet helligt og en naturlig del af hele livet. I Danmark opfattes det ofte som en straf og noget der stopper ved overgangen til pensionsalderen.

To fremtidsperspektiver
I Inkaernes myte om Den hellige dals uendelig frugtbarhed opfattes arbejdet med jorden som helligt og som en pligt, som enhver skal følge. I Europa er det kristendommens syndefaldsmyte, der definerer arbejdet med Adam, der ”i sit ansigts sved skal spise sit brød indtil han vender tilbage til jorden”. Arbejdet med jorden opfattes her som en straf, der fortsætter indtil døden. Et optimistisk og et pessimistisk senior-fremtidsperspektiv. En valgmulighed, der nok kunne overveje til landflygtighed.

Seniorerne arbejder meget og længe
Ser man på livet i byens gader eller på markerne ude på landet i Peru og Bolivia, så er der mange børn, der deltager i arbejdsopgaverne. Men der er også rigtig mange ældre, som stadig deltager i arbejdsopgaverne.  Mange ældre gadesælgere faldbyder mad, souvenirs og husflid fra tidlig til sent i byens gader og på byens torve. Mange ældre tigger åbenlyst og tilsyneladende med myndighedernes accept. Mange ældre deltager i arbejdsopgaverne på landet som hyrder, landarbejdere med primitive hjælpemidler eller som børnepassere.

Det ser ud som om, at der er behov for den ældre arbejdskraft. Men det ser også ud som om, at der er mange ældre, der er tvunget til at fortsætte med at arbejde. Måske fordi de ingen familie har eller ikke har sparet op til alderdommen. For at få svar på disse spørgsmål, kontaktede jeg Apulaya, som er et Center for Inkakultur i Peru beliggende i Den hellige dal.

Arbejdet som en del af livet
Apulaya har givet denne beskrivelse af de arbejdende seniorers situation: ”Generelt har arbejdet i Andesbjergene en anden definition og opfattelse end i Europa. De fleste mennesker i Andesbjergene er selvstændige. Man ser for eksempel også, at pensionerede lærere starter egen virksomhed. I Peru, er det meget nemt at starte sin egen virksomhed. Folk kan bare begynder med en idé og en mindre kapital. Det er ikke nødvendig at have en masse penge eller låne kreditter fra en bank som i Europa. Det er socialt og kulturelt accepteret at starte med næsten ingenting og lave en try-out (et forsøg). Her er arbejdet en del af livet, tanken om frit-tid er en vestlig idé.

Lille pension og lille jordstykke
Personer over 65 år får en lille pension, som ikke er nok til et tilbagetrukket seniorliv. Men næsten alle mennesker ejer et hus, har noget jord som de kultiverer eller har nogle værelser de kan bruge, eller et omsorgsfuldt familiemedlem til at hjælpe med at passe børnebørn. De er praktiske og spilder ikke deres arbejdsenergi.

På den ene side betyder det, at den peruvianske stat ikke sikre seniorer et komfortabelt pensionistliv. På den anden side, tilbyder Peru en nem måde at starte egen virksomhed på. I Europa tilbyder staterne normalt en pension som dækker økonomien, men det er så til gengæld vanskeligt at starte egen virksomhed.

Familien tager sig af de ældste
I Peru er det også almindeligt at familiemedlemmer tager sig af de ældste. I Cusco (en by med ca. 1 mio. indbyggere) er der kun ét center, hvor der kan leve gamle mennesker, og det lader til, at det er nok. Men pleje-systemet tilbyder også en masse kurser og workshops for pensionister, hvor de kan deltage når de vil. Om de er tilfredse med deres senior-liv, det afhænger meget af, hvordan de er involveret med deres familie og hvor travlt optaget de er”, slutter Apulaya sit svar.

Rejsen til Peru og Bolivia har peget på strategier og ideer, som måske kunne inspirere tvivlende seniorer i Danmark til at blive selvstændige, til at få sig en lille have eller til at til at flytte sammen med børn og børnebørn.

Sindighed og ro eller engagement og tempo?

To afslappede seniorer
Skal din seniorvej være sindig og med ro og nydelse?

Hvilken hastighed skal dit seniorliv følge? Hvilken retning vælger du til dit seniorliv? Læs om to forskellige forslag og overvej din seniorvej. Wilhelm Schmids bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse og Peter Fabers bog: Farvel arbejde – Goddag frihed giver to vidt forskellige bud: Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen. Valget af seniorvej er dit!

I ro og mag eller med fuld skrue?
For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål: hvor skal jeg bo, hvordan er min økonomi, hvad skal jeg beskæftige mig med? Nogle er straks klar og finder relativt hurtigt et svar på disse og andre relevante spørgsmål. Andre er lidt længere om at finde et svar på disse spørgsmål – og gør det måske slet ikke, men lader stå til. Hvad er den rette strategi og hvilken indstilling, bør du følge som senior? Er det i “ro og mag”, som et ældre radioprogram hed. Eller er det “med fuld skrue” og “på alle tangenterne”?

Ti skridt i retning af sindighed
For at komme godt i gang med disse spørgsmål er det iflg. den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid vigtigt at få skærpet sin bevidsthed om, hvad der er vigtigst i sin seniortilværelse. I sin bog Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.

Et første skridt på denne vej er, at gøre sig tanker om de faser i livet, som netop ikke er identiske til alle tider og at udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre, for bedre at give sig i kast med den. Det andet skridt består i at erhverve sig viden om det særlige ved denne livsfase, at være åben over for det nye, som der stadig er mulighed for i denne fase og at forsøge at forstå de udfordringer, som dette bringer med sig. Det tredje skridt er at pleje sine vaner og ikke omplante et liv, der er ved at blive ældre. Meningen med vaner er netop, at man skal kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.

Det fjerde skridt kunne være bevidst at nyde ens lyster og opleve lykke i denne forstand. De gener, som kan være forbundet med det at blive ældre, kompenseres samtidig med en lethed i væren, som gør generne til at leve med. Det femte skridt kunne bestå i at styrke evnen til at tage til efterretning for at komme overens med mindre skavanker og større problemer. At søge berøring er det sjette skridt i retning af sindighed. Lige fra fødslen bidrager den til opbygning af immunforsvaret og til etablering af tilknytning og tryghed. Når jeg bliver berørt, lever jeg og mærker at jeg lever. At bekymre sig om berørende, bekræftende relationer er et syvende skridt på vejen. Den åndelige berøring, den som foregå i tankerne, bidrager ligeledes til sindighed: Ved enhver samtale bliver et menneske berørt af andres tanker og kan for sin del berøre med tanker.

Et ottende og afgørende skridt i retning af sindighed er besindelse. Når der er uafklarede spørgsmål, kan besindelse hjælpe en videre. Besindelse er jagten efter mening, efter sammenhæng og den har nået sit mål, når sammenhængen viser sig: ”Nu giver det mening!” Ved hjælp af besindelse kan der i stedet for en endegyldig nervøsitet til sidst indfinde sig en ultimativ forløsthed, som også kunne kaldes munterhed. Det niende skridt på vejen mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.

At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Skab ro i tilværelsen med sindighed og nydelse
Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Et afklaret forhold til disse vigtige området skulle give dig et solidt grundlag til at få dine praktiske og konkrete spørgsmål taklet. Prøv det og bidrag til, at den (be-)sindige holdning igen får anerkendelse og respekt. Brug det gamle begreb sindighed som en vej til at blive ældre med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen.

to arbejdende seniorer
Eller skal din seniorvej være aktiv, dynamisk og udfarende?

Design dit eget liv
Forfatteren Peter Faber har en anden tilgang til livet efter arbejdslivet. ”Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.

Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet.  Udover bogen henviser Peter Faber til en Facebook-side (Farvel&Goddag), hvor læserne kan deltage i ide- og inspirationsudvikling.
(Der var nu ikke megen aktivitet på denne side, da jeg besøgte den ;-((.)

De fem flueben
For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove. 

Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag.  Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben.

Brug opslagstavlen i supermarkedet
Peter Faber har en række gode råd, der kan udfordre dit intellekt og dine fordomme. Tag kontakt til yngre mennesker og brug dem som mentorer. Tag kontakt til fremmede med en anden etnisk baggrund end dansk og inviter dem ind i dit hjem. Diskussionerne over spisebordet vil udfordre dit intellekt!

Et andet – utrationelt – forum at udforske er opslagstavlen henne i supermarkedet. Her kan du annoncerer efter folk, der lige som dig har lyst til at spille kort en gang om ugen, være med i en gåklub, læseklub, madklub, strikkeklub, maleklub eller som har lyst til at hjælpe dig med at bygge bistader. Det fantastiske ved opslagstavlen er, ifg. Peter Faber, at den henvender sig til folk i dit nærområde, at den har mange læsere og er gratis.

Det er også på opslagstavlen, at man kan placere en føler. Er der nogen, der har lyst til at gå med i et fællesskab omkring køb af en autocamper? Eller en lille båd? Eller måske en kajak? Det er helt omkostningsfrit at prøve sine drømme og ideer af.

Der er et utal af oplevelser, som man ikke behøver at løse billet til. De nærliggende af slagsen er en gåtur i naturen, et besøg på biblioteket, hvor du husker at tjekke den ofte omfangsrige opslagstavle. Måske er der et gratis arrangement, som falder i din smag. Der er også gratisdage på museerne, så gå ind og få en oplevelse.

I mange kommuner er der etableret seniorværksteder, hvor pensionister og efterlønnere kvit og frit kan udfolde sig med alt fra smykkefremstilling til slibning af sten, billedbehandling på computer, trædrejning, engelsk, musik og troldesyning. Udbuddet er enormt og det gode ved seniorværkstederne er, at du selv kan byde dig til, hvis du har en interesse for – eller indsigt i – noget, som du tror, andre kunne have gavn og glæde af at lære – af dig!

Hvis tilbuddene på diverse opslagstavler ikke tilfredsstiller dit behov for gratis glæder, så prøv Internettet. Her er der masser af tilbud. Du kan f. eks. blive del af et testpublikum, som får lov til at smugkikke på nye danske film. Der er også gratis – eller billige – tilskuerpladser til mange Tv-programmer.

Konverter din arbejdstid til passionstid
Når du går på pension, får du stillet 1672 timer til rådighed om året. Det åbner uanede muligheder og en af dem er, at veksle arbejdstid til passionstid. Passionstid er den tid, man bruger på at fordybe sig i et eller andet, som måske altid har haft ens store interesse, men som det ikke har været muligt at dyrke lidenskabeligt, fordi der ikke har været tid til det.

De fleste har et ønske om at kunne fordybe sig i et særligt område. Du sætter selv dagsordenen og hvis du finder gregoriansk kirkemusik eller dyrkning af orkideer interessant, så tag skridtet ud og gør det til en passion. Hvad du hidtil måske kun har gjort halvt, har du nu mulighed for at gøre helt – og færdigt.

Kombinationen af læs og rejs er som skabt til en passion. Hvor tit sidder man ikke og læser om steder og siger til sig selv: Der vil jeg gerne hen. På samme måde gælder det samme for lyt og rejs, dans og rejs og spis og rejs.

Hvis du er til natur og har samlermani, så kunne du prøve at samle på øer. Hvis du er ø-samler drejer det sig om at besøge så mange danske øer som muligt, herunder at gå rundt om øerne. Skulle du være så ihærdig at blive færdig med at samle på øer, kan du gå i gang med at samle på danske bjerge samt bestige dem. Er du ikke til øer og bjerge, så er du måske til vandrestier. Prøv Hærvejen i Danmark, Caminoen i Spanien eller Inkastien i Peru.

Engager dig i frivilligt arbejde
Langt de fleste, der udfører frivilligt arbejde, gør det i organisationer eller i foreningsregi. Men du kan sagtens gøre det på egen hånd. Vi har alle indbygget et hjælpegen i os og det aktiveres hurtigt, hvis vi står i en situation, hvor vi kan gøre en forskel ved at hjælpe andre. Det er ikke mindst her, at du kan sikre dig det daglige flueben i DFF-testen, fordi det at hjælpe andre som oftest medfører en ”tak for hjælpen”.

Der findes en hjemmeside, hvor de frivillige job opslås ligesom på det ”rigtige” arbejdsmarked og hvor du også kan opslå stillinger, som du mangler at få besat i dit eget projekt. Hjemmesiden findes på adressen www.frivilligjob.dk Der er tre grunde til at folk engagerer sig i frivilligt arbejde: Det sociale samvær. At man gør en forskel. At man selv lærer noget.

Peter Faber er mere til aktiv handling og involvering end Wilhelm Schmid. Der er ifølge Faber en hel del plads til udvikling og forbedring i dit seniorliv. I sin bog peger han på en række gratis og nemme aktiviteter, som du kan kaste dig over i din seniortilværelse.  Aktiviteter, der kan udvide din horisont, give dig mening og anerkendelse.

Hvilken vej vælger du?
Er du en sindig og tilbagelænet senior eller er du en energisk og udfarende senior? Hvilken type vil du helst følge? Valget er dit. Prøv selv de to mindset og mærk på din krop og din sjæl, hvor din seniorenergi er!

Plejer du at blive opfattet som den dynamiske, iderige og udadvendte, så kan det godt være at Peter Fabers model er den nemmeste at prøve kræfter med først. Opfattes du derimod som den afventende, grundig og indadvendte, så er du nok mere på hjemmebane med Wilhelm Schmids model.

Når du har afklaret, hvilken hovedvej du vil følge (aktiv/passiv) kan du undersøge de forskellige stier der fører frem til dit seniorliv. Er det arbejdet, der forsat skal have hovedrollen i dit liv? Vil du forsøge dig med egen virksomhed? Vil du hellere engagere dig i det frivillige arbejde? Har du en drøm om at realisere dine kreative evner? Er det din sundhedstilstand / din fysiske og mentale form du gerne vil forbedre og udvikle? Eller er det en meningsfuld omsorgsopgave i din nærmeste familie, du gerne vil løse?

Seniorvejen kan hjælpe dig med dette valg. Se www.seniorvejen.com

Det kan være farligt at stoppe uforberedt på arbejdsmarkedet

Det gælder at finde den kasse som dit seniorliv passer i
Det gælder om at finde den kasse, som dit seniorliv passer ind i

Forbered dig i god tid og undgå at blive ramt af kriser som tab af mening, depression og tomrum. Bliv inspireret til at dyrker det positive i dit livs efterår. Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft. Hør om tre seniorers vurdering af det bedste og det værste ved at forlade arbejdsmarkedet og få seks gode råd til at takle overgangen og finde meningen i dit seniorliv.

Jagten på mening i seniorlivet
De fleste seniorer, der forlader arbejdslivet, gør det uden de store problemer. Der er dog iflg. psykolog Vilhelm Borg en mindre gruppe, som ikke formår at udfylde tomrummet efter arbejdet og har svært ved at finde deres plads i nye sociale sammenhænge. Modsat vores forældres generation er der ikke længere nogen ”rigtig måde” at blive pensionist på. Vi bestemmer i højere grad selv, hvornår vi vil stoppe på arbejdsmarkedet og om vi også vil være aktive efterfølgende. Dermed er pensioneringen ikke en destination, men en rejse eller overgang og det gør mange forvirrede. Derfor søger flere hjælp til at finde ud af, hvad der skal ske nu. Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl om, hvad der skal ske efter arbejdslivet?

Cand. med. Gidon Zlotnik giver i artiklen ”Hvordan dyrker jeg det positive i mit livs efterår?” en række anbefalinger: Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft.

Fremtiden skal dog ikke helt ignoreres. Den skal også plejes og det kan man ifølge Gidon Zlotnik ved at planlægge og aftale møder, rejser, samvær, fester o.l. således at kalenderen (og dermed livet), hverken er tom eller tynd. Det kræver imidlertid et dagligt arbejde og målbevidsthed at have de positive briller på. Men hvordan håndteres de eventuelle negative tanker og følelser med henblik på at sætte mere fokus på de positive? Gidon Zlotnik har et godt middel: ”Ved at spytte dem ud! I stedet for at jamre indgår jeg i en åben dialog med mig selv og/ eller med andre om angsten, fortrydelsen og selvmedlidenheden, som ledsager smerterne og tænker i stedet på, at alle smerter hører med og er en daglig bekræftelse på, at det er lykkedes mig at leve så længe”.

Tre bud på det bedste og det værste
I Kristeligt Dagblads artikel den 4. marts 2016 om ”Tre pensionister: Der er masser af nye muligheder og oplevelser i vente”, er der kontante bud på, hvad man som kommende senior kan glæde sig til og hvad man kan frygte:
– ”Det bedste var at få mulighed for at gå ind i frivilligt arbejde. Det giver stor mening at have tid til at gøre en forskel for andre”. ”Det værste var usikkerheden ved at gå fra noget fast til noget, man selv skal skabe. Men det kan man jo langt hen af vejen planlægge sig ud af”.
– ”Det (bedste) var, at tiden pludselig blev min egen og at jeg nu kan gøre, præcis hvad jeg vil. Jeg kan lade dagen digte sig selv, som man siger”. ”Det værste er, at man til tider godt kan føle sig lidt ensom. Jeg har dage, hvor jeg godt kunne bruge en ven til at vende tingere med”.
– ”(Det bedste var) at opdage at det ikke var sidste udkald, at der var masser af nye muligheder og nye oplevelser i vente”. ”Jeg har faktisk svært ved at sætte fingeren på det værste. Det er helt afgørende, at man planlægger, mens man stadig har evnen til at planlægge, ellers kan man få problemer”.

På den positive side kan kommende seniorer således glæde sig til at kunne gøre en meningsfuld forskel samt kunne vælge frit bland mange nye muligheder. På den negative side er der til gengæld usikkerheden og risikoen for at blive ensom. Hvordan det positive side kan styrkes yderligere har Magisterbladet seks gode råd til.

Hvor og hvordan vil jeg bo som senior
Hvor og hvordan jeg vil bo som senior – det er spørgsmålet

Seks gode råd om overgangen til seniorlivet
I Magisterbladet nr. 3, 2016 er der en nyttig guide med seks gode råd til, hvordan du kan takle overgangen samt finde meningsfulde aktiviteter i seniorlivet:

Anerkend, at det kan være svært
Efter et langt arbejdsliv ser mange frem til at gå på efterløn eller pension. Og pensionisttilværelsen ser herlig ud, sådan som den tager sig ud i film og reklame. Her er pensionisterne solbrune, de spiller golf, er økonomisk velpolstrede og rejser ud og oplever verden. I den virkelige verden er hver eneste dag som pensionist dog ikke lige så rosenrød. Amerikanske og engelske undersøgelser viser, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er den sværeste overgang i livet. Hvad nu hvis du oplever et dyk, når hverdagen rammer igen? Hvis ægtefælle er svær at gå op af hele dage? Hvis huset pludselig er blevet for dyrt? Anerkend, at det er svært og bliv dermed bedre i stand til at gennemføre tilbagetrækningen.

Planlæg i god tid
Du kan lette overgangen fra arbejdsmarkedet, hvis du allerede i god tid gør dig nogle grundige overvejelser omkring din tilbagetrækning. Hvor tidlig du skal begynde er selvfølgelig individuelt, men fem år inden er for de fleste en god tommelfingerregel. Har du en ægtefælle eller en samlever, er det en god ide, hvis I sammen udarbejder en handlingsplan over, hvordan dit – og evt. jeres – liv skal se ud som pensionister. Tal om jeres økonomiske forhold: hvor mange penge har I til rådighed som pensionister? Ønsker I at blive i huset, eller synes I at der er for mange værelser og for meget græs, der skal slås? Det kan også være en god ide at tale om, hvordan I vil fastholder et sjovt og kærligt samliv nu, hvor I får mere tid sammen: Hvad forventer I af hinanden? Hvilke interesser skal I hver have lov til at pleje og hvilke kan I dyrke sammen?

Trap ned
En vigtig del af din tilbagetrækning inkluderer en god dialog med din arbejdsplads om, hvordan du ønsker, at den sidste tid på arbejdsmarkedet skal se ud. For nogle kan det være en god ide at trappe med i arbejde, så de fx har firedagesuger. For andre er det vigtigtigere kun at sidde med de opgaver, de synes er sjove. Ønskerne er individuelle og gør det klart for dig selv, hvad der er, du gerne vil have. Nogle virksomheder tilbyder seniorsamtaler, hvor sådanne særlige aftaler kan indgås. Hvis ikke din arbejdsplads tilbyder dette, kan du bruge din årlige medarbejderudviklingssamtale til at præsentere dine ønsker for din leder. Du kan selvfølgelig ikke på forhånd vide, hvordan din arbejdsgiver reagerer på dine ønsker, men gå positivt ind i samtalen med en forventning om, at din arbejdsgiver også er interesseret i, at du får en tredje karrierer, som er meningsfuld for dig. Hvis dine ønsker imødekommes, vil du være mere tilbøjelig til at opretholde dit engagement og arbejdsglæde og det er også i virksomhedens interesse.

Betragt dig selv som en ressource
Selv om du er i den sidste fase af din karriere, må du ikke holde op med at se dig selv som en ressource for arbejdspladsen. Hold fast i, at du kan noget særligt i kraft af dine erfaringer og dine måske mange år som kulturbærer i virksomheden. Selv om du fx arbejder på nedsat blus, er det vigtigt, at både du og din arbejdsgiver holder fast i det. Måske kan dine kompetencer endda komme i spil på en ny måde, fx som mentor for nyansatte i virksomheden. Der er en tendens til, at de ældste på arbejdspladsen begynder at sige nej tak til efteruddannelsestilbud, når de nærmer sig pensionsalderen. Måske tænker du, at det er spild at sende dig på kursus, men husk, at du altid kan udvikle dig mere, og at det er vigtigt at holde hjernen i gang.  Det gælder ikke kun på arbejdspladsen, men også senere i livet som pensionist.

Giv fritiden mening
Der er stor forskel på, hvordan nye pensionister håndterer al den nyerhvervede fritid. I den ene grøft har vi dem, der lægger for mange planer: Dem, der vil motionere hver dag, tage et aftenkursus, begynde til pileflet, lære et nyt sprog og renovere førstesalen. I den anden grøft har vi dem, der siger, at de nok skal finde på noget, men hvor der ikke sker en pind. Begge dele kan være lige uholdbare, fordi de enten kan gøre dig stresset eller deprimeret. Generelt set er kvinder ret gode til at balancere pensionisttilværelsen og fylde den med ting, der giver dem glæde og mening. Mænd har derimod – groft sagt – en tendens til at identificere sig så meget med deres arbejdsliv og karriere, at de er mere tilbøjelige til at føle, at livet som pensionist er tomt. Undersøgelser viser, at det, især mandlige pensionister savner, er det sociale liv på arbejdspladsen. Med den viden i baghovedet er det derfor en god ide at udvide dit netværk og sociale liv, allerede inden du går på pension.

Fasthold tilknytningen
Hvis du er en af dem, der har svært ved at vænne dig til tanken om, at du ikke længere skal arbejde, kan det være en god ide, at beholde en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads. Flere og flere virksomheder afholder arrangementer for tidligere medarbejdere og nogle virksomheder har endda seniorklubber, som du kan deltage i både som ansat og som pensionist. Ved at deltage i sådanne arrangementer, kan du bevare dine arbejdsrelationer og stadig føle dig orienteret om, hvad der foregår.

Seniorvejen har et godt tilbud
Samlet set drejer det sig således om at du anerkender overgangens udfordringer, sætte tanker og ideer i gang om din fremtid som senior, etablerer en god dialog med din arbejdsgiver om dine individuelle ønsker, besinde dig på din værdi og dine ressourcer for arbejdspladsen, undersøger og udvider dit netværk og sociale liv inden stop samt overvejer en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads.

Er du i tvivl om, hvad der skal ske, når du forlader arbejdsmarkedet og har du behov for at drøfte fremtiden med ligesindede? så har www.seniorvejen.com et godt tilbud til dig.

Sådan får du en god seniortilværelse – Svar på fem spørgsmål

Steppeulven
Hyl ikke som en steppeulv – søg svar på de fem spørgsmål

Hvordan kan gnisten i kærlighedslivet bevares? Hvordan vil jeg bo som senior? Hvordan vil min krop og hjerne forfalde? Hvor mange penge behøves for at leve mine drømme ud? Hvor gammel bliver jeg mon? Dine svar på disse spørgsmål vil ruste dig til en god seniortilværelse. Svarene vil også lette din overgang fra det trygge og forudsigelige arbejdsmarked til seniorlivets usikre og uforudsigelig verden. Kurset ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej” kan hjælpe dig med at finde dine svar. Se yderligere information på www.seniorvejen.  

Fire måder at forlade jobbet på
I bogen ”Når jeg bliver gammel” af Anette Johannesen, beskriver forfatteren fire forskellige situationer, som du kan befinde dig i, når du skal forlade arbejdsmarkedet:
1. Jeg kan godt og jeg vil godt fortsætte på jobbet.
2. Jeg vil gerne, men kan ikke.
3. Jeg kan godt, men vil ikke.
4. Jeg kan ikke og vil ikke.

De fire situationer giver dig forskellige handlemuligheder.
I situation 1 kan det være, at du kan få en aftale med din arbejdsgiver om fortsat ansættelse i job evt. på nedsat tid.
I situation 2 kan det være, at du kan finde et alternativ til det nuværende arbejde, fx et frivilligt arbejde.
I situation 3 kan være, at du kan realisere en drøm om at starte som selvstændig.
I situation 4 kan det være, at du kan forbedre din sundhedstilstand samt finde et meningsfuldt omsorgsarbejde fx med demente. Hvad er det, der får os til at handle på den måde, som vi gør det? Det er der kloge folk, der har et bud på.

Fem forklaringer af valget
I Per H. Jensens & Poul Thøis Madsens artikel ”Seniorer og arbejdsmarkedet: Beskæftigelsesmønstre, politiske initiativer og effekter” giver forfatterne fem forklaringer på seniorers valg i forhold til at forlade eller at forblive på arbejdsmarkedet før de når pensionsalderen.  Det er henholdsvis Push-, Pull-, Jump-, Stay- og Stuck- motivet.

Push-forklaringen betragter tilbagetrækningen som ufrivillig og uønsket. De ældre udstødes på grund af hårdt og nedslidende arbejde, dårligt helbred, aldersdiskrimination i afskedigelses- og ansættelsesprocessen.
Pull-forklaringen ser tilbagetrækningen som frivillig. Tilbagetrækningen betragtes som en funktion af attraktive tilbagetrækningsordninger, som den rationelle (økonomisk beregnende) aktør handler ud fra.
Jump-forklaringen ser også tilbagetrækningen som en fri viljesakt. Årsagen er dog ikke velfærdsstatens ydelser, f. eks. efterlønsordningen, da velfærdsstaten kun er én af mange betingelser for menneskelig aktivitet. Tilbagetrækningen er resultatet af en refleksiv proces og en søgen efter et nyt livsindhold i en aktiv tredje alder.
Stay-forklaringen betoner, at gode arbejdsforhold, god løn, gode relationer til kollegaer og ledelse spiller en stor rolle for tilbagetrækningstidspunktet. Seniorer trækker sig ikke tilbage fra et arbejdsmarked, hvor det er sjovt at være.
Stuck-forklaringen refererer til, at personen – ikke mindst singler – delvist mod deres vilje føler sig tvunget til at forblive på arbejdsmarkedet, f. eks. fordi de ikke kan undvære pengene eller det sociale miljø på arbejdspladsen. Man glemmer ofte at efterlønnen ikke er så generøs, at den tillader et komfortabelt liv – tværtimod.

De fire forskellige måder at fratræde på og de frem forskellige motiver til handling udgør seniorernes rammebetingelser ved valg af seniorvej. Seniorernes forskellige valgsituationer og forklaringerne på deres valg peger i forskellig retning. Hvis du ønsker at få indflydelse på denne situation kræver det, at du bliver bevidst om disse rammebetingelser, vælger strategi efter dine ønsker og sætter relevante handlinger i værk. Men hvad er det, der skal være styrende for dit valg?  Psykologen Henrik Brogaard har et par gode forslag, som du kan starte med.

 

Gammel -aldrig i livet
Livskvalitet er en unik størrelse, som du selv må finde svaret på

 

Pejlemærker til seniorlivet
Henrik Brogaard og Henrik Tüchsen har i bogen ”Gammel – aldrig i livet” formuleret fem emner, der kunne være relevante at undersøge nærmere, når du skal forberede dig til seniorlivet:
1. Kan gnisten i mit kærlighedsliv bevares i det sene liv? Kan jeg gøre det mere spændende, måske ligefrem puste liv i gløden, eller er den lidenskabelige kærlighed og det lystfulde sexliv en saga blot?
2. Hvordan skal jeg – eller vi – bo i den sidste del af livet? Skal jeg søge aleneheden, tosomheden eller samværet med mange andre i et af de mange nye fællesskaber, der er dukket op?
3. Hvor slemt vil det uundgåelige forfald være for min krop og min hjerne? Kan jeg stadig være stærk, sund og have mine åndsevner og psykiske klarhed i behold? Hvad skal jeg gøre for at bevare en vital livsglæde?
4. Hvor mange penge behøver jeg for at leve mine drømme ud? Skal jeg fortsat arbejde lidt og er min pensionsplan sat rigtig sammen i det lys? Hvad betyder nedsparing og livrente for mig?
5. Hvor gammel bliver jeg mon – og hvad med døden? Skal jeg ignorere den længst mulig, eller kan jeg bruge bevidstheden om døden til noget? Vil jeg være bange for at dø? Hjælper det at få en tro? Dit svar på disse fem spørgsmål vil give dig nyttig selverkendelse, ro i sindet samt øge din handlekraft i forhold til dit seniorliv.

Livskvalitet er en unik størrelse
Henrik Brogård har haft samtaler med mange seniorer om denne overgangssituation. Hans konklusion er, at der ikke er nogen facitliste på, hvordan man skal forsøge at skrue sin (senior-)tilværelse sammen for at få gode år i den sidste del af livet. Livskvalitet er en unik størrelse og enhver har sit egne svar på, hvad livskvalitet er. Alligevel er det muligt at udpege nogle områder, som for de fleste er vigtige grundpiller, som det er værd at tage stilling til i bestræbelsen på at opbygge et godt senliv: Kærlighedslivet og erotikken, boformen, kroppen og hjernens vedligeholdelse, pengekassen og tanker om livets endeligt.

Henrik Brogårds anbefalinger er, at følge eksperternes råd: Giv kæresten et knus og lad kærligheden blomstre, som parterapeuterne foreslår. Slip legelysten fri, som sexologen anbefaler. Gå, hop eller løb en tur, som overlægen siger. Sy, strik, spil musik, dans, snedkerer og følg dine passioner, som hjerneeksperten siger. Så kan du måske øge dine chancer for at leve livet for fuld udblæsning – selv om du runder flere skarpe hjørner.

Prøv Seniorvejen
Der er således flere forskellige veje at gå som senior og flere forskellige værdier, der kan motivere dig til arbejdet med dig selv og din seniorvej. Har du behov for en ramme, hvor du kan drøfte de ovennævnte spørgsmål, få inspiration til din konkrete plan og møde lige sindede i øjenhøjde, så kan du kontakte mig på www.seniorvejen.com og få oplyst, hvor og hvornår der er et kursusforløb, der netop passer til dig.

Slip seniorerne fri – afskaf alderdommen

Der er saft og kraft i dagens seniorer
Der er saft og kraft i dagens seniorer

På det danske arbejdsmarked florerer der en række fordomme om alder og affældighed. Samtidig eksisterer der et urimeligt krav om, at pensionsalderen for alle seniorer skal følge den øgede levealder. Konsekvensen er, at mange seniorer, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet, ikke får dette valg. Samtidig medfører det, at mange seniorer, der ønsker at forlade arbejdsmarked udelukkes for dette valg. Det danske arbejdsmarked har brug for en holdningsændring, en lovændring samt et nyt overgangstilbud til alle seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet.

Bekæmp fordommen om sidste salgsdato
I et debatindlæg i JP fra den 8. november 2015 argumenterer Poul-Erik Tindbæk for, at de politiske bestræbelser for at hæve pensionsalderen til 68 år, helt ser bort fra den usynlige ”work-life balance”, som mange af dagens 1 million danskere over 65 år følger, når de dagligt bruger deres kompetencer og erfaring. Poul-Erik Tindbæk nævner omfanget af omsorgsarbejde, deltidsarbejde, frivilligt arbejde og antallet af senioriværksættere, som eksempler på bidrag til fælleskabet, der er usynlig i det nationaløkonomiske regnskab. Konsekvensen af det uigennemtænkte forslag er iflg. Poul-Erik Tindbæk at:”work-life balancen fra at være en balancelinje gennem hele livet (skubbes) til endnu mere at være en skillelinje efter arbejdslivet, hvor man slås hjem for at passe sig selv og sine nærmeste i fritidsland og fritstilles eller nærmest fratages sine forpligtelser over for fællesskabet”. Jeg er helt enig i denne betragtning, som udover nationaløkonomisk blindhed også bygger på en række fordomme om alder og forfald.

I bogen ”Afskaf alderdommen. Bliv i de voksnes rækker” af Lone Külmann og Henning Kirk er der god dokumentation og mange rammende eksempler på de fordomme, der i dag florerer på ældreområdet. Forfatterne opsummerer en række af de herskende fordomme på denne måde: ”De troede at tænderne falder ud. Med kærlig pleje kan de holde et langt liv. De troede at åreforkalkning ’kommer med alderen’. Det gør den ikke. Den kommer af sygdom. De troede at gammel var ensbetydende med senil. Flertallet af over 100-årige er åndsfriske. De var overbevist om, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks. Det kan man godt. I hvert fald hvis hunden er et menneske.”

Forfatterne anbefaler en mere positiv og produktiv holdning til alder og aldring og peger på begrebet ”aldersintegration” som det initiativ, der kan afskaffe alderdommen som det diskriminerende og meningsløse begreb, det er. ”Det vil sige at man ophører med at bruge alderen som kriterium for at give eller tage særlige rettigheder. Kategoriseringen fastholdes af aldersrabatter, eller når man bruger alderen som kriterium for ikke at ville behandle eller genoptræne patienter. Eller hvis man bruger alderen som kriterium for obligatorisk lægeundersøgelse forud for kørekortfornyelse.” Opdelingen mellem voksne og de ældre må på den baggrund høre op. Det hæmmer opmærksomheden på ældre menneskers ressourcer, hvis vi opereres med en ”Sidste salgsdato”. Seniorerne bør derfor forblive i de voksnes rækker og ikke udgrænses i en diskriminerende kategori som ældre.

Jeg er helt enig i denne betragtning, som ikke behøver at udelukke seniorerne for at de, som interessegruppe, kan forsøge at opnå de rabatter, som andre ældreorganisationer tilbyder sine medlemmer. Seniorerne bør naturligvis også have anerkendelse for den værdifulde indsats, de har bidraget til som medlem og udvikler af det moderne danske samfund. Seniorerne er dog ikke nogen ensartet gruppe, der kan lovgives ”firkantet” om. Der er store forskelle helbredsmæssigt, økonomisk og aldersmæssigt inden for gruppen.

Der er stor ulighed i seniorgruppen
Der er stor forskel og ulighed i seniorgruppen

Skab individuelle overgangsordninger
I artiklen ”Kampen om seniorårene” af Lars Olsen opstilles to meget forskellige beskrivelser af dagens seniorer. På den ene side en senior karakteriseret ved ord som Golfbane. Langtidsferie. Jordomsejling. Seniorhøjskole. På den anden side en senior karakteriseret ved ord som Slidgigt. Udbrændt. Smertestillende. Diskusprolaps. Billedet af den veltrimmede golfspiller står stærkt på den offentlige nethinde. Billedet understøttes af, at mange af dagens seniorer har længere uddannelse, bedre helbred og mere på kistebunden end dem, der forlod arbejdsmarkedet for en generation siden.

Seniorårene har imidlertid også en anden og ofte overset side, hævder Lars Olsen og henviser til de mange, der allerede i 60’erne har nogle af de nævnte skavanker. Skavanker, der sætter skarpe grænser for hverdagen og for jobbet. Det gælder ikke mindst de mange, der har haft fysisk krævende arbejde. Det er Lars Olsens påstand, at debatten om efterløn og pensionsalder helt overser den sidstnævnte gruppe af seniorer. Den tager ensidigt udgangspunkt i billedet af golfspillende seniorer med masser af ressourcer. Akademikere og andre med attraktive job arbejder med glæde til langt op i 60’erne. Sådan er virkeligheden ikke eksempelvis for sosu-assistenter og muresvende.

Det er Lars Olsens påstand, at det især er de faglærte og de ufaglærte, der må arbejde længere, når efterlønnen afvikles og pensionsalderen stiger til 68 år. De faglærte starter langt tidligere på arbejdsmarkedet end akademikerne og slutter derfor også tidligere. Hvis pensionsalderen på grund af den stigende levelader ændres med samme interval for de to grupper vil det medfører, at de tømrere og sosu-assistenter, der i dag er omkring 50 år, skal arbejde 7 år mere, hvorimod lægen og økonomen kun skal arbejde 3 år ekstra. Den førte politik er ude af trit med disse store samfundsgruppers helbred og arbejdsevne og en pensionsreform bør naturligvis tage hensyn til dette paradoks.

Jeg er enig i denne betragtning, at der i fremtiden bør være en fleksibel pensionsordning, der ikke tager udgangspunkt i alder (68 år) men tager hensyn til det præsterede antal år på arbejdsmarkedet. Samt tager hensyn til de ulige vilkår i arbejdslivet eller uligheden i sundhed og levealder, der eksisterer for de forskelligartede grupper på arbejdsmarkedet.

Mød seniorerne i øjenhøjde
Mød seniorerne i øjenhøjde

Mød seniorerne i øjenhøjde
For de personer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, kan det være en stor udfordring at tage dette skridt. På den ene side lokker det fri liv med muligheden for at realisere drømmen, der ikke tidligere har været plads til. På den anden side truer det smertefulde tab af et værdifuldt arbejdsfællesskab og den faglige identitet, som fulgte med jobbet.

Hvad kan du gøre for at hjælpe seniorerne med overgangen fra arbejdsliv til seniorliv? Bekæmp fordommene i din omgangskreds og hvor du kommer. Fokuser på, at alder ikke er en sygdom, men hænger sammen med forædling, overblik og visdom. Påvirk politikere og beslutningstagere lokalt og nationalt til at skabe fleksible overgangsordninger, der tager hensyn til de individuelle livs- og arbejdsvilkår. Inspirerer din arbejdsgiver, A-kasse og pensionskasse til at give dig og dine seniorkolleger et overgangstilbud, der kan hjælp dig med at finde din selvstændige valgte seniorvej.

Et sådant relevant tilbudt kan du for eksempel finde på www.seniorvejen.com.

Er du senior og brænder du for at yde omsorg og gøre en forskel? Så er der gode inspirationsmuligheder ved FUAM og Seniorfolk.dk

FUAM Hjemmeside

Laboratorium til udvikling af dine ressourcer som senior
FUAM står for Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder og har mottoet: En forening for de uprøvede ideer og projekter. Foreningens formål er blandt andet at støtte og fremme initiativer, der øger menneskers mulighed for at forbedre, påvirke og forme deres alderdom.

I FUAM drøftes forskellige temaer af betydning for livet i alderdommen og det samfund livet leves i. For eksempel: Værdier. Bofællesskaber. Omsorg. Livshistorier. Har du lyst til at deltage i denne dialog så mød frem til de månedlige møder. Udover møderne udgives der to gange om året et blad ”Nyt fra FUAM”, med vigtige og aktuelle nyheder for seniorer.

Omsorg – en flertydigt begreb
På de sidste møder samt i de sidste numre af bladet har betydningen af ordet omsorg været drøftet. Der skelnes mellem den personlige omsorg, den professionelle omsorg og den offentlige omsorg.

Den personlige omsorg handler om, at du skaber helhed og velvære ved at være opmærksom på en anden persons behov i relation til den aktuelle situation. Den professionelle omsorg handler om, at den fagkyndige/ den professionelle bruger sin uddannelse til at se borgerens hele situation og skabe indsatser, der giver borgeren ansvar, så denne kan arbejde henimod det liv, der giver mening og trivsel for vedkommende.

Den offentlige omsorg handlede oprindelig om, at du havde en ret, når du havde gjort din pligt. Den økonomiske krise og det stigende antal ældre har betydet, at offentlig omsorg nu er lig med, at det offentlige har et tilbud til dig! Hjælp til selvhjælp er den nye parole. Det forventes også i dag, at du kan få hjælp fra din familie, venner og naboer, der nu har en pårørende pligt.

FUAM holder faste møder den 2. onsdag i måneden, dog ikke i december. Møderne er for alle og holdes i Caféen i Klostergadecentret. Tema for næste møde er Livshistorier. Giv dit bidrag ved næste møde i FUAM.
For yderligere information se www.fuam.dk

seniorfolk

Seniorfolk.dk – en guldgrube af tilbud, hvor du kan bidrage med dit engagement
Hjemmesiden Seniorfolk.dk, der er oprettet af Ebbe Berg, henvender sig til aktive seniorer, der har lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde. Til glæde for andre og ikke mindst dig selv.

Hjemmesiden har flere typer af tilbud: En linksamling til forskellige frivillige job. En oversigt over frivillige foreninger og organisationer, en artikeloversigt samt et tilbud om foredrag / salg af Ebbe Bergs bog ”Seniorfolk – der er brug for os”. Bogen indeholder 29 interviews med seniorer fra hele landet. Bogen kan købes over Internet (210,- kr.)

Linksamlingen har 40 henvisninger, herunder besøgsven, fundraiser, hjemløse, kunstnere i hospice, seniorer uden grænser, voksenven samt ældre trives lokalt. Oversigten over frivillige foreninger og organisationer rummer 35 henvisninger, herunder Center for frivilligt socialt arbejde, Danske Seniorer, Frivilligt Forum, Mellemfolkeligt Samvirke, Pensionisternes Samvirke, Seniorinternet samt Ældre med styrke. Artikelsamlingen henviser til 12 artikler fra perioden 2006-2011, herunder Frivilligt arbejde holder lægen fra døren, Arbejdslivet fra 50 til 100 samt Frivilligheden på det sociale område.

Ebbe Berg opfordrer besøgende til at indberette relevante links, foreninger samt artikler, der kunne have interesse for andre seniorers frivillige arbejde. Denne opfordring er hermed givet videre.
For yderligere information se www.seniorfolk.dk

 

Sov dig til dit næste job som senior – En god nats søvn, moderat motion og et positivt livssyn er ingredienser, der kan bringe dig hurtigere og tættere på et nyt job som senior

Balance i seniorlivet
Balance i seniorlivet kræver koncentration og personligt overskud

Lægen Henning Kirk har i bogen En kort guide til et langt liv givet opskriften på, hvordan du kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Og hvem vil ikke gerne følge en opskrift, der kan føre til dette resultat?

Tidligere opfattede man sygdom, skavanker og plejebehov som noget, der kom med alderen. Det var alderdommen, der alene var skyld i, at man blev ramt af sygdomme. I dag er opfattelsen heldigvis en anden og den nyeste aldersforskning viser, at det i langt højere grad er op til os selv at skabe en god alderdom. Det gælder ifølge Henning Kirk at styrke kroppen, holde hjernen skarp og være bevidst om, hvad man kan blive bedre til med årene. Alene og i samspil med andre mennesker.

En god søvn er guld værd
Den almindelige opfattelse er, at vores hjerne har behov for at ”kommes sig” efter dagens aktiviteter. Vi skal restitueres, vores muskler, sener, led og knogler har brug for hvile. Vi skal endvidere have affaldet ud af kroppen. Hjerne har brug for, at der bliver ”vasket op” efter dagens hjernearbejde og vi skal have ryddet op og have dagens nye indtryk ordnet i ”bogholderiet”.  Henning Kirk har 10 gode råd til en god nattesøvn, som du kan læse om i ovennævnte bog.

Brug din kropskraft og din hjernekraft ellers mister du den
Vi er alle underlagt fordomme om alder og hjerner og det er vigtigt at være bevidst om det. For fordomme kan i sig selv virke som en bremse for motivationen til at holde hjerne i gang. På engelsk er der et ordsprog der lyder, ”If you don’t use it you loose it”. Sådan er det også med din krops- og hjernekraft. En god måde at holde hjernen stimuleret og skarp på er at gætte krydsord og løse sudoku.

Ifølge Henning Kirk gælder det om at få varierede former for stimulation, som aktivere dig til at bruge hjernen. Passiv underholdning styrker derimod ikke hjernen. Det styrker især hjernens skarphed at, du øver dig i fremadrettet tænkning i scenarier som skak og bridge, hvor du skal holde mange bolde i luften samtidig.

Det er ikke så længe siden, at ældre mennesker blev frarådet at være fysisk aktive. I hvert fald ikke alt for aktive. De skulle tage den med ro og kunne komme på et ”hvilehjem”, når de forlod arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke længere. Nu ser man seniorer i joggingtøj, på mountainbike og med håndvægte. Der er en god grund til motionsiveren. Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at du med fysisk aktivitet kan forlænge det raske liv.

Udover en styrket kondition er det også vigtigt, at du udbygger din muskelstyrke, smidighed og balanceevne. Træning af dine muskler giver dig øget muskelkraft og forbygger rygskader. En smidig krop styrker din reaktionsevne i trafikken. En god balanceevne kan hindre faldulykker. Du kan styrke din kropsbevidsthed, balance og smidighed ved hjælp af Yoga og Chai Chi.

Seniorkraft logo
Hold dig i fysisk og mental topform med et tilbud fra DGI’s Seniorkraft

Latteren længe leve
Da den franske kvinde Jeanne Calment døde i 1997, 122 år gammel, havde hun netop fortalt omverden, hvad hun mente var forklaringen på hende slange liv: ”Jeg har altid været lattermild”.  Min far havde et tilsvarende motto: ”Der skal være mindst tre ting at grine af om dagen”. Han blev dog kun 82 år, så han har nok ikke været tilstrækkelig lattermild ;-).

Det er sundt for os at blive grebet af latteren samt træne og vedligeholde vores lattermuskler. Det gælder om ikke at gå og ruge over ligegyldige ting eller ting man ikke kan gøre noget ved. Man skal vælge sine kampe med omhu – også når du søger et nyt job som senior.
Se www.Seniorkraft.dk; www.Ældresagen.dk;

Kom i form til nyt job som senior – Benyt et af byens mange motions- og aktivitetstilbud

Senior badmintonspiller
DGI-Husets tilbud Seniorkraft skærper hjernen og styrker kroppen

Vi bliver ældre – men helbredet halter
Under overskriften ”Vi bliver ældre – men helbredet halter”, kunne Aarhus Stiftstidende den 22. september oplyse, at der er både gode og dårlige nyheder for seniorer, der ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet efter 65 år. Avisen henviser til en ny undersøgelse som Aarhus Kommune netop har lavet.

Den gode nyhed er, at levealderen stiger. Flere og flere danskere bliver langt over 65 år og kan se frem til en betydelig højere alder end deres forældre. Den dårlige nyhed er desværre, at den længere levealder også fører øget sygdom med sig.

Dette kan blive et problem for den aktive jobsøger, hvilket Ballisagers rekrutteringsanalyse for 2015 tydelig viser. I undersøgelsen har man spurgt: ”Hvilken fritidsinteresser finder du (arbejdsgiver) mest attraktive på et CV?”. 53 % af de adspurgte virksomheder svarer, at ”Aktiv sportsudøvelse – ikke elite niveau” er den mest attraktive fritidsinteresse på et CV.

Undersøgelsen fortæller videre, at middellevetiden i Aarhus er steget med 4,9 år for kvinder og 5,6 år for mænd i perioden fra 1990 til 2013. Desværre er den del af levealderen, hvor helbredet er godt kun steget med 3,9 år for kvinder og 4,7 år for mænd. Det vil sige, at den gennemsnitlige århusianske kvinde kan forvente at leve, til hun er 71 år, inden helbredet begynder at svigte. Manden må forvente helbredsproblemer efter, at han er fyldt 68 år.

En KORT GUIDE til et LANGT LIV.
Lægen Henning Kirk, har skrevet en god brugsanvisning til, hvordan man som senior kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Det er Henning Kirks påstand, at det ikke så meget er vores gener, der bestemmer hvor gamle vi bliver. Vores livstil er meget vigtigere og selv små ændringer i vores daglige rutiner og indgroede vaner kan få stor betydning for, hvor mange gode år vi har tilbage at leve i.

Henning Kirks bog En KORT GUIDE til et LANGT LIV er en øjenåbner, fyldt med praktiske og jordnære råd til, hvordan man kan forlænge livet og bevare livskvaliteten. For eksempel kan jonglering gøre underværker for hjernen, franskundervisning kan forebygge demens, en daglig morgentur kan gøre mere godt for kroppen end alverdens Raw Food – og et glas rødvin om dagen bør være en del af det officielle kostråd for alle, der er fyldt 50 år!

 

Seniorkraft logo
Hold dig i fysisk og mental topform med et tilbud fra DGI’s Seniorkraft

Seniorkraft har et livsbekræftende sports- og motionstilbud til dig
I DGI-Huset i Aarhus har de et fristende tilbud, der både er billigt, fleksibelt og noget for enhver senior (60+). Tilbuddet hedder Seniorkraft og koster blot 199 kr. om måneden, og så kan du gå til alle de aktiviteter, som du ønsker fra huset åbner og til 15.00.

Udover Senior Cafe, hver mandag og tirsdag kl. 10-12 er der Fitness med instruktør, Styrketræning og fitness, Seniormotion, Seniormotion med bold, Body bold, Senior Yoga og Yoga fore alle, Pilates let øvede og Spinning hold samt Badminton.

Jeg benytter mig selv af Seniorkrafts tilbud og har blandt andet deltaget i Senior Yoga siden midten af juli måned. Yogaens afspændings- og koncentrations øvelser giver god energi og jeg føler mig genopladet efter hver Yogatime og klar til dagens udfordringer som ny iværksætter.

Se yderligere information på www.dgi-huset.dk ; http://www.aarhusportalen.dk/idraetsforeninger.asp

//