Er du ung senior og brænder for at hjælpe andre, så skab dit eget frivillig job. – Bliv inspireret af to ildsjæle, der har skabt ”De Unge Seniorer” i Them.

Frivilligcentret BSK
Find et frivilligt seniorjob på Frivilligcentrets hjemmeside

Her kan du bidrage med din frivillige indsats
Hvis du gerne vil yde en frivillig indsats som senior, kan du tage kontakt til Foreningsbutikken i Aarhus, til Frivilligcenter Aarhus eller kontakte Ældre Sagen. Foreningsbutikken har hjulpet til ved mange events i Aarhus i tidens løb. Herunder Tall Ships Race og Festugen i Aarhus. Det frivillige hjælpearbejde er organiseret i Ressourcebanken, hvor der pt. er 90 frivillige tilknyttet. Se mere på http://www.foreningsbutikken.dk

Hvis du gerne vil være frivillig, men ikke rigtig ved hvor eller hvordan, så kan du komme til en uformel frivilligsamtale hos en af Frivilligcenter Aarhus’ medarbejdere. Her vil du kunne fortælle om dine ønsker og forventninger til et frivilligt arbejde. Frivilligcentrets medarbejder vil så søge at guide dig rundt i byens/ landets mange tilbud med henblik på at finde et passende match. Book en frivilligsamtale på Frivilligcentrets hjemmeside: www.frivilligcenteraarhus.dk .

Frivilligcenter Aarhus har desuden en nyttig hjemmeside, hvor der er en oversigt over ledige frivilligjob i hele Danmark samt i de enkelte kommuner, herunder Aarhus. Se hjemmesiden: www.frivilligjob.dk .

Lad dig inspirere af de to ildsjæle Karin og Karin fra Them
Hvis de ovennævnte tilbud ikke tilgodeser dine ønsker, kan du skabe dit eget frivillig job, som Karin Søby og Karin Fjeldberg har gjort det i Them. I Ældre Sagens medlemsblad fra oktober er der en meget inspirerende artikel om det frivillige arbejde, som de to har sat i gang. Karin Søby var hunderæd for at stoppe på arbejdsmarkedet, for hvad skulle hun så? En nabo satte hende i kontakt med Karin Fjeldberg og efter adskillige kopper kaffe fik de to gange Karin en god ide: De ville s seniorer, når de begge to forlod arbejdsmarkedet.tarte noget for unge

Siden januar måned har ideerne stået i kø for at blive ført ud i livet. Det første projekt, der er kommet i gang er ”De Unge Seniorer”. Tilbuddet retter sig mod personer i alderen omkring 60 år og forgår i Ældre Sagens regi. Siden er der kommet en kreativ-gruppe til, samt fællesspisning og foredrag. Fisketure, shopping, øl-smagning, bilgruppe er andre ideer i støbeskeen. De to gange Karin har følgende anbefaling til andre, der overvejer at starte en frivillig indsats op: ”Husk at leve livet. Har du en god ide, så prøv den af. Hvis du går ind i det med åbent sind, kan det aldrig gå helt galt.”

 

Folkestedet
Blandt Folkestedets 200 frivillige foreninger er der også gode tilbud til seniorer

Folkestedet i Aarhus har også plads til dit frivillige initiativ
Er du blevet inspireret til at sætte dit eget frivillige projekt i gang, så har Folkestedet i Aarhus et godt tilbud til dig. Folkestedet er en ramme om mangfoldighed og socialt samvær. I det rummelige hus, kan foreninger, klubber og interesseorganisationer i Aarhus gratis låne lokaler til at holde møder og udfolde deres aktiviteter. Foreningerne og deres aktiviteter spænder vidt fra mambo over madlavning til senioraktivitetsklubber, som der er 17 af. Der er 13 lokaler i huset, ca. 2500 mennesker bruger huset om ugen og ca. 200 foreninger har deres regelmæssige gang i huset. Folkestedet har også plads til dit gode initiativ! Se www.folkestedet.dk for yderligere information.

4 effektive værktøjer, der kan føre dig til et nyt job som ledig senior – Pitch, systematik, tilskud og forpligtigelse

Et jobpletskud
Ram plet med de 4 effektive jobsøgningsværktøjer

Et skarp og rammende pitch, en systematisk jobsøgningsstrategi, en taktisk brug af tilskud samt en forpligtende person er samlet set opskriften på et nyt job for seniorer såvel som juniorer.

Pitch
Som jobsøger er det vigtigt at vide, hvem man er, hvad man kan og hvad man vil i forhold til et ønsket job. Det man kan, skjuler sig i de succeshistorier, som du har oplevet i dit (arbejds-)liv. Endvidere kan du ved at undersøge din persontype få et indblik i, hvad det er for værdier og præferencer, at du har som jobsøger. En bevidstgørelse af egen persontype samt de succeshistorier, som du er stolt af er vigtig at have klar til en præsentation, når jobchancen byder sig.

At være bevidst om henholdsvis sin type og sine jobsuccesser er, hvad man i moderne jobsøgning kalder et pitch. Kan du din pitch, er du i stand til at kunne fortælle din kommende arbejdsgiver, hvordan dine kompetencer/ successer vil kunne skabe værdi i dennes virksomhed. At kunne sætte sig ind i virksomhedens situation og anskueliggøre, hvordan du kan gøre en værdifuld forskel er, hvad arbejdsgivere vil høre, når du søger et job.

Er du interesseret i at læse mere om pitch kan du finde relevant og inspirerende tip i Ballisagers bog: Moderne Jobsøgning fra 2014. En underholdende måde at blive lidt klogere på sin persontype, kan du finde på Jobindex’s hjemmeside under Persontypetest.

 

Ugeskema
Prøv ugeskemaet for den målrettede jobsøgning

Systematik
Et er, at kunne overbevise arbejdsgiveren om sine egne fortræffeligheder, et andet er, overhovedet at komme til en jobsamtale. Her er det, at begrebet systematik er relevant. Arbejdsgivere er forskellige og deres rekrutteringsmåde er også forskelligartet. En frisk undersøgelse, der er offentliggjort i Ballisagers Rekrutteringsanalyse 2015 viser, at private og offentlige arbejdsgiverne har 4 hovedrekrutteringskilder: Annoncering, netværk, LinkedIn og uopfordret ansøgning.

Disse 4 jobsøgningsmåder bør du naturligvis kende og have afprøvet, da arbejdsgiverne benytter disse kilder i forskelligt omfang. For at være sikker på, at du som jobsøger rammer plet, må du derfor arbejde systematisk med mindst disse 4 forskellige jobsøgningsmåder. I Ballisagers bog Moderne Jobsøgning er der et ugeskema for en sådan systematisk jobsøgning, som jeg på det varmeste kan anbefale at benytte sig af.

 

Praktik mm (2)
Praktik eller løntilskud har god effekt. Brug dem som “smøremiddel” til dit næste job

Tilskud
”Den der smør godt – kør godt” siger et ordsprog. Visdommen i dette ordsprog kan du benytte dig af, når du fx efter en uopfordret ansøgning har ringet og fået aftalt et møde med en arbejdsgiver. Hvis mødet går godt, men arbejdsgiveren alligevel undlader at tilbyde dig job med begrundelsen, at der ikke er råd til at ansætte dig, så kan du anføre, at du godt kan fremskaffe en del af medfinansieringen til starten på din ansættelse.

Som 50+ er du berettiget til 4-ugers virksomhedspraktik hos en arbejdsgiver, uden at det koster arbejdsgiveren noget. Du er også berettiget til et løntilskudsjob på op til 4 måneder ved en offentlig arbejdsgiver og op til 6 måneder hos en privat arbejdsgiver. Ved den offentlige arbejdsgiver er der en mindre udgift forbundet med din ansættelse og ved den private ansættelse er der tale om, at arbejdsgiveren ca. skal betale halvdelen af din løn. Det er da et godt tilbud, som en fornuftig arbejdsgiver ikke vil sige nej til. I følge Jobindsats fra sept. 2015 er chancen for at få job efter en praktikperiode på 27 %, efter et offentligt løntilskud på 46 % og efter et privat løntilskudsjob på 62 %. Det er da ikke så ringe. Tag kontakt til det lokale Jobcenter og få de relevante blanketter med til de kommende samtaler.

Forpligtigelse
For de fleste jobsøgere kommer der et tidspunkt, hvor afslag og manglende respons kommer til at påvirke motivationen negativt. I den situation er det vigtigt ikke at give op eller sænke ambitionsniveauet. En god måde at fastholde dit engagement på er, at du får en allieret, der kan støtte dig i din jobsøgning. En du har respekt for og føler dig forpligtiget overfor. En som du mødes med en gang om ugen og hvor du drøfter resultatet af ugens jobindsats og aftaler næste uges jobsøgningsstrategi. En som bakker dig op og som kan give dig sparring med sund fornuft.

Forpligtigelsen kunne også ligge hos den jobsøgningsgruppe, som du er en del af. Senior Erhverv Aarhus kunne være en sådan gruppe, som du kunne forpligtige dig overfor. Hvor du kunne træne din pitch, hvor du kunne få understøttet din systematiske jobsøgning og få ideer til, hvordan du kan benytte dig af Jobcentrets mange gode tilbud. Fire gange held og lykke med jobsøgningen.

www.ballisager.com ; www.jobcenter-aarhus.dk ; Senior Erhverv Aarhus ;

//

Kom i form til nyt job som senior – Benyt et af byens mange motions- og aktivitetstilbud

Senior badmintonspiller
DGI-Husets tilbud Seniorkraft skærper hjernen og styrker kroppen

Vi bliver ældre – men helbredet halter
Under overskriften ”Vi bliver ældre – men helbredet halter”, kunne Aarhus Stiftstidende den 22. september oplyse, at der er både gode og dårlige nyheder for seniorer, der ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet efter 65 år. Avisen henviser til en ny undersøgelse som Aarhus Kommune netop har lavet.

Den gode nyhed er, at levealderen stiger. Flere og flere danskere bliver langt over 65 år og kan se frem til en betydelig højere alder end deres forældre. Den dårlige nyhed er desværre, at den længere levealder også fører øget sygdom med sig.

Dette kan blive et problem for den aktive jobsøger, hvilket Ballisagers rekrutteringsanalyse for 2015 tydelig viser. I undersøgelsen har man spurgt: ”Hvilken fritidsinteresser finder du (arbejdsgiver) mest attraktive på et CV?”. 53 % af de adspurgte virksomheder svarer, at ”Aktiv sportsudøvelse – ikke elite niveau” er den mest attraktive fritidsinteresse på et CV.

Undersøgelsen fortæller videre, at middellevetiden i Aarhus er steget med 4,9 år for kvinder og 5,6 år for mænd i perioden fra 1990 til 2013. Desværre er den del af levealderen, hvor helbredet er godt kun steget med 3,9 år for kvinder og 4,7 år for mænd. Det vil sige, at den gennemsnitlige århusianske kvinde kan forvente at leve, til hun er 71 år, inden helbredet begynder at svigte. Manden må forvente helbredsproblemer efter, at han er fyldt 68 år.

En KORT GUIDE til et LANGT LIV.
Lægen Henning Kirk, har skrevet en god brugsanvisning til, hvordan man som senior kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Det er Henning Kirks påstand, at det ikke så meget er vores gener, der bestemmer hvor gamle vi bliver. Vores livstil er meget vigtigere og selv små ændringer i vores daglige rutiner og indgroede vaner kan få stor betydning for, hvor mange gode år vi har tilbage at leve i.

Henning Kirks bog En KORT GUIDE til et LANGT LIV er en øjenåbner, fyldt med praktiske og jordnære råd til, hvordan man kan forlænge livet og bevare livskvaliteten. For eksempel kan jonglering gøre underværker for hjernen, franskundervisning kan forebygge demens, en daglig morgentur kan gøre mere godt for kroppen end alverdens Raw Food – og et glas rødvin om dagen bør være en del af det officielle kostråd for alle, der er fyldt 50 år!

 

Seniorkraft logo
Hold dig i fysisk og mental topform med et tilbud fra DGI’s Seniorkraft

Seniorkraft har et livsbekræftende sports- og motionstilbud til dig
I DGI-Huset i Aarhus har de et fristende tilbud, der både er billigt, fleksibelt og noget for enhver senior (60+). Tilbuddet hedder Seniorkraft og koster blot 199 kr. om måneden, og så kan du gå til alle de aktiviteter, som du ønsker fra huset åbner og til 15.00.

Udover Senior Cafe, hver mandag og tirsdag kl. 10-12 er der Fitness med instruktør, Styrketræning og fitness, Seniormotion, Seniormotion med bold, Body bold, Senior Yoga og Yoga fore alle, Pilates let øvede og Spinning hold samt Badminton.

Jeg benytter mig selv af Seniorkrafts tilbud og har blandt andet deltaget i Senior Yoga siden midten af juli måned. Yogaens afspændings- og koncentrations øvelser giver god energi og jeg føler mig genopladet efter hver Yogatime og klar til dagens udfordringer som ny iværksætter.

Se yderligere information på www.dgi-huset.dk ; http://www.aarhusportalen.dk/idraetsforeninger.asp

//

Gode jobsøgningsråd til både juniorer og seniorer

 

Rekrutteringsanalyse 2015
Ballisagers årlige rekrutteringsanalyse er en guldgrube for enhver jobsøger

Ballisagers rekrutteringsanalyse 2015 er som sædvanlig inspirerende læsning for jobsøgere i alle aldre. I år har 754 virksomheder svaret, hvilket giver en svarprocent på 41 %. Som noget nyt i år er jobcentres indsats i forbindelse med ansættelse også undersøgt og viser en procent på 18. Det er godt at denne indsats endelig er blevet synlig.

Ellers er det de gamle virkemidler, der stadig gælder; henholdsvis en god ansøgning der har ført til job i 66 % af tilfældene skarpt forfulgt af netværket, der har virket i 56 % af tilfældene.

 

Rekrutteringsveje
Jobannoncer og netværk er stadig den mest udbredte måde at søge arbejdskraft på

For seniorer, der for eksempel benytter sig af Senior Erhvervs netværkskontakt til potentielle arbejdsgivere, er der mange gode råd til, hvordan man som senior gør sig attraktiv som arbejdskraft. Det bedste råd er ikke overraskende at blive anbefalet af en person, der både kender senioren og er værdsat af arbejdsgiveren.

 

Netvaerksraad
Gode råd til hvordan du kan gøre dig attraktiv overfor en arbejdsgiver

Rekrutteringsrapporten bør være pligtlæsning for enhver jobsøger – både junior og senior.

For yderligere oplysninger Se http://www.ballisager.com, hvor rekrutteringsanalysen ligger til fri afbenyttelse.
//

Et frivilligt job kan også føre til et regulært job

 

Frivilligcentret BSK
Find et frivilligt seniorjob på Frivilligcentrets hjemmeside

Frivilligcenter Aarhus har en nyttig hjemmeside, hvor der er en oversigt over ledige frivilligjob i hele Danmark samt i de enkelte kommuner, herunder Aarhus. Hvis du vil prøve at bygge bro fra et frivilligt job til et ordinært job, kan du prøve at tjekke denne hjemmeside ud: www.frivilligjob.dk

 

Frivilligjob BSK
Der er mange frivillige job i Danmark, hvor du kan gøre en forskel

Du kan søge frivilligjob i hele Danmark, hvor der pt. er 2048 jobannoncer. Er du fortrinsvis interesseret i frivilligjob i Aarhus er der pt. 342 jobannoncer.

Hvis du gerne vil være frivillig, men ikke rigtig ved hvor eller hvordan, så kan du komme til en uformel frivilligsamtale hos en af frivilligcentrets medarbejdere. Her vil du kunne fortælle om dine ønsker og forventninger til et frivilligt arbejde.

Frivilligcentrets medarbejder vil så søge at guide dig rundt i byens/ landets mange tilbud med henblik på at finde et passende match. Book en Frivilligsamtale på Frivilligcentrets hjemmeside: www.frivilligcenteraarhus.dk .

Om du er ung eller senior, har 2 timer om ugen eller 3 dage om måneden, betyder ikke noget. Der findes over 300 sociale foreninger i Aarhus og blandt dem, er der et frivilligt arbejde, der passer til dig.

Frivilligcentret har udarbejdet en nyttig oversigt over de 16 forskellige typer af foreninger:
Boligsocialt arbejde. Børn og unge. Familie og forældre. Flygtninge og indvandrere. Grønland. Handicap. Kvinder. Mænd. Misbrug og afhængighed. Psykisk sårbarhed. Retssystemet. Seksuelt misbrug og vold. Socialt udsatte. Sundhed og sygdom. Tro og kultur. Ældre samt gruppen Øvrige.

Du kan ringe til Frivilligcentret på tlf.: 60 24 52 66, maile til dem på post@frivilligcenteraarhus.dk eller kikke på hjemmesiden: www.frivilligcenteraarhus.dk

//

Har du behov for et job, så kan Senior Erhverv måske hjælpe dig

Senior Erhverv
Senior Erhvervs netværk kan bringe dig tættere på dit ønskejob

I 2014 hjalp Senior Erhverv 700 medlemmer i job, heraf 38 fra Senior Erhverv Aarhus. Hvis du vil være med i foreningen, skal du være over 50 år og villig til at yde hjælp til selvhjælp.

Den effektive jobsøgningsmetode, som Senior Erhverv benytter sig af, er et netværk af jobsøgende. To og to tager seniorerne på opsøgende virksomhedsbesøg for at finde fast arbejde til netværkets medlemmer.

At metoden virker, kan Politiken dokumentere den 23. maj 2015 med overskriften ”Jobfabrik for ældre slår nye rekorder” – ”600 seniorjob i 2013, 700 i 2014 og en forventning om mere end 800 seniorjob i år. Netværk af jobsøgende ældre har stor succes med at finde job til sig selv og hinanden”.

I Senior Erhverv bliver du medlem af et omfattende netværk med mange tilbud, der kan øge dine kompetencer. Du kan i Senior Erhverv bidrage med dine kompetencer i en eller flere arbejdsgrupper, fx PR, IT, administration, medlemsservice og virksomhedsservice.

Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder kan du ringe på tlf.: 86 14 23 50 eller maile på info@seaa.dk

Se endvidere: www.seniorerhvervdanmark.dk/aarhus/
//