Efter arbejdslivet – Hvordan opnås et godt seniorliv?

P1090540
Et godt seniorliv indebærer at man kan blive ved med at opleve, lære og nyde

Seniorernes udfordringer er forskelligartede og der er mange måder at komme i gang med et godt seniorliv på. Bliv inspireret af bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre”, hvor 50 seniorer fortæller om de vigtigste temaer i livet efter arbejdslivet.

Fra ungdomskultur til seniorkultur
Anders Bonatto Fisker har i bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre” interviewet 50 seniorer udvalgt af Gallup med henblik på størst mulig spredning af bosted, uddannelse, erhvervsbaggrund, politisk overbevisning samt alder og køn. Undersøgelsen viser, at de vigtigste temaer i seniorernes tilværelse er: Forholdet til lykke. Kroppen. Kønsidentitet. Venner. Hjemmet. Meningen med livet og Livets afslutning.

Interviewene viser endvidere, at gruppen, der var med til at definere ungdomskulturen i 50’erne og 60’erne, nu er i gang med at definere, hvad det vil sige at være en moderne senior – at have et aktivt liv med kærlighed, stærke venskaber, tæt relation til familien og et optimistisk livssyn.

En uhomogen gruppe
Seniorerne er ikke nogen homogen gruppe. De lange individuelle livshistorier har formet forskellige typer af personligheder og livsstile. Der er stor forskel på seniorernes fysiske og psykiske formåen. Nogle realiserer drømme, som de ikke kunne få udlevet i deres arbejdsliv andre er tidligt helt afhængig af deres omgivelser. Endelig er der opfattelsen af selve alderen, der varierer fra person til person.

Alder handler om årstal, følelse, udseende og opførsel. Udover det antal år, som ens fødselstidspunkt sætter en til, så er der spørgsmålet om, hvor gammel man føler sig, hvor gammel man ser ud (og andre vurderer en til at være), eller hvor gammel man i kraft af livsførelse og interesse opfører sig. Samtidig er alderen situationsbestem, nogle gange kan man føle sig meget gammel, andre gange kan man føle sig ung.

Grænserne har rykket sig
For et par generationer siden var det almindeligt at tale om, at det at være pensionist (og senior) var det samme som at være gammel. I dag har vi i sproget begreber, som seniorpolitik, seniorrejser og seniorarbejde, der henviser til 65+ som aktive borgere. 69 årige kan gå til rockkoncerter, i fitnesscentret og gå i tøj som de unge og det ser ud til, at det mere er livsstil end dåbsattest, det handler om, når man snakker om at være gammel.

De fire aldre
Socialforskere taler om, at vi kan betragte alderen på fire forskellige måder.
Henholdsvis den kronologiske alder(=Dåbsattest).
Den psykologiske alder (=Hvor gammel man føler sig).
Den sociale alder (=De sociale sammenhænge vi indgår i)
samt Den biologiske alder(=Kroppens fysiske tilstand).

Det er dog kun den knologiske alder, der ligger fast. De andre er i højere grad op til forhandling – med os selv, med vores nærmeste sociale relationer og med samfundet. Man kan godt være 75 år og ligne en på 59. Man kan være 70 år og opføre sig som en på 50 eller 90 år. Man kan være 69 år og føle sig som en teenager.

Aldersbegrebet er mangetydigt og det at blive opfattet som tilhørende en bestemt alder fx barn, teenager, voksen, ældre eller gammel hænger tæt sammen med den kulturelle og historiske sammenhæng, som vi befinder os i. Der er ikke nogen fast definition af, hvad det vil sige at tilhører disse grupper. Forskellige samfund har til forskellige tider ment forskelligt om, hvad det vil sige at blive gammel og hvilke normer og forventninger der var til ældre.

Tid og køn
Mænd og kvinder er forskellige og går ikke ind i seniorlivet med de samme forventninger. Det omkringliggende samfund har heller ikke det samme syn på seniorer af de to køn. De interviewede personer har levet en stor del af deres liv i et samfund, hvor der var mere tydeligt opdelte kønsroller end i dag. Mange af disse kønsforskelle hænger stadig ved hos den gruppe, der er seniorer i dag.

Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv er vanskeligere for mændene end for kvinderne, når man tager udgangspunkt i de traditionelle kønsroller. Kvindernes traditionelle arbejdsområder, som vedligeholdelse af hjemmet og de sociale relationer, stopper ikke fra den ene dag til den anden som en karriere på arbejdsmarkedet for de flestes vedkommende gør. Det er således typisk mændene, der taler om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv som en hård tid, mens kvinderne i forvejen har meget af deres identitet igennem deres fritidsliv og venner og derfor ikke har så svært ved at blive senior.

Meningen i hverdagen
Vores behov og værdier hænger sammen med, hvilken fase af livet vi befinder os i. Forfatteren Viktor Frankl taler om tre faser af voksenlivet: I den første ekspansive fase bygger vi op og skaber. Vi danner familie, tager uddannelse og finder arbejde. I den anden modtagende fase samler og opbygger vi erfaring med kærligheden, arbejdet, naturen og kunsten. I den tredje tålende fase ruster vi os mod det uundgåelige: Døden. Her skal vi kunne rumme store og mærkbare tab.

Hvis man betragter livets faser på denne måde, så bliver idealet om et godt seniorliv et liv, hvor man forlænger livets modtagende fase mest muligt og kan blive ved med at opleve, lære og nyde.

Frankls faser må dog opfattes som en fleksibel opdeling af voksenlivets forløb. At udleve mere ekspansive, mere modtagende eller mere tålende faser kan godt foregå på tværs af aldre. Man kan starte virksomhed som 76 årig, man kan blive forelsket hovedkulds som 79 årig, ligesom man kan blive ramt af en invaliderende sygdom som 30 årig. Det er en udfordring for alle ældre at skulle bearbejde den stigende alders tab og indskrænkninger og det gode ældreliv drejer sig i høj grad om at komme overens med disse forandringer. Accepter og kompenser.

Se www.seniorvejen.com for yderligere inspiration til seniorlivet.

Sindighed og ro eller engagement og tempo?

To afslappede seniorer
Skal din seniorvej være sindig og med ro og nydelse?

Hvilken hastighed skal dit seniorliv følge? Hvilken retning vælger du til dit seniorliv? Læs om to forskellige forslag og overvej din seniorvej. Wilhelm Schmids bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse og Peter Fabers bog: Farvel arbejde – Goddag frihed giver to vidt forskellige bud: Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen. Valget af seniorvej er dit!

I ro og mag eller med fuld skrue?
For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål: hvor skal jeg bo, hvordan er min økonomi, hvad skal jeg beskæftige mig med? Nogle er straks klar og finder relativt hurtigt et svar på disse og andre relevante spørgsmål. Andre er lidt længere om at finde et svar på disse spørgsmål – og gør det måske slet ikke, men lader stå til. Hvad er den rette strategi og hvilken indstilling, bør du følge som senior? Er det i “ro og mag”, som et ældre radioprogram hed. Eller er det “med fuld skrue” og “på alle tangenterne”?

Ti skridt i retning af sindighed
For at komme godt i gang med disse spørgsmål er det iflg. den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid vigtigt at få skærpet sin bevidsthed om, hvad der er vigtigst i sin seniortilværelse. I sin bog Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.

Et første skridt på denne vej er, at gøre sig tanker om de faser i livet, som netop ikke er identiske til alle tider og at udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre, for bedre at give sig i kast med den. Det andet skridt består i at erhverve sig viden om det særlige ved denne livsfase, at være åben over for det nye, som der stadig er mulighed for i denne fase og at forsøge at forstå de udfordringer, som dette bringer med sig. Det tredje skridt er at pleje sine vaner og ikke omplante et liv, der er ved at blive ældre. Meningen med vaner er netop, at man skal kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.

Det fjerde skridt kunne være bevidst at nyde ens lyster og opleve lykke i denne forstand. De gener, som kan være forbundet med det at blive ældre, kompenseres samtidig med en lethed i væren, som gør generne til at leve med. Det femte skridt kunne bestå i at styrke evnen til at tage til efterretning for at komme overens med mindre skavanker og større problemer. At søge berøring er det sjette skridt i retning af sindighed. Lige fra fødslen bidrager den til opbygning af immunforsvaret og til etablering af tilknytning og tryghed. Når jeg bliver berørt, lever jeg og mærker at jeg lever. At bekymre sig om berørende, bekræftende relationer er et syvende skridt på vejen. Den åndelige berøring, den som foregå i tankerne, bidrager ligeledes til sindighed: Ved enhver samtale bliver et menneske berørt af andres tanker og kan for sin del berøre med tanker.

Et ottende og afgørende skridt i retning af sindighed er besindelse. Når der er uafklarede spørgsmål, kan besindelse hjælpe en videre. Besindelse er jagten efter mening, efter sammenhæng og den har nået sit mål, når sammenhængen viser sig: ”Nu giver det mening!” Ved hjælp af besindelse kan der i stedet for en endegyldig nervøsitet til sidst indfinde sig en ultimativ forløsthed, som også kunne kaldes munterhed. Det niende skridt på vejen mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.

At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Skab ro i tilværelsen med sindighed og nydelse
Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.

Et afklaret forhold til disse vigtige området skulle give dig et solidt grundlag til at få dine praktiske og konkrete spørgsmål taklet. Prøv det og bidrag til, at den (be-)sindige holdning igen får anerkendelse og respekt. Brug det gamle begreb sindighed som en vej til at blive ældre med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen.

to arbejdende seniorer
Eller skal din seniorvej være aktiv, dynamisk og udfarende?

Design dit eget liv
Forfatteren Peter Faber har en anden tilgang til livet efter arbejdslivet. ”Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.

Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet.  Udover bogen henviser Peter Faber til en Facebook-side (Farvel&Goddag), hvor læserne kan deltage i ide- og inspirationsudvikling.
(Der var nu ikke megen aktivitet på denne side, da jeg besøgte den ;-((.)

De fem flueben
For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove. 

Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag.  Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben.

Brug opslagstavlen i supermarkedet
Peter Faber har en række gode råd, der kan udfordre dit intellekt og dine fordomme. Tag kontakt til yngre mennesker og brug dem som mentorer. Tag kontakt til fremmede med en anden etnisk baggrund end dansk og inviter dem ind i dit hjem. Diskussionerne over spisebordet vil udfordre dit intellekt!

Et andet – utrationelt – forum at udforske er opslagstavlen henne i supermarkedet. Her kan du annoncerer efter folk, der lige som dig har lyst til at spille kort en gang om ugen, være med i en gåklub, læseklub, madklub, strikkeklub, maleklub eller som har lyst til at hjælpe dig med at bygge bistader. Det fantastiske ved opslagstavlen er, ifg. Peter Faber, at den henvender sig til folk i dit nærområde, at den har mange læsere og er gratis.

Det er også på opslagstavlen, at man kan placere en føler. Er der nogen, der har lyst til at gå med i et fællesskab omkring køb af en autocamper? Eller en lille båd? Eller måske en kajak? Det er helt omkostningsfrit at prøve sine drømme og ideer af.

Der er et utal af oplevelser, som man ikke behøver at løse billet til. De nærliggende af slagsen er en gåtur i naturen, et besøg på biblioteket, hvor du husker at tjekke den ofte omfangsrige opslagstavle. Måske er der et gratis arrangement, som falder i din smag. Der er også gratisdage på museerne, så gå ind og få en oplevelse.

I mange kommuner er der etableret seniorværksteder, hvor pensionister og efterlønnere kvit og frit kan udfolde sig med alt fra smykkefremstilling til slibning af sten, billedbehandling på computer, trædrejning, engelsk, musik og troldesyning. Udbuddet er enormt og det gode ved seniorværkstederne er, at du selv kan byde dig til, hvis du har en interesse for – eller indsigt i – noget, som du tror, andre kunne have gavn og glæde af at lære – af dig!

Hvis tilbuddene på diverse opslagstavler ikke tilfredsstiller dit behov for gratis glæder, så prøv Internettet. Her er der masser af tilbud. Du kan f. eks. blive del af et testpublikum, som får lov til at smugkikke på nye danske film. Der er også gratis – eller billige – tilskuerpladser til mange Tv-programmer.

Konverter din arbejdstid til passionstid
Når du går på pension, får du stillet 1672 timer til rådighed om året. Det åbner uanede muligheder og en af dem er, at veksle arbejdstid til passionstid. Passionstid er den tid, man bruger på at fordybe sig i et eller andet, som måske altid har haft ens store interesse, men som det ikke har været muligt at dyrke lidenskabeligt, fordi der ikke har været tid til det.

De fleste har et ønske om at kunne fordybe sig i et særligt område. Du sætter selv dagsordenen og hvis du finder gregoriansk kirkemusik eller dyrkning af orkideer interessant, så tag skridtet ud og gør det til en passion. Hvad du hidtil måske kun har gjort halvt, har du nu mulighed for at gøre helt – og færdigt.

Kombinationen af læs og rejs er som skabt til en passion. Hvor tit sidder man ikke og læser om steder og siger til sig selv: Der vil jeg gerne hen. På samme måde gælder det samme for lyt og rejs, dans og rejs og spis og rejs.

Hvis du er til natur og har samlermani, så kunne du prøve at samle på øer. Hvis du er ø-samler drejer det sig om at besøge så mange danske øer som muligt, herunder at gå rundt om øerne. Skulle du være så ihærdig at blive færdig med at samle på øer, kan du gå i gang med at samle på danske bjerge samt bestige dem. Er du ikke til øer og bjerge, så er du måske til vandrestier. Prøv Hærvejen i Danmark, Caminoen i Spanien eller Inkastien i Peru.

Engager dig i frivilligt arbejde
Langt de fleste, der udfører frivilligt arbejde, gør det i organisationer eller i foreningsregi. Men du kan sagtens gøre det på egen hånd. Vi har alle indbygget et hjælpegen i os og det aktiveres hurtigt, hvis vi står i en situation, hvor vi kan gøre en forskel ved at hjælpe andre. Det er ikke mindst her, at du kan sikre dig det daglige flueben i DFF-testen, fordi det at hjælpe andre som oftest medfører en ”tak for hjælpen”.

Der findes en hjemmeside, hvor de frivillige job opslås ligesom på det ”rigtige” arbejdsmarked og hvor du også kan opslå stillinger, som du mangler at få besat i dit eget projekt. Hjemmesiden findes på adressen www.frivilligjob.dk Der er tre grunde til at folk engagerer sig i frivilligt arbejde: Det sociale samvær. At man gør en forskel. At man selv lærer noget.

Peter Faber er mere til aktiv handling og involvering end Wilhelm Schmid. Der er ifølge Faber en hel del plads til udvikling og forbedring i dit seniorliv. I sin bog peger han på en række gratis og nemme aktiviteter, som du kan kaste dig over i din seniortilværelse.  Aktiviteter, der kan udvide din horisont, give dig mening og anerkendelse.

Hvilken vej vælger du?
Er du en sindig og tilbagelænet senior eller er du en energisk og udfarende senior? Hvilken type vil du helst følge? Valget er dit. Prøv selv de to mindset og mærk på din krop og din sjæl, hvor din seniorenergi er!

Plejer du at blive opfattet som den dynamiske, iderige og udadvendte, så kan det godt være at Peter Fabers model er den nemmeste at prøve kræfter med først. Opfattes du derimod som den afventende, grundig og indadvendte, så er du nok mere på hjemmebane med Wilhelm Schmids model.

Når du har afklaret, hvilken hovedvej du vil følge (aktiv/passiv) kan du undersøge de forskellige stier der fører frem til dit seniorliv. Er det arbejdet, der forsat skal have hovedrollen i dit liv? Vil du forsøge dig med egen virksomhed? Vil du hellere engagere dig i det frivillige arbejde? Har du en drøm om at realisere dine kreative evner? Er det din sundhedstilstand / din fysiske og mentale form du gerne vil forbedre og udvikle? Eller er det en meningsfuld omsorgsopgave i din nærmeste familie, du gerne vil løse?

Seniorvejen kan hjælpe dig med dette valg. Se www.seniorvejen.com

Det kan være farligt at stoppe uforberedt på arbejdsmarkedet

Det gælder at finde den kasse som dit seniorliv passer i
Det gælder om at finde den kasse, som dit seniorliv passer ind i

Forbered dig i god tid og undgå at blive ramt af kriser som tab af mening, depression og tomrum. Bliv inspireret til at dyrker det positive i dit livs efterår. Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft. Hør om tre seniorers vurdering af det bedste og det værste ved at forlade arbejdsmarkedet og få seks gode råd til at takle overgangen og finde meningen i dit seniorliv.

Jagten på mening i seniorlivet
De fleste seniorer, der forlader arbejdslivet, gør det uden de store problemer. Der er dog iflg. psykolog Vilhelm Borg en mindre gruppe, som ikke formår at udfylde tomrummet efter arbejdet og har svært ved at finde deres plads i nye sociale sammenhænge. Modsat vores forældres generation er der ikke længere nogen ”rigtig måde” at blive pensionist på. Vi bestemmer i højere grad selv, hvornår vi vil stoppe på arbejdsmarkedet og om vi også vil være aktive efterfølgende. Dermed er pensioneringen ikke en destination, men en rejse eller overgang og det gør mange forvirrede. Derfor søger flere hjælp til at finde ud af, hvad der skal ske nu. Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl om, hvad der skal ske efter arbejdslivet?

Cand. med. Gidon Zlotnik giver i artiklen ”Hvordan dyrker jeg det positive i mit livs efterår?” en række anbefalinger: Fokuser på nutiden. Fortiden er for lang og kan ikke laves om. Fremtiden er for kort og for usikker at spå om. Nutiden er den væsentlige og livets kernekraft.

Fremtiden skal dog ikke helt ignoreres. Den skal også plejes og det kan man ifølge Gidon Zlotnik ved at planlægge og aftale møder, rejser, samvær, fester o.l. således at kalenderen (og dermed livet), hverken er tom eller tynd. Det kræver imidlertid et dagligt arbejde og målbevidsthed at have de positive briller på. Men hvordan håndteres de eventuelle negative tanker og følelser med henblik på at sætte mere fokus på de positive? Gidon Zlotnik har et godt middel: ”Ved at spytte dem ud! I stedet for at jamre indgår jeg i en åben dialog med mig selv og/ eller med andre om angsten, fortrydelsen og selvmedlidenheden, som ledsager smerterne og tænker i stedet på, at alle smerter hører med og er en daglig bekræftelse på, at det er lykkedes mig at leve så længe”.

Tre bud på det bedste og det værste
I Kristeligt Dagblads artikel den 4. marts 2016 om ”Tre pensionister: Der er masser af nye muligheder og oplevelser i vente”, er der kontante bud på, hvad man som kommende senior kan glæde sig til og hvad man kan frygte:
– ”Det bedste var at få mulighed for at gå ind i frivilligt arbejde. Det giver stor mening at have tid til at gøre en forskel for andre”. ”Det værste var usikkerheden ved at gå fra noget fast til noget, man selv skal skabe. Men det kan man jo langt hen af vejen planlægge sig ud af”.
– ”Det (bedste) var, at tiden pludselig blev min egen og at jeg nu kan gøre, præcis hvad jeg vil. Jeg kan lade dagen digte sig selv, som man siger”. ”Det værste er, at man til tider godt kan føle sig lidt ensom. Jeg har dage, hvor jeg godt kunne bruge en ven til at vende tingere med”.
– ”(Det bedste var) at opdage at det ikke var sidste udkald, at der var masser af nye muligheder og nye oplevelser i vente”. ”Jeg har faktisk svært ved at sætte fingeren på det værste. Det er helt afgørende, at man planlægger, mens man stadig har evnen til at planlægge, ellers kan man få problemer”.

På den positive side kan kommende seniorer således glæde sig til at kunne gøre en meningsfuld forskel samt kunne vælge frit bland mange nye muligheder. På den negative side er der til gengæld usikkerheden og risikoen for at blive ensom. Hvordan det positive side kan styrkes yderligere har Magisterbladet seks gode råd til.

Hvor og hvordan vil jeg bo som senior
Hvor og hvordan jeg vil bo som senior – det er spørgsmålet

Seks gode råd om overgangen til seniorlivet
I Magisterbladet nr. 3, 2016 er der en nyttig guide med seks gode råd til, hvordan du kan takle overgangen samt finde meningsfulde aktiviteter i seniorlivet:

Anerkend, at det kan være svært
Efter et langt arbejdsliv ser mange frem til at gå på efterløn eller pension. Og pensionisttilværelsen ser herlig ud, sådan som den tager sig ud i film og reklame. Her er pensionisterne solbrune, de spiller golf, er økonomisk velpolstrede og rejser ud og oplever verden. I den virkelige verden er hver eneste dag som pensionist dog ikke lige så rosenrød. Amerikanske og engelske undersøgelser viser, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er den sværeste overgang i livet. Hvad nu hvis du oplever et dyk, når hverdagen rammer igen? Hvis ægtefælle er svær at gå op af hele dage? Hvis huset pludselig er blevet for dyrt? Anerkend, at det er svært og bliv dermed bedre i stand til at gennemføre tilbagetrækningen.

Planlæg i god tid
Du kan lette overgangen fra arbejdsmarkedet, hvis du allerede i god tid gør dig nogle grundige overvejelser omkring din tilbagetrækning. Hvor tidlig du skal begynde er selvfølgelig individuelt, men fem år inden er for de fleste en god tommelfingerregel. Har du en ægtefælle eller en samlever, er det en god ide, hvis I sammen udarbejder en handlingsplan over, hvordan dit – og evt. jeres – liv skal se ud som pensionister. Tal om jeres økonomiske forhold: hvor mange penge har I til rådighed som pensionister? Ønsker I at blive i huset, eller synes I at der er for mange værelser og for meget græs, der skal slås? Det kan også være en god ide at tale om, hvordan I vil fastholder et sjovt og kærligt samliv nu, hvor I får mere tid sammen: Hvad forventer I af hinanden? Hvilke interesser skal I hver have lov til at pleje og hvilke kan I dyrke sammen?

Trap ned
En vigtig del af din tilbagetrækning inkluderer en god dialog med din arbejdsplads om, hvordan du ønsker, at den sidste tid på arbejdsmarkedet skal se ud. For nogle kan det være en god ide at trappe med i arbejde, så de fx har firedagesuger. For andre er det vigtigtigere kun at sidde med de opgaver, de synes er sjove. Ønskerne er individuelle og gør det klart for dig selv, hvad der er, du gerne vil have. Nogle virksomheder tilbyder seniorsamtaler, hvor sådanne særlige aftaler kan indgås. Hvis ikke din arbejdsplads tilbyder dette, kan du bruge din årlige medarbejderudviklingssamtale til at præsentere dine ønsker for din leder. Du kan selvfølgelig ikke på forhånd vide, hvordan din arbejdsgiver reagerer på dine ønsker, men gå positivt ind i samtalen med en forventning om, at din arbejdsgiver også er interesseret i, at du får en tredje karrierer, som er meningsfuld for dig. Hvis dine ønsker imødekommes, vil du være mere tilbøjelig til at opretholde dit engagement og arbejdsglæde og det er også i virksomhedens interesse.

Betragt dig selv som en ressource
Selv om du er i den sidste fase af din karriere, må du ikke holde op med at se dig selv som en ressource for arbejdspladsen. Hold fast i, at du kan noget særligt i kraft af dine erfaringer og dine måske mange år som kulturbærer i virksomheden. Selv om du fx arbejder på nedsat blus, er det vigtigt, at både du og din arbejdsgiver holder fast i det. Måske kan dine kompetencer endda komme i spil på en ny måde, fx som mentor for nyansatte i virksomheden. Der er en tendens til, at de ældste på arbejdspladsen begynder at sige nej tak til efteruddannelsestilbud, når de nærmer sig pensionsalderen. Måske tænker du, at det er spild at sende dig på kursus, men husk, at du altid kan udvikle dig mere, og at det er vigtigt at holde hjernen i gang.  Det gælder ikke kun på arbejdspladsen, men også senere i livet som pensionist.

Giv fritiden mening
Der er stor forskel på, hvordan nye pensionister håndterer al den nyerhvervede fritid. I den ene grøft har vi dem, der lægger for mange planer: Dem, der vil motionere hver dag, tage et aftenkursus, begynde til pileflet, lære et nyt sprog og renovere førstesalen. I den anden grøft har vi dem, der siger, at de nok skal finde på noget, men hvor der ikke sker en pind. Begge dele kan være lige uholdbare, fordi de enten kan gøre dig stresset eller deprimeret. Generelt set er kvinder ret gode til at balancere pensionisttilværelsen og fylde den med ting, der giver dem glæde og mening. Mænd har derimod – groft sagt – en tendens til at identificere sig så meget med deres arbejdsliv og karriere, at de er mere tilbøjelige til at føle, at livet som pensionist er tomt. Undersøgelser viser, at det, især mandlige pensionister savner, er det sociale liv på arbejdspladsen. Med den viden i baghovedet er det derfor en god ide at udvide dit netværk og sociale liv, allerede inden du går på pension.

Fasthold tilknytningen
Hvis du er en af dem, der har svært ved at vænne dig til tanken om, at du ikke længere skal arbejde, kan det være en god ide, at beholde en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads. Flere og flere virksomheder afholder arrangementer for tidligere medarbejdere og nogle virksomheder har endda seniorklubber, som du kan deltage i både som ansat og som pensionist. Ved at deltage i sådanne arrangementer, kan du bevare dine arbejdsrelationer og stadig føle dig orienteret om, hvad der foregår.

Seniorvejen har et godt tilbud
Samlet set drejer det sig således om at du anerkender overgangens udfordringer, sætte tanker og ideer i gang om din fremtid som senior, etablerer en god dialog med din arbejdsgiver om dine individuelle ønsker, besinde dig på din værdi og dine ressourcer for arbejdspladsen, undersøger og udvider dit netværk og sociale liv inden stop samt overvejer en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads.

Er du i tvivl om, hvad der skal ske, når du forlader arbejdsmarkedet og har du behov for at drøfte fremtiden med ligesindede? så har www.seniorvejen.com et godt tilbud til dig.