Prøv opskriften på det vellykkede seniorliv: Selvbestemmelse, medinddragelse og anerkendelse af alderdommens muligheder.

P1110173 (2)
I et vellykket seniorliv gælder det om selv at kunne flytte sine brikker til det ønskede mål

I bogen Kunsten at blive ældre – Den nye aldringsrevolution giver aldringsforsker Rudi Westendorp et godt bud på, hvordan du som senior kan ruste dig til et godt seniorliv. Genetisk set er vi ikke skabt til at leve evigt, men vi har været i stand til at ændre vores livsbetingelser, så flere og flere af os lever markant længere. Men der er plads til forbedringer og forfatteren har anbefalinger om blandt andet nye boligtilbud, fleksible fratrædelsesordninger, relevante uddannelsestilbud og støttende ældreforsorg som et middel til at nå dette mål.

Smid væk-kroppen
Hvorfor lever vi ikke evigt og hvorfor er der nogle arter der lever kort, som en døgnflue og andre længe, som en Grønlandshaj? Hvorfor ældes vi og er der er et formål med at ældes? Der er i tidens løb fremkommet mange forskellige svar på disse spørgsmål, blandt andet at aldring er en mekanisme til at undgå overbefolkning.  Rudi Westendorp er uenig i denne påstand og hævder, at aldring er en bi-effekt af det evolutionære program for liv, hvis formål det er, at videregive vores DNA til vores børn.

Når vi er fyldt 50 år og vores børn er voksne og i stand til at få børn, er vores opgave fuldbragt. Vores krop får lov at ældes og bliver ”smidt væk”.  Alt hvad der eksisterer ældes. Det gælder for bøger, ølglas, vaskemaskiner og mennesker. Aldring er iflg. Rudi Westendorp en proces, der består i en ophobning af minimale beskadigelser, som vi pådrager os alene ved at være til. Ud fra en biologisk-evolutionær synsvinkel er der ingen grund til at blive gammel. Det er livets begyndelse, der tæller: evnen til at avle børn, at få børn og at opfostre dem til at blive voksne. Når det er overstået, er menneskets nytteværdi også slut i biologisk forstand.

Den evolutionære forklaring på, hvorfor vi ældes er, at mennesker investerer i frugtbarhed på bekostning af deres egen krop. Der er utallige biologiske mekanismer, der forklarer, hvordan en ophobning af skader i vores krop i en senere alder kan udvikle sig til en lidelse, sygdom og skavank. I løbet af aldringsprocessen støder alder, sundhed og social position sammen, men i kraft af den medicinske og teknologiske udvikling bliver den biologiske- og kalenderalderen koblet mere og mere fra hinanden. Derfor bliver vi ældre og ældre.

Hvor gamle kan vi blive?
Takket være en kombination af hygiejne, rent drikkevand og bedre ernæring, bekæmpelse af infektioner, teknologiske og medicinske opfindelser, mindre vold og god offentlig ledelse er den forventede levetid i den vestlige verden i løbet af blot et århundrede blevet fordoblet fra 40 til 80 år. I dag dør folk af sygdomme, der tilsyneladende er nye, men som også har været der tidligere. Dengang vakte de blot ikke opsigt, fordi kun enkelte blev gamle. Aldring kan undgås, men eftersom der altid vil være en risiko for at dø, vil vi aldrig blive udødelige, fastslår Rudi Westendorp.             

Efterhånden er det ikke almindeligt at dø, før man er fyldt 50 år. De fleste mennesker dør først senere og i en alder af 100 år er næsten alle døde. Den alder, hvor de fleste mennesker dør ligger nu omkring 85 år. Døden er tæmmet fra at have været et monster uden alder til at være en nærmest forudsigelig skæbne for gamle mennesker. For 100 år siden var ingen sikker på, om de også ville være i live til næste år. Under de daværende omstændigheder var det at blive gammel et attråværdigt gode og gamle mennesker var taknemmelige for at kunne holde sig i live i en høj alder.

Nu er der så mange mennesker, der bliver gamle, at den tidligere magi og mystik er forsvundet. Den tid er forbi, hvor en olding var synonym med visdom og livskunst. Der er ikke megen interesse for den erfaring, som kommer af et langt liv og for gamle menneskers evne til refleksion og empatiske færdigheder. Førhen havde døden ikke meget med alder at gøre, men i vore dage udgør høj alder, sygdom og død en treenighed.

Et liv med kvalitet
På trods af de negative konnotationer i forhold til høj alder er ønsket om at blive gammel og stadig være aktiv og sund et vigtigt mål at forfølge i sit liv. Men hvordan gør man det og hvordan giver man sit længere liv form, spørger Rudi Westendorp. Svaret er, at man bør spørge de ældre om, hvordan de oplever sundhed og hvordan de bedømmer kvaliteten i deres liv. Undersøgelser tyder på, at de sociale kontakter er af afgørende betydning for vores velbefindende og at vedvarende tilpasning til omstændighederne – også til det fysiske og psykiske forfald – er påkrævet. Ældre, for hvem det lykkedes, bliver gamle med succes.

At de fleste mennesker med en sygdom eller en skavank ikke føler sig syge eller handicappede og at de kan affinder sig med en ny situation, betyder, at der er en anden måde at se aldringsprocessen på. I dette perspektiv kan man blive ”gammel med succes” ved hele tiden at tilpasse sig omstændighederne og dermed også kroppens og hjernens forfald, som derfor ikke behøver at betyde, at man føler sig gammel.

I stedet for en fornægtelse af funktionstabet handler denne individuelle indstilling om smidighed, motivation og energi til at kompensere for kroppens og hjernens forfald. Så bliver aldringsprocessen ikke det mangehovedede uhyre, som må betvinges, koste hvad det vil, men et biologisk vilkår, som man kan indstille sig på og tilpasse sig til. Dette er kunsten at blive ældre.

Fordomme og muligheder
Ofte bliver diskussionen om generationernes ansvar for hinanden forgiftet af karikaturer om pensionister, der ”lever et liv i luksus” eller er ”stakkels sårbare gamle”. Somme tider skeles der skeptisk til ældre, der bobler af vitalitet og som en selvfølge selv styrer deres tilværelse. Hvor længe mon det bliver ved, spørges der undrende.

Rudi Westendorp er ikke i tvivl. Der er intet, der nægter folk retten til at lægge deres egne planer, heller ikke når man som 65-årig kan forvente at leve tyve år endnu, heraf femten uden begrænsninger. Det giver oven i købet tilfredshed at kunne realisere sine egne planer og at være bygmester for sin egen fremtid.

Gentænkning er påkrævet
Vores gennemsnitlige forventede levetid vil være stærkt stigende, men det er samfundet endnu ikke afstemt efter, hævder Rudi Westendorp. Det ville være bedre, hvis vi tilpassede indretningen af vores tilværelse efter, at vi levede længere. Det vil sige, at vi kommer til at arbejde og være social aktive i længere tid og at vi kommer til at nyde godt af vores pension længere end vores forældre og bedsteforældre var i stand til.

Det kræver en ændring i både menneskers og samfundets måde at tænke på: Et mere varieret botilbud, mere arbejde, mere forskning i ældremedicin og mere opmærksomhed fra ældreforsorgens side på, hvad mennesker selv gerne vil. Først da vil de ældre blive støttet i deres stræben efter at give deres længere liv et meningsfyldt indhold.

Den ønskede aldringsrevolution kræver nytænkning overalt i samfundet. Videnskaben, myndighederne og erhvervslivet bør gå sammen om at tilvejebringe sociale nyskabelser. Der er således brug for en bred vifte af boligtilbud til ældre. Det drejer sig ikke kun om luksusboliger, hvor alt er tiptop reguleret, men også om boliger, hvor folk med små indkomster er sikret tilstrækkelig pleje. Indtil nu har det problem stort set været løst med mere eller mindre standardiserede tilbud på beskyttede boliger og plejeboliger, men i fremtiden vil det kræve samarbejde at udvikle passende tilbud, hvor der er mulighed for det.

Arbejdsmarkedet trænger også til et grundigt eftersyn, så de ældre sikres retten til arbejde, hvis de har lyst, eller når de er tvunget til det på grund af manglende indkomst. Fuldtidsarbejde indtil de 65 år og også arbejde i tiden derefter bør der ikke være noget til hinder for.  Med videreuddannelse og omskoling, deltid eller nedgradering vil mange ældre i fremtiden kunne udføre lønnet arbejde.

Inden for det medicinske område bør ældreforsorg og ældres funktion være omdrejningspunkt for forskning og innovation. Professionelt plejepersonale bør støtte de ældre i sundhed og i de daglige funktioner i stedet for at herse med de ældre og fratage dem retten til selv at tilrettelægge deres egen tilværelse.

Forslag til videre læsning
Har du fået lyst til at læse mere om kunsten at blive ældre, så er der til hver af bogens kapitler gode uddybende kommentarer, nyttige kildehenvisninger og inspirerende forslag til videre læsning/ relevante link.

Stop op – så undgår du at gå i stå i dit seniorliv

P1150657 (2)
En hængekøje på Mekongfloden er et ideelt sted at stoppe op og reflektere over seniorlivets muligheder

Poul Joachim Stender har udgivet en god og inspirerende håndbog om, hvordan ethvert menneske, uanset alder kan stoppe op og få et nyt perspektiv på sit liv og mulighed for et generobre glæden ved hverdagen og glæden ved de mennesker, der omgiver os.

Fjumreår for voksne
Poul Joachim Stender, der er præst, har selv prøvet at stoppe op i sit liv og gennemført, hvad han kalder et fjumreår. Den oplevelse var så god, at han skrev bogen Stop op – Fjumreår for voksne. Bogen er opdelt i fem afsnit. 1. Livet begynder, når hunden er død og børnene er flyttet hjemmefra. 2. Stop op og tage et fjumreår. 3. Væk med fjumreårets forhindringer. 4. Kom i gang med fjumreåret. 5. Kunsten at vende tilbage.

Efter hvert afsnit i bogen er der en række spørgsmål, som læseren kan reflektere over i forhold til sin egen situation.  Sidst i bogen er der en nyttig checkliste over de forhold, som du bør afklare før du iværksætter dit fjumreår. Fx aftale med arbejdsgiver, udlejning af bolig, forsikringer.

Det er bogens motto at ”Et menneske skal stoppe op for ikke at gå i stå.”. Alle voksne mennesker bør derfor tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers har været fyldt op af. Bogen indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne fristes til at holde et fjumreår: Man kan rejse sydpå og kikke på olivenlundene, fordybe sig i bøger eller golf, eller flytte på landet og fordrive tiden med at plukke æbler. Ligegyldigt, hvad man vælger at bruge sit fjumreår på, skal man bare sørge for at komme ud af det vante og langt væk fra hverdagen.

At stoppe op og tage et fjumreår er imidlertid ikke uden risiko. Forfatteren understøtter sit synspunkt med sund fornuft samt en række eksempler fra Biblen, hvor han fremdrager forskellige personer, der også har løbet en risiko og tage en chance med deres tilværelse: For eksempel De vise mænd, der drager bort fra deres hjem, fordi en vished, om at de vil møde noget stort og meget livgivende i det fremmede, tirrer dem.

Forfatteren udlægger denne handling på følgende måde: ”Da vismændene havde afleveret deres gaver til Jesusbarnet, vente de hjem. Men der var sket noget med dem. De havde afleveret kostbarhederne i Betlehem, sådan som man også under et fjumreår kommer til at give slip på materielle værdier. Et fjumreår er ikke gratis. Men vismændene vendte rigere hjem, end de kom. De tog tilbage ’af en anden vej’. Det vil sige, at de begyndte at leve deres liv på en ny måde.”

Ta’ en tænkepause
Man behøver dog ikke at være bibelstærk eller stærk i troen for at stoppe op og få noget ud af en tænkepause. Han du været længe væk hjemmefra fx på et ophold i udlandet og kommer hjem igen kan du føle dig fremmed i eget hjem, blandt gamle venner og på arbejdet. Det er ikke underligt ifølge forfatteren for du har lært noget nyt ved at holde fri i en lang periode.

Du har forladt en bestemt livsstil, som du pludselig igen bliver konfronteret med, som om intet var hændt. Du har ændret dig som menneske og har måske i forholdt til dem, der blev hjemme, fået mere udsyn fordi du har haft tid til at opleve, tænke, læse, rejse, hvile og drømme. Der sker noget med os i fjumreåret, fordi vi har vover at tage det moderne menneskes største eksistentielle udfordring op: At holde fri.  

En overraskende måde at forberede sig på fjumreåret fremlægger forfatteren i kapitlet om Generalprøven. Inspirationen er hentet fra teaterets verden, hvor der efter den hårde træning altid er en generalprøve før forestillingen. Hvorfor ikke have generalprøve på andet end teaterforestillinger, spørger forfatteren og foreslår: ”Man kunne for eksempel lave en generalprøve på at være død eller at ligge på dødslejet eller alderdommen og pensionisttilværelsen”. ”Hvis man, inden man ligger for døden, øver sig på at give slip på sine ejendele, sine fordomme, sine vaner, sine børn, sin ungdom, sit arbejde etc., bliver det muligvis lettere at give slip på livet.”

Fjumreåret er at betragte som pausen, der giver ordene og musikken mening. Pausen er din mulighed for at træne til at blive god til fyraften, weekenden, helligdagen, feriedagen og til allersidst pensionen eller seniorlivet. Opfordringen er hermed givet videre til dig, der læser denne blog.

Er du interesseret i at læse andre bøger om seniorlivets udfordringer, så klik ind på http://www.seniorvejen.com og kik under fanen Nyttige hjemmesider/ Bøger og artikler til inspiration. God læselyst.

Modne og modige mænd taler ud om seniorlivets udfordringer.

P1090540 (2)
Peruanere på torvet i Lima, som også tænker over seniorlivets udfordringer

Alderdommen er opreklameret, bønnen giver mig indre ro, sorgen har formet mit liv, jeg trækker selv stikket, tid til dans før urnen, fra gråt guld til grå paria er eksempler på udsagn om livet, døden og det midt imellem fra de modne og modige mænd. 

I bogen Modne mænd, har forfatteren Bo Østlund interviewet 24 mænd mellem 60 og 83 år om livet efter de 60. Blandt de fem yngste af de interviewede på 60 år optræder Viggo Sommer og Søren Østergaard. Alderspræsidenten blandt de interviewede er Morten Grunwald på 83 år. De øvrige deltagere ligger mellem 61 og 74 år.

Spørgsmål om livet, døden og det imellem
De modige mænd har skullet svare på spørgsmål som: ”Hvor meget tænker du på døden?”. ”Hvad har du lært af dit liv?”. ”Er det vigtigt for dig at blive husket af eftertiden?”. ”Er du forfængelig i forhold til din krop?”. ”Mærker du en svigtende libido på dette sted i livet?”. ”Kender du ensomheden?”. ”Hvordan vil du selv gerne dø?”. ”Leder du efter en mening med livet?”. ”Er du et troende menneske?”. ”Hvad betyder kærligheden for dig?”. ”Er der noget, som du fortryder, du har gjort i dit liv?”. ”Hvordan vil du gerne blive gammel og leve de kommende 20-30 år?”.

”Hvilken følelse ser du tilbage på dit liv med?”. ”Hvad tror du, der sker, når du dør?”. ”Hvad kan gøre dig bange?”. ”Hvor meget fylder dit eget liv i din erindring?”. ”Er der noget du frygter ved alderdommen?”. ”Hvad har det betydet for dig og dit liv at få børn?”. ”Hvad er en god dag for dig?”. ”Hvornår mærker du ensomheden?”. ”Frygter du at miste dit sind før du mister din krop?”. ”Har du forberedt din begravelse og skrevet testamente?”. ”Hvad betyder frihed for dig?”. ”Mærker du nu en større ro i dit liv?”. ”Er det et mål for dig at blive meget gammel?”. ”Har dine værdier forandret sig med årene?”. ”Frygter du sygdom?”.

Seks svar på de store spørgsmål
De 24 interviewede har svaret meget forskelligt på de stillede spørgsmål: For IB Michael må gribbene flyve alene: ”Jeg har gennem tiderne gjort mig alle mulige underholdende forestillinger om, hvad der skulle ske med mig når jeg døde. Så ville jeg himmelbegraves – der vil sige, at min krop, som man gør i Tibet, skulle skæres op i småstykker og ædes af gribbene – og i en anden periode ville jeg give alle mine organer væk, og i en tredje periode ville jeg have, at man smed min krop i en kajak, og skubbede den til søs. Men der er jo ingen af disse ideer, der er realistiske, når det kommer til stykket. Men man behøver jo heller ikke at have en plan klar for alt.”

For Viggo Sommer er ensomheden blevet hans ven: ”Jeg tænker på døden, hver eneste fucking dag. For at sige det lige ud, så er jeg født kronisk deprimeret, og mit liv har været en evig kamp for at holde mig oven vande. Min far var alvorligt psykisk syg, og det har præget mig. Jeg tror, det ligger i generne, og jeg har helt fra bardommen af accepteret, at depression og psykisk sygdom både eksisterer og er en del af min bagage. Men efter jeg fyldte 50, begyndte ensomheden endelig at blive min ven. Jeg bliver ikke længere så bange.”

Poul Nesgaard vil gerne bede om to minutters stilhed til hans begravelse: ”Jeg har bedt min kone om at stille sig ved kisten og sige: ’Poul har bedt om to minutters stilhed, så hvis der er et liv efter døden, så vil han nu give sig til kende… ’ Og så må vi jo se, om der sker et eller andet. Der ryger måske en salmebog på gulvet, eller en fugl flyver ind i vinduet, eller noget helt tredje. Jeg kan klukke af grin, når jeg tænker på, hvordan det bliver, og somme tider kan jeg næsten ikke vente, for jeg synes, at forestillingen om den situation er livgivende.”

For Carsten Mørch drejer det sig om at kunne trække stikket: ”Hvis jeg bliver uhelbredelig syg og afhængig af andre, er det ved at være tiden til at trække stikket. Så slutter jeg det selv. Mit rædselsscenarie er at ende som en grøntsag, som er afhængig af, at andre folk giver mig ble på, mader mig med sonde og hvad fanden sådan noget ellers hedder. Dér når jeg ikke til. Jeg nægter at slutte mit liv uværdigt. Jeg vil slås og kæmpe et meget langt stykke, men hvis jeg oplever, at jeg mister kontrollen, så tror jeg, at jeg rent mentalt kan beslutte at dø. Og kan jeg ikke klare det selv, tror jeg da, at min søn vil hjælpe mig.”

For Lars Muhl er døden den dag, hvor vi får alle svar: ”Jeg er 100 procent klar over, at i det øjeblik, vi slipper her og går hjem, så kan vi se tingene klart, og så ser vi hele dette jordiske liv i et klart billede, hvor alle de personer, der har optrådt i vort liv, er én person. Hvor alt, vi har oplevet, er én hændelse, der indeholder det hele. Og den læring, vi skulle drage ud af dette liv, den ser vi i et blik, hvorefter vi gør os de erfaringer og indsigter, der er nødvendige. Og så må vi ikke glemme, at vi, når vi er nået over på den anden side, bidrager lige så meget med energi her på jorden, som da vi var inkarnerede.”

For Morten Grunwald er arbejdet livets glæde: ”Livet har lært mig, at arbejdet er den største egentlige glæde. Hvis du fuldt og helt kaster dig ud i det, og det er meningsfuldt, og du samtidig oplever respons og gengældelse, så findes der intet større end arbejde. Og livet har også lært mig, at du starter forfra hver eneste gang. Du er aldrig bedre end det sidste, du afleverede. Ved hver eneste ny opgave skal du vise over for dig selv og alle dem, du arbejder sammen med, at du endnu engang kan gøre det meningsfuldt, vedkommende og medrivende.”

Fællestræk og forskelle hos seniorerne
Et fællestræk for de fleste af de interviewede er frygten for hjælpeløshed pga. mental- og eller fysisk svækkelse. Arvelige sygdomme og psykiske lidelser opfattes som begrænsninger i seniorernes livsudfoldelse. ”Så hellere en hammer for panden”, som det udtrykkes i bogen. På den anden side udtrykker flere glæde over, at livet i et velfærdssamfund har givet dem en række unikke muligheder og chancer, som ikke har været tilfældet for tidligere generationer. Muligheder, der har givet deres specifikke liv en mening og værdi, som de er dybt taknemmelige for.

De fleste seniorer siger, at de ikke har behov for et eftermæle – at blive husket for noget særligt, som de har udrettet. At de har sat sig spor eller at der bliver opstillet en gravsten, hvor de efterladte kan samles og mindes den afdøde.  Som det hedder i bogen ”Jeg har ingen planer om at sætte en bautasten for mit levede liv, for ønsker man det, ønsker man også at fængsle sin eftertid og sine efterkommere..”

Bogen rummer også en række interessante betragtninger over initiativer og handlinger, som gentænkes af seniorerne i forhold til at give dem styrke i hverdagen. For eksempel giver bønnen fokus på det vigtige og ”en indre ro”. Som det siges i bogen ”Bønnen er helt unik, fordi jeg i min bøn kort og koncentreret kommer af med det, der betyder noget for mig”.  Bønnen skaber fokusering, koncentration, eftertænksomhed og besindelse.

Tænk selv og lad dig inspirere
Bogen er meget læseværdig og inspirerende. Den opfordrer læseren til at tænke selv og handle selv – hvor det er muligt. Prøv at svare på nogle af disse spørgsmål og find ud af, hvad du har af overvejelser om seniorlivets udfordringer.

Kunne du tænke dig at høre om andre kloge mænd og kvinders mening om seniorlivet, kan du blive inspireret af litteraturhenvisninger på min hjemmeside www.seniorvejen.com

Bliv klogere på det gode seniorliv eller få tip til at få skrevet dine erindringer, før du glemmer dem. Prøv et af Seniorvejens foredrag.

foto-schmid-og-faber
Seniorlivets udfordring: Sindighed og ro eller engagement og tempo?

Det gode seniorliv
-Livsmod, fællesskab og ensomhedens udfordring.

Foredraget er inspireret af to bøger, som viser hver sin vej ind i seniorlivet. Dels Wilhelm Schmid’s bog “Kunsten at blive gammel”, der anviser 10 skridt på vejen hen mod ro og sindighed i seniorlivet.

Dels Peter Fabers bog “Farvel arbejde – goddag frihed”, der peget på fem konkrete området, som du bør tilstræbe at sætte flueben ved hver aften, før du går til ro.

Wilhelm Schmid’s bog bygger på den filosofiske retning, der hedder sindelagsetik: Det er din indstilling eller dit sindelag, der afgør om du handler etisk forsvarligt.

I modsætning hertil hævder Peter Faber, at det er konsekvensen af dine handlinger, der afgør om du har handlet etisk forsvarligt. Har din handling nyttet noget? er spørgsmålet for denne etiske holdning, der filosofisk kaldes nytte-/ konsekvensetik.

Hvilken vej vælger du? Bliv inspireret af foredraget!

Har du fået lyst til at læse lidt mere om de to bøger, som foredraget handler om, han du finde oplysninger i min Blog: Sindighed og ro eller engagement og tempo? (Findes i Arkiv. April 2016)

bjergning-af-storsejl-i-snestorm
Bjergning af storsejl i snestorm – Fra bogen “Med splitflag og højagtelse”

Skriv dine erindringer før du glemmer dem
-Fortælleglæde, fælleskab og den eksterne opbakning. 

Foredraget er baseret på bogen

Med splitflag og højagtelse
-Otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK-skib i 1960’erne

I foredraget fortælles om en gruppe skriveglade seniorer og tidligere ØK-ansatte, der syntes at de gode fortællinger fra de syv have burde nedskrives og udgives. Med fælles hjælp og praktisk- og økonomisk håndsrækning udefra lykkes det dem at få nedfældet og udgivet de personlige historier.

I foredraget gives endvidere smagsprøver på de forskellige beretninger fra både toppen og bunde af hierarkiet ombord på et ØK-skib i 1960’erne. Du kan blandt andet høre om: Bjergning af storsejl i snestorm. Mødet med østens mystik. Fodring af kølsvin samt Tandudtrækning i rum sø.

For mange af forfatterne har livet og dannelsen ombord på skibet sat sig varige spor og formet deres voksenliv. Hvad denne langtidsvirkning har været, kan du også hører om i foredraget.

Skal du også have skrevet dine erindringer i tide? så lyt til foredraget, fordyb dig i din erindring og gå så i gang med skrive- og udgivelsesarbejdet. God arbejdslyst.

Har du fået lyst til at læse lidt mere om vores erindringsbog fra 1960’erne kan du læse min Blog: Skriv dine erindringer før du glemmer dem! Bliv inspireret af syv seniorer og tidligere ansatte i ØK, der har skrevet bogen ”Med splitflag og højagtelse”. (Findes i Arkiv. September 2016)

På Seniorvejens hjemmeside er der endvidere uddrag og anmeldelser af bogen.

Pris for foredrag og efterfølgende diskussion (I alt to timer) 1.500 kr. Ring (30 53 86 43) eller mail (pg.ra@hotmail.com) til mig for yderligere oplysning.

Er seniorlivet en positiv fase, som du glæder dig til at udforske, eller er det en negativ tilstand, som du frygter at møde?

P1060585 (2) - Kopi
Nogle seniorer vil hverken høre om, tale om eller se seniorlivets udfordringer

Bliv inspireret af klassiske og moderne overvejelser over alderdommens muligheder og umuligheder. Fx Tage Foss, der på den ene side påstår, at ”Man fødes klog, åben og venlig. Og dør forstokket, selvtilstrækkelig og forbitret” samt på den anden side Jeanette Leardis, der hævder, at ” Vi ældre voksne demonstrere klart, at hvad mange tror, er en “sølv tsunami”, der begynder at true samfundet, faktisk er et “sølv reservoir” fuld af løfter, formål og aktiver, der venter på at blive udnyttet og delt med kommende generationer. Hvad er din holdning til henholdsvise det positive håb contra den negative frygt for seniorlivets vilkår?

Det lange livs fornøjelser og byrder
I historiens løb er alderdommens positive og negative sider blevet drøftet mange gange. Jeg vil dog primært fokusere på den antikke græske opfattelse, den romerske samt den moderne europiske/ amerikanske opfattelse.  Den græske filosof Platon har et optimistisk syn på alderdommen og døden. Platon hævder i sit hovedværk ”Staten”, at den som har levet livet retfærdigt, ham ledsager ”det søde håb”, som mætter sjælen og giver alderdommen styrke, det, som frem for alt leder dødes urolige tanker.

Platons elev, Aristoteles deler ikke Platons positive syn på alderdommen. Aristoteles påstår i sit værk ”Retorik”, at mennesket bliver mere og mere uvirksomt og unyttigt efter 50-årsalderen. Da de ældre har levet i mange år, har de også lavet mange fejl, derfor er de blevet tvivlrådige, kyniske og mistroiske, kan hverken elske eller hade, er smålige og stædige, kujoner og frygtsomme, smålige og skamløse. De hænger ved livet, men er skeptiske over for fremtiden, lever mere i erindringen end i håbet, er snakkesalige, men uden ønsker, har heftige vredesudbrud, men uden kraft, og jamrer uafladeligt, men er hverken vittige eller lattermilde.

Diskussion af fire grunde til alderdommens ulykke
Platons optimistiske syn på alderdommen er videreført af den romerske forfatter Cicero, der i sin afhandling ”Om alderdommen” præsenterer en dialog mellem den gamle senator Cato den ældre og to yngre personer. Cicero lader i dette værk Cato diskutere fire negative påstande om alderdommen.

Der er fire grunder, som kan virke til at alderdommen synes ulykkelig: Den første grund er den, at den gør en usikker i forretninger. Den anden grund er den, at den gør legemet svagere. Den tredje grund er, at den berøver en næsten alle nydelser. Den fjerde grund er, at den ikke er langt borte fra døden.    

Mod disse fire negative påstande fremhæver Cato derefter fire positive argumenter:
Mod det første argument fremhæver han, at det ikke er ungdommens fysiske kraft og hurtighed, der skaber store ting, men derimod erfaring og evnen til rigtig bedømmelse.
Mod det andet argument fremhæver han, at det kun er dem, der har levet vildt og ubetænksomt, der ender deres ældre dage som affældige. Derfor må vi ”bekæmpe alderdommen”, som vi bekæmper en sygdom og passe godt på vores helbred, gøre passende motionsøvelser og kun indtage så meget mad og drikkelse, at kræfterne opbygges derved i stedet for at nedbrydes. Dog er det ikke blot legemet, der skal hjælpes, men langt mere ånden, for ellers udslukkes den.
Mod det tredje argument fremhæver han, at sanselig nydelse i for stor styrke og i for lang tid hindrer tankevirksomheden og udslukker enhver åndelig gnist. Derfor bør vi være taknemmelige for, at vi i alderdommen ikke kan nyde mere, end vi bør.
Mod det fjerde argument fremhæver han, at hvis vores skæbne ikke er at leve uendeligt, kan det kun være ønskeligt, at livet udslukkes, når dets dage er talte. Der er ikke noget, der i den grad stemmer med naturens orden, som når det times ældre at dø.

Aldringens faser
Forfatter og læge Tage Voss gør i sin bog ”At visne- lige glad” op med myten om alderdommens visdom. I tidligere tider var der en enkel og grov inddeling af livets faser. Først med barndommen ved moders side i hjemmet, hvor man lærte ved naturmetoden. Barndommen sluttede med konfirmationen, hvor man ”trådte ind i de voksne rækker”, dvs. kom ud at tjene eller kom i lære og dermed var voksen og sørgede for sig selv. Voksenlivet varede indtil man ikke kunne klare arbejdet mere og var henvist til at ”æde nådens brød”, som andre nu ville undvære det til en. Dette mønster er nu anderledes.

Hvis man i dag ikke relaterer aldring til dåbsattesten, men betragter ældregruppen generelt, så kan man iflg. Tage Voss skelne mellem fire typiske faser i processen:

1. fase er årene efter pensioneringen. Småbrister og enkelte tab af evner præger ikke fremtræden og funktion. Det er fasen, hvor de velbjergede rejser til Gran Canaria, spiller golf og nyder livet. De med de mere beskedne hartkorn følger de kommunale kurser, går i svømmehal og til andespil.
2. fase indtræder nogle år senere med træthed, mangel på lyst, man orker muligvis nok, men man gider ikke. Der er for mange uinteressante gentagelser. Fremmede destinationer lokker ikke, kontakter og samtaler keder, man kan ikke, hvad man altid har kunnet, de små brister bliver flere og større.
Fase 3 bliver de store forandringers tid. Det kniber med bevægelighed, balance, led og muskler orker ikke. Man har ondt. Man sidder hellere end man rører sig. Det er rollatorens fase, med rindende øjne, dryppende næse og vandladningsbesvær.
Tilbage er så fase 4, slutfasen. Bundet til stol eller seng, afhængig med dårligt syn og hørelse, usikker kontakt og træg eller ingen respons på henvendelser. Hensunken i selvtilstrækkelig vegeteren, dels af mangel på evne, dels af mangel på interesse, egen og andres. En fase 5 eksisterer ikke. Det som følger er en tilstand, én som er evig.

Myten om alderens visdom
Det er Tage Voss påstand, at der er mere trøst end visdom i myten om alderens visdom. Meget få bliver klogere af at leve. De fleste bliver endda stivnede, selvoptagede og afstumpede i takt med, at de ikke orker at interesserer sig for andre mennesker. Bortset fra børnebørn opfattes yngre generationer som tåbelige, dominante, larmende og utilgængelige for kontakt. De faktiske forhold har også gjort det sværere at nære illusionen om alderens visdom. Den dynamiske samfundsudvikling og udvikling af alle tekniske og håndværksmæssige kunstner har efterladt de ældre som ukyndige og måbende afmægtige overfor de voldsomme forandringer, som er foregået meget hurtigt.

Gamle arbejdsformer et yt. Selv om nogle endnu kan de gamle kunstner og kan præsentere ædelt håndværk er det uinteressant i en brug-og-smid-væk-kultur. Problemet er ikke bare teknikker, som man ikke mestrer, forhold man ikke kender, procedurer man ikke forstår. Problemet er iflg. Tage Voss, at det man kan og kende og forstår, er gået ud af tiden og er uden værdi. Den gamle sidder tilbage, men verden larmende skøjter videre med sine skærme og scannere, sensorer og indikatorer, uden at være tilgængelig for menneskelig kontakt.

Dogmet om alderens visdom er en sentimental skrøne. Når man af og til på grund af alder kan blive taget for verdensklog, så er det fordi man er for søvnig til at reagere på al hurlumhejet. Det er alene på grund af distance. Man er for uvidende, for uengageret til at gå op i de søgendes problemer. Man sidder træt og gider ikke, har fundet ud af at alt det, der bekymrer andre knapt er bekymringen værd. Det angår ikke mere. Myten om alderens visdom udtrykker en ønskedrøm. Den er sentimentalt vås. Man fødes klog, åben og venlig. Og dør forstokket, selvtilstrækkelig og forbitret.

Industriens interesse i alderdommens forfald.
Jeanette Leardi, har i sit blogindlæg ”The Six Assets of Aging” givet en kras kritik af Anti-aging industrien spekulation i at gøre alderdommen til noget entydigt negativt. Hun formulerer kritikken på følgende måde:

’Jeg må indrømme, at da jeg blev ældre, blev jeg mere træt. Ikke så meget fysisk eller psykisk, selv om jeg har mine øjeblikke af træthed. Nej – hvad jeg er træt af, er den allestedsnærværende, snigende og temmelig dumme erindring om, at aldring ikke er andet end en proces med lutter forringelse og tilbagegang. Det er et praktisk propagandaredskab til at fylde pengekassen hos brancherne inden for anti-aging kosmetik, kosttilskud og plastikkirurgi samt til at presse os ældre voksne til at forblive fortøjet til kajen af midaldrende frem for at kaste los og sejle i hvilken som helst nye retninger, som vi vælger.’

Aldringens seks fortrin
Imod dette negative billede af alderdommens muligheder opstiller hun følgende alternativ: Forværringen- og tilbagegangs erindringen bygger på en snæver opfattelse af levetiden, der er blind for de uvurderlige fortrin, vi erhverver, når vi føje år til vores liv. Denne blindhed stimulerer en dybtliggende samfundsmæssig frygt kendt som aldersdiskrimination. At bryde denne cyklus af fordomme er ikke let, men det er muligt, når vi forstår præcis, hvad vi opnår på grund af aldring. Her er de store aktiver.

  1. Bredere erfaring, skarpere færdigheder og større visdom. Det er ikke nødvendig med sofistikeret logik for at forstå, at jo længere vi lever, jo flere ting lærer og erfarer vi. Vi tilføjer færdigheder til vores repertoire og bliver bedre til dem, som vi fortsat anvendelse. Vi udvikler også større visdom om verden, når vi er udsat for flere mennesker, steder, ting og ideer – forudsat at vi anerkender og integrerer de erfaringer, som de lærer os.
  2. Større individuation. Jo længere vi lever, jo flere valg vi træffer og retninger vi tager, jo mere fører det til andre muligheder. Vores liv udvikler sig som et træ, der fortsætter med at vokse med grene, kviste, skud og blade. Som et resultat bliver vi mere forskellige end ens som medlemmer af en generation. Og det er en god ting, fordi vi dermed føjer til mangfoldigheden af menneskeheden og til det, som vi kan dele med yngre generationer.
  3. Tættere nærhed til dødelighed. Det er sandt, at uanset vores alder, så kan nogen af os dø af en forfærdelig ulykke, traumatisk sygdom, naturkatastrofer eller grusom menneskelig handling. Men i tilfældet af et liv, der er uforstyrret af disse begivenheder, så vil vores bevidsthed om dødeligheden vokse, og denne øgede evne vil give os ælde et fortrin for at kunne fornemme disse øjeblikke, som de dyrebare gaver de er.
  4. Forskellige motiver og livsformål. Ifølge udviklingspsykologen Erik Erikson så indebærer aldring en udvikling af en individuel personlighed. Der findes otte stadier af personlighedens udvikling fra fødsel til alderdommen. Den sidste fase (efter 65 år) er kendetegnet ved personens behov og lyst til at reflektere tilbage på det liv, han eller hun har levet og at få en mening ud af det. Det er en proces, der svarer til, hvad der er kendt som “åndelig aldring”. Det er Ikke længere det vigtigste at kæmpe for anerkendelse eller succes i henhold til samfundets vilkår. Motiverne i alderdommen er at “sætte alle brikkerne sammen”, og at finde en personlig følelse af tilfredsstillelse. Denne bevidsthed er et aktiv, som ikke er erhvervet uden først at have stået samt overvundet andre følelsesmæssige udfordringer i løbet af en seks-årtier-plus levetid.
  5. En anden hjerne. Alle de ovennævnte aktiver kan tilføjes et yderligere aktiv: oplevelsen af den aldersrelaterede forandringer, der sker i den menneskelige hjerne. For eksempel fortsætter en sund menneskelige hjerne med producere nye celler og nye forbindelser mellem eksisterende celler hele livet. Desuden er broen af væv kendt som corpus callosum, der forbinder venstre og højre hjernehalvdel, ikke fuldt modnet før en person når omkring 50 år. Dette hjælper med at forklare, hvorfor ældre voksne kan løse problemer fra et større antal perspektiver: Deres halvkugler operere i større synkroniseringer. Også evnen kendt som krystalliseret intelligens vokser med alderen og giver mulighed for bedre anvendelse af tidligere erfaringer til at hjælpe med at skelne relevant fra irrelevant information ved problemløsning. På trods af, at der er nogle fald i kognition, der kan opstå med alderen, så bør den kendsgerning, at nogle store fordele også kan opstå, fortælle os, at aldring ikke er den forfaldsbane, som vi ledes til at tro den er.
  6. Styrke i tal. Dette er sandsynligvis det mest betydningsfulde fortrin af alle, fordi der er så mange flere af os at tilføje til den ældre befolkning hver dag. Bortset fra klimaændringer så er den globale aldring af befolkningen den mest betydningsfulde kraft, der påvirker vores planet nu og i de kommende år. Hvordan samfund reagere på denne kraft vil afgøre, om og hvordan vi vil overleve.

Med vores fem andre aktiver, som viser sig i et utal af måder, kan vi ældre voksne demonstrere klart, at hvad mange tror er en “sølv tsunami”, der begynder at true samfundet faktisk er et “sølv reservoir” fuld af løfter, formål, og aktiver, der venter på at blive udnyttet og delt med kommende generationer.

Hvad er seniorlivets opgave for dig? Bliv inspireret af fire forskellige valg

IMG_3451
Opgaven i seniorlivets sidste fase kan være en stor nød at knække

”Fik du set det du ville”, som Kim Larsen synger i sangen ”Om lidt”, eller er der opgaver, som du mangler at påtage dig i seniorlivets sidste fase? Bliv inspireret af fire forskellige bud på de vigtigste opgaver i livet:  Forsøg at finde din livsopgave, bestræb dig på at leve med sindighed og nydelse, tjek livskursen dagligt eller mediter på livet i nuet og find dig selv. Valget er dit.  

Livet er en gave – en opgave
Filosoffen Søren Kierkegaard betragter livet er en gave – en opgave, der er fyldt med mange valgsituationer. Hvad er din opgave i livet? Har du fundet ud af det eller er du stadig undersøgende i forhold til dette spørgsmål? ”Livet leves forlæns, men forstås baglæns”, påstår Kierkegaard, så hvilke valg vi bør tage, er først noget livet – det levede liv – kan vise os. Vi må hver især ”vove at miste fodfæste for en stund – ikke at vove er at miste sig selv”.

At starte på seniorlivet er et valg, hvor du vover at miste fodfæste for en stund. Livets mange valgmuligheder kan, ifølge Kierkegaard skabe fortvivlelse, fordi man kan tage fejl, men valget kan også skabe livsglæde, fordi valgfriheden giver dig mulighed for at præge dit seniorliv og forme den sidste tid på en selvbevidst og vellykket måde. Svaret på det gode liv gives ikke på forhånd. Først gennem det levede liv kan du få svaret på, om dine valg har været de rette valg for dig.

Ti skridt mod sindighed, ro og nydelse
Wilhelm Schmid har i sin bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse givet et bud på denne livsopgave: I bogen forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.

Det niende skridt på denne vej mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.

At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.

Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket liv og seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed. Hvad vi kan vide er, at vi hver især har “båret” livet vider via vores eget liv. Vi har fået det og givet det videre til vore børn.

Design dit eget liv
Forfatteren Peter Faber har en anden tilgang til opgaven for livet efter arbejdslivet. ”Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.

Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet.

For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. Har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove.

Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag.  Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben. For Peter Faber er seniorlivets opgave at træne sin krop og sit sind, få tak og se tilbage på en vellykket dag.

At skabe sin egen stemme
Forfatteren Ole Grünbaum har i sin bog Den dag min fremtid forsvandt forsøgt at besvare spørgsmålet om ”der er noget i ens liv, som ikke bliver berørt af alderdom og død, som kan styrke en i det allersidste øjeblik?” Hvad kan gøre mit liv godt indtil det sidste øjeblik? Hvad er succes i mine øjne, når det handler om mit livsforløb? Forfatterens svar er at skabe sin egen stemme og med den bidrage til fællesskabet. Hvordan finder man nu sin egen stemme? Man kan analysere sig selv i erindringen, opleve sig selv i interaktionen og samværet med andre mennesker, men man kan kun finde sig selv i en absolut indre stilhed.

Det er her den største og den vigtigste glæde findes. Meditativ opmærksomhed på nuet giver et håb. I nuet får du adgang til hver eneste dag fremover. I hverdagen har du mulighed for at udvide disse øjeblikke med flere og flere øjeblikke. Det vigtigste er, at du har det godt med at være sammen med dig selv. Det skal du jo være til det sidste øjeblik.

Ole Grynbaum peger på flere måder til at styrke sig i det daglige og forberede sig på dødens komme: Ved at bidrage med sin stemme til fællesskabet. Ved at skrive sin livshistorie hver dag og besvare spørgsmålet om det er godt at leve. Ved at erkende at vi lever både i himlen og i helvedet og at du kan vælge mellem disse to verdner. Ved at indse, at du har dit jeg med dig til det sidste åndedrag og at du hver dag kan glæde dig over livet, over at kunne opleve og føle livet. 

Hvad er dit valg?
Hvad mener du, at seniorerne bør gøre i denne overgangsfase mellem liv og død? Forsøge at finde livsopgaven, bestræbe sig på at leve med sindighed og nydelse, tjekke livskursen ved hjælp af De Fire Flueben, meditere på livet i nuet og finde sig selv eller prøve noget helt femte? Valget er dit.

Senioriværksætter, er det noget for dig? Seniorerne har forudsætningerne så tag valget og bliv selvstændig

Slangetæmmer
Marokkansk senioriværksætter med egen slangetæmmer virksomhed

En ny undersøgelse afliver myten om, at det er de unge iværksættere, der står bag de fleste nye virksomheder. Den eneste aldersgruppe i USA med stigende iværksætteraktivitet de seneste årtier er seniorer mellem 55 og 65 år. En tilsvarende tendens kan ses i Danmark. Forklaringen er, at seniorerne har de helt rigtige forudsætninger for at blive iværksætter. Bliv inspireret af de nye oplysninger, benyt dig af de mange nyttige hjælpemidler og bliv en af de 1000 nye senioriværksættere, der hvert år etablerer sig i Danmark.

Myten om de unge vækst-iværksættere står for fald
Derek Thomson har i artiklen ”A terrible myth is surrounding millennials and entrepreneurship” (2016) dokumenteret at Millennials-generationens (de 20-35 åriges) betydning i forhold til etablering af nye virksomheder er stærkt overdrevet og udtryk for en sejlivet myte. Derek Thomson underbygger sin påstand med statistik: Andelen af unge under 30 år, der ejer en virksomhed er faldet med 65 % siden 1980’erne og er nu på det laveste niveau de sidste 25 år.  Gennemsnitsalderen for en vellykket start-grundlægger er omkring 40 år. Den typiske amerikanske iværksætter er ikke en Skateboarddreng i hættetrøje – det er hans mor eller far! Faktisk er den eneste aldersgruppe med stigende iværksætteraktivitet i de sidste to årtier seniorer mellem 55 og 65 år.

Det handler om ressourcer og alder
Hvad kan være grunden til, at seniorerne har en større grad af iværksætterlyst og succes end de yngre, juniorer? Erik Back har i sin blog ”Hvem er de bedste iværksættere? – ikke dem du tror” (2016) er forklaring på denne kendsgerning. Når vi tænker på en iværksætter, ser vi nok en ung fremadrettet person for os. En person fyldt med energi, ideer og gåpåmod. Iværksætteren forestiller vi os siddende i et kontorfællesskab med andre idérige unge. Det er muligt, at mange unge kaster sig ud i at prøve sig som iværksætter, men den succesfulde iværksætter ser helt anderledes ud, hævder Erik Back.

I Danmark er der flere iværksætter på over 50 år end under 25 år. Dvs. der er flere ældre, der starter virksomhed, end helt unge. Det er bare tit de helt unge undtagelser, vi hører om i pressen. I Danmark er 26,5 % af alle mellem 55 og 65 år, selvstændige. Det gælder for de fleste iværksættere, at de først begynder at få succes, når de har rundet 40 år.

Grunden til det er helt enkel. Det handler om ressourcer. Vi har først opnået de ressourcer, vi har brug for, når vi har passeret de 40 år. Det er den slags ressourcer, der kan øges når de bruges. De kaldes også for kapital. Ældre iværksættere har mere kapital:

1. Livskapital. Der skal mere end en god idé til at drive en virksomhed. Modenhed og erfaring er væsentlige faktorer i planlægning, finansiering, at træffe beslutninger og lede andre mennesker.

2. Videnkapital. Flere år betyder mere viden. Netop fordi det er en viden, der kommer med alderen, er den automatisk indbygget. Ældre iværksætter er derfor bedre til at komme problemer i forkøbet og at finde løsninger.

3. Social kapital. Netværk har stor værdi og kan være en afgørende faktor for succes. Jo ældre man er, jo mere tid har man haft til at investere i sine personlige og professionelle relationer.

4. Finansiel kapital. Penge har betydning, og de ældre iværksættere har som regel flere penge at investere.

Skab et arbejde, der kan holde dig beskæftiget livet ud
Som 40-årig har du den bedste alder til at skabe nye spændende produkter, til at starte en vækstvirksomhed, til at udnytte din indsigt og styrker. Det er nu, du skal skabe et arbejde, hvor du kan gøre en forskel. Et arbejde der vil holde dig beskæftiget livet ud. Alder er ikke en hindring for at blive iværksætter, – den er en forudsætning, lyder Erik Backs opfordring til at tage det første skridt mod etablering af egen virksomhed.

Visdom ved hånden
Hvis du nu gerne vil i gang som senioriværksætter, hvor skal du så starte? Hvis du fx kunne tænke dig at blive en succesfuld konsulent og tjene penge på din erfaring, viden og intelligens uden at skulle udføre en masse hårdt arbejde. Kenneth S. Schultz, der har været konsulent på bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets Psykologi” (2016), peger på en række forhold, der skal være i orden:
– Du skal besidde en betragtelig ekspertise om et emne, som folk har brug for hjælp til.
– Du skal have adgang til et stort professionelt netværk, hvor du kan finde kunderne.
– Du skal have undersøgt markedet og fundet ud af, hvor der er brug for dine talenter.
– Du skal have undersøgt konkurrencesituationen. Er der et marked for din ydelse og kan du sælge den?

Som selvstændig konsulnet er det endvidere nødvendigt at markedsføre sig:
– Benyt dig af de kontakter, som du har fået mens du arbejdede.
– Præsenter dig selv på nettet. En flot hjemmeside er uundværlig. Vær synlig på de sociale medier.
– Vær til stede, hvor dine kunder er: Seminarer, messer, foredrag, konferencer etc.
– Vær klar med din Pitc/ elevatortale, visitkort m.m. når du møder en potentiel kunde.

Få hjælp til din iværksætterbeslutning
Har du det, der skal til? Måske skal dine kvalifikationer ajourføres fx inden for (online-)salg, markedsføring og økonomi. I bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets psykologi”, kan du finde en vej til at håndtere ændringer i dit liv på en måde, der er rigtig for dig. Bogen er fuld af praktiske råd og svar på mange af de store spørgsmål, som seniorer tumler med ved overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen. Bogen giver dig klare strategier til at få det bedst mulige ud af dit seniorliv.

Bogen består af seks kapitler, der omhandler de fleste spørgsmål, der melder sig i den lange proces fra at have sagt farvel til arbejdsmarkedet og goddag til seniorlivet:
1. Arbejde og livet. Senior i en sammenhæng.
2. Tiden er moden. Planlæg seniorlivet.
3. Hold hjulene i gang. Mod et nyt daggry.
4. Tilpasningsperioden. De førte år som senior.
5. Det gode liv. Sørg for dig selv og dine nærmeste.
6. Den nye dig. Genopfind dig selv.

Bogen er ”letfordøjelig” med mange inspirerende illustration, korte kapitler med væsentlige spørgsmål og anbefalinger til eftertanke og beslutning. Bogens Indhold, herunder de praktiske øvelser og metoder er baseret på nyere forskningsresultater og vidner om forfatternes grundighed, seriøsitet og formidlingsevne. Bogen kan anbefales på det varmeste.

Er der praktiske erfaringer du som kommende senioriværksætter kan støtte dig til? Jeg har fundet et enkelt EU-projekt, som opsamler erfaringer og giver anbefalinger. Herudover findes der en Facebookside, der pt. har ca. 23.000 iværksætterinteresserede brugere. Endelig findes der jo også litteratur om Iværksætteri samt institutioner og konsulenter, der kan støtte og vejlede dig.

Europæiske erfaringer med senioriværksætteri
I perioden 2010-2013 blev det EU-støttede projekt Senior Enterprise gennemført. Projektet havde som formål at motivere 50+ til en større grad af iværksætteri. Det kunne være start af en virksomhed, alene eller sammen med andre, køb eller investering i en virksomhed, der rådgiver iværksætter eller støtte til innovation inden for en virksomhed, der ejes af en anden. Kun Irland, England og Frankrig var med i dette projektforløb.

Baggrunden for at iværksætte Senior Enterprise var en bekymringer i EU over udfordringerne med en aldrende befolkning, behovet for at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og iværksætteraktiviteter i hele EU. Det var forventningen, at Senior Enterprise ville føre til, at flere virksomheder ville blive startet, at flere investeringer ville blive foretaget og at flere ældre ville være aktive som rådgivere og udvikler af nye virksomheder.

Projektet var opdelt i fire indsatsområder:
1. Raising Awareness. (At bevidstgøre om de mange måder, som 50+ kan engagere sig i iværksætteri samt de mange nyttige effekter, der kan udledes af dette engagement)
2. Starting and Partnering. (At opmuntre et større antal 50+ til at blive iværksættere samt at starte en ny virksomhed, enten individuel eller med en yngre partner)
3. Investing and Acquiring. (At opfordre et større antal 50+ til at blive investorer eller tilslutte sig en virksomhed, som var startet af en anden iværksætter)
4. Advising and Innovation. (At inspirere et større antal rådgivere /mentorer blandt velkvalificerede og erfarne ældre til at støtte 50+ iværksættere)

Eksempler på Seniorers iværksættererfaringer
På projektets hjemmeside kan du læse om en række rollemodeller, som med glæde fortælle deres historie om, hvordan de startede en ny virksomhed som 50+. Her er både videointerviews, profilbeskrivelser og gode råd til senioriværksættere. For eksempel giver den 50-årige IT-iværksætter John Brophy dette gode råd til komende senioriværksættere: ”The one thing I have learned is that you can’t stand still but by being positive and not setting any limits there is no knowing what you can achieve. The advantage of being a little older when starting a business is that you know what doesn’t work!”
Læs mere på projektets hjemmeside: http://www.seniorenterprise.ie/

Spørg Iværksætter Netværk
Facebooksiden Iværksætter Netværk er en offentlig gruppe med pt. 23.046 medlemmer. Der står følgende om reglerne for at benytte hjemmesiden: Dette er et mødested for iværksættere, erhvervsdrivende og folk med interesse for forretning. Formålet er at give og modtage vejledning, ved at dele oplevelser og erfaring med iværksætteri og forretningsdrift. Derfor er det IKKE tilladt med reklame. Det betyder NEJ til reklame, salg og selv promovering. Herunder også nej til salg af virksomhedens produkter, materialer og udlejning af lokaler. MLM er IKKE tilladt! Hverken at rekruttere eller promovere. Det er altid tilladt at referere, henvise og anbefale, når det har relevans for spørgsmål, stillet af trådstarter.  Respekter venligst ovenstående og vær så venlig at tale ordentligt til hinanden, således det bliver ved med at være et godt sted for alle at være. Det er jo JER, der er her, som skaber værdien for hinanden.

Formålet er også at styrke netværket, da dette er altafgørende både for at starte en virksomhed, men også for at skabe vækst. Man skal ikke nødvendigvis arbejde hårdt for at oparbejde et netværk, men man skal huske de mennesker man møder. Se muligheder i mennesker og vælge samarbejdspartnere med omhu.

På Facebooksiden er der ikke en specifik undergruppe for senioriværksættere, men mange af de spørgsmål og svar, som ikke-seniorer giver på denne side, kan give inspiration til Senioriværksættere. Når du er medlem af gruppen kan du gå ind på de enkelte gruppemedlemmers Facebook-profil og se, hvad de er optaget af eller har forstand på.

De sidste nyheder/ spørgsmål har drejer sig om
– Gebyr på erhvervskonto
– Relevante annoncesteder for App-udviklere
– Størrelsen på en fair timeløn til et bijob hos et vikarbureau
– Gode afsætningskanaler for et overskudslager
– Iværksættere, der har erfaring med at filme og klippe. 

Læs mere på https://www.facebook.com/groups/44076347394/

Læs også mine Blogs ”Få fod under eget bord. Start som senioriværksætter” og ”Gør som 1000 andre seniorer. – Bliv senioriværksætter”.
Kik endvidere på min hjemmesideoversigt, hvor der er link til relevante institutioner og konsulenter, der hjælper iværksættere.
Bogen kan stadig anvendes. Se på min hjemmeside med Bøger og artikler til inspiration. Her er der gode bøger om iværksætteri.

Hvad er din strategi for seniorlivet? Er det en befrielse, et tab eller en ny åbning efter arbejdslivet? Bliv inspireret af nye trends fra USA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorlandsbyens Torv er ofte rammen for den fortsatte udvikling af seniorerne

Inspiration fra USA
På en del områder er USA lidt foran Danmark i udviklingen. Googles selvkørende biler, deleøkonomi indenfor bolig og transport, seniorsamfund samt et nyt fleksibelt tilbagetrækningsmønster for seniorerne er eksempler herpå. Er disse ideer brugbare og kan de overføres til Danmark? Deleøkonomierne er allerede i fuld gang med deling af boliger og biler og flere aktive seniorsamfund er etableret i Danmark. Inden for arbejdsmarkedet i USA er der dukket en ny trend op, som måske også vil gøre sin entre i Danmark. Seniorerne i USA er i fuld gang med at ændre deres traditionelle tilbagetrækningsstrategi fra arbejde til pension til en bred vifte af forskellige seniorveje, der kan fortolkes som et tab, en renæssance, en udrensning, en frigørelse, en nedtrapning, en fortsat udvikling, en milepæl samt en overgang.   

Heather C. Vough med fl. har i Magasinet Harvard Business Review, juni 2016 offentliggjort en artikel om ”Den næste generations tilbagetrækning”. Interviews med chefer og ledere viser, at meget få mennesker følger traditionen med at droppe jobbet og satse på et liv i fritiden, når de når midt-tresserne. Undersøgelsen viser en række forskellige overgangsmønstre, som lederne har fulgt samt 4 nyttige principper, som måske også kan hjælpe dig med at navigere på din sene karriererejse.

Nyt tilbagetrækningsmønster på vej
Hver dag bliver 10.000 mennesker 65 år i USA. I mange år var det den typiske pensionsalder, hvor det blev forvendt, at de stoppede deres karriere og satsede på et liv i fritiden. Men i de sidste 20 år, har dette paradigme skiftet dramatisk. Halvdelen af de, som er 60-årige i dag, vil leve mindst til de bliver 90 år, ifølge Lynda Gratton og Andrew Scott, forfatterne af The 100-Year Life. Samtidig er den æra forbi, hvor virksomheder og offentlige pensionsordninger kunne love økonomisk sikkerhed for de ansatte i hele deres levetid. Af blandt andet denne grund er mange ledere begyndt at nytænke overgangen fra arbejde til pension.

Undersøgelsen er baseret på interviews med 100 ledere, der var blevet pensioneret eller som overvejede det samt HR-medarbejdere i 24 virksomheder. Fra det indsamlede materiale, er der sammenfattet fire principper, der kan hjælpe personer til at navigere på deres sene karriererejser: Forbered dig på at gå off-script; find din egen tilbagetrækningsmetafor; skab en ny aftale; gør en forskel.

1. Forbered dig på at gå off-script
Karrieren ender på mange måder-ofte uforudsigelig. De fleste af os vil gerne have lidt kontrol over vores exit, så vi skal være klar til at tilpasse os den nye situation. Ved at lytte til ledernes historier, blev det tydeligt, at meget få havde lavet et klart og uigenkaldeligt skift fra fuldtidsarbejde til pensionering, når de nåede en vis alder. Deres karriere endte på mange måder ofte med uforudsigelige tidsplaner. Henholdsvis:

– At arbejde videre “efter traditionelle modeller.
– “At identificere et vindue” af muligheder, når pensionsalderen føltes rigtigt.
– At ”få en åbenbaring“, fordi sundhedstilstanden eller andre begivenheder krævede en omlægning væk fra arbejdet.
– At “Indkassere” en generøs pakke.
– “At blive desillusioneret” af organisatoriske ændringer.
– Samt at “bliver kasseret” – og skubbet ud af et job eller en organisation.

Læringen af disse historier er, at kun få af os vil have fuldstændig kontrol over, hvornår og hvordan vores karrierer ender, så vi bør alle blive klar til at improvisere og tilpasse os. Fusioner og opkøb, skift i ledelse eller strategisk ledelse, omstruktureringer og uventede personlige begivenheder må ikke føre til en umiddelbar exit, men de kan sætte tingene i bevægelse. Uanset hvor godt gennemtænkt din plan for pensionering kan være, er der en god chance for at tingene ikke vil vise sig præcis som du havde håbet.

2. Find din metafor
Ser du pensioneringen som en befrielse fra en plage? Som tabet af din professionelle identitet? Eller som en chance for forandring? Den metafor, som giver dig mest genlyd kan signalere din bedste vej frem.

Lederne bruger en række forskellige begreber og metaforer, når de taler om pensionering. Nogle tænker på det som en afgiftning fra et stresset arbejde, andre som en befrielse fra den daglige trummerum, eller som en nedstigning fra en krævende karriere. Nogle forestiller sig en renæssance i deres liv eller en chance for en transformation. Atter andre opfatter pensionering som en milepæl i deres karriere, nogle bekymre sig om tab af faglig identitet, eller forestille sig en fortsat uddannelse samt fortsat at kunne bruge deres færdigheder.

Lederne i halvtredserne og tresserne bruger forskellige metaforer og billeder til at beskrive deres post-karriere planer. Her er nogle af de mest almindelige:

Et tab En mangel på formål, en frygt for at blive glemt, eller en trussel mod sin identitet.
En renæssance En ny begyndelse, et nyt kapitel, eller en “ren tavle” som tilbyder dig muligheder for at kunne forfølge dine interesser eller lidenskaber.
En udrensning En “afgiftning” og en oplevelse af at komme væk fra et usundt og stressende arbejdsliv.
En frigørelse At blive frigivet fra arbejdets begrænsninger og restriktioner; at bevæge sig mod en nyfunden frihed.
En nedtrapning At kunne opsamle tid gennem overgangen til et langsommere tempo i livet.
En fortsat udvikling At fortsætte med kurser. Fortsat engagement og bidrag; bruge sine faglige kompetencer i forskellige situationer.
En milepæl At nå en bjergtop og opnå et mål; en markør for enden af en fase og begyndelsen af en anden.
En overgang En positiv tilpasning til en ny rolle eller livsstil; at påtage sig en ny identitet.

I undersøgelsen viste det sig, at personer, der tager en fleksibel tilgang og er villige til at skifte fra den ene metafor til en anden er bedre i stand til at udforme en pensionstilværelse, der føles rigtigt for dem. Hvis du nærmer dig dette overgangspunkt, så tage et øjeblik og reflektere over, hvad det betyder for dig. Hvilke billeder popper op i dit sind? Hvilke af de metaforer, der er beskrevet, matcher dine drømme og ønsker? Hvis ingen af dem giver genlyd, er der så en anden vej for dig?

Hvis du standser op og reflekterer over dit liv, vil du bedre forstå dig selv, dine perspektiver på dit arbejde og den vej, som du ønsker at gå fremad og alle de nye aktiviteter eller identiteter, som åbne sig for dig.

Du kan også følge flere stier i din seniortilværelse. Denne alsidighed vil være endnu vigtigere for de kommende generationer. Ifølge Gratton og Scott har folk, der er 20 år i dag, en 50 % chance for at leve til 100, mens de, der er 40 har de samme odds for at nå 95. Selv hvis du afslutte din karriere på 75, vil du sikkert gerne prøve mere end én vej.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorerne i USA har ofte lavet aftale om ny ansættelse. Fx deltidsarbejde i en boghandel

3. Opret en ny aftale
Mange trækker sig tilbage gradvist eller fortsætter i virksomheder med nydesignede tidsplaner og ansvar eller starter som iværksætter/ entreprenører. Udforsk dine forskellige muligheder.

I stedet for helt at gå på pension, har mange fagfolk et stående tilbud om at blive i deres organisationer med nydesignede tidsplaner eller ansvarsområder. Ledere tager ofte en gradvis pensionering. Ved gradvist at reducere deres timer og samtidig medvirke til at overføre viden og ansvar til deres efterfølgere. Et andet alternativ er at arrangere kontraktarbejde med en tidligere arbejdsgiver. Sådanne tilbud er til gavn for både de personer, der genoptager arbejdet og de organisationer, som derved kan generobre tabt ekspertise.

Tag et indgående kig på hvad du gør, på din unikke oplevelse, færdigheder og viden, og hvordan din arbejdsgiver ser dig. Reflektere over de forskellige roller, du har haft, projekter du har gennemført og hvor du har foretaget de mest meningsfulde bidrag og følte dig mest tilfreds.

Ikke alle organisationer kan fremme innovative, enkeltstående arbejdsfunktioner eller ordninger, men der kan være mere plads til at manøvrere, end du tror. Når du har en god fornemmelse af det bidrag, du gerne vil gøre og din foretrukne tidsplan, så drøft ideen uformelt med din overordnede eller personalechefer. Hvis de er uvillige til at udforske dine fleksible muligheder for at blive på arbejdspladsen eller at planlægge en overgang, så overvej at kontakte andre organisationer, som kunne være glade for denne fleksibilitet.

4. Gør en forskel
At satse på din faglige ekspertise ved pensionering giver ikke længere mening. Den nye model er at anvende dine talenter til at forbedre dit samfund og verden. Pensionering har længe været set som en tid, hvor folk henvender sig til filantropiske sysler, måske efter Andrew Carnegies råd om, at tilbringe den første tredjedel af dit liv med at blive uddannet, den anden tredjedel med at blive rig og den sidste tredjedel med at give penge væk.

Undersøgelsen viste, at mange af nutidens pensionister gør meget mere end at bidrage med finansielle bidrag til samfundet. For eksempel ved:
– at hjælpe universitets dropouts med at erhverve sig omsættelige færdigheder.
– at grundlægge et børnehjem for afrikanske børn, der havde mistet deres forældre på grund af aids.
– at tage sig et (ulønnet) arbejde som kasserer i bestyrelsen for en stor kulturel institution. – at hjælpe med til at finansiere nystartede virksomheder med en sociale mission.

Hvis du forventer at leve meget længere, i bedre mental og fysisk tilstand, så giver tanken om at kunne benytte din ekspertise som hyldevarer i pensionstilværelse ikke længere mening. Den nye præcedens, der uden tvivl vil blive anvendt af fremtidige generationer er for pensionister, at udnytte deres viden, færdigheder og talent til at gøre en forskel i deres samfund eller verden.

Selv hvis du er træt af det specifikke arbejde, som du har gjort: dit lederskab, teamwork og projektledelse så kan denne viden anvendes sammen med en masse andre aktiviteter. Pensionering er ikke et mål, men en begyndelse – en mulighed for at eksperimentere og udforske, at engagere sig i sysler som du værdsætter.

Start med det samme
Har du fået lyst til at fortsætte i et nyt job, så kan Senior Erhverv Aarhus hjælpe dig: www.seniorerhvervdanmark.dk/aarhus

Vil du gerne bidrage med et frivilligt arbejde, så kan Frivilligscentret i Aarhus hjælpe dig: www.frivilligcenteraarhus.dk

Vil du gerne engagere dig i et nyttigt projekt fx i Afrika eller i Asien, så kan Seniorer uden grænser hjælpe dig: www.seniorerudengraenser.dk/

Vil du gerne starte som selvstændig, så kan Start Vækst Aarhus hjælpe dig: www.startvaekst-aarhus.dk

Er du i tvivl om, hvilken seniorvej du skal vælge, så kan Seniorvejen hjælpe dig: www.Seniorvejen.com

Seniorlivets opskrift – Prøv den blå livstil og bliv 100 år

P1100506
På bjergskråningen ned til Titicacasøen i Peru lever befolkningen også bæredygtigt og arbejder hele livet

Vil du som senior gerne leve længe og opnå at blive 100 år? så er der fem steder på jorden, hvor de har gode erfaringer med at nå dette mål. Blå zoner kaldes disse områder, som ligger på halvøen Nicoya i Costa Rica, på øen Ikaria i Grækenland, på øen Okinawa i Japan, i byen Loma Linda i Californien/USA samt i provinsen Nuoro på øen Sardinien i Italien. Journalist Sisse Fisker har besøgt disse områder og undersøgt de fem blå livsstile.

Det er der kommet en inspirerende bog ud af: ”Livets opskrift – En kort guide til det gode lange liv” samt fem engagerede Tv-programmer med overskriften: ”Hvordan lever man lidt længere?” Har du fået lyst til at vide lidt mere om de fem livsstile, så læs videre i denne blog.

De fem blå livsstile

1. Nicoya: Ro, nærvær, sund kost og masser af søvn
I Costa Rica i Mellemamerika ligger halvøen Nicoya, hvor befolkningen generelt bliver meget gammel i forhold til resten af Costa Rica og resten af verden. Højt oppe i de frodige bjerge lever mange generationer sammen. Livsstilen i dette område er kendetegnet ved, alt foregår i et roligt tempo, wi-fi-områderne er få, nærværet er stort, maden er sund og beboerne får masser af søvn.

Denne rolige og sunde livsstil burde kunne overføres til danske forhold. Læge og aldringsforsker Henning Kirk har i sin bog ”En KORT GUIDE til et Langt liv” argumenteret for både ro, nærvær, sund kost og masser af søvn. Se endvidere min blog ”Sov dig til dit næste job som senior”.

2. Ikaria: Urter, bier, bæredygtighed og passion
På den græske ø Ikaria er livsstilen kendetegnet ved, at passionen er en lige så naturlig del af hverdagen som et glas vin til aftensmaden. Hvis man vil leve længe, handler det om hver dag at kunne glæde sig til at stå op, styrke helbredet med masser af urter, spise årstidernes råvarer og leve efter bæredygtige principper, mener indbyggerne. Stedet har fået navnet ”Øen, hvor de glemmer at dø”.

Denne engagerede livstil burde også have gode vækstbetingelser i Danmark. Journalisten Peter Faber har i sin bog ”Farvel arbejde – Goddag frihed” formuleret princippet om De Fem Flueben, som hver aften tester, om du glæder dig og er klar til morgendagens opgaver. Se endvidere min blog ”Sindighed og ro eller engagement og tempo?”

3. Okinawa: Sansning, søvn og sund mad
Okinawa er Japans sydligste ø. Japanere er kendt for at leve længe, men på denne ø, lever de endnu længere end i resten af landet. Kvinderne på øen er de længstlevende i verden. Livsstilen har fokus på sanser, søvn og sund mad. Et godt eksempel herpå er den 70 årige fisker Katu-san, som hver dag tager på harpunfiskeri samt Samuraien Hammamoto, der er 76 år og stadig underviser i sværdkunst.

Denne arbejdsbundne livsstil kan måske også få en fremtid i Danmark. Levealderen stiger og politikerne ønsker at pensionsalderen også skal stige. Dette harmonerer godt med, at flere og flere seniorer ønsker at fortsætte med en tilknytningen til arbejdsmarkedet. Se endvidere min blog ”Tanken om fri-tid er en vestlig idé – Arbejdet er en del af hele livet”.

4. Loma Linda: Bøn, fridag og omsorg for andre
Loma Linda ligger i Californien. Denne by er trods USA’s knap så sunde ry, blandt de fem steder i verden, hvor befolkningen lever længst. Loma Linda består hovedsageligt af Syvendedags Adventister – og netop denne religion og livsstilen, der følger med, er årsagen til, at de lever så længe. En tredjedel af indbyggerne er syvendedagsadventister. De spiser ikke kød og nyder ikke alkohol, tobak eller koffein. Til gengæld lever de op til 15 år længere end den gennemsnitlige amerikaner. Her er burgeren udskiftet med bønner, der arbejdes ikke om lørdagen, omsorgen for andre er vigtigere end prestige og det betyder mere at give til andre end at tjene penge.

Denne religiøse livsstil har nok ikke de store chancer for at finde fodfæste i Danmark. Den sociale kontrol, som det religiøse samfund udøver i USA, står i modsætningen til danske værdier som selvbestemmelse, valgfrihed og individuelt ansvar.

5. Nuoro: Livet er en fest med vin, mad og karneval
Nuoro – provinsen på den italienske ø Sardinien var det første område, der blev karakteriseret som en blå zone. Sardinien er mest kendt som et ferieparadis for os danskere. Hvad de danske turister ikke ved er, at de netop på denne ø, lever længere end i resten af verden. Ud af øens 165.000 indbyggere er 800 over 100 år. I Danmark er dette tal kun 30 ud af lige så mange indbyggere. Her er det familiesammenhold, vinklubber, madklubber og karneval noget af det, der skaber glæde og livskvalitet.

Denne klublivsstil har også gode chancer for at kunne inspirerer seniorer i ”Forenings- Danmark” til at leve længere og måske blive 100 år eller mere. Se endvidere min blog ”Har du en kreativ Seniordrøm, så slip den løs på Godsbanen”.

Har du behov for et forum, hvor du kan drøfte disse fem blå livsstile, så tjek www.seniorvejen.com

 

Efter arbejdslivet – Hvordan opnås et godt seniorliv?

P1090540
Et godt seniorliv indebærer at man kan blive ved med at opleve, lære og nyde

Seniorernes udfordringer er forskelligartede og der er mange måder at komme i gang med et godt seniorliv på. Bliv inspireret af bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre”, hvor 50 seniorer fortæller om de vigtigste temaer i livet efter arbejdslivet.

Fra ungdomskultur til seniorkultur
Anders Bonatto Fisker har i bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre” interviewet 50 seniorer udvalgt af Gallup med henblik på størst mulig spredning af bosted, uddannelse, erhvervsbaggrund, politisk overbevisning samt alder og køn. Undersøgelsen viser, at de vigtigste temaer i seniorernes tilværelse er: Forholdet til lykke. Kroppen. Kønsidentitet. Venner. Hjemmet. Meningen med livet og Livets afslutning.

Interviewene viser endvidere, at gruppen, der var med til at definere ungdomskulturen i 50’erne og 60’erne, nu er i gang med at definere, hvad det vil sige at være en moderne senior – at have et aktivt liv med kærlighed, stærke venskaber, tæt relation til familien og et optimistisk livssyn.

En uhomogen gruppe
Seniorerne er ikke nogen homogen gruppe. De lange individuelle livshistorier har formet forskellige typer af personligheder og livsstile. Der er stor forskel på seniorernes fysiske og psykiske formåen. Nogle realiserer drømme, som de ikke kunne få udlevet i deres arbejdsliv andre er tidligt helt afhængig af deres omgivelser. Endelig er der opfattelsen af selve alderen, der varierer fra person til person.

Alder handler om årstal, følelse, udseende og opførsel. Udover det antal år, som ens fødselstidspunkt sætter en til, så er der spørgsmålet om, hvor gammel man føler sig, hvor gammel man ser ud (og andre vurderer en til at være), eller hvor gammel man i kraft af livsførelse og interesse opfører sig. Samtidig er alderen situationsbestem, nogle gange kan man føle sig meget gammel, andre gange kan man føle sig ung.

Grænserne har rykket sig
For et par generationer siden var det almindeligt at tale om, at det at være pensionist (og senior) var det samme som at være gammel. I dag har vi i sproget begreber, som seniorpolitik, seniorrejser og seniorarbejde, der henviser til 65+ som aktive borgere. 69 årige kan gå til rockkoncerter, i fitnesscentret og gå i tøj som de unge og det ser ud til, at det mere er livsstil end dåbsattest, det handler om, når man snakker om at være gammel.

De fire aldre
Socialforskere taler om, at vi kan betragte alderen på fire forskellige måder.
Henholdsvis den kronologiske alder(=Dåbsattest).
Den psykologiske alder (=Hvor gammel man føler sig).
Den sociale alder (=De sociale sammenhænge vi indgår i)
samt Den biologiske alder(=Kroppens fysiske tilstand).

Det er dog kun den knologiske alder, der ligger fast. De andre er i højere grad op til forhandling – med os selv, med vores nærmeste sociale relationer og med samfundet. Man kan godt være 75 år og ligne en på 59. Man kan være 70 år og opføre sig som en på 50 eller 90 år. Man kan være 69 år og føle sig som en teenager.

Aldersbegrebet er mangetydigt og det at blive opfattet som tilhørende en bestemt alder fx barn, teenager, voksen, ældre eller gammel hænger tæt sammen med den kulturelle og historiske sammenhæng, som vi befinder os i. Der er ikke nogen fast definition af, hvad det vil sige at tilhører disse grupper. Forskellige samfund har til forskellige tider ment forskelligt om, hvad det vil sige at blive gammel og hvilke normer og forventninger der var til ældre.

Tid og køn
Mænd og kvinder er forskellige og går ikke ind i seniorlivet med de samme forventninger. Det omkringliggende samfund har heller ikke det samme syn på seniorer af de to køn. De interviewede personer har levet en stor del af deres liv i et samfund, hvor der var mere tydeligt opdelte kønsroller end i dag. Mange af disse kønsforskelle hænger stadig ved hos den gruppe, der er seniorer i dag.

Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv er vanskeligere for mændene end for kvinderne, når man tager udgangspunkt i de traditionelle kønsroller. Kvindernes traditionelle arbejdsområder, som vedligeholdelse af hjemmet og de sociale relationer, stopper ikke fra den ene dag til den anden som en karriere på arbejdsmarkedet for de flestes vedkommende gør. Det er således typisk mændene, der taler om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv som en hård tid, mens kvinderne i forvejen har meget af deres identitet igennem deres fritidsliv og venner og derfor ikke har så svært ved at blive senior.

Meningen i hverdagen
Vores behov og værdier hænger sammen med, hvilken fase af livet vi befinder os i. Forfatteren Viktor Frankl taler om tre faser af voksenlivet: I den første ekspansive fase bygger vi op og skaber. Vi danner familie, tager uddannelse og finder arbejde. I den anden modtagende fase samler og opbygger vi erfaring med kærligheden, arbejdet, naturen og kunsten. I den tredje tålende fase ruster vi os mod det uundgåelige: Døden. Her skal vi kunne rumme store og mærkbare tab.

Hvis man betragter livets faser på denne måde, så bliver idealet om et godt seniorliv et liv, hvor man forlænger livets modtagende fase mest muligt og kan blive ved med at opleve, lære og nyde.

Frankls faser må dog opfattes som en fleksibel opdeling af voksenlivets forløb. At udleve mere ekspansive, mere modtagende eller mere tålende faser kan godt foregå på tværs af aldre. Man kan starte virksomhed som 76 årig, man kan blive forelsket hovedkulds som 79 årig, ligesom man kan blive ramt af en invaliderende sygdom som 30 årig. Det er en udfordring for alle ældre at skulle bearbejde den stigende alders tab og indskrænkninger og det gode ældreliv drejer sig i høj grad om at komme overens med disse forandringer. Accepter og kompenser.

Se www.seniorvejen.com for yderligere inspiration til seniorlivet.