Inspiration til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet
Forfatter: seniorvejen
Jeg er konsulent ved Seniorvejen, der er et kursustilbud til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet. Det kan være en vanskelig opgave at gå fra det forudsigelige og strukturerede arbejdsliv til det uforudsigelige og åbne seniorliv. For nogen er denne situation en befrielse for andre en forbandelse. Der er mange tilbud til personer, der vil ind på arbejdsmarkedet. Der er derimod ikke mange tilbud til dem, der vil forlade arbejdsmarkedet. Det vil Seniorvejen råde bod på.
Fest For Fyrede i Globus1 med mediernes opmærksomhed, virksomhedernes opbakning og netværkets engagement
Over 400 ledige seniorer og juniorer havde den 6. september sat kurs mod Senior Erhverv Aarhus, PowerjobMidt samt Jobindex’ fællesarrangement Fest For Fyrede i Globus1, Brabrand. Fra kl. 7.00 til 15.30 summede lokalerne af arbejdsivrige i alle aldre samt hjælpere, oplægsholdere, workshopholdere og messedeltagere. P4 Østjylland var på pletten kl. 8.00 og fik sendt direkte interview med både arrangører og deltagere. Udenfor døren stod Kaare Danielsen fra Jobindex, klar til at byde velkommen og vise på plads. En god dag for de ledige med både fest og hårdt jobsøgningsarbejde havde taget sin begyndelse.
Indre power og aktiv netværk er jobvejen frem Festen blev indledt med et oplæg fra rådmand Thomas Medom fra Aarhus Kommune, der blandt andet kunne fortælle om sin egen oplevelse af arbejdsløshedens brutale ansigt i Herning, hvor hans mor, der havde arbejde som syerske i 30 år, pludselig så sin tekstilarbejdsplads udflyttet til Polen. Efter denne rapport fra det virkelige liv blev deltagerne budt på fem inspirerende oplæg: Bliv direktør i dit eget liv. Ballisagers rekrutteringsanalyse 2016. Find din indre Power og netværk dig til drømmejobbet. Alternativ jobsøgning og Fra fyrings-offer til karriere-kriger.
Susanne Frandsen lagde i sit oplæg Bliv direktør i dit eget liv vægt på rydde op i sit indre og ydre lederskab. Slip kufferten med de dårlige vaner, lyt til dit hjerte og slip din passion løs var oplægsholderens opfordring til de morgenfriske tilhørere. Der var mulighed for at købe Susannes bog og komme på kursus til meget fordelagtige priser.
Ann Berry-Mejsner fra Konsulenthuset Ballisager havde en dugfrisk rekrutteringsanalyse fra 2016 med og kunne fortælle, at arbejdsgiverne i gennemsnit benytter 3 forskellige rekrutteringskanaler. Topscorerne blandt arbejdsgiverne er Den skriftlige ansøgning (63 %). Netværk (58 %) og LinkedIn (42 %). Den uopfordrede ansøgning kom ind på fjerdepladsen (29 %). Så enhver jobansøger bør nødvendigvis beherske disse 3-4 kanaler i sin jobsøgning. Herudover var der gode råd om ansøgning- og CV-længde, referencer og eksamensbeviser samt strategi for telefonopkald til kommende arbejdsgivere. Rekrutteringsanalysen kan hentes gratis på Ballisagers hjemmeside.
Karina Boldsen havde i sit oplæg Find din indre power frem og netværk dig til drømmejobbet særlig fokus på det skjulte arbejdsmarked, netværkets kvaliteter og de sociale mediers stigende betydning. Iflg. Danmarks Statistik besættes 82 % af alle job således uden jobopslag. Dit netværk kan hjælpe dig meget mere end du tror, du skal blot ikke bede det om at finde et job til dig! Karina opfordrede deltagerne til i stedet for at bede om navnet på en kontakt, der kan bringe dig videre i din jobsøgningsproces.
Alternativ og proaktiv jobsøgning Kaare Danielsen havde gode forslag til Alternativ jobsøgning. Han oplyste blandt andet, at der bliver 400.000 ledige hvert år og 80 % af disse får et nyt job indenfor 12 måneder. Du skal være med i denne rotation! var Kaares opfordring til de fremmødte. Kaare havde også et bud på, hvor fremtidens job er: Teknologi og IT, Menneskelig kontakt og Service og industri. Den teknologiske udvikling vil fortsætte og overflødiggøre fag og jobområder, men vil heldigvis også skabe nye jobfunktioner. Den menneskelig kontakt inden for undervisning, opdragelse og omsorg vil der også være behov for i fremtiden, ligesom vedligeholdelses- og reparationsarbejde også vil bestå i fremtiden. Så hold øje med disse jobområder når du kikker efter et nyt job.
Kaare havde også en række gode og praktiske tip til, hvordan du får jobbet: Find ud af hvad du vil. Lav en god ansøgning og Overbevis til samtalen. Vær fleksibel med geografi, jobindhold og lønniveau. Brug dit eget netværk. Brug andres netværk. Brug telefonnettet! Søg job i de små virksomheder, de vokser og de outsourcer ikke. Det kunne de fremmødte så tænke lidt over. Kaare slutte af med at reklamere for Hjemmesiden Jobindex’s mange nyttige hjælpemidler, fx Jobannoncearkivet, der er uundværlig, når du skal søge en uopfordret stilling: Se i arkivet, hvordan firmaet tidligere har søgt medarbejdere!
Dagens sidste oplægsholdere var Susanne Eberhard og Lars Møller, der med oplægget Fra fyrings-offer til karriere-kriger gav forsamlingen er opsang om negativ og positiv selvopfattelse. Hvis du fx opfatter dig selv som fyret, ustruktureret og gammel, så vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig på denne måde! Hvis du i stedet for opfatter dig som veluddannet, med gode resultater, ung og fyldt med livserfaring vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig således. Opgaven er at droppe offerrollen og vælge krigerrollen. Så det gode råd var at fokusere på det positive, ressourcerne og den ønskede jobprofil/ identitet.
Så i stedet for at fortælle andre, at du er ledig og har en ledighedsidentitet så fortæl dem, at du er jobsøgende og har en jobsøgningsidentitet. Vælg at være proaktiv i stedet for at være inaktiv, reaktiv og præaktiv, var Susanne og Lars’ råd til fremmødte. Valget er dit, hvis du vil og tør vælge. Du kan vælge offerrollen eller krigerrollen. Hvis deltagerne stadig var i tvivl om, hvilken vej der kunne føre til jobbet var både Lars og Susanne klar med et attraktivt kursustilbud.
Nyttig workshopinspiration og erfaringsudveksling Parallel med foredragene var der fire inspirerende Workshops med emnerne: Om at være autentisk. Dine rettigheder og muligheder for uddannelse som ledig. Når ledighed bliver til stress og Om kropssprog ogdiktion. De forskellige workshops blev hurtig overtegnet og de deltagende kunne fortælle om inspirerende oplæg og god debat.
På minimessen kunne de fremmødte få information om vikarjob, job efter (transport-)uddannelse, attraktive (senior-)netværk, coaching, jobcentrenes mange støttemuligheder samt få taget et godt nyt foto til CV og visitkortet. Senior Erhverv Aarhus informationsstand havde godt besøg hele dagen. Både lokale og regionale seniorer havde bevæget sig til Globus1 til en god snak om job og netværk. Syv nye medlemmer blev det til, som ønskes velkommen i netværket.
Efter en begivenhedsrig festdag med inspirerende oplæg, nyttige netværksaktiviteter, aktiv virksomhedskontakt samt praktisk og hårdt oprydningsarbejde kunne de fremmøde ledige gå hjem med fornyet energi og med en ny jobkrigerudrustning.
Nogle seniorer vil hverken høre om, tale om eller se seniorlivets udfordringer
Bliv inspireret af klassiske og moderne overvejelser over alderdommens muligheder og umuligheder. Fx Tage Foss, der på den ene side påstår, at ”Man fødes klog, åben og venlig. Og dør forstokket, selvtilstrækkelig og forbitret” samt på den anden side Jeanette Leardis, der hævder, at ”Vi ældre voksne demonstrere klart, at hvad mange tror, er en “sølv tsunami”, der begynder at true samfundet, faktisk er et “sølv reservoir” fuld af løfter, formål og aktiver, der venter på at blive udnyttet og delt med kommende generationer. Hvad er din holdning til henholdsvise det positive håb contra den negative frygt for seniorlivets vilkår?
Det lange livs fornøjelser og byrder I historiens løb er alderdommens positive og negative sider blevet drøftet mange gange. Jeg vil dog primært fokusere på den antikke græske opfattelse, den romerske samt den moderne europiske/ amerikanske opfattelse. Den græske filosof Platon har et optimistisk syn på alderdommen og døden. Platon hævder i sit hovedværk ”Staten”, at den som har levet livet retfærdigt, ham ledsager ”det søde håb”, som mætter sjælen og giver alderdommen styrke, det, som frem for alt leder dødes urolige tanker.
Platons elev, Aristoteles deler ikke Platons positive syn på alderdommen. Aristoteles påstår i sit værk ”Retorik”, at mennesket bliver mere og mere uvirksomt og unyttigt efter 50-årsalderen. Da de ældre har levet i mange år, har de også lavet mange fejl, derfor er de blevet tvivlrådige, kyniske og mistroiske, kan hverken elske eller hade, er smålige og stædige, kujoner og frygtsomme, smålige og skamløse. De hænger ved livet, men er skeptiske over for fremtiden, lever mere i erindringen end i håbet, er snakkesalige, men uden ønsker, har heftige vredesudbrud, men uden kraft, og jamrer uafladeligt, men er hverken vittige eller lattermilde.
Diskussion af fire grunde til alderdommens ulykke Platons optimistiske syn på alderdommen er videreført af den romerske forfatter Cicero, der i sin afhandling ”Om alderdommen” præsenterer en dialog mellem den gamle senator Cato den ældre og to yngre personer. Cicero lader i dette værk Cato diskutere fire negative påstande om alderdommen.
Der er fire grunder, som kan virke til at alderdommen synes ulykkelig: Den første grund er den, at den gør en usikker i forretninger. Den anden grund er den, at den gør legemet svagere. Den tredje grund er, at den berøver en næsten alle nydelser. Den fjerde grund er, at den ikke er langt borte fra døden.
Mod disse fire negative påstande fremhæver Cato derefter fire positive argumenter:
Mod det første argument fremhæver han, at det ikke er ungdommens fysiske kraft og hurtighed, der skaber store ting, men derimod erfaring og evnen til rigtig bedømmelse.
Mod det andet argument fremhæver han, at det kun er dem, der har levet vildt og ubetænksomt, der ender deres ældre dage som affældige. Derfor må vi ”bekæmpe alderdommen”, som vi bekæmper en sygdom og passe godt på vores helbred, gøre passende motionsøvelser og kun indtage så meget mad og drikkelse, at kræfterne opbygges derved i stedet for at nedbrydes. Dog er det ikke blot legemet, der skal hjælpes, men langt mere ånden, for ellers udslukkes den.
Mod det tredje argument fremhæver han, at sanselig nydelse i for stor styrke og i for lang tid hindrer tankevirksomheden og udslukker enhver åndelig gnist. Derfor bør vi være taknemmelige for, at vi i alderdommen ikke kan nyde mere, end vi bør.
Mod det fjerde argument fremhæver han, at hvis vores skæbne ikke er at leve uendeligt, kan det kun være ønskeligt, at livet udslukkes, når dets dage er talte. Der er ikke noget, der i den grad stemmer med naturens orden, som når det times ældre at dø.
Aldringens faser
Forfatter og læge Tage Voss gør i sin bog ”At visne- lige glad” op med myten om alderdommens visdom. I tidligere tider var der en enkel og grov inddeling af livets faser. Først med barndommen ved moders side i hjemmet, hvor man lærte ved naturmetoden. Barndommen sluttede med konfirmationen, hvor man ”trådte ind i de voksne rækker”, dvs. kom ud at tjene eller kom i lære og dermed var voksen og sørgede for sig selv. Voksenlivet varede indtil man ikke kunne klare arbejdet mere og var henvist til at ”æde nådens brød”, som andre nu ville undvære det til en. Dette mønster er nu anderledes.
Hvis man i dag ikke relaterer aldring til dåbsattesten, men betragter ældregruppen generelt, så kan man iflg. Tage Voss skelne mellem fire typiske faser i processen:
1. fase er årene efter pensioneringen. Småbrister og enkelte tab af evner præger ikke fremtræden og funktion. Det er fasen, hvor de velbjergede rejser til Gran Canaria, spiller golf og nyder livet. De med de mere beskedne hartkorn følger de kommunale kurser, går i svømmehal og til andespil. 2. fase indtræder nogle år senere med træthed, mangel på lyst, man orker muligvis nok, men man gider ikke. Der er for mange uinteressante gentagelser. Fremmede destinationer lokker ikke, kontakter og samtaler keder, man kan ikke, hvad man altid har kunnet, de små brister bliver flere og større. Fase 3 bliver de store forandringers tid.Det kniber med bevægelighed, balance, led og muskler orker ikke. Man har ondt. Man sidder hellere end man rører sig. Det er rollatorens fase, med rindende øjne, dryppende næse og vandladningsbesvær.
Tilbage er så fase 4, slutfasen. Bundet til stol eller seng, afhængig med dårligt syn og hørelse, usikker kontakt og træg eller ingen respons på henvendelser. Hensunken i selvtilstrækkelig vegeteren, dels af mangel på evne, dels af mangel på interesse, egen og andres. En fase 5 eksisterer ikke. Det som følger er en tilstand, én som er evig.
Myten om alderens visdom Det er Tage Voss påstand, at der er mere trøst end visdom i myten om alderens visdom. Meget få bliver klogere af at leve. De fleste bliver endda stivnede, selvoptagede og afstumpede i takt med, at de ikke orker at interesserer sig for andre mennesker. Bortset fra børnebørn opfattes yngre generationer som tåbelige, dominante, larmende og utilgængelige for kontakt. De faktiske forhold har også gjort det sværere at nære illusionen om alderens visdom. Den dynamiske samfundsudvikling og udvikling af alle tekniske og håndværksmæssige kunstner har efterladt de ældre som ukyndige og måbende afmægtige overfor de voldsomme forandringer, som er foregået meget hurtigt.
Gamle arbejdsformer et yt. Selv om nogle endnu kan de gamle kunstner og kan præsentere ædelt håndværk er det uinteressant i en brug-og-smid-væk-kultur. Problemet er ikke bare teknikker, som man ikke mestrer, forhold man ikke kender, procedurer man ikke forstår. Problemet er iflg. Tage Voss, at det man kan og kende og forstår, er gået ud af tiden og er uden værdi. Den gamle sidder tilbage, men verden larmende skøjter videre med sine skærme og scannere, sensorer og indikatorer, uden at være tilgængelig for menneskelig kontakt.
Dogmet om alderens visdom er en sentimental skrøne. Når man af og til på grund af alder kan blive taget for verdensklog, så er det fordi man er for søvnig til at reagere på al hurlumhejet. Det er alene på grund af distance. Man er for uvidende, for uengageret til at gå op i de søgendes problemer. Man sidder træt og gider ikke, har fundet ud af at alt det, der bekymrer andre knapt er bekymringen værd. Det angår ikke mere. Myten om alderens visdom udtrykker en ønskedrøm. Den er sentimentalt vås. Man fødes klog, åben og venlig. Og dør forstokket, selvtilstrækkelig og forbitret.
Industriens interesse i alderdommens forfald. Jeanette Leardi, har i sit blogindlæg ”The Six Assets of Aging” givet en kras kritik af Anti-aging industrien spekulation i at gøre alderdommen til noget entydigt negativt. Hun formulerer kritikken på følgende måde:
’Jeg må indrømme, at da jeg blev ældre, blev jeg mere træt. Ikke så meget fysisk eller psykisk, selv om jeg har mine øjeblikke af træthed. Nej – hvad jeg er træt af, er den allestedsnærværende, snigende og temmelig dumme erindring om, at aldring ikke er andet end en proces med lutter forringelse og tilbagegang. Det er et praktisk propagandaredskab til at fylde pengekassen hos brancherne inden for anti-aging kosmetik, kosttilskud og plastikkirurgi samt til at presse os ældre voksne til at forblive fortøjet til kajen af midaldrende frem for at kaste los og sejle i hvilken som helst nye retninger, som vi vælger.’
Aldringens seks fortrin Imod dette negative billede af alderdommens muligheder opstiller hun følgende alternativ: Forværringen- og tilbagegangs erindringen bygger på en snæver opfattelse af levetiden, der er blind for de uvurderlige fortrin, vi erhverver, når vi føje år til vores liv. Denne blindhed stimulerer en dybtliggende samfundsmæssig frygt kendt som aldersdiskrimination. At bryde denne cyklus af fordomme er ikke let, men det er muligt, når vi forstår præcis, hvad vi opnår på grund af aldring. Her er de store aktiver.
Bredere erfaring, skarpere færdigheder og større visdom. Det er ikke nødvendig med sofistikeret logik for at forstå, at jo længere vi lever, jo flere ting lærer og erfarer vi. Vi tilføjer færdigheder til vores repertoire og bliver bedre til dem, som vi fortsat anvendelse. Vi udvikler også større visdom om verden, når vi er udsat for flere mennesker, steder, ting og ideer – forudsat at vi anerkender og integrerer de erfaringer, som de lærer os.
Større individuation. Jo længere vi lever, jo flere valg vi træffer og retninger vi tager, jo mere fører det til andre muligheder. Vores liv udvikler sig som et træ, der fortsætter med at vokse med grene, kviste, skud og blade. Som et resultat bliver vi mere forskellige end ens som medlemmer af en generation. Og det er en god ting, fordi vi dermed føjer til mangfoldigheden af menneskeheden og til det, som vi kan dele med yngre generationer.
Tættere nærhed til dødelighed. Det er sandt, at uanset vores alder, så kan nogen af os dø af en forfærdelig ulykke, traumatisk sygdom, naturkatastrofer eller grusom menneskelig handling. Men i tilfældet af et liv, der er uforstyrret af disse begivenheder, så vil vores bevidsthed om dødeligheden vokse, og denne øgede evne vil give os ælde et fortrin for at kunne fornemme disse øjeblikke, som de dyrebare gaver de er.
Forskellige motiver og livsformål. Ifølge udviklingspsykologen Erik Erikson så indebærer aldring en udvikling af en individuel personlighed. Der findes otte stadier af personlighedens udvikling fra fødsel til alderdommen. Den sidste fase (efter 65 år) er kendetegnet ved personens behov og lyst til at reflektere tilbage på det liv, han eller hun har levet og at få en mening ud af det. Det er en proces, der svarer til, hvad der er kendt som “åndelig aldring”. Det er Ikke længere det vigtigste at kæmpe for anerkendelse eller succes i henhold til samfundets vilkår. Motiverne i alderdommen er at “sætte alle brikkerne sammen”, og at finde en personlig følelse af tilfredsstillelse. Denne bevidsthed er et aktiv, som ikke er erhvervet uden først at have stået samt overvundet andre følelsesmæssige udfordringer i løbet af en seks-årtier-plus levetid.
En anden hjerne. Alle de ovennævnte aktiver kan tilføjes et yderligere aktiv: oplevelsen af den aldersrelaterede forandringer, der sker i den menneskelige hjerne. For eksempel fortsætter en sund menneskelige hjerne med producere nye celler og nye forbindelser mellem eksisterende celler hele livet. Desuden er broen af væv kendt som corpus callosum, der forbinder venstre og højre hjernehalvdel, ikke fuldt modnet før en person når omkring 50 år. Dette hjælper med at forklare, hvorfor ældre voksne kan løse problemer fra et større antal perspektiver: Deres halvkugler operere i større synkroniseringer. Også evnen kendt som krystalliseret intelligens vokser med alderen og giver mulighed for bedre anvendelse af tidligere erfaringer til at hjælpe med at skelne relevant fra irrelevant information ved problemløsning. På trods af, at der er nogle fald i kognition, der kan opstå med alderen, så bør den kendsgerning, at nogle store fordele også kan opstå, fortælle os, at aldring ikke er den forfaldsbane, som vi ledes til at tro den er.
Styrke i tal. Dette er sandsynligvis det mest betydningsfulde fortrin af alle, fordi der er så mange flere af os at tilføje til den ældre befolkning hver dag. Bortset fra klimaændringer så er den globale aldring af befolkningen den mest betydningsfulde kraft, der påvirker vores planet nu og i de kommende år. Hvordan samfund reagere på denne kraft vil afgøre, om og hvordan vi vil overleve.
Med vores fem andre aktiver, som viser sig i et utal af måder, kan vi ældre voksne demonstrere klart, at hvad mange tror er en “sølv tsunami”, der begynder at true samfundet faktisk er et “sølv reservoir” fuld af løfter, formål, og aktiver, der venter på at blive udnyttet og delt med kommende generationer.
Opgaven i seniorlivets sidste fase kan være en stor nød at knække
”Fik du set det du ville”, som Kim Larsen synger i sangen ”Om lidt”, eller er der opgaver, som du mangler at påtage dig i seniorlivets sidste fase? Bliv inspireret af fire forskellige bud på de vigtigste opgaver i livet: Forsøg at finde din livsopgave, bestræb dig på at leve med sindighed og nydelse, tjek livskursen dagligt eller mediter på livet i nuet og find dig selv. Valget er dit.
Livet er en gave – en opgave Filosoffen Søren Kierkegaard betragter livet er en gave – en opgave, der er fyldt med mange valgsituationer. Hvad er din opgave i livet? Har du fundet ud af det eller er du stadig undersøgende i forhold til dette spørgsmål? ”Livet leves forlæns, men forstås baglæns”, påstår Kierkegaard, så hvilke valg vi bør tage, er først noget livet – det levede liv – kan vise os. Vi må hver især ”vove at miste fodfæste for en stund – ikke at vove er at miste sig selv”.
At starte på seniorlivet er et valg, hvor du vover at miste fodfæste for en stund. Livets mange valgmuligheder kan, ifølge Kierkegaard skabe fortvivlelse, fordi man kan tage fejl, men valget kan også skabe livsglæde, fordi valgfriheden giver dig mulighed for at præge dit seniorliv og forme den sidste tid på en selvbevidst og vellykket måde. Svaret på det gode liv gives ikke på forhånd. Først gennem det levede liv kan du få svaret på, om dine valg har været de rette valg for dig.
Ti skridt mod sindighed, ro og nydelse Wilhelm Schmid har i sin bog: Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse givet et bud på denne livsopgave: I bogen forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.
Det niende skridt på denne vej mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.
At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.
Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket liv og seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed. Hvad vi kan vide er, at vi hver især har “båret” livet vider via vores eget liv. Vi har fået det og givet det videre til vore børn.
Design dit eget liv Forfatteren Peter Faber har en anden tilgang til opgaven for livet efter arbejdslivet. ”Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.
Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet.
For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. Har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove.
Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag. Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben. For Peter Faber er seniorlivets opgave at træne sin krop og sit sind, få tak og se tilbage på en vellykket dag.
At skabe sin egen stemme Forfatteren Ole Grünbaum har i sin bog Den dag min fremtid forsvandt forsøgt at besvare spørgsmålet om ”der er noget i ens liv, som ikke bliver berørt af alderdom og død, som kan styrke en i det allersidste øjeblik?” Hvad kan gøre mit liv godt indtil det sidste øjeblik? Hvad er succes i mine øjne, når det handler om mit livsforløb? Forfatterens svar er at skabe sin egen stemme og med den bidrage til fællesskabet. Hvordan finder man nu sin egen stemme? Man kan analysere sig selv i erindringen, opleve sig selv i interaktionen og samværet med andre mennesker, men man kan kun finde sig selv i en absolut indre stilhed.
Det er her den største og den vigtigste glæde findes. Meditativ opmærksomhed på nuet giver et håb. I nuet får du adgang til hver eneste dag fremover. I hverdagen har du mulighed for at udvide disse øjeblikke med flere og flere øjeblikke. Det vigtigste er, at du har det godt med at være sammen med dig selv. Det skal du jo være til det sidste øjeblik.
Ole Grynbaum peger på flere måder til at styrke sig i det daglige og forberede sig på dødens komme: Ved at bidrage med sin stemme til fællesskabet. Ved at skrive sin livshistorie hver dag og besvare spørgsmålet om det er godt at leve. Ved at erkende at vi lever både i himlen og i helvedet og at du kan vælge mellem disse to verdner. Ved at indse, at du har dit jeg med dig til det sidste åndedrag og at du hver dag kan glæde dig over livet, over at kunne opleve og føle livet.
Hvad er dit valg? Hvad mener du, at seniorerne bør gøre i denne overgangsfase mellem liv og død? Forsøge at finde livsopgaven, bestræbe sig på at leve med sindighed og nydelse, tjekke livskursen ved hjælp af De Fire Flueben, meditere på livet i nuet og finde sig selv eller prøve noget helt femte? Valget er dit.
Marokkansk senioriværksætter med egen slangetæmmer virksomhed
En ny undersøgelse afliver myten om, at det er de unge iværksættere, der står bag de fleste nye virksomheder. Den eneste aldersgruppe i USA med stigende iværksætteraktivitet de seneste årtier er seniorer mellem 55 og 65 år. En tilsvarende tendens kan ses i Danmark. Forklaringen er, at seniorerne har de helt rigtige forudsætninger for at blive iværksætter. Bliv inspireret af de nye oplysninger, benyt dig af de mange nyttige hjælpemidler og bliv en af de 1000 nye senioriværksættere, der hvert år etablerer sig i Danmark.
Myten om de unge vækst-iværksættere står for fald Derek Thomson har i artiklen ”A terrible myth is surrounding millennials and entrepreneurship” (2016) dokumenteret at Millennials-generationens (de 20-35 åriges) betydning i forhold til etablering af nye virksomheder er stærkt overdrevet og udtryk for en sejlivet myte. Derek Thomson underbygger sin påstand med statistik: Andelen af unge under 30 år, der ejer en virksomhed er faldet med 65 % siden 1980’erne og er nu på det laveste niveau de sidste 25 år. Gennemsnitsalderen for en vellykket start-grundlægger er omkring 40 år. Den typiske amerikanske iværksætter er ikke en Skateboarddreng i hættetrøje – det er hans mor eller far! Faktisk er den eneste aldersgruppe med stigende iværksætteraktivitet i de sidste to årtier seniorer mellem 55 og 65 år.
Det handler om ressourcer og alder Hvad kan være grunden til, at seniorerne har en større grad af iværksætterlyst og succes end de yngre, juniorer? Erik Back har i sin blog ”Hvem er de bedste iværksættere? – ikke dem du tror” (2016) er forklaring på denne kendsgerning. Når vi tænker på en iværksætter, ser vi nok en ung fremadrettet person for os. En person fyldt med energi, ideer og gåpåmod. Iværksætteren forestiller vi os siddende i et kontorfællesskab med andre idérige unge. Det er muligt, at mange unge kaster sig ud i at prøve sig som iværksætter, men den succesfulde iværksætter ser helt anderledes ud, hævder Erik Back.
I Danmark er der flere iværksætter på over 50 år end under 25 år. Dvs. der er flere ældre, der starter virksomhed, end helt unge. Det er bare tit de helt unge undtagelser, vi hører om i pressen. I Danmark er 26,5 % af alle mellem 55 og 65 år, selvstændige. Det gælder for de fleste iværksættere, at de først begynder at få succes, når de har rundet 40 år.
Grunden til det er helt enkel. Det handler om ressourcer. Vi har først opnået de ressourcer, vi har brug for, når vi har passeret de 40 år. Det er den slags ressourcer, der kan øges når de bruges. De kaldes også for kapital. Ældre iværksættere har mere kapital:
1. Livskapital. Der skal mere end en god idé til at drive en virksomhed. Modenhed og erfaring er væsentlige faktorer i planlægning, finansiering, at træffe beslutninger og lede andre mennesker.
2. Videnkapital. Flere år betyder mere viden. Netop fordi det er en viden, der kommer med alderen, er den automatisk indbygget. Ældre iværksætter er derfor bedre til at komme problemer i forkøbet og at finde løsninger.
3. Social kapital. Netværk har stor værdi og kan være en afgørende faktor for succes. Jo ældre man er, jo mere tid har man haft til at investere i sine personlige og professionelle relationer.
4. Finansiel kapital. Penge har betydning, og de ældre iværksættere har som regel flere penge at investere.
Skab et arbejde, der kan holde dig beskæftiget livet ud Som 40-årig har du den bedste alder til at skabe nye spændende produkter, til at starte en vækstvirksomhed, til at udnytte din indsigt og styrker. Det er nu, du skal skabe et arbejde, hvor du kan gøre en forskel. Et arbejde der vil holde dig beskæftiget livet ud. Alder er ikke en hindring for at blive iværksætter, – den er en forudsætning, lyder Erik Backs opfordring til at tage det første skridt mod etablering af egen virksomhed.
Visdom ved hånden Hvis du nu gerne vil i gang som senioriværksætter, hvor skal du så starte? Hvis du fx kunne tænke dig at blive en succesfuld konsulent og tjene penge på din erfaring, viden og intelligens uden at skulle udføre en masse hårdt arbejde. Kenneth S. Schultz, der har været konsulent på bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets Psykologi” (2016), peger på en række forhold, der skal være i orden:
– Du skal besidde en betragtelig ekspertise om et emne, som folk har brug for hjælp til.
– Du skal have adgang til et stort professionelt netværk, hvor du kan finde kunderne.
– Du skal have undersøgt markedet og fundet ud af, hvor der er brug for dine talenter.
– Du skal have undersøgt konkurrencesituationen. Er der et marked for din ydelse og kan du sælge den?
Som selvstændig konsulnet er det endvidere nødvendigt at markedsføre sig:
– Benyt dig af de kontakter, som du har fået mens du arbejdede.
– Præsenter dig selv på nettet. En flot hjemmeside er uundværlig. Vær synlig på de sociale medier.
– Vær til stede, hvor dine kunder er: Seminarer, messer, foredrag, konferencer etc.
– Vær klar med din Pitc/ elevatortale, visitkort m.m. når du møder en potentiel kunde.
Få hjælp til din iværksætterbeslutning Har du det, der skal til? Måske skal dine kvalifikationer ajourføres fx inden for (online-)salg, markedsføring og økonomi. I bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets psykologi”, kan du finde en vej til at håndtere ændringer i dit liv på en måde, der er rigtig for dig. Bogen er fuld af praktiske råd og svar på mange af de store spørgsmål, som seniorer tumler med ved overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen. Bogen giver dig klare strategier til at få det bedst mulige ud af dit seniorliv.
Bogen består af seks kapitler, der omhandler de fleste spørgsmål, der melder sig i den lange proces fra at have sagt farvel til arbejdsmarkedet og goddag til seniorlivet:
1. Arbejde og livet. Senior i en sammenhæng.
2. Tiden er moden. Planlæg seniorlivet.
3. Hold hjulene i gang. Mod et nyt daggry.
4. Tilpasningsperioden. De førte år som senior.
5. Det gode liv. Sørg for dig selv og dine nærmeste.
6. Den nye dig. Genopfind dig selv.
Bogen er ”letfordøjelig” med mange inspirerende illustration, korte kapitler med væsentlige spørgsmål og anbefalinger til eftertanke og beslutning. Bogens Indhold, herunder de praktiske øvelser og metoder er baseret på nyere forskningsresultater og vidner om forfatternes grundighed, seriøsitet og formidlingsevne. Bogen kan anbefales på det varmeste.
Er der praktiske erfaringer du som kommende senioriværksætter kan støtte dig til? Jeg har fundet et enkelt EU-projekt, som opsamler erfaringer og giver anbefalinger. Herudover findes der en Facebookside, der pt. har ca. 23.000 iværksætterinteresserede brugere. Endelig findes der jo også litteratur om Iværksætteri samt institutioner og konsulenter, der kan støtte og vejlede dig.
Europæiske erfaringer med senioriværksætteri I perioden 2010-2013 blev det EU-støttede projekt Senior Enterprise gennemført. Projektet havde som formål at motivere 50+ til en større grad af iværksætteri. Det kunne være start af en virksomhed, alene eller sammen med andre, køb eller investering i en virksomhed, der rådgiver iværksætter eller støtte til innovation inden for en virksomhed, der ejes af en anden. Kun Irland, England og Frankrig var med i dette projektforløb.
Baggrunden for at iværksætte Senior Enterprise var en bekymringer i EU over udfordringerne med en aldrende befolkning, behovet for at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og iværksætteraktiviteter i hele EU. Det var forventningen, at Senior Enterprise ville føre til, at flere virksomheder ville blive startet, at flere investeringer ville blive foretaget og at flere ældre ville være aktive som rådgivere og udvikler af nye virksomheder.
Projektet var opdelt i fire indsatsområder:
1. Raising Awareness. (At bevidstgøre om de mange måder, som 50+ kan engagere sig i iværksætteri samt de mange nyttige effekter, der kan udledes af dette engagement)
2. Starting and Partnering. (At opmuntre et større antal 50+ til at blive iværksættere samt at starte en ny virksomhed, enten individuel eller med en yngre partner)
3. Investing and Acquiring. (At opfordre et større antal 50+ til at blive investorer eller tilslutte sig en virksomhed, som var startet af en anden iværksætter)
4. Advising and Innovation. (At inspirere et større antal rådgivere /mentorer blandt velkvalificerede og erfarne ældre til at støtte 50+ iværksættere)
Eksempler på Seniorers iværksættererfaringer
På projektets hjemmeside kan du læse om en række rollemodeller, som med glæde fortælle deres historie om, hvordan de startede en ny virksomhed som 50+. Her er både videointerviews, profilbeskrivelser og gode råd til senioriværksættere. For eksempel giver den 50-årige IT-iværksætter John Brophy dette gode råd til komende senioriværksættere: ”The one thing I have learned is that you can’t stand still but by being positive and not setting any limits there is no knowing what you can achieve. The advantage of being a little older when starting a business is that you know what doesn’t work!”
Læs mere på projektets hjemmeside: http://www.seniorenterprise.ie/
Spørg Iværksætter Netværk Facebooksiden Iværksætter Netværk er en offentlig gruppe med pt. 23.046 medlemmer. Der står følgende om reglerne for at benytte hjemmesiden: Dette er et mødested for iværksættere, erhvervsdrivende og folk med interesse for forretning. Formålet er at give og modtage vejledning, ved at dele oplevelser og erfaring med iværksætteri og forretningsdrift. Derfor er det IKKE tilladt med reklame. Det betyder NEJ til reklame, salg og selv promovering. Herunder også nej til salg af virksomhedens produkter, materialer og udlejning af lokaler. MLM er IKKE tilladt! Hverken at rekruttere eller promovere. Det er altid tilladt at referere, henvise og anbefale, når det har relevans for spørgsmål, stillet af trådstarter. Respekter venligst ovenstående og vær så venlig at tale ordentligt til hinanden, således det bliver ved med at være et godt sted for alle at være. Det er jo JER, der er her, som skaber værdien for hinanden.
Formålet er også at styrke netværket, da dette er altafgørende både for at starte en virksomhed, men også for at skabe vækst. Man skal ikke nødvendigvis arbejde hårdt for at oparbejde et netværk, men man skal huske de mennesker man møder. Se muligheder i mennesker og vælge samarbejdspartnere med omhu.
På Facebooksiden er der ikke en specifik undergruppe for senioriværksættere, men mange af de spørgsmål og svar, som ikke-seniorer giver på denne side, kan give inspiration til Senioriværksættere. Når du er medlem af gruppen kan du gå ind på de enkelte gruppemedlemmers Facebook-profil og se, hvad de er optaget af eller har forstand på.
De sidste nyheder/ spørgsmål har drejer sig om – Gebyr på erhvervskonto – Relevante annoncesteder for App-udviklere – Størrelsen på en fair timeløn til et bijob hos et vikarbureau
– Gode afsætningskanaler for et overskudslager
– Iværksættere, der har erfaring med at filme og klippe.
Læs mere på https://www.facebook.com/groups/44076347394/
Læs også mine Blogs ”Få fod under eget bord. Start som senioriværksætter” og ”Gør som 1000 andre seniorer. – Bliv senioriværksætter”.
Kik endvidere på min hjemmesideoversigt, hvor der er link til relevante institutioner og konsulenter, der hjælper iværksættere.
Bogen kan stadig anvendes. Se på min hjemmeside med Bøger og artikler til inspiration. Her er der gode bøger om iværksætteri.
En rolig og sindig senior skuer eftertænksomt ud over Titicacasøen
Hvilket tempo og mål skal dit seniorliv følge? Er du til ro og sindighed eller til aktivitet og handlekraft? Filosoffen Wilhelm Schmid har i sin bog:Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse givet en opskrift på et roligt og sindigt seniorliv. Men hvordan kan de gode råd omsættes til praksis? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet et forslag til, hvordan du får din krop med på denne opgave. Tilsvarende har Bjarne Nybo i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et godt bud på, hvordan du får din bevidsthed motiveret til denne opgave samt får krop og bevidsthed til at arbejde sammen for dig i dit seniorliv.
Ti skridt i retning af sindighed
Ifølge den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid er der ti skridt, som enhver senior bør gå, hvis man vil leve et smukt liv:
– 1. At udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre.
– 2. At være åben over for det nye, der stadig er mulighed for i denne fase.
– 3. At pleje sine vaner og kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.
– 4. Atkunne nydeens lysterbevidst og opleve lykke i denne situation.
– 5. At styrke evnen til at tage til efterretning og komme overens med skavanker og problemer.
– 6. At søge berøring samt bliver berørt og mærke at man lever.
– 7. At bekymre sig om berørende og bekræftende relationer. – 8. At besinde sig og søge efter mening og sammenhængen.
– 9. At finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere.
– 10. At åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv.
At en sådan ”højere” mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed og når vi bliver stærkt bevæget af følelser. Når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning. Ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, altforbundenhed og intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.
Skab ro i din tilværelse med sindighed og nydelse Et fokus på begreberne ro, sindighed og nydelse vil således ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.
Åndedrætskontrol og balance med yoga Hvordan kan du nu komme i gang med denne proces? Goldie Karpel Oren har i sin bog Anatomi & Fitness: Yoga givet en opskrift på, hvordan du kan få din krop med på denne opgave. Den nødvendige ro kan opnås ved at koncentrere vores tanker om nuet. Vi har en tendens til at lade vore tanker dreje sig om fortiden og fremtiden. Fortiden og fremtiden kan vi ikke ændre, men nuet kan vi ændre.
Hvad er det så, at yoga-praksis kan give dig? Ved at dyrke yoga vil du opbygge tålmodighed. Du vil opleve, at du kan træde et skridt tilbage, tage en pause og trække vejret. Du vil lære, at du er i stand til at lukke af for distraherende tanker, når du dyrker yoga. Dette opnår du ved at sætte fokus på åndedræt og en krop i balance. Yogaen lærer os, at være til stede i alle dele af vores liv.
Brugervenlig gør det selv-bog/DVD Bogens mål er at præsentere en effektiv fysisk træningsform, der også er en form for åndelig træning, som kan forbedre dit mentale overskud. Bogen viser dig, hvordan du kan opbygge din fysiske form og smidighed samtidig med, at du forbedrer din koncentrationsevne og viljestyrke. Bogen indeholder et sammenhængende forløb af trin-for-trin yogastillinger. En anatomisk illustration af de muskler, som der anvendes i de forskellige stillinger. En instruktion i den korrekte måde at udføre stillingerne på. En række yoga-serier, blandt andet solhilsen, samt forslag til individuelt tilpassede forløb. Til bogen hører der en DVD, hvor de forskellige stillinger gennemgås.
Yogaøvelserne virker på mig! Jeg har selv dyrket yoga det sidste år (DHI-huset i Aarhus) og har været igennem de forskelige stillinger, der gennemgås i bogen. Jeg kan bekræfte, at yoga er vanedannende, smidiggør kroppen og skaber ro i krop og bevidsthed. Som en velkommen sidegevinst har jeg fået mere energi og engagement. At dyrke yoga sammen med andre seniorer forpligtiger og fremmer motivationen til at fortsætte den værdifulde træning af kroppen og bevidstheden.
Slå autopiloten fra Bjarne Nybo har i sin bog 7 lette veje til Mindfulness givet et bud på, hvordan du får din bevidsthed med på denne opgave samt får din krop og bevidsthed til at arbejde sammen. De fleste menneskers dagligdag og liv går ud på at gøre noget og nå noget uden nogen dybere refleksion over, hvad vi gør, hvor vi er på vej hen og hvordan det føles og opleves undervejs. Det er som om vores liv er sat på ”autopilot”. Mindfulness handler om at slå autopiloten fra.
At være Mindful handler om at være helt og fuldt til stede i det, som du foretager dig – uanset hvad du foretager dig. Når vi er fuldt opmærksomme på det, vi gør, når vi gør det, vil vi opleve en dybere fornemmelse af nærvær og meningsfuldhed i det, vi foretager os. Det opøver evnen til at mono-taske, fem for kun at multi-taske. Det hjælper til at bringe sindet i ro og giver fornyet energi.
Når man taler om at være bevidst, betyder det, at man er mental nærværendeog fokuseret mens handlingen udspiller sig, eller mens sansningen sker. Det er ikke en anstrengt fokusering, men et stille nærvær og tilstedevær i nuet. Det kræver en let og uanstrengt fokusering på handling. Modsat har vi ubevidst nærvær, hvor en hensigt eller handling er mere eller mindre automatiseret.
Proaktiv eller reaktiv En bevidst handling er proaktiv og en ubevidst handling er reaktiv. Det bevidste er styret af viljens kraft, hvor det ubevidste er uden for viljens kraft. Nærvær, opmærksomhed og fokusering kan defineres som evnen til at være fuldt og helt tilstede. At være fuldt og helt til stede er evnen til at være fuld opmærksom på indtryk og udtryk, mens de finders sted og uden at vurdere, dømme eller stemple dem som dårlige eller gode, men blot være stille opmærksom på dem, mens de udspiller sig.
I Mindfulness træner du dig selv i at gå bag om følelsen og oplevelsen og blot være et stille vidne eller tilskuer til det, der udspiller sig undervejs. Hvis du mister fokus og dine tanker og opmærksomhed vandrer væk fra det, du foretager dig, vil den fokuserede energi ikke længere være så koncentreret. Du er nød til at ville fokuseringen og du er nød til at styre og justere fokuseringen i forhold til, hvad der sker inde i dig og i dine omgivelser.
Hver gang, at opmærksomheden vandrer væk fra det, som du foretager dig, til tanker om i går eller i morgen eller en følelse, der kalder på dig, så må du nænsomt styre opmærksomheden tilbage på fokus. Omvendt, hvis du er for krampagtig i din fastholden på fokus, så mister du evnen til nænsomt at justere ind. Villet og styret fokus handler om nænsomhed og vedblivende at styre opmærksomheden hen på det, som du foretager dig her og nu.
Handling i nuet Bevidst, villet og styret fokusering er noget, der foregår her og nu. Hvis du ønsker effekt, kræver det handling i nuet. Når opmærksomheden forbindes med handlingen, skabes der en symbiose mellem sindet og kroppen. Det er i denne sammenkobling at transformationen sker og at Mindfulness udspiller sig.
Det er nødvendigt at træne koblingen mellem krop og sind. I starten bruger man lidt mere energi på at fastholde og styre opmærksomheden, men over tid vil opmærksomheden blive tæmmet i forhold til den konstante og hvileløse zapning på livets eksterne underholdningskanaler og langsomt opleve den virkelige underholdningsværdi ved at opleve sig selv.
Mindfulness kan hjælpe til at skabe den nødvendige indre refleksion over valgene, som træffes. Mindfulness hjælper til at fordøje indtrykkene og til at bringe sindet i ro. Den virker som en mental pause i den strøm af tanker og mental aktivitet, som man oplever i hverdagen.
Jeg benytter mig ofte af Mindfulness i dagligdagen, dels for at få styr på åndedrættet, dels for at slappe hele kroppen af, dels for at opleve den energi, der kommer, når ”batterierne igen er ladet op”. Hvis jeg om natten har svært ved at falde i søvn, så er Mindfulness en god ”sovepille”.
Bog, CD og Applikation
Bogen er opbygget med en kort gennemgang af teorien bag Mindfulness, forslag til lange øvelser (Åndedrætsfokus I og Body scan med åndedræt), kvikøvelser (Åndedrætsfokus II og Tælleøvelse på åndedræt) samt hverdagsøvelser (Gående mindfulness, Bade-mindfulness og Spise-mindfulness). Endvidere er der en træningsdagbog, en CD med alle øvelserne samt en nyttig Applikation, Mindfulness mod Stress, der indeholder bogens tekst og øvelser – lige til at tage med dig, så du altid kan få hjælp til dit ”Mindfulle” seniorliv.
Har du behov for hjælp til at komme i gang med at forberede din krop og din bevidsthed på din nye rolige og sindige seniortilværelse, så kan du få hjælp til yogaøvelserne hos DGI-huset i Aarhus. Her er der mange dygtige instruktører, som kan undervise både nybegyndere og øvede. Mindfulness kan du få hjælp til med Applikationen Mindfulness mod Stress.
Se i øvrigt min blog om “Sindighed og ro eller engagement og tempo?”. Her kan du finde yderligere inspiration til et seniorliv i ro og mag.
Seniorlandsbyens Torv er ofte rammen for den fortsatte udvikling af seniorerne
Inspiration fra USA På en del områder er USA lidt foran Danmark i udviklingen. Googles selvkørende biler, deleøkonomi indenfor bolig og transport, seniorsamfund samt et nyt fleksibelt tilbagetrækningsmønster for seniorerne er eksempler herpå. Er disse ideer brugbare og kan de overføres til Danmark? Deleøkonomierne er allerede i fuld gang med deling af boliger og biler og flere aktive seniorsamfund er etableret i Danmark. Inden for arbejdsmarkedet i USA er der dukket en ny trend op, som måske også vil gøre sin entre i Danmark. Seniorerne i USA er i fuld gang med at ændre deres traditionelle tilbagetrækningsstrategi fra arbejde til pension til en bred vifte af forskellige seniorveje, der kan fortolkes som et tab, en renæssance, en udrensning, en frigørelse, en nedtrapning, en fortsat udvikling, en milepæl samt en overgang.
Heather C. Vough med fl. har i Magasinet Harvard Business Review, juni 2016 offentliggjort en artikel om ”Den næste generations tilbagetrækning”. Interviews med chefer og ledere viser, at meget få mennesker følger traditionen med at droppe jobbet og satse på et liv i fritiden, når de når midt-tresserne. Undersøgelsen viser en række forskellige overgangsmønstre, som lederne har fulgt samt 4 nyttige principper, som måske også kan hjælpe dig med at navigere på din sene karriererejse.
Nyt tilbagetrækningsmønster på vej Hver dag bliver 10.000 mennesker 65 år i USA. I mange år var det den typiske pensionsalder, hvor det blev forvendt, at de stoppede deres karriere og satsede på et liv i fritiden. Men i de sidste 20 år, har dette paradigme skiftet dramatisk. Halvdelen af de, som er 60-årige i dag, vil leve mindst til de bliver 90 år, ifølge Lynda Gratton og Andrew Scott, forfatterne af The 100-Year Life. Samtidig er den æra forbi, hvor virksomheder og offentlige pensionsordninger kunne love økonomisk sikkerhed for de ansatte i hele deres levetid. Af blandt andet denne grund er mange ledere begyndt at nytænke overgangen fra arbejde til pension.
Undersøgelsen er baseret på interviews med 100 ledere, der var blevet pensioneret eller som overvejede det samt HR-medarbejdere i 24 virksomheder. Fra det indsamlede materiale, er der sammenfattet fire principper, der kan hjælpe personer til at navigere på deres sene karriererejser: Forbered dig på at gå off-script; find din egen tilbagetrækningsmetafor; skab en ny aftale; gør en forskel.
1. Forbered dig på at gå off-script Karrieren ender på mange måder-ofte uforudsigelig. De fleste af os vil gerne have lidt kontrol over vores exit, så vi skal være klar til at tilpasse os den nye situation. Ved at lytte til ledernes historier, blev det tydeligt, at meget få havde lavet et klart og uigenkaldeligt skift fra fuldtidsarbejde til pensionering, når de nåede en vis alder. Deres karriere endte på mange måder ofte med uforudsigelige tidsplaner. Henholdsvis:
– At arbejde videre “efter traditionelle modeller.
– “At identificere et vindue” af muligheder, når pensionsalderen føltes rigtigt.
– At ”få en åbenbaring“, fordi sundhedstilstanden eller andre begivenheder krævede en omlægning væk fra arbejdet.
– At “Indkassere” en generøs pakke.
– “At blive desillusioneret” af organisatoriske ændringer.
– Samt at “bliver kasseret” – og skubbet ud af et job eller en organisation.
Læringen af disse historier er, at kun få af os vil have fuldstændig kontrol over, hvornår og hvordan vores karrierer ender, så vi bør alle blive klar til at improvisere og tilpasse os. Fusioner og opkøb, skift i ledelse eller strategisk ledelse, omstruktureringer og uventede personlige begivenheder må ikke føre til en umiddelbar exit, men de kan sætte tingene i bevægelse. Uanset hvor godt gennemtænkt din plan for pensionering kan være, er der en god chance for at tingene ikke vil vise sig præcis som du havde håbet.
2. Find din metafor Ser du pensioneringen som en befrielse fra en plage? Som tabet af din professionelle identitet? Eller som en chance for forandring? Den metafor, som giver dig mest genlyd kan signalere din bedste vej frem.
Lederne bruger en række forskellige begreber og metaforer, når de taler om pensionering. Nogle tænker på det som en afgiftning fra et stresset arbejde, andre som en befrielse fra den daglige trummerum, eller som en nedstigning fra en krævende karriere. Nogle forestiller sig en renæssance i deres liv eller en chance for en transformation. Atter andre opfatter pensionering som en milepæl i deres karriere, nogle bekymre sig om tab af faglig identitet, eller forestille sig en fortsat uddannelse samt fortsat at kunne bruge deres færdigheder.
Lederne i halvtredserne og tresserne bruger forskellige metaforer og billeder til at beskrive deres post-karriere planer. Her er nogle af de mest almindelige:
Et tab
En mangel på formål, en frygt for at blive glemt, eller en trussel mod sin identitet.
En renæssance
En ny begyndelse, et nyt kapitel, eller en “ren tavle” som tilbyder dig muligheder for at kunne forfølge dine interesser eller lidenskaber.
En udrensning
En “afgiftning” og en oplevelse af at komme væk fra et usundt og stressende arbejdsliv.
En frigørelse
At blive frigivet fra arbejdets begrænsninger og restriktioner; at bevæge sig mod en nyfunden frihed.
En nedtrapning
At kunne opsamle tid gennem overgangen til et langsommere tempo i livet.
En fortsat udvikling
At fortsætte med kurser. Fortsat engagement og bidrag; bruge sine faglige kompetencer i forskellige situationer.
En milepæl
At nå en bjergtop og opnå et mål; en markør for enden af en fase og begyndelsen af en anden.
En overgang
En positiv tilpasning til en ny rolle eller livsstil; at påtage sig en ny identitet.
I undersøgelsen viste det sig, at personer, der tager en fleksibel tilgang og er villige til at skifte fra den ene metafor til en anden er bedre i stand til at udforme en pensionstilværelse, der føles rigtigt for dem. Hvis du nærmer dig dette overgangspunkt, så tage et øjeblik og reflektere over, hvad det betyder for dig. Hvilke billeder popper op i dit sind? Hvilke af de metaforer, der er beskrevet, matcher dine drømme og ønsker? Hvis ingen af dem giver genlyd, er der så en anden vej for dig?
Hvis du standser op og reflekterer over dit liv, vil du bedre forstå dig selv, dine perspektiver på dit arbejde og den vej, som du ønsker at gå fremad og alle de nye aktiviteter eller identiteter, som åbne sig for dig.
Du kan også følge flere stier i din seniortilværelse. Denne alsidighed vil være endnu vigtigere for de kommende generationer. Ifølge Gratton og Scott har folk, der er 20 år i dag, en 50 % chance for at leve til 100, mens de, der er 40 har de samme odds for at nå 95. Selv hvis du afslutte din karriere på 75, vil du sikkert gerne prøve mere end én vej.
Seniorerne i USA har ofte lavet aftale om ny ansættelse. Fx deltidsarbejde i en boghandel
3. Opret en ny aftale Mange trækker sig tilbage gradvist eller fortsætter i virksomheder med nydesignede tidsplaner og ansvar eller starter som iværksætter/ entreprenører. Udforsk dine forskellige muligheder.
I stedet for helt at gå på pension, har mange fagfolk et stående tilbud om at blive i deres organisationer med nydesignede tidsplaner eller ansvarsområder. Ledere tager ofte en gradvis pensionering. Ved gradvist at reducere deres timer og samtidig medvirke til at overføre viden og ansvar til deres efterfølgere. Et andet alternativ er at arrangere kontraktarbejde med en tidligere arbejdsgiver. Sådanne tilbud er til gavn for både de personer, der genoptager arbejdet og de organisationer, som derved kan generobre tabt ekspertise.
Tag et indgående kig på hvad du gør, på din unikke oplevelse, færdigheder og viden, og hvordan din arbejdsgiver ser dig. Reflektere over de forskellige roller, du har haft, projekter du har gennemført og hvor du har foretaget de mest meningsfulde bidrag og følte dig mest tilfreds.
Ikke alle organisationer kan fremme innovative, enkeltstående arbejdsfunktioner eller ordninger, men der kan være mere plads til at manøvrere, end du tror. Når du har en god fornemmelse af det bidrag, du gerne vil gøre og din foretrukne tidsplan, så drøft ideen uformelt med din overordnede eller personalechefer. Hvis de er uvillige til at udforske dine fleksible muligheder for at blive på arbejdspladsen eller at planlægge en overgang, så overvej at kontakte andre organisationer, som kunne være glade for denne fleksibilitet.
4. Gør en forskel At satse på din faglige ekspertise ved pensionering giver ikke længere mening. Den nye model er at anvende dine talenter til at forbedre dit samfund og verden. Pensionering har længe været set som en tid, hvor folk henvender sig til filantropiske sysler, måske efter Andrew Carnegies råd om, at tilbringe den første tredjedel af dit liv med at blive uddannet, den anden tredjedel med at blive rig og den sidste tredjedel med at give penge væk.
Undersøgelsen viste, at mange af nutidens pensionister gør meget mere end at bidrage med finansielle bidrag til samfundet. For eksempel ved:
– at hjælpe universitets dropouts med at erhverve sig omsættelige færdigheder.
– at grundlægge et børnehjem for afrikanske børn, der havde mistet deres forældre på grund af aids.
– at tage sig et (ulønnet) arbejde som kasserer i bestyrelsen for en stor kulturel institution. – at hjælpe med til at finansiere nystartede virksomheder med en sociale mission.
Hvis du forventer at leve meget længere, i bedre mental og fysisk tilstand, så giver tanken om at kunne benytte din ekspertise som hyldevarer i pensionstilværelse ikke længere mening. Den nye præcedens, der uden tvivl vil blive anvendt af fremtidige generationer er for pensionister, at udnytte deres viden, færdigheder og talent til at gøre en forskel i deres samfund eller verden.
Selv hvis du er træt af det specifikke arbejde, som du har gjort: dit lederskab, teamwork og projektledelse så kan denne viden anvendes sammen med en masse andre aktiviteter. Pensionering er ikke et mål, men en begyndelse – en mulighed for at eksperimentere og udforske, at engagere sig i sysler som du værdsætter.
Start med det samme Har du fået lyst til at fortsætte i et nyt job, så kan Senior Erhverv Aarhus hjælpe dig: www.seniorerhvervdanmark.dk/aarhus
Vil du gerne bidrage med et frivilligt arbejde, så kan Frivilligscentret i Aarhus hjælpe dig: www.frivilligcenteraarhus.dk
Vil du gerne engagere dig i et nyttigt projekt fx i Afrika eller i Asien, så kan Seniorer uden grænser hjælpe dig: www.seniorerudengraenser.dk/
Vil du gerne starte som selvstændig, så kan Start Vækst Aarhus hjælpe dig: www.startvaekst-aarhus.dk
Er du i tvivl om, hvilken seniorvej du skal vælge, så kan Seniorvejen hjælpe dig: www.Seniorvejen.com
På bjergskråningen ned til Titicacasøen i Peru lever befolkningen også bæredygtigt og arbejder hele livet
Vil du som senior gerne leve længe og opnå at blive 100 år? så er der fem steder på jorden, hvor de har gode erfaringer med at nå dette mål. Blå zoner kaldes disse områder, som ligger på halvøen Nicoya i Costa Rica, på øen Ikaria i Grækenland, på øen Okinawa i Japan, i byen Loma Linda i Californien/USA samt i provinsen Nuoro på øen Sardinien i Italien. Journalist Sisse Fisker har besøgt disse områder og undersøgt de fem blå livsstile.
Det er der kommet en inspirerende bog ud af: ”Livets opskrift – En kort guide til det gode lange liv” samt fem engagerede Tv-programmer med overskriften: ”Hvordan lever man lidt længere?” Har du fået lyst til at vide lidt mere om de fem livsstile, så læs videre i denne blog.
De fem blå livsstile
1. Nicoya: Ro, nærvær, sund kost og masser af søvn
I Costa Rica i Mellemamerika ligger halvøen Nicoya, hvor befolkningen generelt bliver meget gammel i forhold til resten af Costa Rica og resten af verden. Højt oppe i de frodige bjerge lever mange generationer sammen. Livsstilen i dette område er kendetegnet ved, alt foregår i et roligt tempo, wi-fi-områderne er få, nærværet er stort, maden er sund og beboerne får masser af søvn.
Denne rolige og sunde livsstil burde kunne overføres til danske forhold. Læge og aldringsforsker Henning Kirk har i sin bog ”En KORT GUIDE til et Langt liv” argumenteret for både ro, nærvær, sund kost og masser af søvn. Se endvidere min blog ”Sov dig til dit næste job som senior”.
2. Ikaria: Urter, bier, bæredygtighed og passion
På den græske ø Ikaria er livsstilen kendetegnet ved, at passionen er en lige så naturlig del af hverdagen som et glas vin til aftensmaden. Hvis man vil leve længe, handler det om hver dag at kunne glæde sig til at stå op, styrke helbredet med masser af urter, spise årstidernes råvarer og leve efter bæredygtige principper, mener indbyggerne. Stedet har fået navnet ”Øen, hvor de glemmer at dø”.
Denne engagerede livstil burde også have gode vækstbetingelser i Danmark. Journalisten Peter Faber har i sin bog ”Farvel arbejde – Goddag frihed” formuleret princippet om De Fem Flueben, som hver aften tester, om du glæder dig og er klar til morgendagens opgaver. Se endvidere min blog ”Sindighed og ro eller engagement og tempo?”
3. Okinawa: Sansning, søvn og sund mad
Okinawa er Japans sydligste ø. Japanere er kendt for at leve længe, men på denne ø, lever de endnu længere end i resten af landet. Kvinderne på øen er de længstlevende i verden. Livsstilen har fokus på sanser, søvn og sund mad. Et godt eksempel herpå er den 70 årige fisker Katu-san, som hver dag tager på harpunfiskeri samt Samuraien Hammamoto, der er 76 år og stadig underviser i sværdkunst.
Denne arbejdsbundne livsstil kan måske også få en fremtid i Danmark. Levealderen stiger og politikerne ønsker at pensionsalderen også skal stige. Dette harmonerer godt med, at flere og flere seniorer ønsker at fortsætte med en tilknytningen til arbejdsmarkedet. Se endvidere min blog ”Tanken om fri-tid er en vestlig idé – Arbejdet er en del af hele livet”.
4. Loma Linda: Bøn, fridag og omsorg for andre
Loma Linda ligger i Californien. Denne by er trods USA’s knap så sunde ry, blandt de fem steder i verden, hvor befolkningen lever længst. Loma Linda består hovedsageligt af Syvendedags Adventister – og netop denne religion og livsstilen, der følger med, er årsagen til, at de lever så længe. En tredjedel af indbyggerne er syvendedagsadventister. De spiser ikke kød og nyder ikke alkohol, tobak eller koffein. Til gengæld lever de op til 15 år længere end den gennemsnitlige amerikaner. Her er burgeren udskiftet med bønner, der arbejdes ikke om lørdagen, omsorgen for andre er vigtigere end prestige og det betyder mere at give til andre end at tjene penge.
Denne religiøse livsstil har nok ikke de store chancer for at finde fodfæste i Danmark. Den sociale kontrol, som det religiøse samfund udøver i USA, står i modsætningen til danske værdier som selvbestemmelse, valgfrihed og individuelt ansvar.
5. Nuoro: Livet er en fest med vin, mad og karneval
Nuoro – provinsen på den italienske ø Sardinien var det første område, der blev karakteriseret som en blå zone. Sardinien er mest kendt som et ferieparadis for os danskere. Hvad de danske turister ikke ved er, at de netop på denne ø, lever længere end i resten af verden. Ud af øens 165.000 indbyggere er 800 over 100 år. I Danmark er dette tal kun 30 ud af lige så mange indbyggere. Her er det familiesammenhold, vinklubber, madklubber og karneval noget af det, der skaber glæde og livskvalitet.
Denne klublivsstil har også gode chancer for at kunne inspirerer seniorer i ”Forenings- Danmark” til at leve længere og måske blive 100 år eller mere. Se endvidere min blog ”Har du en kreativ Seniordrøm, så slip den løs på Godsbanen”.
Har du behov for et forum, hvor du kan drøfte disse fem blå livsstile, så tjek www.seniorvejen.com
Et godt seniorliv indebærer at man kan blive ved med at opleve, lære og nyde
Seniorernes udfordringer er forskelligartede og der er mange måder at komme i gang med et godt seniorliv på. Bliv inspireret af bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre”, hvor 50 seniorer fortæller om de vigtigste temaer i livet efter arbejdslivet.
Fra ungdomskultur til seniorkultur Anders Bonatto Fisker har i bogen ”Efter arbejdslivet – fortællinger om det at blive ældre” interviewet 50 seniorer udvalgt af Gallup med henblik på størst mulig spredning af bosted, uddannelse, erhvervsbaggrund, politisk overbevisning samt alder og køn. Undersøgelsen viser, at de vigtigste temaer i seniorernes tilværelse er: Forholdet til lykke. Kroppen. Kønsidentitet. Venner. Hjemmet. Meningen med livet og Livets afslutning.
Interviewene viser endvidere, at gruppen, der var med til at definere ungdomskulturen i 50’erne og 60’erne, nu er i gang med at definere, hvad det vil sige at være en moderne senior – at have et aktivt liv med kærlighed, stærke venskaber, tæt relation til familien og et optimistisk livssyn.
En uhomogen gruppe Seniorerne er ikke nogen homogen gruppe. De lange individuelle livshistorier har formet forskellige typer af personligheder og livsstile. Der er stor forskel på seniorernes fysiske og psykiske formåen. Nogle realiserer drømme, som de ikke kunne få udlevet i deres arbejdsliv andre er tidligt helt afhængig af deres omgivelser. Endelig er der opfattelsen af selve alderen, der varierer fra person til person.
Alder handler om årstal, følelse, udseende og opførsel. Udover det antal år, som ens fødselstidspunkt sætter en til, så er der spørgsmålet om, hvor gammel man føler sig, hvor gammel man ser ud (og andre vurderer en til at være), eller hvor gammel man i kraft af livsførelse og interesse opfører sig. Samtidig er alderen situationsbestem, nogle gange kan man føle sig meget gammel, andre gange kan man føle sig ung.
Grænserne har rykket sig For et par generationer siden var det almindeligt at tale om, at det at være pensionist (og senior) var det samme som at være gammel. I dag har vi i sproget begreber, som seniorpolitik, seniorrejser og seniorarbejde, der henviser til 65+ som aktive borgere. 69 årige kan gå til rockkoncerter, i fitnesscentret og gå i tøj som de unge og det ser ud til, at det mere er livsstil end dåbsattest, det handler om, når man snakker om at være gammel.
De fire aldre Socialforskere taler om, at vi kan betragte alderen på fire forskellige måder.
Henholdsvis den kronologiske alder(=Dåbsattest).
Den psykologiske alder (=Hvor gammel man føler sig).
Den sociale alder (=De sociale sammenhænge vi indgår i)
samt Den biologiske alder(=Kroppens fysiske tilstand).
Det er dog kun den knologiske alder, der ligger fast. De andre er i højere grad op til forhandling – med os selv, med vores nærmeste sociale relationer og med samfundet. Man kan godt være 75 år og ligne en på 59. Man kan være 70 år og opføre sig som en på 50 eller 90 år. Man kan være 69 år og føle sig som en teenager.
Aldersbegrebet er mangetydigt og det at blive opfattet som tilhørende en bestemt alder fx barn, teenager, voksen, ældre eller gammel hænger tæt sammen med den kulturelle og historiske sammenhæng, som vi befinder os i. Der er ikke nogen fast definition af, hvad det vil sige at tilhører disse grupper. Forskellige samfund har til forskellige tider ment forskelligt om, hvad det vil sige at blive gammel og hvilke normer og forventninger der var til ældre.
Tid og køn Mænd og kvinder er forskellige og går ikke ind i seniorlivet med de samme forventninger. Det omkringliggende samfund har heller ikke det samme syn på seniorer af de to køn. De interviewede personer har levet en stor del af deres liv i et samfund, hvor der var mere tydeligt opdelte kønsroller end i dag. Mange af disse kønsforskelle hænger stadig ved hos den gruppe, der er seniorer i dag.
Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv er vanskeligere for mændene end for kvinderne, når man tager udgangspunkt i de traditionelle kønsroller. Kvindernes traditionelle arbejdsområder, som vedligeholdelse af hjemmet og de sociale relationer, stopper ikke fra den ene dag til den anden som en karriere på arbejdsmarkedet for de flestes vedkommende gør. Det er således typisk mændene, der taler om overgangen fra arbejdsliv til seniorliv som en hård tid, mens kvinderne i forvejen har meget af deres identitet igennem deres fritidsliv og venner og derfor ikke har så svært ved at blive senior.
Meningen i hverdagen Vores behov og værdier hænger sammen med, hvilken fase af livet vi befinder os i. Forfatteren Viktor Frankl taler om tre faser af voksenlivet: I den første ekspansive fase bygger vi op og skaber. Vi danner familie, tager uddannelse og finder arbejde. I den anden modtagende fase samler og opbygger vi erfaring med kærligheden, arbejdet, naturen og kunsten. I den tredje tålende fase ruster vi os mod det uundgåelige: Døden. Her skal vi kunne rumme store og mærkbare tab.
Hvis man betragter livets faser på denne måde, så bliver idealet om et godt seniorliv et liv, hvor man forlænger livets modtagende fase mest muligt og kan blive ved med at opleve, lære og nyde.
Frankls faser må dog opfattes som en fleksibel opdeling af voksenlivets forløb. At udleve mere ekspansive, mere modtagende eller mere tålende faser kan godt foregå på tværs af aldre. Man kan starte virksomhed som 76 årig, man kan blive forelsket hovedkulds som 79 årig, ligesom man kan blive ramt af en invaliderende sygdom som 30 årig. Det er en udfordring for alle ældre at skulle bearbejde den stigende alders tab og indskrænkninger og det gode ældreliv drejer sig i høj grad om at komme overens med disse forandringer. Accepter og kompenser.
En arbejdsom senior klar til at servere den peruvianske nationalret: Stegt marsvin
Et nyligt besøg i Peru og Bolivia har sat arbejdet og seniorlivet i Danmark i et helt nyt perspektiv. I Peru er arbejdet helligt og en naturlig del af hele livet. I Danmark opfattes det ofte som en straf og noget der stopper ved overgangen til pensionsalderen.
To fremtidsperspektiver I Inkaernes myte om Den hellige dals uendelig frugtbarhed opfattes arbejdet med jorden som helligt og som en pligt, som enhver skal følge. I Europa er det kristendommens syndefaldsmyte, der definerer arbejdet med Adam, der ”i sit ansigts sved skal spise sit brød indtil han vender tilbage til jorden”. Arbejdet med jorden opfattes her som en straf, der fortsætter indtil døden. Et optimistisk og et pessimistisk senior-fremtidsperspektiv. En valgmulighed, der nok kunne overveje til landflygtighed.
Seniorerne arbejder meget og længe
Ser man på livet i byens gader eller på markerne ude på landet i Peru og Bolivia, så er der mange børn, der deltager i arbejdsopgaverne. Men der er også rigtig mange ældre, som stadig deltager i arbejdsopgaverne. Mange ældre gadesælgere faldbyder mad, souvenirs og husflid fra tidlig til sent i byens gader og på byens torve. Mange ældre tigger åbenlyst og tilsyneladende med myndighedernes accept. Mange ældre deltager i arbejdsopgaverne på landet som hyrder, landarbejdere med primitive hjælpemidler eller som børnepassere.
Det ser ud som om, at der er behov for den ældre arbejdskraft. Men det ser også ud som om, at der er mange ældre, der er tvunget til at fortsætte med at arbejde. Måske fordi de ingen familie har eller ikke har sparet op til alderdommen. For at få svar på disse spørgsmål, kontaktede jeg Apulaya, som er et Center for Inkakultur i Peru beliggende i Den hellige dal.
Arbejdet som en del af livet Apulaya har givet denne beskrivelse af de arbejdende seniorers situation: ”Generelt har arbejdet i Andesbjergene en anden definition og opfattelse end i Europa. De fleste mennesker i Andesbjergene er selvstændige. Man ser for eksempel også, at pensionerede lærere starter egen virksomhed. I Peru, er det meget nemt at starte sin egen virksomhed. Folk kan bare begynder med en idé og en mindre kapital. Det er ikke nødvendig at have en masse penge eller låne kreditter fra en bank som i Europa. Det er socialt og kulturelt accepteret at starte med næsten ingenting og lave en try-out (et forsøg). Her er arbejdet en del af livet, tanken om frit-tid er en vestlig idé.
Lille pension og lille jordstykke
Personer over 65 år får en lille pension, som ikke er nok til et tilbagetrukket seniorliv. Men næsten alle mennesker ejer et hus, har noget jord som de kultiverer eller har nogle værelser de kan bruge, eller et omsorgsfuldt familiemedlem til at hjælpe med at passe børnebørn. De er praktiske og spilder ikke deres arbejdsenergi.
På den ene side betyder det, at den peruvianske stat ikke sikre seniorer et komfortabelt pensionistliv. På den anden side, tilbyder Peru en nem måde at starte egen virksomhed på. I Europa tilbyder staterne normalt en pension som dækker økonomien, men det er så til gengæld vanskeligt at starte egen virksomhed.
Familien tager sig af de ældste I Peru er det også almindeligt at familiemedlemmer tager sig af de ældste. I Cusco (en by med ca. 1 mio. indbyggere) er der kun ét center, hvor der kan leve gamle mennesker, og det lader til, at det er nok. Men pleje-systemet tilbyder også en masse kurser og workshops for pensionister, hvor de kan deltage når de vil. Om de er tilfredse med deres senior-liv, det afhænger meget af, hvordan de er involveret med deres familie og hvor travlt optaget de er”, slutter Apulaya sit svar.
Rejsen til Peru og Bolivia har peget på strategier og ideer, som måske kunne inspirere tvivlende seniorer i Danmark til at blive selvstændige, til at få sig en lille have eller til at til at flytte sammen med børn og børnebørn.
Skal din seniorvej være sindig og med ro og nydelse?
Hvilken hastighed skal dit seniorliv følge? Hvilken retning vælger du til dit seniorliv? Læs om to forskellige forslag og overvej din seniorvej. Wilhelm Schmids bog:Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelseog Peter Fabers bog:Farvel arbejde – Goddag frihed giver to vidt forskellige bud: Sindig og nydende eller aktiv og udfarende i seniortilværelsen. Valget af seniorvej er dit!
I ro og mag eller med fuld skrue?
For mange kommende seniorer er spørgsmålet om overgangen til pensionisttilværelsen forbundet med en række praktiske spørgsmål: hvor skal jeg bo, hvordan er min økonomi, hvad skal jeg beskæftige mig med? Nogle er straks klar og finder relativt hurtigt et svar på disse og andre relevante spørgsmål. Andre er lidt længere om at finde et svar på disse spørgsmål – og gør det måske slet ikke, men lader stå til. Hvad er den rette strategi og hvilken indstilling, bør du følge som senior? Er det i “ro og mag”, som et ældre radioprogram hed. Eller er det “med fuld skrue” og “på alle tangenterne”?
Ti skridt i retning af sindighed
For at komme godt i gang med disse spørgsmål er det iflg. den tyske forfatter og filosof Wilhelm Schmid vigtigt at få skærpet sin bevidsthed om, hvad der er vigtigst i sin seniortilværelse. I sin bog Kunsten at blive gammel. Tid til sindighed og nydelse forsøger han at finde frem til ti skridt i retning af sindighed, som man kan nå frem til ud fra iagttagelser, erfaringer og overvejelser. ”Jeg er ikke i besiddelse af sindighed, men den forekommer mig efterstræbelsesværdig, hvis man vil leve et smukt liv.”, siger Wilhelm Schmidt i sit forord til bogen.
Et første skridt på denne vej er, at gøre sig tanker om de faser i livet, som netop ikke er identiske til alle tider og at udvikle en forståelse for det særegne ved de faser, hvor man bliver gammel og ældre, for bedre at give sig i kast med den. Det andet skridt består i at erhverve sig viden om det særlige ved denne livsfase, at være åben over for det nye, som der stadig er mulighed for i denne fase og at forsøge at forstå de udfordringer, som dette bringer med sig. Det tredje skridt er at pleje sine vaner og ikke omplante et liv, der er ved at blive ældre. Meningen med vaner er netop, at man skal kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse.
Det fjerde skridt kunne være bevidst at nyde ens lyster og opleve lykke i denne forstand. De gener, som kan være forbundet med det at blive ældre, kompenseres samtidig med en lethed i væren, som gør generne til at leve med. Det femte skridt kunne bestå i at styrke evnen til at tage til efterretning for at komme overens med mindre skavanker og større problemer. At søge berøring er det sjette skridt i retning af sindighed. Lige fra fødslen bidrager den til opbygning af immunforsvaret og til etablering af tilknytning og tryghed. Når jeg bliver berørt, lever jeg og mærker at jeg lever. At bekymre sig om berørende, bekræftende relationer er et syvende skridt på vejen. Den åndelige berøring, den som foregå i tankerne, bidrager ligeledes til sindighed: Ved enhver samtale bliver et menneske berørt af andres tanker og kan for sin del berøre med tanker.
Et ottende og afgørende skridt i retning af sindighed er besindelse. Når der er uafklarede spørgsmål, kan besindelse hjælpe en videre. Besindelse er jagten efter mening, efter sammenhæng og den har nået sit mål, når sammenhængen viser sig: ”Nu giver det mening!” Ved hjælp af besindelse kan der i stedet for en endegyldig nervøsitet til sidst indfinde sig en ultimativ forløsthed, som også kunne kaldes munterhed.Det niende skridt på vejen mod sindighed er at finde en holdning til livets grænse, som rykker nærmere. Ikke blot livet, men også døden er et spørgsmål om tolkning. Hvad den virkelig er, det ved intet menneske. Det er formodentlig det mest beroligende ved den. Også tolkning af døden kan i givet fald være beroligende. Døden kan tolkes som den begivenhed, der giver livet mening, fordi den markerer den grænse, som først for alvor gør livet værdifuldt. Det mulige tiende skridt i retning af sindighed er at åbne livet mod en uendelig dimension, som dukker op hinsides det endelige liv, eller i det mindste at forestille sig en sådan.
At en sådan mening er mulig, aner vi mennesker hele livet igennem i ekstatiske erfaringer, i intensiv sanselighed, når vi bliver stærkt bevæget af følelser, når vi bevæger os ud i en omfattende tankeflugt, i en dyb samtale eller ved læsning, ved at synke ned i en leg eller en aktivitet eller ved enhver form for ”flow” og drømmeriskhed. Typisk for den slags erfaringer er selvforglemmelse, tidsløshed, alforbundethed, intensitet, afslutter Wilhelm Schmid sit forsvar for det sindige og rolige liv.
Skab ro i tilværelsen med sindighed og nydelse Wilhelm Schmids påstand er således, at et fokus på begreberne sindighed og nydelse vil ruste dig til et vellykket seniorliv. Der er ikke altid plads til forbedring, som moderne managementtænkning påstår! Besind dig på det, der giver dig fylde og ro. Styrk de forhold og relationer, der understøtter dette – og bliv vis! Nyd dine vaner, vær opmærksom på livets forskellige faser, seniorkompetencernes mangfoldige kvaliteter, berøring og livets endelighed.
Et afklaret forhold til disse vigtige området skulle give dig et solidt grundlag til at få dine praktiske og konkrete spørgsmål taklet. Prøv det og bidrag til, at den (be-)sindige holdning igen får anerkendelse og respekt. Brug det gamle begreb sindighed som en vej til at blive ældre med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen.
Eller skal din seniorvej være aktiv, dynamisk og udfarende?
Design dit eget liv Forfatteren Peter Faber har en anden tilgang til livet efter arbejdslivet. ”Tid er af uvurderlig værdi. Derfor skal man ikke gå og klatte tiden bort”, siger han. Tiden skal bruges med omtanke, og når du går på efterløn eller pension opdager du, at du pludselig står med 1692 timer af uvurderlig værdi i hænderne. Det er de timer, som du hidtil har brugt på dit arbejde. Nu har du chancen for at designe dit eget liv.
Til den opgave, har Peter Faber skrevet bogen Farvel arbejde – Goddag frihed med undertitlen ”En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister”. Bogen har ingen løftede pegefingre, kostråd eller fysiske træningsprogrammer, lover forfatteren, men der er masser af gode ideer til, hvordan du kan få det optimale ud af livet efter arbejdslivet. Udover bogen henviser Peter Faber til en Facebook-side (Farvel&Goddag), hvor læserne kan deltage i ide- og inspirationsudvikling.
(Der var nu ikke megen aktivitet på denne side, da jeg besøgte den ;-((.)
De fem flueben For at kunne sikre sig, at man som senior er på rette kurs, har Peter Faber udarbejdet DFF-Testen: De Fem Flueben. Han opfordrer alle seniorer til at stille sig selv følgende fem spørgsmål, inden de lægger sig til at sove om natten:
1. Har jeg fået lidt motion i dag?
2. Har jeg trænet mit intellekt?
3. Har jeg skabt glæde omkring mig?
4. Har jeg aktivt vedligeholdt mit netværk?
5. har jeg forkælet mig selv?
Hvis du kan sætte flueben ud for hvert af de fem spørgsmål, må du godt lægge dig til at sove.
Det er individuelt, hvor stor en motionist man er. Du finder lige præcis den motionsform, der passer dig. Det er ikke kun kroppen, der fysisk skal holdes i gang. Det skal de små grå også. De skal udfordres hver dag. Også her er det individuelt, hvordan man plejer og passer intellektet og mulighederne er mange. At skabe glæde handler om, at der er nogen, der siger dig tak for et eller andet, som du har gjort, som har glædet eller hjulpet dem. Det sociale netværk kan sammenlignes med træværket, som skriger på Gori. Det skal vedligeholdes ellers forgår det. Hvis du hver aften kan se tilbage på en dag, som levede op til de krav og forventninger, som du havde til den, da du vågnede, kan du med god samvittighed sætte et flueben.
Brug opslagstavlen i supermarkedet Peter Faber har en række gode råd, der kan udfordre dit intellekt og dine fordomme. Tag kontakt til yngre mennesker og brug dem som mentorer. Tag kontakt til fremmede med en anden etnisk baggrund end dansk og inviter dem ind i dit hjem. Diskussionerne over spisebordet vil udfordre dit intellekt!
Et andet – utrationelt – forum at udforske er opslagstavlen henne i supermarkedet. Her kan du annoncerer efter folk, der lige som dig har lyst til at spille kort en gang om ugen, være med i en gåklub, læseklub, madklub, strikkeklub, maleklub eller som har lyst til at hjælpe dig med at bygge bistader. Det fantastiske ved opslagstavlen er, ifg. Peter Faber, at den henvender sig til folk i dit nærområde, at den har mange læsere og er gratis.
Det er også på opslagstavlen, at man kan placere en føler. Er der nogen, der har lyst til at gå med i et fællesskab omkring køb af en autocamper? Eller en lille båd? Eller måske en kajak? Det er helt omkostningsfrit at prøve sine drømme og ideer af.
Der er et utal af oplevelser, som man ikke behøver at løse billet til. De nærliggende af slagsen er en gåtur i naturen, et besøg på biblioteket, hvor du husker at tjekke den ofte omfangsrige opslagstavle. Måske er der et gratis arrangement, som falder i din smag. Der er også gratisdage på museerne, så gå ind og få en oplevelse.
I mange kommuner er der etableret seniorværksteder, hvor pensionister og efterlønnere kvit og frit kan udfolde sig med alt fra smykkefremstilling til slibning af sten, billedbehandling på computer, trædrejning, engelsk, musik og troldesyning. Udbuddet er enormt og det gode ved seniorværkstederne er, at du selv kan byde dig til, hvis du har en interesse for – eller indsigt i – noget, som du tror, andre kunne have gavn og glæde af at lære – af dig!
Hvis tilbuddene på diverse opslagstavler ikke tilfredsstiller dit behov for gratis glæder, så prøv Internettet. Her er der masser af tilbud. Du kan f. eks. blive del af et testpublikum, som får lov til at smugkikke på nye danske film. Der er også gratis – eller billige – tilskuerpladser til mange Tv-programmer.
Konverter din arbejdstid til passionstid Når du går på pension, får du stillet 1672 timer til rådighed om året. Det åbner uanede muligheder og en af dem er, at veksle arbejdstid til passionstid. Passionstid er den tid, man bruger på at fordybe sig i et eller andet, som måske altid har haft ens store interesse, men som det ikke har været muligt at dyrke lidenskabeligt, fordi der ikke har været tid til det.
De fleste har et ønske om at kunne fordybe sig i et særligt område. Du sætter selv dagsordenen og hvis du finder gregoriansk kirkemusik eller dyrkning af orkideer interessant, så tag skridtet ud og gør det til en passion. Hvad du hidtil måske kun har gjort halvt, har du nu mulighed for at gøre helt – og færdigt.
Kombinationen af læs og rejs er som skabt til en passion. Hvor tit sidder man ikke og læser om steder og siger til sig selv: Der vil jeg gerne hen. På samme måde gælder det samme for lyt og rejs, dans og rejs og spis og rejs.
Hvis du er til natur og har samlermani, så kunne du prøve at samle på øer. Hvis du er ø-samler drejer det sig om at besøge så mange danske øer som muligt, herunder at gå rundt om øerne. Skulle du være så ihærdig at blive færdig med at samle på øer, kan du gå i gang med at samle på danske bjerge samt bestige dem. Er du ikke til øer og bjerge, så er du måske til vandrestier. Prøv Hærvejen i Danmark, Caminoen i Spanien eller Inkastien i Peru.
Engager dig i frivilligt arbejde Langt de fleste, der udfører frivilligt arbejde, gør det i organisationer eller i foreningsregi. Men du kan sagtens gøre det på egen hånd. Vi har alle indbygget et hjælpegen i os og det aktiveres hurtigt, hvis vi står i en situation, hvor vi kan gøre en forskel ved at hjælpe andre. Det er ikke mindst her, at du kan sikre dig det daglige flueben i DFF-testen, fordi det at hjælpe andre som oftest medfører en ”tak for hjælpen”.
Der findes en hjemmeside, hvor de frivillige job opslås ligesom på det ”rigtige” arbejdsmarked og hvor du også kan opslå stillinger, som du mangler at få besat i dit eget projekt. Hjemmesiden findes på adressen www.frivilligjob.dk Der er tre grunde til at folk engagerer sig i frivilligt arbejde: Det sociale samvær. At man gør en forskel. At man selv lærer noget.
Peter Faber er mere til aktiv handling og involvering end Wilhelm Schmid. Der er ifølge Faber en hel del plads til udvikling og forbedring i dit seniorliv. I sin bog peger han på en række gratis og nemme aktiviteter, som du kan kaste dig over i din seniortilværelse. Aktiviteter, der kan udvide din horisont, give dig mening og anerkendelse.
Hvilken vej vælger du? Er du en sindig og tilbagelænet senior eller er du en energisk og udfarende senior? Hvilken type vil du helst følge? Valget er dit. Prøv selv de to mindset og mærk på din krop og din sjæl, hvor din seniorenergi er!
Plejer du at blive opfattet som den dynamiske, iderige og udadvendte, så kan det godt være at Peter Fabers model er den nemmeste at prøve kræfter med først. Opfattes du derimod som den afventende, grundig og indadvendte, så er du nok mere på hjemmebane med Wilhelm Schmids model.
Når du har afklaret, hvilken hovedvej du vil følge (aktiv/passiv) kan du undersøge de forskellige stier der fører frem til dit seniorliv. Er det arbejdet, der forsat skal have hovedrollen i dit liv? Vil du forsøge dig med egen virksomhed? Vil du hellere engagere dig i det frivillige arbejde? Har du en drøm om at realisere dine kreative evner? Er det din sundhedstilstand / din fysiske og mentale form du gerne vil forbedre og udvikle? Eller er det en meningsfuld omsorgsopgave i din nærmeste familie, du gerne vil løse?
Seniorvejen 