De europæiske seniorer er fulde af nysgerrighed, engagement og handlekraft
Der er behov for seniorernes kompetencer til at hjælpe, hvor det offentlige og det private system ikke rækker. En gruppe århusianske seniorer er derfor gået i gang med at etablere samt understøtte lokale projekter til gavn for socialt udsatte borgere. EU støtter initiativet, der har fået navnet ”Senior Social Entrepreneuring”. Til denne opgave har vi brug for dine seniorkompetencer.
Seniorer kan gøre en forskel – mener EU
EU har en vision for seniorerne og vil gerne have, at de ubrugte ressourcer hos denne gruppe kan være med til at løse nogle af de opgaver, som hverken det offentlige (sociale-) system eller det private (markeds-) system kan løse.
EU har en forventning om, at de kompetente seniorer kan skabe forandringer og bidrage med forslag og løsninger, hvor disse to systemer ikke magtede det. Til den opgave vil EU gerne hjælpe med at træne interesserede seniorer i at blive Sociale Forandrings Agenter. (SFA). De metoder, som EU tilbyder seniorerne, er hhv. Learning by doing samt Sidemandsoplæring.
Engagerede europæiske seniorer samlet til netværksmøde i Pau
Status på indsatsen
Den århusianske seniorgruppe indgår i et europæisk netværk af seniorer fra Frankrig, Spanien, Italien, Bulgarien, England og Irland. Det første internationale netværksmøde har været afholdt i Pau i Sydfrankrig. Formålet med dette møde var at lærer de andre seniorer i projektet at kende, at blive inspireret af utraditionelle seniorprojekter i andre EU-lande, samt at få afklaret hvad der ligger i begrebet Social Forandrings Agent.
Det næste netværksmøde skal afholdes i Sabadell i Nordspanien i november måned. Planlægningen er i fuld gang og du har mulighed for at sætte dit præg på hvilke områder og målgrupper, som den århusianske seniorgruppe skal satse på.
Gruppen har udover en Udflugt til Mols for frivillige og Verdensmad på Folkestedet en række andre initiativer i gang. Vi vil gerne indgå i næste års store projekt “Aarhus 2018 – Europæisk Frivillighovedstad” og forventer at kunne knytte en række personer og organisationer til SFA-projektet. Endvidere er den århusianske seniorgruppe involveret i forskellige seniornetværk, som også forventes at blive inddraget i det videre arbejde. Fx Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder (FUAM).
Bring dine seniorkompetencer i spil
Bring dine kompetencer i spil som social forandrings agent, spil ind med dine gode ideer og lad dig udfordre af andre seniorers utraditionelle forslag og vær med til at skabe et nyt stærkt billede af seniorerne.
Er du interesseret i at høre nærmere om projektet, herunder hvordan du kan indgå i det, kan du henvende dig på mail pg.ra@hotmail.com eller på telefon 30 53 86 43.
At stå i det åbne er som at stå på en bjergtop med udsyn til tilværelsens muligheder
Gå ind i det filosofiske undringsfællesskab og bliv inspireret af syv kardinaldyder med rod i antik- og kristen tænkning. Fokuser på det usagte i dialogen, lyt til det der kalder på dig, reflekter over det bemærkelsesværdige i situationen og undre dig med andre over tilværelsens og seniorlivets åbne muligheder.
Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen har i sin bog ”At undres ved livets afslutning. Om brug af filosofiske samtaler i palliativt arbejde” undersøgt, hvordan den filosofiske undring kan skabe en mere ligeværdig ramme om personale, pårørende og sygdomsmærkede borgere indlagt på Anker Fjord Hospice. Kan denne metode og livsform også bruges i andre af livets sammenhænge, for eksempel seniorlivet, der byder sig til, når arbejdslivet er slut? Svaret er ja, nej og måske.
Eksistentiel og åndelig omsorg
Det er forfatterens påstand, at omsorgspersonalet, ved at benytte den filosofiske undring, kan formidle en særlig værdifuld eksistentiel og åndelig omsorg. En omsorg, der er åben og lydhør overfor de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende. Gennem de filosofiske undringssamtaler kan sygeplejersker, præster, psykologer og læger udvikle et nyt fagsprog, der bedre rummer de oplevelser af og den længsel efter nærvær og mening, de møder på hospice og palliative afdelinger, er forfatterens hovedbudskab i bogen.
Normalt taler man om to tilgange til eksistentiel og åndelig omsorg i palliation og sjælesorgssamtaler. En eksistenspsykologisk eller en pastoral teologisk tilgang. Forfatteren vil gerne pege på en tredje mulighed: den filosofiske vejledningstradition og de sokratiske undrings- og samtalepraksisser. Denne tredje mulighed skal ikke forstås som et alternativ til det psykologiske og teologiske, men som en nuancering og en tydeliggørelse af ”hvordan man også kan lære at ’stå i det åbne’ og undres sammen ved livets afslutning på en filosoferende måde, når de store spørgsmål og temaer melder sig”.
Bogen er ikke et stykke skrivebordsarbejde, men er baseret på et aktionsforskningsprojekt på Anker Fjord Hospice. Projektet strakte sig over fire år fra 2011 til 2014 med en større del af personalet involveret – fra ledelse og sygeplejegruppe til musikterapeut, præst og psykolog samt frivillige.
Filosofisk vejledning i dag
Hvordan kan man helt konkret fremkalde eller forberede vejen til undringen? Den filosofiske vejleder må i første omgang hjælpe omsorgspersonen med til med et åbent blik at finde ’stemte’ ord og begreber for det, han undrer sig over og derfra opsøge de oplevelser og erfaringer, som står frem som underfulde og meningsgivende kraftfelter i hans eget liv og i menneskelivet som sådan. På den måde søger den filosofiske vejleder at fungere som en moderne sokratisk fødselshjælper for etisk, eksistentiel og åndelig omsorg.
For at blive en god filosofisk praktiker peger forfatteren på syv væremåder, der er vigtige at kunne praktisere samt være i under den filosofiske undringssamtale. De syv ’sokratiske kardinaldyder’ er inspireret af fire græsk-antikke og tre kristne kardinaldyder. At stå i det åbne betyder således ikke, at du er overladt til dig selv og at “alt er muligt”. Forfatteren sammenfatter sit etiske standpunkt i følgende dyder, som du kan overveje at praktisere i dit (senior-)liv:
De syv kardinaldyder
1. Kærlighed. (Længsel, lidenskab, det man har kært).
2. Tavshed. (Langsommelighed, nærvær, lytten, ståen stille).
3. Ydmyghed (Tilbageholdenhed, intellektuel kyskhed eller blufærdighed, taknemmelighed).
4. Humor (Det legende, det selvironisk muntre, lyriske og eksperimenterende).
5. Mod (Ærlighed, sårbarhed, stillingtagen, integritet, at turde stå frem).
6. Disciplin (Udholdenhed, omhyggelighed, træning, dannelse, viden).
7. Venskab (Anerkendelse, respekt, dialog, munter (legende) kamp og samhørighed).
Udover disse 7 dyder anfører forfatteren seks væsentlige kendetegnved de filosofiske undringssamtaler, som du kan prøve at efterleve:
1. Improvisation.
2. Fra patient og klient til gæst, besøgende eller ’rejsefælle’.
3. Undringsfællesskabet som et møde omkring ’det underfulde’.
4. Filosofi som kreative tankebevægelser og ’koncertoplevelser’.
5. Filosofi som en værdi i sig selv.
6. At komme i en forunderlig dialog med ’livet selv’.
At stå i det åbne giver flere muligheder for valg af seniorvej
Undringsværkstedet
Hvordan kommer man nu i gang med denne værdifulde undringsproces? Forfatteren foreslå at undringsprocessen ”organiseres” i et kundskabs- og undringsværksted. Kundskabs- og undringsværkstedet er en arbejdsform og en måde at strukturere nogle bestemte refleksions-, samtale- og skriveprocesser på, således at ”deltagerne kommer ind i en fænomenologisk og hermeneutisk undersøgelse af deres egen professionspraksis.” Kan man tale om, at seniorerne også har en professionspraksis eller gør noget tilsvarende? Det vil jeg forsøge at svare på sidst i denne blog.
Undringsværkstedet har fokus på det, som endnu ikke er, men som kalder på at komme til udtryk. I kundskabs- og undringsværkstedet er der iflg. forfatteren fem momenter, som din undren kan komme til at gennemløbe. De frem momenter kan beskrives som fem ’rum’, du bevæger dig igennem:
1. Det fænomenologiske moment: mørkekammeret. Her drejer det sig om mødet med en levet erfaring, der har gjort et stort personligt indtryk, fortalt gennem en levende fortælling, der også indeholder en sanselig stemt forundring. Forfatteren anbefaler, at man lytter med et sanseligt stemt øre efter en anden type fortælling i fortællingen. Man lytter da efter, ”hvad livet vil sige til os mennesker i den pågældende erfaring”.
Det gør man ved lytte ikke så meget til, hvad fortælleren ønsker at sige om livet, men til hvad det konkrete og unikke liv, i det øjeblik, fortælleren var en del af det, fortæller os mennesker. Første moment afsluttes med, at fortælleren til slut i den skriftlige fortælling på ca. en-to sider beskriver, hvad det er i denne erfaring, der forundrer vedkommende.
2. Det hermeneutiske moment:lønkammeret. Her drejer det sig om mødet mellem en personlig filosofisk undren og et tema/ nøglebegreb, der er vokset frem ved en kritisk undrende refleksion over de filosofiske og værdimæssige grundantagelser, der er taget for givet i den personlige erfaring og fortælling. Hvor det i det første moment drejede sig om at få deltagerne til at se på deres eget liv og konkrete livserfaringer med poetens blik, er det mere ’marsmandens blik’, deltagerne opfordres til at se med. I dette moment spørges til det almenmenneskelige og universelle i den konkrete og personlige fortælling.
Det hermeneutiske moment er en bevægelse fra det konkrete og personlige mod det generelle og almenmenneskelige og tilbage igen for at fastholde en berørthed og en forbindelse til den konkrete begivenhed og det konkrete indtryk. Bevægelsen slutter med, at fortælleren udpeger en personlig filosofisk undren: Hvad har disse refleksioner over denne fortælling fået ham til at undre sig over filosofisk set? Ved at afslutte andet moment med at skrive et filosofiske og personlige essay kan fortælleren komme i et filosofisk undrende og selvundersøgende forhold til egen fortælling og livserfaring.
3. Det sokratisk-dialektiske moment: katedralen. Her drejer det sig om mødet og dialogen med menneskehedens Store Fortællinger og Undringer over det valgte tema/ nøglebegreb samt en sokratisk-dialektisk refleksion og et undringsfællesskab i gruppen omkring hver enkelt deltagers lille personlige fortælling og personlige filosofiske undren. Der er nu kommer et andet rum og genklang i spil. Katedralen begynder så at sige også at spille med.
Konkret bliver deltagerne bedt om i gruppen at finde en roman, et eventyr, et musikstykke, en god film, et teaterstykke eller et kendt kunstmaleri, som de umiddelbart kommer til at tænke på, når de hører den lille fortælling og undren. Dernæst bliver deltagerne i gruppen bedt om at indtræde i en sokratisk dialoggruppe om det valgte tema, den valgte undren og de udvalgte ’værker’. Nu gælder det ikke blot at lade sig (for)føre af de store tænkere, værker eller fortællinger, men også at komme i en selvstændig, kritisk og dialektisk refleksion over disse store tanker. Målet med dette moment er at styrke den fælles undren og afsøge den horisont, som fortælleren og gruppens deltagere tænker indenfor.
4. Det eksistentielle moment: hjertekammeret. Her drejer det sig om mødet med en eksistentiel (selv)forståelse, idet der nu bliver spurgt til fortællerens eget eksistentielle ståsted i forhold til de mange store og flotte tanker og ideer. Spørgsmålet er ’Hvor er du selv i alle disse idealer og tanker?’ I det eksistentielle moment vender den enkelte tilbage til eget liv og forståelseshorisont (til den ’platoniske hule’) og undersøger derfra, hvor og hvem man selv er i alle disse store tanker, idealer og ideer.
Denne bevægelse tilbage til eget liv sker gennem en eksistentiel og kontemplativ refleksion. Deltagerne bliver f. eks. spurgt om de i den forløbne proces (1-3), selv har oplevet det fænomen, som man har talt om. Et sådant spørgsmål kan ofte vække en ahaoplevelse i dem, da de nu pludselig mærker, hvad det vil sige at tænke fra ’erfaringens inderside’ – at tænke mere fra hjertet end fra det kognitive, verbale og reflekterende jeg.
5. Det phronesiske moment: gerningsstedet. Her drejer det sig om mødet med praksis og dømmekraften. Spørgsmålet er: Hvilken praktisk visdom og hvilket ønske om forandring (i egen organisation, profession eller liv) ønsker fortælleren og hans gruppe at udlede af den nu afsluttede sokratiske undrings- og dannelsesproces? Hvilke nye ’store handlinger’ (dyd, dåd og dannelse) kalder disse refleksioner, undringer og nye indsigter på?
Det femte og sidste moment i undringsværkstedet handler om at få fortælleren til at vende tilbage til vedkommendes egen konkrete hverdag (professionspraksis, seniorliv m.m.) for at se, hvilken praktisk visdom de nu kan udlede af den dannelses- og undringsrejse, de har været på i undringsværkstedet. Hvilke nye aspekter, inspirationer, undringer og åbninger har denne proces ført til? Hvilken betydning kunne disse nye forløste indsigter i egen livsverden og værdihorisont få? Hvordan kan vi blive bedre til at høre, hvad øjeblikket kalder os til?
Fra uvidenhed til indsigt
Kan denne komplicerede proces beskrives på en mere simpel og konkret måde? Jeg har forsøgt at anskueliggøre forløbet på følgende måde:
1. Først drejer det sig om at blive bevidst om, hvad det er, der har betydning i verden og i mødet med et andet menneske. Hvilken sag er du optaget af og hvad ønsker du at blive afklaret om? (fx livskvalitet) Mørkekammeret bringer dit motiv frem i lyset.
2. Dernæst drejer det sig om at sætte denne sag i forhold til den livserfaring, som du har om dette sagsforhold. Fx ved hjælp af eksempler, teorier, egne fortællinger. Lønkammeret skærper din opmærksomhed og forståelse af den kontekst, som din samlede erfaring om dette sagsområde indgår i.
3. For det tredje drejer det sig om at se denne sag under ‘evighedens synsvinkel’. Dette opnås ved at sætte din livs-forståelse af sagen ind i en større og meromfattende forståelsesramme. Fx via De store historier i litteraturen. Katedralen er det rum, hvor din individuelle sags-oplevelse kan smelte sammen men en anden og større forståelseshorisont og dermed øger dit udsyn og forståelse af denne sag.
4. For det fjerde drejer det sig om at gøre denne universelle indsigt til din egenog integrere den i en fremtidig praktiseret viden på dette område. Hjertekammeret er det sted, hvor den universelle indsigt via dit valg bliver transformeret til den fremtidige praksis i forhold til dette sagsområde.
5. For det femte drejer det sig om at handle fremadrettet på baggrund af denne indsigt. Gerningens sted eller gerningsstedet er der, hvor resultatet af den filosofiske undren og din dømmekraft møder hverdagens åbning og et nyt øjebliks kalden.
Det drejer sig således om at bringe sig i en situation, hvor man kan komme til at se lyset, se sagen under evighedens synsvinkel, samt indarbejdet indsigten i sin fremtidige praksis og blive og handle vis.
Dødens nærhed
Forfatterne har i sin bog haft fokus på at udvikle en eksistentiel og åndelig omsorg, der er åben og lydhør overfor de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende.
Som senior kan man ikke undgå at tænke på den uundgåelige død. Der findes forskellige tilgange til den ”sidste tid”. Dels en rationel og målstyret strategi, hvor der drejer sig om at “nå det hele inden det er forbi”. Dels en troende og håbefuld tilgang, der benytter sig af religiøse fortællinger om, at der er et liv efter døden. Mange moderne seniorer læner sig nok op af den rationelle tilgang, hvor det drejer sig om at mestre livet.
På de fleste hospicer i Danmark er der tilbud fra en psykolog og fra en præst, men ikke fra en filosof, som forfatteren efterlyser. Hvilken form for omsorg kan hhv. en psykolog, en teolog og en filosof levere ved livets afslutning?
Med en psykologisk (rationel) tilgang kan man forklare og udfolde de naturlige reaktioner, som et menneske ved livets afslutning kan forventes at gennemleve. Dvs. af psykologen kan forberede og understøtte den døende i et afsluttet og forventeligt forløb. Fremtiden kan forklares og dens forløb forudsiges – der er ikke noget underligt ved dette fænomen – livets afslutning. Afslutningen ligger i dine egne hænder og du kan afslutte livet, når du er klar/ hvis du ønsker det.
Med en teologisk (troende) tilgang kan man fortolke livets endelighed og give håb om et liv efter døden. Dvs. præsten kan give omsorg og støtte til overgangen til en anden livsform. Fremtiden kan fortolkes som en overgang til en anden tilværelse – en tilværelse, der ligger i en højere magts hænder.
Med en filosofisk (undrende) tilgang kan du mødes i et fællesskab med andre og på lige fod møde et kalden på dig i netop denne situation. Fremtiden kan undres og den døende kan betragtes som en ressourceperson, der kan bidrage til denne undrende indsigt ved livets afslutning. I fællesskab kan du og den anden undre sig, reflektere og åbne op for tilværelsens dybde og læringspotentiale.
Seniorlivets undring
Kan disse overvejelser inspirere til det gode seniorliv og ikke blot til tiden op til “livets afslutning”? Jeg vil mene ja, nej samt måske og vil forsøge at udfolde synspunktet i det følgende. Forfatteren nævner selv to områder, hvor det kunne være relevant at benytte den filosofiske undring. Dels hos Kræftens Bekæmpelse, der er ved at opbygge Livsrumsyv steder i Danmark (Aalborg, Vejle, Roskilde, Herlev, Herning, Næstved og Odense). Se http://www.cancer.dk/livsrum/.
Dels hos sundhedsvæsnet i Danmark, hvor Den Danske Kvalitetsmodel er ved at blive udfaset i forhold til nye metoder, der har viden om ”hvad der er vigtig for patienten. Inddragelse af patienter og pårørende er derfor en vigtig forudsætning for at skabe kvalitet med værdi for patienten”. Forfatteren peger her på den ’sokratiske samtalekultur’ hvor patienternes og de sundhedsprofessionelles egen-oplevelse af kvalitet og det værdifulde kom i centrum og fandt en faglig sproglighed, der kunne modsvare den dominerende lægevidenskabelige tilgang og dens forsøg på at handle udelukkende på evidensbaseret ’objektviden’.
Kan den filosofiske undring bruges i et seniorliv? Ja – hvis du i dit seniorliv vil engagere dig i frivilligt arbejde og omsorgsarbejde for ældre, svækkede medborgere fx med demens. Metoden giver eksempler på, hvordan du kan møde et andet menneske på en ikke sproglig måde og blot være sammen og undre sig i fællesskab over tilværelsen. Nej – det kan blive vanskeligt at overføre metoden til et almindeligt seniorliv, der ikke er præget af den samme alvor som på et hospice, der især har fokus på sorg, meningsløshed, håb og det, der ikke kan tænkes og begribes med vores forstand. Undringsmetoden er udviklet i et tæt samarbejde med personalet ved et hospice og har som formål at udvikle en ny form for palliativ omsorg for dødsmærkede mennesker. Den udviklede praksis er knyttet tæt til processen ved ’livets afslutning’ og har sin styrke og svaghed der. Måske – hvis du gerne vil udvikle din sensibilitet, nysgerrighed og stille dig til rådighed for seniorer, der gerne vil drøfte livets store spørgsmål. For denne opgave er det mange nyttige værktøjer, der kan åbne dit sind og sætte en produktiv erkendelsesproces i gang ved dit møde med mennesker, du aldrig har mødt før. Denne strategi burde moderne seniorer kunne profitere af og udvikle deres seniorliv med en filosofisk undren og en oplyst indsigt i alderdommens muligheder.
At give afkald på kontrollen
Med et udgangspunkt i Eksistentialismes opfattelse af, at livet (og døden) har den mening, som du giver det igennem dine valg og handlinger, kan det være lidt vanskeligt at blive overbevist af forfatterens standpunkt om, at stille sig i, samt søge hen mod ukendt land og lytte til, hvad situationen kalder på hos dig!
Det skal dog ikke afholde mig fra at prøve metoden med en tur i mørkekammeret, i lønkammeret, i katedralen og i hjertekammeret samt en tur hen på gerningsstedet.
Brug din personlighed og dit netværk til at bryde gennem jobmuren
For mange ældre ledige, kan det være en svær opgave at skulle sælge sig selv til en ny arbejdsgiver. Steen Kræmer Rasmussen giver i bogen Hit med jobbeten enkel og inspirerende model til at spille dig ind på jobbanen igen. Bogen kan anbefales på det varmeste.
Tre enkle råd
Find ud af arbejdsgiverens behov, lær dig selv at kende og brug dit sprog aktivt, er forfatterens enkle råd til den ledige senior. For at komme “ind i maskinrummet” hos arbejdsgiveren må du kende den kultur, som jobbet er en del af. Fx. omgangstonen. Det er også nødvendigt at kende dig selv i forhold til dine styrker og svagheder, spidskompetencer og egne værdier samt hvilken værdi, du vil kunne tilføre virksomheden, hvis du blev ansat. Endelig er det nødvendigt at bruge dit sprog på en aktiv, kortfattet og overraskende måde, så du skiller dig ud fra de andre ansøgere.
Den professionelle jobpersonlighed
Forfatteren har opfundet et nyt begreb, som er drivkraften i enhver ansøgning. Han kalder det den professionelle personlighed og dækket over det forhold, at jobsøgning er en arbejdsopgave, hvor du kan være amatør eller professionel. Som i andre sammenhænge kan en professionel nå længere end amatøren. Derfor bør du opøve din professionelle personlighed som jobsøger, er forfatterens god råd til dig.
Hvordan bliver du så professionel jobsøger? Ved at udtrykke dine specifikke holdninger til arbejdsopgaverne, formulere dine relevante erfaringer og resultater samt formulere dine standpunkter fyndigt og med kant. Forfatteren givet i bogen en række eksempler på, hvordan nogle af hans 6000 kursister har løst denne opgave. Her vil sikkert også være en formulering, som du kan bruge.
Nyttige hjælpemidler
Bogen er fyldt med inspirerende eksempler på, hvordan forfatterens gode forslag kan omsættes til konkret jobsøgningspraksis. Så det er bare om at komme i gang. Her er eksempler på rammende overskrifter til ansøgningen. På overraskende indledninger, der motiver arbejdsgiveren til at læse videre. På personlige holdninger der peger frem mod det kommende job. Match mellem jobkrav og personprofil samt invitation til en dialog om jobbet.
Udover de mange nyttige praktiske eksempler på sprogbrug, rummer bogen skabeloner til ansøgninger og CV, tjeklister til jobsøgningen, test af tekstens sværhedsgrad (lixtal) samt supplerende oplysninger på forfatterens hjemmeside: http://www.hitmedjobbet.dk.
Forfatteren trækker på sine erfaringer som journalist, jobvejleder hos Karrierercoach samt den nyttige erfaring som Konsulenthuset Ballisager har formidlet gennem årlige rekrutteringsanalyser og i bogen Moderne jobsøgning. En tilgang, som forfatteren i øvrigt lægger sig op af.
Hjælp og sparring i netværket letter vejen til jobbet
Brug Senior-netværket
Har du fået lyst til at prøve nogle effektive værktøjer i din jobsøgning, så kom til netværksmøde i Senior Erhverv Aarhus (eller et af de andre 23 Seniornetværk i Danmark). Hver torsdag fra 10-12 er der netværksmøde med fx inspirerende oplæg om jobsøgning, socialt samvær og sparring på dit ansøgningsmateriale.
Senior Erhverv arbejde er inspireret af Steen Kramer Rasmussens bog Hit med jobbet samt Ballisagers bog Moderne jobsøgning. Herudover arbejder netværket med opsøgende virksomhedskontakt og jobformidling via medlemmernes CV i medlemsdatabasen. Sidste år fik halvdelen af medlemmerne jobvia Senior Erhvervs tilbud. Se Senior Erhvervs hjemmeside med oversigt over kommende netværksmøder.
Med en professionel personlighed og et aktivt jobnetværk kan du bryde gennem muren til ønskejobbet. Har du fået lyst til at prøve det, så læs videre på http://www.seaa.dk.
Den moderne senior bydes på mange udfordrende roller
Seniorerne møder mange forskellige tilbud i dagens Danmark, for eksempel rollen som stilikon, globetrotter og køkkengud. Hvilken rolle vil du være kendt for i dit seniorliv? Bliv inspireret af to norske forfatteres tanker om de unge gamles mange muligheder og læs om, hvordan de mange roller har formet mit seniorprojekt.
De to norske forfattere Klara Bøe og Petter Henriksen har i bogen Overlevelsesteknik for unge gamle skrevet inspirerende og provokerende om seniorernes mange tilbud om roller, som de skal eller bør mestre i det moderne samfund. Den øgede levealder, den forbedrede økonomi samt en bedre sundhedstilstand giver i dag mange seniorer muligheden for at leve et helt andet og måske bedre seniorliv end det deres forældre gjorde.
Seniorerne er uvante med de nye livsvilkår og har ikke udviklet gode forsvarsmekanismer mod bombardementet af tilbud og fristelser. Seniorerne har behov for vejledning i, hvordan de skal håndtere præstationspresset og hvordan de bedst kan tilrettelægge resten af deres liv. Klara Bøe og Petter Henriksen har et godt bud på en overlevelsesteknik for dem, der befinder sig i denne situation.
12 seniorroller I bogen præsenteres 12 specialiserede roller, som vi forventes at falde ind i og ud af og som vi kan forsøge at mestre – eller bare ignorere. De 12 roller er følgende:
Stilikonet, hvor du skal holde skansen i forhold til dit udseende. Globetrotteren, hvor du skal besøge mest muligt af verden, mens du kan. Køkkenguden, hvor du skal glæde familie og venner med uforglemmelige måltider. Den teknofile, hvor du skal imponerer andre med dit greb om nyeste teknologi. Sundhedsapostlen, hvor du skal kontrollerer dit fysiske forfald. Åndsmennesket, hvor du skal kontrollerer dit intellektuelle forfald. Husejeren, hvor du skal udvide din ejendomsmasse. Det sociale dyr, hvor du skal plejer omgang med din voksende vennekreds. Kulturforbrugeren, hvor du skal holder dig opdateret inden for film, teater, litteratur, musik og kunst. Fritidspædagogen, hvor du skal knuselsker dine børnebørn. Seniorkonsulenten, hvor du skal være din administrative tovholder. Plejeren, hvor du skal giver dine forældre en værdig alderdom.
For forfatterne er disse roller ikke grebet ud af den abstrakte luft, men baseret på selvindsigt og praktisk erfaring. De medgiver at de “personificerer gruppen ret godt”. De er begge midt i 60’erne. En af hvert køn. Samboende. Voksne børn. Mindreårige børnebørn. En pensionist og en med job. Rimelig økonomi. Forholdsvis opfyldte af deres lykkelige livssituation og af livets rigdom – og stadig oftere udmattet efter en lang aktiv dag.
Mine roller
Forfatternes gennemgang af de forskellige roller kan være en øjenåbner i forhold til, hvad man selv tror, er styrende i ens liv og hvad der faktisk er styrende. Men også en øjenåbner over for andre roller, som du kunne påtage dig for at opnå dine mål i dit seniorliv.
Hvilke roller har jeg haft? Hvordan har mine roller være, set i bagklogskabens klare lys og hvilke roller skal fremadrette udgøre min identitet som senior? Hvilke roller skal styrkes og udvikles? (+). Hvilke roller skal svækkes og afvikles? (-) Hvilke roller skal fortsætte uforandret? (=)
Stilikon – delvis. Jeg holder min krop i form, men er ikke med på den nyeste livsstil.(+) Globetrotter – ja. Jeg vil gerne se og opleve fremmede egne og kulturer, men søger også lokal forankring.(=) Køkkengud – nej. Jeg nyder at spise god mad, men er ikke ekspert i et køkken.(+) Teknofil – delvis. Jeg har smartphone og er på de sociale medier, men er ikke konstant IT-ajour.(+) Sundhedsapostel – ja. Jeg spiser varieret og dyrker yoga, men følger ikke de skrappe kostplaner.(=) Åndsmenneske – ja. Jeg interesserer mig for filosofi, men sætter også pris på det levede, konkrete liv.(+) Husejer – ja. Jer er medejer af et byhus og et fritidshus, men ønsker ikke flere ejendomme.(-) Socialt dyr – delvis. Jeg deltager i frivilligt arbejde og er foreløbig medlem af fem frivillige netværk.(=) Kulturforbruger – ja. Jeg går ofte til klassiske koncerter og på museum, men nyder også at være alene.(=) Fritidspædagog – delvis. Jeg passer af og til børnebørn, men får plads til egne behov.(+) Seniorkonsulent – ja. Jeg er stoppet på arbejdsmarkedet, men har etableret egen Seniorvirksomhed(=) Plejer – delvis. Jeg har hjulpet min demente far på plejehjemmet, min mor var åndsfrisk til det sidste og fik den nødvendige pleje af det offentlige.(=)
Seks af de nævnte roller vil jeg således fortsætte med uforandret, fem roller skal styrkes og en rolle skal svækkes. Hvad der har været bærende for alle de ovennævnte rollerne, kan du læse om i det næste afsnit.
Seniorvejen har et godt tilbud til den tvivlende senior
Homo projektus Hvilken særlig central rolle har jeg selv forfulgt og hvad vil jeg forsøge fremadrettet at lade mig styre af? Projektet har altid haft en stor plads i mit liv. Fra den projektorienterede undervisning i folkeskolen over forskningsprojektet på universitetet og videre gennem projektudvikling og projektgennemførelse i mit arbejdsliv til mit nuværende selvstændige seniorprojekt ”Seniorvejen”. Der har altid været et projekt, som jeg på den ene eller anden måde har været optaget af og som jeg kunne bruge til at realisere mine ønsker og drømme samt stimulere mit engagement og lidenskab.
Jeg opfatter mig selv som en projektmager, med interesse for både projektideerne, projektmetoderne og projektresultaterne. Projekttilgangen er kommet til udtryk på forskellig vis:
Ved at hæve mig op i et helikopterperspektiv eller ved at se verden fra evighedens synsvinkel.
Ved at se problemet fra en anden vinkel eller sammenligne det med udfordringer fra andre sagsområdet.
Ved at kombinere det med “utænkelige forestillinger” om udfordringen.
Ved at antage, at min første idé aldrig er den bedste samt lytte til andres ideer før jeg selv tager stilling.
At optimere og finpudse metoden samt finde den mest hensigtsmæssige eller relevante måde at udføre tingene på, har også været et fokuspunkt. Forskellige principper har påvirket mit projektarbejde:
Ved at benytte De forhåndenværende søms princip.
Ved at arbejde efter, at Den håndværksmæssige kunnen viser sig i håndteringen af projektet.
Ved at benytte sig af vekselvirkningen mellem at være i “Tankeløs proces” og i sindig eftertænksomhed.
At se og opleve resultatet af en kreativ, skabende proces kombineret med en rationel og målrettet håndtering af de praktiske udfordringer i forbindelse med realiseringen af projektudkastet, har givet mig en tilfredsstillelse og en livsglæde som et projektskabende menneske (Homo projektus).
At kunne løse praktiske problemer på en ny overraskende måde eller en smart måde, en måde der trækker på både min håndværksmæssige erfaring og mit filosofiske udsyn, giver mig energi og livsmod.
Seniorvejen som rollebaggrund Etableringen af egen virksomhed i 2015 har været den platform, hvor jeg har kunnet afprøve nogle af de forskellige roller, som seniorlivet har budt mig. Konsulentfirmaet Seniorvejen.com har været det frirum og eksperimentarium, hvor jeg har kunnet engagere mig i vidt forskellige gøremål og teste af, hvad der skulle være bærende for mit seniorliv. Hvor jeg har kunnet forholde mig til de forskellige seniorroller og forfølge dem, der var mest interessante, udvikle dem der var nødvendige og udfase dem der ikke var relevante.
Etablering af egen virksomhed har således givet mig erfaring som Seniorkonsulent, hvor jeg som administrativ tovholder har skullet holde styr på salg, økonomi, markedsføring og udvikling af firmaets produkter. (Iværksættervejen)
Opbygningen, anvendelsen og vedligeholdelsen af Seniorvejens hjemmeside har sammen med markedsføring på de sociale medier: Facebook, LinkedIn, Twitter og G+ givet mig mulighed for at teste Den teknofile rolle. (Jobvejen)
Udviklingen af Seniorvejens forskellige tilbud, hhv. foredrag, kurser, workshops, netværksarbejde og sparring har givet mig indsigt i seniorvejens seks forskellige veje. Min afprøvning og deltagelse i fx DGI’ s Yoga tilbud og de kommunale svømmetilbud har givet mig et godt indblik i hvad rollen som Sundhedsapostel indebærer. (Sundhedsvejen).
Mit samarbejde med syv andre forfattere i forbindelse med skrivning, redigering og udgivelse af bogen ”Med splitflag og højagtelse”, har givet mig nyttig indsigt i rollen som Kulturforbruger. (Den kreative vej)
Mit engagement i forskellige frivillige organisationer som Senior Erhverv Aarhus, Seniorer uden Grænser, FUAM (Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder) samt DM seniorer Midtjylland, har afprøvet min rolle som Detsociale dyr i forskellige netværkssammenhænge. (Frivillighedsvejen)
Herudover har min grundlæggende underen og nysgerrighed ført mig til fremmede egne af både mental og fysisk karakter. Studiemiljøer som Idealismekredsen, Folkeuniversitetet og Aarhus Kredsen har givet mig kendskab til rollen som Åndsmennesket. Udelængslen, der blev grundlagt på to ture med ØK-skibe i 1960’erne, har motiveret og engageret mig i rollen som Globetrotter.
De sidste fem roller, Stilikonet, Køkkenguden, Husejeren, Fritidspædagogen og Plejeren er roller der for mig i særlig grad hører til familiens domæne. (Omsorgsvejen)
En øjenåbner Det har været en lærerig proces at skulle forholde sig til de forskellige seniorroller og til sin egen virkelighed. Hvad er det egentlig jeg har gang i? Det blev tydelig i denne proces, der viste, at jeg måske har for mange initiativer i gang, som pegede i hver sin retning og som muligvis modarbejde hinanden. På den baggrund kunne der være behov for en sanering af de mange gøremål, en koordinering af de vigtigste og mest værdifulde tiltage samt en skærpelse af, hvad mit vigtigste mål er. Hvad ønsker jeg at have gang i? Det blev også aktualiseret og er påtrængende at få afklaret.
Synes du, at forfatternes forslag om at forholde sig til tolv seniorroller, er for stor en mundfuld, så har for eksempel Wilhelm Schmid i bogen Kunsten at blive gammel givet et mere roligt og sindigt svar på seniorlivets udfordringer. Peter Faber har med sin bog Farvel arbejde goddag frihed givet et andet kort og kontant svar på samme spørgsmål. Se min blog om disse bøger på dette link.
På www.seniorvejen.com kan du hente yderligere oplysninger om mine gode tilbud til tvivlende seniorer.
En hængekøje på Mekongfloden er et ideelt sted at stoppe op og reflektere over seniorlivets muligheder
Poul Joachim Stender har udgivet en god og inspirerende håndbog om, hvordan ethvert menneske, uanset alder kan stoppe op og få et nyt perspektiv på sit liv og mulighed for et generobre glæden ved hverdagen og glæden ved de mennesker, der omgiver os.
Fjumreår for voksne
Poul Joachim Stender, der er præst, har selv prøvet at stoppe op i sit liv og gennemført, hvad han kalder et fjumreår. Den oplevelse var så god, at han skrev bogen Stop op – Fjumreår for voksne. Bogen er opdelt i fem afsnit. 1. Livet begynder, når hunden er død og børnene er flyttet hjemmefra. 2. Stop op og tage et fjumreår. 3. Væk med fjumreårets forhindringer. 4. Kom i gang med fjumreåret. 5. Kunsten at vende tilbage.
Efter hvert afsnit i bogen er der en række spørgsmål, som læseren kan reflektere over i forhold til sin egen situation. Sidst i bogen er der en nyttig checkliste over de forhold, som du bør afklare før du iværksætter dit fjumreår. Fx aftale med arbejdsgiver, udlejning af bolig, forsikringer.
Det er bogens motto at ”Et menneske skal stoppe op for ikke at gå i stå.”. Alle voksne mennesker bør derfor tage et fjumreår, hvor de sætter alt på pause og laver lige præcis intet af det, som deres liv ellers har været fyldt op af. Bogen indeholder opfordringer, gode råd og vejledning til alle, der kunne fristes til at holde et fjumreår: Man kan rejse sydpå og kikke på olivenlundene, fordybe sig i bøger eller golf, eller flytte på landet og fordrive tiden med at plukke æbler. Ligegyldigt, hvad man vælger at bruge sit fjumreår på, skal man bare sørge for at komme ud af det vante og langt væk fra hverdagen.
At stoppe op og tage et fjumreår er imidlertid ikke uden risiko. Forfatteren understøtter sit synspunkt med sund fornuft samt en række eksempler fra Biblen, hvor han fremdrager forskellige personer, der også har løbet en risiko og tage en chance med deres tilværelse: For eksempel De vise mænd, der drager bort fra deres hjem, fordi en vished, om at de vil møde noget stort og meget livgivende i det fremmede, tirrer dem.
Forfatteren udlægger denne handling på følgende måde: ”Da vismændene havde afleveret deres gaver til Jesusbarnet, vente de hjem. Men der var sket noget med dem. De havde afleveret kostbarhederne i Betlehem, sådan som man også under et fjumreår kommer til at give slip på materielle værdier. Et fjumreår er ikke gratis. Men vismændene vendte rigere hjem, end de kom. De tog tilbage ’af en anden vej’. Det vil sige, at de begyndte at leve deres liv på en ny måde.”
Ta’ en tænkepause
Man behøver dog ikke at være bibelstærk eller stærk i troen for at stoppe op og få noget ud af en tænkepause. Han du været længe væk hjemmefra fx på et ophold i udlandet og kommer hjem igen kan du føle dig fremmed i eget hjem, blandt gamle venner og på arbejdet. Det er ikke underligt ifølge forfatteren for du har lært noget nyt ved at holde fri i en lang periode.
Du har forladt en bestemt livsstil, som du pludselig igen bliver konfronteret med, som om intet var hændt. Du har ændret dig som menneske og har måske i forholdt til dem, der blev hjemme, fået mere udsyn fordi du har haft tid til at opleve, tænke, læse, rejse, hvile og drømme. Der sker noget med os i fjumreåret, fordi vi har vover at tage det moderne menneskes største eksistentielle udfordring op: At holde fri.
En overraskende måde at forberede sig på fjumreåret fremlægger forfatteren i kapitlet om Generalprøven. Inspirationen er hentet fra teaterets verden, hvor der efter den hårde træning altid er en generalprøve før forestillingen. Hvorfor ikke have generalprøve på andet end teaterforestillinger, spørger forfatteren og foreslår: ”Man kunne for eksempel lave en generalprøve på at være død eller at ligge på dødslejet eller alderdommen og pensionisttilværelsen”. ”Hvis man, inden man ligger for døden, øver sig på at give slip på sine ejendele, sine fordomme, sine vaner, sine børn, sin ungdom, sit arbejde etc., bliver det muligvis lettere at give slip på livet.”
Fjumreåret er at betragte som pausen, der giver ordene og musikken mening. Pausen er din mulighed for at træne til at blive god til fyraften, weekenden, helligdagen, feriedagen og til allersidst pensionen eller seniorlivet. Opfordringen er hermed givet videre til dig, der læser denne blog.
Er du interesseret i at læse andre bøger om seniorlivets udfordringer, så klik ind på http://www.seniorvejen.com og kik under fanen Nyttige hjemmesider/ Bøger og artikler til inspiration. God læselyst.
Peruanere på torvet i Lima, som også tænker over seniorlivets udfordringer
Alderdommen er opreklameret, bønnen giver mig indre ro, sorgen har formet mit liv, jeg trækker selv stikket, tid til dans før urnen, fra gråt guld til grå paria er eksempler på udsagn om livet, døden og det midt imellem fra de modne og modige mænd.
I bogen Modne mænd, har forfatteren Bo Østlund interviewet 24 mænd mellem 60 og 83 år om livet efter de 60. Blandt de fem yngste af de interviewede på 60 år optræder Viggo Sommer og Søren Østergaard. Alderspræsidenten blandt de interviewede er Morten Grunwald på 83 år. De øvrige deltagere ligger mellem 61 og 74 år.
Spørgsmål om livet, døden og det imellem
De modige mænd har skullet svare på spørgsmål som: ”Hvor meget tænker du på døden?”. ”Hvad har du lært af dit liv?”. ”Er det vigtigt for dig at blive husket af eftertiden?”. ”Er du forfængelig i forhold til din krop?”. ”Mærker du en svigtende libido på dette sted i livet?”. ”Kender du ensomheden?”. ”Hvordan vil du selv gerne dø?”. ”Leder du efter en mening med livet?”. ”Er du et troende menneske?”. ”Hvad betyder kærligheden for dig?”. ”Er der noget, som du fortryder, du har gjort i dit liv?”. ”Hvordan vil du gerne blive gammel og leve de kommende 20-30 år?”.
”Hvilken følelse ser du tilbage på dit liv med?”. ”Hvad tror du, der sker, når du dør?”. ”Hvad kan gøre dig bange?”. ”Hvor meget fylder dit eget liv i din erindring?”. ”Er der noget du frygter ved alderdommen?”. ”Hvad har det betydet for dig og dit liv at få børn?”. ”Hvad er en god dag for dig?”. ”Hvornår mærker du ensomheden?”. ”Frygter du at miste dit sind før du mister din krop?”. ”Har du forberedt din begravelse og skrevet testamente?”. ”Hvad betyder frihed for dig?”. ”Mærker du nu en større ro i dit liv?”. ”Er det et mål for dig at blive meget gammel?”. ”Har dine værdier forandret sig med årene?”. ”Frygter du sygdom?”.
Seks svar på de store spørgsmål De 24 interviewede har svaret meget forskelligt på de stillede spørgsmål: For IB Michael må gribbene flyve alene: ”Jeg har gennem tiderne gjort mig alle mulige underholdende forestillinger om, hvad der skulle ske med mig når jeg døde. Så ville jeg himmelbegraves – der vil sige, at min krop, som man gør i Tibet, skulle skæres op i småstykker og ædes af gribbene – og i en anden periode ville jeg give alle mine organer væk, og i en tredje periode ville jeg have, at man smed min krop i en kajak, og skubbede den til søs. Men der er jo ingen af disse ideer, der er realistiske, når det kommer til stykket. Men man behøver jo heller ikke at have en plan klar for alt.”
For Viggo Sommer er ensomheden blevet hans ven: ”Jeg tænker på døden, hver eneste fucking dag. For at sige det lige ud, så er jeg født kronisk deprimeret, og mit liv har været en evig kamp for at holde mig oven vande. Min far var alvorligt psykisk syg, og det har præget mig. Jeg tror, det ligger i generne, og jeg har helt fra bardommen af accepteret, at depression og psykisk sygdom både eksisterer og er en del af min bagage. Men efter jeg fyldte 50, begyndte ensomheden endelig at blive min ven. Jeg bliver ikke længere så bange.”
Poul Nesgaard vil gerne bede om to minutters stilhed til hans begravelse: ”Jeg har bedt min kone om at stille sig ved kisten og sige: ’Poul har bedt om to minutters stilhed, så hvis der er et liv efter døden, så vil han nu give sig til kende… ’ Og så må vi jo se, om der sker et eller andet. Der ryger måske en salmebog på gulvet, eller en fugl flyver ind i vinduet, eller noget helt tredje. Jeg kan klukke af grin, når jeg tænker på, hvordan det bliver, og somme tider kan jeg næsten ikke vente, for jeg synes, at forestillingen om den situation er livgivende.”
For Carsten Mørch drejer det sig om at kunne trække stikket: ”Hvis jeg bliver uhelbredelig syg og afhængig af andre, er det ved at være tiden til at trække stikket. Så slutter jeg det selv. Mit rædselsscenarie er at ende som en grøntsag, som er afhængig af, at andre folk giver mig ble på, mader mig med sonde og hvad fanden sådan noget ellers hedder. Dér når jeg ikke til. Jeg nægter at slutte mit liv uværdigt. Jeg vil slås og kæmpe et meget langt stykke, men hvis jeg oplever, at jeg mister kontrollen, så tror jeg, at jeg rent mentalt kan beslutte at dø. Og kan jeg ikke klare det selv, tror jeg da, at min søn vil hjælpe mig.”
For Lars Muhl er døden den dag, hvor vi får alle svar: ”Jeg er 100 procent klar over, at i det øjeblik, vi slipper her og går hjem, så kan vi se tingene klart, og så ser vi hele dette jordiske liv i et klart billede, hvor alle de personer, der har optrådt i vort liv, er én person. Hvor alt, vi har oplevet, er én hændelse, der indeholder det hele. Og den læring, vi skulle drage ud af dette liv, den ser vi i et blik, hvorefter vi gør os de erfaringer og indsigter, der er nødvendige. Og så må vi ikke glemme, at vi, når vi er nået over på den anden side, bidrager lige så meget med energi her på jorden, som da vi var inkarnerede.”
For Morten Grunwald er arbejdet livets glæde: ”Livet har lært mig, at arbejdet er den største egentlige glæde. Hvis du fuldt og helt kaster dig ud i det, og det er meningsfuldt, og du samtidig oplever respons og gengældelse, så findes der intet større end arbejde. Og livet har også lært mig, at du starter forfra hver eneste gang. Du er aldrig bedre end det sidste, du afleverede. Ved hver eneste ny opgave skal du vise over for dig selv og alle dem, du arbejder sammen med, at du endnu engang kan gøre det meningsfuldt, vedkommende og medrivende.”
Fællestræk og forskelle hos seniorerne Et fællestræk for de fleste af de interviewede er frygten for hjælpeløshed pga. mental- og eller fysisk svækkelse. Arvelige sygdomme og psykiske lidelser opfattes som begrænsninger i seniorernes livsudfoldelse. ”Så hellere en hammer for panden”, som det udtrykkes i bogen. På den anden side udtrykker flere glæde over, at livet i et velfærdssamfund har givet dem en række unikke muligheder og chancer, som ikke har været tilfældet for tidligere generationer. Muligheder, der har givet deres specifikke liv en mening og værdi, som de er dybt taknemmelige for.
De fleste seniorer siger, at de ikke har behov for et eftermæle – at blive husket for noget særligt, som de har udrettet. At de har sat sig spor eller at der bliver opstillet en gravsten, hvor de efterladte kan samles og mindes den afdøde. Som det hedder i bogen ”Jeg har ingen planer om at sætte en bautasten for mit levede liv, for ønsker man det, ønsker man også at fængsle sin eftertid og sine efterkommere..”
Bogen rummer også en række interessante betragtninger over initiativer og handlinger, som gentænkes af seniorerne i forhold til at give dem styrke i hverdagen. For eksempel giver bønnen fokus på det vigtige og ”en indre ro”. Som det siges i bogen ”Bønnen er helt unik, fordi jeg i min bøn kort og koncentreret kommer af med det, der betyder noget for mig”. Bønnen skaber fokusering, koncentration, eftertænksomhed og besindelse.
Tænk selv og lad dig inspirere
Bogen er meget læseværdig og inspirerende. Den opfordrer læseren til at tænke selv og handle selv – hvor det er muligt. Prøv at svare på nogle af disse spørgsmål og find ud af, hvad du har af overvejelser om seniorlivets udfordringer.
Kunne du tænke dig at høre om andre kloge mænd og kvinders mening om seniorlivet, kan du blive inspireret af litteraturhenvisninger på min hjemmeside www.seniorvejen.com
Seniorlivets udfordring: Sindighed og ro eller engagement og tempo?
Det gode seniorliv -Livsmod, fællesskab og ensomhedens udfordring.
Foredraget er inspireret af to bøger, som viser hver sin vej ind i seniorlivet. Dels Wilhelm Schmid’s bog “Kunsten at blive gammel”, der anviser 10 skridt på vejen hen mod ro og sindighed i seniorlivet.
Dels Peter Fabers bog “Farvel arbejde – goddag frihed”, der peget på fem konkrete området, som du bør tilstræbe at sætte flueben ved hver aften, før du går til ro.
Wilhelm Schmid’s bog bygger på den filosofiske retning, der hedder sindelagsetik: Det er din indstilling eller dit sindelag, der afgør om du handler etisk forsvarligt.
I modsætning hertil hævder Peter Faber, at det er konsekvensen af dine handlinger, der afgør om du har handlet etisk forsvarligt. Har din handling nyttet noget? er spørgsmålet for denne etiske holdning, der filosofisk kaldes nytte-/ konsekvensetik.
Hvilken vej vælger du? Bliv inspireret af foredraget!
Har du fået lyst til at læse lidt mere om de to bøger, som foredraget handler om, han du finde oplysninger i min Blog: Sindighed og ro eller engagement og tempo? (Findes i Arkiv. April 2016)
Bjergning af storsejl i snestorm – Fra bogen “Med splitflag og højagtelse”
Skriv dine erindringer før du glemmer dem -Fortælleglæde, fælleskab og den eksterne opbakning.
Foredraget er baseret på bogen
Med splitflag og højagtelse
-Otte fortællinger om livet og dannelsen på et ØK-skib i 1960’erne
I foredraget fortælles om en gruppe skriveglade seniorer og tidligere ØK-ansatte, der syntes at de gode fortællinger fra de syv have burde nedskrives og udgives. Med fælles hjælp og praktisk- og økonomisk håndsrækning udefra lykkes det dem at få nedfældet og udgivet de personlige historier.
I foredraget gives endvidere smagsprøver på de forskellige beretninger fra både toppen og bunde af hierarkiet ombord på et ØK-skib i 1960’erne. Du kan blandt andet høre om: Bjergning af storsejl i snestorm. Mødet med østens mystik. Fodring af kølsvin samt Tandudtrækning i rum sø.
For mange af forfatterne har livet og dannelsen ombord på skibet sat sig varige spor og formet deres voksenliv. Hvad denne langtidsvirkning har været, kan du også hører om i foredraget.
Skal du også have skrevet dine erindringer i tide? så lyt til foredraget, fordyb dig i din erindring og gå så i gang med skrive- og udgivelsesarbejdet. God arbejdslyst.
På Seniorvejens hjemmeside er der endvidere uddrag og anmeldelser af bogen.
Pris for foredrag og efterfølgende diskussion (I alt to timer) 1.500 kr. Ring (30 53 86 43) eller mail (pg.ra@hotmail.com) til mig for yderligere oplysning.
De engagerede workshopdeltagere peger på fire fokusområder for Senior Erhvervs indsats
Er du ledig senior og har du behov for konkret hjælp til et nyt job? Har du brug for at få afklaret, om du skal skifte brancheområde? Vil du gerne i direkte kontakt med potentielle arbejdsgivere? Så prøv de nye tilbud, som Senior Erhverv i Aarhus er i fuld gang med at udvikle til ledige seniorer.
I en netop afholdt workshop har medlemmerne af Senior Erhverv i Aarhus peget på fire nyttige hjælpemidler til at løse denne opgave:
En mere brugervenlig hjemmeside.
Opmærksomhed på medlemmernes første møde med Senior Erhverv.
Fokus på dialog og medlemsinddragelse i aktiviteterne samt Tydelighed om Senior Erhvervs formål og opgave.
I det følgende kan du læse om resultatet af workshoppen, prioriteringen af indsatsområder og en handlingsplan for Senior Erhvervs konkrete arbejde med at hjælpe ledige seniorer i job.
Medlemsanbefalinger til Senior Erhverv Den 13. oktober 2016 var der Netværksmøde med oplæg og dialog om fire spørgsmål:
1. Skal vi ændre vores hjemmeside, så den taler direkte til dig?
2. Skal vi på vores netværksmøder have mere fokus på dialog?
3. Skal vi have en køreplan for, hvordan nye medlemmer bydes velkommen?
4. Skal vi tydeliggøre Senior Erhvervs formål og opgave for dig?
Resultatet af workshoppen og et efterfølgende netværksmøde taler sit tydelige sprog: De engagerede workshopdeltagere peger på fire fokusområder for Senior Erhvervs arbejde:
1. Hjemmesiden er kedelig Den første modtagelse er vigtig. Både den personlige, den telefoniske, pr. mail og via hjemmeside. Hjemmesiden er kedelig og appellerer ikke til medlemmerne. Bør være mere direkte fx Vi har brug for dig – og du har brug for os. Vi er en bred gruppe af seniorer fra chauffører til direktører. Find nogle bedre fotos. Stil for eksempel 15 personer op med forskellige ”uniformer/ arbejdstøj” og vis/ signaler at sådan ser vores medlemmer ud!
2. Medinddragelse på netværksmøderne
Der bør være fokus på dialog og medinddragelse på netværksmøderne. Mødet i dag (13/10) var et givende møde med dialog om fælles emner, opsamling på gruppedrøftelserne og anvisning af den videre proces for medlemsprojektet.
Forslag om at eksperimenterer med en ny Virksomhedsservicegruppe med fokus på de offentlige arbejdspladser. Vi bør gå på to ben: et privat og et offentligt ben.
Forslag om medlemsstyret netværksmøder, hvor medlemmer med en særlig indsigt stiller sig til rådighed for de øvrige medlemmer. Møderne kunne afholdes på andre dage end torsdag eller den første torsdag i måneden kunne være en medlemsstyret netværksdag! Emnerene kunne være både faglige, personlig og udveksling af livserfaring.
Det er vigtig at skelne mellem Temadage og Netværks-dage, hhv. opdele Netværksmødet i en temadel og en medlemsdel.
Forslag om etablering af en kompetencedatabase, hvor medlemmernes kompetencer kunne synliggøres og anvendes af de øvrige medlemmer, når disse som ambassadører for hele seniornetværket møder arbejdsgivere med behov for arbejdskraft. Vi bør kunne være ambassadører for hinanden på arbejdsmarkedet.
3. Køreplan for start i arbejdsgrupperne
Der bør være en A4-side med de overordnede punkter for arbejdsopgaverne i arbejdsgrupperne. En arbejdsbeskrivelse af de forskellige funktioner i gruppen samt en (reviderbar) køreplan til løsning af de nuværende og kommende opgaver i gruppen. Det har været en god oplevelse som nyt medlem at blive kontaktet med en telefonsamtale om medlemmets arbejdsmæssige situation. Det er vigtig at få tydeliggjort, hvad seniorkompetencer er og hvordan, de kan styrkes i de forskellige arbejdsgrupper.
4. Synliggørelse af vores kompetencer Det er vigtigt, at seniorernes kompetencer synliggøres på foreningens hjemmeside. Forslag om at spørge arbejdsgiverne ved besøg om der er medarbejdere på vej på pension, som kunne have nytte at et medlemskab ved Senior Erhverv. Forslag om at oprette en oversigt over de jobkategorier, som seniorerne blive ansat i når de stopper hos Senior Erhverv.
Det er vigtigt, at kontorvagten altid har tid til at modtage nye medlemmer og er i stand til at vejlede om foreningens tilbud samt, hvordan det kommende medlem kan blive en aktiv del af foreningen.
Medlemmernes vurdering af mødet med Senior Erhvervs nuværende tilbud
Hjælp med at udvikle et nyt Manifest for Senior Erhverv
Efter workshoppen og netværksmødet blev udviklingsprocessen afrundet med et bestyrelsesmøde. Her blev indsatsområderne prioriteret og der blev formuleret en handlingsplan. Handlingsplanen skal føre til, at Senior Erhverv Aarhus får formuleret et Manifest (programerklæring) for foreningens arbejde med at hjælpe ledige seniorer i job. Et Manifest, som gerne skulle gennemstrømme alle foreningens fremtidige aktiviteter.
Fra workshop til idekatalog
Den afholdte workshop mundede ud i en 25 siders rapport, der afdækker den ”rejse”, som foreningens medlemmer har været på fra første gang, de hørte om foreningen og til deres nuværende status som fuldgyldige medlemmer. Rapporten består af 4 dele: 1. Anbefalinger. 2. Analyse af ”medlemsrejsen”. 3. Idekatalog. 4. Bilag.
De fire anbefalinger er omtalt tidligere. Medlemsrejsen er vist grafisk med den illustration, som denne del af artiklen er illustreret med. Idekataloget består af 31 interessante forslag til nye veje, som Senior Erhverv kan bruge i mødet med de ledige seniorer. Endelig var der seks bilag om praktiske initiativer, som andre organisationer har gennemført med succes. Blandt andet Kvik Køkkenets Manifest for arbejdsgiverens møde første arbejdsdag med en ny medarbejder. (”Her er 10 ting, jeg som din nye chef synes du skal vide”.)
Prioriterede indsatsområder Bestyrelsen har besluttet at Idekataloget skal være et fast punkt på dagsorden fremover. Herudover er der udvalgt en række områder, som er prioriteter på følgende måde:
1. Manifest for Senior Erhverv Aarhus Det har første prioritet at få udarbejdet et Manifest for Senior Erhvervs formål og opgave. Et Manifest, som gerne skulle gennemstrømme alle foreningens fremtidige aktiviteter. Første skridt i denne indsats er at indbyde foreningens medlemmer til brainstorm. Fra alle netværksgrupper indkaldes mindst 3 personer samt hele bestyrelsen til workshop om input til udarbejdelse af Senior Erhvervs nye Manifest. Der udarbejdes to invitationer: En til alle medlemmer og en til netværks-/ arbejdsgrupperne.
Næste trin i denne indsats er en workshop, hvor bestyrelsen sammen med netværksgrupperne arbejder med henblik på en konkretisering af initiativer på basis af de tidligere stikord. Workshoppens deltagere arbejder videre med opgaven, hvis der er behov herfor. Efterfølgende mødes bestyrelsen og sammenfatter resultatet af brainstorm og workshop til et nyt Manifest for Senior Erhverv Aarhus.
2. Struktureret Jobsøgningsservice Det har anden prioritet at få udarbejdet en struktureret Jobsøgningsservice for Senior Erhvervs medlemmer. Den foreløbige handlingsplan ser sådan ud: Senior Erhverv Aarhus tilbyder denne service i tre perioder om året. 3-4 gange inden for en måned efter Åbent Hus og efter Fest For Fyrede. Indholdet af dette tilbud vil dreje sig om: Ansøgning, uopfordret ansøgning, kontakt til virksomhederne, miniprofiler, CV/ Brutto CV, netværk, LinkedIn, mv.
3. Medlemsaktivitet/dialog på Netværksmøder Medlemsinddragelse, fokus på dialog og ”hands on” er det område, der har tredje prioritet for Senior Erhverv Aarhus. Handlingsplanen se foreløbig sådan ud: Tovholder er ansvarlig for at lede den efterfølgende diskussion. Tovholderopgaven skal beskrives. Fokus er på medlemmernes udbytte ift. jobsøgning. Introduktion – > oplæg – > drøftelse.
Tag del i arbejdet!
Er du ledig senior og har du fået lyst til at hjælpe med dette udviklingsarbejde, så er du velkommen hver torsdag formiddag fra kl. 10-12, hvor Senior Erhverv Aarhus har netværksmøde på adressen Dalgas Avenue 35, 8000 Aarhus C. Se hjemmesiden for yderligere oplysninger: www.seaa.dk
Har du lyst til at vide mere om brugerinddragelse og den metode, der blev benyttet af konsulent Charlotte Albrechtsen fra Tovejs, så kan du finde yderligere oplysninger på hendes hjemmeside: www.tovejs.dk
Aktive seniorer drøfter behovet for hjælp til jobsøgningen
For mange seniorer, der pludselig bliver ledige som 50+, er det en helt uvant situation at skulle udarbejde en ansøgning og et CV, der kan bringe dem gennem nøglehullet og til jobsamtalen. Hvor mange seniorer i deres arbejdsliv har kunnet satse på specifikke faglige kompetencer, bred erfaring med løsningsmulighederne og en forudsigelig organisering af arbejdsopgaverne, så er ledighedssituationen som senior af en helt anden karakter.
At komme til jobsamtale som 50+ samt at få et job kræver personlig gennemslagskraft, kreativitet og omstillingsparathed samt evnen til at kunne sælge sig selv på en ægte og overbevisende måde. Egenskaber der kan trænes og forfines med individuel sparring, netværksstøtte samt træning af den skriftlige og den mundtlige fremstilling.
Fra ledighedsoffer til jobaktør I mit frivillige arbejde med seniorer er det kendetegnende for de fleste ledige seniorer, der ønsker hjælp til at finde et nyt job, at de er usikre overfor selve jobsøgningssituationen.
– Hvordan de skal analyserer et stillingsopslagog sætte jobbets kvalifikationskrav i forhold til deres egne kompetencer, så der bliver et match, er en helt ny opgave at løse for mange seniorer.
– Hvordan de forbereder sig til at skrive en rammende ansøgning og via målrettet dialog med arbejdsgiveren om stillingsopslaget, får afdækket hvor ansøgningen skal have sit fokus og vægt, er også ukendt land for mange ledige.
– Hvordan de får udarbejdet et selvstændigt og understøttende CV, der udelukkende omhandler relevante oplysninger om ansøgerens kvalifikationer og opnåede resultater i forhold stillingsopslagets krav, kan også være en ganske ny situation for de ledige seniorer.
– Hvordan de forbereder sig til samtalen og øver sig i at kunne brænder igennem med både nysgerrighed overfor virksomhedens kerneprodukter og profilering af egne kernekompetencer i forhold til jobbets krav, er også ofte en fraværende erfaring for seniorerne.
Hvordan kan du som ledig senior så blive mere sikker i jobsituationen og ændre en mulig offerrolle til en aktiv jobsøgerrolle?
Tre nyttige jobsøgning værktøjer Jeg har udarbejdet tre nyttige værktøjer til at afhjælpe denne utilfredsstillende situation:
Dels en Analysemodel til undersøgelse af virksomhedens kvalifikationskrav set i forhold til din kompetenceprofil. (Hvilke af dine kompetencer matcher stillingens krav?).
Dels en Checkliste for den optimale ansøgning. (Max 1 side med overskuelige rubrikoverskrifter). Dels en Checkliste for det relevante CV. (Max 2-3 sider. Max 10-15 år gamle oplysninger. Tilpas CV efter de behov, som den ansøgte virksomhed har). Dels en Checkliste til den nødvendige telefonsamtale/ kontakt til virksomhed før afsending af ansøgning. (Max 5-10 minutters samtale).
Dels en nyttig skabelon for en Målrettet ansøgning (En rammende og overraskende overskrift. Kernekompetencer i forhold til jobbet. Nøgleord/ Kvalifikationskrav, der modsvares af ansøgerens kompetencer, opnåede resultater, erfaringer m.m. samt en opsummering, der dokumenterer match mellem virksomhedshedens behov og dine evner).
Er du interesseret i disse tre værktøjer, er du velkommen til at sende en mail til mig: pg.ra@hotmail.com
Rekrutteringsanalysen for 2016 er som altid fyldt med gode råd til både ledige seniorer og juniorer
Det foranderlige jobmarked Ligesom det enkelte menneske forandrer sig over tid, så forandrer jobmarkedet sig også over tid. De nyttige jobsøgningsværktøjers kontekst er udsat for både de ledige seniorers forandringer og virksomhedernes forandringer. En god måde at holde sig ajour med det foranderlige jobmarked er, at holde øje med Konsulenthuset Ballisagers rekrutteringsanalyse, der udkommer en gang om året, sædvanligvis i september måned.
I den nyeste Rekrutteringsanalyse fra 2016 er der en række nyttige oplysninger, der kan være til hjælp for jobsøgende seniorer og som kan supplere de tre nyttige jobsøgningsværktøjer, som er omtalt tidligere. Rekrutteringsanalysen er opdelt i 6 afsnit: Virksomhedens rekrutteringskanaler. Spot på ansøgningspakken: Ansøgning, CV & Bilag. Research af kommende medarbejdere. Virksomhedernes bedste råd til jobsøgere. Sådan ringer du til en virksomhed. Sortering af ansøgere og sprogkundskaber.
Tre hovedveje til din kommende jobansættelse Analysen viser, at virksomhederne i gennemsnit bruger 2,9 kanaler for hver ansættelse. Det vil sige at virksomheden benytter mindst 3 forskellige måder at rekruttere nye medarbejdere på. De 3 største rekrutteringskanaler er igen i år opslåede stillinger (69 %), netværk (58 %) og LinkedIn (42 %).
Som jobsøgende senior bør du således mestre disse tre discipliner i din jobsøgning:
– At kunne udarbejde en overbevisende skriftlig ansøgning, – At kende og kunne udnytte dine fysiske kontakter samt dine forbindelser på de sociale medier samt
– At have en fristende LinkedIn-profil, hvor dine kompetencer og kvalifikationer står tydelig for en kommende arbejdsgiver.
Hvad kikker arbejdsgiveren efter i din ansøgning? Analysen viser, at virksomhederne i gennemsnit får 52 ansøgninger til hver opslået stilling. Så der skal gøres en særlig indsats, hvis du som senior skal komme i den rigtige bunke og blive inviteret til en jobsamtale. Hvad er det så, at arbejdsgiveren kikker efter i din ansøgning?
I forhold til den personprofil, der er beskrevet i stillingsopslaget, så vælger 74 % at ansætte en person, der matcher denne profil. Det betyder så på den anden side, at man godt kan blive ansat i et job, selv om man ikke matcher profilen i opslaget. 26 % af de små virksomheder ansætter en kandidat med en anden profil, end den de søgte i opslaget.
I forhold til dit CV, så foretrækker 70 % af virksomhederne et CV på max 1 side. 83 % af virksomhederne foretrækker dog et CV på max 3. sider. Så fat dig i korthed og tag kun jobrelevante informationer med i dit CV.
I forhold til bilag, så kikker 59 % af arbejdsgiverne efter eksempler på tidligere arbejde. Så det er vigtigt, at du har beskrevet opgaver, ansvar og opnåede resultater i dine tidligere ansættelser – samt sat disse resultater i relation til det ansøgte job.
Hvilken research foretager arbejdsgiveren af dig? Ifølge undersøgelsen så tjekker 95 % af virksomhederne dine referencer som jobsøger.
67 % af virksomhederne undersøger om du har en LinkedIn-profil og tjekker dine oplysninger der.
43 % af virksomhederne anvender Facebook til at tjekke din Facebook-profil med.
Så det er vigtigt, at du har dine referencer på plads, før du sender ansøgningen. At du har navne på relevante personer, der kan dokumentere dine kompetencer og kvalifikationer, hvis de bliver spurgt. Det er også vigtigt, at du har opdateret din LinkedIn-profil med relevante og arbejdsrelaterede oplysninger. Samt at du ikke får skrevet noget/ vist noget på Facebook, som du ikke ønsker at blive konfronteret med til en evt. jobsamtale.
Hvilke gode råd har arbejdsgiverne til dig? – Ifølge rekrutteringsanalysen så anbefaler 62 % af arbejdsgiveren, at du sætter dig ind i virksomheden og bliver fortrolig med virksomhedes opgaver, udfordringer og fremtidsplaner, så du kan tale med om det, når du ringer til virksomheden, før du afsender din ansøgning eller når du kommer til en evt. jobsamtale.
– 48 % af virksomhederne anbefaler, at du lader din personlighed skinne igennem ved jobsamtalen. Det er ikke kun dine faglige kompetencer og praktiske erfaringer fra tidligere ansættelser, der er relevant for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren ønsker at ansætte en ”hel” person med den personlighed som du er. Derfor er det vigtigt at du kender dine personlige styrker og svagheder og kan fortælle om dem ved en jobsamtale.
– Sidst anbefaler 45 % af arbejdsgiverne at du er godt forberedt til samtalen. Vær tydelig omkring din motivation for jobbet. Forbered fx en række spørgsmål, som du vil stille til virksomheden. Det viser, at du er interesseret i firmaet, hvis repræsentanter altid gerne vil fortælle om de ”fantastiske” produkter, virksomheden producerer. Vær også god til at præsentere de resultater, som du har opnået hidtil i din karriere.
Hvorfor bør du altid ringe til virksomheden før du søger job? Ifølge undersøgelsen så oplever 66 % af virksomhederne at de får relevante spørgsmål, når de bliver ringet op af en jobsøger. 79 % af virksomhederne mener, at et godt opkald er kendetegnet ved, at kandidaten stiller spørgsmål, hvor svarene ikke fremgår af annoncen.
Du bør altid ringe op til arbejdsgiveren
– For at få afklaret uklarheder i stillingsopslaget (Hvad mener, de når de skriver…),
– For at blive en kendt stemme, som arbejdsgiveren lettere husker ved gennemgang af ansøgningsbunken samt
– For at få afklaret om du overhovedet bør spilde tid med at søge dette job (De søger måske en helt anden type end dig).
Har du behov for yderligere inspiration og hjælp til din jobsøgning?
Hele rekrutteringsanalysen kan du læse på følgende link: https://ballisager.com/rekrutteringsanalyse/
En inspirerende og letfordøjelig indføring i effektiv jobsøgning, kan du finde i Konsulenthuset Ballisagers bog: Moderne Jobsøgning.
Senior Erhverv har 23 afdelinger i hele Danmark, som står til rådighed med hjælp til jobsøgende 50+, se følgende link: http://seniorerhvervdanmark.dk/
På Godsbanen kan du få udskåret dit kreative udtryk
Godsbanen er Aarhus’ nye tværfaglige arnested, hvor en lang række kulturelle aktører har til huse. De beriger og udfordrer hinanden og hensigten er, at skabe et blomstrende og producerende kulturmiljø, der giver inspiration og oplevelser lokalt, nationalt og internationalt. Godbanen er med sine scener, værksteder, mødelokaler, restaurant mv. naturligvis åben for alle.
Godsbanen er første byggesten i Aarhus’ nye kreative bydel, der strækker sig fra Skovgaardsgade og ud til Ringgadebroen. Godsbanearealet er på 10.500 m2 og her kan du opleve udstillinger og arrangementer i Den Rå Hal, Mellemrummet og Godsbanens foyer. Du kan lytte og se musik, litteratur og scenekunst på Godsbanens scener. Der er omkring 400 arrangementer på Godsbanen om året og ca. 175.000 besøgende.
I Godsbanens værksteder kan du blandt andet arbejde med ler
Du kan også benytte Godsbanens Åbne Værksteder, hvor du kan arbejde med træ, metal, tekstil, ler, grafik, print, foto og film. Som kunstner kan du leje produktionsrum og få rådgivning hos de kunstfaglige centre. Herudover kan du booke mødelokaler, leje projektplads og spise i Spiselauget.
Et dagskort til Godsbanens Åbne Værksteder koster 30 kr., et månedskort koster 100 kr. og et årskort koster så lidt som 500 kr.
Åbne værksteder for enhver kreativ sjæl.
Har du et ønske om at udtrykke dig kunstnerisk, så kan du i Formværkstedet arbejde med former, skulptur og design i forskellige materialer. Værkstedet råder over glasurer, begitninger og sinterbegitninger samt mulighed for at lave print på glas og keramik.
Du kan også benytte Tekstil- og seriegrafikværkstedet og arbejde direkte på papir, træ eller plexiglas. Der er også mulighed for at arbejde med indfarvning og transfertryk.
I Sy- og læderværkstedet er der forskellige maskiner og værktøjer, som du kan benytte, hvis du lave betrukne knapper, sætte snøreringe, sejlringe og nitter i diverse materialer.
Formgivning og design i træ er også et godt tilbud
I Træværkstedet er der maskiner og håndværktøj til fremstilling af møbler, billedrammer, skulpturer. Metalværkstedet giver dig mulighed for at lodde og svejse, fræse og klippe samt slibe og skære i forskellige metaller.
Skal du have udarbejdet en folder, der fortæller om dine kreative evner, så kan du også få hjælp til det i det Grafisk værksted og skal du have taget et godt foto af de kreative resultater, kan du også får hjælp til det i Fotoværkstedet.
Princippet i de åbne værksteder er ”hjælp til selvhjælp” og jeg har personligt oplevet, at hjælpen til at layoute og trykke min folder ”Seniorvejen” var både professionel, hurtig og billig.
Udover de mange daglige gæster og brugere af de forskellige faciliteter holder bl.a. følgende aktører til på Godsbanen:
Aarhus Billedkunstcenter. Aarhus Litteraturcenter. Skrivekunstskolen. Aarhus Filmværksted. Teater Katapult. Musikscenen Radar. Skolen for Kunst og Design.
Lad dig også inspirere af de markante billeder og litterære udtryk som findes overalt
Andre kreative værksteder i Aarhus: Udover Godsbanen stiller Aarhus Kommune 27 værksteder til rådighed for professionelle billedkunstnere:
11 værksteder på Oddervej 80A, 8270 Højbjerg – ”Den Blå Hest”.
12 værksteder på Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg – ”Højbjerg Materielgården”.
4 værksteder på Møllegade 5, 8000 Aarhus C.
Endelig er der 5- 6 værkstedspladser på Højbjerg Fotografiske Værksted, Oddervej 80C, Højbjerg.
Værkstedet henvender sig til professionelle billedkunstnere, fotografer, grafikere, og andre udøvende inden for de æstetiske fag.
Selvudgivelse af egen bog. Hvis du kunne tænke dig at udgive en bog, så er der mulighed for at gøre det for beskedne midler. Forlaget Kahrius har et godt tilbud: Du skriver bogen – Vi tilbyder produktion, udgivelse og salg.
Seniorvejen 