Inspiration til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet
Forfatter: seniorvejen
Jeg er konsulent ved Seniorvejen, der er et kursustilbud til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet. Det kan være en vanskelig opgave at gå fra det forudsigelige og strukturerede arbejdsliv til det uforudsigelige og åbne seniorliv. For nogen er denne situation en befrielse for andre en forbandelse. Der er mange tilbud til personer, der vil ind på arbejdsmarkedet. Der er derimod ikke mange tilbud til dem, der vil forlade arbejdsmarkedet. Det vil Seniorvejen råde bod på.
Brug de levende fællesskaber i Senior Erhverv Aarhus og i Powerjob Midt
Rundt omkring i Danmark findes der aktive subkulturer, hvor ledige seniorer kæmper for værdier som tillid, fællesskab og anerkendelse. Netværk som Senior Erhverv Aarhus og PowerjobMidt er eksempler på levende fællesskaber, der er båret af en gensidig tillid, en tro på nytten af at løfte i flok samt en glæde og anerkendelse af andres succes.
Tilliden atomiseres i det moderne samfund
I debatinterviewet i Jyllands-Posten den 12. december 2015 med højskoleforstander Thue Kjærhus træder mismodet over det tabte fællesskab tydeligt frem. Thue Kjærhus påstår, at ”Vi lever ikke mere i et tillidssamfund. Det er ikke alene tilliden til politikerne, der er forsvundet, men tilliden mellem os alle”.
Thue Kjærhus filosofiske argument for tidens tragiske tilstand er, at ”Tillid kommer ikke af sig selv, det er ikke noget, vi har apriori, noget som går forud for erfaringen. Tillid vokser ud af erfaringer og praksis og her har de store (folkelige) bevægelser været med til at demokratisere samfundet og skabe tillid, via konkrete fællesskaber. Disse bliver atomiserede i det moderne samfund”.
Vi er alle online og på de sociale medier Heldigvis er der dukket nye virtuelle fælleskaber op som stiller sig til rådighed, for personer med engagement og et demokratisk sindelag. At vi har fået øjnene op for netværkets kvaliteter skyldes primært Internettet og de sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn mm.). For langt de fleste mennesker er disse netværk blevet centrale dele af hverdagen – både på arbejde og i fritiden. 86 % af os danskere er online. Ubevidst kryber ’det at tænke i netværk ’ ind i os alle. Vi opdager links til nye hjemmesider og herfra links til endnu flere hjemmesider. Netværkstanken ligger foran os hver dag.
Vores danske kultur og værdier korrigerer den moderne netværkstankes vildskud I gamle dage var vores relationer til andre kun analoge – vi så og talte med venner, kunder og forretningsforbindelser. Relationerne til andre var lokale/ nationale og foregik på arbejdspladsen, i foreninger og i lokalområdet. Det var en overskuelig opgave at få sig et overblik over det traditionelle netværk samt at vedligeholde det.
I dag er vores relationer fortrinsvis digitale og vi er dagligt i kontakt med hele den globale og til tider uoverskuelige verden. Vi hylder værdier som lighed for loven, lige adgang til ressourcer og ”at den bedst kvalificerede får jobbet”. Disse værdier strider imod den udgave af den moderne netværkstanke, hvor det drejer sin om ”at kende nogen, der kender nogen, der kan bane vejen for dig”.
Dvs. at forfordeling, nepotisme og topstyring (kan) bliver den ubevidste ledetråd for netværkerens handlinger i det moderne digitale samfund. Denne vildfarelse kan dog let korrigeres i det levende fællesskab.
Vi tror mere på hinanden end på autoriteterne Ungdomsoprøret i 60’ere gjorde heldigvis op med vores blinde tro på autoriteterne. I dag tror vi mere på hinanden end på skolelæreren, politikeren og præsten. At vi i dag tror mere på hinanden, kan vi se af fænomener som Trust Pilot og Trip Advisor, hvor vi lytter til andre brugeres vurdering af et givet produkt, før vi køber det. Vi har ophøjet hinanden og hinandens verden til et vigtigt og kompetent informations- og erfaringsforum. Vi følger med i hinandens liv, danner sociale relationer også selv om vi ikke kender hinanden i virkeligheden. Vi stoler mere på hinanden end på de officielle autoriteter.
Er vi ikke med i sociale og/ eller fysiske netværk som for eksempel Senior Erhverv Aarhus eller PowerjobMidt, så er vi uden for den ”virkelige verden”, fordi det er i dette fællesskab at vi henter viden, muligheder, bekræftelse og autenticitet.
Bog med gode råd til seniorer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet
Startvækst Aarhus har gennem flere år haft et tilbud til virksomheder, der nu og her manglede en erfaren og kompetent medarbejder og flere skoler i Aarhusområdet benytter seniorer som en ekstra ressource i forhold til særlige emneområder, hvor skolen lige står og mangler viden og indsigt.
Et seniorliv med indhold og værdi For de personer, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, kan det være en stor udfordring at tage dette skridt. På den ene side lokker det fri liv med muligheden for at realisere drømmen, der ikke tidligere har været plads til. På den anden side truer det smertefulde tab af et værdifuldt arbejdsfællesskab og den faglige identitet, som fulgte med jobbet. Til disse personer har Ebbe Berg skrevet en nyttig brugsbog. I bogen Seniorfolk har han interviewet 29 seniorer med henblik på at afdække nogle af de muligheder, som seniorer har for at få et liv med indhold og værdi efter, at de har forladt arbejdsmarkedet.
Seniorer har let ved at acceptere nye forhold og nye tankegange De 29 seniorer, der blev interviewet, har alle engageret sig i et frivilligt arbejde og viften af forskellige aktiviteter er bred. Nogle har valgt et område, hvor de har kunnet bruge deres viden og erfaring fra en professionel tilværelse. Andre har valgt noget, som de har haft særlig interesse for og nogen er tilfældigt kommet i berøring med et område, som de har tabt deres hjerte til. Det der i særlig grad har slået Ebbe Berg under samtalerne med de aktive seniorer er, at ”De har decideret søgt og forventet nye forhold og betingelser og har med glæde budt dem velkommen!”. Udover Ebbe Bergs gode ideer til seniorlivet kan du også finde tips og gode råd på www.seniorvejen.com
To interessante indsatsområder for ledige seniorer I Danmark findes der iflg. Ebbe Berg et enormt antal foreninger og institutioner, private såvel som hel- og halvoffentlige, som anvender frivillig arbejdskraft. F.eks. findes der over 50.000 lokale foreninger og 3.000 landsdækkende foreninger. I bogen er der en beskrivelse af mange af disse foreninger og link til hjemmesider, hvor du kan få yderligere oplysninger. Se www.seniorfolk.dk. Jeg har udvalgt to områder, som jeg synes kunne være oplagt at fokusere på som aktiv senior. Det ene er Early Warning og det anden er Skoleonkler/-tanter.
Bliv frivillig rådgiver i Early Warning Startvækst Aarhus har gennem flere år haft et tilbud til virksomheder, der her og nu manglede en erfaren og kompetent medarbejder. Tilbuddet hedder Early Warning og er kendetegnet ved at, ”der gives gratis og fortrolig rådgivning til virksomheder, der har økonomiske problemer som virksomheden ikke selv kan håndtere uden ekstern hjælp”. Frivillige rådgivere, der rekrutteres blandt erfarne tidligere ledere og virksomhedsejere, anvendes som supplement til væksthusenes erhvervskonsulenter. Sammen kompletterer de to grupper hinandens kompetencer og hjælper kriseramte virksomheder til at overleve eller til at lukke på en måde, der ikke handlingslammer ejerne.
Som ledig senior kommer du som frivillig rådgiver i Early Warning ind i et fællesskab, hvor der udveksles erfaringer, arrangeres inspirerende foredrag samt tilbydes uddannelsesaktiviteter. Er du interesseret i at arbejde som frivillige rådgiver så Se www.earlywarning.dk
Skolebørnene venter på at seniorer kommer og giver en hånd med
Giv en hånd til skolen som Skoleonkel/ -tante I Aarhus Stiftstidende fra den 2. april 2015 kunne man læse om seniorer, der i tre år har givet en hånd med på Højvangskolen i Stavtrup. De aktive seniorer giver lærerne en ekstra hånd med i undervisningen og i frikvarterene. Det tog to år at bearbejde ledelsen på skolen, men så lykkedes det også. 13 seniorer er nu med i ordningen, hvor de møder op på skolen typisk en dag om ugen i tre timer for at hjælpe til, hvor der er brug for det i klasser fra 0.-4. klassetrin. Idemanden Poul-Erik Tindbæk oplyser, at ”modellen er nem at kopiere. Hvis en skole er interesseret kan den spørge i forældrekredsen og via skolebestyrelsen, om der er bedsteforældre i området, der vil være med”.
Udover at kunne give en hjælpende hånd, har seniorerne også en nyttig viden og erfaring inden for deres fagområde, hvor de kan fortælle om de job, som børnene har mulighed for at vælge efter afslutningen af skolegangen. Dorthe Ryom Fisker, næstformand i Aarhus Lærerforening er åben for modellen på visse betingelser: At seniorerne ”er frivillige og ikke læser faste opgaver for lærerne”. Er du interesseret i at arbejde som Skoleonkel/ -tante så Se www.en3karriere.dk
Nyttige netværk kan du som senior finde over alt. Fx i Lyseng Svømmehal
Bliv fastholdt på sporet af din seniorvej og udvid din chance for at få dit ønskejob eller at realisere dit drømmeprojekt. Deltag aktivt i en Netværkssalon, bidrag selv med inspirerende oplæg og send stafetten videre. Tilmeld dig FO’s kursusforløb: ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej”
Understøt din seniorvej med et aktivt netværk
Der er mange forskellige veje, som du kan følge, hvis du vil forlader arbejdsmarkedet og vil starte på en ny karriere som seniorer. Vil du stadig arbejde lidt? Vil du starte for dig selv? Er der et frivilligt arbejde, der frister? Har du en kreativ drøm, som du gerne vil forfølge? Bør din sundhedstilstand forbedres eller er der en meningsfuld omsorgsopgave, som du nødvendigvis må påtage dig?
Valget kan være vanskeligt og fordrer timing, overblik og mod. Hvornår skal det være? Hvilken retnings skal jeg bevæge mig i? Tror jeg på, at det vil lykkes? En ting er dog at vælge en given vej, en anden ting er at holde sig på sporet og ikke lade sig afspore og forsøge sig med overspringshandlinger. Hvordan kan du fastholde dig på dit spor og hvordan kan andre støtte dig i dette arbejde?
Her er det at begrebet netværk melder sig på banen. Hvis du har prøvet at skulle finde et job i en moden alder, så kender du nok ordsproget om at ”det gælder om at kende nogen der kender nogen, der ved hvor jobbet er.” På samme måde drejer det sig om at kende nogen, der kan holde dig på sporet. Nogen som du kan få inspiration af og som du vil føle dig ansvarlig overfor med din beslutning om at følge din nye seniorvej.
Du er kun seks håndtryk fra Barack Obama Verden er fuld af netværk og jeg vil se bort fra dem, der ikke forbinder dig med andre mennesker, fx et myrebo. Der er især det store netværk, der omhandler alle mennesker på jorden, som er interessant for dig. Alle mennesker i dette netværk, der skønnes at være på 6. mia. mennesker, er du i princippet kun 6 håndtryk fra, er der anerkendte forskere, der påstår (Stanley Milgram og Duncan Watts). Så hvis du gerne vil i kontakt med f.eks. USA’ s præsident, så skal du blot kontakte 6 forskellige og forbundne mennesker, før at du kan være i det ovale værelse.
Hvis du synes, at en afstand på seks links i det globale sociale netværk er få links, så er personer i dit lokale netværk endnu tættere på hinanden. Det betyder dog ikke, at det er let at finde en bestemt person. Du kender alle dine venner og måske også nogle af dine venners venner, men du kender næppe dine venners venners venner – så dit og vores udsyn i det sociale netværk er sjældent mere end et par links.
Vi er alle online på www og på de sociale medier At vi har fået øjnene op for netværk skyldes primært Internettets Word Wide Web og de sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn osv.). For langt de fleste mennesker er disse netværk blevet centrale dele af hverdagen – både på arbejde og i fritiden. 86 % af os danskere er online. Ubevidst kryber ’det at tænke i netværk ’ ind i os alle. Vi opdager links til nye hjemmesider og herfra links til endnu flere hjemmesider. Netværkstanken ligger derfor foran os hver dag.
Vores danske kultur og danske værdier korrigerer den moderne netværkstankes vildskud! I gamle dage var vores relationer til andre kun analoge – vi så og talte med venner, kunder og forretningsforbindelser. Relationerne til andre var endvidere lokale/ nationale og foregik i uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladsen, i foreninger og i lokalområdet. Det var en overskuelig opgave at få sig et overblik over det traditionelle netværk samt at vedligeholde det.
I dag er vores relationer fortrinsvis digitale og vi er dagligt i kontakt med hele den globale og til tider uoverskuelige verden. Vi har en høj grad af troværdighed overfor hinanden. ”Et ord er et ord og en mand er en mand”. Vi hylder værdier som lighed for loven, lige adgang til ressourcer og ”at den bedst kvalificerede får jobbet”. Disse værdier strider imod den udgave af den moderne netværkstanke, hvor det drejer sin om ”at kende nogen, der kender nogen, der kan bane vejen for dig”. Dvs. at forfordeling, nepotisme og topstyring (kan) bliver den ubevidste ledetråd for netværkerens handlinger i det moderne digitale samfund.
Vi tror mere på hinanden end på autoriteterne Ungdomsoprøret i 60’ere gjorde heldigvis op med den blinde tro på autoriteterne. I dag tror vi mere på hinanden end på autoriteter som skolelæreren, politikeren og præsten. I tidligere knaphedssamfund var forbruget styret af borgenes grundlæggende behov for mad, husly og sikkerhed. I dagens velfærdssamfund med dets overflod af varer er forbruget ikke længere styret af behovet, men af hvad der er nyt og ikke mindst muligt (at fremstille). At vi i dag tror mere på hinanden, kan vi se på fænomener som Trust Pilot og Trip Advisor, hvor vi lytter til andre brugeres vurdering af et givet produkt, før vi køber det.
Vi har ophøjet hinanden og hinandens verden til et vigtigt og kompetent informations- og erfaringsforum. Vi henter information og interaktion på Internettet. Vi følger med i hinandens liv, danner sociale relationer også selv om vi ikke kender hinanden i virkeligheden. Vi stoler mere på hinanden end på de officielle autoriteter. Er vi ikke med i sociale og/ eller fysiske netværk, så er vi uden for den ”virkelige verden”, fordi det er her vi henter viden, muligheder, bekræftelse og autenticitet.
Det virtuelle netværk kan understøtte dit personlige netværk og omvendt
Hvordan skaber du et godt netværk? Deltag i en Netværkssalon! Danskere er ikke så gode til at vise nysgerrighed og initiativ. Det med at kontakt hinanden og arbejde med netværket er ikke noget man skal forvente, at vi gør frivilligt og af os selv. Hvis vi skal bevare interessen og intensiteten i netværksarbejdet, er det vigtig at disciplinen udvikles. En af de nye måder til at etablere og dyrke netværk på, er via såkaldte netværkssaloner. Hvis du vil prøve det, skal du indbyde 10-20 mennesker med forskellig baggrund. Fire til seks af disse inviterer du til at holde et oplæg på max 10 minutter. Det skal være et emne, som oplægsholderen brænder for og som kan inspirere de øvrige deltagere.
Der bydes velkommen og retningslinjerne for mødet forklares. Den første oplægsholder starter med sit indlæg, hvorefter der er 10 minutter til spørgsmål og kommentarer fra de øvrige deltagere. Derefter fortsætter næste oplægsholder efter samme recept. Halvvejs i mødet holdes en pause på 20 minutter, hvor der kan arbejdes med netværket.Nu har deltagerne noget at snakke om og de er ikke længere fremmede overfor hinanden.
Det giver godt netværksarbejde og en god stemning. Efter pausen fortsættes med de sidste indlæg på samme måde som med de første. Mødet kan afsluttes med at sende stafetten videre: hvem holder nye saloner? Netværkssalonerne kan fortsættes med nogle af de samme mennesker plus nogle nye, så gruppen hele tiden formerer sig og der kommer nyt blod og energi i de etablerede saloner.
Prøv netværkssalonen på FO’s kursusforløb: ”Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej” Har du fået lyst til at arbejde målrettet med dit netværk og har du mod til at prøve Netværkssalonen, så tilmeld dig FO’s kursusforløb ”Bliv klar til seniorlivet – Find din egen seniorvej”. Forløbet starter den 1. februar 2016 og forløber over 5 mandage fra kl. 16.30-18.20. (NB. Kurset er desværre blevet aflyst, men oprettes igen til efteråret.)
Kontakt www.fo.dk for tilmelding.
For yderligere information om netværkets mange kvaliteter se Simone Andersen: Networking – Tør du lade være?, 2014 Jens Mogens Olesen: Netværk (i serien Tænkepauser), 2012
Se endvidere www.powerjobmidt.dk; www.seaa.dk ; www.FUAM.dk
Vejen fra arbejdsmarkedet til seniortilværelsen kan være som en bestigning af Knutshøj
Overvejer du at nedtrappe på arbejdsmarkedet, men er i tvivl om, hvad du vil bruge fritiden til fremover? Så kan dette forløb hjælpe dig på vej. Her kan du sammen med andre ligesindede få overblik over dine muligheder. Startdato 01.02.2016. Ugedag mandag. Tidspunkt Kl.16:30 – 18:20. Tilmelding på www.fo.dk. Se Folder FO-kursus Bliv klar til seniorlivet. (NB. Kurset er desværre aflyst, men gentages til efteråret)
En rejse ind i et ukendt land
For nogle mennesker kan overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen være som en rejse ind i et ukendt land med et foruroligende, men også pirrende landskab. Et landskab, hvor det kan være vanskeligt at orientere sig med stejle bjerge, dybe kløfter og store uendelige vidder. Hvor stier og veje bugter sig gennem landskabet og forsvinder bag sneklædte bjergtoppe i det fjerne. Hvilken vej skal du vælge for at nå dit mål? Dette spørgsmål kan du få svar på ved at deltage i kurset: Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej.
Målgruppe Kurset henvender sig til Seniorer 55+ eller ”snart senior”, der ønsker at forberede sig til en kommende seniortilværelse.
Formål at give dig et overblik over din økonomi
at finde dine værdier, præferencer og fremtidsdrømme
at vise dig forskellige seniorveje, som du kan vælge at gå
at støtte dig i at tage det første skridt på din seniorvej
at tilbyde dig et netværk og sparring på din videre vej.
Eksempel på udbytte Starten på nyt arbejde, etableringen af din egen virksomhed, jobbet som frivillig for en god sag, påbegyndelsen af et kreativt projekt, træningsplanen til styrkelse af din sundhedstilstand eller omsorgsopgaven, hvor du kan gøre en forskel for andre.
Skal du vælge jobvejen eller omsorgsvejen? Kurset kan give dig svar.
Indhold Seniorgruppens udfordringer, muligheder og overvejelser. Eksempel på forskellige seniorveje. Dit økonomiske overblik. Dine værdier, kompetencer og drømme. Din afklaring, dit valg og handling. De mange seniorveje: Frivillighedsvejen og den kreative vej. Sundheds- og omsorgsvejen. Job- og iværksættervejen. Hvilken vej vil du følge? Tilbud om netværk og sparring. Det videre forløb.
På forløbet vil du f. eks. ”møde” kromutter og eventyrer Esther Jensen 65 år, der blev iværksætter i en sen alder og etablerede ”Jysk Afrika” i Holstebro. Du kan også blive inspireret af modeblogger Anne-Marie Bruun 70 år, der gik den kreative vej og nu har haft 120.000 besøgende på sin kreative modeblog. Fem mænd der styrker deres sundhed og sammenhold i Ølstykke Cykel klub, kan du også ”møde”.
Metode Forløbet vil være styret af deltagernes interesser og valg, så de valgte seniorveje vil afhænge af det valg, som holdet enes om. Der vil blive lagt vægt på dialog og tid til eftertanke, men også på de praktiske værktøjer, der kan understøtte deltagernes ønsker.
Underviser Poul Grosen Rasmussen. Cand. mag. samt uddannet klejnsmed og teknisk tegner. Jeg har arbejdet på Jobcenter Aarhus og har erfaring med at hjælpe ledige i arbejde. For kort tid siden startede jeg som Iværksætter og har fået viden og praktisk erfaring med at etablere egen virksomhed. Jeg er aktiv i flere frivillige organisationer og kender til de forskellige typer af opgaver indenfor dette område. Inden for det kreative område skriver og maler jeg. I forhold til sundhedsområdet dyrker jeg yoga, svømmer og har en stor frugthave, der skal dyrkes og passes. Omsorgsområdet kender jeg gennem mine forældres brug og mit eget samarbejde med området.
For yderligere oplysning om andre kursustilbud samt underviser se: www.seniorvejen.com
Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.
Laboratorium til udvikling af dine ressourcer som senior
FUAM står for Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder og har mottoet: En forening for de uprøvede ideer og projekter. Foreningens formål er blandt andet at støtte og fremme initiativer, der øger menneskers mulighed for at forbedre, påvirke og forme deres alderdom.
I FUAM drøftes forskellige temaer af betydning for livet i alderdommen og det samfund livet leves i. For eksempel: Værdier. Bofællesskaber. Omsorg. Livshistorier. Har du lyst til at deltage i denne dialog så mød frem til de månedlige møder. Udover møderne udgives der to gange om året et blad ”Nyt fra FUAM”, med vigtige og aktuelle nyheder for seniorer.
Omsorg – en flertydigt begreb
På de sidste møder samt i de sidste numre af bladet har betydningen af ordet omsorg været drøftet. Der skelnes mellem den personlige omsorg, den professionelle omsorg og den offentlige omsorg.
Den personlige omsorg handler om, at du skaber helhed og velvære ved at være opmærksom på en anden persons behov i relation til den aktuelle situation. Den professionelle omsorg handler om, at den fagkyndige/ den professionelle bruger sin uddannelse til at se borgerens hele situation og skabe indsatser, der giver borgeren ansvar, så denne kan arbejde henimod det liv, der giver mening og trivsel for vedkommende.
Den offentlige omsorg handlede oprindelig om, at du havde en ret, når du havde gjort din pligt. Den økonomiske krise og det stigende antal ældre har betydet, at offentlig omsorg nu er lig med, at det offentlige har et tilbud til dig! Hjælp til selvhjælp er den nye parole. Det forventes også i dag, at du kan få hjælp fra din familie, venner og naboer, der nu har en pårørende pligt.
FUAM holder faste møder den 2. onsdag i måneden, dog ikke i december. Møderne er for alle og holdes i Caféen i Klostergadecentret. Tema for næste møde er Livshistorier. Giv dit bidrag ved næste møde i FUAM.
For yderligere information se www.fuam.dk
Seniorfolk.dk – en guldgrube af tilbud, hvor du kan bidrage med dit engagement Hjemmesiden Seniorfolk.dk, der er oprettet af Ebbe Berg, henvender sig til aktive seniorer, der har lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde. Til glæde for andre og ikke mindst dig selv.
Hjemmesiden har flere typer af tilbud: En linksamling til forskellige frivillige job. En oversigt over frivillige foreninger og organisationer, en artikeloversigt samt et tilbud om foredrag / salg af Ebbe Bergs bog ”Seniorfolk – der er brug for os”. Bogen indeholder 29 interviews med seniorer fra hele landet. Bogen kan købes over Internet (210,- kr.)
Linksamlingen har 40 henvisninger, herunder besøgsven, fundraiser, hjemløse, kunstnere i hospice, seniorer uden grænser, voksenven samt ældre trives lokalt. Oversigten over frivillige foreninger og organisationer rummer 35 henvisninger, herunder Center for frivilligt socialt arbejde, Danske Seniorer, Frivilligt Forum, Mellemfolkeligt Samvirke, Pensionisternes Samvirke, Seniorinternet samt Ældre med styrke. Artikelsamlingen henviser til 12 artikler fra perioden 2006-2011, herunder Frivilligt arbejde holder lægen fra døren, Arbejdslivet fra 50 til 100 samt Frivilligheden på det sociale område.
Ebbe Berg opfordrer besøgende til at indberette relevante links, foreninger samt artikler, der kunne have interesse for andre seniorers frivillige arbejde. Denne opfordring er hermed givet videre.
For yderligere information se www.seniorfolk.dk
Seniorerne er meget efterspurgte – især indenfor transportområdet
Nu kører det for de ledige seniorer Under overskriften Senior-chaufførerne skal blive bag rettet, har Aarhus Stiftstidende den 22.oktober en opmuntrende artikel til de ledige seniorer. Hos Arriva i Stilling er næsten halvdelen af alle 350 buschauffører over 60 år og transportvirksomheden gør nu en ekstra indsats for at beholde dem endnu længere.
Begrundelsen for, at Arriva gerne vil holde på seniorerne er, at ”det er stabile og loyale medarbejdere, som er glade for deres job og som også selv ønsker at blive ved”. Arriva tilbyder seniorerne et kursusforløb, finansieret via Seniorpakken*, så hver medarbejder bliver klar over, hvilke muligheder der er for fortsat at arbejde ved Arriva, hvis ikke man ønsker at arbejde fuldtid.
Der er flere muligheder ved Arriva: Gradvis nedtrapning, at gå ned i tid eller at gå over til timelønnet arbejde i stedet for.
Hos Arriva er der ikke en øvre aldersgrænse for, hvor længe man kan arbejde som chauffør, men virksomheden sætter naturligvis sikkerheden frem for alt. Arriva mener ikke, at en høj alder nødvendigvis er lig med, at man skal stoppe på arbejdsmarkedet.
* Seniorpakken er en støtteordning under Beskæftigelsesministeriet, der løber frem til udgangen af 2015 og som ikke er forlænget udover denne periode. Pakken består af et afklaringskursus efterfulgt af en personlig seniorsamtale. Er du interesseret i noget tilsvarende så tjekwww.seniorvejen.com
Telefonsalg er også en af seniorernes spids-kompetencer
Senior-sælgeren er en eftertragtet vare Hos The Call Company i Aarhus søger de modne medarbejdere, der kan føre en dialogbaseret ”voksen” samtale. Seniorgruppen er særlig interessant ”fordi medarbejde på 50+ har noget, som mange andre ikke har – livserfaring og indsigt!”
Opgaven for seniorerne ved The Call Company er ikke primært at sælge, men at ringe for en god sag som Alzheimer, lungesygdomme, dyrevelfærd, gigt osv. Det vil sige ringe for noget, som giver mening og som er med til at gøre en forskel for den det vedrører.
Det er let at bytte vagter og arbejdstiden kan i høj grad planlægges i forhold til de ønsker, som seniorer harbåde med hensyn til antal timer og arbejdstidspunkt. The Call Company har vagtplaner fra 8 timer og op til 40 timer om ugen. Grundlønnen er 105 kr. i timen og der arbejdes på at sætte den op til 115 kr. for seniorer.
For konkrete jobmuligheder se http://www.thecallcompany.dk/
Ligebehandling af seniorarbejdskraften Mange virksomheder har en personalepolitik, der skal afspejle befolkningens sammensætning, herunder give plads til seniorer på arbejdspladsen. Således har IKEA i Aarhusbehov for seniormedarbejdere i deltidsansættelser, med start på ca. 10 timer om ugen inden for følgende arbejdsområder: Morgenopfyldning. Logistik. Vareudlevering. Salg. Kasselinje. Kundeservice. Detail. Kantine.
Har du behov for et job som senior, så kan Senior Erhverv hjælpe dig I 2014 hjalp Senior Erhverv 700 medlemmer i job, heraf 38 fra Senior Erhverv Aarhus. Hvis du vil være med i foreningen, skal du være over 50 år og villig til at yde hjælp til selvhjælp.
Den effektive jobsøgningsmetode, som Senior Erhverv benytter sig af, er et netværk af jobsøgende. To og to tager seniorerne på opsøgende virksomhedsbesøg for at finde fast arbejde til netværkets medlemmer. At metoden virker, kan Politiken dokumentere den 23. maj 2015 med overskriften ”Jobfabrik for ældre slår nye rekorder” – ”600 seniorjob i 2013, 700 i 2014 og en forventning om mere end 800 seniorjob i år. Netværk af jobsøgende ældre har stor succes med at finde job til sig selv og hinanden”.
I Senior Erhverv bliver du medlem af et omfattende netværk med mange tilbud, der kan øge dine kompetencer. Du kan i Senior Erhverv bidrage med dine kompetencer i en eller flere arbejdsgrupper, fx PR, IT, administration, medlemsservice og virksomhedsservice.
Balance i seniorlivet kræver koncentration og personligt overskud
Lægen Henning Kirk har i bogen En kort guide til et langt livgivet opskriften på, hvordan du kan bevare en skarp hjerne i en stærk krop. Og hvem vil ikke gerne følge en opskrift, der kan føre til dette resultat?
Tidligere opfattede man sygdom, skavanker og plejebehov som noget, der kom med alderen. Det var alderdommen, der alene var skyld i, at man blev ramt af sygdomme. I dag er opfattelsen heldigvis en anden og den nyeste aldersforskning viser, at det i langt højere grad er op til os selvat skabe en god alderdom. Det gælder ifølge Henning Kirk at styrke kroppen, holde hjernen skarp og være bevidst om, hvad man kan blive bedre til med årene. Alene og i samspil med andre mennesker.
En god søvn er guld værd Den almindelige opfattelse er, at vores hjerne har behov for at ”kommes sig” efter dagens aktiviteter. Vi skal restitueres, vores muskler, sener, led og knogler har brug for hvile. Vi skal endvidere have affaldet ud af kroppen. Hjerne har brug for, at der bliver ”vasket op” efter dagens hjernearbejde og vi skal have ryddet op og have dagens nye indtryk ordnet i ”bogholderiet”. Henning Kirk har 10 gode råd til en god nattesøvn, som du kan læse om i ovennævnte bog.
Brug din kropskraft og din hjernekraft ellers mister du den Vi er alle underlagt fordomme om alder og hjerner og det er vigtigt at være bevidst om det. For fordomme kan i sig selv virke som en bremse for motivationen til at holde hjerne i gang. På engelsk er der et ordsprog der lyder, ”If you don’t use it you loose it”.Sådan er det også med din krops- og hjernekraft. En god måde at holde hjernen stimuleret og skarp på er at gætte krydsord og løse sudoku.
Ifølge Henning Kirk gælder det om at få varierede former for stimulation, som aktivere dig til at bruge hjernen. Passiv underholdning styrker derimod ikke hjernen. Det styrker især hjernens skarphed at, du øver dig i fremadrettet tænkningi scenarier som skak og bridge, hvor du skal holde mange bolde i luften samtidig.
Det er ikke så længe siden, at ældre mennesker blev frarådet at være fysisk aktive. I hvert fald ikke alt for aktive. De skulle tage den med ro og kunne komme på et ”hvilehjem”, når de forlod arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke længere. Nu ser man seniorer i joggingtøj, på mountainbike og med håndvægte. Der er en god grund til motionsiveren. Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at du med fysisk aktivitet kan forlænge det raske liv.
Udover en styrket kondition er det også vigtigt, at du udbygger din muskelstyrke, smidighed og balanceevne. Træning af dine muskler giver dig øget muskelkraft og forbygger rygskader. En smidig krop styrker din reaktionsevne i trafikken. En god balanceevne kan hindre faldulykker. Du kan styrke din kropsbevidsthed, balance og smidighed ved hjælp af Yoga og Chai Chi.
Hold dig i fysisk og mental topform med et tilbud fra DGI’s Seniorkraft
Latteren længe leve Da den franske kvinde Jeanne Calment døde i 1997, 122 år gammel, havde hun netop fortalt omverden, hvad hun mente var forklaringen på hende slange liv: ”Jeg har altid været lattermild”. Min far havde et tilsvarende motto: ”Der skal være mindst tre ting at grine af om dagen”. Han blev dog kun 82 år, så han har nok ikke været tilstrækkelig lattermild ;-).
Det er sundt for os at blive grebet af latteren samt træne og vedligeholde vores lattermuskler. Det gælder om ikke at gå og ruge over ligegyldige ting eller ting man ikke kan gøre noget ved. Man skal vælge sine kampe med omhu – også når du søger et nyt job som senior. Se www.Seniorkraft.dk; www.Ældresagen.dk;
Seniorernes kreative drømme har gode muligheder på Godsbanens værksteder
Hos Kirkens Korshær i Aarhus skaber kreative seniorer og juniorer værdifulde og bæredygtige produkter af blandt andet brugt tøj, kasseret reklametekstil og gamle sikkerhedsseler
Her kan du udfolde dig kreativt i Aarhus Du kan benytte Godsbanens Åbne Værksteder, hvor du kan arbejde med træ, metal, tekstil, ler, grafik, print, foto og film. I Formværkstedet kan du arbejde med former, skulptur og design i forskellige materialer. Værkstedet råder over glasurer, begitninger og sinterbegitninger samt mulighed for at lave print på glas og keramik. Du kan også benytte Tekstil- og seriegrafikværkstedet og arbejde direkte på papir, træ eller plexiglas. Der er også mulighed for at arbejde med indfarvning og transfertryk. I Sy- og læderværkstedet er der forskellige maskiner og værktøjer, som du kan benytte, hvis du lave betrukne knapper, sætte snøreringe, sejlringe og nitter i diverse materialer.
Her kan du bidrage med din frivillige arbejdskraft Hvis du gerne vil yde en frivillig indsats som senior, kan du tage kontakt til Foreningsbutikken i Aarhus eller kontakte Ældre Sagen. Foreningsbutikken er navnet på et tilbud, som Klostergadecentret huser. Det frivillige hjælpearbejde er organiseret i Ressourcebanken, hvor der pt. er 90 frivillige tilknyttet.
Se http://www.foreningsbutikken.dk
Er du en ørn til IT, kunne du tænke dig at blive besøgsven eller holde et foredrag om dit liv og arbejde, så har Ældresagen i Aarhus en opgave til dig. Inden for det Social-humanitære område er der 14 forskellige initiativer, der har brug for frivillige kræfter. Det er blandt andet bisidderordningen, demens caféen, El-cykling, motionsvenner, multietnisk arbejde, skole og børnehavevenner.
Se www.aeldresagen.dk/Aarhus
Hos Kirkens Korshær skaber kreative seniorer værdifulde produkter
Her kan du være både kreativ, frivillig og skabe bæredygtige produkter I Kirkens Korshærs Systue, der ligger i Elise Smiths Skole i Nørre Alle i Aarhus, holder den kreative gruppe Nål og Tråd til. Gruppen består af frivillige og unge, der er ansat til projektarbejde. Gruppen er i alderen fra 19 til 77 år.
Hos Nål og Tråd forvandles de gamle stofrester, som Kirkens Korshær kommer i besiddelse af, til lækre stykker tøj, tasker og andet godt tekstil. Her skabes design ud af ingenting. Varerne sælges i korshærens to butikker og overskuddet går til korshærens velgørende arbejde. Alt genbruges og skabes nyt af. Udover produktmæssig bæredygtighed gælder indsatsen menneskelig bæredygtighed. ”Vi er her for at bære hinanden”, er systuens slogan.
Systuen er åbent daglig mellem 10-16. Mellem 10 og 25 mennesker dukker op hver dag for at give en hånd med til arbejdet. Er du blevet interesseret, så læs mere i Aarhus Stiftstidendes artikel fra den 14. oktober 2015: ”Design ud af ingenting” eller kik på www.kkaarhus.dk
Find et frivilligt seniorjob på Frivilligcentrets hjemmeside
Her kan du bidrage med din frivillige indsats Hvis du gerne vil yde en frivillig indsats som senior, kan du tage kontakt til Foreningsbutikken i Aarhus, til Frivilligcenter Aarhus eller kontakte Ældre Sagen. Foreningsbutikken har hjulpet til ved mange events i Aarhus i tidens løb. Herunder Tall Ships Race og Festugen i Aarhus. Det frivillige hjælpearbejde er organiseret i Ressourcebanken, hvor der pt. er 90 frivillige tilknyttet. Se mere på http://www.foreningsbutikken.dk
Hvis du gerne vil være frivillig, men ikke rigtig ved hvor eller hvordan, så kan du komme til en uformel frivilligsamtale hos en af Frivilligcenter Aarhus’ medarbejdere. Her vil du kunne fortælle om dine ønsker og forventninger til et frivilligt arbejde. Frivilligcentrets medarbejder vil så søge at guide dig rundt i byens/ landets mange tilbud med henblik på at finde et passende match. Book en frivilligsamtale på Frivilligcentrets hjemmeside: www.frivilligcenteraarhus.dk .
Frivilligcenter Aarhus har desuden en nyttig hjemmeside, hvor der er en oversigt over ledige frivilligjob i hele Danmark samt i de enkelte kommuner, herunder Aarhus. Se hjemmesiden: www.frivilligjob.dk .
Lad dig inspirere af de to ildsjæle Karin og Karin fra Them Hvis de ovennævnte tilbud ikke tilgodeser dine ønsker, kan du skabe dit eget frivillig job,som Karin Søby og Karin Fjeldberg har gjort det i Them. I Ældre Sagens medlemsblad fra oktober er der en meget inspirerende artikel om det frivillige arbejde, som de to har sat i gang. Karin Søby var hunderæd for at stoppe på arbejdsmarkedet, for hvad skulle hun så? En nabo satte hende i kontakt med Karin Fjeldberg og efter adskillige kopper kaffe fik de to gange Karin en god ide: De ville s seniorer, når de begge to forlod arbejdsmarkedet.tarte noget for unge
Siden januar måned har ideerne stået i kø for at blive ført ud i livet. Det første projekt, der er kommet i gang er ”De Unge Seniorer”. Tilbuddet retter sig mod personer i alderen omkring 60 år og forgår i Ældre Sagens regi. Siden er der kommet en kreativ-gruppe til, samt fællesspisning og foredrag. Fisketure, shopping, øl-smagning, bilgruppe er andre ideer i støbeskeen. De to gange Karin har følgende anbefaling til andre, der overvejer at starte en frivillig indsats op: ”Husk at leve livet. Har du en god ide, så prøv den af. Hvis du går ind i det med åbent sind, kan det aldrig gå helt galt.”
Blandt Folkestedets 200 frivillige foreninger er der også gode tilbud til seniorer
Folkestedet i Aarhus har også plads til dit frivillige initiativ Er du blevet inspireret til at sætte dit eget frivillige projekt i gang, så har Folkestedet i Aarhus et godt tilbud til dig. Folkestedet er en ramme om mangfoldighed og socialt samvær. I det rummelige hus, kan foreninger, klubber og interesseorganisationer i Aarhus gratis låne lokaler til at holde møder og udfolde deres aktiviteter. Foreningerne og deres aktiviteter spænder vidt fra mambo over madlavning til senioraktivitetsklubber, som der er 17 af. Der er 13 lokaler i huset, ca. 2500 mennesker bruger huset om ugen og ca. 200 foreninger har deres regelmæssige gang i huset. Folkestedet har også plads til dit gode initiativ! Se www.folkestedet.dk for yderligere information.
Et skarp og rammende pitch, en systematisk jobsøgningsstrategi, en taktisk brug af tilskud samt en forpligtende person er samlet set opskriften på et nyt job for seniorer såvel som juniorer.
Pitch Som jobsøger er det vigtigt at vide, hvem man er, hvad man kan og hvad man vil i forhold til et ønsket job. Det man kan, skjuler sig i de succeshistorier, som du har oplevet i dit (arbejds-)liv. Endvidere kan du ved at undersøge din persontype få et indblik i, hvad det er for værdier og præferencer, at du har som jobsøger. En bevidstgørelse af egen persontype samt de succeshistorier, som du er stolt af er vigtig at have klar til en præsentation, når jobchancen byder sig.
At være bevidst om henholdsvis sin type og sine jobsuccesser er, hvad man i moderne jobsøgning kalder et pitch. Kan du din pitch, er du i stand til at kunne fortælle din kommende arbejdsgiver, hvordan dine kompetencer/ successer vil kunne skabe værdi i dennes virksomhed. At kunne sætte sig ind i virksomhedens situation og anskueliggøre, hvordan du kan gøre en værdifuld forskel er, hvad arbejdsgivere vil høre, når du søger et job.
Er du interesseret i at læse mere om pitch kan du finde relevant og inspirerende tip i Ballisagers bog: Moderne Jobsøgning fra 2014. En underholdende måde at blive lidt klogere på sin persontype, kan du finde på Jobindex’s hjemmeside under Persontypetest.
Prøv ugeskemaet for den målrettede jobsøgning
Systematik Et er, at kunne overbevise arbejdsgiveren om sine egne fortræffeligheder, et andet er, overhovedet at komme til en jobsamtale. Her er det, at begrebet systematik er relevant. Arbejdsgivere er forskellige og deres rekrutteringsmåde er også forskelligartet. En frisk undersøgelse, der er offentliggjort i Ballisagers Rekrutteringsanalyse 2015 viser, at private og offentlige arbejdsgiverne har 4 hovedrekrutteringskilder: Annoncering, netværk, LinkedIn og uopfordret ansøgning.
Disse 4 jobsøgningsmåder bør du naturligvis kende og have afprøvet, da arbejdsgiverne benytter disse kilder i forskelligt omfang. For at være sikker på, at du som jobsøger rammer plet, må du derfor arbejde systematisk med mindst disse 4 forskellige jobsøgningsmåder. I Ballisagers bog Moderne Jobsøgning er der et ugeskema for en sådan systematisk jobsøgning, som jeg på det varmeste kan anbefale at benytte sig af.
Praktik eller løntilskud har god effekt. Brug dem som “smøremiddel” til dit næste job
Tilskud ”Den der smør godt – kør godt” siger et ordsprog. Visdommen i dette ordsprog kan du benytte dig af, når du fx efter en uopfordret ansøgning har ringet og fået aftalt et møde med en arbejdsgiver. Hvis mødet går godt, men arbejdsgiveren alligevel undlader at tilbyde dig job med begrundelsen, at der ikke er råd til at ansætte dig, så kan du anføre, at du godt kan fremskaffe en del af medfinansieringen til starten på din ansættelse.
Som 50+ er du berettiget til 4-ugers virksomhedspraktik hos en arbejdsgiver, uden at det koster arbejdsgiveren noget. Du er også berettiget til et løntilskudsjobpå op til 4 måneder ved en offentlig arbejdsgiver og op til 6 måneder hos en privat arbejdsgiver. Ved den offentlige arbejdsgiver er der en mindre udgift forbundet med din ansættelse og ved den private ansættelse er der tale om, at arbejdsgiveren ca. skal betale halvdelen af din løn. Det er da et godt tilbud, som en fornuftig arbejdsgiver ikke vil sige nej til. I følge Jobindsats fra sept. 2015 er chancen for at få job efter en praktikperiode på 27 %, efter et offentligt løntilskud på 46 % og efter et privat løntilskudsjob på 62 %. Det er da ikke så ringe. Tag kontakt til det lokale Jobcenter og få de relevante blanketter med til de kommende samtaler.
Forpligtigelse For de fleste jobsøgere kommer der et tidspunkt, hvor afslag og manglende respons kommer til at påvirke motivationen negativt. I den situation er det vigtigt ikke at give op eller sænke ambitionsniveauet. En god måde at fastholde dit engagement på er, at du får en allieret, der kan støtte dig i din jobsøgning. En du har respekt for og føler dig forpligtiget overfor. En som du mødes med en gang om ugen og hvor du drøfter resultatet af ugens jobindsats og aftaler næste uges jobsøgningsstrategi. En som bakker dig op og som kan give dig sparring med sund fornuft.
Forpligtigelsen kunne også ligge hos den jobsøgningsgruppe, som du er en del af. Senior Erhverv Aarhus kunne være en sådan gruppe, som du kunne forpligtige dig overfor. Hvor du kunne træne din pitch, hvor du kunne få understøttet din systematiske jobsøgning og få ideer til, hvordan du kan benytte dig af Jobcentrets mange gode tilbud. Fire gange held og lykke med jobsøgningen.
Seniorvejen 