Overgange uden undergang. Eller hvordan man som senior kan klare skiftet fra arbejdsliv til pension uden at falde i det dybe, tomme rum.

Overgange bogforside
Er overgangen som fuglenes flugt på himlen eller som havets ukendte dyb?

Forfatteren Sven Erik Henningsen har skrevet en nyttig brugsbog for kommende pensionister. Fyldt med afklarende analyser, konkrete og illustrative personbeskrivelser samt eftertænksomme spørgsmål til læserens videre arbejde. Den bedste bog, som jeg har læst om dette emne med masser af A-ha-oplevelser. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades.

Faldet i det tomme rum
Sven Erik Henningsen er både teoretiker og praktiker i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv. Efter at være blevet hjerteopereret anbefalede lægerne forfatteren at trappe ned for arbejdet og ændre livsstil. Det gjorde han så. Efter en periode på halv tid gik Sven Erik Henningsen som 63-årig på pension, forlod arbejdet som underviser og forsker, først ved Ribe Statsseminarium, der efter en hårdhændet centralisering blev nedlagt, siden som underviser og forsker ved Universitetet i Esbjerg.

Efter pensioneringen faldt forfatteren ned i et af de berømte tomrum. Det var det, der fik ham i gang med at tænke over, hvad der sker, når man forlader arbejdsmarkedet kun delvis frivilligt. I sin søgen efter en rolle som pensionist har han læst en del om emnet, som dog mest har handlet om økonomiske forhold og sjældent om de psykologiske, eksistentielle, sociale og kulturelle sider af sagen. Denne mangel var forfatterens motiv til at skrive bogen.

Hvert kapitel behandler således de typiske forandringer, der finder sted i forbindelse med dette livsstilsskifte. Udover at trække på egne erfaringer refererer forfatteren til relevante forskningsresultater og undersøgelser. De beskrevne forandringerne giver forfatteren ”kød og blod” ved at beskrive og analysere en række personers individuelle fortællinger, der viser, hvilke forandringer disse personer har oplevet.

Bogen består af 12 kapitler, der har følgende overskrifter:
1. Hvad ved forskerne om overgangen?
2. Schlossbergs teori om overgange.
3. Forskellige opfattelser af overgange til pension.
4. At betyde noget for andre – som pensionist.
5. Arbejde og identitet.
6. Relationer.
7. Meningen med livet – også efter arbejdet?
8. Pension og frivilligt arbejde.
9. Faser og veje.
10. Forberedelse.
11. Konkrete forslag.
12. Pensionistlivets ABC.
Efter hvert kapitel er der udfordrende spørgsmål til læserens videre refleksion og handling.

Overgange og livsform
I bogen præsenteres løbende en række forskellige analytiske værkstøjer, der kan hjælpe læseren med at forstå sin egen overgangssituation. Det første der præsenteres er begrebet Overgang. Hvordan skal en overgang forstås og hvilke typer af overgange findes der? (og hvilken er relevant for læseren?)

En overgang forstås af forfatteren som en begivenhed eller en ikke-begivenhed, der i et menneskes liv resulterer i ændring i relationer, rutiner, roller og antagelser.
Der findes tre typer af overgange: 1. Den forventede overgang (fx fra job til pension som 65-årig). 2. Den uventede overgang (fx en fyring som 55-årig). 3. Den udeblevne overgang (fx en forfremmelse som 60-årig, der ikke indtrådte).

En overgang foregår altid i en kontekst og forfatteren bruger begrebet Livsform til at sætte overgangen i relief. Menneskets adfærd er forankret i deres livsform og det er igennem den, at de forstår centrale begreber som arbejde, familie, fritid og frihed, der danner en strukturel helhed for den enkelte. Der findes tre typer af livsformer, som vi alle indgår i og som kan lette eller besværliggøre overgangen fra arbejde til pension.
De tre livsformer er 1. Den selvstændige livsform. 2. Lønmodtagerlivsformen. 3. Den karrierebundne livsform.

Ved at se overgangen gennem ”livsformbrillerne” ser forfatteren, at for den gruppe, der tilhørte den selvstændige livsform, er det alt i alt positivt at være trådt ud af arbejdsmarkedet, fordi det giver mere tid til at være sammen med familien og opdyrke nye fritidsinteresser. For pensionister, der tilhører karrierelivsformen, mens de arbejder, synes tabet af arbejde og identitet, der følger med, at være mærkbar større end hos lønarbejderen. Personer med en lønarbejderlivsform skemalægger sin dag med spændende fritidsaktiviteter, måske fordi der kun er fritid, hvis der også er pligttid (arbejde).

På dette sted i bogen har forfatteren udarbejdet et skema om faktorer, der har indvirkning på overgangen fra arbejde til pension. Et skema som læseren opfordres til at prøve af og afdække ressourcer samt reflektere over den nye indsigt. Et nyttigt arbejde, der kun kan anbefales.

Arbejde og identitet
Det er forfatterens påstand, at der er en snæver sammenhæng mellem det arbejde vi udfører og den identitet, som vi har. Hvor vi tidligere var noget i kraft af vores slægt, familie eller klasse er vi nu noget primært i kraft af det arbejde, som vi udfører. Når arbejdet forsvinder, så opstår der to huller i tilværelsen – tidshullet og identitetshullet. Det er disse huller, der skal fyldes op, når man går på pension.

Forfattere viser via snedkerens praksis, hvordan arbejdet bidrager til identitetsdannelsen. Hvis snedkeren skal lave et bord, skal han tage en beslutning, gennemføre en planlægning, udføre et praktisk arbejde og har så det færdige produkt i hånden, der kan evalueres om det svarer til snedkerens ønske om et bord. Hvis det godkendes kan snedkeren nu sige, at han er en bord-mager og dette færdige arbejde bidrager nu til hans selvopfattelse og identitet. Tilsvarende vil andre arbejdsopgaver, der løses tilfredsstillende bidrage til snedkerens identitet.

Det næste spørgsmål er så, hvordan det at gå på pension kan være identitetsdannende? Hvad er det for en slags arbejde man udfører? spørger forfatteren. Det er forfatterens påstand, at vores arbejdskraft er nok gået på pension, men vores kompetencer er ikke gået på pension. Det drejer sig derfor om – som hos snedkeren – at have en fremtidsplan. Dog ikke om en ny stol, men om sit seniorliv eller et ”pensionistprojekt”, der tilgodeser behovet for sammenhæng i ens identitet og selvforståelse.

Dvs. at man i sin senioraktivitet skal have en forestilling om, hvem man har været (fortid), hvem man er her og nu (nutid) og hvad man gerne vil være (i fremtiden). Denne forestilling om et tidsforløb i livet indeholder en vis sikkerhed for, at der er sammenhæng i ens liv over tid.

En (senior-) plan eller et (senior-) projekt er med andre ord afgørende for at kunne fylde det tomme tids- og identitets-hul op.

Fællesskab og forpligtelse
Hvilke aktiviteter kunne i givet fald være relevante at beskæftige sig med? Forfatteren peger på motion som eksempel på en aktivitet, der kunne styrke den nye pensionistidentitet. Men det er ikke ligegyldig om du dyrker motion for dig selv eller sammen med andre. At gå i et fitness center for at dyrke motion vil bringe dig i god form, men at cykle på motionscykel eller løbe på løbebånd vil næppe føre til, at du ender med at opfatte dig selv (din identitet) som cykelrytter eller maratonløber.

Hvis du derimod melder dig ind i en løbeklub, træner og snakker med de andre, drikker en øl og deltager i diverse løbekonkurrencer, fordi du kan lide at løbe, konkurrere og fællesskabet omkring det, så er du formentlig i gang med at skabe dig en ny identitet!

For at kunne klare sig og bevare en vis identitet er det i følge forfatteren formodentlig nødvendigt at knytte sig til institutioner, som skal have en vis tyngde og kompleksitet for at kunne fungere som projektbærende og identitetsskabende. Tilknytningen til disse institutioner skal kunne strukturere en væsentlig del af ens tid og tanker og være forenelig med socialt anerkendte værdier. Fx i form af frivilligt arbejde eller kunstnerisk aktivitet.

Det er således igennem arbejdet, at vi hver især omsætter vores intentioner om at blive til en bestemt person/ identitet. Vi udkaster ideer og forestillinger om vores fremtid, omsætter disse ideer til konkrete resultater gennem vores arbejde og får en tilbagemelding om det ønskede resultat er opnået. Gennem arbejdet realiseres vores stofskifte med naturen og resultatet af processen virker bekræftende tilbage på vores selvopfattelse og identitet. At vi faktisk bliver denne identitet beror dog på om de andre / institutionen vil anerkende den efterstræbte identitet. Om den nye identitet har robusthed beror på omgivelsernes fortsatte anerkendelse.

Forside - Seniorvejen
Seniorvejen.com – rammen om mit seniorprojekt

Eksempel på en ændret identitet
Hvordan kan dette identitetsarbejde nu forstås helt konkret? Jeg vil tage mit eget eksempel og udfolde det på baggrund af forfatterens model.

Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg været lønmodtager hele mit liv, dog ikke med en udpræget lønmodtagerlivsform. Jeg havde sideløbende med mit arbejde deltaget i frivilligt og organisatorisk arbejde fx formand for en lærlingeklub, medlem af en institutbestyrelse og tillidsrepræsentant for en AC-gruppe. Jeg gik heller ikke på arbejde blot for pengenes skyld, men opfattede mine forskellige arbejdsopgaver (fx underviser, centerleder, udviklingskonsulent) som en mulighed for at udvikle nye sider af min person/ identitet. Så lidt karrierelivsform har der også været over mit arbejdsliv.

I forbindelse med den planlagte afgang fra arbejdsmarkedet i 2015 havde jeg overvejet, hvad tiden skulle bruges til, når jeg nu ikke længere skulle møde til det fast strukturerede og forudsigelige lønarbejdsliv. Ved afskedsreceptionen annoncerede jeg, at jeg nu ville prøve den selvstændige livsform i form af konsulentvirksomheden Seniorvejen.com. Hvor jeg tidligere havde hjulpet ledige ind på arbejdsmarkedet, ville jeg nu prøve at hjælpe dem ud af arbejdsmarkedet igen! I forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet findes der mange tilbud. I forhold til at komme ud af arbejdsmarkedet findes der meget få tilbud. Denne mangel skulle Seniorvejen afhjælpe.

Fra 2015 og frem til i dag har jeg arbejdet på at få udviklet og etableret denne virksomhed. Den har så at sige været rammen om mit ”pensionistprojekt”, som Svend Erik Henningsen kalder det. Hvordan har jeg nu skabt struktur og forpligtelse i dette projekt? Jeg har engageret mig i en række nye arbejdsopgaver og knyttet mig til en række institutioner/ netværk, som har givet min identitet nye facetter. Det at starte egen virksomhed kræver udvikling af en række nye kompetencer: Fx at kunne sælge, at kunne finde kunder og at kunne bruge de sociale medier.

For at kunne sælge noget skal man kende kundernes behov, så jeg meldte mig ind i en række seniororganisationer for at komme i øjenhøjde med kunderne: fx Senior Erhverv, Seniorer uden Grænser og FUAM – Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder.

For at kunne finde kunderne må man være synlige – dels i den skrevne- og den elektroniske presse, men også på de sociale medier. Så jeg oprettede min egen hjemmeside: Seniorvejen.com og koblede den på en række kendte sociale medier: Fx Twitter, LinkedIn og Facebook. Arbejdet med at udvikle Seniorvejen har jeg delt på de sociale medier blandt andet via månedlige blogs om seniorrelevante emner, fx anmeldelser af nye bøger for seniorer.

For at blive anerkendt både i organisationerne og på de sociale medier er det nødvendigt at levere et brugbart stykke arbejde, der har værdi for henholdsvis organisationen og de potentielle kunder. For at opnå denne anerkendelse af min nye identitet som selvstændig konsulent, coach, blogger m.m., har jeg som bestyrelsesmedlem påtaget mig en række opgaver, som skaber struktur på min seniortilværelse. Fx oplægsholder på netværksmøder i Senior Erhverv, Facebook-ansvarlig for de gode nyheder i Seniorer uden Grænser og projektudvikler og frivillig igangsætter i et nyt EU-projekt: Seniorer Social Entrepreneur.

Ny robust identiet
Etablering af egen virksomhed har således genereret en række nye udviklingsopgaver, hvor arbejdet med at løse disse opgaver har været identitetsskabende for min nye rolle som pensionist. Dette identitetsskabende arbejde er blevet understøttet/ struktureret af de forskellige institutioner, som jeg er indgået i. På den måde har jeg fundet en ny livsform med både valgfrihed, struktur og forudsigelighed samt robusthed i forhold til min nye identitet.

I resten af bogen Overgange vise forfatteren Sven Erik Henningsen, hvordan vi hver især kan udbygge den nye identitet. Med gode eksempler, spørgsmål til eftertanke og anbefaling af relevante hovedveje ind i pensionisttilværelsens nye identitet.

Bogen kan anbefales på det varmeste. Bør ligge på enhver seniors arbejdsbord inden arbejdspladsen forlades!

 

 

Fest og hårdt arbejde for de fyrede

fff-seksfoto
Fest For Fyrede i Globus1 med mediernes opmærksomhed, virksomhedernes opbakning og netværkets engagement

Over 400 ledige seniorer og juniorer havde den 6. september sat kurs mod Senior Erhverv Aarhus, PowerjobMidt samt Jobindex’ fællesarrangement Fest For Fyrede i Globus1, Brabrand. Fra kl. 7.00 til 15.30 summede lokalerne af arbejdsivrige i alle aldre samt hjælpere, oplægsholdere, workshopholdere og messedeltagere. P4 Østjylland var på pletten kl. 8.00 og fik sendt direkte interview med både arrangører og deltagere. Udenfor døren stod Kaare Danielsen fra Jobindex, klar til at byde velkommen og vise på plads. En god dag for de ledige med både fest og hårdt jobsøgningsarbejde havde taget sin begyndelse.   

Indre power og aktiv netværk er jobvejen frem
Festen blev indledt med et oplæg fra rådmand Thomas Medom fra Aarhus Kommune, der blandt andet kunne fortælle om sin egen oplevelse af arbejdsløshedens brutale ansigt i Herning, hvor hans mor, der havde arbejde som syerske i 30 år, pludselig så sin tekstilarbejdsplads udflyttet til Polen. Efter denne rapport fra det virkelige liv blev deltagerne budt på fem inspirerende oplæg: Bliv direktør i dit eget liv. Ballisagers rekrutteringsanalyse 2016. Find din indre Power og netværk dig til drømmejobbet. Alternativ jobsøgning og Fra fyrings-offer til karriere-kriger.

Susanne Frandsen lagde i sit oplæg Bliv direktør i dit eget liv vægt på rydde op i sit indre og ydre lederskab. Slip kufferten med de dårlige vaner, lyt til dit hjerte og slip din passion løs var oplægsholderens opfordring til de morgenfriske tilhørere. Der var mulighed for at købe Susannes bog og komme på kursus til meget fordelagtige priser.

Ann Berry-Mejsner fra Konsulenthuset Ballisager havde en dugfrisk rekrutteringsanalyse fra 2016 med og kunne fortælle, at arbejdsgiverne i gennemsnit benytter 3 forskellige rekrutteringskanaler. Topscorerne blandt arbejdsgiverne er Den skriftlige ansøgning (63 %). Netværk (58 %) og LinkedIn (42 %). Den uopfordrede ansøgning kom ind på fjerdepladsen (29 %). Så enhver jobansøger bør nødvendigvis beherske disse 3-4 kanaler i sin jobsøgning. Herudover var der gode råd om ansøgning- og CV-længde, referencer og eksamensbeviser samt strategi for telefonopkald til kommende arbejdsgivere. Rekrutteringsanalysen kan hentes gratis på Ballisagers hjemmeside.

Karina Boldsen havde i sit oplæg Find din indre power frem og netværk dig til drømmejobbet særlig fokus på det skjulte arbejdsmarked, netværkets kvaliteter og de sociale mediers stigende betydning. Iflg. Danmarks Statistik besættes 82 % af alle job således uden jobopslag. Dit netværk kan hjælpe dig meget mere end du tror, du skal blot ikke bede det om at finde et job til dig! Karina opfordrede deltagerne til i stedet for at bede om navnet på en kontakt, der kan bringe dig videre i din jobsøgningsproces.

Alternativ og proaktiv jobsøgning
Kaare Danielsen havde gode forslag til Alternativ jobsøgning. Han oplyste blandt andet, at der bliver 400.000 ledige hvert år og 80 % af disse får et nyt job indenfor 12 måneder. Du skal være med i denne rotation! var Kaares opfordring til de fremmødte. Kaare havde også et bud på, hvor fremtidens job er: Teknologi og IT, Menneskelig kontakt og Service og industri. Den teknologiske udvikling vil fortsætte og overflødiggøre fag og jobområder, men vil heldigvis også skabe nye jobfunktioner. Den menneskelig kontakt inden for undervisning, opdragelse og omsorg vil der også være behov for i fremtiden, ligesom vedligeholdelses- og reparationsarbejde også vil bestå i fremtiden. Så hold øje med disse jobområder når du kikker efter et nyt job.

Kaare havde også en række gode og praktiske tip til, hvordan du får jobbet: Find ud af hvad du vil. Lav en god ansøgning og Overbevis til samtalen. Vær fleksibel med geografi, jobindhold og lønniveau. Brug dit eget netværk. Brug andres netværk. Brug telefonnettet! Søg job i de små virksomheder, de vokser og de outsourcer ikke. Det kunne de fremmødte så tænke lidt over. Kaare slutte af med at reklamere for Hjemmesiden Jobindex’s mange nyttige hjælpemidler, fx Jobannoncearkivet, der er uundværlig, når du skal søge en uopfordret stilling: Se i arkivet, hvordan firmaet tidligere har søgt medarbejdere!

Dagens sidste oplægsholdere var Susanne Eberhard og Lars Møller, der med oplægget Fra fyrings-offer til karriere-kriger gav forsamlingen er opsang om negativ og positiv selvopfattelse. Hvis du fx opfatter dig selv som fyret, ustruktureret og gammel, så vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig på denne måde! Hvis du i stedet for opfatter dig som veluddannet, med gode resultater, ung og fyldt med livserfaring vil arbejdsgiveren nok også opfatte dig således. Opgaven er at droppe offerrollen og vælge krigerrollen. Så det gode råd var at fokusere på det positive, ressourcerne og den ønskede jobprofil/ identitet.

Så i stedet for at fortælle andre, at du er ledig og har en ledighedsidentitet så fortæl dem, at du er jobsøgende og har en jobsøgningsidentitet. Vælg at være proaktiv i stedet for at være inaktiv, reaktiv og præaktiv, var Susanne og Lars’ råd til fremmødte. Valget er dit, hvis du vil og tør vælge. Du kan vælge offerrollen eller krigerrollen. Hvis deltagerne stadig var i tvivl om, hvilken vej der kunne føre til jobbet var både Lars og Susanne klar med et attraktivt kursustilbud.

Nyttig workshopinspiration og erfaringsudveksling
Parallel med foredragene var der fire inspirerende Workshops med emnerne: Om at være autentisk. Dine rettigheder og muligheder for uddannelse som ledig. Når ledighed bliver til stress og Om kropssprog og diktion. De forskellige workshops blev hurtig overtegnet og de deltagende kunne fortælle om inspirerende oplæg og god debat.

På minimessen kunne de fremmødte få information om vikarjob, job efter (transport-)uddannelse, attraktive (senior-)netværk, coaching, jobcentrenes mange støttemuligheder samt få taget et godt nyt foto til CV og visitkortet. Senior Erhverv Aarhus informationsstand havde godt besøg hele dagen. Både lokale og regionale seniorer havde bevæget sig til Globus1 til en god snak om job og netværk. Syv nye medlemmer blev det til, som ønskes velkommen i netværket.

Efter en begivenhedsrig festdag med inspirerende oplæg, nyttige netværksaktiviteter, aktiv virksomhedskontakt samt praktisk og hårdt oprydningsarbejde kunne de fremmøde ledige gå hjem med fornyet energi og med en ny jobkrigerudrustning.

Senioriværksætter, er det noget for dig? Seniorerne har forudsætningerne så tag valget og bliv selvstændig

Slangetæmmer
Marokkansk senioriværksætter med egen slangetæmmer virksomhed

En ny undersøgelse afliver myten om, at det er de unge iværksættere, der står bag de fleste nye virksomheder. Den eneste aldersgruppe i USA med stigende iværksætteraktivitet de seneste årtier er seniorer mellem 55 og 65 år. En tilsvarende tendens kan ses i Danmark. Forklaringen er, at seniorerne har de helt rigtige forudsætninger for at blive iværksætter. Bliv inspireret af de nye oplysninger, benyt dig af de mange nyttige hjælpemidler og bliv en af de 1000 nye senioriværksættere, der hvert år etablerer sig i Danmark.

Myten om de unge vækst-iværksættere står for fald
Derek Thomson har i artiklen ”A terrible myth is surrounding millennials and entrepreneurship” (2016) dokumenteret at Millennials-generationens (de 20-35 åriges) betydning i forhold til etablering af nye virksomheder er stærkt overdrevet og udtryk for en sejlivet myte. Derek Thomson underbygger sin påstand med statistik: Andelen af unge under 30 år, der ejer en virksomhed er faldet med 65 % siden 1980’erne og er nu på det laveste niveau de sidste 25 år.  Gennemsnitsalderen for en vellykket start-grundlægger er omkring 40 år. Den typiske amerikanske iværksætter er ikke en Skateboarddreng i hættetrøje – det er hans mor eller far! Faktisk er den eneste aldersgruppe med stigende iværksætteraktivitet i de sidste to årtier seniorer mellem 55 og 65 år.

Det handler om ressourcer og alder
Hvad kan være grunden til, at seniorerne har en større grad af iværksætterlyst og succes end de yngre, juniorer? Erik Back har i sin blog ”Hvem er de bedste iværksættere? – ikke dem du tror” (2016) er forklaring på denne kendsgerning. Når vi tænker på en iværksætter, ser vi nok en ung fremadrettet person for os. En person fyldt med energi, ideer og gåpåmod. Iværksætteren forestiller vi os siddende i et kontorfællesskab med andre idérige unge. Det er muligt, at mange unge kaster sig ud i at prøve sig som iværksætter, men den succesfulde iværksætter ser helt anderledes ud, hævder Erik Back.

I Danmark er der flere iværksætter på over 50 år end under 25 år. Dvs. der er flere ældre, der starter virksomhed, end helt unge. Det er bare tit de helt unge undtagelser, vi hører om i pressen. I Danmark er 26,5 % af alle mellem 55 og 65 år, selvstændige. Det gælder for de fleste iværksættere, at de først begynder at få succes, når de har rundet 40 år.

Grunden til det er helt enkel. Det handler om ressourcer. Vi har først opnået de ressourcer, vi har brug for, når vi har passeret de 40 år. Det er den slags ressourcer, der kan øges når de bruges. De kaldes også for kapital. Ældre iværksættere har mere kapital:

1. Livskapital. Der skal mere end en god idé til at drive en virksomhed. Modenhed og erfaring er væsentlige faktorer i planlægning, finansiering, at træffe beslutninger og lede andre mennesker.

2. Videnkapital. Flere år betyder mere viden. Netop fordi det er en viden, der kommer med alderen, er den automatisk indbygget. Ældre iværksætter er derfor bedre til at komme problemer i forkøbet og at finde løsninger.

3. Social kapital. Netværk har stor værdi og kan være en afgørende faktor for succes. Jo ældre man er, jo mere tid har man haft til at investere i sine personlige og professionelle relationer.

4. Finansiel kapital. Penge har betydning, og de ældre iværksættere har som regel flere penge at investere.

Skab et arbejde, der kan holde dig beskæftiget livet ud
Som 40-årig har du den bedste alder til at skabe nye spændende produkter, til at starte en vækstvirksomhed, til at udnytte din indsigt og styrker. Det er nu, du skal skabe et arbejde, hvor du kan gøre en forskel. Et arbejde der vil holde dig beskæftiget livet ud. Alder er ikke en hindring for at blive iværksætter, – den er en forudsætning, lyder Erik Backs opfordring til at tage det første skridt mod etablering af egen virksomhed.

Visdom ved hånden
Hvis du nu gerne vil i gang som senioriværksætter, hvor skal du så starte? Hvis du fx kunne tænke dig at blive en succesfuld konsulent og tjene penge på din erfaring, viden og intelligens uden at skulle udføre en masse hårdt arbejde. Kenneth S. Schultz, der har været konsulent på bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets Psykologi” (2016), peger på en række forhold, der skal være i orden:
– Du skal besidde en betragtelig ekspertise om et emne, som folk har brug for hjælp til.
– Du skal have adgang til et stort professionelt netværk, hvor du kan finde kunderne.
– Du skal have undersøgt markedet og fundet ud af, hvor der er brug for dine talenter.
– Du skal have undersøgt konkurrencesituationen. Er der et marked for din ydelse og kan du sælge den?

Som selvstændig konsulnet er det endvidere nødvendigt at markedsføre sig:
– Benyt dig af de kontakter, som du har fået mens du arbejdede.
– Præsenter dig selv på nettet. En flot hjemmeside er uundværlig. Vær synlig på de sociale medier.
– Vær til stede, hvor dine kunder er: Seminarer, messer, foredrag, konferencer etc.
– Vær klar med din Pitc/ elevatortale, visitkort m.m. når du møder en potentiel kunde.

Få hjælp til din iværksætterbeslutning
Har du det, der skal til? Måske skal dine kvalifikationer ajourføres fx inden for (online-)salg, markedsføring og økonomi. I bogen ”Genopfind dit liv. Seniorlivets psykologi”, kan du finde en vej til at håndtere ændringer i dit liv på en måde, der er rigtig for dig. Bogen er fuld af praktiske råd og svar på mange af de store spørgsmål, som seniorer tumler med ved overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen. Bogen giver dig klare strategier til at få det bedst mulige ud af dit seniorliv.

Bogen består af seks kapitler, der omhandler de fleste spørgsmål, der melder sig i den lange proces fra at have sagt farvel til arbejdsmarkedet og goddag til seniorlivet:
1. Arbejde og livet. Senior i en sammenhæng.
2. Tiden er moden. Planlæg seniorlivet.
3. Hold hjulene i gang. Mod et nyt daggry.
4. Tilpasningsperioden. De førte år som senior.
5. Det gode liv. Sørg for dig selv og dine nærmeste.
6. Den nye dig. Genopfind dig selv.

Bogen er ”letfordøjelig” med mange inspirerende illustration, korte kapitler med væsentlige spørgsmål og anbefalinger til eftertanke og beslutning. Bogens Indhold, herunder de praktiske øvelser og metoder er baseret på nyere forskningsresultater og vidner om forfatternes grundighed, seriøsitet og formidlingsevne. Bogen kan anbefales på det varmeste.

Er der praktiske erfaringer du som kommende senioriværksætter kan støtte dig til? Jeg har fundet et enkelt EU-projekt, som opsamler erfaringer og giver anbefalinger. Herudover findes der en Facebookside, der pt. har ca. 23.000 iværksætterinteresserede brugere. Endelig findes der jo også litteratur om Iværksætteri samt institutioner og konsulenter, der kan støtte og vejlede dig.

Europæiske erfaringer med senioriværksætteri
I perioden 2010-2013 blev det EU-støttede projekt Senior Enterprise gennemført. Projektet havde som formål at motivere 50+ til en større grad af iværksætteri. Det kunne være start af en virksomhed, alene eller sammen med andre, køb eller investering i en virksomhed, der rådgiver iværksætter eller støtte til innovation inden for en virksomhed, der ejes af en anden. Kun Irland, England og Frankrig var med i dette projektforløb.

Baggrunden for at iværksætte Senior Enterprise var en bekymringer i EU over udfordringerne med en aldrende befolkning, behovet for at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og iværksætteraktiviteter i hele EU. Det var forventningen, at Senior Enterprise ville føre til, at flere virksomheder ville blive startet, at flere investeringer ville blive foretaget og at flere ældre ville være aktive som rådgivere og udvikler af nye virksomheder.

Projektet var opdelt i fire indsatsområder:
1. Raising Awareness. (At bevidstgøre om de mange måder, som 50+ kan engagere sig i iværksætteri samt de mange nyttige effekter, der kan udledes af dette engagement)
2. Starting and Partnering. (At opmuntre et større antal 50+ til at blive iværksættere samt at starte en ny virksomhed, enten individuel eller med en yngre partner)
3. Investing and Acquiring. (At opfordre et større antal 50+ til at blive investorer eller tilslutte sig en virksomhed, som var startet af en anden iværksætter)
4. Advising and Innovation. (At inspirere et større antal rådgivere /mentorer blandt velkvalificerede og erfarne ældre til at støtte 50+ iværksættere)

Eksempler på Seniorers iværksættererfaringer
På projektets hjemmeside kan du læse om en række rollemodeller, som med glæde fortælle deres historie om, hvordan de startede en ny virksomhed som 50+. Her er både videointerviews, profilbeskrivelser og gode råd til senioriværksættere. For eksempel giver den 50-årige IT-iværksætter John Brophy dette gode råd til komende senioriværksættere: ”The one thing I have learned is that you can’t stand still but by being positive and not setting any limits there is no knowing what you can achieve. The advantage of being a little older when starting a business is that you know what doesn’t work!”
Læs mere på projektets hjemmeside: http://www.seniorenterprise.ie/

Spørg Iværksætter Netværk
Facebooksiden Iværksætter Netværk er en offentlig gruppe med pt. 23.046 medlemmer. Der står følgende om reglerne for at benytte hjemmesiden: Dette er et mødested for iværksættere, erhvervsdrivende og folk med interesse for forretning. Formålet er at give og modtage vejledning, ved at dele oplevelser og erfaring med iværksætteri og forretningsdrift. Derfor er det IKKE tilladt med reklame. Det betyder NEJ til reklame, salg og selv promovering. Herunder også nej til salg af virksomhedens produkter, materialer og udlejning af lokaler. MLM er IKKE tilladt! Hverken at rekruttere eller promovere. Det er altid tilladt at referere, henvise og anbefale, når det har relevans for spørgsmål, stillet af trådstarter.  Respekter venligst ovenstående og vær så venlig at tale ordentligt til hinanden, således det bliver ved med at være et godt sted for alle at være. Det er jo JER, der er her, som skaber værdien for hinanden.

Formålet er også at styrke netværket, da dette er altafgørende både for at starte en virksomhed, men også for at skabe vækst. Man skal ikke nødvendigvis arbejde hårdt for at oparbejde et netværk, men man skal huske de mennesker man møder. Se muligheder i mennesker og vælge samarbejdspartnere med omhu.

På Facebooksiden er der ikke en specifik undergruppe for senioriværksættere, men mange af de spørgsmål og svar, som ikke-seniorer giver på denne side, kan give inspiration til Senioriværksættere. Når du er medlem af gruppen kan du gå ind på de enkelte gruppemedlemmers Facebook-profil og se, hvad de er optaget af eller har forstand på.

De sidste nyheder/ spørgsmål har drejer sig om
– Gebyr på erhvervskonto
– Relevante annoncesteder for App-udviklere
– Størrelsen på en fair timeløn til et bijob hos et vikarbureau
– Gode afsætningskanaler for et overskudslager
– Iværksættere, der har erfaring med at filme og klippe. 

Læs mere på https://www.facebook.com/groups/44076347394/

Læs også mine Blogs ”Få fod under eget bord. Start som senioriværksætter” og ”Gør som 1000 andre seniorer. – Bliv senioriværksætter”.
Kik endvidere på min hjemmesideoversigt, hvor der er link til relevante institutioner og konsulenter, der hjælper iværksættere.
Bogen kan stadig anvendes. Se på min hjemmeside med Bøger og artikler til inspiration. Her er der gode bøger om iværksætteri.

Hvad er din strategi for seniorlivet? Er det en befrielse, et tab eller en ny åbning efter arbejdslivet? Bliv inspireret af nye trends fra USA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorlandsbyens Torv er ofte rammen for den fortsatte udvikling af seniorerne

Inspiration fra USA
På en del områder er USA lidt foran Danmark i udviklingen. Googles selvkørende biler, deleøkonomi indenfor bolig og transport, seniorsamfund samt et nyt fleksibelt tilbagetrækningsmønster for seniorerne er eksempler herpå. Er disse ideer brugbare og kan de overføres til Danmark? Deleøkonomierne er allerede i fuld gang med deling af boliger og biler og flere aktive seniorsamfund er etableret i Danmark. Inden for arbejdsmarkedet i USA er der dukket en ny trend op, som måske også vil gøre sin entre i Danmark. Seniorerne i USA er i fuld gang med at ændre deres traditionelle tilbagetrækningsstrategi fra arbejde til pension til en bred vifte af forskellige seniorveje, der kan fortolkes som et tab, en renæssance, en udrensning, en frigørelse, en nedtrapning, en fortsat udvikling, en milepæl samt en overgang.   

Heather C. Vough med fl. har i Magasinet Harvard Business Review, juni 2016 offentliggjort en artikel om ”Den næste generations tilbagetrækning”. Interviews med chefer og ledere viser, at meget få mennesker følger traditionen med at droppe jobbet og satse på et liv i fritiden, når de når midt-tresserne. Undersøgelsen viser en række forskellige overgangsmønstre, som lederne har fulgt samt 4 nyttige principper, som måske også kan hjælpe dig med at navigere på din sene karriererejse.

Nyt tilbagetrækningsmønster på vej
Hver dag bliver 10.000 mennesker 65 år i USA. I mange år var det den typiske pensionsalder, hvor det blev forvendt, at de stoppede deres karriere og satsede på et liv i fritiden. Men i de sidste 20 år, har dette paradigme skiftet dramatisk. Halvdelen af de, som er 60-årige i dag, vil leve mindst til de bliver 90 år, ifølge Lynda Gratton og Andrew Scott, forfatterne af The 100-Year Life. Samtidig er den æra forbi, hvor virksomheder og offentlige pensionsordninger kunne love økonomisk sikkerhed for de ansatte i hele deres levetid. Af blandt andet denne grund er mange ledere begyndt at nytænke overgangen fra arbejde til pension.

Undersøgelsen er baseret på interviews med 100 ledere, der var blevet pensioneret eller som overvejede det samt HR-medarbejdere i 24 virksomheder. Fra det indsamlede materiale, er der sammenfattet fire principper, der kan hjælpe personer til at navigere på deres sene karriererejser: Forbered dig på at gå off-script; find din egen tilbagetrækningsmetafor; skab en ny aftale; gør en forskel.

1. Forbered dig på at gå off-script
Karrieren ender på mange måder-ofte uforudsigelig. De fleste af os vil gerne have lidt kontrol over vores exit, så vi skal være klar til at tilpasse os den nye situation. Ved at lytte til ledernes historier, blev det tydeligt, at meget få havde lavet et klart og uigenkaldeligt skift fra fuldtidsarbejde til pensionering, når de nåede en vis alder. Deres karriere endte på mange måder ofte med uforudsigelige tidsplaner. Henholdsvis:

– At arbejde videre “efter traditionelle modeller.
– “At identificere et vindue” af muligheder, når pensionsalderen føltes rigtigt.
– At ”få en åbenbaring“, fordi sundhedstilstanden eller andre begivenheder krævede en omlægning væk fra arbejdet.
– At “Indkassere” en generøs pakke.
– “At blive desillusioneret” af organisatoriske ændringer.
– Samt at “bliver kasseret” – og skubbet ud af et job eller en organisation.

Læringen af disse historier er, at kun få af os vil have fuldstændig kontrol over, hvornår og hvordan vores karrierer ender, så vi bør alle blive klar til at improvisere og tilpasse os. Fusioner og opkøb, skift i ledelse eller strategisk ledelse, omstruktureringer og uventede personlige begivenheder må ikke føre til en umiddelbar exit, men de kan sætte tingene i bevægelse. Uanset hvor godt gennemtænkt din plan for pensionering kan være, er der en god chance for at tingene ikke vil vise sig præcis som du havde håbet.

2. Find din metafor
Ser du pensioneringen som en befrielse fra en plage? Som tabet af din professionelle identitet? Eller som en chance for forandring? Den metafor, som giver dig mest genlyd kan signalere din bedste vej frem.

Lederne bruger en række forskellige begreber og metaforer, når de taler om pensionering. Nogle tænker på det som en afgiftning fra et stresset arbejde, andre som en befrielse fra den daglige trummerum, eller som en nedstigning fra en krævende karriere. Nogle forestiller sig en renæssance i deres liv eller en chance for en transformation. Atter andre opfatter pensionering som en milepæl i deres karriere, nogle bekymre sig om tab af faglig identitet, eller forestille sig en fortsat uddannelse samt fortsat at kunne bruge deres færdigheder.

Lederne i halvtredserne og tresserne bruger forskellige metaforer og billeder til at beskrive deres post-karriere planer. Her er nogle af de mest almindelige:

Et tab En mangel på formål, en frygt for at blive glemt, eller en trussel mod sin identitet.
En renæssance En ny begyndelse, et nyt kapitel, eller en “ren tavle” som tilbyder dig muligheder for at kunne forfølge dine interesser eller lidenskaber.
En udrensning En “afgiftning” og en oplevelse af at komme væk fra et usundt og stressende arbejdsliv.
En frigørelse At blive frigivet fra arbejdets begrænsninger og restriktioner; at bevæge sig mod en nyfunden frihed.
En nedtrapning At kunne opsamle tid gennem overgangen til et langsommere tempo i livet.
En fortsat udvikling At fortsætte med kurser. Fortsat engagement og bidrag; bruge sine faglige kompetencer i forskellige situationer.
En milepæl At nå en bjergtop og opnå et mål; en markør for enden af en fase og begyndelsen af en anden.
En overgang En positiv tilpasning til en ny rolle eller livsstil; at påtage sig en ny identitet.

I undersøgelsen viste det sig, at personer, der tager en fleksibel tilgang og er villige til at skifte fra den ene metafor til en anden er bedre i stand til at udforme en pensionstilværelse, der føles rigtigt for dem. Hvis du nærmer dig dette overgangspunkt, så tage et øjeblik og reflektere over, hvad det betyder for dig. Hvilke billeder popper op i dit sind? Hvilke af de metaforer, der er beskrevet, matcher dine drømme og ønsker? Hvis ingen af dem giver genlyd, er der så en anden vej for dig?

Hvis du standser op og reflekterer over dit liv, vil du bedre forstå dig selv, dine perspektiver på dit arbejde og den vej, som du ønsker at gå fremad og alle de nye aktiviteter eller identiteter, som åbne sig for dig.

Du kan også følge flere stier i din seniortilværelse. Denne alsidighed vil være endnu vigtigere for de kommende generationer. Ifølge Gratton og Scott har folk, der er 20 år i dag, en 50 % chance for at leve til 100, mens de, der er 40 har de samme odds for at nå 95. Selv hvis du afslutte din karriere på 75, vil du sikkert gerne prøve mere end én vej.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Seniorerne i USA har ofte lavet aftale om ny ansættelse. Fx deltidsarbejde i en boghandel

3. Opret en ny aftale
Mange trækker sig tilbage gradvist eller fortsætter i virksomheder med nydesignede tidsplaner og ansvar eller starter som iværksætter/ entreprenører. Udforsk dine forskellige muligheder.

I stedet for helt at gå på pension, har mange fagfolk et stående tilbud om at blive i deres organisationer med nydesignede tidsplaner eller ansvarsområder. Ledere tager ofte en gradvis pensionering. Ved gradvist at reducere deres timer og samtidig medvirke til at overføre viden og ansvar til deres efterfølgere. Et andet alternativ er at arrangere kontraktarbejde med en tidligere arbejdsgiver. Sådanne tilbud er til gavn for både de personer, der genoptager arbejdet og de organisationer, som derved kan generobre tabt ekspertise.

Tag et indgående kig på hvad du gør, på din unikke oplevelse, færdigheder og viden, og hvordan din arbejdsgiver ser dig. Reflektere over de forskellige roller, du har haft, projekter du har gennemført og hvor du har foretaget de mest meningsfulde bidrag og følte dig mest tilfreds.

Ikke alle organisationer kan fremme innovative, enkeltstående arbejdsfunktioner eller ordninger, men der kan være mere plads til at manøvrere, end du tror. Når du har en god fornemmelse af det bidrag, du gerne vil gøre og din foretrukne tidsplan, så drøft ideen uformelt med din overordnede eller personalechefer. Hvis de er uvillige til at udforske dine fleksible muligheder for at blive på arbejdspladsen eller at planlægge en overgang, så overvej at kontakte andre organisationer, som kunne være glade for denne fleksibilitet.

4. Gør en forskel
At satse på din faglige ekspertise ved pensionering giver ikke længere mening. Den nye model er at anvende dine talenter til at forbedre dit samfund og verden. Pensionering har længe været set som en tid, hvor folk henvender sig til filantropiske sysler, måske efter Andrew Carnegies råd om, at tilbringe den første tredjedel af dit liv med at blive uddannet, den anden tredjedel med at blive rig og den sidste tredjedel med at give penge væk.

Undersøgelsen viste, at mange af nutidens pensionister gør meget mere end at bidrage med finansielle bidrag til samfundet. For eksempel ved:
– at hjælpe universitets dropouts med at erhverve sig omsættelige færdigheder.
– at grundlægge et børnehjem for afrikanske børn, der havde mistet deres forældre på grund af aids.
– at tage sig et (ulønnet) arbejde som kasserer i bestyrelsen for en stor kulturel institution. – at hjælpe med til at finansiere nystartede virksomheder med en sociale mission.

Hvis du forventer at leve meget længere, i bedre mental og fysisk tilstand, så giver tanken om at kunne benytte din ekspertise som hyldevarer i pensionstilværelse ikke længere mening. Den nye præcedens, der uden tvivl vil blive anvendt af fremtidige generationer er for pensionister, at udnytte deres viden, færdigheder og talent til at gøre en forskel i deres samfund eller verden.

Selv hvis du er træt af det specifikke arbejde, som du har gjort: dit lederskab, teamwork og projektledelse så kan denne viden anvendes sammen med en masse andre aktiviteter. Pensionering er ikke et mål, men en begyndelse – en mulighed for at eksperimentere og udforske, at engagere sig i sysler som du værdsætter.

Start med det samme
Har du fået lyst til at fortsætte i et nyt job, så kan Senior Erhverv Aarhus hjælpe dig: www.seniorerhvervdanmark.dk/aarhus

Vil du gerne bidrage med et frivilligt arbejde, så kan Frivilligscentret i Aarhus hjælpe dig: www.frivilligcenteraarhus.dk

Vil du gerne engagere dig i et nyttigt projekt fx i Afrika eller i Asien, så kan Seniorer uden grænser hjælpe dig: www.seniorerudengraenser.dk/

Vil du gerne starte som selvstændig, så kan Start Vækst Aarhus hjælpe dig: www.startvaekst-aarhus.dk

Er du i tvivl om, hvilken seniorvej du skal vælge, så kan Seniorvejen hjælpe dig: www.Seniorvejen.com

Tanken om fri-tid er en vestlig idé. Arbejdet er en del af hele livet

P1120062
En arbejdsom senior klar til at servere den peruvianske nationalret: Stegt marsvin

Et nyligt besøg i Peru og Bolivia har sat arbejdet og seniorlivet i Danmark i et helt nyt perspektiv. I Peru er arbejdet helligt og en naturlig del af hele livet. I Danmark opfattes det ofte som en straf og noget der stopper ved overgangen til pensionsalderen.

To fremtidsperspektiver
I Inkaernes myte om Den hellige dals uendelig frugtbarhed opfattes arbejdet med jorden som helligt og som en pligt, som enhver skal følge. I Europa er det kristendommens syndefaldsmyte, der definerer arbejdet med Adam, der ”i sit ansigts sved skal spise sit brød indtil han vender tilbage til jorden”. Arbejdet med jorden opfattes her som en straf, der fortsætter indtil døden. Et optimistisk og et pessimistisk senior-fremtidsperspektiv. En valgmulighed, der nok kunne overveje til landflygtighed.

Seniorerne arbejder meget og længe
Ser man på livet i byens gader eller på markerne ude på landet i Peru og Bolivia, så er der mange børn, der deltager i arbejdsopgaverne. Men der er også rigtig mange ældre, som stadig deltager i arbejdsopgaverne.  Mange ældre gadesælgere faldbyder mad, souvenirs og husflid fra tidlig til sent i byens gader og på byens torve. Mange ældre tigger åbenlyst og tilsyneladende med myndighedernes accept. Mange ældre deltager i arbejdsopgaverne på landet som hyrder, landarbejdere med primitive hjælpemidler eller som børnepassere.

Det ser ud som om, at der er behov for den ældre arbejdskraft. Men det ser også ud som om, at der er mange ældre, der er tvunget til at fortsætte med at arbejde. Måske fordi de ingen familie har eller ikke har sparet op til alderdommen. For at få svar på disse spørgsmål, kontaktede jeg Apulaya, som er et Center for Inkakultur i Peru beliggende i Den hellige dal.

Arbejdet som en del af livet
Apulaya har givet denne beskrivelse af de arbejdende seniorers situation: ”Generelt har arbejdet i Andesbjergene en anden definition og opfattelse end i Europa. De fleste mennesker i Andesbjergene er selvstændige. Man ser for eksempel også, at pensionerede lærere starter egen virksomhed. I Peru, er det meget nemt at starte sin egen virksomhed. Folk kan bare begynder med en idé og en mindre kapital. Det er ikke nødvendig at have en masse penge eller låne kreditter fra en bank som i Europa. Det er socialt og kulturelt accepteret at starte med næsten ingenting og lave en try-out (et forsøg). Her er arbejdet en del af livet, tanken om frit-tid er en vestlig idé.

Lille pension og lille jordstykke
Personer over 65 år får en lille pension, som ikke er nok til et tilbagetrukket seniorliv. Men næsten alle mennesker ejer et hus, har noget jord som de kultiverer eller har nogle værelser de kan bruge, eller et omsorgsfuldt familiemedlem til at hjælpe med at passe børnebørn. De er praktiske og spilder ikke deres arbejdsenergi.

På den ene side betyder det, at den peruvianske stat ikke sikre seniorer et komfortabelt pensionistliv. På den anden side, tilbyder Peru en nem måde at starte egen virksomhed på. I Europa tilbyder staterne normalt en pension som dækker økonomien, men det er så til gengæld vanskeligt at starte egen virksomhed.

Familien tager sig af de ældste
I Peru er det også almindeligt at familiemedlemmer tager sig af de ældste. I Cusco (en by med ca. 1 mio. indbyggere) er der kun ét center, hvor der kan leve gamle mennesker, og det lader til, at det er nok. Men pleje-systemet tilbyder også en masse kurser og workshops for pensionister, hvor de kan deltage når de vil. Om de er tilfredse med deres senior-liv, det afhænger meget af, hvordan de er involveret med deres familie og hvor travlt optaget de er”, slutter Apulaya sit svar.

Rejsen til Peru og Bolivia har peget på strategier og ideer, som måske kunne inspirere tvivlende seniorer i Danmark til at blive selvstændige, til at få sig en lille have eller til at til at flytte sammen med børn og børnebørn.

Få fod under eget bord. Start som senioriværksætter

 

Slangetæmmer
Marokkansk senior med egen slangetæmmer virksomhed

Ældre Sagen har de seneste år set en øget efterspørgsel fra seniorer, der ønsker hjælp til at etablere egen virksomhed. Forklaringen er, at seniorerne er i bedre fysisk og psykisk form end tidligere. De er bedre økonomisk polstrede og en del anvender deres pension på at udleve en drøm om at få fod under eget bord. De starter ofte en virksomhed af lyst og ikke for at starte et stort forretningsimperium, oplyser økonom i Ældre Sagen Peter Halkjær.

Masser af saft og kraft i seniorerne
Ældre lønmodtagere og pensionister er ikke klar til at opgive arbejdsmarkedet, blot fordi alderen trykker. Flere er langt fra trætte og færdige som 60-årig. De er ikke nedslidte af et hårdt fysisk arbejde, som man så tidligere. På nuværende tidspunkt er der masser af saft og kraft tilbage i folk, som kan og vil. Har du lyst til at tage springet? Som ny iværksætter får du foden under eget bord. Du bestemmer selv dagsordenen og hvilke opgaver du har lyst til at tage. Du sætter selv værdien for dit arbejde og du får prøvet dig selv af i mange nye roller.

I perioden 2004-2013 er antallet af selvstændige i alderen 60-64 år vokset med knap 33 %, mens antallet af selvstændige i alderen 65-69 er vokset med 67 %. Ifølge tal fra Selskabs og Erhvervsstyrelsen, så tager 1000 60-årige hvert år springet og bliver iværksættere. Til sammenligning blev der i 2001 registreret 403 iværksættere over 60 år.

Hjælp til start
I Aarhus er der gode muligheder for at etablere sig som selvstændig. Jobcenter Aarhus tilbyder vejledning og kursusaktiviteter – også for senioriværksættere. For eksempel kurset ”Accelerator – Fra idé til virksomhed på 6 uger”. Start Vækst Aarhus tilbyder Startmøder og Specialistvejledning blandt andet i salg, markedsføring og A-kasseforhold. Herudover har Ældre Sagen konkrete vejledningstilbud til Senioriværksættere. Se www.Startvaekst-aarhus.dk, www.jobcenter-aarhus.dk, http://www.aeldresagen.dk/temaer/sider/seniorivaerksaetter-med-muligheder.aspx

I Aarhus er der mange iværksættermiljøer, hvor seniorer og andre iværksætterspirer kan få støtte og opbakning. For eksempel INCUBA, Latinerkontoret, StartupZoo, Holdgaard//Gaardsted, Klamsagervej32 og StartupCity. De mange iværksættergrupper har fået følgeskab af Danmarks største iværksætterlandsby, der er etableret i Aarhus Kommunes gamle administrationsbygning i Valdemarsgade 18.

Lige nu rummer huset 60 virksomheder med 200 visionære mennesker, der fylder 3000 kvadratmeter. Culture Workspace betragter talentudvikling/ iværksætteri som en organisk proces lig med den, der foregår i en kolonihave. Talentspirer vil slå rødder, hvor betingelserne er optimale. Det vil sige, hvor der er en fælles mission om at skabe de optimale betingelser for vækst. Vil du have dit frø til at vokse, så kik på ”kolonihavens” hjemmeside: www.culturework.Space

Kolonihave
Vækst i “kolonihaven” kræver at virksomheden gødes og plejes

Nyttig håndbog
Har du behov for inspiration og gode råd til springet, kan jeg stærkt anbefale ”Iværksætterhåndbogen” af Dorte Klyvø & Hanne Wick, 2014. Anmeldelsen af bogen er jeg helt enig i: ”Iværksætterbogen er alle tiders håndbog og grundbog for den typiske iværksætter, som vil etablere en mindre virksomhed. På en jordnær, letforståelig og håndgribelig måde giver bogen en lang række gode råd, som sparer iværksætteren megen tid og forhindre ham/hende i at begå kostbare fejl.”

Håndbogen er delt op i forskellige afsnit, som kan læses selvstændig, men bogen kan også læses i et drag (som jeg gjorde). Hvis du har god erfaring med at gå til jobsamtale, er det et godt udgangspunkt for karriereskiftet til iværksætter: ”Som selvstændig er du til ’jobsamtale’ hos hver ny kunde og det er op til dig, at overbevise dem om, at de trygt kan overlade opgaven til dig”. Er du i tvivl om dit potentiale så prøv iværksættertesten: https://ivaerksaetter-persontest.virk.dk/

God arbejdslyst som senioriværksætter!
Se endvidere www.ivaerksaetterhaandbogen.dk

Historien om Seniorvejen 2.

 

Den sekssporede vej
Der er håb forude – seks seniorveje at vælge mellem

Kære Senior,
Her kan du læse anden del om
Seniorvejens korte, men hektiske historie. Hvorfor den blev etableret. Hvad du kan bruge den til og hvad andre har fået ud af at benytte den. Historien handler om, hvordan de manglende tilbud til seniorer førte til et nyt tilbud til dig. Det er endvidere historien om, hvorfor tilbuddet har fokus på dit behov, din afklaring og din handlefrihed. Det er endelig historien om, hvilket udbytte som du samt organisationer og virksomheder kan få ud af det. God læselyst.

Inspiration og mod
Som jeg har fortalt i første del af historien om Seniorvejen, var der ingen af de eksisterende tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte seniors situation, ønsker og valgsituation.

Det så jeg som en mulighed. Derfor interviewede jeg en gruppe seniorkolleger ved Jobcenter Aarhus om deres forventninger til tiden efter arbejdslivet, deres spørgsmål, overvejelser og de drømme, som de måtte have til den kommende tid.

Resultatet af undersøgelsen var en række påtrængende spørgsmål, som burde være omdrejningspunkt for et tilbud til kommende seniorer:

Hvordan er min økonomiske situation?
Kan jeg arbejde på deltid?
Hvad kan jeg foretage mig i min fritid?
Hvilke drømme har jeg?
Hvad kan jeg gøre for at forbedre min helbredssituation?
Hvordan finder jeg ud af det med min samlever?
Hvordan er mine muligheder, hvis jeg har (syge) forældre, der har brug for hjælp?
Hvad har andre i samme situation gjort?
Hvordan kan jeg bruge mine kompetencer på en ny måde?
Hvordan får jeg sat ord på mine kompetencer?
Hvordan får jeg tiden til at gå?
Hvilke frivillige tilbud er der?
Hvordan får jeg udfoldet mine kreative ønsker?  

Spørgsmålene afslørede i den grad kommende seniorers behov og pegede på flere vigtige indsatsområder:

Kompetenceafklaring.
Information om valgmuligheder herunder:
– Fortsat i job evt. som deltidsarbejde.
– Frivilligt arbejde.
– Kreativt arbejde.
– Bedre fysisk form med træning samt
– Mulighed for omsorgsarbejde.

Supplerende læsning om seniorers erfaringer, deres gode råd og anbefalinger samt en undersøgelse af overgangsforløb for seniorer, gav mig mod og inspiration til at starte selvstændig som konsulent.

Avisartikler om forskellige måder at arbejde med egen seniorvej, har bekræftet min antagelse om, at nutidens seniorer har behov for bredde i tilgang, valg og strategi. 

Dermed var konsulentvirksomheden ”Seniorvejen” skabt.
Det var 1. august 2015.

 

Knutshoej
Vejen fra arbejdslivet til seniorlivet er fyldt med udfordringer, men har en dragende udsigt

Seniorvejens tilbud skæres til
I den efterfølgende periode er tilbuddet til seniorer, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet, blevet udviklet og afprøvet.

Tilbuddet består nu af 4 elementer:

  • Et introduktionsforløb, der afklarer, målretter og iværksætter ”Det første skridt på din seniorvej”.
  • En workshop, hvor der er mulighed for at arbejde mere målrettet med en eller flere af ”Seniorvejens seks valg af seniorveje”.
  • Et ”netværkstilbud”, hvor seniorer, der vil følge samme retning, kan hjælpe hinanden, evt. med bistand af Seniorvejen.
  • Endelig et ”sparringstilbud eller coachtilbud”, som kan bidrage med yderligere afklaring, hvis der er behov.

I perioden frem til den 31. januar 2016 er de forskellige dele af Seniorvejen blevet afprøvet af Senior Erhverv Aarhus. Evalueringsrapporterne indgår i den fortsatte udvikling af tilbuddet.

I disse rapporter er der især peget på følgende positive elementer i tilbuddet: At det var en samlet pakke. At der var en god vægtning mellem oplæg og deltageraktivitet. At jeg kunne se, hvor jeg kunne søge job. Det frivillige arbejde har været aktuelt for mig. Flot gennemgang. Kort og præcis og opmuntret til at blive mere aktiv. Inspirerende. Mange input. Indholdet var supergodt med konkrete eksempler – tilpasset målgruppen. Tempoet fint! Timingen god. God afveksling. Gode handouts.

Der var naturligvis også en række områder, hvor der var plads til forbedring: Husk at holde en pause. Flere konkrete forslag og konkret info. Eksempel på anvendelse og udbygning af netværk. Praktisk inspiration fra personer, der har valg at blive selvstændig.      

Seks veje at vælge mellem
Seniorernes behov og forventninger pegede på 6 seniorveje med forskellige mål og udbytte for deltagerne.  Seniorvejens vifte er efterfølgende blevet designet på denne baggrund:
Jobvejens mål er at afklare den enkeltes mulighed for at starte i et nyt relevant arbejde.
Iværksættervejens mål er at understøtte den enkeltes mulighed for at etablere en ønsket virksomhed.
Frivillighedsvejens mål er at matche den enkeltes ønsker om at deltage i et frivilligt arbejde.
Målet med Den kreative vej er at motivere den enkelte til at virkeliggøre et kreativt projekt.
Sundhedsvejens mål er at bidrage til, at den enkelte får udarbejdet en realistisk træningsplan.
Endelig er Omsorgsvejen mål at medvirke til at den enkelte får tilrettelagt en meningsfuld omsorgsopgave.

Online støtte til seniorer i overgangsfasen
Som støtte til Seniorvejens tilbud er der udarbejdet en hjemmeside www.seniorvejen.com, hvor de fire forskellige elementer er beskrevet nøjere, herunder det forventede udbytte for deltagerne.
Udover kursustilbuddet er der på hjemmesiden opdaterede oplysninger om relevante hjemmesider, aktuel litteratur om de forskellige seniorveje, inspirerende TV-programmer og videooptagelser af seniorvalg og seniorpraksis.
Endelig er der en blog, der ugentlig opdateres med aktuelle nyheder om seniorlivet, debatindlæg om seniorernes udfordringer og muligheder samt nyttige værkstøjer til hjælp for seniorer på deres nye seniorvej.

2015-09-15 07.30.30

Seniorvejen som et godt afklarings- og brandingstilbud
Seniorvejens primære målgruppe er de ledige, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, men er i tvivl om hvad den ny vundne frihed skal bruges til. Udbyttet af forløbet for dem er beskrevet tidligere.
Den sekundære målgruppe er organisationer og virksomheder. De A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt arbejdsgivere, som seniorerne har været i kontakt med i løbet af et arbejdsliv, vil kunne brande sig ved at tilbyde afgående seniorer Seniorvejens forskellige moduler.

For A-kassen og de faglige organisationer vil tilbuddet fra Seniorvejen være et ”tak for mange års trofast medlemskab” og en værdifuld konkurrenceparameter i forhold til andre ”discount” konkurrenter på markedet.
For arbejdsgivere og pensionskasser vil Seniorvejens tilbud kunne være henholdsvis et anerkendende ”velkommen som seniormedarbejder med fleksibel deltidsansættelse” eller ”velkommen som et værdifuldt medlem af pensionskassefællesskabet”.

Find din seniorvej – lokalt eller nationalt
Seniorvejen er i sin spæde start og har som vision, at de seniorer, der har behov for sparring og et møde med ligesindede, skal have denne mulighed både lokalt og nationalt. Foreløbig er der aftalt ét kursus i samarbejde med FO-Aarhus ” Bliv klar til seniorlivet – find din egen Seniorvej”. Det starter den 1. februar 2016 og strækker sig over 5 kursusdage. Se FO-Aarhus.dk for yderligere information.

Seniorvejen rækker ud over hele landet. Derfor har jeg kontakt til en række A-kasser, pensionskasser, faglige organisationer samt virksomheder, så seniorer med forskellig erhvervsmæssig baggrund også kan få bistand og vejledning.

Tag kontakt til Seniorvejen i dag og hør nærmere om mulighederne for et tilbud i dit lokalområde.

Seniorvejen er din unikke mulighed for
– at blive afklaret efter stop på arbejdsmarkedet,
– at møde ligesindede og drøfte fremtidsmuligheder samt
– at vælge din seniorvej og tage dit første skridt på denne vej.

Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej

cropped-bsk-af-knutshoej.jpg
Vejen fra arbejdsmarkedet til seniortilværelsen kan være som en bestigning af Knutshøj

Overvejer du at nedtrappe på arbejdsmarkedet, men er i tvivl om, hvad du vil bruge fritiden til fremover? Så kan dette forløb hjælpe dig på vej. Her kan du sammen med andre ligesindede få overblik over dine muligheder.
Startdato 01.02.2016. Ugedag mandag. Tidspunkt Kl.16:30 – 18:20. Tilmelding på
www.fo.dk. Se Folder FO-kursus Bliv klar til seniorlivet. (NB. Kurset er desværre aflyst, men gentages til efteråret)

En rejse ind i et ukendt land
For nogle mennesker kan overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen være som en rejse ind i et ukendt land med et foruroligende, men også pirrende landskab. Et landskab, hvor det kan være vanskeligt at orientere sig med stejle bjerge, dybe kløfter og store uendelige vidder. Hvor stier og veje bugter sig gennem landskabet og forsvinder bag sneklædte bjergtoppe i det fjerne. Hvilken vej skal du vælge for at nå dit mål? Dette spørgsmål kan du få svar på ved at deltage i kurset: Bliv klar til seniorlivet – find din egen seniorvej.

Målgruppe
Kurset henvender sig til Seniorer 55+ eller ”snart senior”, der ønsker at forberede sig til en kommende seniortilværelse.

Formål
at give dig et overblik over din økonomi
at finde dine værdier, præferencer og fremtidsdrømme
at vise dig forskellige seniorveje, som du kan vælge at gå
at støtte dig i at tage det første skridt på din seniorvej
at tilbyde dig et netværk og sparring på din videre vej.

Eksempel på udbytte
Starten på nyt arbejde, etableringen af din egen virksomhed, jobbet som frivillig for en god sag, påbegyndelsen af et kreativt projekt, træningsplanen til styrkelse af din sundhedstilstand eller omsorgsopgaven, hvor du kan gøre en forskel for andre.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Skal du vælge jobvejen eller omsorgsvejen? Kurset kan give dig svar.

Indhold
Seniorgruppens udfordringer, muligheder og overvejelser. Eksempel på forskellige seniorveje. Dit økonomiske overblik. Dine værdier, kompetencer og drømme. Din afklaring, dit valg og handling. De mange seniorveje: Frivillighedsvejen og den kreative vej. Sundheds- og omsorgsvejen. Job- og iværksættervejen. Hvilken vej vil du følge? Tilbud om netværk og sparring. Det videre forløb.

På forløbet vil du f. eks. ”møde” kromutter og eventyrer Esther Jensen 65 år, der blev iværksætter i en sen alder og etablerede ”Jysk Afrika” i Holstebro. Du kan også blive inspireret af modeblogger Anne-Marie Bruun 70 år, der gik den kreative vej og nu har haft 120.000 besøgende på sin kreative modeblog. Fem mænd der styrker deres sundhed og sammenhold i Ølstykke Cykel klub, kan du også ”møde”.

Metode
Forløbet vil være styret af deltagernes interesser og valg, så de valgte seniorveje vil afhænge af det valg, som holdet enes om. Der vil blive lagt vægt på dialog og tid til eftertanke, men også på de praktiske værktøjer, der kan understøtte deltagernes ønsker.

Underviser
Poul Grosen Rasmussen. Cand. mag. samt uddannet klejnsmed og teknisk tegner. Jeg har arbejdet på Jobcenter Aarhus og har erfaring med at hjælpe ledige i arbejde. For kort tid siden startede jeg som Iværksætter og har fået viden og praktisk erfaring med at etablere egen virksomhed. Jeg er aktiv i flere frivillige organisationer og kender til de forskellige typer af opgaver indenfor dette område. Inden for det kreative område skriver og maler jeg. I forhold til sundhedsområdet dyrker jeg yoga, svømmer og har en stor frugthave, der skal dyrkes og passes. Omsorgsområdet kender jeg gennem mine forældres brug og mit eget samarbejde med området.

For yderligere oplysning om andre kursustilbud samt underviser se: www.seniorvejen.com

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

Holdnr.16-1202
Startdato 01.02.2016
Ugedag mandag
Tidspunkt Kl. 16:30 – 18:20
Underviser Poul Grosen Rasmussen

FO-Aarhus
Adresse Vester Allé 8, Vester Allé 8, 8000
Lokale VA8-203 (21 pers.)
Holdtimer 10.00
Mødegange 5
Pris (DKK) 535Almen. 535 Deltagere uden for Århus kommune

mænd mellem 50 og 57 år, der får

Gør som 1000 andre seniorer – Bliv senioriværksætter!

 

Dansk Iværksætterforening BSK
Benyt dig af de mange tilbud til iværksættere og søg hjælp ved Dansk Iværksætter Forening

En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at der er sket en markant stigning i antallet af ældre lønmodtagere, ledige eller pensionister, der springer ud som selvstændig direktør for egen virksomhed.

I dag er der flere ældre med en videregående uddannelse og de ældre har mere overskud både fagligt og fysisk end for 15-20 år siden. De starter ofte en virksomhed af lyst og ikke for at starte et stort forretningsimperium, oplyser økonom i Ældre Sagen Peter Halkjær.

Ældre lønmodtagere og pensionister er ikke klar til at opgive arbejdsmarkedet, blot fordi alderen trykker. Flere er langt fra trætte og færdige som 60-årig. De er ikke nedslidte af et hårdt fysisk arbejde, som man så tidligere. På nuværende tidspunkt er der masser af saft og kraft tilbage i folk, som kan og vil.

I perioden 2004-2013 er antallet af selvstændige i alderen 60-64 år vokset med knap 33 %, mens antallet af selvstændige i alderen 65-69 er vokset med 67 %. Antallet af selvstændige over 60 år udgør ca. 61.000 personer i 2013 og er for ca. tre ud af fires vedkommende mænd, mens hver fjerde er kvinde.

Ifølge tal fra Selskabs og Erhvervsstyrelsen, så tager 1000 60-årige hvert år springet og bliver iværksættere. Til sammenligning blev der i 2001 registreret 403 iværksættere over 60 år.

I Aarhus er der gode muligheder for at etablere sig som selvstændig:
Jobcenter Aarhus tilbyder vejledning og kursus aktiviteter – også for senioriværksættere! For eksempel kurset ”Accelerator – Fra idé til virksomhed på 6 uger”.
Start Vækst Aarhus tilbyder Startmøder og Specialistvejledning blandt andet i salg, markedsføring og A-kasseforhold.
Se www.Startvaekst-aarhus.dk, www.jobcenter-aarhus.dk

I Aarhus er der mange iværksættermiljøer, hvor seniorer og andre iværksætterspirer kan få støtte og opbakning. For eksempel INCUBA, Latinerkontoret, StartupZoo, Holdgaard//Gaardsted, Klamsagervej32, StartupCity.

De mange iværksættergrupper får, Ifølge Aarhus Onsdag fra den 5. august 2015, følgeskab af Danmarks største iværksætter by, der er på vej i Aarhus Kommunes gamle administrationsbygning i Valdemarsgade 18.
Se www.culturework.spacehttp://www.d-i-f.dk

//