Er du senior og brænder du for at yde omsorg og gøre en forskel? Så er der gode inspirationsmuligheder ved FUAM og Seniorfolk.dk

FUAM Hjemmeside

Laboratorium til udvikling af dine ressourcer som senior
FUAM står for Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder og har mottoet: En forening for de uprøvede ideer og projekter. Foreningens formål er blandt andet at støtte og fremme initiativer, der øger menneskers mulighed for at forbedre, påvirke og forme deres alderdom.

I FUAM drøftes forskellige temaer af betydning for livet i alderdommen og det samfund livet leves i. For eksempel: Værdier. Bofællesskaber. Omsorg. Livshistorier. Har du lyst til at deltage i denne dialog så mød frem til de månedlige møder. Udover møderne udgives der to gange om året et blad ”Nyt fra FUAM”, med vigtige og aktuelle nyheder for seniorer.

Omsorg – en flertydigt begreb
På de sidste møder samt i de sidste numre af bladet har betydningen af ordet omsorg været drøftet. Der skelnes mellem den personlige omsorg, den professionelle omsorg og den offentlige omsorg.

Den personlige omsorg handler om, at du skaber helhed og velvære ved at være opmærksom på en anden persons behov i relation til den aktuelle situation. Den professionelle omsorg handler om, at den fagkyndige/ den professionelle bruger sin uddannelse til at se borgerens hele situation og skabe indsatser, der giver borgeren ansvar, så denne kan arbejde henimod det liv, der giver mening og trivsel for vedkommende.

Den offentlige omsorg handlede oprindelig om, at du havde en ret, når du havde gjort din pligt. Den økonomiske krise og det stigende antal ældre har betydet, at offentlig omsorg nu er lig med, at det offentlige har et tilbud til dig! Hjælp til selvhjælp er den nye parole. Det forventes også i dag, at du kan få hjælp fra din familie, venner og naboer, der nu har en pårørende pligt.

FUAM holder faste møder den 2. onsdag i måneden, dog ikke i december. Møderne er for alle og holdes i Caféen i Klostergadecentret. Tema for næste møde er Livshistorier. Giv dit bidrag ved næste møde i FUAM.
For yderligere information se www.fuam.dk

seniorfolk

Seniorfolk.dk – en guldgrube af tilbud, hvor du kan bidrage med dit engagement
Hjemmesiden Seniorfolk.dk, der er oprettet af Ebbe Berg, henvender sig til aktive seniorer, der har lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde. Til glæde for andre og ikke mindst dig selv.

Hjemmesiden har flere typer af tilbud: En linksamling til forskellige frivillige job. En oversigt over frivillige foreninger og organisationer, en artikeloversigt samt et tilbud om foredrag / salg af Ebbe Bergs bog ”Seniorfolk – der er brug for os”. Bogen indeholder 29 interviews med seniorer fra hele landet. Bogen kan købes over Internet (210,- kr.)

Linksamlingen har 40 henvisninger, herunder besøgsven, fundraiser, hjemløse, kunstnere i hospice, seniorer uden grænser, voksenven samt ældre trives lokalt. Oversigten over frivillige foreninger og organisationer rummer 35 henvisninger, herunder Center for frivilligt socialt arbejde, Danske Seniorer, Frivilligt Forum, Mellemfolkeligt Samvirke, Pensionisternes Samvirke, Seniorinternet samt Ældre med styrke. Artikelsamlingen henviser til 12 artikler fra perioden 2006-2011, herunder Frivilligt arbejde holder lægen fra døren, Arbejdslivet fra 50 til 100 samt Frivilligheden på det sociale område.

Ebbe Berg opfordrer besøgende til at indberette relevante links, foreninger samt artikler, der kunne have interesse for andre seniorers frivillige arbejde. Denne opfordring er hermed givet videre.
For yderligere information se www.seniorfolk.dk

 

Er du en kreativ senior, der brænder for bæredygtighed og frivilligt arbejde? Så har Kirkens Korshær i Aarhus et godt tilbud til dig

 

2015-09-02 14.03.08
Seniorernes kreative drømme har gode muligheder på Godsbanens værksteder

Hos Kirkens Korshær i Aarhus skaber kreative seniorer og juniorer værdifulde og bæredygtige produkter af blandt andet brugt tøj, kasseret reklametekstil og gamle sikkerhedsseler

Her kan du udfolde dig kreativt i Aarhus
Du kan benytte Godsbanens Åbne Værksteder, hvor du kan arbejde med træ, metal, tekstil, ler, grafik, print, foto og film. I Formværkstedet kan du arbejde med former, skulptur og design i forskellige materialer. Værkstedet råder over glasurer, begitninger og sinterbegitninger samt mulighed for at lave print på glas og keramik. Du kan også benytte Tekstil- og seriegrafikværkstedet og arbejde direkte på papir, træ eller plexiglas. Der er også mulighed for at arbejde med indfarvning og transfertryk.  I Sy- og læderværkstedet er der forskellige maskiner og værktøjer, som du kan benytte, hvis du lave betrukne knapper, sætte snøreringe, sejlringe og nitter i diverse materialer.

Udover Godsbanen har du også mulighed i Klostergadecentret og i en række af byens Åbne værksteder.
Se www.godsbanen.dk; www.Klostergadecentret.dk ; www.kunstogdesign.dk ;

Her kan du bidrage med din frivillige arbejdskraft
Hvis du gerne vil yde en frivillig indsats som senior, kan du tage kontakt til Foreningsbutikken i Aarhus eller kontakte Ældre Sagen. Foreningsbutikken er navnet på et tilbud, som Klostergadecentret huser. Det frivillige hjælpearbejde er organiseret i Ressourcebanken, hvor der pt. er 90 frivillige tilknyttet.
Se http://www.foreningsbutikken.dk

Er du en ørn til IT, kunne du tænke dig at blive besøgsven eller holde et foredrag om dit liv og arbejde, så har Ældresagen i Aarhus en opgave til dig. Inden for det Social-humanitære område er der 14 forskellige initiativer, der har brug for frivillige kræfter. Det er blandt andet bisidderordningen, demens caféen, El-cykling, motionsvenner, multietnisk arbejde, skole og børnehavevenner.
Se www.aeldresagen.dk/Aarhus

 

Trisser
Hos Kirkens Korshær skaber kreative seniorer værdifulde produkter

Her kan du være både kreativ, frivillig og skabe bæredygtige produkter
I Kirkens Korshærs Systue, der ligger i Elise Smiths Skole i Nørre Alle i Aarhus, holder den kreative gruppe Nål og Tråd til. Gruppen består af frivillige og unge, der er ansat til projektarbejde. Gruppen er i alderen fra 19 til 77 år.

Hos Nål og Tråd forvandles de gamle stofrester, som Kirkens Korshær kommer i besiddelse af, til lækre stykker tøj, tasker og andet godt tekstil. Her skabes design ud af ingenting. Varerne sælges i korshærens to butikker og overskuddet går til korshærens velgørende arbejde. Alt genbruges og skabes nyt af. Udover produktmæssig bæredygtighed gælder indsatsen menneskelig bæredygtighed. ”Vi er her for at bære hinanden”, er systuens slogan.

Systuen er åbent daglig mellem 10-16. Mellem 10 og 25 mennesker dukker op hver dag for at give en hånd med til arbejdet. Er du blevet interesseret, så læs mere i Aarhus Stiftstidendes artikel fra den 14. oktober 2015: ”Design ud af ingenting” eller kik på www.kkaarhus.dk

Er du ung senior og brænder for at hjælpe andre, så skab dit eget frivillig job. – Bliv inspireret af to ildsjæle, der har skabt ”De Unge Seniorer” i Them.

Frivilligcentret BSK
Find et frivilligt seniorjob på Frivilligcentrets hjemmeside

Her kan du bidrage med din frivillige indsats
Hvis du gerne vil yde en frivillig indsats som senior, kan du tage kontakt til Foreningsbutikken i Aarhus, til Frivilligcenter Aarhus eller kontakte Ældre Sagen. Foreningsbutikken har hjulpet til ved mange events i Aarhus i tidens løb. Herunder Tall Ships Race og Festugen i Aarhus. Det frivillige hjælpearbejde er organiseret i Ressourcebanken, hvor der pt. er 90 frivillige tilknyttet. Se mere på http://www.foreningsbutikken.dk

Hvis du gerne vil være frivillig, men ikke rigtig ved hvor eller hvordan, så kan du komme til en uformel frivilligsamtale hos en af Frivilligcenter Aarhus’ medarbejdere. Her vil du kunne fortælle om dine ønsker og forventninger til et frivilligt arbejde. Frivilligcentrets medarbejder vil så søge at guide dig rundt i byens/ landets mange tilbud med henblik på at finde et passende match. Book en frivilligsamtale på Frivilligcentrets hjemmeside: www.frivilligcenteraarhus.dk .

Frivilligcenter Aarhus har desuden en nyttig hjemmeside, hvor der er en oversigt over ledige frivilligjob i hele Danmark samt i de enkelte kommuner, herunder Aarhus. Se hjemmesiden: www.frivilligjob.dk .

Lad dig inspirere af de to ildsjæle Karin og Karin fra Them
Hvis de ovennævnte tilbud ikke tilgodeser dine ønsker, kan du skabe dit eget frivillig job, som Karin Søby og Karin Fjeldberg har gjort det i Them. I Ældre Sagens medlemsblad fra oktober er der en meget inspirerende artikel om det frivillige arbejde, som de to har sat i gang. Karin Søby var hunderæd for at stoppe på arbejdsmarkedet, for hvad skulle hun så? En nabo satte hende i kontakt med Karin Fjeldberg og efter adskillige kopper kaffe fik de to gange Karin en god ide: De ville s seniorer, når de begge to forlod arbejdsmarkedet.tarte noget for unge

Siden januar måned har ideerne stået i kø for at blive ført ud i livet. Det første projekt, der er kommet i gang er ”De Unge Seniorer”. Tilbuddet retter sig mod personer i alderen omkring 60 år og forgår i Ældre Sagens regi. Siden er der kommet en kreativ-gruppe til, samt fællesspisning og foredrag. Fisketure, shopping, øl-smagning, bilgruppe er andre ideer i støbeskeen. De to gange Karin har følgende anbefaling til andre, der overvejer at starte en frivillig indsats op: ”Husk at leve livet. Har du en god ide, så prøv den af. Hvis du går ind i det med åbent sind, kan det aldrig gå helt galt.”

 

Folkestedet
Blandt Folkestedets 200 frivillige foreninger er der også gode tilbud til seniorer

Folkestedet i Aarhus har også plads til dit frivillige initiativ
Er du blevet inspireret til at sætte dit eget frivillige projekt i gang, så har Folkestedet i Aarhus et godt tilbud til dig. Folkestedet er en ramme om mangfoldighed og socialt samvær. I det rummelige hus, kan foreninger, klubber og interesseorganisationer i Aarhus gratis låne lokaler til at holde møder og udfolde deres aktiviteter. Foreningerne og deres aktiviteter spænder vidt fra mambo over madlavning til senioraktivitetsklubber, som der er 17 af. Der er 13 lokaler i huset, ca. 2500 mennesker bruger huset om ugen og ca. 200 foreninger har deres regelmæssige gang i huset. Folkestedet har også plads til dit gode initiativ! Se www.folkestedet.dk for yderligere information.

Et frivilligt job kan også føre til et regulært job

 

Frivilligcentret BSK
Find et frivilligt seniorjob på Frivilligcentrets hjemmeside

Frivilligcenter Aarhus har en nyttig hjemmeside, hvor der er en oversigt over ledige frivilligjob i hele Danmark samt i de enkelte kommuner, herunder Aarhus. Hvis du vil prøve at bygge bro fra et frivilligt job til et ordinært job, kan du prøve at tjekke denne hjemmeside ud: www.frivilligjob.dk

 

Frivilligjob BSK
Der er mange frivillige job i Danmark, hvor du kan gøre en forskel

Du kan søge frivilligjob i hele Danmark, hvor der pt. er 2048 jobannoncer. Er du fortrinsvis interesseret i frivilligjob i Aarhus er der pt. 342 jobannoncer.

Hvis du gerne vil være frivillig, men ikke rigtig ved hvor eller hvordan, så kan du komme til en uformel frivilligsamtale hos en af frivilligcentrets medarbejdere. Her vil du kunne fortælle om dine ønsker og forventninger til et frivilligt arbejde.

Frivilligcentrets medarbejder vil så søge at guide dig rundt i byens/ landets mange tilbud med henblik på at finde et passende match. Book en Frivilligsamtale på Frivilligcentrets hjemmeside: www.frivilligcenteraarhus.dk .

Om du er ung eller senior, har 2 timer om ugen eller 3 dage om måneden, betyder ikke noget. Der findes over 300 sociale foreninger i Aarhus og blandt dem, er der et frivilligt arbejde, der passer til dig.

Frivilligcentret har udarbejdet en nyttig oversigt over de 16 forskellige typer af foreninger:
Boligsocialt arbejde. Børn og unge. Familie og forældre. Flygtninge og indvandrere. Grønland. Handicap. Kvinder. Mænd. Misbrug og afhængighed. Psykisk sårbarhed. Retssystemet. Seksuelt misbrug og vold. Socialt udsatte. Sundhed og sygdom. Tro og kultur. Ældre samt gruppen Øvrige.

Du kan ringe til Frivilligcentret på tlf.: 60 24 52 66, maile til dem på post@frivilligcenteraarhus.dk eller kikke på hjemmesiden: www.frivilligcenteraarhus.dk

//

Ældresagen har brug for din frivillige hjælp

Aeldresagen
Vil du bidrage med dit frivillige arbejde inden for omsorgsområdet har Ældre Sagen tilbud

Er du en ørn til IT, kunne du tænke dig at blive besøgsven eller holde et foredrag om dit liv og arbejde, så har Ældresagen i Aarhus en opgave til dig.

Inden for det Social-humanitære område er der 14 forskellige initiativer, der har brug for frivillige kræfter. Det er bland andet bisidderordningen, demenscafen, El-cykling, motionsvenner, multietnisk arbejde, skole og børnehavevenner.

Du bestemmer selv tidspunktet og omfanget af det frivillige arbejde. Der er meget glæde og humor forbundet med det frivillige arbejde og du vil lærer en masse interessante mennesker at kende.

Er du klar til denne udfordring så ring på 86 13 09 26 eller
kik på hjemmesiden: www.aeldresagen.dk/Aarhus
//

Er du interesseret i et spændende frivilligt arbejde?

Foreningsbutikken BSK

Foreningsbutikken er navnet på et tilbud, som Klostergadecentret huser. De har hjulpet til ved mange events i Aarhus i tidens løb. Herunder Tall Ships Race og Festugen i Aarhus.

Dette frivillige hjælpearbejde er organiseret i Ressourcebanken, hvor der pt. er 90 frivillige tilknyttet. Er du interesseret i at deltage i dette arbejde, kan du henvende dig til Preben Arndt eller Else Madsen på tlf.: 86 12 72 81.

Se mere på http://www.foreningsbutikken.dk
//