10 bud på en god overgang fra arbejdsliv til pensionistliv.

Frit fald eller frit valg? 10 bud på hjælp med processen.

Menneskelivet er karakteriseret af mange overgange. Fra barn til voksen. Fra ugift til gift. Fra selvkørende til nødlidende. Nogle overgange går let; andre er mere besværlige. Nogle overgange er vanskelige at se samt at vurdere, om de nu er afsluttet eller om de kan dukke op igen.

Den sidste type af overgang har jeg oplevet for nylig. Jeg har fulgt gode råd om at forberede mig på pensionistlivet i god tid med at overveje, hvad den ledige tid skulle anvendes til. Hvornår det rette tidspunkt ville være samt hvad, der kunne være drivkraften i seniorlivet (Ikigai).

I mit arbejdsliv havde jeg hjulpet ledige i arbejde med samtale, afklaring og vejledning. Jeg havde været lønarbejder og ansat til at løse en opgave som andre (Det offentlige) havde defineret omfanget af. Da jeg stoppede på arbejdsmarkedet, havde jeg lyst til at prøve noget nyt.

En omvendt overgang.
Jeg besluttede mig derfor til at ‘vende min opgave om’. I stedet for at hjælpe ledige i arbejde ville jeg nu prøve at hjælpe arbejdende til ledighed/ pension. Det skulle foregå som selvstændig i eget firma og uden krav om, at jeg skulle kunne leve af det (Jeg ville aktivere min pensionsordning). Dette ville jeg anvende min ledige tid til.

Jeg etablerede firmaet Seniorvejen.com. Udviklede et koncept for firmaet med fokus på den enkeltes mulige valgmuligheder ved overgangen fra ansat til pensionist. Jeg fandt seks mulige veje at overgå til seniorlivet:

1. At forsætte med at arbejde (fx på nedsat tid/ inden for et andet område).
2. At etablere sig som selvstændig med et speciale indenfor tidligere arbejdsområde/ efteruddanne sig med et nyt fagområde fx konsulent/coach).
3. At blive-/ arbejde frivilligt indenfor et ønsket fagområde. Socialt, kulturelt eller andet område.
4. At realisere en kreativ drøm fx at skrive en bog eller at udforske verdens forskellige kulturer.
5. At styrke og vedligeholde sin sundhedstilstand med fx fysisk og mental træning.
6. At påtage sig en nødvendig omsorgsopgave fx at passe børnebørn eller at hjælpe svækkede familiemedlemmer.

Overgange er ikke noget man bliver færdig med ‘en gang for alle’, men er noget, som man skal arbejde med kontinuerligt. Til dette arbejde har jeg fået god inspiration i bogen “De nye gamle – og deres opgør med alderens betydning”, skrevet af Aske Juul Lassen.

10 bud på en god overgang.
Mit forslag er inspireret af ovennævnte bog, forfatterens tidligere bog “Livets 3. akt”, samt forfatterens Podcast “Pensionens 10 bud”.

De 10 bud er sammenfattet i følgende forslag til den gode overgang fra arbejdsliv til pensionistliv:

1.Forbered dig. 2.Gør pensionen til dit valg. 3.Skab dig en overgang. 4.Se pensionen som en mulighed for noget nyt. 5.Skab en ny mening. 6.Lad dig ikke skræmme af dit eget skræmmebillede.7.Accepter forfaldet. 8.Engager dig. 9.Lær at mestre tiden. 10.Lær at slappe af og nyde friheden.

Jeg vil nu prøve at svare på, hvorfor jeg synes at disse bud er gode at lade sig inspirere af!

1.Hvorfor bør jeg forberede mig?
‘Livet er i gang mens vi planlægger det’ siger John Lennon. Planer er gode som pejlemærker, som man kan justere på undervejs. Når man kaster sig ud i ukendt farvande, må man nogen gange sætte kursen, mens man sejler. Man kan ikke planlægge det hele på forhånd.

Men det er godt at have gjort sig nogle tanke over, hvad det er vigtig for mig som pensionist og har vendt det med nogen omkring sig. Det er også vigtigt, at kunne tage planerne med et ‘Gran salt’, hvis der kommer noget i vejen. Man må være fleksibel og villig til at ændre planer.

Man mistet noget, når man går på pension. Noget der skal bygges op igen. Uden noget i kalenderen bliver friheden til tomhed. Vi er underlagt den protestantiske arbejdsmoral. Man skal yde for at kunne nyde. Denne moral forlader ikke en, fordi man holder op med at arbejde!

Gode råd:
-Lav et forslag til et fremtidigt uge-/ dagsskema.
-Gå en tur og snak med en du kender om dit forslag.
-Hold dig skarp. Fortsæt med at engagere dig. Bliv dygtigere med nye områder/ting. Lær nyt.
-Forsøg at se meningen og nytten af det, som du gør.

Hvorfor og hvordan har jeg forberedt mig?
Jeg formulerede et projekt (Seniorvejen.com), hvor jeg kunne anvende mine tidligere kompetencer (fx vejledning, rådgivning, sparring). Jeg kontaktede en række frivillige organisationer, hvor jeg kunne afprøve mit nye tilbud. (Fx Senior Erhverv, Seniorer Uden Grænser). Jeg gjorde min egen ‘overgangssituation’ til mit udviklingsprojekt.

2.Hvorfor bør jeg gøre pensionen til mit valg?
At du når pensionsalderen betyder ikke, at du skal gå på pension. Fyring, sygdom og andet kan naturligvis hindre din valgmulighed. Pensionen er en stor livsovergang og det er en god ide at overveje i tide, hvornår og hvordan du vil gøre det. Pas pensionen ind i dit liv i stedet for at lade dig styre af din fødselsdato.

At nå pensionsalderen betyder, at du nu har et valg og selv kan bestemme, hvornår du vil gå på pension. Det er som at få frihed: “Nu er det mig der bestemmer!” Du kan også bestemme, hvordan det skal foregå, herunder som tidlig pension, samtidig folkepension, som deltidspension/ deltidsarbejde eller med et helt andet arbejde.

Pensionsvalget er en proces, som man kan styre mere eller mindre. Man kan ikke altid bestemme det hele, men man behøver heller ikke altid blot at “flyde med”. Måske kan du styre forløbet mere end du tror, hvis du fortæller arbejdsgiveren og dine nærmeste om dine overvejelser og dit valg.

Gode råd:
-Tjek din overenskomst og undersøg om der er særlige pensionsregler for dig.

Hvordan har mit valg ift. pension været?
Jeg valgte at fortsætte i jobbet efter at min pensionsalder var nået. (Bonus for at fortsætte) Da jeg var mental klar til at stoppe meddelte jeg arbejdsgiveren, at jeg gerne ville stoppe helt på en bestemt dato.

Jeg havde forinden deltaget i forskellige kurser om afgang fra arbejdsmarkedet. Drøftet beslutningen med de nærmeste. Havde læst forskelligt litteratur herom og følte mig klar til overgangen.

3.Hvorfor bør jeg skabe mig en overgang?
Der findes overgangsritualer i mange af livets vigtige faser. Fx overgangen mellem barn og voksen, mellem ugift og gift, mellem liv og død. I overgangsritualet adskilles vi fra vores hidtidige rolle, gennemløber en prøvelse og inkorporeres i en ny social rolle.

I forbindelse med din pension får du måske en afskedsreception, hvor du fratages din sædvanlige sociale rolle. Du gennemgår en ‘symbolsk død’’. Du skaber et ‘break’ fra hverdagen fx ved at hopper i faldskærm, rejser jorden rundt eller sætte dig månedsvis i sofaen.

Vi har ikke et fælles ritual om denne overgang. Det er op til dig at skabe et ritual for din overgang. Efter dette ritual kan du finde ind i en ny normal: Du er nu pensionist og igen i en sikker rolle!

Det er godt at gøre noget andet, end det man plejer. Fx at bruge sin frihed på noget, der er lystbetonet, så man fylder sjælen op med nye oplevelser og bereder sig på en ny tid, som er anderledes. Så det ikke bliver savnet, der følger en, men de nye oplevelser, der fylder. At gøre noget, der er helt specielt og lade sig opsluge af friheden.

Vi har ikke en social tradition for pensionsovergangen udover afskedsreception. Men afskedsreception markerer kun afslutningen på arbejdslivet og markerer ikke den nye begyndelse. Der er du/ vi overladt til os selv. Omvendt er der en frihed i, at der ikke er en tradition/ kultur, som man skal forholde sig til.

Gode råd:
-Bryd ud af arbejdslivet og find godt ind i livets tredje akt.
-Find selv ritualet for denne overgang.
-Giv dig selv en gave/ anerkendelse nå du har gennemført ritualet.
-Bring dine gamle kompetencer ind i dit nye liv og gør dem nyttige der.
-Vær nysgerrig overfor omverden. Engager dig. Deltag i fællesskabet.

Hvordan har jeg skabt en overgang? Hvilket ritual har jeg fulgt?
Overgangen blev markeret med en reception, hvor jeg fik sagt tak og farvel til tidligere kolleger og ledelse. Jeg fik også formuleret og formidlet mit seniorprojekt Seniorvejen.com ved receptionen. Efterfølgende etablerede jeg mig som selvstændig konsulent og iværksætter og blev momsregistreret.

4.Hvorfor bør jeg se pensionen som en mulighed for noget nyt?
Din kalender forandres, når du går på pension. Din hverdag vil ændre sig. Det kan måske være skræmmende. Det er også en mulighed for at prøve nye muligheder af. Du kan måske ønske at mestre en ny danse- eller tegnestil. Det kan være, at du vil engagere dig politisk. Eller at du vil hjælpe nogle unge mennesker, der har svært brug for det.

Pensionsovergangen er en slags mulighedsvindue for livsstilsændringer. Her er du særlig modtagelige overfor nye sunde vaner, når du befinder dig i overgangen. Pensionen er en mulighed for forandring.

Når du lægger arbejdslivet bag dig, er der mange ting, der ikke ligger fast længere. Dine vaner og din hverdag skal finde en ny form. Du kan vælge, om du vil forsøge at styre den form, din nye hverdag skal have eller, om du vil lade være.

Dilemma: Man vil gerne engagere sig i noget, men ikke forpligte sig for meget, for det kan gå ud over den nyvundne frihed. Så der skal findes en balance mellem friheden og forpligtelsen.

Gode råd:
-Prøv at find din balance mellem frihed og forpligtelse.
-Find ud af om du vil styre den form, som din ny hverdag skal have.

Hvordan har jeg set pensionen, som en mulighed for noget nyt?
Etableringen af egen virksomhed med fokus på ‘omvendt overgang’ fra arbejdsliv til seniorliv/ pensionistliv var min bud på at starte på noget nyt. At blive ‘herre i eget hus’ fremfor at være lønarbejder var en spændende ny udfordring med krav om ny læring og kompetenceudvikling indenfor IT, salg, markedsføring og regnskab.

5.Hvorfor bør jeg skabe mig en ny mening?
Mange oplever et tab af mening, når de går på pension. De har haft travlt livet igennem med at arbejde, skabe familie og drøne ‘derudaf’. Når alt det forsvinder, er der mange der må spørge sig selv: Hvad er meningen herfra?

Nogle oplever slet ikke meningstabet. Deres menig har ikke ligget i arbejdet, men er fx skabt ud fra en religiøs overbevisning eller et kald, der har ligget udenfor arbejdet. Nogle kaster sig over nye kald. Andre spørg aldrig sig selv, hvad meningen er.

For mange af os melder spørgsmålet om mening sig med fuld styrke. Noget man selv skal til at finde ud af.  Hvorfor man skal stå op om morgenen og til hvad? Når arbejdet ikke længere udgør stammen i livet, kan det få lov til at stikke i lidt flere retninger ligesom en busk.

Der er både en frihed og en udfordring i alle de retninger som busken stritter. Med det frie valg kommer tanken og tvivlen om at træffe de rigtige valg. Det kan opleves som en skarp balance mellem frit valg og frit fald og meningsfuldhed og meningsløshed.

Hvad er meningen, når hovedopgaven er løst? Børn, familieliv og arbejde kan give pejlemærker. Den bydende nødvendighed er overstået og fremover er det lysten, der skal ’drive værket’. Men friheden og lysten kan let blive til tomhed.

Gode råd:
-Vær nysgerrig og gå spørgende ind i den nye livsfase og vær bevidst om, at meningen er noget, som man selv skaber.
-Det gælder om ikke at lade sig styre af sit eget eller andres skræmmebillede af pensionen, men at skabe en livsfase, der givet mening og glæde.
-Man bliver ikke en anden efter overgangen. Men arbejdstidens forsvinden kan betyde, at man bliver konfronteret med sig selv og må gentænke, hvem man egentlig er.
-Det er ikke det man laver, men måden man håndtere sit arbejdsliv og sit privatliv, der er afgørende. Og som vil være mønstret på, hvordan man vil håndtere sit pensionistliv.
-Det er en selv, som man må have fat i og se i øjnene og arbejde med for at få et godt pensionistliv.
-Vær bevidst om dit selvbedrag!

Hvordan har jeg skabt mig en ny mening?
Målet med at skabe en meningsfuld overgang fra arbejdsliv til livet som selvstændig (dog med økonomisk sikkerhed i form af sideløbende pensionsudbetalinger) har været drivkraften og det bærende i processen.

Undersøgelsen af målgruppens behov for vejledning, rådgivning og sparring har afklaret mit eget behov og har skabt mening i processen.

6.Hvorfor bør jeg ikke lade mig skræmme af mit eget skræmmebillede?
Passer betegnelsen Pensionist på det liv, som du lever? Fx som en langsom mormor? En mand med vest og fløjlsbukser, der spiller kort eller billard og ryger cerutter?  Disse billeder stammer fra bedsteforældrenes generation og er forskellige fra nutidens pensionister.

Klangen af noget stillestående står i dag overfor opfattelsen af, at vi aldrig har haft så travlt før. Hvorfor siger vi det? Vi behøver ikke at bevise noget. Hvad er det, som vi siger, når vi bliver spurgt om, hvad vi beskæftiger os med? Vi skynder os at fortælle om, hvor travlt vi har. Spansk, Gymnastik.. henter børnebørn.

Samtidig forbinder vi begrebet Pensionist med skræmmebilleder som: Overflødig. Uden betydning. For gammel. Nedslidt. Ensom og kedelig er der ikke hold i. De fleste er ved godt helbred. De færreste er ensomme. De færreste keder sig.

Gode råd:
-Gør oprør mod skræmmebillederne.
-Vær opmærksom på, at du ikke blot begynder at efterleve en ny norm om at have konstant travlt!
-Vær åben for fremtidens muligheder: Jeg modtager pension, jeg er ikke pensionist!
-Forestil dig som freelancer: At beskæftige sig med det, som man har lyst til.
-Vær tilgængelig og i stand til at kunne sige ja.
-Adskil fordomme om pensionistlivet fra den praksis, som du involverer dig i.

Hvordan har jeg undgået at blive skræmt af mit eget skræmmebillede?
Det har været svært at undgå skræmmebilleder i perioden efter stoppet på arbejdsmarkedet. Jeg har således været påvirket af fortællingen om tomheden, der kan du indtræffe når ‘kaldet’ på min person og mine kompetencer forsvinder. Når drivkraften til at stå op om morgenen svækkes. Når sygdom i form af længerevarende muskelsmerter i hele kroppen underminerer min forventning til fremtiden og til et meningsfuldt seniorliv.

At skræmmebilledet kan udløses lang tid efter at overgangen har fundet sted viser, at konsekvenserne af overgangen kan dukke op lang tid efter at overgangen er foretaget.

7.Hvorfor bør jeg acceptere forfaldet?
For mange pensionister fylder det kropslige forfald noget, men det er ofte på en lidt distanceret måde. For de fleste et det kropslige forfald endnu ikke relevant, når de når pensionsalderen. Pensionistlivet er mere udvikling end afvikling og bestemt ikke bare forfald.

En indflydelsesrig teori om “Succesfuld aldring”, har opstillet en række kriterier for, hvordan man kan aldre succesfuld fx ved at undgå sygdomme og fastholde en høj kognitiv og fysisk funktion: Man skal kæmpe mod aldringsprocessen gennem en sund livsstil!

Forfaldet er derved blevet til en individuel fejltagelse, der skyldes at man ikke lever op til kriterierne for succesfuld aldring. Med succesfuld aldring er vi således alle dømt til at fejle, for på et eller andet tidspunkt kommer forfaldet.

Gode råd:
-At gå på pension er mere udvikling end afvikling og bestemt ikke forfald.
-En mere konstruktiv vej at gå er, at acceptere forfaldet som en del af livet og dermed ikke gøre pensionen til en lang kamp mod forfaldet.
-Vores kroppe er mange forskellige stedet henne sundhedsmæssigt især, når vi kommer op i alderen. Men selvom det er en god ide at acceptere forfaldet, som en del af aldringsprocessen, er det ikke noget man behøver at forholde sig til før, at det trænger sig på.

Hvordan har jeg accepteret alderens forfald?
Ved at fastholde at aldring har både en negativ og en positiv side. På den ene side kan kroppen svækkes fysisk og mentalt ift. fx muskelkraft, smidighed og balance samt hukommelse, reaktionsevne og kreativitet.

På den anden side kan yoga og fysisk træning styrke muskelkraften, smidigheden og balancen og dermed udsætte alderens fysiske forfald. Samvær og samtale om abstrakte og komplekse emner og problemstillinger kan udsætte alderens mentale forfald. Alderen kan give erfaring, overblik og ro i sindet og være et godt modspil til ungdommens virkelyst, engagement og spontanitet.

8.Hvorfor bør jeg engagere mig?
Vi lever længere, men alle de ekstra år, som vi har lagt til livet, bliver lidt fantasiløst blot lagt til alderdommen. Sådan en stor grå masse. Det svarer ikke til virkeligheden.

Det der nok mest står frem er det engagement, som mange kaster sig over den nye livsfase med. De tager for sig af livet. Giver form til verden på nye måder. Graver gamle ideer frem fra gemmerne eller finder helt nye. Engagement er vigtigt for at få en god livskvalitet som pensionist.

Pensionen er både en mulighed for noget nyt og fortsat engagement. Og for at få mere plads til at tænke over død og eksistens. For nogen kan det måske være det, der også føles som et tomrum. Men det kan også være en gave.

Der findes mange forskellige måder at engagere sig i livet og verden på efter pensioneringen. Er man egentlig pensioneret, hvis man fortsætter som chauffør, forfatter, selvstændig arkitekt, blogger, kasserer i en forening? Måske skulle denne fase kaldes noget andet end pensionering. Fx. Livets tredje akt.

Gode råd:
-Det er godt at gøre noget sammen med andre.
-Det er godt at bygge noget op og gøre noget, der giver mening for en selv.
-Det er godt at give sig tid til at tænke og det er godt at være fysisk aktiv med noget man kan morer sig over.

Hvordan har jeg engageret mig i mit pensionistliv?
Uden engagement går livet stå. Det gælder om at finde en sag at arbejde for, at få vækket sine lidenskaber og at komme i flow med sine initiativer. Jeg fandt Seniorvejen at arbejde for og bruger dens hjemmeside som platform og udstillingsvindue for mine seniorinitiativer og -synspunkter.

Mine interesser for klassiskmusik, filosofi og fremmede kulturer har givet næring og brændstof til mine lidenskaber. At fordybe sig i musikken giver en særlig ro. At drøfte filosofiske spørgsmål skærper min kritiske sans. At møde fremmede kulturer udvider mit udsyn til verden.

At arbejde praktisk med mine hænder med henholdsvis reparationsopgaver, vedligeholdelsesopgaver eller udviklingsopgaver giver mig mulighed for at komme i flow med bearbejdningen af min omverden.

9.Hvorfor bør jeg lærer at mestre tiden?
Tiden ændrer sig, når man får meget mere af den. Det gælder om at lære at mestre den. Det sket oftest ved at dele dagen og ugen op i aktiviteter. Eller også sker det ved at have et stort projekt, der kan holde dig beskæftiget.

I starten af pensionistlivet får det hele ofte lov til at flyde, men de fleste finder langsomt ind i en rytme, hvor de står op på nogenlunde det samme tidspunkt, som da de gik på arbejde. Så går de i gang med dagens praktiske gøremål fx havearbejde, rengøring, indkøb.

For mange bliver frokost et break i dagen og efterfølgende er eftermiddagen og aftenen mere løst planlagt. På samme måde er der mange, som stadig holder weekend fra deres hverdagsrytme og holder ferie fra deres hverdag ved fx at tage i sommerhus.

Mange har behov for struktur på hverdagen. I gennem et langt liv har de fleste af os aldrig skulle lære at mestre tiden. Tiden var allerede struktureret for os. Først styret at forældre, så uddannelsessystemet, så arbejdet og så familien.

For mange pensionister er det med at være i gang en måde at være i verden på, som ikke slutter med pensionen. Tid kan være svær, hvis man får for meget af den. I gennem livet har tid været en knap ressource. Hvis du kan lære at mestre tiden, så kan du lettere skabe rum til at slappe af og nyde friheden.

Gode råd:
-Når vi bliver pensionerede, står mange uden nogen ideer til, hvordan de skal mestre tiden. Nogen kopierer arbejdsrytmen.
-Men for mange kan det være en god ide at skabe en eller anden form for rytme, der kan fungere som hverdagens struktur.
-Ofte er det dagens og ugens aktiviteter, der bliver omdrejningspunktet, hvor det før var arbejdet.

Hvordan har jeg lært at mestre tiden?
I begyndelsen af pensionistlivet styrede mine selvvalgte projekter prioriteringen af min tid.

Etablering af firmaet Seniorvejen førte en masse opgaver med sig. Tilegnelse af viden og kompetence vedrørende salg, markedsføring, hjemmeside, IT, mm lagde beslag på en stor del af min tid. Kontakt til potentielle målgrupper førte til deltagelse i en række frivillige organisationers aktiviteter, herunder Senior Erhverv, Seniorer Uden Grænser og Dansk Magisterforenings Pensionistafdeling.

Senere har jeg programsat forskellige aktiviteter, der har sat struktur på ugen og de enkelte dage. Start med motion hver dag. Begrænset TV-forbruget. Læsning af gode bøger om aftenen. Samvær med familie og venner. Afslapning i weekenden og i ferierne.

Min tidsopfattelse har ændret sig efter overgangen. Tiden ‘går langsommere’ og der synes at være mere tid til rådighed i dag. Mere tid til at sætte nye initiativer i gang eller genopdag gamle interesser.

10.Hvorfor bør jeg lære at slappe af og nyde friheden?
For mange nye pensionister kan friheden blive til ensomhed. Det kan være svært bare at slappe af og nyde friheden, når man er vant til at blive bedømt på ens produktivitet, effektivitet og gavn. Det er vigtigt, at man udover sit fag også har en håndfuld af blandede interesser, der kan være med til at fylde pensionistlivet ud.

Man kan nyde friheden, hvis arbejdet ikke har fyldt hele livet. Men arbejdslivets travlhed har formet os og det ændres ikke automatisk ved pensioneringen. Vi har lært, at vi skal være produktive og nyttige. Det er blevet en del af os. Vi risikerer at tage arbejdslivets idealer med over i pensionistlivet, hvis vi ikke passer på. Som pensionist, så har man friheden til at vælge. Og ofte en økonomi, det gør meget af det muligt. Når man vælger noget som pensionist, er der også noget, som man vælger fra.

Gode råd:
-Du skal ikke lade dig skræmme af pensionistlivet, men se det som en mulighed.
-Det er en god ide selv at styre, hvordan og hvornår man går på pension.
-Lad ikke arbejdet fylde det hele igennem livet, men vælg nogle interesser at forfølge.
-Fyld ikke ugen ud med planlagte dage, når man endelig er pensionist.
-De 10 bud bør ikke blive til et nyt sæt forskrifter for den gode pensionisttilværelse.

Hvordan har jeg lært at slappe af og nyde friheden?
Mit daglige træningsprogram indebærer blandt andet yoga og åndedrætsmeditation, som styrker min evne til at slappe af og afspænde krop og sind. Brugen af åndedrætsmeditation har lært mig at slappe af og at lukke omverdenen ude for en stund. Efter træningsprogrammet er jeg ‘ladet op på ny’ og klar til dagens udfordringer og muligheder.

Den øgede daglige tid, som min nye tidsopfattelse har ført med sig, har udvidet mine valgmuligheder. Der er blevet mere tid til både at iværksætte nye initiativer som fx leg og samvær med børnebørn, etablering af filosofisk studiekreds, reetablering af gamle familie- og venskabsrelationer og til at ‘falde i staver’ over livets under og tilværelsens magi.

Hvad er jeg blevet klogere på?
Afprøvningen af de ti bud på en god overgang fra arbejdsliv til pensionistliv og reflektionen over mine valg og erfaringen med iværksatte initiativer har udvidet min forståelse af overgangens kompleksitet og dens stadige udfordring i seniorlivet.

Afprøvningen har også givet mig et overblik over de mange ‘håndtag,’ som står til rådighed, når man ønsker at justere og tilpasse livet som pensionist. Det har været interessant og nyttigt at afprøve de foreslåede anbefalinger og vurdere dem i forhold til tidlige praksis.

Jeg ser frem til – ved hjælp af blandt andet de ti bud – at prøve nye værktøjer af og opdage nye sider af aldringens mange muligheder.

Hul igennem-Alderdommen gentænkt som oprør og spydspids i klimakampen om en ny bæredygtig verden.

                          Hul igennem fra person til planet med visdommens blik

Tor Nørretranders er især kendt for sin bog “Mærk verden”, der blev en bestseller da den udkom i 1991 med utallige oplag samt foredrag og diskussioner i alle landets afkroge. En bog, der var på alles læber dengang og som viste, at (populær-) videnskab kunne formidles på en ny og stærk samfundsengagerende måde: Vi skulle alle prøve at mærke verden på ny!

Forfatteren er en meddelsom mand, der – som det står på bogens inderside – har ikke mindre end 35 værker på sit CV (1976-2023) afsluttende med bogen “Hul igennem – Verdslig visdom og ærefrygtens gåsehud”. Bogen handler om visdom, ærefrygt samt det at bliv gammel og forfatteren forsøger med bogen at gentage sit samfundsengagerende stunt fra 1991.

Vi skal nu alle prøve at gentænke fornuften og se/ opleve, hvad det betyder for vores handlemuligheder i verden. Dette stunt med “at omtænke verden på ny som ældre” lykkes dog kun delvist i bogen.

Bogen består af 3 kapitlet med følgende overskrifter: 1. Ærefrygt. (Ærefrygtens ansigt. Sneboldeffekt. Godt gennembævet. Hjem til hjernen. Smilets ansigt). 2. Visdom. (Identitetskrise. Alderdomsoprøret. Visdomsvidenskab. Smukkest i modvind. Egne vinkler). 3. Det konkrete. (Mangfoldigheder. Vær konkret. Dettehed. Jubel. Glem resten. Hul igennem).

Herudover er bogen forsynet med 15 sider noter, 16 sider litteraturhenvisninger samt 5 sider med et nyttigt register over behandlede begreber fra affald til ærefrygtens gåsehud.

Bogens bærende – og samfundsengagerende – påstand er: ‘At verden har brug for, at vi lærer at tænke på en anden måde, så vi kan handle på en anden måde. Klodens krise med klimaforandringer og tab af mangfoldighed viser, at den gængse fornuft ikke rækker.’

Det er et samfundsforandrende synspunkt, som forfatteren argumenterer for. Det er muligt at nå for ethvert menneske i kraft af et ydre kald og en indre drivkraft. Til støtte for sit synspunkt benytter han:

Dels Lars H.U.G.’s digt ‘Ti sekunders stilhed’: “Verden kalder på dig nu. Historien løber dig i møde du. Giv hvad du har. Visdom i hjertet.”
(Der findes et ydre (verdens-) kald efter dit bidrag til forandringen).

Dels Bertrand Russells tekst ‘An outline of intellectual rubbish’: “At overvinde frygt er vejen til visdom – i stræben efter sandhed såvel som i forsøget på at finde en værdig måde at leve på”.
(Det findes en indre (dæmonisk/ filosofisk-) drivkraft til overvindelse af egen frygt for forandring).

Hvordan skabes der så sammenhæng og forbindelse mellem det indre og det ydre? Ved at forbinde person med planet, som Tor Nørretranders beskriver det. Vi skal have skabt hul igennem fra person til planet foreslår forfatteren. (Bogens titel).

Personer har brug for planeten og planeten har brug for personer er forfatterens ‘trylleformular’. For at få hul igennem er det forfatterens påstand, at vi har brug for ærefrygt. For at holde hullet åbent har vi brug for visdom. Når jorden kalder og når hjertet kalder er der hul igennem er forfatterens påstand. Og så er en ny fornuft dannet!

Resten af bogen handler om en analyse af disse to begrebet (plus begrebet ’hul igennem’).

Inspirationen for forfatteren er filosoffen Emmanuel Kants gravskrift: “To ting fylder sindet med stadig fornyet og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og jo mere vedholdende jeg tænker over dem: stjernehimlen over mig og moralloven i mig”.

Ærefrygt handler i følge forfatteren for det første om, “at møde noget, der er så meget større end en selv, at man ikke kan fatte det uden at lave om på vante forestillinger”.
For det andet handler det om at “jo mere ærefrygt man føler, jo mere får man lyst til at behandle andre mennesker ordentligt og tage vare på naturen.For det tredje er det “samtidig naturen og andre mennesker, der indgyder en ærefrygt. Mere ærefrygt betyder mere omsorg.”

Visdom handler i følge forfatteren om “at se tingene i sammenhæng, og det kan vi kun, hvis vi betragter dem fra alle mulige vinkler på én gang.”

Hul igennem handler om/ betyder at have “opnået positiv kontakt eller forbindelse med en person, et publikum, et marked, en højere instans osv”.

Igennem bogens uddyber forfatteren disse synspunkter.

For at introducere begrebet visdom, knytter forfatteren fx an til psykologen Erik H. Erikson, der har udformet en teori om menneskets udvikling fra barndom til død. Erikson beskriver otte livsaldre, der hver “fører til en identitetskrise, som kun kan forløses ved, at personen vælger sig selv ind i næste livsfase”.

“Som voksen kommer det til at handle om at vælge sin aktivitet og sin rolle i samfundet” herunder at “blive ved med at skabe liv omkring sig i stedet for at gå i stå”. Til sidst kommer den ottende periode, som handler om “Den gamles problem”, der defineres som tvisten mellem integration og desperation.

Eriksons løsning på dette spørgsmål er Visdom. – “at ældre mennesker tvinges ud i dette valg, hvor visdom er den eneste gode vej ud”. “Enten vil det ældre menneske synke ned i et søle af fortvivlet fortrydelse, fordi tiden er ved at løbe ud. Eller også vil det søge en integritet og sammenhængende identitet. En identitet, “som kan rumme personen og stå ved de valg, livet har medført”. Herunder se døden og legemets forfald i øjnene uden at blive fyldt med afsky og desperation”.
“Visdom er med andre øjne evnen til at deale med døden.”

“Visdom er den sidste krises dyd: omsorgen for den modne fase af det voksne liv”. “At tage sig ansvarligt af sig selv og andre omkring en”. “At møde forfaldet med værdighed, at acceptere det liv, man har levet, snarere end at falde ned i bitterhed og sorg”.
“Man kan vælge at lade sig drive med i havet af skuffelser. Eller man kan vælge at rejse sig og insistere på, at man vil bidrage med mere til verdens forbedring”. “At der er en mening med tingene”.

Dette et ikke nogen nem opgave, vedgår forfatteren: “Man kan svinge frem og tilbage mellem de to poler og hver morgen gøre alt, hvad man magter for denne dag at nærme sig den positive pol mere end den negative”. Et eksistentielt valg!

Hvad er det så, der skal til for at skabe den nødvendige forandring i forhold til den nuværende klimakrise?

Forfatterens svar er: Et nyt oprør – fra de ældre: “Hvad er mere naturligt end at de ældre tager ansvar, kommer ind i kampen og ser sig selv som den befolkningsgruppe, der har muligheden og forpligtelsen til at redde verden”. Dette kræver blot en anden måde at tænke og handle på.

Alderdomsoprøret er fremtidens oprør. Naturligvis sammen med et nyt ungdomsoprør og en ny ansvarlighed over for fællesskabet fra de midaldrende”. Alderdomsoprøret handler om at se tingene og problemerne på en ny måde. I helhedens perspektiv.
De unge har brug for de ældre og de ældre har brug for de unge. Hvis ikke de voksne vil give de to grupper lov til det, må de gøre oprør, er forfatterens opfordring.

Forfatteren sammenfatter sit begreb om visdom med følgende aspekter: visdom er verdslig, konkret, praktisk, ikke-viden, tavs, som humør, for alle og kan vokse.

Forfatteren påstår endvidere, at denne opfattelse af visdom er i stand til “at få hul igennem til det konkrete”. “Når tingene er konkrete, kan vi se dem i deres sammenhæng, deres forbundenhed. Vi kan se rundt om tingene, i alle aspektet, herunder alle de synspunkter mennesker kan have på dette noget”. “At se alle sider af en sag, alle aspekter af en konkret situation, hele situationen i dens totale mangfoldighed, er visdommens blik”.

Et smukt ideal, men er det syn, som visdommens blik giver os det “samme”, som vi alle vil kunne se med visdommens blik? Og hvordan kan vi komme til at samtale om dette syn og blive enig herom, hvis det vi ser er både “ikke viden”, “tavs” samt “kan vokse” og dermed forandre sig. Hvordan vil forfatteren forholde sig til den problemstilling?

Hvordan skal denne proces sættes i gang og gennemføre? De “gode viljer” er næppe nok. Hvem er forandringens subjekt/ agent? Skal sagen (be-)gribes af de ældres- og de unges organisationer og sættes i proces fx ved at Ældre Sagen, Danske Seniorer samt Dansk Ungdoms Fællesråd og andre ungdomsorganisationer sætter sig sammen og udformer en “konkret strategi”, der tager hensyn til “alle aspekter” af de involveredes ønsker? Det kunne jeg godt tænke mig at høre forfatteres mening om?

Forfatteren skifter mellem strøtanker, erindringer, referater af videnskabelige publikationers pointer, omtale af møder med kendte, offentlige personer samt diffuse gentagelser og variationer af grundtanken om visdom i sit oplæg. En stil, der kan virke forvirrende og som ikke har styrket argumentationen for det helhedssyn, som forfatteren lægger for dagen.

Argumentationen forbliver abstrakt og bliver aldrig konkret og handlingsrettet med et bud på, hvad jeg som læser kan gøre, der hvor jeg nu er.

Hvorfor i øvrigt satse på de unge og de ældre og dermed på forhånd udelukke voksengruppen? Det strider mod forfatterens grundlæggende helhedssyn om visdommens altomfattende rolle i klimakampen. Hartmut Rosas begreb om resonans synes for mig mere velegnet til at begribe den etiske relationen mellem planet og person. Samt mellem person og person og mellem person og univers/ det guddommelige. Hvor Tor Nørretranders relation er baseret på metaforen ’hul igennem’, der er udtrykt for en fysisk begivenhed, så er Hartmut Rosas begreb om resonans altid en social begivenhed mellem ’ligeværdige’ parter, der ideelt er i ”samklang”.

Tor Nørretranders er på linje med Johannes Andersen, der i bogen “Nå, og hvad får du så tiden til at gå med” også peger på ældres oversete potentiale og muligheden for et fælles (ungdoms- og alderdoms-) oprør for klimaet. Hvor Tor Nørretranders relation mellem de to grupper er mere diffus, så anbefaler Johannes Andersen de to grupper det mere velkendte begreb at ”samvirke i klimakampen”.

Bogen er inspirerende, udfordrende og ægger til eftertanke og replik. Kan anbefales til alle, der er optaget af alderdommens/ alderens udfordringer.

Tilbageblik på Seniorvejens Blogindlæg i 2015. Tak til de 341 besøgende og på gensyn i 2016

Seniorvejens hjemmeside er opbygget i det meget brugervenlige program WordPress. Ved årsskiftet 2016 har programmet som en service udarbejdet en årsrapport over de 20 offentliggjorte Blogindlæg i 2015.

De personer, som besøgte hjemmesiden, er kommer fra 8 forskellige lande og har primært benyttet LinkedIn, Facebook og Twitter til at finde Seniorvejen.

Her er et uddrag af rapporten:

A San Francisco cable car holds 60 people. This blog was viewed about 1,200 times in 2015. If it were a cable car, it would take about 20 trips to carry that many people.

Click here to see the complete report.

Så er Seniorvejen i luften

Seniorvejen logo BSK BSK

Efter et længere tilløb er Seniorvejen i luften med både en blog og en hjemmeside.

På min blog kan du læse om de nye muligheder seniorer har, hvis de vil følge:
Jobvejen, Iværksættervejen, Frivillighedsvejen, Den kreative vej, Sports- / Motionsvejen eller Omsorgsvejen.

På hjemmeside kan du følge, de nye tilbud som Seniorvejen udvikler løbende:
Inspirationsforløb, moduler, netværk, individuel sparring.

Har du spørgsmål så ring på 30 53 86 43 eller send en mail til pg.ra@hotmail.com